1994 LSF 254 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF DØDSBOER OG GAVER
Table of Provisions (237)
Statutory Text (237 Articles)
Kapitel 1
Det afgiftspligtige område og afgifternes størrelse
Kapitel 1
Afgift af dødsboer m.v.
Afsnit 1
Det afgiftspligtige område og afgifternes størrelse
Kapitel 1
Det afgiftspligtige område og afgifternes størrelse
§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov skal der betales en boafgift på 15 pct. til staten af de værdier, som en afdød person efterlader sig.
Stk. 2. Der skal betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, som tilfalder andre end
a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,
b) afdødes forældre,
c) afdødes barns eller stedbarns ægtefælle, uanset om barnet lever eller er afgået ved døden,
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.
Stk. 3. Der skal endvidere betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, hvortil der er knyttet betingelser, som bevirker, at det ikke inden afgiftens betaling vides, om værdierne kan blive omfattet af tillægsboafgiften.
§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov skal der betales en boafgift på 15 pct. til staten af de værdier, som en afdød person efterlader sig.
Stk. 2. Der skal betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, som tilfalder andre end
a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,
b) afdødes forældre,
c) afdødes afdøde barns eller stedbarns ægtefælle,
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.
Stk. 3. Der skal endvidere betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, hvortil der er knyttet betingelser, som bevirker, at det ikke inden afgiftens betaling vides, om værdierne kan blive omfattet af tillægsboafgiften.
§ 1. Arveafgift og afgift af gave bliver fremtidig at svare i overensstemmelse med nedenstående regler.
II
Om arveafgift
§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov skal der betales en boafgift på 15 pct. til staten af de værdier, som en afdød person efterlader sig.
Stk. 2. Der skal betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, som tilfalder andre end
a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,
b) afdødes forældre,
c) afdødes barns eller stedbarns ægtefælle, uanset om barnet lever eller er afgået ved døden,
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.
Stk. 3. Der skal endvidere betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, hvortil der er knyttet betingelser, som bevirker, at det ikke inden afgiftens betaling vides, om værdierne kan blive omfattet af tillægsboafgiften.
Kapitel 2
Afgiftspligtens indtræden og omfang
Kapitel 2
Afgift af gaver
Afsnit 1
Det afgiftspligtige område, afgiftens størrelse og afgiftspligtens indtræden
Kapitel 2
Afgiftspligtens indtræden og omfang
§ 2. Boer, der udlægges efter skiftelovens § 10, stk. 1 og 2, er undtaget fra afgiftspligten.
§ 2. Boer, der udlægges efter skiftelovens § 10, stk. 1 og 2, er undtaget fra afgiftspligten.
§ 2 A. Der svares arveafgift af arvelodden efter nedenstående skala, når arven tilfalder arveladerens
a) ægtefælle (også den fraseparerede eller fraskilte),
b) afkom,
c) stedbørn og disses afkom,
d) plejebørn, der har haft bopæl hos arvelader i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos arveladeren sammen med plejebarnet.
e) afdøde barns eller stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede eller fraskilte),
f) personer, der har haft fælles bopæl med arvelader i de sidste to år for dødsfaldet, samt personer, der tidligere har haft fælles bopæl med arvelader i en sammenhængende periode på mindst to år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
g) forældre.
--------------------------------------------------------------------- Arveloddens størrelse i kr. Afgiften --------------------------------------------------------------------- 1. Ikke over 20.000 0 kr. 2. Over 20.000 men ikke over 100.000 0 kr. af 20.000 kr. og 5 pct. af resten 3. Over 100.000 men ikke over 200.000 4.000 kr. af 100.000 kr. og 13 pct. af resten 4. Over 200.000 men ikke over 500.000 17.000 kr. af 200.000 kr. og 18 pct. af resten 5. Over 500.000 men ikke over 1.000.000 71.000 kr. af 500.000 kr. og 24 pct. af resten 6. Over 1.000.000 191.000 kr. af 1.000.000 kr. og 32 pct. af resten ---------------------------------------------------------------------
Hvis den arv, der tilfalder arveladerens arvinger efter litra a, ikke overstiger 100.000 kr., er arven fritaget for afgift. Er arvingens arv over 100.000 kr., men under 200.000 kr., svares afgiften med 0 kr. af 100.000 kr. og 13 pct. af resten. Er arven 200.000 kr. eller derover, men under 500.000 kr., svares afgiften med 13.000 kr. af 200.000 kr. og 18 pct. af resten. Er arven over 500.000 kr., men under 1.000.000 kr., svares afgiften med 67.000 kr. af 500.000 kr. og 24 pct. af resten. Er arven 1.000.000 kr. eller derover, svares afgiften med 187.000 kr. af 1.000.000 kr. og 32 pct. af resten.
B. Når arven tilfalder andre personer end de under A nævnte, svares afgift af arvelodden efter følgende skala: Arveloddens størrelse i kr.
Afgiften 1. Ikke over 100.000 20 pct.
2. Over 100.000 men ikke over 200.000 20.000 kr. af 100.000 kr. og 40 pct. af resten
3. Over 200.000 men ikke over 500.000 60.000 kr. af 200.000 kr. og 55 pct. af resten
4. Over 500.000 225.000 kr. af 500.000 kr. og 64 pct. af resten
Stk. 2. Ved afgiftsberegningen sidestilles adoptivforhold med ægte slægtskabsforhold i alle arveklasser.
Stk. 3. Af arv, der tilfalder staten, kommuner, kirker, foreninger, selskaber, stiftelser, legater og lignende, svares 35 pct. i afgift uden hensyn til arveloddens størrelse. Dog skal afgift af arv, der tilfalder familiestiftelser eller familielegater af den i § 4 c omhandlede art, beregnes i overensstemmelse med de under A-B givne regler efter arvens størrelse og slægtskabet mellem arveladeren og stiftelse- eller legatnyderen (jf. § 6, stk. 2).
§ 2. Boer, der udlægges efter skiftelovens § 10, stk. 1 og 2, er undtaget fra afgiftspligten.
Kapitel 3
Opgørelse af afgiftsgrundlaget
Kapitel 3
Fælles bestemmelser
Afsnit 1
Regulering af beløb, oplysningspligt m.v.
Kapitel 3
Opgørelse af afgiftsgrundlaget
§ 3. Undtaget fra afgiftspligten er endvidere
a) arv og forsikringer m.v., der tilfalder afdødes ægtefælle,
b) pensioner og udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1 eller 2, der tilfalder afdødes børn eller stedbørn under 24 år,
c) forsikringer m.v., der udbetales fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, lovpligtige ulykkesforsikringer og arbejdsgiverbetalte ulykkesforsikringer i anledning af arbejdsulykker,
d) forsikringsbeløb eller den del deraf, som en begunstiget selv har betalt præmierne eller vederlaget for, og
e) brugs- og indtægtsnydelser.
Stk. 2. Skatteministeren er bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse for arv, legat og forsikringer m.v. til offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.
§ 3. Undtaget fra afgiftspligten er endvidere
a) arv, der tilfalder afdødes ægtefælle,
b) pensioner og udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1 eller 2, der tilfalder afdødes børn eller stedbørn under 24 år,
c) forsikringer m.v., der udbetales fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, lovpligtige ulykkesforsikringer og arbejdsgiverbetalte ulykkesforsikringer i anledning af arbejdsulykker,
d) forsikringsbeløb eller den del deraf, som en begunstiget selv har betalt præmierne eller vederlaget for,
e) arv eller legat til offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder eller anerkendte trossamfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål og
f) brugs- og indtægtsnydelser.
§ 3. Arveafgift svares kun af arvelodder på 50 kr. og multipla heraf, således at brøkdele af det nævnte beløb udelades ved afgiftsberegningen.
Stk. 2. I boer, hvis hele beholdne formue ikke udgør 1.000 kr., eller som udlægges i henhold til skiftelovens § 10, stk. 2, svares ingen arveafgift.
Stk. 3. Den i foregående stykke nævnte fritagelse omfatter ikke erhvervelser, der falder ind under bestemmelserne i § 4 d og e og § 5.
Stk. 4. Skatteministeren er bemyndiget til at bevilge arveafgiftsfritagelse for
1) kunstværker, håndskrifter, bøger og andre genstande, der har national, historisk, kunstnerisk eller videnskabelig interesse, når de skænkes til offentlige institutioner,
2) arveforskud og andre forstrækninger, der falder ind under reglerne i §§ 4 d og e og § 14, stk. 3, når de ydede midler i alt væsentligt er forbrugt af modtageren forinden tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, og modtagerens økonomiske og andre forhold taler for en sådan fritagelse,
3) arv, som tilfalder offentlige institutioner, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, eller som på anden måde bortskænkes i tilsvarende øjemed. Et legat eller en stiftelse betragtes ikke som almenvelgørende, når der er forbeholdt medlemmerne af en bestemt familie fortinsret til nydelse af samme for mere end to generationer.
§ 3. Undtaget fra afgiftspligten er endvidere
a) arv og forsikringer m.v., der tilfalder afdødes ægtefælle,
b) pensioner og udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1 eller 2, der tilfalder afdødes børn eller stedbørn under 24 år,
c) forsikringer m.v., der udbetales fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, lovpligtige ulykkesforsikringer og arbejdsgiverbetalte ulykkesforsikringer i anledning af arbejdsulykker,
d) forsikringsbeløb eller den del deraf, som en begunstiget selv har betalt præmierne eller vederlaget for, og
e) brugs- og indtægtsnydelser.
Stk. 2. Skatteministeren er bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse for arv, legat og forsikringer m.v. til offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.
Bilag 4
Lov om afgift af arv og gave
(Som ændret senest ved lov nr. 1119 af 21. december 1994)
I
Kapitel 4
Indbetaling af afgifterne
Kapitel 4
Indbetaling af afgifterne
§ 4. Boafgifterne beregnes af den godkendte arvebeholdning i en boopgørelse efter § 10, stk. 1 og 2, og af den godkendte formue i en anmeldelse efter § 10, stk. 3-7, efter fradrag af de i § 3 nævnte beløb.
§ 4. Boafgifterne beregnes af den godkendte arvebeholdning i en boopgørelse efter § 10, stk. 1 og 2, og af den godkendte formue i en anmeldelse efter § 10, stk. 3-6, efter fradrag af de i § 3 nævnte beløb.
§ 4. Afgiften svares foruden af al egentlig arv tillige i følgende tilfælde
a) af legater og dødsgaver, derunder indbefattet sådanne, der har karakter af en belønning, og sådanne, hvortil der er knyttet et pålæg;
b) ved succession i fideikommisser eller dele af sådanne samt erhvervelse vedrørende de i henhold til lov nr. 563 af 4. oktober 1919 til fordel for den successionsberettigede slægt henlagte midler. Afgiftspligt indtræder, hvad enten successionen skyldes den forrige besidders død eller fratræden, og i sidste fald, hvad enten denne skyldes fundatsmæssige bestemmelser, frivillig overenskomst eller andre grunde. Skal der udredes stempelafgift i anledning af overgangen eller tinglysningsafgift for det pågældende overdragelsesdokument, resolution eller lignende, godtgøres i arveafgiften den fulde stempelafgift, og hvad der i tinglysningsafgift er betalt udover 1 promille;
c) ved erhvervelsen af ret til at nyde godt af familielegater eller familiestiftelser, der i kraft af legal eller fundatsmæssig successionsorden overgår til den berettigede;
d) af arveforskud samt af forstrækninger til livsarvinger, der i henhold til § 10 i fd. om arv af 21. maj 1845 kommer til afkortning i modtagerens arv, for så vidt de er ydet inden denne lovs ikrafttræden;
e) af arveforskud, der ydes efter denne lovs ikrafttræden, for så vidt bestemmelserne i afsnit III om afgift af gave ikke kommer til anvendelse.
§ 4. Boafgifterne beregnes af den godkendte arvebeholdning i en boopgørelse efter § 10, stk. 1 og 2, og af den godkendte formue i en anmeldelse efter § 10, stk. 3-7, efter fradrag af de i § 3 nævnte beløb.
Kapitel 5
Det afgiftspligtige område, afgiftens størrelse og afgiftspligtens indtræden
Kapitel 5
Det afgiftspligtige område, afgiftens størrelse og afgiftspligtens indtræden
§ 5. Giver en arving helt eller delvis afkald på falden arv, anses den, til fordel for hvem afkaldet er givet, for arving til den pågældende arv ved afgiftsberegningen.
Stk. 2. Arveafkald kan med den i stk. 1 nævnte afgiftsmæssige virkning gives til fordel for egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ifølge testamente ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader. Afkaldet kan ikke i øvrigt gøres betinget.
Stk. 3. Er afkald givet mod vederlag, anses vederlaget som arv til afkaldsgiver.
Stk. 4. Afkald skal være givet over for skifteretten, inden arvingerne har taget stilling til, om de vil overtage afdødes gæld eller ikke. Legatarer kan dog give afkald, indtil udlodning påbegyndes.
§ 5. Giver en arving helt eller delvis afkald på falden arv, anses den, til fordel for hvem afkaldet er givet, for arving til den pågældende arv ved afgiftsberegningen.
Stk. 2. Arveafkald kan med den i stk. 1 nævnte afgiftsmæssige virkning gives til fordel for egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ifølge testamente ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader. Afkaldet kan ikke i øvrigt gøres betinget.
Stk. 3. Er afkald givet mod vederlag, anses vederlaget som arv til afkaldsgiver.
Stk. 4. Afkald skal være givet overfor skifteretten, inden arvingerne har taget stilling til, om de vil overtage afdødes gæld eller ikke. Legatarer kan dog give afkald, indtil udlodning påbegyndes.
§ 5. Samme afgift som af arv svares endvidere ved en persons død
a) af, hvad der ved dødsfaldet måtte tilfalde nogen i henhold til forsikrings- eller andre kontrakter, når afdøde har betalt præmierne eller vederlaget uden at have erholdt dette godtgjort af erhververen. Har denne ydet afdøde et vederlag, der dog ikke helt dækker, hvad afdøde har udlagt, kan det således ydede vederlag fradrages i det afgiftspligtige beløb. Fra afgiftspligten er endvidere undtaget, hvad der måtte blive udbetalt nogen i henhold til forsikringskontrakter og lignende, som er indgået til opfyldelse af en vedkommende i henhold til lov eller administrativ forskrift påhvilende forpligtelse. Af forsikringer, tegnede til fordel for efterlevende ægtefælle, beregnes afgiften kun, når forsikringens samlede beløb - for livrenters vedkommende kapitaliseret efter § 20, overstiger 3.000 kr.;
b) af gaver, som vedkommende person har bortskænket i levende live, når han havde forbeholdt sig indtægterne eller nytten og brugen af det bortskænkede for sin livstid eller for et tidsrum, der endnu ikke er udløbet ved hans død;
c) af overdragelser, vedkommende person har foretaget til omgåelse af afgiftspligten efter denne lov.
§ 5. Giver en arving helt eller delvis afkald på falden arv, anses den, til fordel for hvem afkaldet er givet, for arving til den pågældende arv ved afgiftsberegningen.
Stk. 2. Arveafkald kan med den i stk. 1 nævnte afgiftsmæssige virkning gives til fordel for egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ifølge testamente ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader. Afkaldet kan ikke i øvrigt gøres betinget.
Stk. 3. Er afkald givet mod vederlag, anses vederlaget som arv til afkaldsgiver.
Stk. 4. Afkald skal være givet over for skifteretten, inden arvingerne har taget stilling til, om de vil overtage afdødes gæld eller ikke. Legatarer kan dog give afkald, indtil udlodning påbegyndes.
Kapitel 6
Opgørelse og indbetaling af afgiften
Kapitel 6
Opgørelse og indbetaling af afgiften
§ 6. Boafgiften beregnes
a) i et bo af den del af den i § 4 nævnte arvebeholdning, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau) på 144.500 kr.,
b) i en anmeldelse efter § 10, stk. 3, af den værdi af samtlige faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau) på 144.500 kr., og
c) i en anmeldelse efter § 10, stk. 4-7, af den opgjorte formue.
Stk. 2. Efterlader afdøde sig både fuldstændigt særeje og fælleseje, og skiftes særejet før fællesejet, fratrækkes det i stk. 1 nævnte bundfradrag i særboet. Er særboet mindre end bundfradraget, fratrækkes det resterende beløb i afdødes boslod, når fællesboet skiftes. Skiftes afdødes særeje og fællesejet samtidig, fordeles fradragsbeløbet forholdsmæssigt mellem særboet og boslodden.
Stk. 3. Overstiger den afgiftspligtige arvebeholdning eller den afgiftspligtige formue i en anmeldelse efter § 10, stk. 3, hvoraf der efter det i stk. 1 og 2 nævnte fradrag skal beregnes boafgift, ikke 2.000 kr., beregnes ingen boafgift. Overstiger den afgiftspligtige arvebeholdning, hvoraf der skal betales tillægsboafgift, ikke 2.000 kr., beregnes ingen tillægsboafgift. Overstiger formuen i en anmeldelse efter § 10, stk. 4-7, hvoraf der skal betales boafgift og eventuelt tillægsboafgift, ikke 2.000 kr., beregnes ingen boafgifter.
§ 6. Boafgiften beregnes
a) i et bo af den del af den i § 4 nævnte arvebeholdning, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau) på 144.500 kr.,
b) i en anmeldelse efter § 10, stk. 3, af den værdi af samtlige faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau) på 144.500 kr. og
c) i en anmeldelse efter § 10, stk. 4-6, af den opgjorte formue.
Stk. 2. Efterlader afdøde sig både fuldstændigt særeje og fælleseje, og skiftes særejet før fællesejet, fratrækkes det i stk. 1 nævnte bundfradrag i særboet. Er særboet mindre end bundfradraget, fratrækkes det resterende beløb i afdødes boslod, når fællesboet skiftes. Skiftes afdødes særeje og fællesejet samtidigt, fordeles fradragsbeløbet forholdsmæssigt mellem særboet og boslodden.
Stk. 3. Overstiger den afgiftspligtige arvebeholdning eller den afgiftspligtige formue i en anmeldelse efter § 10, stk. 3, hvoraf der efter det i stk. 1 og 2 nævnte fradrag skal beregnes boafgift, ikke 2.000 kr., beregnes ingen boafgift. Overstiger den afgiftspligtige arvebeholdning, hvoraf der skal betales tillægsboafgift, ikke 2.000 kr., beregnes ingen tillægsboafgift. Overstiger formuen i en anmeldelse efter § 10, stk. 4-6, hvoraf der skal betales boafgift og eventuelt tillægsboafgift, ikke 2.000 kr., beregnes ingen boafgifter.
§ 6. I de i § 4, litra a, d og e, samt i de i § 5 nævnte tilfælde beregnes arveafgiften ligesom ved egentlig arv efter erhververens slægtskabsforhold til arveladeren eller overdrageren; i de i § 4, litra b og c, nævnte tilfælde efter hans slægtskabsforhold til sidste besidder.
Stk. 2. Af arvemidler, som tilfalder familiestiftelser eller legater, der falder ind under reglen i § 4, litra c, beregnes arveafgiften efter arveladerens slægtskabsforhold til de personer, der er nydere af stiftelsen eller legatet på den tid, arven erhverves.
§ 6. Boafgiften beregnes
a) i et bo af den del af den i § 4 nævnte arvebeholdning, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau) på 144.500 kr.,
b) i en anmeldelse efter § 10, stk. 3, af den værdi af samtlige faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau) på 144.500 kr., og
c) i en anmeldelse efter § 10, stk. 4-7, af den opgjorte formue.
Stk. 2. Efterlader afdøde sig både fuldstændigt særeje og fælleseje, og skiftes særejet før fællesejet, fratrækkes det i stk. 1 nævnte bundfradrag i særboet. Er særboet mindre end bundfradraget, fratrækkes det resterende beløb i afdødes boslod, når fællesboet skiftes. Skiftes afdødes særeje og fællesejet samtidig, fordeles fradragsbeløbet forholdsmæssigt mellem særboet og boslodden.
Stk. 3. Overstiger den afgiftspligtige arvebeholdning eller den afgiftspligtige formue i en anmeldelse efter § 10, stk. 3, hvoraf der efter det i stk. 1 og 2 nævnte fradrag skal beregnes boafgift, ikke 2.000 kr., beregnes ingen boafgift. Overstiger den afgiftspligtige arvebeholdning, hvoraf der skal betales tillægsboafgift, ikke 2.000 kr., beregnes ingen tillægsboafgift. Overstiger formuen i en anmeldelse efter § 10, stk. 4-7, hvoraf der skal betales boafgift og eventuelt tillægsboafgift, ikke 2.000 kr., beregnes ingen boafgifter.
