1994 LSF 260 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. OG LOV OM OPKRÆVNING AF INDKOMST- OG FORMUESKAT FOR PERSONER M.V. (KILDESKAT) (ORLOVSFINANSIERING M.V.)

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 28. september 1994, som ændret ved lov nr. 1122 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2, nr. 4, litra a, ændres »udbetaling« til: »udbetalinger sker over mindst 10 år og«.

2. I § 3, stk. 1, ændres »loven om tilsyn med pensionskasser« til: »loven om tilsyn med firmapensionskasser«.

3. Efter § 5 indsættes som nye paragraffer

»§ 5 A. Forsikringer og pensionsordninger oprettet i pensionskasser, i hvis ydelser der indgår en alderspension, der er sammensat af en del, der har en varighed på mindst 10 år, og en del, der har en varighed på under 10 år, men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr. 4, jf. §§ 3 eller 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt udbetalingerne fra den første ophørende del af alderspensionen udelukkende udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil det fyldte 67. år.

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 28. september 1994, som ændret ved lov nr. 1122 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2, nr. 4, litra a, ændres »alderspension, hvis« til: »alderspension, der er livsvarig, og hvis«.

2. I § 3, stk. 1, ændres »loven om tilsyn med pensionskasser« til: »loven om tilsyn med firmapensionskasser«.

3. Efter § 5 indsættes

»§ 5 A. Forsikringer og pensionsordninger oprettet i pensionskasser, i hvis ydelser der indgår en alderspension, der er sammensat af en livsvarig del og en supplerende del, der ikke er livsvarig, men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr. 4, jf. §§ 3 eller 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt udbetalingerne fra den supplerende del af alderspensionen på intet tidspunkt i dennes løbetid udgør mere end 50 pct. af udbetalingerne fra den livsvarige del af alderspensionen.«

4. I § 11 A, stk. 3, 3. pkt. , indsættes efter »bortset fra«: »konverterbare obligationer noteret over pari samt«.

5. I § 18, stk. 1, 3. pkt., og § 56, stk. 1, 2. pkt., ændres »fonde, der er godkendt efter § 52 eller efter« til: »fonde som nævnt i § 52 eller i«.

6. I § 18 A, stk. 3, 1. pkt., ændres »70 pct.« til: »60 pct.«.

7. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 5

»5. Udbetalinger fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af § 20 A.«.

8. Efter § 20 indsættes

»§ 20 A. I forbindelse med ejerens afholdelse af orlov til uddannelse, orlov til sabbat eller orlov til børnepasning, jf. lov om orlov, kan Arbejdsformidlingen tillade, at en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ophæves helt eller delvis.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen, herunder regler for beregningen af størrelsen af det beløb, der kan udbetales efter stk. 1.«.

9. § 26, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Ved afgiftsberegning efter § 25, nr. 1-2 og nr. 4-5, svares der afgift af værdien (genkøbsværdi, kapitalværdi, indestående o.lign.) af samtlige ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed. Hvis der i tilfælde, der omfattes af § 25, nr. 1 eller 2, kun udbetales en del af værdien af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, kan ejeren dog kræve, at afgiften i stedet beregnes af det udbetalte beløb efter § 28.

Stk. 2. Hvis ejeren af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed også har andre kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed, skal der foretages afgiftsberegning efter § 25, nr. 1 eller 2, af samtlige kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed senest ved udgangen af det kalenderår, hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger er udbetalt. Stk. 1, 2. pkt., gælder dog tilsvarende. Er der ikke sket afgiftsberigtigelse af samtlige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed inden den i 1. pkt. nævnte frist, skal den eller de ophævede ordninger afgiftsberigtiges efter § 28.

Stk. 3. Skatteministeren kan efter ansøgning fra ejeren tillade, at afgiftsberigtigelse efter stk. 2, 3. pkt., undlades. Ved afgørelsen af, om tilladelse skal gives, skal det tages i betragtning, hvorvidt ejeren må antages at have været vidende om, at han eller hun ejer en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som ikke er blevet hævet.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

10. § 28 affattes således

»§ 28. Ved udbetaling fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af § 20, stk. 1, nr. 5, eller §§ 25-27, svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb.«.

11. § 29, stk. 1, affattes således

»Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb.«.

12. § 30, stk. 1, affattes således

»Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed eller en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling. Foretages dispositionen m.v. efter den tidligere ejers død, udgør afgiften dog 40 pct. af det afgiftspligtige beløb. Af dispositioner m.v. som nævnt i 1. pkt. over en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse.«.

13. I § 32, stk. 1, udgår: »og eventuel tillægsafgift efter § 48 A«.

14. § 33 A affattes således

» § 33 A. Hvis ordningen er oprettet før den 1. januar 1972, beregnes afgiften på 60 pct. efter § 28, § 29, stk. 1, 1. pkt., eller § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1971. For resten af udbetalingen eller værdien gælder § 34.

Stk. 2. Hvis ordningen er oprettet før den 1. januar 1980, beregnes afgiften på 40 pct. efter § 29, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 29, stk. 2 og 3, § 29 A eller § 30, stk. 1, 3. og 4. pkt., af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger og rentetilskrivninger m.v., der forfaldt efter den 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Afgiften af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tiden fra den 1. januar 1972 til og med den 31. december 1979, udgør 35 pct. For resten af udbetalingen eller værdien gælder § 34.

Stk. 3. Ved opgørelsen efter stk. 1 eller 2 finder § 26 A, stk. 1, 2.-3. pkt. og stk. 2-3, tilsvarende anvendelse. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed bortses dog ved anvendelsen af § 26 A, stk. 1, 2. pkt., fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende en arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972. Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger og ved rateforsikringer i pensionsøjemed bortses fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende de i § 34, stk. 2, nævnte indbetalinger. For ordninger i pensionskasser kan ordningens værdi pr. 31. december 1979 ansættes til værdien af den udtrædelsesgodtgørelse, som medlemmet efter pensionskassens vedtægter ville have haft krav på ved udtræden pr. 31. december 1979.«.

15. I § 34, stk. 1, ændres »§ 33 A, 7. pkt.,» til: »§ 33 A, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt.«.

16. I § 34, stk. 4, ændres »35 pct.« til: »60 pct.«.

17. § 40, stk. 3, ophæves.

18. § 40 A, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

19. I § 41, stk. 5, 2. pkt., udgår: »og indkomstskat eller tillægsskat«, og i 3. pkt. ændres »40 pct.« til: »60 pct.«.

20. I § 41, stk. 5 , indsættes efter 3. pkt.

»Det beløb, der i henhold til 1. pkt. indbetales til den danske stat, forrentes af den danske stat over for den pågældende person indtil overførsel eller udbetaling, jf. 2. pkt., med den til enhver tid gældende rentesats for den danske stats indskud i Nationalbanken.«.

21. I § 42, stk. 2, 2. pkt., ændres »40 pct.« til: »60 pct.«, og i 3. pkt. udgår: », herunder §§ 48 og 48 A«.

22. Kapitel 5 ophæves.

23. I § 57, stk. 1, nr. 3 og 4, ændres »§ 26, stk. 2« til: »§ 26, stk. 4«.

24. I § 57, stk. 1, nr. 4, ændres »arbejdstageren« til: »ejeren«.

25. I § 57, stk. 1 , indsættes efter nr. 4 som nyt nr.

»5. foretager udbetaling til orlovsfinansiering, jf. § 20 A, stk. 1, fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der ikke er i overenstemmelse med en tilladelse som nævnt i § 20 A, stk. 2,».

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 28. september 1994, som ændret ved lov nr. 1122 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2, nr. 4, litra a, ændres »alderspension, hvis« til: »alderspension, der er livsvarig, og hvis«.

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 28. september 1994, som ændret ved lov nr. 1122 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2, nr. 4, litra a, ændres »udbetaling« til: »udbetalinger sker over mindst 10 år og«.

2. I § 3, stk. 1, ændres »loven om tilsyn med pensionskasser« til: »loven om tilsyn med firmapensionskasser«.

3. Efter § 5 indsættes som nye paragraffer

»§ 5 A. Forsikringer og pensionsordninger oprettet i pensionskasser, i hvis ydelser der indgår en alderspension, der er sammensat af en del, der har en varighed på mindst 10 år, og en del, der har en varighed på under 10 år, men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr. 4, jf. §§ 3 eller 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt udbetalingerne fra den første ophørende del af alderspensionen udelukkende udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil det fyldte 67. år.

§ 2

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, som senest ændret ved lov nr. 1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 60, stk. 1, ophæves litra g og h.

Litra i bliver herefter litra g.

2. I § 60, stk. 2, ændres »litra c)-h)» til: »litra c-f,».

§ 2

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, som senest ændret ved lov nr. 1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 60, stk. 1, ophæves litra g og h.

Litra i bliver herefter litra g.

2. I § 60, stk. 2, ændres »litra c)-h)» til: »litra c-f,».

§ 2. En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales

- - -

4. fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i § 3, eller i henhold til en forsikring, der opfylder betingelserne i § 4, dog kun hvis ydelserne fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter af

a) alderspension, hvis udbetaling tidligst begynder ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet,

- - -

2. I § 3, stk. 1, ændres »loven om tilsyn med pensionskasser« til: »loven om tilsyn med firmapensionskasser«.

§ 2

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, som senest ændret ved lov nr. 1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 60, stk. 1, ophæves litra g og h.

Litra i bliver herefter litra g.

2. I § 60, stk. 2, ændres »litra c)-h)» til: »litra c-f,».

§ 2

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, som senest ændret ved lov nr. 1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 60, stk. 1, ophæves litra g og h.

Litra i bliver herefter litra g.

2. I § 60, stk. 2, ændres »litra c)-h)» til: »litra c-f,».

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-9.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3, har virkning for ordninger, der oprettes, og for medlemmer, der indtræder i en allerede oprettet kollektiv ordning, den 9. maj 1995 og senere.

Stk. 3. § 1, nr. 6, har virkning fra og med indkomståret 1998. Den i § 1, nr. 6, angivne procent udgør dog 70 pct. til og med indkomståret 1997.

Stk. 4. § 1, nr. 7 og 8, har virkning fra og med den 1. juli 1995, jf. dog stk. 9.

Stk. 5. § 1, nr. 9, har virkning for tilfælde, hvor den først ophævede kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed er ophævet den 9. maj 1995 eller senere.

