1994 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ØRESTADEN M.V. NR L 24 1994-95, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå samt et notat

fra finansministeren

Finansministeren

Den 6. december 1994

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Christiansborg

1218 København K

Ad L 24. Lov om ændring af lov om Ørestaden m.v.

Til brug for udvalgets behandling af ovennævnte lovforslag skal jeg hermed tillade mig at fremkomme med følgende oplysninger

I forbindelse med fremsættelsen er lovforslaget sendt til de involverede parter. Jeg har i den forbindelse modtaget vedlagte brev af 29. november 1994 fra Frederiksberg Kommune. Mens kommunen ikke har bemærkninger til lovforslaget, gør kommunen opmærksom på to uklarheder i selve Ørestadsloven

1. Af Ørestadslovens § 5, stk. 2, fremgår det, at Frederiksberg Kommune og Københavns Amt kan optage lån til finansiering af deres del af hhv. Frederiksbanen og Østamagerbanen. I lovens almindelige bemærkninger nævnes, at dette for hhv. kommunen og amtet sker inden for en ramme på 200 mio. kr.

Ved Ørestadsselskabets valg af minimetroen som det letbanesystem, der skal realiseres, bliver Frederiksberg Kommunes andel snarere ca. 330 mio. kr. Stigningen skyldes primært, at banen bliver ført i tunnel længere ud på Frederiksberg end først antaget.

Ørestadsselskabet forventer derimod, at Københavns Amt kan holde sig inden for den oprindelige låneramme, da minimetroen ikke fordrer nedgravning på Østamager i større omfang end oprindelig antaget.

Indenrigsministeriet har i brev af 2. december 1994 over for Finansministeriet bekræftet, at kommunen og amtet fortsat kan låne til deres andele af projektet, også selv om beløbet måtte overstige den i Ørestadsloven nævnte låneramme.

Jeg kan tilslutte mig, at Frederiksbeg Kommune og Københavns Amt fortsat kan optage lån til deres respektive andele af baneselskaberne, også selv om beløbet måtte overstige den oprindelige ramme på 200 mio. kr.

Jeg skal derfor anmode om, at ovenstående oplysninger indgår i udvalgets behandling af lovforslaget.

2. Endvidere gør Frederiksberg Kommune opmærksom på, at mens det af Ørestadsloven fremgår, at DSB's Amagerbane og DSB's arealer fra det gamle banetrace ved Landbohøjskolen stilles til rådighed for Frederiksbergbanen, fremgår det ikke eksplicit, at også DSB's areal mellem Frederiksberg og Vanløse Stationer stilles vederlagsfrit til rådighed.

Med venlig hilsen

Mogens Lykketoft

Frederiksberg KommuneFrederiksberg Rådhus

Økonomidirektoratet2000 Frederiksberg

Den 29. november 1994

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Finansministeriet har den 27. oktober 1994 fremsendt lovforslag om ændring af lov om Ørestaden til høring.

Lovforslaget er behandlet i Frederiksberg Kommunalbestyrelse den 28. november 1994.

Frederiksberg Kommune har ikke bemærkninger til forslaget om, at der skabes mulighed for at stifte Frederiksbergbaneselskabet med henblik på, at der kan foretages et samlet udbud af anlægsarbejderne med option på 2. og 3. etape.

Opmærksomheden skal imidlertid henledes på, at der i den gældende Ørestadslov er nogle uklarheder.

For det første fremgår det af lovens § 5, stk. 2, at Frederiksberg Kommune kan optage lån til dækning af kommunens andel af anlægsudgifterne til Frederiksbergbanen. Det samme fremgår af bemærkningerne til paragraffen. I de generelle bemærkninger til loven er imidlertid nævnt et beløb på 200 mio. kr. Frederiksberg Kommune forudsætter, at Frederiksberg Kommune kan optage lån til hele indskuddet i Frederiksbergbaneselskabet uden for lånerammen uanset indskuddets størrelse.

Endvidere er der en uklarhed vedrørende de arealer, trafikministeren skal stille vederlagsfrit til rådighed for den kommende bane.