Kapitel 7
Regulering af beløb, oplysningspligt m.v.
Kapitel 7
Regulering af beløb, oplysningspligt m.v.
§ 7. Tillægsboafgiften beregnes af hele den del af den i § 4 nævnte arvebeholdning eller formue, som tilfalder andre end de i § 1, stk. 2, litra a-f, nævnte personer. Forinden fratrækkes den del af boafgiften, som forholdsmæssigt hviler på denne del af den afgiftspligtige arvebeholdning.
§ 7. Tillægsboafgiften beregnes af hele den del af den i § 4 nævnte arvebeholdning eller formue, som tilfalder andre end de i § 1, stk. 2, litra a-f, nævnte personer. Forinden fratrækkes den del af boafgiften, som forholdsmæssigt hviler på denne del af den afgiftspligtige arvebeholdning.
Afsnit 2
Afgiftspligtens indtræden og omfang
§ 7. Af arv, der tilfalder ægtefæller, som ikke har fuldstændigt særeje med hensyn til alle deres ejendele, beregnes afgiften, når arven ikke bliver fuldstændigt særeje, eller erhvervelsen består i en indtægts- eller rentenydelse, der er tillagt begge ægtefæller i forening, efter den ægtefælles slægtskabsforhold til arveladeren, som er nærmest i slægt med denne. På tilsvarende måde beregnes afgiften af arv, der tilfalder nogen efter to ægtefæller, som ikke har fundstændigt særeje med hensyn til alle deres ejendele, og udredes af fællesboet, efter vedkommende arvings slægtskabsforhold til den ægtefælle, med hvem han er nærmest beslægtet.
Stk. 2. Har to ægtefæller, som ikke har fuldstændigt særeje med hensyn til alle deres ejendele, i et gensidigt testamente bestemt, hvem den fælles formue ved den længstlevendes død skal tilfalde, beregnes afgiften af den formue, som ved den længstlevendes død falder i arv i henhold til denne bestemmelse, ligeledes efter vedkommende arvingers slægtskabsforhold til den ægtefælle, med hvem de er nærmest beslægtet. Er der ved det gensidige testamente forbeholdt den længstlevende testationsret over formuen, og denne testationsret benyttes, bliver dog afgiften af alt, hvad der tilfalder de af den længstlevende indsatte arvinger, at beregne efter disses slægtskabsforhold til denne, selv om de måtte være nærmere beslægtet med den førstafdøde.
Stk. 3. Hvor en arvelader ved sin ægtefælles død har taget arv som eneste arving i henhold til loven, bliver arveafgiften af de erhvervelser, som ved arveladerens død i henhold til loven tilfalder den førstafdøde ægtefælles slægtninge, at beregne efter vedkommende arvingers slægtskabsforhold til den ægtefælle, med hvem de er nærmest beslægtet, for så vidt erhvervelserne hidrører fra ægtefællernes fællesbo. Det samme gælder for fællesbomidler, der ved arveladers død deles i henhold til et af ægtefællerne i fællesskab oprettet testamente. Har arveladeren truffet testamentariske dispositioner, hvorved arvedelingen efter loven eller det fælles testamente ændres for så vidt angår fællesbomidlerne, finder reglen i stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Har i andre tilfælde to eller flere personer gensidig indsat hinanden til arvinger, bliver ved hver arveladers død afgiften at beregne efter de indsatte arvingers slægtskabsforhold til den afdøde.
§ 7. Tillægsboafgiften beregnes af hele den del af den i § 4 nævnte arvebeholdning eller formue, som tilfalder andre end de i § 1, stk. 2, litra a-f, nævnte personer. Forinden fratrækkes den del af boafgiften, som forholdsmæssigt hviler på denne del af den afgiftspligtige arvebeholdning.
Kapitel 8
Bestemmelser om klage, henstand m.v.
Kapitel 8
Bestemmelser om klage, henstand m.v.
§ 8. Afgiftspligten indtræder ved en persons død eller ved afsigelse af dødsfaldskendelse eller dødsformodningsdom.
Stk. 2. Når en gift person afgår ved døden og den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, indtræder afgiftspligten af afdødes del af boet først, når det uskiftede bo skiftes.
Stk. 3. Afgiftspligten af afdødes del af boet indtræder, uanset om boet skiftes, hvis den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab. Udbetaler den efterlevende ægtefælle uden skifte arv efter førstafdøde, indtræder afgiftspligten af den udbetalte arv ved udbetalingen. Det i § 6 nævnte bundfradrag finder ikke anvendelse ved afgiftsberegningen.
Stk. 4. Ved erhvervelsen af en kapital i et fideikommis indtræder afgiftspligten ved successionen.
§ 8. Afgiftspligten indtræder ved en persons død eller ved afsigelse af dødsfaldskendelse eller dødsformodningsdom.
Stk. 2. Når en gift person afgår ved døden, og den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, indtræder afgiftspligten af afdødes del af boet først, når det uskiftede bo skiftes.
Stk. 3. Afgiftspligten af afdødes del af boet indtræder, uanset om boet skiftes, hvis den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab. Udbetaler den efterlevende ægtefælle uden skifte arv efter førstafdøde, indtræder afgiftspligten af den udbetalte arv ved udbetalingen. Det i § 6 nævnte bundfradrag finder ikke anvendelse ved afgiftsberegningen.
Stk. 4. Ved erhvervelsen af en kapital i et fideikommis indtræder afgiftspligten ved successionen.
§ 8. Har arveladeren eller den, fra hvem en efter det foranstående afgiftspligtige erhvervelse hidrører, hjemsted uden for riget, bliver arveafgift kun at erlægge, for så vidt den afgiftspligtige erhvervelse omfatter
a) Faste ejendomme her i riget eller retten til at oppebære ydelser i henhold til vedvarende rettigheder over sådanne;
b) Besiddelsen af fideikommisser under dansk statskontrol;
c) Nydelsen af danske familielegater eller familiestiftelser.
Stk. 2. Når boet efter en i udlandet afdød dansk i medfør af § 87 i lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v. af 30. november 1874 henvises til behandling ved en skifteret her i landet, bliver dog at svare arveafgift af samtlige de midler, der inddrages under dette skifte.
§ 8. Afgiftspligten indtræder ved en persons død eller ved afsigelse af dødsfaldskendelse eller dødsformodningsdom.
Stk. 2. Når en gift person afgår ved døden og den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, indtræder afgiftspligten af afdødes del af boet først, når det uskiftede bo skiftes.
Stk. 3. Afgiftspligten af afdødes del af boet indtræder, uanset om boet skiftes, hvis den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab. Udbetaler den efterlevende ægtefælle uden skifte arv efter førstafdøde, indtræder afgiftspligten af den udbetalte arv ved udbetalingen. Det i § 6 nævnte bundfradrag finder ikke anvendelse ved afgiftsberegningen.
Stk. 4. Ved erhvervelsen af en kapital i et fideikommis indtræder afgiftspligten ved successionen.
Kapitel 9
Bestemmelser om renter, inddrivelse m.v.
Kapitel 9
Bestemmelser om renter, inddrivelse m.v.
§ 9. Når en afdød person ved dødsfaldet havde hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten hele afdødes formue, uanset hvor den befinder sig.
Stk. 2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder her i landet.
Stk. 3. Er afdødes bo eller en del heraf henvist til behandling her i landet efter lov om skifte af dødsbo og fællesbo, omfatter afgiftspligten den del af afdødes formue, som er omfattet af skiftet her i landet.
§ 9. Når en afdød person ved dødsfaldet havde hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten hele afdødes formue uanset, hvor den befinder sig.
Stk. 2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder her i landet.
Stk. 3. Er afdødes bo eller en del heraf henvist til behandling her i landet efter lov om skifte af dødsbo og fællesbo, omfatter afgiftspligten den del af afdødes formue, som er omfattet af skiftet her i landet.
Afsnit 3
Opgørelse af afgiftsgrundlaget
§ 9. Hidrører den afgiftspligtige erhvervelse derimod fra en her i riget hjemmehørende person, svares afgift af samtlige de midler, erhvervelsen omfatter, uden hensyn til hvor midlerne befinder sig.
Stk. 2. Når der blandt de afgiftspligtige genstande findes faste ejendomme i udlandet eller fideikommisser under fremmed statskontrol, af hvilke arveafgift svares i udlandet, skal skatteministeren dog være bemyndiget til at tilstå en sådan nedsættelse i afgiften af disse midler, som svarer til den i udlandet erlagte arveafgift, eller, for så vidt denne er lige så stor som eller større end afgiften efter nærværende lov, helt at eftergive denne. Det samme gælder, når der under den afgiftspligtige erhvervelse er indbefattet rettigheder over faste ejendomme i udlandet af den i § 8, stk. 1, litra a, omhandlede art eller nydelsen af udenlandske familielegater eller familiestiftelser.
Stk. 3. Ved anvendelsen af de i denne og den foranstående paragraf indeholdte regler bliver at tage hensyn til, hvor arveladeren eller den, fra hvem den afgiftspligtige erhvervelse hidrører, havde hjemsted på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, jf. § 10.
§ 9. Når en afdød person ved dødsfaldet havde hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten hele afdødes formue, uanset hvor den befinder sig.
Stk. 2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder her i landet.
Stk. 3. Er afdødes bo eller en del heraf henvist til behandling her i landet efter lov om skifte af dødsbo og fællesbo, omfatter afgiftspligten den del af afdødes formue, som er omfattet af skiftet her i landet.
Kapitel 10
Straffebestemmelser
Kapitel 10
Straffebestemmelser
§ 10. Når et bo skiftes privat, har boet pligt til at indgive en endelig boopgørelse til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet eller efter skifterettens imødekommelse af anmodning om skifte af uskiftet bo. Er boets behandling ikke afsluttet inden 15 måneder efter dødsfaldet, eller udleveres et bo fra offentligt til privat skifte efter 15-måneders-fristen, skal der inden 1 måned indgives en opgørelse over boet ved udløbet af de 15 måneder eller ved udleveringen, jf. kildeskattelovens § 20, stk. 2, og § 20 C, stk. 4.
Stk. 2. Når et bo behandles af en eksekutor og boet ikke kan sluttes inden udgangen af boets 3. indkomstår, skal eksekutor senest samtidig med indgivelse af selvangivelsen for tredje indkomstår indgive en foreløbig boopgørelse til skifteretten. Endelig opgørelse skal indgives, når boet er afsluttet.
Stk. 3. Når afdøde havde hjemting i udlandet og der ikke sker skifte her i landet, men der skal beregnes boafgifter efter § 9, stk. 2, har arvingerne pligt til at indgive en anmeldelse om de afgiftspligtige erhvervelser med angivelse af deres værdi, jf. § 12, stk. 1. Anmeldelsen skal være indgivet til skifteretten i København senest 6 måneder efter, at arvingerne har fået kendskab til arven.
Stk. 4. Når en person succederer i retten til kapitalen i et fideikommis, har den pågældende pligt til at indgive en anmeldelse af den afgiftspligtige kapital til skifteretten i København senest 3 måneder efter, at vedkommende er succederet i retten.
Stk. 5. Forsikringsselskaber, pensionskasser, og pengeinstitutter m.fl. samt repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber, der udbetaler afgiftspligtige forsikringsbeløb m.v. til en begunstiget, skal senest 3 måneder efter udbetalingen eller første udbetaling af en del af en forsikring m.v. indgive en anmeldelse til skifteretten i afdødes retskreds.
Stk. 6. I de i § 8, stk. 3, nævnte situationer har den efterlevende ægtefælle pligt til at indgive anmeldelse om afgiftspligtige beløb til skifteretten senest 3 måneder efter indgåelsen af nyt ægteskab eller udbetaling af arv.
Stk. 7. Den begunstigede til en forsikring, der ikke omfattes af stk. 5, har pligt til at indgive anmeldelse om det afgiftspligtige beløb til skifteretten senest 3 måneder efter udbetalingen eller første udbetaling af en del af en forsikring m.v.
§ 10. Når et bo skiftes privat, har boet pligt til at indgive en endelig boopgørelse til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet eller efter skifterettens imødekommelse af anmodning om skifte af uskiftet bo. Er boets behandling ikke afsluttet inden 15 måneder efter dødsfaldet, eller udleveres et bo fra offentligt til privat skifte efter 15 måneders fristen, skal der inden 1 måned indgives en opgørelse over boet ved udløbet af de 15 måneder eller ved udleveringen, jf. kildeskattelovens § 20, stk. 2 og § 20 C, stk. 4.
Stk. 2. Når et bo behandles af en eksekutor, og boet ikke kan sluttes inden udgangen af boets 3. indkomstår, skal eksekutor senest samtidigt med indgivelse af selvangivelsen for tredie indkomstår indgive en foreløbig boopgørelse til skifteretten. Endelig opgørelse skal indgives, når boet er afsluttet.
Stk. 3. Når afdøde havde hjemting i udlandet, og der ikke sker skifte her i landet, men der skal beregnes boafgifter efter § 9, stk. 2, har arvingerne pligt til at indgive en anmeldelse om de afgiftspligtige erhvervelser med angivelse af deres værdi, jf. § 12, stk. 1. Anmeldelsen skal være indgivet til skifteretten i København senest 6 måneder efter, at arvingerne har fået kendskab til arven.
Stk. 4. Når en person succederer i retten til kapitalen i et fideikommis, har den pågældende pligt til at indgive en anmeldelse af den afgiftspligtige kapital til skifteretten i København senest 3 måneder efter, at vedkommende er succederet i retten.
Stk. 5. Forsikringsselskaber, pensionskasser, og pengeinstitutter m.fl., samt repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber, der udbetaler afgiftspligtige forsikringsbeløb m.v. til en begunstiget, skal senest 3 måneder efter udbetalingen eller første udbetaling af en del af en forsikring m.v. indgive en anmeldelse til skifteretten i afdødes retskreds.
Stk. 6. I de i § 8, stk. 3, nævnte situationer, har den efterlevende ægtefælle pligt til at indgive anmeldelse om afgiftspligtige beløb til skifteretten senest 3 måneder efter indgåelsen af nyt ægteskab eller udbetaling af arv.
§ 10. Afgiftspligten indtræder ved al egentlig arv såvel som ved de i § 4, litra a, d og e, og de i § 5 nævnte erhvervelser ved arveladerens, giverens eller overdragerens død. I de i § 4, litra b og c, nævnte tilfælde indtræder afgiftspligten ved successionen. Ved afgiftspligtige erhvervelser hidrørende fra borteblevne personer indtræder afgiftspligten ved dommen til dødsformodning, eller hvor sådan dom i henhold til bestemmelsen i lov nr. 397 af 12. juli 1946, § 16, ikke afsiges, når den borteblevnes formue tages under skiftebehandling.
§ 10. Når et bo skiftes privat, har boet pligt til at indgive en endelig boopgørelse til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet eller efter skifterettens imødekommelse af anmodning om skifte af uskiftet bo. Er boets behandling ikke afsluttet inden 15 måneder efter dødsfaldet, eller udleveres et bo fra offentligt til privat skifte efter 15-måneders-fristen, skal der inden 1 måned indgives en opgørelse over boet ved udløbet af de 15 måneder eller ved udleveringen, jf. kildeskattelovens § 20, stk. 2, og § 20 C, stk. 4.
Stk. 2. Når et bo behandles af en eksekutor og boet ikke kan sluttes inden udgangen af boets 3. indkomstår, skal eksekutor senest samtidig med indgivelse af selvangivelsen for tredje indkomstår indgive en foreløbig boopgørelse til skifteretten. Endelig opgørelse skal indgives, når boet er afsluttet.
Stk. 3. Når afdøde havde hjemting i udlandet og der ikke sker skifte her i landet, men der skal beregnes boafgifter efter § 9, stk. 2, har arvingerne pligt til at indgive en anmeldelse om de afgiftspligtige erhvervelser med angivelse af deres værdi, jf. § 12, stk. 1. Anmeldelsen skal være indgivet til skifteretten i København senest 6 måneder efter, at arvingerne har fået kendskab til arven.
Stk. 4. Når en person succederer i retten til kapitalen i et fideikommis, har den pågældende pligt til at indgive en anmeldelse af den afgiftspligtige kapital til skifteretten i København senest 3 måneder efter, at vedkommende er succederet i retten.
Stk. 5. Forsikringsselskaber, pensionskasser, og pengeinstitutter m.fl. samt repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber, der udbetaler afgiftspligtige forsikringsbeløb m.v. til en begunstiget, skal senest 3 måneder efter udbetalingen eller første udbetaling af en del af en forsikring m.v. indgive en anmeldelse til skifteretten i afdødes retskreds.
Stk. 6. I de i § 8, stk. 3, nævnte situationer har den efterlevende ægtefælle pligt til at indgive anmeldelse om afgiftspligtige beløb til skifteretten senest 3 måneder efter indgåelsen af nyt ægteskab eller udbetaling af arv.
Stk. 7. Den begunstigede til en forsikring, der ikke omfattes af stk. 5, har pligt til at indgive anmeldelse om det afgiftspligtige beløb til skifteretten senest 3 måneder efter udbetalingen eller første udbetaling af en del af en forsikring m.v.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 11. Boopgørelsen skal underskrives og indgives af arvingerne og den boslodsberettigede ægtefælle. Anmeldelsen efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, skal underskrives af de anmeldelsespligtige. Anmeldelse efter § 10, stk. 5, skal underskrives af selskabets ansvarlige ledelse eller af selskabets repræsentant her i landet.
Stk. 2 . Påhviler pligten til at indgive boopgørelse eller anmeldelse flere personer, skal de i boopgørelsen eller anmeldelsen udpege en person, til hvem meddelelser i sagen kan rettes på samtliges vegne.
§ 11. Boopgørelsen skal underskrives og indgives af arvingerne og den boslodsberettigede ægtefælle. Anmeldelsen efter § 10, stk. 3, 4 og 6, skal underskrives af de anmeldelsespligtige. Anmeldelse efter § 10, stk. 5, skal underskrives af selskabets ansvarlige ledelse eller af selskabets repræsentant her i landet.
Stk. 2 . Påhviler pligten til at indgive boopgørelse eller anmeldelse flere personer, skal de i boopgørelsen eller anmeldelsen udpege en person, til hvem meddelelser i sagen kan rettes på samtliges vegne.
§ 11. I følgende tilfælde, nemlig
1) Ved succession i fideikommisser,
2) Ved succession i indtægtsnydelser, der falder ind under reglen i § 4, litra c,
3) Ved erhvervelsen af livrenter eller andre indtægtsnydelser, med hensyn til hvilke reglen i § 21, stk. 2, ikke kan finde anvendelse,
kan afgiften, når den er 2 pct. eller derover, erlægges i lige så mange årlige afdrag, som procentantallet udgør i hele tal. Når denne adgang til afdragsvis betaling benyttes, bliver afgiftsbeløbet dog på forhånd at forhøje med 2 pct. for hvert af de år, over hvilke berigtigelsen af afgiften fordeles.
Stk. 2. Såfremt erhververen af et fideikommis ikke ønsker at berigtige arveafgiften ved afdragsvis betaling, skal han være berettiget til at berigtige arveafgiften ved overdragelse til staten af fideikommiskapital efter skatteministerens bestemmelse.
Stk. 3. Når en efter denne lov afgiftspligtig erhvervelse omfatter fast ejendom her i riget, eller hvor andre særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren indrømme henstand med betalingen af arveafgiften eller tillade, at den helt eller delvis betales i afdrag på en i hvert enkelt tilfælde nærmere fastsat måde.
Stk. 4. Hvor det skønnes rimeligt af hensyn til kapitalforholdene i en arvet erhvervsvirksomhed og dennes fortsatte beståen, kan skatteministeren indrømme henstand med betaling af arveafgiften i indtil 15 år eller tillade, at afgiften helt eller delvis betales i afdrag på en i hvert enkelt tilfælde nærmere fastsat måde.
§ 11. Boopgørelsen skal underskrives og indgives af arvingerne og den boslodsberettigede ægtefælle. Anmeldelsen efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, skal underskrives af de anmeldelsespligtige. Anmeldelse efter § 10, stk. 5, skal underskrives af selskabets ansvarlige ledelse eller af selskabets repræsentant her i landet.
Stk. 2 . Påhviler pligten til at indgive boopgørelse eller anmeldelse flere personer, skal de i boopgørelsen eller anmeldelsen udpege en person, til hvem meddelelser i sagen kan rettes på samtliges vegne.
