1994 BTL 124 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VÆKSTFONDEN OG LIGNINGSLOVEN NR L 124 1994-95, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå samt et af erhvervsministeren udarbejdet notat vedrørende kautionsinstitutordningen

Besvarelse af spørgsmål 22 stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 22. maj 1995 (L 124 - bilag 21) Spørgsmål 22

Hvordan definerer ministeren små og mellemstore virksomheder i relation til EU?

Svar

Medfinansieringen til markedsudvikling og kompetenceudvikling kan alene ydes til små og mellemstore virksomheder. Den definition af små og mellemstore virksomheder, der anvendes, er den definition, der fremgår af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder. Det fremgår af den gældende definition, at små og mellemstore virksomheder er virksomheder med højst 250 ansatte og enten en årsomsætning på højst 20 mio. ecu eller en samlet status på højst 10 mio. ecu, og hvor højst 25 pct. af kapitalen ejes af et eller flere selskaber, som ikke opfylder denne definition, bortset fra offentlige investeringsselskaber, venture-selskaber eller - forudsat at der ikke udøves nogen kontrol - institutionelle investorer.

Denne definition svarer til den definition, VækstFonden hidtil har anvendt for medfinansiering til markedsudviklingsprojekter.

I forbindelse med behandlingen af forslaget til lov om ændring af lov om VækstFonden har spørgsmålet om finansieringsproblemer for mindre forretningsdrivende ved overdragelse af virksomheder været drøftet.

Drøftelserne skal ses i lyset af, at de statslige garantiordninger for kautionsinstitutter er under aftrapning. Den første lov om garantier til kautionsinstitutter var fra 1966. Dens formål var at yde bistand til detailhandelsorganisationernes bestræbelser på at tilvejebringe finansieringsmuligheder til modernisering af detailhandelen.

Princippet videreføres ved en ny lov fra 1976, som foruden detailhandelen omfattede en række andre byerhverv. Denne lov ophævedes, da erhvervsfremmeloven trådte i kraft pr. 1. januar 1991.

Der var tale om statsgaranti til finansieringsinstitutter/kautionsinstitutter, der blev oprettet af landsomfattende sammenslutninger, og hvortil virksomhederne måtte henvende sig for at få en kaution.

I løbet af de 15 år 1976-loven var i kraft, blev der givet statsgaranti til 5 institutter på i alt ca. 17 mio. kr. ud af en rammebevilling på 60 mio. kr.

Der resterer 3 garantiordninger, og disse vil være afviklet i perioden 1997-2000.

Overvejelserne om en evt. fortsættelse af eller erstatning for ordningerne bør imidlertid ske ud fra en bredere analyse af mindre forretningsdrivendes problemer i forbindelse med virksomhedsoverdragelse, herunder om der gør sig særlige geografiske og branchemæssige forhold gældende.

Erhvervsministeren har i denne forbindelse givet tilsagn om sammen med relevante erhvervsorganisationer at foretage en sådan analyse.

Analysen skal foreligge i efteråret 1995 med henblik på evt. at indgå i debatten om regeringens regionalpolitiske redegørelse.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Bager- og Konditormestre i Danmark og Håndværksrådet.

Et af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå samt et af erhvervsministeren udarbejdet notat vedrørende kautionsinstitutordningen er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af erhvervsministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 3, 4, 9 og 11 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at det ville være bedre, om der blev givet større frihed til virksomhederne gennem mindre beskatning i stedet for skattefinansierede tilskudsordninger. Hver gang der vedtages tilskudsordninger, er Folketinget med til at skævvride det frie markedsøkonomiske forløb.

Ændringsforslag

Til titlenAf et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om VækstFonden«.

Til § 1Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. VækstFondens formål tilgodeses endvidere gennem medfinansiering af mindre virksomheders investeringer i væsentlige kapacitetsudvidelser.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.'

3) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres ordene », dog tilskrives der først renter på et niveau svarende til markedsrenten efter projektperiodens afslutning.« til: ». Tilbagebetalingen og tilskrivningen af renter til kompetenceudviklingsprojekter skal senest påbegyndes efter 2 år.«

4) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum

»Medfinansieringen af kapacitetsudvidelser kan alene ydes som garanti for betaling af lån, og garantien gives i form af en selvskyldnerkaution fra VækstFonden.«

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV og CD)

5) Nr. 3 udgår.

6) Nr. 4 udgår.

7) Nr. 5 udgår.

8) Nr. 6 udgår.

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

Til § 2 9) Paragraffen udgår.

Til § 3Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV og CD)

10) Stk. 1, 2. pkt., udgår.

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

11) Stk. 2 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 9.

Til nr. 2. Den gældende lov giver ikke mulighed for at yde medfinansiering til kapacitetsudvidelser.

Det foreslås nu, at VækstFonden også får mulighed for at yde medfinansiering i form af garantier for mindre virksomheders lån til anlægsinvesteringer i kapacitetsudvidelser, som er af væsentligt omfang. Medfinansieringen kan ydes til virksomheder inden for fremstillingsvirksomhed, service, handel samt bygge- og anlægsvirksomhed. Ved mindre virksomheder forstås virksomheder med op til ca. 50 ansatte. Dette svarer til den definition af mindre virksomheder, der blev anvendt i den tidligere InitiativKaution. Da det ikke er hensigten at udelukke virksomheder, der af forskellige årsager kan have et varierende antal ansatte omkring maksimumsgrænsen, kan der accepteres en afvigelse på 10 pct. fra den maksimale grænse på 50 ansatte.

