1994 BTL 11 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE OG ÆNDRING AF LOV OM DANSK INDFØDSRET NR L 11 1994-95, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Der er af justitsministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) tilkendegiver, at det ønsker, at det skal være sværere for udlændinge, der er dømt for kriminalitet, eller som skylder det offentlige penge, at opnå dansk indfødsret, og henviser til forslag til folketingsbeslutning om skærpede kriterier for tildeling af dansk indfødsret (B 73, folketingsåret 1993-94), hvis gennemførelse ville medføre, at 69 personer på dette lovforslag ikke ville kunne opnå dansk indfødsret nu.
Mindretallet beklager stærkt, at det nuværende flertal i Folketinget ikke vil medvirke til at øge respekten for tildeling af indfødsret ved at stramme op over for personer, der af danske domstole er dømt for alvorlig kriminalitet.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) kan ikke støtte lovforslaget i sin nuværende form, idet Venstre må konstatere,
- at justitsministeren først har nægtet at give de nødvendige oplysninger til udvalget,
- at justitsministeren derefter har afgivet mangelfulde oplysninger, blandt andet vedrørende personer, der har gæld til det offentlige, samt mangelfulde oplysninger vedrørende kriminalitetsforhold (bilag 14), og
- at udvalgets flertal har nægtet medlemmerne den nødvendige tid til sagsgennemgang før betænkningsafgivning, som er en forudsætning for at tage stilling til de enkelte ansøgere.
Mindretallet vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling og begærer lovforslaget tilbage til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de af ministeren stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de af justitsministeren stillede ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf justitsministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 1 1) Nr. 100 udgår.
2) Nr. 116 udgår.
3) Nr. 223 udgår.
4) Nr. 325 udgår.
5) Nr. 360 udgår.
6) Nr. 445 udgår.
7) Nr. 568 udgår.
8) Nr. 747 udgår.
Til § 2 9) Nr. 803 udgår.
Af et mindretal (SF og EL)
Til § 3 10) I den foreslåede affattelse af § 12 udgår stk. 1 .
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
Bemærkninger
Til nr. 1 Ansøgeren er den 29. august 1994 sigtet for overtrædelse af lægeloven. Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget har fastsat for naturalisation.
Til nr. 2 Ansøgeren er den 8. november 1994 sigtet for overtrædelse af straffeloven. Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget har fastsat for naturalisation.
Til nr. 3 Ansøgeren er den 28. november 1994 sigtet for overtrædelse af straffeloven. Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget har fastsat for naturalisation.
Til nr. 4 Ansøgeren er den 21. november 1994 sigtet for overtrædelse af straffeloven. Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget har fastsat for naturalisation.
Til nr. 5 Ansøgeren er den 14. november 1994 sigtet for overtrædelse af straffeloven. Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget har fastsat for naturalisation.
Til nr. 6 Ansøgeren er den 16. november 1994 sigtet for overtrædelse af straffeloven. Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget har fastsat for naturalisation.
Til nr. 7 Ansøgeren er den 1. november 1994 sigtet for overtrædelse af straffeloven. Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget har fastsat for naturalisation.
Til nr. 8 Ansøgeren er den 13. oktober 1994 sigtet i en straffesag. Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget har fastsat for naturalisation.
Til nr. 9 Ansøgeren er på baggrund af en sigtelse af 12. oktober 1994 idømt 20 dages hæfte den 29. november 1994 for overtrædelse af straffelovens § 244. Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter forløbet af en prøvetid på 2 år fra dommens dato. Ansøgeren opfylder dermed ikke de generelle krav, Folketinget har fastsat for naturalisation.
Til nr. 10 Forslagsstillerne ønsker med ændringsforslaget at undgå, at der ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation opkræves ansøgeren et gebyr på 1.000 kr. Det er en type brugerbetaling, som forslagsstillerne finder helt urimelig.
Poul Qvist Jørgensen (S) nfmd. Dorte Bennedsen (S) Frederik Nørgaard (S) Jens Peter Vernersen (S) Jytte Wittrock (S) Anne Baastrup (SF) Erik Mortensen (S) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Inge Dahl-Sørensen (V) Tove Fergo (V) Jonna Grønver (V) Henning Urup (V) John Vinther (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Bendt Bendtsen (KF) Poul Nødgaard (FP)
Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har
herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har
besvaret skriftligt og i samråd.
Der er af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Venstres og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget, men vil stemme for de under nr. 2, 5 og 10 stillede ændringsforslag. Det er efter Venstres mening urimeligt, at personer, der er dømt for de groveste forbrydelser, kan opnå dansk indfødsret, og at personer, der er dømt for knap så alvorlig kriminalitet, allerede efter en kort årrække kan opnå dansk indfødsret.
Ligeledes er det Venstres opfattelse, at personer med gæld til det offentlige ikke skal kunne få dansk indfødsret, før denne gæld er betalt.