Stk. 6. § 1, nr. 10-19, 21 og 22, samt § 2 har virkning for hel eller delvis ophævelse, hvorom der er indgået aftale den 9. maj 1995 eller senere, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Afgift på 60 pct. ved hel eller delvis ophævelse, der er sket i perioden fra den 9. maj 1995 til og med den 31. december 1995, tilfalder staten.

Stk. 8. § 1, nr. 20, har virkning fra og med den 1. marts 1995.

Stk. 9. Arbejdsformidlingen kan tillade, at personer, der har afholdt orlov, jf. lov om orlov, i tidsrummet fra den 1. januar 1995 til den 30. juni 1995, kan ophæve en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed helt eller delvis. Personer, der ønsker at foretage en sådan ophævelse, skal rette henvendelse til arbejdsformidlingen inden den 1. august 1995. Ved afgørelsen af, hvor stort et beløb der kan hæves, finder de regler, der fastsættes af arbejdsministeren i medfør af pensionsbeskatningslovens § 20 A, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, tilsvarende anvendelse.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-9.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3, har virkning for ordninger, der oprettes, og for medlemmer, der indtræder i en allerede oprettet kollektiv ordning, den 9. maj 1995 og senere.

Stk. 3. § 1, nr. 6, har virkning fra og med indkomståret 1998. Den i § 1, nr. 6, angivne procent udgør dog 70 pct. til og med indkomståret 1997.

Stk. 4. § 1, nr. 7 og 8, har virkning fra og med den 1. juli 1995, jf. dog stk. 9.

Stk. 5. § 1, nr. 9, har virkning for tilfælde, hvor den først ophævede kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed er ophævet den 9. maj 1995 eller senere.

Stk. 6. § 1, nr. 10-19, 21 og 22, samt § 2 har virkning for hel eller delvis ophævelse, hvorom der er indgået aftale den 9. maj 1995 eller senere, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Afgift på 60 pct. ved hel eller delvis ophævelse, der er sket i perioden fra den 9. maj 1995 til og med den 31. december 1995, tilfalder staten.

Stk. 8. § 1, nr. 20, har virkning fra og med den 1. marts 1995.

Stk. 9. Arbejdsformidlingen kan tillade, at personer, der har afholdt orlov, jf. lov om orlov, i tidsrummet fra den 1. januar 1995 til den 30. juni 1995, kan ophæve en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed helt eller delvis. Personer, der ønsker at foretage en sådan ophævelse, skal rette henvendelse til Arbejdsformidlingen inden den 1. august 1995. Ved afgørelsen af, hvor stort et beløb der kan hæves, finder de regler, der fastsættes af arbejdsministeren i medfør af pensionsbeskatningslovens § 20 A, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, tilsvarende anvendelse.

§ 3. Pensionskasser som nævnt i § 2, nr. 4, skal være omfattet af loven om tilsyn med pensionskasser eller af loven om forsikringsvirksomhed.

- - -

3. Efter § 5 indsættes

»§ 5 A. Forsikringer og pensionsordninger oprettet i pensionskasser, i hvis ydelser der indgår en alderspension, der er sammensat af en livsvarig del og en supplerende del, der ikke er livsvarig, men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr. 4, jf. §§ 3 eller 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt udbetalingerne fra den supplerende del af alderspensionen på intet tidspunkt i dennes løbetid udgør mere end 50 pct. af udbetalingerne fra den livsvarige del af alderspensionen.«

4. I § 11 A, stk. 3, 3. pkt. , indsættes efter »bortset fra«: »konverterbare obligationer noteret over pari samt«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-9.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3, har virkning for ordninger, der oprettes, og for medlemmer, der indtræder i en allerede oprettet kollektiv ordning, den 9. maj 1995 og senere.

Stk. 3. § 1, nr. 6, har virkning fra og med indkomståret 1998. Den i § 1, nr. 6, angivne procent udgør dog 70 pct. til og med indkomståret 1997.

Stk. 4. § 1, nr. 7 og 8, har virkning fra og med den 1. juli 1995, jf. dog stk. 9.

Stk. 5. § 1, nr. 9, har virkning for tilfælde, hvor den først ophævede kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed er ophævet den 9. maj 1995 eller senere.

Stk. 6. § 1, nr. 10-19, 21 og 22, samt § 2 har virkning for hel eller delvis ophævelse, hvorom der er indgået aftale den 9. maj 1995 eller senere, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Afgift på 60 pct. ved hel eller delvis ophævelse, der er sket i perioden fra den 9. maj 1995 til og med den 31. december 1995, tilfalder staten.

Stk. 8. § 1, nr. 20, har virkning fra og med den 1. marts 1995.

Stk. 9. Arbejdsformidlingen kan tillade, at personer, der har afholdt orlov, jf. lov om orlov, i tidsrummet fra den 1. januar 1995 til den 30. juni 1995, kan ophæve en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed helt eller delvis. Personer, der ønsker at foretage en sådan ophævelse, skal rette henvendelse til arbejdsformidlingen inden den 1. august 1995. Ved afgørelsen af, hvor stort et beløb der kan hæves, finder de regler, der fastsættes af arbejdsministeren i medfør af pensionsbeskatningslovens § 20 A, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, tilsvarende anvendelse.

§ 4

Har en person i tidsrummet fra den 1. januar 1992 til den 9. maj 1995 hævet en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, og er der sket afgiftsberigtigelse efter pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1, i den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse, uagtet personen ved ophævelsen tillige var ejer af en eller flere andre kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed, kan skatteministeren tillade, at beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 48 eller afgiftsberegning efter pensionsbeskatningslovens § 48 A i den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af de nævnte bestemmelser undlades. Ved afgørelsen af, om tilladelse skal gives, skal det tages i betragtning, hvorvidt ejeren må antages at have været vidende om, at han eller hun ejer en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som ikke er blevet hævet.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Har en person i tidsrummet fra den 1. januar 1992 til den 9. maj 1995 hævet en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, og er der sket afgiftsberigtigelse efter pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1, i den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse, uagtet at personen ved ophævelsen tillige var ejer af en eller flere andre kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed, kan skatteministeren tillade, at beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 48 eller afgiftsberegning efter pensionsbeskatningslovens § 48 A i den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af de nævnte bestemmelser undlades. Ved afgørelsen af, om tilladelse skal gives, skal det tages i betragtning, hvorvidt ejeren må antages at have været vidende om, at han eller hun ejer en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som ikke er blevet hævet.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets formål

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den i 1993 indførte adgang for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet til at afholde orlov til uddannelse, orlov til sabbat og orlov til børnepasning, jf. lovbekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1995. I finanslovsaftalen for 1995 er det aftalt, at der skal fremsættes lovforslag om en opsparingsordning til supplement af orlovsydelsen.

Det væsentligste element i lovforslaget er, at der åbnes mulighed for en sådan individuel finansiering af orlov som supplement til orlovsydelse og eventuelt kommunalt tilskud. Den består i, at personer på orlov får mulighed for helt eller delvis at ophæve deres kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed (herefter kaldet kapitalpension) mod betaling af indkomstskat af det hævede beløb.

Regeringen finder generelt, at det primære formål med pensionsopsparing bør være at sikre opspareren en indkomst efter pensionering, der kan tjene som supplement til folkepensionen og de sociale pensioner. Det foreslås derfor, at der fremover skal betales en afgift på 60 pct. af det hævede beløb, hvis der hæves af indeståendet på en pensionsordning før tiden. Reglerne om orlovshævninger udgør en undtagelse herfra, idet der kun skal betales indkomstskat af det hævede beløb.

Som en yderligere styrkelse af pensionsformålet foreslås det at justere visse betingelser for, hvornår en pensionsordning kan anses for en pensionsordning med løbende udbetalinger. Generelt skal de have en livsvarig udbetalingsperiode. Der gives dog mulighed for at oprette ordninger, hvor der i udbetalingsforløbet tages hensyn til opnået ret til folkepension el.lign., samt ophørende ordninger, der har karakter af invalide-, ægtefælle- og børnepension.

Der foreslås endvidere en lempelse i beskatningen for visse tilfælde, hvor en person har mere end en kapitalpensionsordning.

Endelig indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer som følge af ændringer i anden lovgivning.

2. Lovforslagets indhold.

a. Hævning af pensionsordninger i utide

Efter gældende skatteregler er midler, der henstår på en pensionsordning, ikke bundet. Hvis en pensionsordning ophæves helt eller delvis før det tidspunkt, hvor den efter pensionsaftalen kan komme til udbetaling (såkaldt »ophævelse i utide«), skal der betales 40 pct.s-afgift + supplerende indkomstskat (eller i tilfælde af, at ejeren ikke er indkomstskattepligtig til Danmark, tillægsafgift).

Dette skal ses i forhold til den beskatning, der finder sted, hvis pensionsordningen indestår indtil det aftalte tidspunkt. Efter de gældende regler medregnes pension fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og udbetalinger fra ratepensionsordninger til den skattepligtige indkomst, mens der kun betales en 40 pct.s-afgift af kapitalpension i en række nærmere beskrevne tilfælde, bl.a. når ejeren er fyldt 60 år eller er blevet berettiget til højeste eller mellemste førtidspension.

Den generelle nedsættelse af marginalskattesatserne, der er gennemført ved skatteomlægningen fra 1994, vil gradvis gøre hævninger i utide fra kapitalpension mere og mere attraktive i takt med, at marginalskatten nærmer sig 40 pct. For flere og flere vil det kunne betale sig at hæve kapitalpensionen enten på en gang eller i flere omgange før pensioneringstidspunktet til en indkomstbeskatning, der måske endog ligger under 40 pct., fremfor at vente til pensioneringstidspunktet og så få udbetalt hele indeståendet mod 40 pct.s-afgift.

Hertil kommer, at der for de øvrige pensionsordningers vedkommende i dag reelt ikke er noget skattemæssigt incitament til at afvente pensioneringstidspunktet, fremfor at ophæve ordningen i utide.

Dette må anses for uholdbart. Reglerne om skattebegunstiget pensionsopsparing bør tilskynde til, at opsparingen står urørt indtil pensioneringstidspunktet.

