1994 BTL 110 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GYMNASIET M.V. OG LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. NR L 110 1994-95, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Der er af undervisningsministeren og nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) opfordrer regeringen til snarest muligt at fremlægge sit tidligere fremsatte forslag til en ny pædagogikumordning, således at rektorerne for fremtiden får mulighed for at vurdere stillingsansøgernes pædagogiske evner.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af undervisningsministeren og de af mindretallet under nr. 1 og 4 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af undervisningsministeren og de under nr. 3 og 5 stillede ændringsforslag.

Når SF indstiller de af Enhedslisten stillede ændringsforslag om adgang til pædagogikum til vedtagelse, skyldes det, at den i lovforslaget foreslåede bestemmelse om eventuel adgangsbegrænsning til pædagogikum er overflødig i dag.

SF beklager meget, at det ikke i år lykkedes at finde frem til en nyordning for pædagogikum og en supplering af sidefaget som gymnasielærer.

SF håber, at der i det kommende folketingsår vil være mulighed for at gennemføre et forbedret pædagogikum og sidefag, så gymnasielærerne kan blive endnu bedre egnede til deres job som undervisere. Efter SF's opfattelse er det vigtigt, at en kommende gymnasielærer inden fast ansættelse i gymnasieskolen m.v. tager sidefagssupplering og pædagogikum.

Når det bliver tilfældet, kan der være behov for en eller anden form for adgangsbegrænsning for optagelse til pædagogikum.

Men på nuværende tidspunkt er det ikke muligt at sige, hvordan og efter hvilke kriterier en eventuel adgangsbegrænsning skal foregå, bl.a. fordi den ikke er aktuel.

For SF er det vigtigt, at der bliver uddannet betydelig flere gymnasielærere med pædagogikum, end der umiddelbart skønnes behov for, fordi man nødig skulle komme i den situation, at der bliver mangel på lærere på baggrund af en større søgning til gymnasieskolen.

SF vil ikke afvise, at der kan blive brug for adgangsregulering til pædagogikum. Men SF vil godt vente, til behovet er der, med at give adgangen, det vil sige, når pædagogikum skal tages før fastansættelsen i gymnasieskolen m.v. Derved vil man også nærmere kunne forholde sig til kriterierne for en eventuel adgangsregulering.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de under nr. 2, 3 og 5 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (V og FP)

1) Nr. 3 udgår.

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget

2) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer

»01. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 7, indsættes som 3. og 4. pkt.

»Den private gymnasieskole og grundskoleafdelingen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav.«»

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF)

3) I den under nr. 13 foreslåede affattelse af § 20 affattes stk. 6 således

»Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om teoretisk og praktisk pædagogikum.«

Til § 2Af et mindretal (V og FP)

4) Nr. 2 udgår.

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF)

5) I den under nr. 13 foreslåede affattelse af § 31 affattes stk. 6 således

»Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om teoretisk og praktisk pædagogikum.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 4 Med ændringsforslaget ønsker foreslagstillerne at tage afstand fra den censurlignende og mørkelegsagtige tendens, som karakteriserer denne specifikke del af lovforslaget. I et åbent og demokratisk samfund er det uacceptabelt, at lovforslaget nu kriminaliserer muligheden for at få adgang til karaktergennemsnit for fag eller gymnasieskoler.

Lovforslagets hensigt er jo ikke at sikre hensynet til den enkelte unge studerende, men derimod udelukkende et institutionshensyn.

Der foreligger heller ikke oplysninger om, at der har været episoder, som eventuelt kunne legitimere disse markante nye restriktioner.

Derfor ønsker mindretallet at opretholde de eksisterende regler med hensyn til karaktergennemsnit for fag og hold.

Til nr. 2 Efter de nugældende bestemmelser i friskoleloven skal frie grundskoler, herunder også grundskoleafdelinger ved private gymnasier, udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til lovforslaget, at beføjelsen alene vil blive brugt i tilfælde, hvor undervisning af svært handicappede børn allerede ved lovens ikrafttræden 1. januar 1992 foregik i lokaler, der ikke udgjorde en geografisk og bygningsmæssig enhed med hovedskolen. Denne begrænsning i ministerens beføjelser ønskes opretholdt, for så vidt angår selvstændige frie grundskoler, men lempet, således at der kan ske en deling af grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler med en grundskoleafdeling, jf. nedenfor.

Private gymnasieskoler skal også efter gymnasieloven udgøre en bygningsmæssig og geografisk enhed. I lovforslagets § 1, nr. 6, er det foreslået, at undervisningsministeren i særlige tilfælde skal kunne fravige dette krav.

Nærværende ændringsforslag indebærer, at også private gymnasieskoler med en grundskoleafdeling skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, men at der også her gives ministeren beføjelse til i særlige tilfælde at fravige kravet, også sådan at grundskoleafdelingens undervisning kan foregå på fysisk og geografisk adskilte områder. Beføjelsen til at fravige kravet tager f.eks. sigte på tilfælde, hvor undervisningen foregår sideløbende med, at eleverne deltager i andre tidskrævende aktiviteter, som det offentlige også ønsker at tilgodese, og som kræver en særlig hensyntagen.

Der arbejdes således i øjeblikket med planer om, at en privat gymnasieskole, der i forvejen har en grundskoleafdeling, med virkning fra 1. august 1996 overtager læseskolen på Det Kgl. Teater.

Til nr. 3 og 5 Enhedslisten er imod, at der er adgangsbegrænsning til pædagogikum. Det er et uacceptabelt element i et lovforslag, som ellers rummer flere positive elementer.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Else Marie Mortensen (S) Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Aage Frandsen (SF) Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup (EL) Peter Duetoft (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Else Winther Andersen (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard (KF) Lene Espersen (KF) John Vinther (KF) Jan Køpke Christensen (FP)

Ingen

Nr BTL 110

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

Nr L 110 1994-95, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19950516