§ 12. Aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. Aktiver, der udloddes før opgørelsesdagen, ansættes dog til værdien på udlodningstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, anføres værdierne på anmeldelsestidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 5, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. Ved opgørelsen af sidstnævnte værdi fratrækkes afgift efter pensionsbeskatningsloven, som skal betales af det udbetalte beløb, og 40 pct. af værdien på tidspunktet for første udbetaling af en forsikring m.v. med løbende eller ratevise skattepligtige udbetalinger. Ansættelsen er bindende for boet, arvingerne, legatarerne, selskaberne og repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber.
Stk. 2. Finder den kommunale skattemyndighed, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan skattemyndigheden ændre værdiansættelsen eller kræve en sagkyndig vurdering udmeldt af skifteretten efter kildeskattelovens § 16, stk. 3-5.
Stk. 3. Kan arvingerne, selskaberne eller repræsentanterne for udenlandske selskaber ikke anerkende den ændrede værdiansættelse, kan denne påklages efter skattestyrelseslovens regler herom.
§ 12. Aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. Aktiver, der udloddes før opgørelsesdagen, ansættes dog til værdien på udlodningstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 3, 4 og 6, anføres værdierne på anmeldelsestidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 5, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. Ved opgørelsen af sidstnævnte værdi fratrækkes afgift efter pensionsbeskatningsloven, som skal betales af det udbetalte beløb, og 40 pct. af værdien på tidspunktet for første udbetaling af en forsikring m.v. med løbende eller ratevise skattepligtige udbetalinger. Ansættelsen er bindende for boet, arvingerne, legatarerne, selskaberne og repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber.
Stk. 2. Finder den kommunale skattemyndighed, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan skattemyndigheden ændre værdiansættelsen eller kræve en sagkyndig vurdering udmeldt af skifteretten efter kildeskattelovens § 16, stk. 3-5.
Stk. 3. Kan arvingerne, selskaberne eller repræsentanterne for udenlandske selskaber ikke anerkende den ændrede værdiansættelse, kan denne påklages efter skattestyrelseslovens regler herom.
§ 12. Afgiftspligten bortfalder, hvis erhververen af den afgiftspligtige kapital eller formuegenstand dør, og pligt til at svare arveafgift her i landet på ny indtræder inden 6 måneder efter den første afgiftspligts indtræden. Det samme gælder, hvis erhververen af et fideikommis eller en indtægtsnydelse, som er afgiftspligtig efter § 4, litra c, inden samme tidspunkt dør eller fratræder besiddelsen eller indtægtsnydelsen. Afgiftspligten bortfalder endvidere, hvis erhververen af en afgiftspligtig brugs- eller indtægtsnydelse af anden art dør, inden afgiften forfalder til betaling.
Stk. 2. Dør erhververen, efter at en afdragsvis berigtigelse af afgiften i overensstemmelse med reglerne i § 11 er påbegyndt, men inden afgiften endnu er fuldt berigtiget, bortfalder i de i § 11, nr. 3, nævnte tilfælde den resterende del af afgiften. I de i § 11, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde tilsvarer den ny erhverver det resterende afgiftsbeløb i forbindelse med den afgift, han selv vil have at erlægge, dog at han ikke på denne måde kommer til at udrede mere i arveafgift end, om han havde succederet en person, der var en arveafgiftsklasse fjernere beslægtet med ham end den sidst afdøde besidder.
§ 12. Aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. Aktiver, der udloddes før opgørelsesdagen, ansættes dog til værdien på udlodningstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, anføres værdierne på anmeldelsestidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 5, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. Ved opgørelsen af sidstnævnte værdi fratrækkes afgift efter pensionsbeskatningsloven, som skal betales af det udbetalte beløb, og 40 pct. af værdien på tidspunktet for første udbetaling af en forsikring m.v. med løbende eller ratevise skattepligtige udbetalinger. Ansættelsen er bindende for boet, arvingerne, legatarerne, selskaberne og repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber.
Stk. 2. Finder den kommunale skattemyndighed, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan skattemyndigheden ændre værdiansættelsen eller kræve en sagkyndig vurdering udmeldt af skifteretten efter kildeskattelovens § 16, stk. 3-5.
Stk. 3. Kan arvingerne, selskaberne eller repræsentanterne for udenlandske selskaber ikke anerkende den ændrede værdiansættelse, kan denne påklages efter skattestyrelseslovens regler herom.
§ 13. Ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning i et bo kan fratrækkes afdødes gældsforpligtelser og andre byrder på afdødes formue, når boet omfatter alle afdødes aktiver. Ved opgørelsen kan endvidere fratrækkes de boudgifter, som har været afholdt ved boets behandling, herunder udgifter til begravelsen og indkomst- og formueskat, der pålignes boet.
Stk. 2. Omfatter afgiftspligten kun enkelte aktiver eller en begrænset del af afdødes formue, kan kun fratrækkes de af afdødes gældsforpligtelser og andre byrder, der hviler på disse aktiver eller denne del af formuen.
Stk. 3. Passivposter, der fastsættes efter kildeskattelovens § 33 A til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende udlagte aktiver, kan ligeledes fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning.
Stk. 4. Gældsforpligtelser, som afdøde måtte have påtaget sig over for de i § 22 nævnte personer eller over for sin ægtefælle, kan ikke fratrækkes i boet, når de ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer.
§ 13. Ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning i et bo kan fratrækkes afdødes gældsforpligtelser og andre byrder på afdødes formue, når boet omfatter alle afdødes aktiver. Ved opgørelsen kan endvidere fratrækkes de boudgifter, som har været afholdt ved boets behandling, herunder udgifter til begravelsen og indkomst- og formueskat, der pålignes boet.
Stk. 2. Omfatter afgiftspligten kun enkelte aktiver eller en begrænset del af afdødes formue, kan kun fratrækkes de af afdødes gældsforpligtelser og andre byrder, der hviler på disse aktiver eller denne del af formuen.
Stk. 3. Passivposter, der fastsættes efter kildeskattelovens § 33 A til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende udlagte aktiver, kan ligeledes fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning.
Stk. 4. I boer, der skiftes her i landet, fratrækkes endvidere bo- eller arveafgift betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne af der beliggende aktiver. Der gives dog ikke fradrag for udenlandsk bo- eller arveafgift pålagt aktiver, der er omfattet af § 3 eller § 15. Der gives endvidere ikke fradrag for udenlandsk bo- eller arveafgift af aktiver, som er fritaget for danske boafgifter i henhold til en indgået dobbeltbeskatningsaftale om arv og gave.
Stk. 5. Gældsforpligtelser, som afdøde måtte have påtaget sig over for de i § 22 nævnte personer eller over for sin ægtefælle, kan ikke fratrækkes i boet, når de ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer.
§ 13. Er en afgiftspligtig erhvervelse gjort afhængig af visse betingelsers indtræden, bliver afgiften først at erlægge, når disse betingelser kommer til stede.
Stk. 2. Er der til en afgiftspligtig erhvervelse knyttet betingelser, ved hvis indtræden erhververen atter må afgive det modtagne, er skatteministeren bemyndiget til at tillade, at afgiften beregnes efter den af den pågældende virkelig hafte fordel, således at det derefter for meget erlagte tilbagebetales.
§ 13. Ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning i et bo kan fratrækkes afdødes gældsforpligtelser og andre byrder på afdødes formue, når boet omfatter alle afdødes aktiver. Ved opgørelsen kan endvidere fratrækkes de boudgifter, som har været afholdt ved boets behandling, herunder udgifter til begravelsen og indkomst- og formueskat, der pålignes boet.
Stk. 2. Omfatter afgiftspligten kun enkelte aktiver eller en begrænset del af afdødes formue, kan kun fratrækkes de af afdødes gældsforpligtelser og andre byrder, der hviler på disse aktiver eller denne del af formuen.
Stk. 3. Passivposter, der fastsættes efter kildeskattelovens § 33 A til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende udlagte aktiver, kan ligeledes fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning.
Stk. 4. Gældsforpligtelser, som afdøde måtte have påtaget sig over for de i § 22 nævnte personer eller over for sin ægtefælle, kan ikke fratrækkes i boet, når de ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer.
§ 14. Af kapitaler og formuegoder, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, betales boafgift og tillægsboafgift af hele kapitalens eller formuegodets værdi, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 2. Afgifter af den i stk. 1 nævnte kapital kan betales af kapitalen.
§ 14. Af kapitaler og formuegoder, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, betales boafgift og tillægsboafgift af hele kapitalens eller formuegodets værdi, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 2. Afgifter af den i stk. 1 nævnte kapital kan betales af kapitalen.
§ 14. Når en gift person afgår ved døden, og den efterlevende ægtefælle forbliver hensiddende i uskiftet bo, betales ingen arveafgift af midlerne i det uskiftede bo.
Stk. 2. Overgår nogen del af arven efter den førstafdøde ægtefælle, medens den efterlevende hensidder med boet, til andre personer end dem, der var arvinger ved den førstafdødes død, bliver heller ingen afgift at erlægge af disse arveovergange, men arveafgift erlægges først, når boet kommer til skifte, og afgiften beregnes da af, hvad der tilfalder de til den tid tiltrædende arvinger, efter deres slægtskabsforhold til ægtefællerne.
Stk. 3. Viser det sig, når boet skiftes, at den efterlevende ægtefælle har fyldestgjort en eller flere af den førstafdødes arvinger for deres arv eller har opfyldt legatariske bestemmelser af førstafdøde, eller har nogen af ægtefællerne i øvrigt foretaget dispositioner, der medfører afgiftspligt efter bestemmelserne i §§ 4 og 5, bliver dog tillige at svare arveafgift af de således udbetalte beløb.
§ 14 A. Når en gift person afgår ved døden uden at efterlade sig livsarvinger, kan den efterlevende ægtefælle, idet omfang der ikke har været fuldstændigt særeje, begære afgiftspligtens indtræden udsat såvel for sin arv af fællesboets midler som for andre arveafgiftspligtige erhvervelser, der, hvis den efterlevende ægtefælle havde kunnet hensidde i uskiftet bo, ville være indgået i dette. Er afgiftspligten udsat, indtræder den, når den længstlevende fremsætter anmodning derom eller indgår nyt ægteskab. Er afgiftspligten herefter ikke indtrådt ved længstlevendes død, bortfalder den.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder ikke, når den efterlevende ægtefælle ikke vedgår arv og gæld i boet, eller det godtgøres, at han ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.
Stk. 3. Skiftes boet offentligt, skal begæring efter stk. 1 fremsættes senest, når boet optages til slutning. Ved privat skifte skal begæringen fremsættes ved indgivelse af boopgørelsen, dog senest ved udløbet af fristen for indgivelse af boopgørelsen. Hvor en værdiansættelse i et offentligt eller privat skiftet bo ændres i overensstemmelse med reglerne i kildeskatteloven, kan begæring efter stk. 1 endvidere fremsættes eller en indgivet begæring tilbagekaldes inden 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen om den ændrede værdiansættelse.
§ 14 B. Indtræder afgiftspligten efter § 14 A, stk. 1, i den efterlevende ægtefælles levende live, svares der arveafgift af så stor en del af ægtefællens nuværende formue, som hans arvelod udgjorde af hans sammenlagte bos- og arvelod. Der bortses fra den del af formuen, der var eller ville være blevet den efterlevende ægtefælles fuldstændige særeje, samt fra den efterlevende ægtefælles rettigheder af den i arvelovens § 14, stk. 2, nævnte art.
Stk. 2. Arv eller gave, der tilfalder den efterlevende ægtefælle, indgår ikke i den formue, hvoraf der skal svares arveafgift, såfremt den efterlevende ægtefælle fremsætter anmodning om afgiftspligtens indtræden inden 3 måneder efter modtagelsen af arven eller gaven.
§ 14. Af kapitaler og formuegoder, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, betales boafgift og tillægsboafgift af hele kapitalens eller formuegodets værdi, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 2. Afgifter af den i stk. 1 nævnte kapital kan betales af kapitalen.
§ 15. I boafgifterne kan fratrækkes bo- eller arveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af der beliggende eller beroende aktiver. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til de danske boafgifter af de pågældende aktiver. Der gives ikke fradrag for udenlandsk bo- eller arveafgift af aktiver, der er omfattet af § 3, eller som er fritaget for danske boafgifter i henhold til en indgået dobbeltbeskatningsaftale om arv og gave.
§ 15. I boafgifterne kan fratrækkes bo- eller arveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af der beliggende faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til de danske boafgifter af formuen. Der gives ikke fradrag for udenlandsk bo- eller arveafgift pålagt formue, der er omfattet af § 3.
§ 15. Når det med hensyn til et vist arvebeløb er bestemt, at renten af samme i sin helhed skal oppebæres af en eller flere andre personer end dem, hvem beløbet endelig skal tilfalde, eller når brugs- eller indtægtsnydelsen af visse ejendele for kortere eller længere tid forbeholdes en anden end den, de pågældende ejendele endelig skal tilfalde, svares ved arveladerens død kun arveafgift af rentenydelsens kapitaliserede værdi. Ved eventuelt indtrædende succession i rente- eller indtægtsnydelsen svares på ny rentenydelsesafgift, medens kapitalarveafgiften først erlægges ved rente- eller indtægtsnydelsens ophør. For indtægts- eller rentenydelser, der tilfalder ægtefæller i forening, berigtiges arveafgiften straks under et for begge ægtefæller, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 2. Når et arvebeløb udlægges en arving eller legatar, mod at han skal tilsvare en rentenydelse, der dog ikke udgør hele indtægten af det pågældende arvebeløb, betales ved arveladerens død arveafgift dels af rentenydelsens kapitaliserede værdi, dels af arvebeløbet med fradrag af rentenydelsens kapitaliserede værdi. Ved eventuelt indtrædende successioner, såvel som ved rentenydelsens ophør, betales på ny arveafgift af rentenydelsens kapitalværdi.
Stk. 3. Hvis en kapital endelig tilfalder den samme person, hvem renteydelse af kapitalen forud har være tillagt, skal det dog være ham tilladt i kapitalarveafgiften at fradrage det beløb, han alt har erlagt i afgift af rentenydelsen.
Stk. 4. Skal en kapital, hvorpå der hviler rente-, indtægts- eller brugsnydelse, udredes fri for arveafgift, jf. § 21, stk. 3, kan boet vælge at betale afgiften af kapitalen straks, selv om afgift efter reglerne i stk. 1 og 2 først skulle betales senere. Afgiften beregnes da af værdien af kapitalen efter reglerne i § 17.
§ 15. I boafgifterne kan fratrækkes bo- eller arveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af der beliggende eller beroende aktiver. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til de danske boafgifter af de pågældende aktiver. Der gives ikke fradrag for udenlandsk bo- eller arveafgift af aktiver, der er omfattet af § 3, eller som er fritaget for danske boafgifter i henhold til en indgået dobbeltbeskatningsaftale om arv og gave.
§ 16. I offentligt skiftede boer skal eksekutor og skifteretten sørge for, at boafgifter betales af afdødes samlede afgiftspligtige værdier, og at gaveafgift, der ikke er betalt rettidigt, samt boafgifter eller gaveafgift, hvormed afdøde har haft henstand, jf. § 36, betales.
Stk. 2. Arvingerne er pligtige til at give eksekutor eller skifteretten oplysninger om afgiftspligtige gaver, som afdøde dem bekendt har givet eller modtaget, og som ikke er afgiftsberigtiget.
§ 16. I offentligt skiftede boer skal eksekutor og skifteretten sørge for, at boafgifter betales af afdødes samlede afgiftspligtige værdier, og at gaveafgift, der ikke er betalt rettidigt, samt boafgifter eller gaveafgift, hvormed afdøde har haft henstand, jf. § 36, betales.
Stk. 2. Arvingerne er pligtige til at give eksekutor eller skifteretten oplysninger om afgiftspligtige gaver, som afdøde dem bekendt har givet eller modtaget, og som ikke er afgiftsberigtiget.
§ 16. Afgiftspligtens genstand er, hvad der i henhold til den afgiftspligtige erhvervelse kommer de afgiftspligtige til gode.
Stk. 2. Omfatter afgiftspligten samtlige en afdøds efterladenskaber, kan derfor også samtlige de ham påhvilende gældsforpligtelser ligesom de øvrige den efterladte formue påhvilede byrder eller med dennes erhvervelse forbundne omkostninger fradrages ved opgørelsen af den afgiftspligtige beholdning.
Stk. 3. Indkomst- og formueskat, der pålignes boet, samt de passivposter, der fastsættes efter kildeskattelovens § 33 A til udligning af arvingens, ægtefællens eller legatarens eventuelle fremtidige skattetilsvar, fradrages ligeledes.
Stk. 4. Angår afgiftspligten enkelte bestemte genstande eller en begrænset formuemasse, tages på lignende måde hensyn til de disse genstande eller denne formuemasse påhvilende eller af sammes erhvervelse flydende forpligtelser.
Stk. 5. Gældsforpligtelser, som arveladeren eller den, fra hjem en ifølge denne lov afgiftspligtige erhvervelse hidrører, måtte have påtaget sig over for sin ægtefælle eller sine børn eller over for disses descendenter eller ægtefæller, kan dog ikke fradrages, når de ikke hidrører fra et virkelig ydet lån eller andre præstationer, men deres beløb bliver da at medregne til vedkommende fordringshavers arv eller at betragte som et ham tillagt legat.
Stk. 6. Afgifter, der i udlandet måtte være opkrævet af der beroende arveafgiftspligtige genstande, kan, for så vidt de ikke i henhold til bestemmelsen i § 9 tillades fradraget i selve arveafgiften, fradrages i den afgiftspligtige værdi, forinden arveafgiften beregnes. Derimod kan arveafgiften efter denne lov ikke fradrages.
§ 16. I offentligt skiftede boer skal eksekutor og skifteretten sørge for, at boafgifter betales af afdødes samlede afgiftspligtige værdier, og at gaveafgift, der ikke er betalt rettidigt, samt boafgifter eller gaveafgift, hvormed afdøde har haft henstand, jf. § 36, betales.
Stk. 2. Arvingerne er pligtige til at give eksekutor eller skifteretten oplysninger om afgiftspligtige gaver, som afdøde dem bekendt har givet eller modtaget, og som ikke er afgiftsberigtiget.
§ 17. Skifteretten gennemgår boopgørelser fra privat skiftede boer og anmeldelser efter § 10, stk. 3-7. Skifteretten skal forinden søge tilvejebragt de oplysninger, der er nødvendige for afgiftsberegningen. Herefter indsender skifteretten opgørelsen eller anmeldelsen til den kommunale skattemyndighed. Når skattemyndigheden har godkendt værdiansættelsen, beregner og opkræver skifteretten afgifterne.
Stk. 2. I offentligt skiftede boer behandlet ved en eksekutor skal eksekutor indsende boopgørelsen til den kommunale skattemyndighed. Når skattemyndigheden har godkendt værdiansættelsen, beregner eksekutor afgifterne.
Stk. 3. I skifteretsboer beregner skifteretten afgifterne, når den kommunale skattemyndighed har godkendt værdiansættelserne.
Stk. 4. Er boopgørelsen i et privat skiftet bo ikke indgivet rettidigt, og kan den afgiftspligtige arvebeholdning ikke opgøres, kan skifteretten ansætte den skønsmæssigt.
§ 17. Skifteretten gennemgår boopgørelser fra privat skiftede boer og anmeldelser efter § 10, stk. 3-6. Skifteretten skal forinden søge tilvejebragt de oplysninger, der er nødvendige for afgiftsberegningen. Herefter indsender skifteretten opgørelsen eller anmeldelsen til den kommunale skattemyndighed. Når skattemyndigheden har godkendt værdiansættelsen, beregner og opkræver skifteretten afgifterne.
Stk. 2. I offentligt skiftede boer behandlet ved en eksekutor skal eksekutor indsende boopgørelsen til den kommunale skattemyndighed. Når skattemyndigheden har godkendt værdiansættelsen, beregner eksekutor afgifterne.
Stk. 3. I skifteretsboer beregner skifteretten afgifterne, når den kommunale skattemyndighed har godkendt værdiansættelserne.
Stk. 4. Er boopgørelsen i et privat skiftet bo ikke indgivet rettidigt, og kan den afgiftspligtige arvebeholdning ikke opgøres, kan skifteretten ansætte den skønsmæssigt.
§ 17. I forbindelse med et skifte beregnes arveafgiften på grundlag af værdierne i den endelige boopgørelse eller i opgørelsen efter kildeskattelovens § 20, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4. Aktiver, som udlægges før skæringsdagen i en opgørelse efter 1. pkt., ansættes til den værdi, de havde på udlægstidspunktet, jf. kildeskattelovens § 17, stk. 2, 2. og 3. pkt.
