1994 BTL 114 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDØVELSE AF LÆGEGERNING (ÆNDREDE REKLAMEBESTEMMELSER) NR L 114 1994-95, 1. SAMLING

Bilag

To af udvalgets spørgsmål til sundhedsministeren og dennes besvarelse heraf Spørgsmål 4

»Hvad er formålet med lovforslaget, når der ikke har vist sig problemer (misbrug) siden liberaliseringen den 1. juli 1994?»

Svar

Sundhedsministeriet er ikke bekendt med, at der siden ophævelsen af Lægeforeningens kollegiale regler den 1. juli 1994 i praksis har vist sig at være problemer med øget annoncering på lægeområdet.

Dette begrunder imidlertid ikke, at man for nuværende skal afholde sig fra at lukke det hul i regelgrundlaget, som er opstået med ophævelsen af Lægeforeningens kollegiale regler. Jeg finder det således vigtigt at sikre, at der heller ikke i perioden frem til en eventuel vedtagelse af helt nye reklameregler på området bliver problemer med øget annoncering.

Indtil resultatet af det i lovforslaget nævnte udvalgsarbejde foreligger og den nu foreslåede lovbestemmelse eventuelt skal ændres, finder jeg det derfor hensigtsmæssigt, at der fastholdes en praksis for en tæt regulering af reklameadgangen på lægeområdet svarende til de nu ophævede kollegiale regler.

Spørgsmål 12

»Hvordan vurderer regeringen de økonomiske konsekvenser, såfremt lovforslaget ikke vedtages?»

Svar

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 4, er Sundhedsministeriet ikke bekendt med, at der siden ophævelsen af Lægeforeningens kollegiale regler i praksis har vist sig at være problemer med øget annoncering på lægeområdet. Den udvidede reklameadgang på området synes derfor ikke indtil nu at have medført stigende offentlige sundhedsudgifter.

Det kan imidlertid ikke afvises, at den udvidede reklameadgang i perioden frem til en eventuel vedtagelse af helt nye reklameregler ville indebære en øget reklamering for ydelser på lægeområdet.

Som anført i min besvarelse af spørgsmål 6 vil patienter ofte i søgen efter afklaring af deres sygdom eller søgen efter helbredelse have svært ved at afslå unødvendige behandlingstilbud. Det kan på denne baggrund frygtes, at en øger reklamering for ydelser på lægeområdet i denne mellemliggende periode ville føre til, at befolkningen generelt set ville efterspørge overflødige ydelser.

Afhængig af omfanget af en sådan udvidet reklamering ville konsekvensen være en stigning i de offentlige sundhedsudgifter, som ikke nødvendigvis ville være begrundet i et behandlingsmæssigt hensyn.

En fortsat begrænsning i reklameadgangen på området vil for nuværende sikre befolkningen mod reklamevirksomhed, der kunne skabe urigtige forventninger til behandlings- og helbredelsesmuligheder, og som dermed ville indebære en unødvendig stigning i de offentlige sundhedsudgifter.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. To af udvalgets spørgsmål til sundhedsministeren og

dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Foreningen af Speciallæger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) mener, at disse reklamebestemmelser også burde gælde for privathospitaler og private klinikker ud fra den betragtning, at reglerne for reklamering for almindelig lægegerning og lægegerning på selskabsejede sygehuse og klinikker bør være de samme for at sikre klare etiske regler for oplysning til borgerne om lægegerning og sundhedsvæsenets ydelser.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet kan ikke tiltræde lovforslaget under hensyn til, at loven først skal træde i kraft 1. juli 1995, og at sundhedsministeren snarest agter at nedsætte et udvalg, der inden udgangen af 1995 forventes at fremkomme med forslag til lovændring med henblik på en sammenhængende regulering af reklameadgangen på sundhedsområdet.

Mindretallet henleder i denne forbindelse opmærksomheden på ministerens oplysninger om, at man siden ophævelsen af Lægeforeningens kollegiale regler den 1. juli 1994 ikke er bekendt med, at der i praksis har vist sig at være problemer med øget annoncering på lægeområdet.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet tager på det skarpeste afstand fra at regulere lægers reklameadgang.

Fremskridtspartiet opfatter lovforslaget som en undergravelse af Konkurrencerådets kompetence og finder i øvrigt, at lovforslaget er et udtryk for en institutionel krig mod Konkurrencerådet. Konkurrencerådet er som bekendt en offentlig institution.

Fremskridtspartiet er i øvrigt af den opfattelse, at der bør være færre love, og dette lovforslag er netop et eksempel på overflødig lovgivning.

Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Lone Møller (S) Hanne Andersen (S) Martin Glerup (S) Jytte Wittrock (S) Jørn Jespersen (SF) Vibeke Peschardt (RV) Anni Svanholt (SF) Sonja Albrink (CD) Jørgen Winther (V) Mariann Fischer Boel (V) Ester Larsen (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Karen Højte Jensen (KF) Agnete Laustsen (KF) Henriette Kjær (KF) Jan Køpke Christensen (FP) Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 114

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udøvelse af lægegerning (Ændrede reklamebestemmelser)

Nr L 114 1994-95, 1. samling

Afgivet af Sundhedsudvalget

Afgivet: 19950315