Det fremgår, at DSB's Amagerbane og DSB's arealer fra det gamle banetrace ved Landbohøjskolen skal stilles vederlagsfrit til rådighed, men det fremgår ikke eksplicit, at også DSB's areal mellem Frederiksberg Station og Vanløse skal stilles vederlagsfrit til rådighed. Frederiksberg Kommune forudsætter, at også dette areal stilles vederlagsfrit til rådighed.

Endelig skal opmærksomheden henledes på, at der drøftes forskellige modeller for finansieringen af kommunens indskud.

G. Kastberg

Bjørn Thomsen

Spørgsmål 5

Vil regeringen anmode Transportrådet om en udtalelse om de foreliggende projekter og beslutninger, således at udtalelsen kan foreligge inden vedtagelsen af lovforslaget?

Svar

Som nævnt i mit svar på spørgsmål 1 berører Ørestadsselskabets foreliggende projekter og beslutninger ikke det aktuelle lovforslag om ændring af Ørestadsloven. Jeg finder derfor ikke, at en eventuel udtalelse fra Transportrådet om disse projekter og beslutninger har betydning for behandlingen af dette lovforslag.

Jeg kan imidlertid oplyse, at Transportrådet vil få mulighed for at udtale sig om Ørestadsselskabets forslag til letbanens udformning i forbindelse med den offentlige høring, som igangsættes i januar 1995 som oplæg til Københavns Kommunes tillæg til kommuneplan om letbanens nærmere indpasning i byen. Denne høring vil blive fulgt op af endnu en offentlig høring i sommeren 1995 om forslaget til kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse, inkl. redegørelse for de undersøgte alternativer, gadesporvogn og light rail. Jeg kan tilføje, at jeg er bekendt med, at Ørestadsselskabet desuden har inviteret Transportrådet til en særlig gennemgang af letbaneprojektet, som vil finde sted, så snart rådet kan afse tid hertil.

Spørgsmål 7

Vil ministeren oplyse, hvorledes det er juridisk sikret, at en tilbudsgiver ved en option bliver forpligtet af det tilbud, han har afgivet, mens udbyderen ikke vil være forpligtet til at udnytte optionen?

Svar

Jeg kan henvise til følgende udtalelse fra Ørestadsselskabet

»Optioner i kontrakter har karakter af tilbud med meget lang acceptfrist. Den, der afgiver tilbudet, er juridisk bundet indtil udløbet af acceptfristen. Den, der modtager tilbudet, kan indtil udløbet af acceptfristen frit vælge at gøre brug af tilbudet eller ej.

Det er helt sædvanligt i den slags projekter at have optioner indbygget i tilbudene.«

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og finansministerens svar

herpå er sammen med et af ministeren oversendt notat optrykt som

bilag til betænkningen.

Der er af finansministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

ÆndringsforslagAf finansministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, FP og RV)

Til § 1 1) Nr. 1 affattes således

»1. § 3, stk. 2, 3 og 4, affattes således

»Stk. 2. Frederiksbergbaneselskabet I/S, jf. § 1, stk. 2, kan anlægge en letbane, Frederiksbergbanen, fra Nørreport til Frederiksberg Station og videre ad den eksisterende S-banes trace til Vanløse Station.

Stk. 3. Østamagerbaneselskabet I/S, jf. § 1, stk. 3, kan anlægge en letbane, Østamagerbanen, fra Amagercentret til lufthavnen delvis i Amagerbanens trace.

Stk. 4. Trafikministeren stiller vederlagsfrit den nødvendige del af DSB's Amagerbane, DSB's arealer fra det gamle banetrace langs Landbohøjskolen samt DSB's S-bane fra Frederiksberg Station til Vanløse Station til rådighed.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 Af lovens nuværende formulering fremgår det ikke med tilstrækkelig tydelighed, at trafikministeren også stiller DSB's S-bane mellem Frederiksberg og Vanløse Stationer vederlagsfrit til rådighed for Frederiksbergbanen.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Dorte Bennedsen (S) Inger Bierbaum (S) Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bruno Jerup (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 24

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Ørestaden m.v.

Nr L 24 1994-95, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19941207