Det foreslås derfor, at beskatningsreglerne for hel eller delvis ophævelse af pensionsordninger i utide ændres, således at der skal betales en afgift på 60 pct. af det hævede beløb. Afgiften afløser således det nuværende beskatningssystem med en 40 pct.s-afgift + supplerende indkomstskat eller tillægsafgift.

b. Kapitalpension

Efter gældende regler skal en kapitalpension være oprettet inden det fyldte 60. år. Der kan hvert år maksimalt indskydes et fastsat beløb, i 1995 31.200 kr., og dette indskud er fradragsberettiget i skattepligtig indkomst og personlig indkomst.

En kapitalpension kan til enhver tid ophæves helt eller delvis, men ved ophævelse skal der enten betales skat eller en endelig afgift på 40 pct. 40 pct.s-afgiften betales bl.a., når ejeren er fyldt 60 år eller er blevet berettiget til højeste eller mellemste førtidspension. Det er normalt en forudsætning for 40 pct.s-afgiften, at personen ophæver alle sine kapitalpensionsordninger på en gang.

Kapitalpensionerne omfattes af det ovenfor under a. beskrevne forslag om at indføre en 60 pct.s-afgift på alle hævninger af pensionsopsparing i utide.

Efter lovforslaget skal personer, der går på uddannelses-, forældre- eller sabbatorlov dog ikke betale 60 pct.s-afgift af beløb, som de hæver på deres kapitalpension til finansiering af det indtægtstab, de imødeser ved at gå orlov. I stedet skal de hævede beløb indgå i den skattepligtige indkomst. Beløbene er i kraft af kildeskattereglerne A-indkomst.

Det foreslås, at tilladelsen til at hæve kapitalpension efter orlovsreglerne skal gives i forbindelse med godkendelsen af orlovsansøgningen.

Det foreslås, at Arbejdsministeriet fastsætter de nærmere regler for administration af ordningen, herunder regler om størrelsen af det beløb, der kan hæves. Det er hensigten, at beløbet som udgangspunkt maksimalt kan udgøre forskellen mellem den hidtidige indtjening og orlovsydelsen suppleret med eventuelt kommunalt tilskud. Det er endvidere hensigten, at ejeren skal forevise en godkendelse med beløbsangivelse for forsikringsselskabet, pengeinstituttet m.v. ved udbetalingen, og at udbetalingen normalt skal ske kvartalsvis bagud, idet al afholdelse af orlov efter 1. januar 1995 dog skal berettige til udbetaling.

Den gældende regel om, at 40 pct.s-afgift forudsætter, at alle kapitalpensionsordninger ophæves på en gang, skaber problemer for personer, der dels har en arbejdsmarkedspensionsordning eller lignende og dels en privat kapitalpension. Er der tidsforskydning mellem ophævelserne, skal den først ophævede kapitalpension indkomstbeskattes. Dette må betragteds som en urimelig hård sanktion mod personer, der har hævet deres private kapitalpension uden at være opmærksom på, at deres arbejdsmarkedspension også indeholder en mindre kapitalpensionsordning.

Det foreslås derfor, at der skal kunne dispenseres fra 60 pct.s-afgiften i tilfælde, hvor det anses for undskyldeligt, at en ordning ikke er blevet ophævet.

c. Justering af begrebet løbende udbetalinger

Pensionsbeskatningsloven opererer med 3 typer af ordninger med skattemæssig virkning: pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateordninger og kapitalordninger.

For så vidt angår rateordningerne er det fastsat i pensionsbeskatningslovens §§ 8 og 11 A, at der skal være tale om ordninger, der udbetales i lige store rater over mindst 10 år, uanset om den forsikrede er i live.

For så vidt angår de løbende ordninger fremgår det af pensionsbeskatningslovens § 2, at en pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død. Det fremgår således klart af lovteksten, at ydelserne skal være livsbetingede . Livsbetingede ydelser står i modsætning til garanterede ydelser (f.eks. rateordninger), hvor det ikke er et krav, at den forsikrede skal være i live i hele garantiperioden.

Efter hidtidig praksis har det derimod ikke været stillet som et krav, at ydelserne skal være livsvarige , dvs. at ydelserne i alle tilfælde skal løbe, indtil den berettigede dør. Det har således hidtil været anerkendt, at der også kan oprettes ophørende ordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4.

Praksis har dog været usikker med hensyn til, i hvor lang tid en ophørende livrente skal løbe. Senest har Landsskatteretten i 1994 afvist, at der kan være tale om en udbetalingsperiode på kun 2 år, men udtalt, at der som minimum skal være tale om en 5-årig udbetalingsperiode. Spørgsmålet om, hvorvidt en 2-årig udbetalingsperiode er tilstrækkelig, er for tiden indbragt for landsretten.

Pensionsbeskatningslovens systematik antyder, at pensionsordninger med løbende udbetalinger er mere bundet end de andre former for pensionsordninger.

Det fremgår således af pensionsbeskatningslovens § 41, at det er muligt skattefrit at overføre andre pensionsordninger til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Overførsel fra en pensionsordning med løbende udbetalinger til andre pensionsordninger kan derimod ikke ske.

Såfremt pensionsordninger med løbende udbetalinger kan oprettes som ophørende ordninger med en kortvarig udbetalingsperiode, fremtræder de imidlertid som en type pensionsordninger, der er mindre bundet end f.eks. rateordninger. Endvidere gives der mulighed for at spekulere i den lempelige beskatning, som nogle lande undergiver sådanne udbetalinger.

Det foreslås, at pensionsordninger med løbende udbetalinger fremover skal være ikke alene livsbetingede, men som udgangspunkt også livsvarige. Herved genoprettes pensionsbeskatningsreglernes systematik med ordninger med løbende betalinger som den mest bundne type.

I praksis er det almindeligt, at der i en aftale om livsvarig alderspension er indbygget et udbetalingsforløb, hvor udbetalingerne nedsættes markant på det tidspunkt, hvor modtageren bliver berettiget til folkepension, således at modtageren bevarer en stabil indkomst i hele sin restlevetid. Sådanne udbetalingsforløb vil fortsat kunne aftales.

Såfremt der herudover er et ønske om at kunne oprette ophørende ordninger, vil sådanne ordninger kunne oprettes som rateordninger med en 10-årig udbetalingsperiode. Der ses ikke at være et berettiget behov for at kunne oprette ophørende ordninger med en kortere udbetalingsperiode end 10 år.

For så vidt angår invalide-, ægtefælle- og børnepensionsordninger, må der anses at være et berettiget behov for fortsat at kunne oprette ophørende ordninger med kortere løbetid end 10 år. Det foreslås derfor ikke, at disse ordninger skal være livsvarige.

3. Provenumæssige konsekvenser

Opsparingen på kapitalpensioner er steget betydeligt, og de samlede indskud udgjorde i 1993 ca. 17 mia. kr. Det skønnes, at omkring 950.000 familier foretog indbetaling på en kapitalpensionsordning i 1993. Det gennemsnitlige indskud er ca. 16.000 kr., men med stor spredning. Ordningerne er mest udbredt blandt de 50-60 årige, hvor 60 pct. har en ordning. Blandt de 26-40 årige har hver tredie familie en ordning.

a. Hævning på kapitalpension til finansiering af orlo

Forslaget medfører modsatrettede provenubevægelser. Der vil umiddelbart fremkomme et forøget skatteprovenu som følge af, at der skal betales indkomstskat af det hævede beløb. Ved uændret opsparing reduceres til gengæld realrenteafgiften og på længere sigt indtægterne fra 40 pct.s-afgiften.

På den anden side må det formodes, at den samlede opsparing forøges, når der kan spares op direkte til orlovsformål. Dette vil umiddelbart medføre mindre skatteindtægter som følge af de større fradrag, hvilket modvirker merindtægterne ved orlovshævningerne.

Der foreligger ikke holdepunkter for et egentligt skøn over hvor mange, der vil benytte sig af muligheden for at hæve kapitalpensionsmidler for at finansiere orlov, og med hvor store beløb.

Antallet af helårspersoner på orlov skønnes i 1995 at blive knap 70.000. Såfremt eksempelvis 10 pct. af disse personer hæver i gennemsnit 20.000 kr. fra kapitalpensioner, bliver indtægten på indkomstskatten ca. 70 mill. kr. Den mistede 40 pct.s-afgift af hævninger af denne størrelse er ca. 55 mill. kr.

b. 60 pct.s afgift ved hævning af pensionsordninger i utide

Den foreslåede omlægning til en 60 pct.s afgift af beløb, der udbetales ved ophævelse af pensionsordninger i utide, skønnes at ville medføre et merprovenu, da 60 pct.s afgiften anslås at overstige den gennemsnitlige indkomstbeskatning af disse beløb med 3 - 5 pct. point. Merprovenuet vil øges i takt med skattereformens nedsættelse af indkomstskattesatserne frem til 1998. Hertil kommer, at det efter forslaget ikke længere vil være muligt at modregne underskud i indkomst fra ophævede pensionsordninger.

Omfanget af ophævede pensionsordninger i utide anslås til knap 1,5 mia. kr. årligt, svarende til niveauet i 1993. Da omlægningen har virkning fra lovforslagets fremsættelsesdato, skønnes de omfattede beløb i 1995 at ligge på ca. 1,0 mia. kr.

Med baggrund heri skønnes merprovenuet ved forslaget i indkomståret 1995 at blive af størrelsesordenen 30 mill. kr. og i 1996 på 75 mill. kr.

Efter forslaget skal primærkommunerne fra og med 1. januar 1996 have 1/3 af 60 pct.s afgiften eller 20 pct. af de udbetalte beløb, hvilket nogenlunde svarer til den primærkommunale indkomstskat efter gældende regler. På helårsbasis vil primærkommunerne (excl. kirken) få et provenutab på 15 mill. kr. For kirken vil forslaget betyde et provenutab på ca. 10 mill. kr. årligt, da den ikke får del i 60 pct.s afgiften.

For amterne, som ikke får del i 60 pct.s afgiften, vil omlægningen indebære et provenutab på ca. 130 mill. kr. årligt fra og med 1996, hvilket dog skal ses i sammenhæng med, at amtskommunerne ved omlægningen af særlig indkomstskat til almindelig indkomstskat fra og med 1996 (L 137) fik en provenugevinst på ca. 170 mill. kr. årligt.