Medfinansieringen kan ydes til væsentlige kapacitetsudvidelser. Det er derfor en forudsætning, at kapacitetsudvidelsen er i størrelsesordenen 25 pct. eller derover målt i forhold til virksomhedens omsætning det foregående år.

Medfinansieringen kan ikke ydes til omlægning af lån og overtagelse af eksisterende virksomhed eller dele heraf. Der kan heller ikke ydes kaution for lån, der er optaget før lovændringens ikrafttræden.

Virksomheden skal udarbejde en veldokumenteret og sammenhængende beskrivelse af projektet, som sandsynliggør, at projektet kan gennemføres og gøres lønsomt. Disse krav svarer til de krav, der stilles til de øvrige typer af projekter, som VækstFonden kan medfinansiere.

Medfinansiering af kapacitetsudvidelser er også omfattet af det generelle krav om, at VækstFondens medfinansiering ydes til projekter, som ikke uden fondens medvirken ville kunne forventes gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af fondens medfinansiering.

Til nr. 3 Medfinansieringen til kompetenceudviklingsprojekter ydes som tilbagebetalingspligtige lån, der er rente- og afdragsfrie i projektperioden. Da det alene fremgår af bemærkningen til § 1, nr. 6, at den periode, hvori VækstFonden kan yde rente- og afdragsfrie lån til et kompetenceudviklingsprojekt, begrænses til 2 år, og da det nu er foreslået, at § 1, nr. 6, udgår af lovforslaget, er det nødvendigt på anden måde af fastsætte lovhjemmel til at kræve tilbagebetalingen påbegyndt senest efter 2 år. Det foreslås derfor, at det direkte fastsættes, at tilbagebetalingen af medfinansieringen til kompetenceudviklingsprojekter senest skal påbegyndes efter 2 år.

Til nr. 4 Fondens medfinansiering af kapacitetsudvidelser kan alene ydes i form af garanti over for pengeinstitutter m.v. for lånets betaling. Garantien gives i form af en selvskyldnerkaution fra VækstFonden. De garantier, der blev givet efter den nu nedlagte InitiativKaution, blev også givet som selvskyldnerkaution.

VækstFonden kan maksimalt kautionere for 50 pct. af et lån, som virksomheden optager i et pengeinstitut til gennemførelse af investeringen. Der kan maksimalt kautioneres for 400.000 kr. årligt pr. virksomhed. Det mindste lånebeløb, der kan kautioneres for, fastsættes til 50.000 kr.

Kautionen kan maksimalt løbe i 8 år fra ydelsen af lånet.

I lighed med hvad der gælder for fondens garantier til markedsudvikling, forskning og udvikling, vil fondens bestyrelse fastsætte en risikopræmie, som går til administration af ordningen og delvis dækning af tab.

Til nr. 5 På grund af det stigende behov for at sikre koordinering mellem VækstFonden og det øvrige erhvervsfremmesystem blev det i lovforslaget foreslået, at VækstFondens bestyrelse udvides med et medlem fra Erhvervsministeriet. Endvidere blev det foreslået, at bestyrelsen blev udvidet med et yderligere medlem fra 5 til 7 medlemmer. Dette forslag trækkes nu tilbage. Konsekvensen heraf bliver, at der ikke foreslås ændringer i antallet af medlemmer af VækstFondens bestyrelse og sammensætningen af bestyrelsen.

Til nr. 6 og 7 I lovforslaget blev det foreslået, at Erhvervsministeriets medlem af VækstFondens bestyrelse fik adgang til at forelægge principielle spørgsmål for erhvervsministeren. Da det nu foreslås, at forslaget om at udvide VækstFondens bestyrelse med et medlem fra Erhvervsministeriet udgår, er der tale om en konsekvensændring.

Til nr. 8 I lovforslaget blev det foreslået, at erhvervsministeren fik adgang til at fastsætte proceduren for VækstFondens overordnede prioritering af indsatsområder. Da forslaget om, at Erhvervsministeriet skal have et medlem af VækstFondens bestyrelse, foreslås at udgå, og da forslaget om, at dette medlem skal kunne forelægge principielle spørgsmål for erhvervsministeren, foreslås at udgå, vil det kun kunne få yderst begrænset betydning, at ministeren kan fastsætte en procedure for fondens overordnede prioritering af indsatsområder. På denne baggrund foreslås, at nr. 6 udgår, således at der ikke foretages ændringer af lovens § 4.

Til nr. 9 Det foreslås, at de nugældende skatteregler bevares, så virksomheder ikke får udløst en skatteforhøjelse i tilfælde af et mislykket udviklingsprojekt.

Til nr. 10 Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at bestemmelserne om at udvide bestyrelsen udgår.

Til nr. 11 Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 9 om, at de nugældende skatteregler skal bevares.

Lissa Mathiasen (S) fmd. Ole Stavad (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Hardy Hansen (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Bjørn Elmquist (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille Sams (KF) Niels Ahlmann-Ohlsen (KF) Kirsten Jacobsen (FP)

Ingen

Nr BTL 124

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om VækstFonden og ligningsloven

Nr L 124 1994-95, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19950523