Stk. 2. Om efterprøvelse af boets værdiansættelser gælder kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4. Efterprøvelsen foretages også i arveafgiftsmæssig henseende af skattemyndigheden og skal ske samtidig med og for samme aktiv eller passiv give samme resultat som den skattemæssige efterprøvelse.
§ 17. Skifteretten gennemgår boopgørelser fra privat skiftede boer og anmeldelser efter § 10, stk. 3-7. Skifteretten skal forinden søge tilvejebragt de oplysninger, der er nødvendige for afgiftsberegningen. Herefter indsender skifteretten opgørelsen eller anmeldelsen til den kommunale skattemyndighed. Når skattemyndigheden har godkendt værdiansættelsen, beregner og opkræver skifteretten afgifterne.
Stk. 2. I offentligt skiftede boer behandlet ved en eksekutor skal eksekutor indsende boopgørelsen til den kommunale skattemyndighed. Når skattemyndigheden har godkendt værdiansættelsen, beregner eksekutor afgifterne.
Stk. 3. I skifteretsboer beregner skifteretten afgifterne, når den kommunale skattemyndighed har godkendt værdiansættelserne.
Stk. 4. Er boopgørelsen i et privat skiftet bo ikke indgivet rettidigt, og kan den afgiftspligtige arvebeholdning ikke opgøres, kan skifteretten ansætte den skønsmæssigt.
§ 18. Medmindre andet følger af et af afdøde oprettet testamente eller af aftale mellem arvingerne og eventuelle legatarer, anses boafgiften ved delingen af arvebeholdningen for at hvile forholdsmæssigt på hele den afgiftspligtige arvebeholdning, og tillægsboafgiften anses for at hvile forholdsmæssigt på den del af arvebeholdningen, hvoraf der beregnes tillægsboafgift.
§ 18. Medmindre andet følger af et af afdøde oprettet testamente eller af aftale mellem arvingerne og eventuelle legatarer, anses boafgiften ved delingen af arvebeholdningen at hvile forholdsmæssigt på hele den afgiftspligtige arvebeholdning, og tillægsboafgiften anses at hvile forholdsmæssigt på den del af arvebeholdningen, hvoraf der beregnes tillægsboafgift.
Afsnit 4
Indbetaling af afgifterne
§ 18. Er de afgiftspligtige værdier ikke inddraget under noget skifte her i landet, beregnes afgiften på grundlag af værdierne på anmeldelsens tidspunkt. Efterprøvelsen af den afgiftspligtiges ansættelse af værdierne foretages af skattemyndighederne i overensstemmelse med reglerne i kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.
§ 18. Medmindre andet følger af et af afdøde oprettet testamente eller af aftale mellem arvingerne og eventuelle legatarer, anses boafgiften ved delingen af arvebeholdningen for at hvile forholdsmæssigt på hele den afgiftspligtige arvebeholdning, og tillægsboafgiften anses for at hvile forholdsmæssigt på den del af arvebeholdningen, hvoraf der beregnes tillægsboafgift.
§ 19. Boafgifterne i privat skiftede boer og i anmeldelser efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, forfalder til betaling 4 uger efter, at boet eller den afgiftspligtige har modtaget afgiftsopkrævningen, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag, lørdag eller søndag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. Boafgifter i offentligt skiftede boer forfalder til betaling, når udlodning kan ske. I eksekutorboer, der ikke er afsluttede inden udgangen af boets 3. indkomstår, skal foreløbige boafgifter indbetales samtidig med indsendelse af en foreløbig boopgørelse, jf. § 10, stk. 2.
Stk. 3. Boafgifter af afgiftspligtige forsikringer m.v. skal tilbageholdes af det selskab, der udbetaler forsikringen m.v., og afgifterne af hele forsikringen indbetales til skifteretten samtidig med, at angivelsen efter § 10, stk. 5, indgives.
Stk. 4. Skifteretten påser, at boafgifterne i eksekutorboer og af afgiftspligtige forsikringer m.v. er korrekt beregnede.
§ 19. Boafgifterne i privat skiftede boer og i anmeldelser efter § 10, stk. 3, 4 og 6, forfalder til betaling 4 uger efter, at boet eller den afgiftspligtige har modtaget afgiftsopkrævningen, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag, lørdag eller søndag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. Boafgifter i offentligt skiftede boer forfalder til betaling, når udlodning kan ske. I eksekutorboer, der ikke er afsluttede inden udgangen af boets 3. indkomstår, skal foreløbige boafgifter indbetales samtidig med indsendelse af en foreløbig boopgørelse, jf. § 10, stk. 2.
Stk. 3. Boafgifter af afgiftspligtige forsikringer m.v. skal tilbageholdes af det selskab, der udbetaler forsikringen m.v., og afgifterne af hele forsikringen indbetales til skifteretten samtidig med, at angivelsen efter § 10, stk. 5, indgives.
Stk. 4. Skifteretten påser, at boafgifterne i eksekutorboer og af afgiftspligtige forsikringer m.v. er korrekt beregnede.
§ 19. Uanset reglerne i §§ 17 og 18 beregnes afgiften af arveforskud, forstrækninger eller gaver, der er endelig erhvervet af den afgiftspligtige før arveladers eller givers død, på grundlag af den værdi, de havde ved modtagelsen, og den afgiftspligtige værdi af rente- og indtægtsnydelser beregnes efter forholdene på det tidspunkt, da rente- og indtægtsnydelsen begynder at løbe. Om efterprøvelsen af de afgiftspligtige værdier gælder kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4.
§ 19. Boafgifterne i privat skiftede boer og i anmeldelser efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, forfalder til betaling 4 uger efter, at boet eller den afgiftspligtige har modtaget afgiftsopkrævningen, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag, lørdag eller søndag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. Boafgifter i offentligt skiftede boer forfalder til betaling, når udlodning kan ske. I eksekutorboer, der ikke er afsluttede inden udgangen af boets 3. indkomstår, skal foreløbige boafgifter indbetales samtidig med indsendelse af en foreløbig boopgørelse, jf. § 10, stk. 2.
Stk. 3. Boafgifter af afgiftspligtige forsikringer m.v. skal tilbageholdes af det selskab, der udbetaler forsikringen m.v., og afgifterne af hele forsikringen indbetales til skifteretten samtidig med, at angivelsen efter § 10, stk. 5, indgives.
Stk. 4. Skifteretten påser, at boafgifterne i eksekutorboer og af afgiftspligtige forsikringer m.v. er korrekt beregnede.
§ 20. I eksekutorboer hæfter eksekutor for boafgifterne.
Stk. 2. I privat skiftede boer hæfter arvingerne personligt og solidarisk for boafgifterne. Legatarerne hæfter med værdien af det modtagne.
Stk. 3. En privatskiftende arving kan som betingelse for at acceptere privat skifte kræve, at der, inden deling af boet påbegyndes, skal stilles bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for boafgifterne, eller at utvivlsomt tilstrækkelige midler til dækning af afgiftskravene indsættes på en spærret konto i et pengeinstitut.
Stk. 4. Personer, der er anmeldelsespligtige efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, hæfter for boafgifterne.
Stk. 5. Har en arving eller legatar uden skifte fået udbetalt arv, jf. § 8, stk. 3, og er den afgift, der forholdsmæssigt hviler på arven, større end arvingens resterende arv, hæfter alene den efterlevende ægtefælle og arvingen for denne afgift.
Stk. 6. Forsikringsselskaber, pengeinstitutter, pensionskasser og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber hæfter for afgifterne af afgiftspligtige forsikringsbeløb m.v., som de udbetaler til en begunstiget.
§ 20. I eksekutorboer hæfter eksekutor for boafgifterne.
Stk. 2. I privat skiftede boer hæfter arvingerne personligt og solidarisk for boafgifterne. Legatarerne hæfter med værdien af det modtagne.
Stk. 3. En privatskiftende arving kan som betingelse for at acceptere privat skifte kræve, at der, inden deling af boet påbegyndes, skal stilles bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for boafgifterne, eller at utvivlsomt tilstrækkelige midler til dækning af afgiftskravene indsættes på en spærret konto i et pengeinstitut.
Stk. 4. Personer, der er anmeldelsespligtige efter § 10, stk. 3, 4 og 6, hæfter for boafgifterne.
Stk. 5. Har en arving eller legatar uden skifte fået udbetalt arv, jf. § 8, stk. 3, og er den afgift, der forholdsmæssigt hviler på arven større end arvingens resterende arv, hæfter alene den efterlevende ægtefælle og arvingen for denne afgift.
Stk. 6. Forsikringsselskaber, pengeinstitutter, pensionskasser og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber hæfter for afgifterne af afgiftspligtige forsikringsbeløb m.v., som de udbetaler til en begunstiget.
§ 20. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om ansættelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi af brugs- og indtægtsnydelser samt besiddelse af fideikommisser. Ved betaling af afgiften af arv, som tilfalder familiestiftelser eller legater, der falder ind under reglen i § 4, litra c, anses også afgiften for de første indtægtsnydere som berigtiget.
§ 20. I eksekutorboer hæfter eksekutor for boafgifterne.
Stk. 2. I privat skiftede boer hæfter arvingerne personligt og solidarisk for boafgifterne. Legatarerne hæfter med værdien af det modtagne.
Stk. 3. En privatskiftende arving kan som betingelse for at acceptere privat skifte kræve, at der, inden deling af boet påbegyndes, skal stilles bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for boafgifterne, eller at utvivlsomt tilstrækkelige midler til dækning af afgiftskravene indsættes på en spærret konto i et pengeinstitut.
Stk. 4. Personer, der er anmeldelsespligtige efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, hæfter for boafgifterne.
Stk. 5. Har en arving eller legatar uden skifte fået udbetalt arv, jf. § 8, stk. 3, og er den afgift, der forholdsmæssigt hviler på arven, større end arvingens resterende arv, hæfter alene den efterlevende ægtefælle og arvingen for denne afgift.
Stk. 6. Forsikringsselskaber, pengeinstitutter, pensionskasser og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber hæfter for afgifterne af afgiftspligtige forsikringsbeløb m.v., som de udbetaler til en begunstiget.
§ 21. Arvinger, der ønsker at overtage et bo til privat skifte, skal, inden boet udleveres, stille bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for boafgifternes betaling, hvis en arving i boet ikke har hjemting her i landet.
Afsnit II
Afgift af gaver
§ 21. Arvinger, der ønsker at overtage et bo til privat skifte, skal, inden boet udleveres, stille bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for boafgifternes betaling, hvis en arving i boet ikke har hjemting her i landet.
§ 21. Afgiften beregnes af de enkelte arvelodder og udredes af disse.
Stk. 2. Den, hvem en brugs- eller indtægtsnydelse af visse ejendele eller en vis kapital er tillagt, kan kræve, at afgiften udredes af de midler, hvorpå brugs- eller indtægtsnydelsen hviler, eller at det til afgiftens udredelse fornødne beløb tilvejebringes ved lån mod pant i disse midler. Disse regler finder dog ikke anvendelse i de i § 4, litra c, ommeldte tilfælde.
Stk. 3. Er det ved testamente bestemt, at visse arvelodder skal udredes fri for afgifter, betragtes de pågældende arvelodder som forøgede med det til afgifternes udredelse fornødne beløb, og afgiften udregnes på den måde, at der til arveloddens beløb først lægges det beløb, som afgifterne af samme ville udgøre, beregnede på sædvanlig vis, og af det således fremkomne beløb beregnes den afgift, der vil være at erlægge.
Stk. 4. Ved opgørelsen af de enkelte arvelodders størrelse bliver alt, hvad samme person erhverver efter samme arvelader, at betragte som en samlet arvelod. Har en arving eller legatar tidligere modtaget arv, legat eller afgiftspligtige forskud eller forstrækninger fra samme arvelader, må som følge heraf de således modtagne beløb medregnes ved opgørelsen af den afgiftspligtige lod, men i den afgift, som derved fremkommer, fradrages den arveafgift, som tidligere måtte være erlagt af de pågældende erhvervelser. Ægtefæller, der ikke har fuldstændigt særeje med hensyn til alle deres ejendele, betragtes i denne forbindelse som samme arvelader, når de afgiftspligtige beløb er udredet af fællesboet eller skal udredes af dette, ligesom også arv til ægtefæller, der ikke bliver fuldstændigt særeje, betragtes som en samlet arv.
Stk. 5. Viser det sig ved opgørelsen af et dødsbo eller af anden afgiftspligtig formuemasse, at nogen af lodtagerne som følge af foranstående bestemmelse har et større beløb at tilsvare i arveafgift, end der tilkommer ham ved delingen, betragtes det overskydende som en ham personlig påhvilende gæld, der er boet og de øvrige lodtagere uvedkommende. Det samme gælder om arveforskud eller forstrækninger, som måtte være ydet personer, der ikke kommer til at tage arv efter yderen.
Stk. 6. For så vidt bestemmelserne i § 4, litra d og e, og § 5, litra b og c, finder anvendelse med hensyn til overdragelser, ved hvilke der er erlagt stempelafgift, kan de således erlagte afgiftsbeløb fradrages i arveafgiften. Samme regler kommer til anvendelse, når der i henhold til § 14, stk. 3, under arveafgiftsberegningen inddrages midler, hvorover en i uskiftet bo hensiddende ægtefælle har disponeret.
§ 21. Arvinger, der ønsker at overtage et bo til privat skifte, skal, inden boet udleveres, stille bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for boafgifternes betaling, hvis en arving i boet ikke har hjemting her i landet.
Afsnit II
Afgift af gaver
§ 22. En person kan afgiftsfrit give afkom, stedbørn og deres afkom, afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle, forældre, stedforældre og bedsteforældre gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb (i 1987-niveau) på 32.100 kr.
Stk. 2. En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb (i 1987-niveau) på 11.200 kr.
Stk. 3. Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfri.
§ 22. En person kan afgiftsfrit give afkom, stedbørn og deres afkom, afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle, forældre, stedforældre og bedsteforældre gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb (i 1987-niveau) på 32.100 kr.
Stk. 2. En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb (i 1987-niveau) på 11.200 kr.
Stk. 3. Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfri.
§ 22. Arveafgift efter de i denne lov indeholdte regler bliver at svare af alle erhvervelser, med hensyn til hvilke tidspunktet for afgiftspligtens indtræden efter reglerne i § 10, jf. §§ 13 og 15, falder efter denne lovs ikrafttræden. Ligeledes bliver, når den længstlevende af tvende ægtefæller har hensiddet i uskiftet bo, afgiften af boet at beregne efter denne lov, når den længstlevende ægtefælle dør, eller skiftet påbegyndes efter denne lovs ikrafttræden, selv om den først afdøde ægtefælle måtte være død forinden dette tidspunkt.
Stk. 2. Er arveafgiften af visse erhvervelser inden lovens ikrafttræden endeligt berigtiget i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, bliver derimod ingen yderligere afgift at erlægge, selv om afgiftspligten efter denne lovs regler først ville indtræde efter det forannævnte tidspunkt.
Stk. 3. I tilfælde, hvor administrationen måtte have forlangt berigtigelsen af arveafgiften af visse midler udsat som vilkår for en tilstået afgiftsnedsættelse, bliver afgiften at beregne efter den ved resolutionens afgivelse gældende lovgivning.
§ 22. En person kan afgiftsfrit give afkom, stedbørn og deres afkom, afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle, forældre, stedforældre og bedsteforældre gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb (i 1987-niveau) på 32.100 kr.
Stk. 2. En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb (i 1987-niveau) på 11.200 kr.
Stk. 3. Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfri.
§ 23. Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til afkom, stedbørn og deres afkom, afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle og forældre, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb. Der skal ligeledes betales 15 pct. i afgift af gaver til barns eller stedbarns ægtefælle, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 2, nævnte beløb.
Stk. 2. Der skal betales 36,25 pct. i afgift af gaver til stedforældre og bedsteforældre, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb.
Stk. 3. Vederlag i forbindelse med afkald på forventet arv og forskud på forventet arv anses som gaver.
§ 23. Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til afkom, stedbørn og deres afkom, afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle og forældre, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb.
Stk. 2. Der skal betales 36,25 pct. i afgift af gaver til stedforældre og bedsteforældre, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb, og af gaver til barns eller stedbarns ægtefælle, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 2, nævnte beløb.
Stk. 3. Vederlag i forbindelse med afkald på forventet arv og forskud på forventet arv anses som gaver.
§ 23. I boer, der undergives offentlig skiftebehandling, har vedkommende skifteforvaltere, herunder testamentseksekutorer, at drage omsorg for, arveafgiftens berigtiges af samtlige den afdødes efterladenskaber såvel som af de øvrige fra ham hidrørende erhvervelser, med hensyn til hvilke afgiftspligten indtræder ved hans død, i hvilket øjemed skifteforvalteren bl.a. bør søge oplyst, om afdøde har truffet dispositioner, der medfører afgiftspligt efter reglerne i lovens § 5. Skifteforvalteren skal endvidere søge oplyst, om afdøde har haft henstand med betaling af arveafgift efter § 11, stk. 3 og 4, og i bekræftende fald drage omsorg for betaling af det skyldige beløb.
Stk. 2. Skifteforvalteren har endvidere at søge tilvejebragt oplysning om, hvorvidt afdøde måtte have været besidder af fideikommisser eller af brugs-, indtægts- eller rentenydelser, med hensyn til hvilke en afgiftspligtig succession har fundet sted, eller har nydt brugen eller indtægten af midler, af hvilke ved hans død vil være at svare arveafgift. For så vidt anmeldelsen med hensyn til de her omtalte afgiftspligtige erhvervelser ikke vil være at indgive til den skifteforvalter, der behandler afdødes bo, har denne at tilstille den skifteforvalter, til hvem anmeldelsen vil være at indgive, de af ham tilvejebragte oplysninger.
§ 23. Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til afkom, stedbørn og deres afkom, afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle og forældre, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb. Der skal ligeledes betales 15 pct. i afgift af gaver til barns eller stedbarns ægtefælle, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 2, nævnte beløb.
Stk. 2. Der skal betales 36,25 pct. i afgift af gaver til stedforældre og bedsteforældre, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb.
Stk. 3. Vederlag i forbindelse med afkald på forventet arv og forskud på forventet arv anses som gaver.
§ 24. Afgiftsfri er underhold i giverens hjem eller på hospital, på plejehjem eller lignende.
Stk. 2. Afgiftsfri er brugs- og indtægtsnydelser.
§ 24. Afgiftsfri er underhold i giverens hjem eller på hospital, på plejehjem eller lignende.
Stk. 2. Afgiftsfri er brugs- og indtægtsnydelser.
§ 24. Når boet skiftes offentligt, forfalder afgiften til betaling, når udlodning kan ske, med sidste rettige betalingsdag 14 dage senere. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag eller en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for rettidig.
Stk. 2. Renten efter stk. 1 afrundes opad til nærmeste kronebeløb, som kan deles med 10.
Stk. 3. Hvis et bo, der behandles af eksekutorer, ikke kan sluttes inden udløbet af boets tredje indkomstår, skal der samtidig med selvangivelsen for dette indkomstår indsendes en foreløbig opgørelse og indbetales foreløbig arveafgift. Når skiftet sluttes og endelig opgørelse foreligger, skal den endelige afgiftsberegning foretages, og afgiften berigtiges enten ved betaling af yderligere afgift eller ved tilbagebetaling.
§ 24. Afgiftsfri er underhold i giverens hjem eller på hospital, på plejehjem eller lignende.
Stk. 2. Afgiftsfri er brugs- og indtægtsnydelser.
§ 25. Der skal betales gaveafgift, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet. Selv om giver eller modtager ikke har hjemting her i landet, skal der betales gaveafgift, hvis gaven består af aktiver af den i § 9, stk. 2, nævnte art beliggende her i landet.
§ 25. Der skal betales gaveafgift, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet. Selv om giver eller modtager ikke har hjemting her i landet, skal der betales gaveafgift, hvis gaven består af aktiver af den i § 9, stk. 2, nævnte art beliggende her i landet.
Afsnit 2
Opgørelse og indbetaling af afgiften
§ 25. Skifteforvaltere, herunder testamentseksekutorer, er med den af bestemmelsen i § 21, næstsidste stykke, følgende begrænsning lige overfor det offentlige ansvarlige for, at arveafgiften behørig berigtiges i de af dem behandlede boer.
§ 25. Der skal betales gaveafgift, hvis enten giver eller modtager har hjemting her i landet. Selv om giver eller modtager ikke har hjemting her i landet, skal der betales gaveafgift, hvis gaven består af aktiver af den i § 9, stk. 2, nævnte art beliggende her i landet.
§ 26. Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtaget ud over de i § 22 nævnte afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det følgende år indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til told- og skatteregionen.
§ 26. Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtaget ud over de i § 22 nævnte afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det følgende år indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til told- og skatteregionen.
§ 26. Når boet skiftes privat, skal endelig boopgørelse indsendes til skifteretten inden 3 måneder efter den valgte skæringsdag. Lægges skæringsdagen før udløbet af den indsendelsesfrist, der gælder efter § 14, stk. 3, i kildeskatteloven, skal boopgørelsen dog først indsendes inden 3 måneder efter udløbet af denne frist. Opgørelsen skal senest være indsendt 15 måneder efter dødsfaldet eller tidspunktet for skifterettens imødekommelse af begæringen om skifte af det uskiftede bo. Er boets behandling ikke afsluttet inden 15 måneder efter dødsfaldet eller det nævnte tidspunkt, skal der inden en måned indsendes en opgørelse over boet ved udløbet af de 15 måneder, jf. kildeskattelovens § 20, stk. 2. Udleveres et bo, der har været undergivet offentlig skiftebehandling, til privat skifte, efter at der er forløbet 15 måneder efter dødsfaldet eller tidspunktet for skifterettens imødekommelse af begæringen om skifte af uskiftet bo, skal der inden 1 måned indsendes opgørelse over boet ved udleveringen, jf. kildeskattelovens § 20 C, stk. 4.
Stk. 2. Er de afgiftspligtige erhvervelser ikke inddraget under noget skifte her i landet, skal den, afgiftspligten påhviler indsende anmeldelse inden 6 måneder efter, at han har fået kendskab til erhvervelsen. Ophører udsættelse efter § 14 A, skal anmeldelse indgives inden 6 måneder efter udsættelsens ophør. For disse anmeldelser gælder i øvrigt samme regler som for den endelige boopgørelse i det privat skiftede bo.
Stk. 3. Hvis opgørelse ikke indsendes rettidigt efter stk. 1, 1. og 2. pkt., forhøjes arveafgiften med 1/10. Hvis opgørelse ikke indsendes rettidigt efter stk. 1, 3.-5. pkt., kan indsendelsen fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, og arveafgiften forhøjes med 1/3. Samme forhøjelse foretages, hvis anmeldelsen ikke indsendes rettidigt efter stk. 2.
Stk. 4. Reglerne i stk. 3 gælder også, hvis den indkomne opgørelse eller anmeldelse lider af så væsentlige mangler, at den er uegnet til at danne grundlag for en arveafgiftsberegning, og disse mangler ikke afhjælpes inden en frist, der fastsættes af skifteretten. Er opgørelsen eller anmeldelsen ikke underskrevet af samtlige anmeldelsespligtige, forhøjes arveafgiften i overensstemmelse med stk. 3 for de anmeldelsespligtige, som ikke har underskrevet, medmindre underskriften opnås inden en frist, der fastsættes af skifteretten.
Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan frafalde afgiftsforhøjelsen, når omstændighederne taler derfor.
§ 26. Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtaget ud over de i § 22 nævnte afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det følgende år indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til told- og skatteregionen.
§ 27. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.
Stk. 2. Finder told- og skatteregionen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen eller kræve en vurdering efter kildeskattelovens § 16, stk. 3-5.
Stk. 3. Kan gavegiver eller gavemodtager ikke anerkende en ændret værdiansættelse, jf. § 30, stk. 2, kan denne påklages efter skattestyrelseslovens regler herom.
§ 27. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.
Stk. 2. Finder told- og skatteregionen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen eller kræve en vurdering efter kildeskattelovens § 16, stk. 3-5.
Stk. 3. Kan gavegiver eller gavemodtager ikke anerkende en ændret værdiansættelse, jf. § 30, stk. 2, kan denne påklages efter skattestyrelseslovens regler herom.
§ 27. Pligten til at indsende boopgørelse påhviler i de privat skiftede boer samtlige arvinger og den boslodsberettigede ægtefælle. I de tilfælde, der er nævnt i § 4, litra b og c, samt når afgiftspligten indtræder som følge af succession i rentenydelse og lignende, påhviler anmeldelsespligten de afgiftspligtige successorer.
Stk. 2. Opgørelsen eller anmeldelsen skal underskrives af samtlige anmeldelsespligtige. For umyndige underskrives opgørelsen eller anmeldelsen af værgen. Personer, der er under lavværgemål, underskriver i forening med lavværgen. For en arving, der deltager i skiftet ved repræsentant, kan denne underskrive.
§ 27. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.
Stk. 2. Finder told- og skatteregionen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen eller kræve en vurdering efter kildeskattelovens § 16, stk. 3-5.
Stk. 3. Kan gavegiver eller gavemodtager ikke anerkende en ændret værdiansættelse, jf. § 30, stk. 2, kan denne påklages efter skattestyrelseslovens regler herom.
§ 28. Passivposter, der fastsættes efter kildeskattelovens § 33 D til udligning af gavemodtagerens eventuelle fremtidige skattetilsvar, fratrækkes inden gaveafgiftsberegningen.
§ 28. Passivposter, der fastsættes efter kildeskattelovens § 33 D til udligning af gavemodtagerens eventuelle fremtidige skattetilsvar, fratrækkes inden gaveafgiftsberegningen.
§ 28 svarer til den gældende bestemmelse i arve- og gaveafgiftslovens § 44, stk. 6. Efter bestemmelsen skal der ved gaveafgiftsberegningen tages hensyn til passivposter fastsat efter kildeskattelovens § 33 D.
Til § 29
Bestemmelsen har til formål at modvirke, at en gave belægges med dobbelt gaveafgift, og er udformet i overensstemmelse med de tilsvarende regler i relation til boafgiften.
Består gaven af aktivtyper omfattet af § 9, stk. 2, beliggende i udlandet, gives nedslag i dansk gaveafgift med den betalte udenlandske gaveafgift. Udenlandsk gaveafgift pålagt andre udenlandske aktiver fragår derimod i gaveafgiftsgrundlaget.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 13 og § 15.
I stk. 3 foreslås det, at stempelafgift, som gavegiver eller gavemodtager har betalt i forbindelse med overdragelse af en gave, på tilsvarende måde som efter arve- og gaveafgiftsloven skal kunne fratrækkes i gaveafgiften.
Til § 30
Det foreslås efter stk. 1, at gaveafgiften forfalder til betaling samtidig med indgivelsen af gaveanmeldelsen.
På samme måde som efter arve- og gaveafgiftslovens § 46 foreslås det endvidere, at gavemodtager hæfter for afgiften, men at gavegiver hæfter solidarisk med modtageren.
Efter stk. 2 skal told- og skatteregionen som hidtil kunne kræve ændring af en værdiansættelse, hvis denne ikke er korrekt. Ændres en værdiansættelse, opkræver told- og skatteregionen det manglende afgiftsbeløb, eller tilbagebetaler den for meget betalte afgift til gavemodtager eller gavegiver.
Til § 31
Det foreslås, at bundfradraget ved beregningen af boafgiften og de afgiftsfri gavebeløb til nærtbeslægtede reguleres årligt efter personskattelovens § 20.
Der er i § 6 og § 22 på den baggrund fastsat grundbeløb i 1987-niveau. Med en regulering efter personskattelovens § 20 skal grundbeløbene reguleres med et årligt beregnet reguleringstal. Dette reguleringstal udgør 124,5 i 1995. Derved bliver bundfradraget for boafgiften 180.000 kr. og de afgiftsfri gavebeløb 40.000 kr. henholdsvis 14.000 kr. i 1995.
Det regulerede grundbeløb, der skal anvendes, er det, som er gældende, når afgiftspligten indtræder. Dvs. normalt i det år, hvor dødsfaldet indtræder eller begæring om skifte af uskiftet bo imødekommes af skifteretten. Anvendes en del af det i § 6 nævnte grundbeløb først i et særbo og den resterende del, når fællesboet senere skiftes, vil den resterende del skulle reguleres i takt med udviklingen i reguleringstallet mellem de to tidspunkter.
Til § 32
Efter bestemmelsens stk. 1 og 2 kan skatteministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler for boernes, de anmeldelsespligtiges og skifteretternes opgørelse, beregning og opkrævning af boafgifterne.
Sådanne regler skal bl.a. indeholde oplysning om,
- hvilke oplysninger anmeldelser efter § 10 stk. 3-6, skal indeholde,
- hvortil eksekutorer skal indbetale afgiften og
- til hvilken arving henstand ydes og for hvilken del af afgifterne.
Skatteministeren kan endvidere efter stk. 3 fastsætte regler for de statslige told- og skattemyndigheders opkrævning af gaveafgiften.
Efter stk. 4 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af afgiftspligtige forsikringer m.v.
Til § 33
Eksekutorer, privat skiftende arvinger og anmeldelsespligtige samt de kommunale og statslige skattemyndigheder kan have brug for forskellige oplysninger fra banker, offentlige myndigheder, forsikringsselskaber og lign. til brug ved udarbejdelsen af boopgørelser og anmeldelser. Skifteretterne, de kommunale skattemyndigheder og de statslige told- og skattemyndigheder kan ligeledes have brug for oplysninger til brug ved værdiansættelser og kontrol med beregning af boafgifter og gaveafgift. Det foreslås derfor i stk. 1 og 2, at de personer eller selskaber, der ligger inde med disse nødvendige oplysninger, efter anmodning skal videregive dem uden betaling.
Efter arve- og gaveafgiftslovens § 36, stk. 1, er banker, forsikringsselskaber m.fl. kun forpligtiget til at give sådanne oplysninger til brug ved behandlingen af offentlige boer, medens de kan kræve betaling for at afgive de samme oplysninger til brug i et privat skiftet bo. Denne forskel mellem privatskiftede og offentligt skiftede boer findes der ikke grundlag for at opretholde.
Adgangen for skifteretten og told- og skattemyndighederne til at kunne fremtvinge de ønskede oplysninger og for skifteretten til at kunne fremtvinge boopgørelser i privatskiftede boer ved brug af dagbøder, foreslås bibeholdt i stk. 3, jf. arve- og gaveafgiftslovens §§ 26, stk. 3, og 36, stk. 3.
Til § 34
For at lette administrationen i forbindelse med kontrol- og revisionsopgaver foreslås det, at de anmeldelsespligtige efter § 10, stk. 5, skal tilrettelægge deres regnskaber således, at de givne oplysninger i anmeldelserne efter denne bestemmelse kan afstemmes med regnskabsføringen. Kontrollen kan herved indgå i den almindelige kontrol med dataleverandører.
Til § 35
Arvinger, som finder, at skifterettens afgørelse vedrørende afgiftsberegningen ikke er rigtig, kan på tilsvarende måde som efter arve- og gaveafgiftslovens § 32 klage til Told- og Skattestyrelsen, jf. stk. 1.
Gavemodtager og gavegiver kan ligeledes, jf. stk. 2, klage til Told- og Skattestyrelsen, hvis de finder, at told- og skatteregionens beregning af gaveafgift ikke er korrekt.
Det foreslås videre, jf. stk. 3, at en person, der som begunstiget i en afgiftspligtig forsikring har fået udbetalt et forsikringsbeløb, kan klage til Told- og Skattestyrelsen over afgiftsberegningen, der er godkendt af skifteretten, jf. § 19, stk. 4.
Klageadgangen vedrører ikke klager over værdiansættelsen af aktiver og værdiansættelsen af gaver, der følger reglerne i kildeskatteloven, jf. bemærkningerne til § 12 og §§ 27-29.
Hvis klageren ikke er tilfreds med Told- og Skattestyrelsens afgørelse, kan vedkommende efter gældende regler forlange spørgsmålet afgjort ved en retssag, som det offentlige skal anlægge mod klageren, jf. arve- og gaveafgiftslovens § 32, stk. 2.
De gældende klageregler blev indsat i arve- og gaveafgiftsloven fra 1908 efter forbillede i den da gældende stempelafgiftslov. De to love er da også de eneste skatte- og afgiftslove, der i dag indeholder en bestemmelse om, at det er det offentlige, der skal anlægge sag.
Den gældende regel om, at arvingen kan anmode det offentlige om at udtage stævning, hvis arvingen heller ikke er tilfreds med Told- og Skattestyrelsens afgørelse, foreslås ikke videreført. Klageren må således selv udtage stævning. Sagen skal efter stk. 4 være anlagt inden 3 måneder efter modtagelse af Told- og Skattestyrelsens afgørelse.
Klager over afgiftsberegningen foreslås efter stk. 5 ikke at have opsættende virkning.
Til § 36
Efter arve- og gaveafgiftslovens § 11 kan der ydes henstand eller afdragsvis betaling af arveafgift, når arven bl.a. består af fast ejendom, som er arvingens bolig, og arvingen ikke har midler til at betale afgiften, således at det kan blive nødvendigt at sælge ejendommen.
Der kan endvidere ydes henstand eller afdragsvis betaling, når arven består af en erhvervsvirksomhed, og hensynet til kapitalforholdene i virksomheden og dennes fortsatte beståen gør det rimeligt at yde henstand. Bestemmelsen anvendes i praksis også, hvor arven består af hovedaktionæraktier eller -anparter.
I begge situationer kræves, at arvingen har et økonomisk behov for henstand eller afdragsvis betaling, at der stilles betryggende sikkerhed, og at afgiftsbeløbet forrentes med 1 pct. over diskontoen, dog mindst 6 pct. Renten er fradragsberettiget.
Ordningernes løbetid er derimod forskellige. Henstand med betaling af afgift af en fast ejendom kan efter omstændighederne bevilges som livsvarige ordninger, medens henstand for erhvervsvirksomheder efter loven kun kan bevilges i indtil 15 år.
Det foreslås i stk. 1 , at der i de tilfælde, hvor der må anses at være et behov, ydes henstand eller afdragsvis betaling på de samme betingelser som hidtil.
Dog foreslås reglerne altid at være anvendelige for den del af et bo, der vedrører skov. Arvingen til denne del af boet kan således efter stk. 2 kræve, at der gives henstand eller afdragsvis betaling med den del af boafgifterne, der hviler på skoven. En sådan ordning ydes som for andre erhvervsvirksomheder i indtil 15 år.
Værdiansættelsen for skov må godkendes særskilt af den kommunale skattemyndighed, ligesom skifteretten skal beregne afgiften af skov særskilt, når arvingen ønsker henstand eller afdragsvis betaling med boafgifterne.
I tilsvarende situationer kan der på samme betingelser gives henstand med betaling af gaveafgift.
Efter stk. 3 og 4 forfalder afgifterne, hvis de aktiver, for hvilke der er givet henstand eller afdragsvis betaling, afhændes, eller hvis den arving, der har opnået henstanden, afgår ved døden. Der henvises til arve- og gaveafgiftsloven §§ 12, stk. 2, og 23, stk. 1.
Til § 37
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i arve- og gaveafgiftslovens § 48 A om klageafkortning og til tilsvarende bestemmelser i de øvrige skatte- og afgiftslove.
Til § 38
Den foreslåede bestemmelse om betaling af rente ved for sen betaling af afgifterne svarer til den gældende bestemmelse i arve- og gaveafgiftslovens §§ 24, stk. 1, og 33, stk. 1. Rente pålægges også i det omfang, den fulde afgift ikke er betalt til tiden.
Hvis boopgørelse eller anmeldelse ikke indsendes rettidigt, forhøjes afgiften efter arve- og gaveafgiftslovens § 26, stk. 3, med 1/10 henholdsvis 1/3. Siden 1983 har skifteretterne været bemyndiget til at kunne nedsætte forhøjelsen til et beløb, der beregnes som 1 pct. af den skyldige afgift pr. påbegyndt måned af forsinkelsen med indsendelsen.
Det foreslås, at der også skal betales morarente, når endelig boopgørelse eller anmeldelse ikke er indgivet til tiden. Renten pålægges både, når boopgørelse slet ikke indgives, og når den opgørelse, der indgives, ikke kan danne grundlag for den fulde afgiftberegning.
Rente beregnes af den afgift, der ikke er betalt rettidigt, eller af den afgift, der ikke kan beregnes, fordi opgørelsen af afgiftsgrundlaget ikke er indgivet rettidigt.
Til § 39
Skifteretterne og told- og skatteregionerne skal, jf. stk. 1, sørge for, at skyldige afgifter, som ikke er indbetalt til tiden, eller som ikke fuldt ud er indbetalt, bliver inddrevet.
Der skal som efter gældende regler, jf. arve- og gaveafgiftslovens § 34 A, kunne foretages lønindeholdelse hos arvinger og legatarer for skyldige boafgifter, gaveafgifter, renter og omkostninger efter kildeskattelovens regler om inddrivelse af personlige skatter.
Det foreslås, at skyldige boafgifter og gaveafgifter også skal kunne inddrives ved udpantning.
Til § 40
Et forsikringsselskab, pengeinstitut m.fl., som udbetaler afgiftspligtige forsikringsbeløb m.v. til en begunstiget uden at tilbageholde afgifterne heraf, hæfter for disse afgifter efter § 20, stk. 6. For disse afgifter kan der efter stk. 1 ske udpantning hos selskaberne efter lovgivningens almindelige regler om udpantning hos selskaber.
Bestemmelsen i stk. 2 medfører en udvidelse i forhold til den gældende § 34, stk. 5, i arve- og gaveafgiftsloven, hvorefter der alene kan ske udpantning, når en ejendom afhændes af en udlænding til en udlænding. Det er imidlertid uden betydning for muligheden for at inddrive afgifterne, om ejendommen afhændes til en dansker eller en udlænding.
Til §§ 41-43
Bestemmelserne omhandler straf for f.eks. at afgive urigtige oplysninger eller undlade at afgive boopgørelse eller anmeldelser.
Der straffes for forsætlige og groft uagtsomme forhold. Straffen er bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
Der er desuden regler om administrative bødeforlæg og ransagning.
Bestemmelserne svarer til bestemmelserne i de øvrige afgiftslove.
Til § 44
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Loven foreslås at finde anvendelse for boer og anmeldelser vedrørende personer, der afgår ved døden efter lovens ikrafttræden.
For succession i fideikommis får loven virkning ved indtrædelse efter lovens ikrafttrædelse.
I tilfælde, hvor der skal betales afgift af førstafdødes del af et fællesbo som følge af, at den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab - og boet ikke skiftes - finder loven anvendelse, når ægteskabet er indgået efter den 1. juli 1995.
Loven finder anvendelse på arv efter en førstafdød ægtefælle, som den efterlevende ægtefælle i et uskiftet bo udbetaler efter lovens ikrafttræden. Loven finder ligeledes anvendelse på skifte af uskiftede boer, når begæring om skifte indgives til skifteretten efter lovens ikrafttræden.
Endelig finder loven anvendelse på gaver, der modtages efter lovens ikrafttræden.
Boer og anmeldelser, som loven ikke finder anvendelse på, behandles efter reglerne i arve- og gaveafgiftsloven.
Til § 45
Som nævnt under § 44 skal de ændrede regler om afgift af gaver have virkning for gaver, der modtages efter lovens ikrafttræden. For gaver modtaget i første halvår af 1995 finder de hidtidige regler anvendelse. For disse gaver gælder, at gavemodtager kan vælge mellem de før vedtagelsen af lov nr. 1119 af 21. december 1994 gældende regler og reglerne i arve- og gaveafgiftsloven som affattet ved den nævnte lov. Dette følger af overgangsbestemmelsen i § 6, stk. 2, i den nævnte lov.
Det forhold, at de hidtidige regler kun finder anvendelse for gaver modtaget i første halvår af 1995, ændrer ikke beregningen af afgiften af sådanne gaver. Afgiften beregnes således fuldt ud med de hidtidige afgiftsfrie bundfradrag og under sædvanlig anvendelse af afgiftsskalaerne. Afgiftspligtige gaver, der er ydet i første halvår af 1995, skal dermed også som hidtil lægges sammen med tidligere ydede gaver.
For gaver, der modtages fra og med den 1. juli 1995, finder de foreslåede afgiftsregler anvendelse. Der sker ved afgiftsberegningen ingen sammenlægning af afgiftspligtige gaver modtaget før 1. juli 1995 med afgiftspligtige gaver modtaget efter denne dato.
Udgangspunktet efter forslaget er, at de i § 22 foreslåede beløb for årlige afgiftsfrie gaver (40.000 kr. henholdsvis 14.000 kr.) fuldt ud finder anvendelse for gaver modtaget i anden halvdel af 1995, selv om der kun er tale om et halvt år.
Det afgiftsfrie gavebeløb foreslås dog begrænset, hvis der allerede i første halvår er givet afgiftsfrie gaver mellem samme gavegiver og -modtager. Det foreslås i disse situationer således, at de foreslåede beløb for afgiftsfrie gaver, der kan modtages i andet halvår, nedsættes med et beløb svarende til de i første halvår modtagne gaver, som har været afgiftsfrie i kraft af de hidtidige regler om afgiftsfrie årlige gaver. Dette gælder, både for så vidt angår afgiftsfrihed efter reglerne i arve- og gaveafgiftslovens § 44, stk. 2, om afgiftsfrie beløb og reglerne i lovens § 44, stk. 3, nr. 2, om gaver bestående af møbler eller andet udstyr (»møbelgaver«).
Nedsættelsen af de afgiftsfrie beløb for gaver i andet halvår af 1995 skal gælde, uanset om gavebeløbene fra første halvår er givet af fælleseje, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, og uanset om de er indgået i modtagerens fælleseje, skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje.
Efter de gældende regler i arve- og gaveafgiftsloven kan et forældrepar hver afgiftsfrit give deres barn en gave på 20.000 kr. og en møbelgave på 5.000 kr. Hvis barnet er gift, kan de derudover afgiftsfrit give svigerbarnet en gave på 14.000 kr. Hvis et forældrepar i første halvår af 1995 har givet sådanne gaver, kan de efter den foreslåede regel i § 45 i andet halvår give barnet en yderligere afgiftsfri gave på 15.000 kr. (40.000 - 20.000 - 5.000). Da det afgiftsfrie beløb til svigerbarnet også efter de foreslåede regler udgør 14.000 kr., kan der ikke gives yderligere afgiftsfrie gaver til svigerbarnet i 1995.
Som tidligere nævnt er det for gaver givet i første halvår af 1995 muligt i stedet at anvende reglerne om beregning af gaveafgift fra før lov nr. 1119 af 21. december 1994. Hvis et forældrepar, som både har særeje og fælleseje, har givet gaver til et barn og svigerbarn, som ligeledes har både særeje og fælleseje, kan dette f.eks. være sket på den måde, at forældrene fra hvert særeje afgiftsfrit har givet en gave på 13.000 kr. (8.000 kr. i penge og møbelgaver for 5.000 kr.) til barnet (gaven indgået i særejet) og en gave på et tilsvarende beløb til svigerbarnet (dennes bodel), samt af fællesejet afgiftsfrit har givet barnet en gave på 6.500 kr. (gaven indgået i særejet) og en gave på et tilsvarende beløb til svigerbarnet (dennes bodel). Det vil sige i alt 78.000 kr. afgiftsfrit.
Efter stk. 2 fastsættes den fordelingsregel, at den fra forældrenes fælleseje ydede gave til barnets særeje og til svigerbarnets bodel er givet med halvdelen fra hver forælder. Dette indebærer i det ovenfor nævnte eksempel, at gaverne alt i alt fordeler sig med 19.500 kr. fra hver forælder til såvel barnet som svigerbarnet.
I denne situation indebærer den foreslåede § 45, at der i andet halvår af 1995 afgiftsfrit kan gives en gave på 20.500 kr. (40.000 - 19.500) til barnet fra hver af forældrene, hvorimod der ikke kan gives yderligere afgiftsfrie gaver til svigerbarnet i 1995. Der tages som tidligere nævnt ikke hensyn til, om gaven er givet fra eller indgået i et fuldstændigt særeje eller et fælleseje.
Til § 46
Da afgiftspligten i uskiftede boer også efter arveafgiftsloven først indtræder ved skifte, skal et uskiftet bo, der er etableret før denne lovs ikrafttræden, men som skiftes efter lovens ikrafttræden - uanset om det skiftes i den længstlevende ægtefælles levende live eller ved dennes død - behandles efter reglerne i denne lov, jf. stk. 1 .
Når et uskiftet bo, der er etableret før lovens ikrafttræden, skiftes efter dette tidspunkt, beregnes afgift af førstafdødes del af boet, som om disse værdier er de eneste, der er faldet i arv efter førstafdøde. Der tages således ikke hensyn til, om førstafdøde ved sin død efterlod sig særeje, som blev skiftet i forbindelse med dødsfaldet. Der tages heller ikke hensyn til arv, som ved et delvis skifte af det uskiftede bo er udlagt før lovens ikrafttræden. Af den udlagte arv er der betalt arveafgift.
Efter bestemmelsens stk. 2, bortfalder afgiftspligten for den efterlevende ægtefælle, som efter arve- og gaveafgiftslovens § 14 A har fået udsættelse med afgiftspligtens indtræden af sin arv efter førstafdøde.
Efter praksis er § 14 A også blevet anvendt i tilfælde, hvor en ægtefælle sad i uskiftet bo, men hvor samtlige afdødes livsarvinger afgår ved døden før længstlevende. For en sådan ægtefælle bortfalder afgiftspligten ligeledes ved lovens ikrafttræden.
Til § 47
Hvis længstlevende inden lovens ikrafttræden uden at skifte har givet arvinger efter førstafdøde en del af deres arv lægges denne arv, ved skifte af det uskiftede bo til førstafdødes del af fællesboet, inden afgiften beregnes. Af den udlagte arv er der ikke betalt arveafgift.
Til § 48
Er en formue, som inden denne lovs ikrafttræden er indgået i et bo, endnu ikke afgiftsberigtiget, fordi der på formuen hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, skal denne formue efter stk. 1. fortsat afgiftsberigtiges efter arve- og gaveafgiftslovens § 15, når brugs- eller indtægtsnydelsen engang ophører.
Er der indsat flere brugs- eller indtægtsnydere efter hinanden, skal der ved hver indtræden i en sådan rettighed betales afgift efter reglerne i arve- og gaveafgiftsloven. Først når sidste brugs- eller rentenydelsesret er ophørt, kan det bo, hvori sådanne aktiver indgår, gøres færdigt.
Efter stk. 2 og 3 foreslås det, at betinget arv, hvor afgiftspligten er indtrådt før lovens ikrafttræden, og betingede gaver, som er ydet før dette tidspunkt, skal afgiftsberigtiges efter de regler, der var gældende, da afgiftspligten for arven indtrådte, eller da gaven blev ydet.
Afgiften skal således betales, når betingelsen indtræder. Bevirker en betingelses indtræden, at en arving eller gavemodtager må afgive arv eller gave, vil der efter arve- og gaveafgiftslovens § 13, stk. 2, kunne ske tilbagebetaling af for meget betalt arveafgift.
Til § 49
Når en person før lovens ikrafttræden har givet en gave, som han har forbeholdt sig indtægterne eller nytten af for enten sin livstid eller for et bestemt tidsrum, skal der betales gaveafgift efter de nye regler eller indkomstskat af gaven, når givers forbeholdte ret ophører.
Efter arve- og gaveafgiftsloven skal der betales gaveafgift, hvis givers ret ophører i dennes levende live. Er gaven givet til en fjernere slægtning eller ubeslægtet, skal der betales indkomstskat. Ophører givers ret først ved dennes død, skal der efter arve- og gaveafgiftslovens § 5 b betales arveafgift af gaven.
Efter lovforslaget skal der derimod betales gaveafgift eller indkomstskat af alle gaver, også når giver har forbeholdt sig indtægterne eller nytten af gaven.
Til § 50
Hvis en person inden lovens ikrafttræden har givet et forskud på forventet arv, skal der efter forslaget - når giver afgår ved døden efter lovens ikrafttræden - betales gaveafgift af forskuddet.
Efter arve- og gaveafgiftsloven behandles arveforskud til gaveafgiftspligtige personer som gaver, der skal afgiftsberigtiges det følgende år, medens arveforskud til ikke-gaveafgiftspligtige personer behandles som arv, hvoraf der først skal betales arveafgift ved givers død.
Efter lovforslaget anses forskud på forventet arv i alle tilfælde som gaver. For arveforskud ydet før lovens ikrafttræden skal gaveafgiften dog først betales ved givers død.
Bilag 1.
Eksempler på virkning af lovforslaget
Arv
Klasse A
--------------------------------------------------------------------- Bostørrelse Samlet afgift i boet ------------------------------------------------------- 1 arving 2 arvinger ------------------------------------------------------- Gammel skala Lovforslag Gammel skala Lovforslag --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 30.000 990 0 630 0 50.000 1.990 0 1.480 0 100.000 5.990 0 3.980 0 200.000 18.990 3.000 11.980 3.000 500.000 72.990 48.000 55.980 48.000 1.000.000 192.990 123.000 145.980 123.000 1.500.000 352.990 198.000 265.980 198.000 2.000.000 512.990 273.000 385.980 273.000 5.000.000 1.472.990 723.000 1.345.980 723.000 10.000.000 3.072.990 1.473.000 2.945.980 1.473.000 --------------------------------------------------------------------- Bostørrelse Samlet afgift i boet ------------------------------------------------------- 3 arvinger ------------------------------------------------------- Gammel skala Lovforslag --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Kr. 30.000 420 0 50.000 1.120 0 100.000 3.470 0 200.000 9.970 3.000 500.000 43.970 48.000 1.000.000 128.970 123.000 1.500.000 218.970 198.000 2.000.000 338.970 273.000 5.000.000 1.218.970 723.000 10.000.000 2.818.970 1.473.000 ---------------------------------------------------------------------
Anm. Eksemplerne er beregnet for arv efter en arvelader, og arven er ligedelt på lodderne. Alle arvingerne svarer afgift efter klasse A-skalaen.
Klasse B
--------------------------------------------------------------------- Bostørrelse Samlet afgift i boet ------------------------------------------------------- 1 arving 2 arvinger ------------------------------------------------------- Gammel skala Lovforslag Gammel skala Lovforslag --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 30.000 5.810 7.500 4.620 7.500 50.000 10.810 12.500 9.120 12.500 100.000 27.310 25.000 21.620 25.000 200.000 69.310 52.250 54.620 52.250 500.000 234.310 161.000 193.620 161.000 1.000.000 574.310 342.250 468.620 342.250 1.500.000 874.310 523.500 808.620 523.500 2.000.000 1.374.310 704.750 1.148.620 704.750 5.000.000 3.774.310 1.792.250 3.548.620 1.792.250 10.000.000 7.774.310 3.604.750 7.548.620 3.604.750 --------------------------------------------------------------------- Bostørrelse Samlet afgift i boet ------------------------------------------------------- 3 arvinger ------------------------------------------------------- Gammel skala Lovforslag --------------------------------------------------------------------- Kr. kr. kr. 30.000 3.930 7.500 50.000 7.930 12.500 100.000 19.930 25.000 200.000 48.930 52.250 500.000 165.930 161.000 1.000.000 427.930 342.250 1.500.000 702.930 523.500 2.000.000 1.042.930 704.750 5.000.000 3.322.930 1.792.250 10.000.000 7.322.930 3.604.750 ---------------------------------------------------------------------
Anm. Eksemplerne er beregnet for arv efter en arvelader, og arven er ligedelt på lodderne. Alle arvingerne svarer afgift efter klasse B-skalaen.
Eksempel på skifte af uskiftet bo. 2 børn arver
---------------------------------------------------------------------
Efter gældende regler får hver af børnene et arvelod fra forældrenes fælleseje. Efter lovforslaget betragtes hver forældre som selvstændig arvelader med hver sit bundrafdrag på 180.000 kr. ved beregning af boafgiften.
--------------------------------------------------------------------- Bostørrelse Samlet arveafgift efter Boafgift efter gamle regler lovforslag --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Kr. 500.000 55.980 21.000 1.500.000 265.980 171.000 --------------------------------------------------------------------- Gave Eksempler på gaveafgift. 1. års. gave til et barn. Klasse A. --------------------------------------------------------------------- Gavebeløb1) En giver. En modtager To givere1). En modtager --------------------------------------------------- Gamle regler Lovforslag Gamle regler Lovforslag --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 20.000 210 0 210 0 40.000 1.090 0 1.090 0 50.000 1.590 1.500 1.590 0 100.000 5.350 9.000 5.350 3.000 200.000 17.950 24.000 17.950 18.000 400.000 53.550 54.000 53.550 48.000 500.000 71.550 69.000 71,550 63.000 750.000 131.070 106.500 131.070 100.500 2.000.000 510.430 294.000 510.430 288.000 ---------------------------------------------------------------------
1) Hele gaven før bundfradrag. Ved to givere (ægtepar med fælleseje) giver hver halvdelen af beløbet.
Når gavebeløbene fra samme giver fordeles over flere år, bliver afgiftsreduktionen efter lovfoirslaget større, da det ikke sker kumulering af de årlige gaver.
Bilag 2.
Arve- og gaveafgiftsskalaer. Gamle regler.
--------------------------------------------------------------------- Arveafgift ---------------------------------------------------- Afgifts- Klasse A Klasse B Klasse C pligtigt Pct. Pct. Pct. beløb Afgift af Afgift af Afgift af rest rest rest --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. 0 0 0 0 15 0 15 1.000 0 0 100 10 150 18 2.000 0 0 200 12 350 22 5.000 0 0 560 15 990 27 8.000 100 2 1.010 15 1.800 27 10.000 140 3,5 1.310 20 2.340 32 20.000 490 5 3.310 25 5.540 38 50.000 1.990 8 10.810 33 16.940 48 100.000 5.990 13 27.310 42 40.940 58 160.000 13.790 13 52.510 42 75.740 58 200.000 18.990 18 69.310 55 98.940 68 250.000 27.990 18 96.810 55 132.940 68 500.000 72.990 24 234.310 68 302.940 79 1.000.000 192.990 32 574.310 80 697.940 90 --------------------------------------------------------------------- Arveafgift Gaveafgift --------------------------------------------------- Afgifts- Ægtefæller Klasse A pligtigt Pct. Pct. beløb Afgift af Afgift af rest rest --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Pct. Kr. Pct. 0 0 0 0 0,5 1.000 0 0 5 0,5 2.000 0 0 10 1 5.000 0 0 40 2 8.000 0 0 100 2 10.000 0 0 140 3,5 20.000 0 0 490 5 50.000 0 0 1.990 8 100.000 90 13 5.990 13 160.000 7.890 14 13.790 13 200.000 13.490 14 18.990 18 250.000 20.490 19 27.990 18 500.000 67.990 25 72.990 24 1.000.000 192.990 32 192.990 32 ---------------------------------------------------------------------
Klasse A omfatter bl.a.:Børn, ægtefælle og forældre til ugifte børn under 21 år.
Klasse B omfatter bl.a.:Forældre, der ikke omfattes af A, og søskende.
Klasse C omfatter andre.
For arv til fonde, foreninger m.v. (ikke almennyttige) svares 35 pct. i afgift. For arv til almennyttige institutioner og til staten betales ikke arveafgift.
De afgiftspligtige beløb omfatter gaven efter fradrag af 8.000 kr. Ved afgiftsberegningen sker der kumulering af gaven med eventuelle gaver givet i tidligere år, og den beregnede afgift reduceres med tidligere betalt afgift.
Møbelgaver på indtil 5.000 kr. i et kalenderår, der gives til børn, børnebørn, stedbørn og disses afkom, er afgiftsfri.
Arveafgiftsskala pr. 1. januar 1995.
--------------------------------------------------------------------- Afgifts- Klasse A Klasse B pligtigt Ægtefæller Børn, børnebørn Søskende og andre beløb etc., forældre --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. af rest af rest af rest 0 0 0 0 0 0 20 20.000 0 0 0 5 4.000 20 100.000 0 13 4.000 13 20.000 40 200.000 13.000 18 17.000 18 60.000 55 500.000 67.000 24 71.000 24 225.000 64 1.000.000 187.000 32 191.000 32 545.000 64 ---------------------------------------------------------------------
For arv til fonde, foreninger m.v. (ikke almennyttige) svares 33 pct. i afgift. For arv til lmennyttige institutioner og til staten betales ikke arve'afgift.
Reglerne er valgfri. For arv, hvor afgiftspligten indtræder i 1995, kan arvingen fortsat vælge at benytte det tidligere regelsæt.
---------------------------------------------------------------------
Gaveafgiftsskala pr. 1. januar 1995.
Gaveafgift beregnes efter samme skalaer som arveafgift. Der betales afgift i den angivne klasse af de samlede gaver pr. giver i et kalenderår, der overstiger de nedenfor nævnte bundfradrag. Ved beregning af afgiften efter gældende regler sker der akkumulering af gaven med eventuelle gaver givet i tidligere år, og den beregnede afgift reduceeres med tidligere betalt afgift.
--------------------------------------------------------------------- Klasse A Klasse B ----------------------------------------------------- Ægtefælle Børn og Stedforældre, Barn og (særeje) børnebørn bedstefor- og stedbarns etc., ældre ægtefælle stedbørn og disses afkom, afdødt barns eller stedbarns ægtefælle, forælde, personer der har boet sammen mindst 2 år --------------------------------------------------------------------- Afgifts- Afgift Pct. Afgift Pct. Afgift Pct. Afgift Pct. pligtigt beløb af af af af rest rest rest rest --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. 0 0 0 0 0 0 20 0 20 20.000 0 0 0 5 4.000 20 4.000 20 100.000 0 13 4.000 13 20.000 40 20.000 40 200.000 13.000 18 17.000 18 60.000 55 60.000 55 500.000 67.000 24 71.000 24 225.000 64 225.000 64 1.000.000 187.000 32 191.000 32 545.000 64 545.000 64 --------------------------------------------------------------------- 1) Bundfradrag 20.000 kr. Bundfradrag 14.000 kr. ---------------------------------------------------------------------
Møbelgaver på indtil 5.000 kr. i et kalenderår, der gives til børn, børnebørn, stedbørn og disses afkom, er afgiftsfri.
Søskende og andre er indkomstskattepligtige af gaver.
Reglerne er valgfri . For gaver ydet i 1995, kan gavemodtageren vælge fortsat at benytte det tidligere regelsæt.
---------------------------------------------------------------------
1)Intet bundfradrag, men ægtefæller kan afgiftsfrit give hinanden en gave på 100.000 kr. fra særeje en gang.
Bilag 3.
Arve- og gaveafgiftsundersøgelse for 1994.
Skatteministeriet har i samarbejde med Danmarks Statistik og Justitsministeriet foretaget en undersøgelse af boer afsluttet ved alle landets skifteretter i perioden 1. maj 1994 - 31. oktober 1994 og af gaveafgiftsberegninger foretaget i perioden 1. november 1993 - 1. november 1994 ved 8 told- og skatteregioner.
Nedenfor er vist nogle hovedresultater af undersøgelsen. For en nærmere analyse henvises til »Rapport om generationskifteafgifter og dødsboskat«, Skatteministeriet, Marts 1995.
I alt afsluttedes ca. 27.000 boer i 1994 repræsenterende en arvebeholdning på ca. 10,8 mia. kr., således at den gennemsnitlige arvebeholdning var på ca. 403.000 kr. Der var ca. 89.000 lodder, svarende til at det gennemsnitlige antal lodder pr. bo var 3,3.
I tabel 1 er arvingerne fordelt i de respektive afgiftsklasser.
Tabel 1.Arvinger fordelt efter afgiftsklasse. 1994.
--------------------------------------------------------------------- Afgiftsklasse Antal Arvebeløb Arveafgift arvelodder I alt Gns. I alt Gns. --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. Kr. Mill. kr. Kr. Ægtefæller (Æ) 2.684 535,5 199.502 59,3 22.101 Børn, børnebørn m.v. (A) 56.346 7.804,7 138.514 1.068,2 18.957 Forældre, søskende m.v (B) 25.676 1.807,7 70.405 705,7 27.486 Andre (C) 2.846 234,1 82.257 124,1 43.619 Institutioner, almennyttige (0 pct.) 1.326 293,5 221.226 0 0 Institutioner, ikke-almennyttige (35 pct.) 160 79,1 495.400 27,7 173.378 Staten 48 9,9 207.958 0 0 --------------------------------------------------------------------- I alt 89.085 10.764,4 120.833 1.985,0 22.282 ---------------------------------------------------------------------
Anm.:Beregnet på basis af arveafgiftsundersøgelsen for 1994.
Ekskl. § 14 A-lodder, hvor ægtefællen for udsættelse med afgiftens indtræden.
Boerne er i tabel 2 fordelt efter størrelse. Omkring halvdelen af boerne ligger fra 100.000 500.000 kr., godt en fjerdedel ligger under 100.000 kr og knap en fjerdedel over 500.000 kr.
Tabel 2.Dødsboer fordelt efter størrelse. 1994.
--------------------------------------------------------------------- Bostørrelse Antal boer Arvebeløb Arveafgift --------------------------------------------------------------------- Kr. Pct. Mill. kr. Pct. Mill. kr. Pct. Under 30.000 2.214 8 38,3 0 1,7 0 30.000 - 49.999 1.774 7 70,0 1 3,4 0 50.000 - 99.999 3.306 12 244,8 2 16,2 1 100.000 -199.999 5.146 19 750,9 7 61,6 3 200.000 -499.999 8.311 31 2.714,5 25 340,9 17 500.000 -999.999 4.075 15 2.788,1 26 470,9 24 1.000.000 - 4.999.999 1.814 7 3.032,7 28 707,7 36 Over 5.000.000 73 0 1.125,1 10 382,6 19 --------------------------------------------------------------------- I alt 26.712 100 10.764,4 100 1.985,0 100 --------------------------------------------------------------------- Gennemsnit pr. bo - - 402.982 - 74.312 - ---------------------------------------------------------------------
Anm.:Beregnet på basis af arveafgiftsundersøgelsen for 1994.
I tabel 3 er vist en fordeling af arvelodderne efter deres størrelse. Det er karakteristisk, at der er mange små lodder og forholdsvis få meget store lodder.
Tabel 3.Arvelodder fordelt efter størrelse. 1994.
--------------------------------------------------------------------- Arveloddets Antal Arvebeløb Arveafgift størrelse arvelodder --------------------------------------------------------------------- Kr. Pct. Mill. kr. Pct. Mill. kr. Pct. Under 20.000 26.921 30 221,1 2 15,6 1 20.000 - 99.999 34.658 39 1.763,8 16 172,1 9 100.000 - 99.999 13.802 15 1.931,2 18 247,1 12 200.000 - 499.999 10.232 11 3.081,4 29 527,1 27 500.000 - 999.999 2.516 3 1.669,1 16 360,9 18 1.000.000 - 4.999.999 895 1 1.410,7 13 413,4 21 Over 5.000.000 60 0 687,3 6 248,9 13 --------------------------------------------------------------------- I alt 89.085 100 10.764,4 100 1.985,0 100 ---------------------------------------------------------------------
Anm.:Beregnet på basis af arveafgiftsundersøgelsen for 1994.
99 pct. af alle gaver gives til børn og børnebørn, og 99 pct. af afgiftsbeløbet falder herpå. Det gennemsnitlige gavebeløb (inkl. det afgiftsfri beløb på 8.000 kr.) er på ca. 171.000 kr., jf. tabel 4.
Tabel 4.Gaver fordelt efter afgiftsklasse. 1994.
--------------------------------------------------------------------- Afgiftsklasse Antal gaver Gavebeløb 1) Gaveafgift I alt Gns. I alt Gns. --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. Kr. Mill. kr. Kr. Ægtefæller (Æ) 38 10,2 269.533 1,9 50.511 Børn, børnebørn m.v. (A) 7.783 1.331,2 171.042 239,4 30.759 Forældre m.v (B) 28 5,1 180.636 1,7 59.566 --------------------------------------------------------------------- I alt 7.849 1.346,5 171.552 243,0 30.958 ---------------------------------------------------------------------
Anm.:Beregnet på basis af gaveafgiftsundersøgelsen for 1994.
1) Inkl. afgiftsfrit beløb på 8.000 kr.
Tabel 5.Gaver og samlet gavebeløb fordelt efter afgiftsklasser og størrelse. 1994.
--------------------------------------------------------------------- Ægtefælle Børn, børnebørn Forældre I alt (Æ) m.v. (A) m.v.(B) -------------------------------------------------------- Gavens størrelse 1) Antal Mill. Antal Mill. Antal Mill. Antal Mill. kr. kr. kr. kr. --------------------------------------------------------------------- Under 20.000 2 0,0 613 8,3 - - 615 8,3 20.000 - 39.999 2 0,1 876 25,5 - - 878 25,6 40.000 - 99.999 12 0,8 2.369 146,6 14 1,0 2.395 148,4 100.000 - 199.999 12 1,8 2.185 265,2 7 0,9 2.204 268,0 200.000 - 499.999 5 1,1 1.288 363,1 5 1,1 1.297 365,3 500.000 - 999.999 2 1,3 305 191,6 2 2,1 310 195,0 0ver -1.000.000 2 5,2 147 330,8 - - 149 336,0 --------------------------------------------------------------------- I alt 38 10,2 7.783 1.331,2 28 5,1 7.849 1.346,5 --------------------------------------------------------------------- Gennemsnitligt gavebeløb kr. 269.533 171.042 180.636 171.552 ---------------------------------------------------------------------
Anm.:Beregnet på basis af gaveafgiftsundersøgelsen for 1994.
1) Inkl. afgiftsfrit beløb på 8.000 kr.
Ca. 60 pct. af gaverne til børn og børnebørn ligger i størrelsen 40.000 - 200.000 kr. Ca. 20 pct. ligger under 40.000 kr. og godt 20 pct. over 200.000 kr. Det gennemsnitlige gavebeløb til børn og børnebørn var på ca. 171.000 kr.
§ 28. De anmeldelsespligtige skal efter skifterettens anmodning give alle oplysninger af betydning for arveafgiftsberegningen.
Stk. 2. Påhviler pligten til at indgive anmeldelse flere personer, skal de i anmeldelsen udpege en person, til hvem meddelelse om afgiftsberegningens udfald eller andre meddelelser i sagen kan rettes på samtliges vegne.
§ 28. Passivposter, der fastsættes efter kildeskattelovens § 33 D til udligning af gavemodtagerens eventuelle fremtidige skattetilsvar, fratrækkes inden gaveafgiftsberegningen.
§ 29. I gaveafgiften kan fratrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af der beliggende eller beroende aktiver. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af de pågældende aktiver.
Stk. 2. I gaveafgiften kan fratrækkes stempelafgift, som gavemodtager eller gavegiver har betalt i forbindelse med ejendomsoverdragelse.
§ 29. I gaveafgiften kan fratrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland og Færøerne, af der beliggende faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af formuen.
Stk. 2. Gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, af anden der beliggende formue, fragår i afgiftsgrundlaget ved beregningen af gaveafgiften.
Stk. 3. I gaveafgiften kan fratrækkes stempelafgift, som gavemodtager eller gavegiver har betalt i forbindelse med ejendomsoverdragelse.
§ 29. (Bestemmelsen er udgået, jf. lov nr. 581 af 19. december 1969).
§ 29. I gaveafgiften kan fratrækkes gaveafgift, der er betalt til fremmed stat, Grønland og Færøerne, af der beliggende eller beroende aktiver. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til den danske gaveafgift af de pågældende aktiver.
Stk. 2. I gaveafgiften kan fratrækkes stempelafgift, som gavemodtager eller gavegiver har betalt i forbindelse med ejendomsoverdragelse.
§ 30. Afgiften af en gave forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen. Afgiften påhviler modtageren, men giveren hæfter solidarisk med modtageren for betalingen.
Stk. 2. Ændrer told- og skatteregionen en angivet værdi, opkræver regionen den manglende afgift eller tilbagebetaler for meget betalt afgift.
Afsnit III
Fælles bestemmelser
§ 30. Afgiften af en gave forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen. Afgiften påhviler modtageren, men giveren hæfter solidarisk med modtageren for betalingen.
Stk. 2. Ændrer told- og skatteregionen en angivet værdi, opkræver regionen den manglende afgift eller tilbagebetaler for meget betalt afgift.
§ 30. (Bestemmelsen er udgået, jf. lov nr. 581 af 19. december 1969).
§ 30. Afgiften af en gave forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen. Afgiften påhviler modtageren, men giveren hæfter solidarisk med modtageren for betalingen.
Stk. 2. Ændrer told- og skatteregionen en angivet værdi, opkræver regionen den manglende afgift eller tilbagebetaler for meget betalt afgift.
Afsnit III
Fælles bestemmelser
§ 31. Grundbeløbene i § 6 og § 22 reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2. De regulerede grundbeløb for det år, hvor afgiftspligten indtræder, anvendes.
Stk. 3. Skatteministeren bekendtgør årligt de regulerede grundbeløb, der er gældende for det pågældende kalenderår.
§ 31. Grundbeløbene i § 6 og § 22 reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2. De regulerede grundbeløb for det år, hvor afgiftspligten indtræder, anvendes.
Stk. 3. Skatteministeren bekendtgør årligt de regulerede grundbeløb, der er gældende for det pågældende kalenderår.
§ 31. Skifteretten gennemgår opgørelsen fra det privat skiftede bo eller anmeldelsen og søger, hvis den anser det for nødvendigt, oplysningerne berigtiget eller suppleret. Skifteretten søger endvidere tilvejebragt de i øvrigt for afgiftsberegningen fornødne oplysninger, derunder navnlig om, hvorvidt nogen af de afgiftspligtige tidligere har modtaget forstrækninger eller deslige, som bliver at tage i betragtning ved afgiftsberegningen, samt om, hvorvidt afdøde har truffet dispositioner, der falder ind under reglerne i § 5 og i § 14, stk. 3.
Stk. 2. Når sagen således er oplyst bedst muligt, indsender skifteretten opgørelsen eller anmeldelsen til skattemyndigheden. Så snart værdiansættelsen er blevet endelig, jf. kildeskattelovens § 16, stk. 4, foretager skifteretten beregningen af de afgiftsbeløb, som skal betales i anledning af den begivenhed, opgørelsen eller anmeldelsen vedrører, og sender parterne eller den repræsentant, de har udpeget, en afskrift af beregningen.
§ 31. Grundbeløbene i § 6 og § 22 reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2. De regulerede grundbeløb for det år, hvor afgiftspligten indtræder, anvendes.
Stk. 3. Skatteministeren bekendtgør årligt de regulerede grundbeløb, der er gældende for det pågældende kalenderår.
§ 32. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om boet og den afgiftspligtiges boopgørelse eller anmeldelse.
Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om boafgifternes beregning og opkrævning, herunder om eksekutorernes og skifteretternes medvirken og om indberetninger til og fra skifteretterne.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af gaveafgiften.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om ansættelsen af værdien af forsikringsbeløb m.v., jf. § 12, stk. 1, og § 10, stk. 5.
§ 32. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om boet og den afgiftspligtiges boopgørelse eller anmeldelse.
Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om boafgifternes beregning og opkrævning, herunder om eksekutorernes og skifteretternes medvirken og om indberetninger til og fra skifteretterne.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af gaveafgiften.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om ansættelsen af værdien af forsikringsbeløb m.v., jf. § 12, stk. 1, og § 10, stk. 5.
§ 32. Anser nogen af de afgiftspligtige sig for forurettet ved den af skifteforvalteren foretagne afgiftsberegning, kan han inden 6 uger efter, at han har modtaget underretning om samme, eller for de anmeldelsespligtiges vedkommende inden 6 uger, efter at sådan underretning er tilstillet den af dem udpegede repræsentant, indbringe sagen for skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger til at træffe afgørelse.
Stk. 2. Anser den pågældende heller ikke den efter stk. 1 trufne afgørelse for rigtig, kan han, når begæring derom fremsættes inden 6 uger, efter at han har modtaget underretning om afgørelsen, forlange spørgsmålet afgjort ved rettergang under en mod ham ved det offentliges foranstaltning anlagt sag.
Stk. 3. Undlader de afgiftspligtige at påanke den af skifteforvalteren foretagne afgiftsberegning inden den foran foreskrevne frist, er afgiftsberegningen bindende for dem, medmindre det offentlige, for hvilket skifteforvalterens afgiftsberegning ikke er bindende, af egen drift eller i henhold til derom fremsat andragende måtte foranledige spørgsmålet om afgiftsberegningens rigtighed optaget til fornyet prøvelse. De efter stk. 1 trufne afgørelser vedrørende afgiftsberegningen er, når de ikke påankes inden den foreskrevne frist, bindende såvel for det offentlige som for de afgiftspligtige.
Stk. 4. Reglerne i denne paragraf gælder ikke spørgsmålet om ansættelse af de afgiftspligtige erhvervelsers værdi.
§ 32. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om boet og den afgiftspligtiges boopgørelse eller anmeldelse.
Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om boafgifternes beregning og opkrævning, herunder om eksekutorernes og skifteretternes medvirken og om indberetninger til og fra skifteretterne.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af gaveafgiften.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om ansættelsen af værdien af forsikringsbeløb m.v., jf. § 12, stk. 1, og § 10, stk. 5.
§ 33. Offentlige myndigheder, bestyrelser for pengeinstitutter, forsikringsselskaber, kreditforeninger, pensionskasser m.fl. og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber er forpligtet til uden betaling at meddele skifteretterne, eksekutorer, privatskiftende arvinger, anmeldelsespligtige, de kommunale skattemyndigheder og de statslige told- og skattemyndigheder alle oplysninger, som de er i besiddelse af, og som kan tjene som vejledning ved boafgifternes eller gaveafgiftens beregning.
Stk. 2. Eksekutorer, den efterlevende ægtefælle, arvinger, legatarer, de i § 10, stk. 4, nævnte fideikommisser og personer og de i § 10, stk. 5, nævnte selskaber m.fl. samt repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber er forpligtet til efter anmodning fra skifteretten at give alle oplysninger af betydning for afgiftsberegningen.
Stk. 3. Nægter nogen af de i stk. 1 og 2 nævnte personer, selskaber, myndigheder m.fl. at give skifteretten eller told- og skattemyndighederne de ønskede oplysninger, eller er boopgørelse i privat skiftede boer ikke indsendt rettidigt, kan skatteministeren fremtvinge oplysningerne ved pålæg af dagbøder.
§ 33. Offentlige myndigheder, bestyrelser for pengeinstitutter, forsikringsselskaber, kreditforeninger, pensionskasser m.fl., og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber er forpligtet til uden betaling at meddele skifteretterne, eksekutorer, privatskiftende arvinger, anmeldelsespligtige, de kommunale skattemyndigheder og de statslige told- og skattemyndigheder alle oplysninger, som de er i besiddelse af, og som kan tjene som vejledning ved boafgifternes eller gaveafgiftens beregning.
Stk. 2. Eksekutorer, den efterlevende ægtefælle, arvinger, legatarer, de i § 10, stk. 4, nævnte fideikommisser og personer, og de i § 10, stk. 5, nævnte selskaber m.fl. samt repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber er forpligtet til efter anmodning fra skifteretten at give alle oplysninger af betydning for afgiftsberegningen.
Stk. 3. Nægter nogen af de i stk. 1 og 2 nævnte personer, selskaber, myndigheder m.fl. at give skifteretten eller told- og skattemyndighederne de ønskede oplysninger, eller er boopgørelse i privat skiftede boer ikke indsendt rettidigt, kan skatteministeren fremtvinge oplysningerne ved pålæg af dagbøder.
§ 33. Afgiften forfalder til betaling 4 uger efter, at der er givet den afgiftspligtige eller dennes repræsentant meddelelse om den beregnede afgift, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag eller en lørdag, anses betaling den følgende hverdag for rettidig.
Stk. 2. Renten efter stk. 1 afrundes opad til nærmeste kronebeløb, som kan deles med 10.
Stk. 3. Den afgiftspligtige kan ikke ved at klage over afgiftsberegningen eller værdiansættelsen unddrage sig forpligtelsen til at indbetale den forfaldne afgift. Hvis klagen medfører tilbagebetaling af afgift, ydes der den afgiftspligtige en rentegodtgørelse på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra betalingstidspunktet. Hvis klagen medfører en forhøjelse af afgiften, gælder stk. 1.
Stk. 4. Stk. 3, 2. og 3. pkt., gælder også, hvor en afgiftsberegning i øvrigt ændres.
Stk. 5. Rentegodtgørelse efter stk. 3 og stk. 4 er ikke indkomstskattepligtig for modtageren.
Stk. 6. Hvor betalingen kan ske afdragsvis efter § 11, stk. 1, forfalder første afdrag til betaling efter stk. 1, 1. pkt. Det næste afdrag forfalde et år efter det første og så fremdeles. Ved betalingen af de enkelte afdrag gælder i øvrigt reglerne i stk. 1 om betalingsfrist og om forrentning ved betaling efter fristens udløb.
Stk. 7. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan give den afgiftspligtige henstand med betalingen på betingelse af, at der betales renter med 1 pct. for hver påbegyndt måned, henstanden omfatter.
§ 33. Offentlige myndigheder, bestyrelser for pengeinstitutter, forsikringsselskaber, kreditforeninger, pensionskasser m.fl. og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber er forpligtet til uden betaling at meddele skifteretterne, eksekutorer, privatskiftende arvinger, anmeldelsespligtige, de kommunale skattemyndigheder og de statslige told- og skattemyndigheder alle oplysninger, som de er i besiddelse af, og som kan tjene som vejledning ved boafgifternes eller gaveafgiftens beregning.
Stk. 2. Eksekutorer, den efterlevende ægtefælle, arvinger, legatarer, de i § 10, stk. 4, nævnte fideikommisser og personer og de i § 10, stk. 5, nævnte selskaber m.fl. samt repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber er forpligtet til efter anmodning fra skifteretten at give alle oplysninger af betydning for afgiftsberegningen.
Stk. 3. Nægter nogen af de i stk. 1 og 2 nævnte personer, selskaber, myndigheder m.fl. at give skifteretten eller told- og skattemyndighederne de ønskede oplysninger, eller er boopgørelse i privat skiftede boer ikke indsendt rettidigt, kan skatteministeren fremtvinge oplysningerne ved pålæg af dagbøder.
§ 34. De anmeldelsespligtige efter § 10, stk. 5, skal tilrettelægge deres regnskaber således, at de afgivne oplysninger i anmeldelserne kan afstemmes med regnskabsføringen.
§ 34. De anmeldelsespligtige efter § 10, stk. 5, skal tilrettelægge deres regnskaber således, at de afgivne oplysninger i anmeldelserne kan afstemmes med regnskabsføringen.
Afsnit 2
Bestemmelser om klage, henstand m.v.
§ 34. Har skifteretten ikke inden 3 uger efter indbetalingsfristens udløb modtaget fyldestgørende oplysning om, at den skyldige afgift er betalt, eller fremgår det af de skifteretten forelagte oplysninger, at der er indbetalt for lidt, har skifteretten at drage omsorg for afgiftens inddrivelse.
Stk. 2. Selvskiftende arvinger er, eventuelt i forbindelse med afdødes med disse skiftende ægtefælle, med den af reglen i § 21, næstsidste stykke, følgende begrænsning, solidarisk ansvarlige for berigtigelsen af de afgiftebeløb, der vil være at erlægge i de af dem behandlede boer. Det fulde afgiftsbeløb kan derfor efter skifterettens valg inddrives hos en hvilken som helst af de pågældende.
Stk. 3. Udenlandske arvingers herværende repræsentanter, der alene eller i forening med her hjemmehørende arvinger måtte have overtaget en her hjemmehørende persons bo til privat skifte, er ligesom arvingerne og efter samme regler som disse ansvarlige for arveafgiftens berigtigelse.
Stk. 4. Når arvemidler eller andre efter denne lov afgiftspligtige midler udbetales en udlænding gennem en herværende repæsentant, er denne lige overfor det offentlige ansvarlig for afgiften af de pågældende midler. Udbetales deslige midler til en udlænding uden mellemmand her i riget, er den, af hvem midlerne udbetales, pligtig til at fradrage afgiftens beløb og er over for det offentlige ansvarlig for afgiftens rigtige indbetaling.
Stk. 5. Når ejendomme eller rettigheder, der har tilhørt en udlænding, og hvoraf skal svares arveafgift efter reglen i § 8, overgår til en anden udlænding, er det offentlige berettiget til at søge fyldestgørelse for afgiften i de pågældende ejendomme og rettigheder uden hensyn til de efter afgiftspligtens indtræden med hensyn til samme mulig trufne dispositioner.
§ 34 A. Skyldig arveafgift kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
§ 34. De anmeldelsespligtige efter § 10, stk. 5, skal tilrettelægge deres regnskaber således, at de afgivne oplysninger i anmeldelserne kan afstemmes med regnskabsføringen.
§ 35. Arvinger kan inden 6 uger efter, at de har modtaget skifterettens afgiftsberegning eller skønsmæssige ansættelse, klage over denne til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 2. Gavemodtager eller gavegiver kan inden 6 uger efter, at de har modtaget en ændret afgiftsberegning fra told- og skatteregionen, klage over denne til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 3. Den begunstigede i en forsikring kan inden 6 uger efter, at forsikringen er udbetalt, klage over afgiftsberegningen til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 4. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 3 måneder efter, at arvingen, gavemodtager eller gavegiver har modtaget afgørelsen.
Stk. 5. Klager over afgiftsberegningen har ikke opsættende virkning.
§ 35. Arvinger kan inden 6 uger efter, at de har modtaget skifterettens afgiftsberegning eller skønsmæssige ansættelse, klage over denne til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 2. Gavemodtager eller gavegiver kan inden 6 uger efter, at de har modtaget en ændret afgiftsberegning fra told- og skatteregionen, klage over denne til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 3. Den begunstigede i en forsikring kan inden 6 uger efter, at forsikringen er udbetalt, klage over afgiftsberegningen til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 4. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 3 måneder efter, at arvingen, gavemodtager eller gavegiver har modtaget afgørelsen.