Statens merprovenu for indkomståret 1996, hvor forslaget har fuld virkning, skønnes til ca. 230 mill. kr., hvoraf ca. 155 mill. kr. skyldes den ændrede fordeling af provenuet fra disse ordninger mellem staten og kommunerne.

For ophævelser efter forslagets fremsættelse i 1995 tilfalder det fulde provenu af 60 pct.s afgiften staten. For kommunerne bortfalder indkomstskatten af disse ophævelser. Det drejer sig skønsmæssigt om et beløb på 300 mill. kr.

Statens samlede merprovenu vedr. indkomståret 1995 udgøres således af den bortfaldne kommuneskat og de nævnte 30 mill. kr. som følge af overgangen fra indkomstskat til afgift.

Udbetalingerne til amts- og primærkommunerne i 1995 vil ikke blive påvirket, da der i de anmeldte 12.- delsrater er indregnet provenu fra almindelig indkomstskat af ophævede pensionsordninger. Først i 1997 reduceres slutafregningen vedrørende 1995 som følge af bortfaldet af indkomstskatten af de ordninger, der i 1995 hæves efter lovens ikrafttræden.

Omlægningen indebærer, at de løbende skatteindtægter til staten vil falde, da den hidtidige a conto skat på 70 pct. afløses af en afgift på 60 pct. Til gengæld vil staten spare udgift til overskydende skatter og til tillæg hertil i forbindelse med slutskatteopgørelsen. I finansåret 1995 skønnes omlægningen at medføre en mindreindtægt for staten på ca. 100 mill. kr. I finansåret 1996 skønnes nettovirkningen i det store og hele provenuneutral.

c. Løbende ordninger skal være livsvarige

Bestemmelsen om, at ordninger med løbende udbetalinger skal være livsvarige, vil betyde en længere løbetid for de pensionsordninger, der idag oprettes med en meget kort løbetid. I det omfang forslaget medfører, at nogle af disse ordninger slet ikke bliver oprettet, vil der umiddelbart fremkomme et forøget skatteprovenu som følge af lavere fradrag for indbetalinger.

4. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at ville få miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for ToldaSkat i 1995 på 2 mill. kr. Herudover skønnes forslaget ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

7. EU-retlige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 3

Det foreslås indføjet i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, at ydelser i form af alderspension altid skal have en livsvarig udbetalingsperiode.

Ved den foreslåede ændring vil ophørende ordninger, der tegnes i fremtiden, ikke være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2. Ordningerne vil derimod være omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II om ikke-fradragsberettigede pensionsordninger.

I praksis er det almindeligt, at der i udbetalingsforløbet for en alderspension er aftalt et »knæk« på det tidspunkt, hvor modtageren bliver berettiget til en anden pension, især folkepension. Det foreslås i den nye § 5 A, at sådanne pensionsordninger fortsat skal være omfattet af reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt den ophørende del af alderspensionen udgør maksimalt 50 pct. af den livsvarige del af alderspensionen.

Procenten er fastsat således, at man tilgodeser de i praksis almindeligt forekommende ordninger, samtidig med at reglen ikke kan anvendes til at omgå kravet i § 2, nr. 4, om, at alderspension skal være livsvarig.

Kravet om en livsvarig udbetalingsperiode skal kun gælde alderspension. For så vidt angår invalidepension, ægtefællepension og børnepension er der et naturligt behov for at kunne oprette ophørende ordninger, og ændringen berører derfor ikke disse ydelser.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at lov om tilsyn med pensionskasser har ændret titel til lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Til nr. 4

Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, skal der til brug for beregningen af størrelsen af ydelsen fra en ratepension, der er valgt udbetalt efter reglen i § 11 A, stk. 2, nr. 2, fastsættes en amortisationsrente.

Beregningen af denne amortisationsrente tager udgangspunkt i en effektiv obligationsrente, som udregnes dagligt af Københavns Fondsbørs. Den effektive obligationsrente anvendes tillige ved beregningen af mindsterenten efter kursgevinstlovens § 7, stk. 3.

Efter at kursgevinstlovens § 7, stk. 3, blev ændret ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, har Københavns Fondsbørs ved beregningen af den effektive obligationsrente set bort fra konverterbare obligationer noteret over pari.

Det foreslås, at pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, bringes i overensstemmelse med kursgevinstlovens § 7, stk. 3.

Til nr. 5

Pensionsbeskatningslovens § 52 om hjælpe- og understøttelsesfonde er fra 1990 ændret, så der ikke længere kræves godkendelse af de enkelte fonde.

Der findes således i dag fonde, som ikke er »godkendt« efter § 52.

Disse fonde er ikke desmindre omfattet af reglerne i § 56, stk. 1, 2. pkt., om, at arbejdstagerne ikke skal beskattes af arbejdsgiverens bidrag til fonden, og i § 18, stk. 1, 3. pkt., om, at arbejdstagerne ikke kan fradrage sådanne indbetalinger i deres skattepligtige indkomst.

Det foreslås derfor, at formuleringen af de to nævnte bestemmelser ændres, så den harmonerer bedre med den gældende formulering af § 52.

Til nr. 6

Hvis indbetalinger til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateordning nedsættes eller ophører, skal der i visse tilfælde ske omregning af fradrag i indbetalingsårene. Reglerne findes i pensionsbeskatningslovens § 18 A, stk. 1. Efter stk. 2 kan den skattepligtige i disse tilfælde vælge i stedet at ophæve pensionsordningen. Vælger den skattepligtige dette, skal der tilbageholdes 70 pct. af beløbet til sikring af skattekrav.

Denne tilbageholdelsesprocent har indtil skatteomlægningen fra 1994 været afstemt med den højeste marginalskatteprocent (68). I 1998, når skatteomlægningen er fuldt gennemført, vil den højeste marginalskatteprocent imidlertid være faldet til 58.

Det foreslås derfor, at indeholdelsesprocenten nedsættes til 60 fra og med indkomståret 1998. Det foreslås, at hele nedsættelsen på 10 procentpoint sker på en gang, idet en gradvis nedsættelse af procentsatsen i takt med marginalskatten ville være uforholdsmæssigt kompliceret at administrere for de indeholdelsespligtige.

Til nr. 7 og 8

Det foreslås, at der som § 20 A i pensionsbeskatningsloven indsættes en bestemmelse om, at der kan ske hel eller delvis ophævelse af kapitalpension med henblik på orlovsfinansiering.

Det foreslås, at sådanne udbetalinger skal være skattepligtig indkomst. Udbetalingerne vil i medfør af personskattelovens § 2 være personlig indkomst. Udbetalingerne vil dermed være skattemæssigt ligestillet med den arbejdsindtægt, de erstatter.

Udbetalingerne vil i medfør af kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 19, være A-indkomst.

Endelig foreslås det, at Arbejdsministeriet fastsætter de nærmere regler om ordningen.

Til nr. 9

Det foreslås at ændre afgiftsreglerne for tilfælde, hvor en person ejer mere end en kapitalpension, og hvor en eller flere af disse hæves efter det fyldte 60. år, mens en eller flere andre kapitalpensioner ikke afgiftsberigtiges.

Efter de gældende regler er det en forudsætning for at ophæve en kapitalpension mod 40 pct.s-afgift, at der sker afgiftsberigtigelse af alle ejerens kapitalpensioner samtidig. Hvis der kun hæves en del af en ordning eller en ud af flere ordninger, kan som et alternativ anvendes reglerne i pensionsbeskatningslovens § 28, men da kun på det hævede beløb. Det vil sige, at der betales 40 pct.s-afgift af det hævede beløb samt supplerende indkomstskat efter pensionsbeskatningslovens § 48 eller tillægsafgift efter pensionsbeskatningslovens § 48 A.

Reglen om indkomstbeskatning eller tillægsafgift anvendes dels, når ejeren har anmodet derom, jf. pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og dels, når der rent faktisk kun er sket afgiftsberigtigelse af en ud af flere ordninger. Efter praksis har man dog anset kravet om afgiftsberigtigelse af den samlede værdi for opfyldt, selv om der er en tidsmæssig forskydning mellem afgiftsberigtigelsen af de enkelte ordninger, blot hele afgiftsberigtigelsen finder sted inden for samme kalenderår.

Efter reglen i pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 2, 1. pkt., skal ejeren forud for udbetalingen af en kapitalpension afgive en erklæring over for forsikringsselskabet eller pengeinstituttet om, hvorvidt vedkommende har anden kapitalpension. Hensigten med denne erklæring er, at den skal sikre, at alle kapitalpensioner afgiftsberigtiges.

Baggrunden for, at de ovenfor beskrevne regler foreslås ændret, er den stadig stigende udbredelse af arbejdsmarkedspensionsordninger og andre kollektive arbejdsgiverfinansierede pensionsordninger.

Set i relation til pensionsbeskatningsloven er arbejdsmarkedspensionsordningerne ofte en sammensætning af forskellige typer af pensionsordninger. Det er almindeligt, at der indgår et mindre element af kapitalpension.

Et stigende antal personer er dermed omfattet af en kollektiv kapitalpensionsordning, som er indflettet i pensionsvilkårene på en sådan måde, at det ikke er åbenbart for medlemmet, at der er tale om kapitalpension. Personer, der således overser, at deres arbejdsmarkedspension indeholder et kapitalpensionselement, vil, hvis de hæver en privat kapitalpensionsordning, blive ramt af de ovenfor beskrevne beskatningsregler. Det betyder, at de bliver efterbeskattet af deres private kapitalpension. Et typisk forløb er, at efterbeskatningen først effektueres, når personens arbejdsmarkedspension bliver virksom flere år efter, at den private kapitalpension er ophævet.

Det findes på denne baggrund ikke rimeligt at opretholde kravet om efterbeskatning (eller efter forslaget om 60 pct.s-afgift, kravet om 60 pct.s-afgift) af den først ophævede pensionsordning i alle tilfælde.

Det foreslås, at der gives skatteministeren adgang til at dispensere fra kravet om 60 pct.s-afgift af den først hævede ordning, selv om den eller de øvrige ordning(er) først afgiftsberigtiges efter fristens udløb. Ifølge bekendtgørelse nr. 514 af 14. juni 1994 skal afgørelser om eventuel dispensation træffes af told- og skatteregionerne, og afgørelserne kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Ved afgørelsen skal det vurderes, om det må anses for undskyldeligt, at den eller de øvrige ordninger ikke er blevet afgiftsberigtiget i tide. Der skal lægges vægt på, om ejeren kendte eller burde kende til, at han eller hun havde mere end en kapitalpensionsordning.

Dispensation kan kun forventes givet i tilfælde, hvor den ikke afgiftsberigtigede ordning er en mindre del af en kollektiv pensionsordning, hvori der også indgår andre elementer end kapitalpensionselementet. Det må derudover godtgøres af ejeren, at der ikke fra pensionsinstituttets side er ydet tilstrækkelig vejledning med hensyn til sammensætningen af pensionsordningen.

Til nr. 10, 11 og 22

De her foreslåede ændringer har kun virkning for ophævelse af pensionsordninger uden for de aftalte udbetalingskriterier (såkaldt »ophævelse i utide«).

Efter de gældende regler skal der ved »ophævelse i utide« betales 40 pct.s-afgift og derudover som hovedregel enten supplerende indkomstskat eller en tillægsafgift på 20 pct. Om der betales indkomstskat eller tillægsafgift afhænger hovedsagelig af, om den pågældende er fuldt skattepligtig til Danmark eller ej, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 48 og 48 A. Derimod er det uden betydning, hvilken type pensionsordning der er tale om.

I visse tilfælde betales der dog kun 40 pct.s-afgift. Det gælder for følgende udbetalinger

- Udbetalinger fra indeksordninger.

- Udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 2, (visse udbetalinger af løbende ydelser og rater til en personkreds, der falder uden for kredsen af indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 20).

- Udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 3, (tilbagekøb m.v. af mindre pensionsordninger med løbende udbetalinger).

- Udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 29 A (supplerende engangsydelser fra pensionskasser).

- Udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 29 B (kapitaliserede engangsbeløb fra ATP).

- Udbetalinger, der sker efter, at den tidligere ejer af pensionsordningen er afgået ved døden.

Det foreslås, at de hidtidige regler om 40 pct.s-afgift + supplerende indkomstskat eller tillægsafgift afløses af en regel om, at der ved hævninger fra pensionsordninger »i utide« skal betales en afgift på 60 pct. Dog skal afgiftssatsen være på 40 pct. i de ovenfor opregnede tilfælde, hvor der efter de gældende regler ikke betales supplerende indkomstskat eller tillægsafgift.

Reglerne om 60 pct.s-afgiften foreslås indsat i pensionsbeskatningslovens § 28, der omhandler kapitalpension, jf. nr. 10, og i § 29, der omhandler andre typer af pensionsordninger end kapitalpension, jf. nr. 11.

De gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 48 om supplerende indkomstskat og § 48 A om tillægsafgift foreslås ophævet, jf. nr. 22.

60 pct.s-afgiften vil i øvrigt ligesom 40 pct.s-afgiften være omfattet af pensionsbeskatningslovens fælles bestemmelser om afgift, jf. §§ 30-40 A. Om fordelingen af afgiften mellem stat, amter og kommuner foreslås der dog forskellige regler for 40 pct.s-afgiften og 60 pct.s-afgiften, jf. den ved nr. 17 foreslåede formulering af pensionsbeskatningslovens § 40 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 12, 13, 17, 18, 19 og 21

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagene under nr. 10 og 11 om at indføre en 60 pct.s-afgift ved ophævelse af en pensionsordning i utide, jf. bemærkningerne til nr. 10, 11 og 22.

Til nr. 14-16

Forslagene er konsekvensændringer som følge af forslaget om at indføre en 60 pct.s-afgift ved hævninger fra pensionsordninger i utide, jf. nr. 10 og 11.

Efter de gældende regler skal der ved hævninger fra pensionsordninger i utide betales afgift samt enten supplerende indkomstskat efter pensionsbeskatningslovens § 48 eller tillægsafgift efter pensionsbeskatningslovens § 48 A. Afgiftssatsen er som udgangspunkt 40 pct., men i pensionsbeskatningslovens §§ 33 A og 34 findes der regler om lavere afgift af opsparing, der er foretaget inden udgangen af 1979. Som hovedregel udgør afgiften af opsparing, der er foretaget i perioden 1972-79, 35 pct., mens afgiften af tidligere foretaget opsparing udgør 25 pct. Visse dele af opsparingen er dog helt friholdt for afgift.

Der foreslås en gradueret afgift i tilfælde, hvor der som udgangspunkt skal betales 60 pct.s-afgift. Det foreslås, at gradueringen skal følge de regler, der i dag gælder efter reglen om tillægsafgift efter pensionsbeskatningslovens § 48 A. Efter denne bestemmelse betales der en samlet afgift og tillægsafgift på 60 pct. af den del af udbetalingen, hvor afgiftssatsen er 40 eller 35 pct., mens der ikke betales tillægsafgift af den del, hvor afgiftssatsen er 25 pct., og af den del, der er afgiftsfri.

Afgrænsningerne imellem de forskellige afgiftssatser foreslås ikke ændret. Der vil herefter være tre afgiftssatser i de tilfælde, hvor udgangspunktet er 60 pct.: 60 pct., 25 pct. eller 0 pct. I de tilfælde, hvor udgangspunktet fortsat er 40 pct., er der fortsat fire afgiftssatser: 40 pct., 35 pct., 25 pct. eller 0 pct.

Til nr. 20

I medfør af pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 5, skal den del af en udtrædelsesgodtgørelse fra Fællesskabernes pensionsordning, der hidrører fra en overførsel af pensionsbidrag fra Danmark, indbetales til den danske stat, dvs. til Nationalbanken.

Ved forslaget sikres der hjemmel til, at denne udtrædelsesgodtgørelse kan forrentes af den danske stat over for den pågældende person med den til enhver tid gældende rentesats for statens indskud i Nationalbanken.

Beløbet kan maksimalt stå 3 måneder i Nationalbanken.

Til nr. 23

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ved nr. 9 foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 26.

Til nr. 24

Efter skattereformen i 1987 blev der indført adgang til at oprette kapitalpension for alle persongrupper. Som følge deraf afgives erklæringer efter pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 2, 1. pkt., (efter den i § 1, nr. 9, foreslåede ændring § 26, stk. 4, 1. pkt.,) ikke længere af arbejdstageren, men af ejeren af ordningen. Det foreslås at ændre ordlyden af strafbestemmelsen i § 57, stk. 1, nr. 4, i overensstemmelse hermed.

Til nr. 25

Det foreslåede § 57, stk. 1, nr. 5, i pensionsbeskatningsloven har sammenhæng med forslaget om at indføre adgang til at hæve på kapitalpension til finansiering af orlov, jf. dette lovforslags, § 1, nr. 8.

Efter forslaget under nr. 8 skal ejeren have tilladelse fra Arbejdsformidlingen til at hæve på sin kapitalpension.

Det foreslås, at pensionsbeskatningslovens strafbestemmelse skal omfatte den situation, hvor et forsikringsselskab, pengeinstitut m.v. foretager udbetalinger til orlovsfinansiering, der ikke er i overensstemmelse med den afgivne tilladelse. Sanktionen omfatter både den situation, hvor ejeren opnår udbetaling ved at påberåbe sig orlovsafholdelse, men uden at forevise en tilladelse, og den situation, hvor der udbetales mere end tilladt.

Til § 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget under § 1, nr. 22, om at ophæve pensionsbeskatningslovens kapitel 5, herunder § 48. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10, 11 og 22.

Til § 3

Det foreslås, at reglerne om, at pensionsordninger med løbende udbetalinger skal være livsvarige (§ 1, nr. 1 og 3,) skal have virkning for ordninger, der oprettes den 9. maj 1995 og senere. Det bemærkes herved, at et senere virkningstidspunkt som f.eks. lovens ikrafttrædelsesdato ville give mulighed for at omgå reglerne gennem nytegning/nyoprettelse af pensionsordninger efter de gamle regler i tidsrummet fra lovforslagets fremsættelse til lovens ikrafttræden.

Det foreslås, at nedsættelsen af tilbageholdelsesprocenten fra 70 til 60 (§ 1, nr. 6) skal have virkning fra og med indkomståret 1998.

Det foreslås, at reglerne om, at der kan hæves på kapitalpension til finansiering af orlov (§ 1, nr. 7 og 8), skal have virkning fra 1. juli 1995, men dog således, at afholdelse af orlov i tidsrummet fra 1. januar til 1. juli 1995 skal berettige til hævning, jf. stk. 9.

Det foreslås, at de ved § 1, nr. 9, foreslåede regler om lempet beskatning af personer med mere end en kapitalpension skal have virkning for tilfælde, hvor den først ophævede ordning ophæves den 9. maj 1995 eller senere.

Det foreslås, at 60 pct.s-afgiften for hævninger af eller fra pensionsordninger »i utide« (§ 1, nr. 10-19, 21 og 22 samt § 2) skal have virkning for hævninger, hvorom der indgås aftale mellem den hæveberettigede og pensionsinstituttet den 9. maj 1995 eller senere. Det bemærkes herved, at en senere virkningsdato, f.eks. lovens ikrafttrædelsesdato, ville give personer med en marginalskatteprocent på under 60 incitament til at undgå afgiften ved at ophæve pensionsordningen i tidsrummet mellem lovforslagets fremsættelse og lovens ikrafttræden. Det foreslås dog, at 60 pct.s-afgiften for 1995 tilfalder staten, således at denne afgift først omfattes af reglen om fordeling med 1/3 til kommunerne og 2/3 til staten fra og med 1996.

Endelig foreslås det, at reglen i § 1, nr. 20, der giver hjemmel til at forrente udtrædelsesgodtgørelse fra Fællesskabernes pensionsordning, tillægges tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 1995. Det bemærkes herved, at forrentningen i alle tilfælde vil være til fordel for de berørte personer.

Til § 4

I § 1, nr. 9, i dette lovforslag foreslås en ændret affattelse af pensionsbeskatningslovens § 26, som bl.a. præciserer, hvordan der afgiftsmæssigt skal forholdes, når en person har mere end en kapitalpensionsordning, og kun en del af disse ophæves. Det foreslås herunder, at skatteministeren skal have mulighed for at dispensere fra kravet om 60 pct.s-afgift af den først hævede ordning.

