Legislator Case Law & Legislation
199414K00111 DK

1994 BTL 111 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN NR L 111 1994-95, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1994 111 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf et mindretal (FP)

Til § 1 1) Nr. 1 udgår.

2) Nr. 19 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 Der findes fortsat et stort antal jernbaneoverskæringer, der er hævet i niveau i forhold til vejen, hvilket alt andet lige betyder, at en bil, der holder ved en jernbaneoverskæring, nemt risikerer at blænde modkørende, hvilket ikke er særligt hensigtsmæssigt.

Indtil alle jernbaneoverskæringer er lagt i niveau med vejen, bør bestemmelsen fastholdes.

Til nr. 2 Med ændringsforslaget fastholdes nuværende praksis. Der sker således ikke en opdeling af kørekort til motorcykel efter motorcyklens ydeevne. Til gengæld fastholdes kravet om, at kørekort til motorcykel med sidevogn fortsat kræver særlig køreprøve.

Det forekommer urimeligt, at man skal til en ny køreprøve, når man enten har haft motorcykelkørekort i 2 år eller er fyldt 21 år, for at kunne køre på »store« motorcykler.

Hvis man vil styrke trafiksikkerheden, gøres det bedre ved at forbedre køreundervisningen, således at en person, der har erhvervet kørekort til motorcykel, fra starten af er uddannet til at håndtere selv store motorcykler.

Desuden er grænsen mellem små og store motorcykler sat latterligt lavt.

Det er ikke nogen naturlov, at man er bedre til at køre på de større motorcykler, fordi man er fyldt 21 år. I stedet for at fokusere så meget på aldersgrænser var det bedre, om uddannelsen blev styrket og så lade udstedelsen af kørekort være afhængig af den enkeltes kvalifikationer. Mindretallet så i den forbindelse gerne kravene til beståelse af køreprøve skærpet.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist (RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V) Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Henning Grove (KF) Pia Kjærsgaard (FP)

Betænkning over lovforslag 1994 111 Valid

Nr BTL 111

Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven

Nr L 111 1994-95, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19950328

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →