1994 BTL 72 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM GODKENDELSE AF VISSE FORSKNINGSAKTIVITETER NR L 72 1994-95, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til forskningsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Dansk Industri.
Der er af forskningsministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) ønsker at understrege muligheden for samarbejde med et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut. Mindretallet opfordrer derfor ministeren til at ændre udkastet til bekendtgørelse, således at det af dennes § 1 kommer til at fremgå, at der er valgfrihed mellem samarbejde med et GTS-institut og en offentlig forskningsinstitution.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med det af forskningsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 2Af forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF's medlemmer)
1) I stk. 1 indsættes efter »eller alene af virksomheden og« ordet: »samtidig«.
Af et mindretal (FP)
2) I stk. 2 udgår ordene »eller selv har rekvireret opgaven«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget har til hensigt at tydeliggøre indholdet af § 2, stk. 1, jf. bemærkningerne til denne paragraf.
Til nr. 2 Ændringsforslaget har til formål yderligere at fremme forskningen ved også at give fradragsmulighed til virksomheder, der selv har rekvireret en forskningsopgave.
Sonja Mikkelsen (S) Poul Andersen (S) Helen Beim (S) Inger Bierbaum (S) Lis Greibe (S) Kjeld Rahbæk Møller (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Lise Hækkerup (S) Jørn Jespersen (SF) Mariann Fischer Boel (V) Anders Mølgaard (V) nfmd. Tove Fergo (V) Henning Urup (V) Henriette Kjær (KF) H.P. Clausen (KF) John Vinther (KF) Tom Behnke (FP)
Enhedslisten og Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer af udvalget.
Ingen
Nr BTL 72
Betænkning over Forslag til lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter
Nr L 72 1994-95, 1. samling
Afgivet af Forskningsudvalget
Afgivet: 19941208