Det foreslås i § 4, at denne dispensationsadgang udvides med en adgang til at dispensere fra efterbeskatningskrav efter pensionsbeskatningslovens § 48 og tillægsafgiftskrav efter pensionspeskatningslovens § 48 A i tilfælde, hvor den først hævede ordning er hævet før den 9. maj 1995. Det foreslås, at denne dispensationsadgang skal gælde for ophævelser, der er foretaget i 1992 eller senere. Herved får personer, der har hævet deres private kapitalpension i perioden 1992-94 eller i begyndelsen af 1995, en mulighed for at undgå efterbeskatning af den private kapitalpension, hvis det efterfølgende viser sig, at deres arbejdsmarkedspensionsordning også indeholdt et kapitalpensionselement. Det foreslås, at dispensationsreglen skal gælde, uanset hvornår den eller de sidst hævede ordninger er hævet.

§ 4

Har en person i tidsrummet fra den 1. januar 1992 til den 9. maj 1995 hævet en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, og er der sket afgiftsberigtigelse efter pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1, i den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse, uagtet personen ved ophævelsen tillige var ejer af en eller flere andre kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed, kan skatteministeren tillade, at beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 48 eller afgiftsberegning efter pensionsbeskatningslovens § 48 A i den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af de nævnte bestemmelser undlades. Ved afgørelsen af, om tilladelse skal gives, skal det tages i betragtning, hvorvidt ejeren må antages at have været vidende om, at han eller hun ejer en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som ikke er blevet hævet.

Kapitel 5

Ophævelse i utide m.v.

§ 5 B. Forsikringer og pensionsordninger oprettet i pensionskasser, i hvis ydelser der indgår en alderspension, der har en varighed på under 10 år, men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr. 4, jf. §§ 3 eller 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt alle indbetalinger er foretaget af en tidligere arbejdsgiver og udbetalingerne fra alderspensionen udelukkende udgør kompensation for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold i perioden fra fratrædelse frem til det tidligere med arbejdsgiveren aftalte fratrædelsestidspunkt.«

4. I § 11 A, stk. 3, 3. pkt. , indsættes efter »bortset fra«: »konverterbare obligationer noteret over pari samt«.

5. I § 18, stk. 1, 3. pkt., og § 56, stk. 1, 2. pkt., ændres »fonde, der er godkendt efter § 52 eller efter« til: »fonde som nævnt i § 52 eller i«.

6. I § 18 A, stk. 3, 1. pkt., ændres »70 pct.« til: »60 pct.«

7. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 5

»5. Udbetalinger fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af § 20 A.«

8. Efter § 20 indsættes

»§ 20 A. I forbindelse med ejerens afholdelse af orlov til uddannelse, orlov til sabbat eller orlov til børnepasning, jf. lov om orlov, kan arbejdsformidlingen tillade, at en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ophæves helt eller delvis.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen, herunder regler for beregningen af størrelsen af det beløb, der kan udbetales efter stk. 1.«

9. § 26, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Ved afgiftsberegning efter § 25, nr. 1, 2, 4 og 5, svares der afgift af værdien (genkøbsværdi, kapitalværdi, indestående og lign.) af samtlige ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed. Hvis der i tilfælde, der omfattes af § 25, nr. 1 eller 2, kun udbetales en del af værdien af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, kan ejeren dog kræve, at afgiften i stedet beregnes af det udbetalte beløb efter § 28.

Stk. 2. Hvis ejeren af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed også har andre kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed, skal der foretages afgiftsberegning efter § 25, nr. 1 eller 2, af samtlige kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed senest ved udgangen af det kalenderår, hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger er udbetalt. Stk. 1, 2. pkt., gælder dog tilsvarende. Er der ikke sket afgiftsberigtigelse af samtlige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed inden den i 1. pkt. nævnte frist, skal den eller de ophævede ordninger afgiftsberigtiges efter § 28.

Stk. 3. Skatteministeren kan efter ansøgning fra ejeren tillade, at afgiftsberigtigelse efter stk. 2, 3. pkt., undlades. Ved afgørelsen af, om tilladelse skal gives, skal det tages i betragtning, hvorvidt ejeren må antages at have været vidende om, at han eller hun ejer en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som ikke er blevet hævet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

10. § 28 affattes således

»§ 28. Ved udbetaling fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af § 20, stk. 1, nr. 5, eller §§ 25-27, svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb.«

11. § 29, stk. 1, affattes således

»Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb.«

12. § 30, stk. 1, affattes således

»Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed eller en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling. Foretages dispositionen m.v. efter den tidligere ejers død, udgør afgiften dog 40 pct. af det afgiftspligtige beløb. Af dispositioner m.v. som nævnt i 1. pkt. over en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse.«

13. I § 32, stk. 1, udgår »og eventuel tillægsafgift efter § 48 A«.

14. § 33 A affattes således

» § 33 A. Hvis ordningen er oprettet før den 1. januar 1972, beregnes afgiften på 60 pct. efter § 28, § 29, stk. 1, 1. pkt., eller § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1971. For resten af udbetalingen eller værdien gælder § 34.

Stk. 2. Hvis ordningen er oprettet før den 1. januar 1980, beregnes afgiften på 40 pct. efter § 29, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 29, stk. 2 og 3, § 29 A eller § 30, stk. 1, 3. og 4. pkt., af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger og rentetilskrivninger m.v., der forfaldt efter den 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Afgiften af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tiden fra den 1. januar 1972 til og med den 31. december 1979, udgør 35 pct. For resten af udbetalingen eller værdien gælder § 34.

Stk. 3. Ved opgørelsen efter stk. 1 eller 2 finder § 26 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed bortses dog ved anvendelsen af § 26 A, stk. 1, 2. pkt., fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende en arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972. Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger og ved rateforsikringer i pensionsøjemed bortses fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende de i § 34, stk. 2, nævnte indbetalinger. For ordninger i pensionskasser kan ordningens værdi pr. 31. december 1979 ansættes til værdien af den udtrædelsesgodtgørelse, som medlemmet efter pensionskassens vedtægter ville have haft krav på ved udtræden pr. 31. december 1979.«

15. I § 34, stk. 1, ændres »§ 33 A, 7. pkt.,» til: »§ 33 A, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt.«

16. I § 34, stk. 4, ændres »35 pct.« til: »60 pct.«

17. § 40, stk. 3, ophæves.

18. § 40 A, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

19. I § 41, stk. 5, 2. pkt., udgår »og indkomstskat eller tillægsskat«, og i 3. pkt. ændres »40 pct.« til: »60 pct.«

20. I § 41, stk. 5 , indsættes efter 3. pkt.

»Det beløb, der i henhold til 1. pkt. indbetales til den danske stat, forrentes af den danske stat over for den pågældende person indtil overførsel eller udbetaling, jf. 2. pkt., med den til enhver tid gældende rentesats for den danske stats indskud i Nationalbanken.«

21. I § 42, stk. 2, 2. pkt., ændres »40 pct.« til: »60 pct.«, og i 3. pkt. udgår », herunder §§ 48 og 48 A«.

22. Kapitel 5 ophæves.

23. I § 57, stk. 1, nr. 3 og 4, ændres »§ 26, stk. 2« til: »§ 26, stk. 4«.

24. I § 57, stk. 1, nr. 4, ændres »arbejdstageren« til: »ejeren«.

25. I § 57, stk. 1 , indsættes efter nr. 4 som nyt nummer

»5. foretager udbetaling til orlovsfinansiering, jf. § 20 A, stk. 1, fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der ikke er i overensstemmelse med en tilladelse som nævnt i § 20 A, stk. 2,».

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

§ 5 B. Forsikringer og pensionsordninger oprettet i pensionskasser, i hvis ydelser der indgår en alderspension, der har en varighed på under 10 år, men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr. 4, jf. §§ 3 eller 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt alle indbetalinger er foretaget af en tidligere arbejdsgiver og udbetalingerne fra alderspensionen udelukkende udgør kompensation for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold i perioden fra fratrædelse frem til det tidligere med arbejdsgiveren aftalte fratrædelsestidspunkt.«

4. I § 11 A, stk. 3, 3. pkt. , indsættes efter »bortset fra«: »konverterbare obligationer noteret over pari samt«.

5. I § 18, stk. 1, 3. pkt., og § 56, stk. 1, 2. pkt., ændres »fonde, der er godkendt efter § 52 eller efter« til: »fonde som nævnt i § 52 eller i«.

6. I § 18 A, stk. 3, 1. pkt., ændres »70 pct.« til: »60 pct.«

7. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 5

»5. Udbetalinger fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af § 20 A.«

8. Efter § 20 indsættes

»§ 20 A. I forbindelse med ejerens afholdelse af orlov til uddannelse, orlov til sabbat eller orlov til børnepasning, jf. lov om orlov, kan arbejdsformidlingen tillade, at en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ophæves helt eller delvis.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen, herunder regler for beregningen af størrelsen af det beløb, der kan udbetales efter stk. 1.«

9. § 26, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Ved afgiftsberegning efter § 25, nr. 1, 2, 4 og 5, svares der afgift af værdien (genkøbsværdi, kapitalværdi, indestående og lign.) af samtlige ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed. Hvis der i tilfælde, der omfattes af § 25, nr. 1 eller 2, kun udbetales en del af værdien af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, kan ejeren dog kræve, at afgiften i stedet beregnes af det udbetalte beløb efter § 28.

Stk. 2. Hvis ejeren af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed også har andre kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed, skal der foretages afgiftsberegning efter § 25, nr. 1 eller 2, af samtlige kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed senest ved udgangen af det kalenderår, hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger er udbetalt. Stk. 1, 2. pkt., gælder dog tilsvarende. Er der ikke sket afgiftsberigtigelse af samtlige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed inden den i 1. pkt. nævnte frist, skal den eller de ophævede ordninger afgiftsberigtiges efter § 28.

Stk. 3. Skatteministeren kan efter ansøgning fra ejeren tillade, at afgiftsberigtigelse efter stk. 2, 3. pkt., undlades. Ved afgørelsen af, om tilladelse skal gives, skal det tages i betragtning, hvorvidt ejeren må antages at have været vidende om, at han eller hun ejer en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som ikke er blevet hævet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

10. § 28 affattes således

»§ 28. Ved udbetaling fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af § 20, stk. 1, nr. 5, eller §§ 25-27, svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb.«

11. § 29, stk. 1, affattes således

»Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb.«

12. § 30, stk. 1, affattes således

»Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed eller en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling. Foretages dispositionen m.v. efter den tidligere ejers død, udgør afgiften dog 40 pct. af det afgiftspligtige beløb. Af dispositioner m.v. som nævnt i 1. pkt. over en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse.«

13. I § 32, stk. 1, udgår »og eventuel tillægsafgift efter § 48 A«.

14. § 33 A affattes således

» § 33 A. Hvis ordningen er oprettet før den 1. januar 1972, beregnes afgiften på 60 pct. efter § 28, § 29, stk. 1, 1. pkt., eller § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1971. For resten af udbetalingen eller værdien gælder § 34.

Stk. 2. Hvis ordningen er oprettet før den 1. januar 1980, beregnes afgiften på 40 pct. efter § 29, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 29, stk. 2 og 3, § 29 A eller § 30, stk. 1, 3. og 4. pkt., af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger og rentetilskrivninger m.v., der forfaldt efter den 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Afgiften af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tiden fra den 1. januar 1972 til og med den 31. december 1979, udgør 35 pct. For resten af udbetalingen eller værdien gælder § 34.

Stk. 3. Ved opgørelsen efter stk. 1 eller 2 finder § 26 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed bortses dog ved anvendelsen af § 26 A, stk. 1, 2. pkt., fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende en arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972. Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger og ved rateforsikringer i pensionsøjemed bortses fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende de i § 34, stk. 2, nævnte indbetalinger. For ordninger i pensionskasser kan ordningens værdi pr. 31. december 1979 ansættes til værdien af den udtrædelsesgodtgørelse, som medlemmet efter pensionskassens vedtægter ville have haft krav på ved udtræden pr. 31. december 1979.«

15. I § 34, stk. 1, ændres »§ 33 A, 7. pkt.,» til: »§ 33 A, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt.«

16. I § 34, stk. 4, ændres »35 pct.« til: »60 pct.«

17. § 40, stk. 3, ophæves.

18. § 40 A, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

19. I § 41, stk. 5, 2. pkt., udgår »og indkomstskat eller tillægsskat«, og i 3. pkt. ændres »40 pct.« til: »60 pct.«

20. I § 41, stk. 5 , indsættes efter 3. pkt.

»Det beløb, der i henhold til 1. pkt. indbetales til den danske stat, forrentes af den danske stat over for den pågældende person indtil overførsel eller udbetaling, jf. 2. pkt., med den til enhver tid gældende rentesats for den danske stats indskud i Nationalbanken.«

21. I § 42, stk. 2, 2. pkt., ændres »40 pct.« til: »60 pct.«, og i 3. pkt. udgår », herunder §§ 48 og 48 A«.

22. Kapitel 5 ophæves.

23. I § 57, stk. 1, nr. 3 og 4, ændres »§ 26, stk. 2« til: »§ 26, stk. 4«.

24. I § 57, stk. 1, nr. 4, ændres »arbejdstageren« til: »ejeren«.

25. I § 57, stk. 1 , indsættes efter nr. 4 som nyt nummer

»5. foretager udbetaling til orlovsfinansiering, jf. § 20 A, stk. 1, fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der ikke er i overensstemmelse med en tilladelse som nævnt i § 20 A, stk. 2,».

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 11 A. - - -

Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december i året før udbetalingsåret. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage rentesatsen ganget med den realrenteafgiftssats, der fastsættes efter § 10 i realrenteafgiftsloven for udbetalingsåret.

- - -

5. I § 18, stk. 1, 3. pkt., og § 56, stk. 1, 2. pkt., ændres »fonde, der er godkendt efter § 52 eller efter« til: »fonde som nævnt i § 52 eller i«.

§ 18. - - -

Fradragsretten gælder heller ikke indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter § 52 eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for den begunstigede.

- - -

§ 18 A. - - -

Stk. 3. Bliver en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed ophævet efter stk. 2, skal vedkommende forsikringsselskab, pensionskasse, pengeinstitut m.v. på ophævelsestidspunktet tilbageholde 70 pct. af det beløb, der i henhold til stk. 2 kan udbetales.

- - -

7. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 5

»5. Udbetalinger fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af § 20 A.«.

§ 20. Til den skattepligtige indkomst medregnes

- - -

8. Efter § 20 indsættes

»§ 20 A. I forbindelse med ejerens afholdelse af orlov til uddannelse, orlov til sabbat eller orlov til børnepasning, jf. lov om orlov, kan Arbejdsformidlingen tillade, at en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ophæves helt eller delvis.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen, herunder regler for beregningen af størrelsen af det beløb, der kan udbetales efter stk. 1.«.

9. § 26, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Ved afgiftsberegning efter § 25, nr. 1-2 og nr. 4-5, svares der afgift af værdien (genkøbsværdi, kapitalværdi, indestående o.lign.) af samtlige ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed. Hvis der i tilfælde, der omfattes af § 25, nr. 1 eller 2, kun udbetales en del af værdien af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, kan ejeren dog kræve, at afgiften i stedet beregnes af det udbetalte beløb efter § 28.

Stk. 2. Hvis ejeren af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed også har andre kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed, skal der foretages afgiftsberegning efter § 25, nr. 1 eller 2, af samtlige kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed senest ved udgangen af det kalenderår, hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger er udbetalt. Stk. 1, 2. pkt., gælder dog tilsvarende. Er der ikke sket afgiftsberigtigelse af samtlige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed inden den i 1. pkt. nævnte frist, skal den eller de ophævede ordninger afgiftsberigtiges efter § 28.

Stk. 3. Skatteministeren kan efter ansøgning fra ejeren tillade, at afgiftsberigtigelse efter stk. 2, 3. pkt., undlades. Ved afgørelsen af, om tilladelse skal gives, skal det tages i betragtning, hvorvidt ejeren må antages at have været vidende om, at han eller hun ejer en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som ikke er blevet hævet.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 26. Afgiften efter § 25, nr. 1-2 og nr. 4-5, svares af den samlede værdi (genkøbsværdi, kapitalværdi, indestående og lignende) af ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed. Hvis der i tilfælde, der omfattes af § 25, nr. 1 eller 2, kun udbetales en del af denne værdi, kan ejeren dog kræve, at afgiften i stedet beregnes af det udbetalte beløb efter reglerne i § 28.

Stk. 2. Udbetaling efter § 25, nr. 1 eller 2, må først ske, når ejeren har afgivet erklæring om, hvorvidt han har anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed. Fremgår det af erklæringen, at der er indtrådt afgiftspligt for forsikring eller opsparing i andet forsikringsselskab eller pengeinstitut m.v., skal det udbetalende forsikringsselskab m.v. derefter give det pågældende andet forsikringsselskab m.v. underretning herom.

10. § 28 affattes således

»§ 28. Ved udbetaling fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af § 20, stk. 1, nr. 5, eller §§ 25-27, svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb.

§ 28. Ved udbetaling fra en kapitalforsikring i pensionsøjemed og fra en opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af §§ 25-27, svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb samt indkomstskat efter reglerne i § 48 eller tillægsafgift efter reglerne i § 48 A.

11. § 29, stk. 1, affattes således

»Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb.«.

§ 29. Ved udbetaling, der ikke omfattes af § 20, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensonsøjemed eller fra en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb. Af pensionsordning, der er omfattet af §§ 2, 5, 6 og 7, og af rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares endvidere indkomstskat efter reglerne i § 48 eller tillægsafgift efter reglerne i § 48 A.

- - -

12. § 30, stk. 1, affattes således

»Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed eller en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling. Foretages dispositionen m.v. efter den tidligere ejers død, udgør afgiften dog 40 pct. af det afgiftspligtige beløb. Af dispositioner m.v. som nævnt i 1. pkt. over en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse.«.

§ 30. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling. Af pensionsordning, der er omfattet af §§ 2, 5, 6 eller 7, af rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed og af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed svares endvidere indkomstskat efter reglerne i § 48 eller tillægsafgift efter reglerne i § 48 A.

- - -

13. I § 32, stk. 1, udgår: »og eventuel tillægsafgift efter § 48 A«.

§ 32. Der svares afgift og eventuel tillægsafgift efter § 48 A, selv om ejeren af ordningen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted.

- - -

14. § 33 A affattes således

» § 33 A. Hvis ordningen er oprettet før den 1. januar 1972, beregnes afgiften på 60 pct. efter § 28, § 29, stk. 1, 1. pkt., eller § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1971. For resten af udbetalingen eller værdien gælder § 34.

Stk. 2. Hvis ordningen er oprettet før den 1. januar 1980, beregnes afgiften på 40 pct. efter § 29, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 29, stk. 2 og 3, § 29 A eller § 30, stk. 1, 3. og 4. pkt., af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger og rentetilskrivninger m.v., der forfaldt efter den 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Afgiften af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tiden fra den 1. janaur 1972 til og med den 31. december 1979, udgør 35 pct. For resten af udbetalingen eller værdien gælder § 34.

Stk. 3. Ved opgørelsen efter stk. 1 eller 2 finder § 26 A, stk. 1, 2.-3. pkt. og stk. 2-3, tilsvarende anvendelse. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed bortses dog ved anvendelsen af § 26 A, stk. 1, 2. pkt., fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende en arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972. Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger og ved rateforsikringer i pensionsøjemed bortses fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende de i § 34, stk. 2, nævnte indbetalinger. For ordninger i pensionskasser kan ordningens værdi pr. 31. december 1979 ansættes til værdien af den udtrædelsesgodtgørelse, som medlemmet efter pensionskassens vedtægter ville have haft krav på ved udtræden pr. 31. december 1979.«.

§ 33 A. Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1980, udgør afgiften efter §§ 28, 29, 29 A, 30 og 31 40 pct. af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger og rentetilskrivninger m.v., der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. § 26 A, stk. 1, 2.-3. pkt., og stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed bortses dog ved anvendelsen af § 26 A, stk. 1, 2. pkt., fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. januar 1972. Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger og ved rateforsikringer i pensionsøjemed bortses fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende de i § 34, stk. 2, 1. pkt., nævnte indbetalinger. For ordninger i pensionskasser kan ordningens værdi pr. 31. december 1979 ansættes til værdien af den udtrædelsesgodtgørelse som medlemmet efter pensionskassens vedtægter ville have krav på ved udtræden pr. 31. december 1979. Afgiften af den del af udbetalingen (værdien), der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tiden 1. januar 1972-31. december 1979, udgør 35 pct. For den del, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1972, gælder § 34.

15. I § 34, stk. 1, ændres »§ 33 A, 7. pkt.,» til: »§ 33 A, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt.«.

16. I § 34, stk. 4, ændres »35 pct.« til: »60 pct.«.

§ 34. Indtræder der afgiftspligt efter §§ 28, 29, 29 A, 30 og 31 for en ordning, der er oprettet før 1. januar 1972, svares afgiften af den i § 33 A, 7. pkt., nævnte del af udbetalingen m.v., som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1972, efter reglerne i stk. 2-5. Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. kun en del af ordningen, anses denne del fortrinsvis at hidrøre fra senere bidrag eller præmier.

- - -

Stk. 4. Af opsparing i pensionsøjemed svares afgiften med 35 pct. af udbetalingen eller værdien. Har arbejdstagerens egne indbetalinger i et eller flere år før lovens ikrafttræden oversteget 350 kr., foretages dog i det beløb, hvoraf afgiften svares, et fradrag, som udgør summen af de beløb, hvormed arbejdstagerens årlige bidrag har oversteget 350 kr.

- - -

17. § 40, stk. 3, ophæves.

§ 40. - - -

Stk. 3. Skal der ud over afgiften betales indkomstskat efter § 48, gælder stk. 1 og 2 ikke. I disse tilfælde tilfalder afgiften staten, amtskommunen og kommunen efter de regler, der gælder for indkomstskatter og kirkelige afgifter.

18. § 40 A, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

§ 40 A. Indtræder der afgiftspligt efter §§ 25-29, § 29 A, § 29 B eller § 30, stk. 1, og er den afgiftspligtige fuldt skattepligtig til Færøerne på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder, skal afgiften fordeles mellem Danmark og Færøerne efter reglerne i stk. 2 eller 3. Er den afgiftspligtige både fuldt skattepligtig til Danmark og Færøerne på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, skal der dog kun ske fordeling efter stk. 2, hvis personen er hjemmehørende i Færøerne efter bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Færøerne. Det samme gælder for tillægsafgiften efter § 48 A.

- - -

19. I § 41, stk. 5, 2. pkt., udgår: »og indkomstskat eller tillægsskat«, og i 3. pkt. ændres »40 pct.« til: »60 pct.«.

20. I § 41, stk. 5 , indsættes efter 3. pkt.

»Det beløb, der i henhold til 1. pkt. indbetales til den danske stat, forrentes af den danske stat over for den pågældende person indtil overførsel eller udbetaling, jf. 2. pkt., med den til enhver tid gældende rentesats for den danske stats indskud i Nationalbanken.«.

§ 41. - - -

Stk. 5. Udbetales udtrædelsesgodtgørelse fra Fællesskabernes pensionsordning, indbetales den del af godtgørelsen, der hidrører fra det overførte beløb med tilskrevne renter og bonus m.v., til den danske stat. Det indbetalte beløb kan enten overføres til en pensionsordning omfattet af stk. 1, nr.1, eller udbetales efter fradrag af afgift og indkomstskat eller tillægsafgift. Afgiften udgør 40 pct. uanset indbetalingstidspunktet.

- - -

21. I § 42, stk. 2, 2. pkt., ændres »40 pct.« til: »60 pct.«, og i 3. pkt. udgår: », herunder §§ 48 og 48 A«.

§ 42. - - -

Stk. 2. Overføres et beløb, der indestår på en særlig konto som nævnt i stk. 1, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for kontohaveren, gælder reglerne i § 41. Af andre udbetalinger fra kontoen svares afgift med 40 pct. I øvrigt gælder samme regler som for opsparing i pensionsøjemed, herunder §§ 48 og 48 A.

22. Kapitel 5 ophæves.

§ 48. Personer, der skal betale afgift efter §§ 28 eller 30 af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer, der skal betale afgift af en pensionsordning, der er omfattet af §§ 2, 5, 6 eller 7, eller af en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, skal, hvis de pågældende er fuldt skattepligtige her til landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, ud over afgiften betale indkomstskat efter stk. 2. Der betales dog ikke indkomstskat, når afgiftspligt indtræder efter § 29, stk. 2 og 3, § 29 A eller § 29 B, eller efter at den tidligere ejer af pensionsordningen eller kontoen er afgået ved døden. Fuldt skattepligtige personer, som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, betaler heller ikke indkomstskat.

Stk. 2. Det beløb, hvoraf der efter §§ 28-31, jf. §§ 33 A og 34, beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct., medregnes i den afgiftspligtiges skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afgiftspligten er indtrådt.

Stk. 3. Den afgift, der er nævnt i stk. 2, fradrages i den afgiftspligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. for det i stk. 2 nævnte indkomstår. Afgiftsbeløb, der ikke kan rummes i den afgiftspligtiges slutskat som nævnt i 1. pkt., fradrages i slutskat m.v. for den afgiftspligtiges ægtefælle, forudsat at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af indkomståret. Afgiftsbeløb, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v., fremføres til fradrag i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår, idet reglen i 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Til sikring af skattekravet efter stk. 2 og 3 skal vedkommende forsikringsselskab, pensionskasse, pengeinstitut m.v., ud over afgift efter § 38, stk. 1, tilbageholde en foreløbig skat, således at der i alt tilbageholdes 70 pct. af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Den foreløbige skat skal indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning inden den i § 38, stk. 1, nævnte tidsfrist sammen med afgiftsbeløbet. Den indkomstskattepligtige skal underrettes om indbetalingen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 38, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på det forsikringsselskab m.v., der skal tilbageholde og indbetale foreløbig skat i medfør af stk. 4.

§ 48 A. Personer, der skal betale afgift efter §§ 28 eller 30 af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer, der skal betale afgift af en pensionsordning, der er omfattet af §§ 2, 5, 6 eller 7, eller af en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, skal, hvis de pågældende ikke er fuldt skattepligtige her til landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, ud over afgiften betale en tillægsafgift efter stk. 2. Tillægsafgift efter 1. pkt. betales også af fuldt skattepligtige personer, som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Der betales dog ikke tillægsafgift, når afgiftspligt indtræder efter § 29, stk. 2 og 3, § 29 A eller § 29 B, eller efter at den tidligere ejer af pensionsordningen eller kontoen er afgået ved døden.

Stk. 2. Tillægsafgiften udgør 20 pct. af det beløb, hvoraf der efter §§ 28-31, jf. §§ 33 A og 34, beregnes afgift med 40 pct., og 25 pct. af det beløb, hvoraf der efter de samme bestemmelser beregnes afgift med 35 pct.

Stk. 3. Af tillægsafgiften tilfalder 1/3 den kommune, som er bererettiget til andel i afgiften jf. § 40, stk. 1 og 2.

Stk. 4. Til sikring af tillægsafgiften efter stk. 2 skal vedkommende forsikringsselskab, pensionskasse, pengeinstitut m.v., ud over afgift efter § 38, stk. 1, tilbageholde en foreløbig afgift, således at der i alt tilbageholdes 70 pct. af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Den foreløbige afgift skal indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning inden den i § 38, stk. 1, nævnte tidsfrist sammen med afgiftsbeløbet. Den tillægsafgiftspligtige skal underrettes om indbetalingen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 38, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på det forsikringsselskab m.v., der skal tilbageholde og indbetale foreløbig afgift i medfør af stk. 4.

Stk. 6. Den tillægsafgiftspligtige skal inden den 1. oktober i året efter afgiftspligtens indtræden have meddelelse om beregningen af tillægsafgiften. Beløb, der er tilbageholdt efter stk. 4, og som overstiger tillægsafgiften, skal inden den i 1. pkt. nævnte tidsfrist tilbagebetales den tillægsafgiftspligtige. Ved tilbagebetalingen ydes der den tillægsafgiftspligtige en godtgørelse på 6 pct. Godtgørelsen er ikke indkomstskattepligtig. Eventuelt for lidt erlagt tillægsafgift kan inddrives hos den tillægsafgiftspligtige efter lovgivningens almindelige regler om inddrivelse af skyldige skatter.

Stk. 7. Bestemmelserne i § 39 finder tilsvarende anvendelse ved klage over beregningen af tillægsafgiften. Ved klage til skatteankenævnet regnes klagefristen fra modtagelsen af meddelelsen om beregningen af tillægsafgiften.

23. I § 57, stk. 1, nr. 3 og 4, ændres »§ 26, stk. 2« til: »§ 26, stk. 4«.

24. I § 57, stk. 1, nr. 4, ændres »arbejdstageren« til: »ejeren«.

25. I § 57, stk. 1 , indsættes efter nr. 4 som nyt nr.

»5. foretager udbetaling til orlovsfinansiering, jf. § 20 A, stk. 1, fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der ikke er i overenstemmelse med en tilladelse som nævnt i § 20 A, stk. 2,».

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

§ 56. Beløb, der ydes ved, at forsikringspræmier m.v. betales af en anden end ejeren af forsikringen m.v., skal medregnes ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke ydelser, der er omfattet af arve- eller gaveafgiftsreglerne, de indbetalinger fra en arbejdsgiver, der er nævnt i § 19, eller indbetalinger fra fonde, der er godkendt efter § 52 eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger.

- - -

6. I § 18 A, stk. 3, 1. pkt., ændres »70 pct.« til: »60 pct.«.

§ 57. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

- - -

3. undlader at give underretning som nævnt i § 16, stk. 3, § 26, stk. 2, 2. pkt., § 38, stk. 1, 4. pkt., og § 67, stk. 2,

4. udbetaler en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, før end arbejdstageren har afgivet erklæring som nævnt i § 26, stk. 2, 1. pkt.,

5. undlader at sørge for, at vedkommende forsikringsselskab m.v. rettidigt får underretning som nævnt i § 30, stk. 5, og § 67, stk. 3.

- - -

§ 60. I den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., modregnes nedennævnte beløb vedrørende samme år

- - -

g) Beløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 3.

h) Foreløbige skattebeløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 4.

i) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.

Stk. 2. For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes de i stk. 1, litra c)-h) nævnte beløb samt

- - -

Efter 2. behandling den 30. maj 1995

Ingen

Nr LSF 260

Forslag til Lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat) (Orlovsfinansiering m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 9. maj 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 1. juni 1995

Lov nr. 431 af 14/06/1995