Det foreslås derfor, at betingelserne opstillet i Det Konservative Folkepartis og Venstres beslutningsforslag B 73 fremsat den 22. februar 1994 følges.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1Af et mindretal (FP)
1) Nr. 2, 3, 6, 10, 11, 28, 34, 45, 68, 69, 71, 74, 80, 140, 153, 166, 169, 174, 189, 192, 225, 227, 232, 239, 242, 261, 276, 284, 285, 289, 308, 309, 326, 338, 347, 351, 361, 374, 388, 389, 424, 440, 441, 446, 452, 461, 474, 481, 493, 494, 518, 520, 523, 534, 547, 555, 560, 563, 566, 599, 602, 617, 618, 619, 620, 645, 665, 685, 697, 709, 710, 753, 757, 761, 762 og 773 udgår.
Af et mindretal (V og FP)
2) Nr. 5, 13, 19, 25, 56, 63, 79, 105, 124, 149, 199, 200, 234, 254, 255, 278, 303, 319, 339, 340, 368, 375, 400, 406, 410, 468, 521, 522, 535, 536, 554, 559, 585, 598, 600, 603, 623, 630, 643, 693, 713, 718, 722, 730, 738, 741 og 764 udgår.
Af et mindretal (FP)
3) Nr. 27, 29, 54, 84, 95, 109, 114, 121, 125, 129, 134, 139, 163, 171, 180, 211, 214, 221, 235, 237, 268, 269, 272, 286, 295, 296, 299, 320, 324, 342, 401, 420, 444, 460, 464, 473, 477, 482, 552, 573, 575, 581, 582, 601, 607, 628, 631, 632, 634, 638, 639, 640, 647, 657, 674, 682, 684, 687, 692, 694, 703, 719, 725, 743, 749, 767 og 769 udgår.
4) Nr. 126, 152, 160, 172, 183, 240, 262, 273, 293, 355, 366, 478, 508, 537, 576, 606, 613, 629, 642, 656 og 664 udgår.
Af et mindretal (V og FP)
5) Nr. 170, 177, 196, 197, 316, 337, 373, 381, 423, 548, 604, 609, 611, 612 og 648 udgår.
Af et mindretal (FP)
6) Nr. 475, 526, 734 og 765 udgår.
Til § 2 7) Nr. 778, 779, 819, 821, 826, 856, 860, 866, 871, 876 og 894 udgår.
8) Nr. 792, 794, 795, 797, 806, 829, 830, 834, 835, 845, 846, 849, 852, 872, 879, 891, 899, 901, 909 og 910 udgår.
9) Nr. 799, 854 og 914 udgår.
Af et mindretal (V og FP)
10) Nr. 838 og 890 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 7 Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, der de seneste 5 år har modtaget bistandshjælp i en samlet periode på 6 måneder og derover. Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan »sørge for sig og sine«, må betyde, at man ikke har modtaget bistandshjælp i perioder på mere end 6 måneder inden for de seneste 5 år. Det er tale om, at 87 personer ikke lever op til dette krav, men tallet kan være større, eftersom de 87 personer alene fremkommer ved, at politiet i de konkrete 87 sager har sikret sig denne oplysning til politirapporterne. Mange flere kan derfor have levet af bistandshjælp.
Til nr. 2 og 10 Til ændringsforslagene har et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) følgende bemærkninger
Det er Venstres opfattelse, at personer med gæld til det offentlige ikke skal kunne få dansk indfødsret, før denne gæld er betalt.
Til ændringsforslagene har et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) følgende bemærkninger
Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, der skylder det offentlige penge. Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan »sørge for sig og sine«, må betyde, at man ikke har gæld til det offentlige.
I det hele taget bør reglerne på dette område skærpes i forhold til de nugældende regler, hvorefter der alene stilles krav om, at en ansøger ikke er i restance med hensyn til tilbagebetalingspligtig bistandshjælp, børnebidrag, skatter og afgifter, daginstitutionsbetaling og for meget udbetalt boligsikring.
Ændringsforslagene skal ses som et forsigtigt første skridt i retning af indførelse af en ordning på dette område, der kan nedbringe antallet af tildelte statsborgerskaber.
For den danske befolkning er det overordentlig uheldigt, hvis man fra regeringens og folketingsflertallets side bagatelliserer betydningen af at opnå dansk statsborgerskab ved at sætte kravene til ansøgerne meget lavt.
Dansk statsborgerskab må ikke blive et samlebåndsprodukt, der uddeles til tusinder af ansøgere. Dansk statsborgerskab er en værdifuld gave, der kun bør tildeles til en snæver kreds af mennesker, der, hævet over al tvivl, bestræber sig for at leve i harmoni med og til gavn for det danske samfund. Ethvert samfund må værne og beskytte sig selv. Et af midlerne hertil er at udvise den største forsigtighed med tildeling af statsborgerskab til fremmede. Det er et almindeligt anerkendt princip overalt i verden. Men i Danmark er udviklingen ved at løbe helt af sporet.
De seneste år har været kendetegnet af en stærkt accelererende indvandring og væsentlig stigning i antallet af tildelte statsborgerskaber uden hensyn til, at dette er klart stridende mod den danske befolknings ønsker og uden nævneværdige sammenhængende overvejelser om de økonomiske, sociale og kulturelle konsekvenser i samfundet.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at det nu er et stort og voksende befolkningskrav, at lovgivningen om udlændinge på en række væsentlige områder underkastes forbedringer. Det er ikke i det lange løb acceptabelt, at regeringen og det politiske etablissement er i opposition til befolkningens flertal. Vedtagelsen af disse ændringsforslag ville sammen med andre vigtige ændringsforslag betyde en tiltrængt styrkelse af betingelserne for opnåelse af dansk statsborgerskab.
Der er tale om, at 49 personer ikke lever op til dette krav, men tallet kan være større, eftersom de 49 personer alene fremkommer ved, at politiet i de konkrete 49 sager har sikret sig denne oplysning til politirapporterne. Mange flere kan derfor have gæld til det offentlige.
Til nr. 3 og 8 Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, som i de seneste 5 år har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode på 6 måneder og derover. Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan »sørge for sig og sine«, må betyde, at man ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i perioder på mere end 6 måneder inden for de seneste 5 år. Selv om disse udlændinge også har betalt kontingent til a-kasser, er det jo en kendsgerning, at 90 pct. af dagpengemidlerne kommer fra skattemidler. Der er tale om, at 87 personer ikke lever op til dette krav, hvorfor de skal udgå af lovforslaget.
Imidlertid kan der sagtens være langt flere personer, som ikke lever op til dette krav, eftersom de 87 personer alene fremkommer ved, at politiet i de konkrete 87 sager har sikret sig denne oplysning til politirapporterne. Mange flere kan derfor have levet af arbejdsløshedsunderstøttelse.
Til nr. 4 og 9 Ændringsforslagene går ud på, at personer, som under deres ophold her i landet har overtrådt straffeloven, efter forslagsstillernes opfattelse ikke skal præmieres med tildeling af dansk indfødsret. De 24 personer, som ikke har en ren straffeattest, er blevet optaget på dette lovforslag, fordi de har ventet en årrække efter udståelse af straffen. Efter forslagsstillernes opfattelse skal lovovertrædelse medføre evig fortabelse af muligheden for at få dansk indfødsret. Forslagsstillerne mener, at efter udstået straf skal vedkommende udvises af landet. Dette synspunkt skal væsentligst ses som et led i en præventiv indsats mod den stigende kriminalitet i samfundet.
For personer, der kommer som gæster i det danske samfund, er der absolut ingen undskyldninger for at overtræde landets love, især straffeloven. Nok overtræder danskere straffeloven, men gæster i landet skal ikke belønnes med indfødsret, når de ikke vil respektere landets love. Hvis Folketinget sender et signal til alle udlændinge verden over om, at såfremt man ønsker indfødsret i Danmark, må man holde sig på måtten og overholde landets love, herunder ikke mindst straffeloven, vil det virke præventivt.
Som det er nu, regner de os bare for en flok tossegode narre. De praler ligefrem med, at de bare kan fortsætte med kriminalitet, for her sker der jo ikke så meget som i deres hjemlande. En del er da også eftersøgt i egne hjemlande for civile kriminelle forhold og kalder sig flygtninge. Danskerne lukker dem gladeligt ind.
Til nr. 5 Til ændringsforslaget har et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) følgende bemærkninger
Det er efter Venstres mening urimeligt, at personer, der er dømt for de groveste forbrydelser, kan opnå dansk indfødsret, og at personer, der er dømt for knap så alvorlig kriminalitet, allerede efter en kort årrække kan opnå dansk indfødsret.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) henviser til bemærkningerne til nr. 4 og 9.
Til nr. 6 Ændringsforslaget har til formål at udelukke personer, der i de seneste 5 år har modtaget bistandshjælp og arbejdsløshedsdagpenge i en sammenlagt periode på 6 måneder og derover. Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan »sørge for sig og sine«, må betyde, at man ikke har modtaget bistandshjælp og arbejdsløshedsdagpenge i en sammenlagt periode på 6 måneder og derover inden for de seneste 5 år. Der er tale om, at 4 personer ikke lever op til dette krav, hvorfor de skal udgå af lovforslaget.
Imidlertid kan der sagtens være langt flere personer, som ikke lever op til dette Fremskridtskrav, eftersom de 4 personer alene fremkommer ved, at politiet i de 4 konkrete sager har sikret sig denne oplysning til politirapporterne.
Mange flere kan derfor have levet af bistandshjælp og arbejdsløshedsdagpenge.
Poul Qvist Jørgensen (S) nfmd. Dorte Bennedsen (S) Frederik Nørgaard (S) Jens Peter Vernersen (S) Jytte Wittrock (S) Anne Baastrup (SF) Erik Mortensen (S) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Inge Dahl-Sørensen (V) Tove Fergo (V) Jonna Grønver (V) Henning Urup (V) John Vinther (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Bendt Bendtsen (KF) Poul Nødgaard (FP)
Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 11
Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse og ændring af lov om dansk indfødsret
Nr L 11 1994-95, 1. samling
Afgivet af Indfødsretsudvalget
Afgivet: 19941208