Stk. 5. Klager over afgiftsberegningen har ikke opsættende virkning.
§ 35. Offentlige myndigheder såvel som bestyrerne af offentlige stiftelser, banker og lignende pengeinstitutter, der har båndlagte midler under bestyrelse, er pligtige at meddele vedkommende skifteret eller skatteministeren underretning om, når sådanne midler kommer til udbetaling, eller når der finder succession sted i indtægtsnydelsen af samme.
Stk. 2. Samme pligt påhviler bestyrerne af fideikommisser såvel som familielegater eller familiestiftelser, der falder ind under reglen i § 4 c, når der finder succession sted i besiddelse af fideikommisset eller i indtægtsnydelsen af pågældende legat eller stiftelse.
§ 35. Arvinger kan inden 6 uger efter, at de har modtaget skifterettens afgiftsberegning eller skønsmæssige ansættelse, klage over denne til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 2. Gavemodtager eller gavegiver kan inden 6 uger efter, at de har modtaget en ændret afgiftsberegning fra told- og skatteregionen, klage over denne til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 3. Den begunstigede i en forsikring kan inden 6 uger efter, at forsikringen er udbetalt, klage over afgiftsberegningen til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 4. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 3 måneder efter, at arvingen, gavemodtager eller gavegiver har modtaget afgørelsen.
Stk. 5. Klager over afgiftsberegningen har ikke opsættende virkning.
§ 36. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan give henstand med betaling af boafgifter og gaveafgift eller tillade afdragsvis betaling af afgifterne vedrørende fast ejendom her i landet eller i indtil 15 år for en erhvervsvirksomhed, når det skønnes rimeligt af hensyn til kapitalforholdene i virksomheden og dennes fortsatte beståen, samt for hovedaktionæraktier og -anparter. Der kan stilles krav om betryggende sikkerhed for afgifterne. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 6 pct. p.a.
Stk. 2. Den arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager skov, kan kræve, at der gives henstand m.v. efter stk. 1 for de på skoven hvilende boafgifter eller gaveafgift. Arvingen, legataren eller gavemodtageren hæfter for de boafgifter eller den gaveafgift, som der gives henstand m.v. for. Reglerne i § 20, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på den del af afgifterne, der er givet henstand m.v. for.
Stk. 3. Afhændes de aktiver, for hvilke der er givet henstand eller afdragsvis betaling med boafgifter eller gaveafgift, forfalder afgifterne eller de resterende afgifter til betaling senest 4 uger efter afhændelsen med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere.
Stk. 4. Afgår den arving, legatar eller gavemodtager, der har fået henstand m.v., ved døden, inden afgifterne er betalt, forfalder afgifterne eller de resterende afgifter ligeledes til betaling.
§ 36. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan give henstand med betaling af boafgifter og gaveafgift eller tillade afdragsvis betaling af afgifterne vedrørende fast ejendom her i landet eller i indtil 15 år for en erhvervsvirksomhed, når det skønnes rimeligt af hensyn til kapitalforholdene i virksomheden, og dennes fortsatte beståen, samt for hovedaktionæraktier og -anparter. Der kan stilles krav om betryggende sikkerhed for afgifterne. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 6 pct. p.a.
Stk. 2. Den arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager skov, kan kræve, at der gives henstand m.v. efter stk. 1 for de på skoven hvilende boafgifter eller gaveafgift. Arvingen, legataren eller gavemodtageren hæfter for de boafgifter eller den gaveafgift, som der gives henstand m.v. for. Reglerne i § 20, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse for den del af afgifterne, der er givet henstand m.v. for.
Stk. 3. Afhændes de aktiver, for hvilke der er givet henstand eller afdragsvis betaling med boafgifter eller gaveafgift, forfalder afgifterne eller de resterende afgifter til betaling senest 4 uger efter afhændelsen, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere.
Stk. 4. Afgår den arving, legatar eller gavemodtager, der har fået henstand m.v., ved døden, inden afgifterne er betalt, forfalder afgifterne eller de resterende afgifter ligeledes til betaling.
§ 36. Offentlige myndigheder, derunder skatteligningsmyndigheder, samt bestyrelser for banker, forsikringsselskaber, aktieselskaber, kreditforeninger, sparekasser og deslige, er forpligtet til uden betaling at meddele såvel skifteforvaltere som de øvrige myndigheder, hvem tilsynet med afgiftens berigtigelse påhviler, alle oplysninger, hvoraf de er i besiddelse, og som kan tjene til vejledning ved afgiftens beregning, såsom angående den formue, hvorefter en afdød har svaret formueskat, de hos banken eller sparekassen for afdøde personer indestående kapitaler, de på sådannes navn noterede obligationer eller aktier og deslige.
Stk. 2. Skifteforvaltere, herunder testamentseksekutorer, er derhos, når de har formodning om, at en afdød, af hvis efterladenskaber det påhviler dem at beregne arveafgiften, har ydet nogen forskud eller forstrækninger eller har indgået overenskomster eller foretaget overdragelser, hvoraf afgift bliver at svare efter reglerne i denne lov, berettigede til at afkræve den eller dem, til fordel for hvem de afgiftspligtige dispositioner formodes truffet, en skriftlig erklæring angående det pågældende forhold.
Stk. 3. Vægrer nogen sig ved at meddele de oplysninger eller erklæringer, som i medfør af denne lovs bestemmelser afæskes ham, bestemmer skatteministeren, hvis afgørelse i så henseende ikke kan påankes for domstolene, om de begærede oplysninger skal meddeles, eller den begærede erklæring afgives, og ministeren kan om fornødent fremtvinge begæringens opfyldelse ved pålæg af dagbøder.
§ 36. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan give henstand med betaling af boafgifter og gaveafgift eller tillade afdragsvis betaling af afgifterne vedrørende fast ejendom her i landet eller i indtil 15 år for en erhvervsvirksomhed, når det skønnes rimeligt af hensyn til kapitalforholdene i virksomheden og dennes fortsatte beståen, samt for hovedaktionæraktier og -anparter. Der kan stilles krav om betryggende sikkerhed for afgifterne. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 6 pct. p.a.
Stk. 2. Den arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager skov, kan kræve, at der gives henstand m.v. efter stk. 1 for de på skoven hvilende boafgifter eller gaveafgift. Arvingen, legataren eller gavemodtageren hæfter for de boafgifter eller den gaveafgift, som der gives henstand m.v. for. Reglerne i § 20, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på den del af afgifterne, der er givet henstand m.v. for.
Stk. 3. Afhændes de aktiver, for hvilke der er givet henstand eller afdragsvis betaling med boafgifter eller gaveafgift, forfalder afgifterne eller de resterende afgifter til betaling senest 4 uger efter afhændelsen med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere.
Stk. 4. Afgår den arving, legatar eller gavemodtager, der har fået henstand m.v., ved døden, inden afgifterne er betalt, forfalder afgifterne eller de resterende afgifter ligeledes til betaling.
§ 37. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 37. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Afsnit 3
Bestemmelser om renter, inddrivelse m.v.
§ 37. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten eller afgiftsberegningen, eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, eller
2) undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser og indberetninger, der er foreskrevet i denne lov.
Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.
§ 37. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 38. Er en endelig boopgørelse eller anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke indsendt rettidigt, jf. § 10 og § 26, eller er hele boafgiften, tillægsboafgiften eller gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. § 19 og § 30, skal der af afgifterne betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt eller afgifterne skulle have været betalt, og indtil opgørelse eller anmeldelse er modtaget eller afgifterne er betalt.
§ 38. Er en endelig boopgørelse eller anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke indsendt rettidigt, jf. § 10 og § 26, eller er hele boafgiften, tillægsboafgiften eller gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. § 19 og § 30, skal der af afgifterne betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt, eller afgifterne skulle have været betalt, og indtil opgørelse eller anmeldelse er modtaget, eller afgifterne er betalt.
§ 38. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 38. Er en endelig boopgørelse eller anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke indsendt rettidigt, jf. § 10 og § 26, eller er hele boafgiften, tillægsboafgiften eller gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. § 19 og § 30, skal der af afgifterne betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt eller afgifterne skulle have været betalt, og indtil opgørelse eller anmeldelse er modtaget eller afgifterne er betalt.
§ 39. Har skifteretten eller told- og skatteregionen ikke inden 3 uger efter betalingsfristens udløb modtaget skyldige boafgifter eller gaveafgift eller kun en del heraf, skal skifteretten eller told- og skatteregionen sørge for inddrivelse af afgifterne.
Stk. 2. Skyldige boafgifter kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos arvinger og legatarer efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3. Skyldige gaveafgifter kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos gavemodtager eller gavegiver efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
§ 39. Har skifteretten eller told- og skatteregionen ikke inden 3 uger efter betalingsfristens udløb modtaget skyldige boafgifter eller gaveafgift, eller kun en del heraf, skal skifteretten eller told- og skatteregionen sørge for inddrivelse af afgifterne.
Stk. 2. Skyldige boafgifter kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos arvinger og legatarer efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3. Skyldige gaveafgifter kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos gavemodtager eller gavegiver efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
§ 39. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 39. Har skifteretten eller told- og skatteregionen ikke inden 3 uger efter betalingsfristens udløb modtaget skyldige boafgifter eller gaveafgift eller kun en del heraf, skal skifteretten eller told- og skatteregionen sørge for inddrivelse af afgifterne.
Stk. 2. Skyldige boafgifter kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos arvinger og legatarer efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3. Skyldige gaveafgifter kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos gavemodtager eller gavegiver efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
§ 40. Afgiftsbeløb, som forsikringsselskaber, pengeinstitutter, pensionskasser m.fl. og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber hæfter for efter § 20, stk. 6, kan inddrives ved udpantning efter lovgivningens almindelige regler om udpantning for skyldige skatter.
Stk. 2. Når aktiver omfattet af § 9, stk. 2, afhændes af en udlænding, inden boafgifterne er betalt, kan det offentlige søge fyldestgørelse for afgifterne i de pågældende aktiver.
§ 40. Afgiftsbeløb, som forsikringsselskaber, pengeinstitutter, pensionskasser m.fl. og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber hæfter for efter § 20, stk. 6, kan inddrives ved udpantning efter lovgivningens almindelige regler om udpantning for skyldige skatter.
Stk. 2. Når aktiver omfattet af § 9, stk. 2, afhændes af en udlænding, inden boafgifterne er betalt, kan det offentlige søge fyldestgørelse for afgifterne i de pågældende aktiver.
Afsnit 4
Straffebestemmelser
§ 40. Sager om overtrædelserne behandles som politisager. De retsmidler, der er fastsat i kapitel 68, 69, 71 og 72 i lov om rettens pleje, anvendes i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.
§ 40. Afgiftsbeløb, som forsikringsselskaber, pengeinstitutter, pensionskasser m.fl. og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber hæfter for efter § 20, stk. 6, kan inddrives ved udpantning efter lovgivningens almindelige regler om udpantning for skyldige skatter.
Stk. 2. Når aktiver omfattet af § 9, stk. 2, afhændes af en udlænding, inden boafgifterne er betalt, kan det offentlige søge fyldestgørelse for afgifterne i de pågældende aktiver.
§ 41. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier eller nægter at give oplysninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten eller afgiftsberegningen eller
2) undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser m.v., der er foreskrevet i denne lov.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage staten afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.
§ 41. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier eller nægter at give oplysninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten eller afgiftsberegningen eller
2) undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser m.v., der er foreskrevet i denne lov.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage staten afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.
§ 41. Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 41. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier eller nægter at give oplysninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten eller afgiftsberegningen eller
2) undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser m.v., der er foreskrevet i denne lov.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage staten afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.
§ 42. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 42. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 42. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om boets og den afgiftspligtiges opgørelser og anmeldelser og om indberetninger fra skifteretterne og eksekutorerne samt om afgiftens beregning, berigtigelse og opkrævning, herunder om skifteretternes og eksekutorernes medvirken.
§ 42. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 43. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
§ 43. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Afsnit 5
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 43. (Bestemmelsen er udgået, jf. lov nr. 52 af 4. marts 1964).
III
Om afgift af gave
§ 43. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
§ 44. Loven træder i kraft den 1. juli 1995 og finder anvendelse på boer og anmeldelser vedrørende personer, som afgår ved døden efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser vedrørende successioner, som indtræder efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser vedrørende en efterlevende ægtefælles ægteskab, som indgås efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser om udbetaling af arv fra uskiftet bo, der finder sted efter lovens ikrafttræden, på skifte af uskiftede boer, hvor begæring om skifte indgives efter lovens ikrafttræden, og på gaver, som modtages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer. For arveerhvervelser m.v., hvor afgiftspligten er indtrådt før lovens ikrafttræden, og for gaver, som er modtaget inden dette tidspunkt, finder de hidtil gældende regler dog fortsat anvendelse.
§ 44. Loven træder i kraft den 1. juli 1995 og finder anvendelse på boer og anmeldelser vedrørende personer, som afgår ved døden efter lovens ikrafttræden, anmeldelser vedrørende successioner, som indtræder efter lovens ikrafttræden, anmeldelser vedrørende en efterlevende ægtefælles ægteskab, som indgås efter lovens ikrafttræden, anmeldelser om udbetaling af arv fra uskiftet bo, der finder sted efter lovens ikrafttræden, på skifte af uskiftede boer, hvor begæring om skifte indgives efter lovens ikrafttræden, og på gaver, som modtages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer. For arveerhvervelser m.v., hvor afgiftspligten er indtrådt før lovens ikrafttræden, og for gaver, som er modtaget inden dette tidspunkt, finder de hidtil gældende regler dog fortsat anvendelse.
§ 44. Samme afgift som af arv svares af gaver, der ydes til den med giveren samlevende ægtefælle, for så vidt gaven bliver fuldstændigt særeje, til hans afkom, stedbørn og disses afkom, barns eller stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede eller fraskilte), afdødt barns eller stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede eller fraskilte) samt til hans forældre, stedforældre og bedsteforældre, hvad enten gaven gives som arveforskud eller ej. Ved afgiftsberegningen sidestilles adoptivforhold med ægte slægtskabsforhold. Afgift erlægges også for gaver, der fremkommer ved køb eller anden retshandel, hvor modtageren ikke har ydet fuldt vederlag.
Stk. 2. Afgiften betales under et for alt, hvad der i et kalenderår er ydet til hver enkelt af de pågældende personer. Der skal dog ikke betales afgift af beløb på ikke over 14.000 kr. årlig til et barns eller stedbarns ægtefælle og beløb på ikke over 20.000 kr. årlig til de øvrige personer omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Afgiftsfri er
1) Underhold i yderens hjem eller på hospital, i plejehjem eller lignende.
2) Gaver, der ydes til afkom samt stedbørn og disses afkom til personlig benyttelse og brug, bestående af møbler og andet udstyr, for så vidt den samlede værdi af, hvad der i et kalenderår er ydet, ikke overstiger 5.000 kr. I modsat fald er det overskydende afgiftspligtigt.
3) Beløb, der senest den 31. december 1993 indbetales på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing, og beløb, der senest den 31. december 1993 opspares i henhold til en boligsparekontrakt efter lov om boligsparekontrakter.
Stk. 4. Det er uden afgiftsmæssig betydning, om de i stk. 2 og stk. 3, nr. 2, nævnte gavebeløb gives af fælleseje, skilsmissesæreje eller særeje, og om de indgår i modtagerens fælleseje, skilsmissesæreje eller særeje.
Stk. 5. De her givne regler kommer også til anvendelse på gaver, hvoraf giveren har forbeholdt sig nytten eller brugen, når indtægts- eller brugsnydelsen ophører inden giverens død.
Stk. 6. Passivposter, der fastsættes efter kildeskattelovens § 33 D til udligning af gavemodtagerens eventuelle fremtidige skattetilsvar, fradrages inden gaveafgiftsberegningen. Beregningen af passivposter foretages af den told- og skatteregion, hvortil gaveanmeldelsen skal indgives.
§ 44 A. Afgiftspligt efter § 44 foreligger, hvis enten giver eller modtager har hjemsted her i landet. Uanset hvor giver og modtager har hjemsted, foreligger der dog afgiftspligt, hvis gaven består af sådanne formuegoder, som er nævnt i § 8, stk. 1, litra a.
§ 44. Loven træder i kraft den 1. juli 1995 og finder anvendelse på boer og anmeldelser vedrørende personer, som afgår ved døden efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser vedrørende successioner, som indtræder efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser vedrørende en efterlevende ægtefælles ægteskab, som indgås efter lovens ikrafttræden, på anmeldelser om udbetaling af arv fra uskiftet bo, der finder sted efter lovens ikrafttræden, på skifte af uskiftede boer, hvor begæring om skifte indgives efter lovens ikrafttræden, og på gaver, som modtages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer. For arveerhvervelser m.v., hvor afgiftspligten er indtrådt før lovens ikrafttræden, og for gaver, som er modtaget inden dette tidspunkt, finder de hidtil gældende regler dog fortsat anvendelse.
§ 45. De i § 22 nævnte beløb for afgiftsfri gaver finder også anvendelse på gaver til gaveafgiftspligtige personer efter denne lov, som modtages i perioden 1. juli 1995 til 31. december 1995. Hvis modtageren har modtaget gaver fra samme gavegiver i perioden 1. januar 1995 til 30. juni 1995, nedsættes de afgiftsfri beløb efter § 22 dog med et beløb svarende til de i denne periode modtagne gaver, som har været afgiftsfri efter § 44, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, i lov om afgift af arv og gave. Dette gælder, uanset om gavebeløbene er givet af fælleseje, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, og uanset om de er indgået i modtagerens fælleseje, skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje.
Stk. 2. Gaver, som i perioden 1. januar 1995 til 30. juni 1995 er givet af fælleseje, og hvor gavemodtager vælger at benytte de regler for gaveafgift, der var gældende før 1. januar 1995, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 1119 af 21. december 1994 om ændring af lov om afgift af arv og gave og forskellige skattelove. (Lempelse af generationsskifteafgifter m.v.), anses ved anvendelsen af de i stk. 1 nævnte regler for givet med halvdelen af hver ægtefælle.
§ 45. De i § 22 nævnte beløb for afgiftsfri gaver finder også anvendelse på gaver til gaveafgiftspligtige personer efter denne lov, som modtages i perioden 1. juli 1995 til 31. december 1995. Hvis modtageren har modtaget gaver fra samme gavegiver i perioden 1. januar 1995 til 30. juni 1995, nedsættes de afgiftsfri beløb efter § 22 dog med et beløb svarende til de i denne periode modtagne gaver, som har været afgiftsfri efter § 44, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, i lov om afgift af arv og gave. Dette gælder, uanset om gavebeløbene er givet af fælleseje, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, og uanset om de er indgået i modtagerens fælleseje, skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje.
Stk. 2. Gaver, som i perioden 1. januar 1995 til 30. juni 1995 er givet af fælleseje, og hvor gavemodtager vælger at benytte de regler for gaveafgift, der var gældende før 1. januar 1995, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 1119 af 21. december 1994, anses ved anvendelsen af de i stk. 1 nævnte regler for givet med halvdelen af hver ægtefælle.
§ 45. Afgiftspligten indtræder efter udløbet af det kalenderår, i hvilket gaven er ydet; har giveren forbeholdt sig indtægts- eller brugsnydelse, dog først ved ophøret af denne ret. Giveren og modtageren er forpligtet til senest den 15. maj derefter at indgive anmeldelse om gaven med de til afgiftsberegningen fornødne oplysninger. Skatteministeren kan, hvor forholdene måtte tale derfor, fastsætte en længere frist. Anmeldelsen skal afgives på tro og love og affattes i overensstemmelse med et af skatteministeren foreskrevet skema. Indgives anmeldelse ikke inden den foreskrevne frist, erlægges afgiften med dens dobbelte beløb.
§ 45. De i § 22 nævnte beløb for afgiftsfri gaver finder også anvendelse på gaver til gaveafgiftspligtige personer efter denne lov, som modtages i perioden 1. juli 1995 til 31. december 1995. Hvis modtageren har modtaget gaver fra samme gavegiver i perioden 1. januar 1995 til 30. juni 1995, nedsættes de afgiftsfri beløb efter § 22 dog med et beløb svarende til de i denne periode modtagne gaver, som har været afgiftsfri efter § 44, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, i lov om afgift af arv og gave. Dette gælder, uanset om gavebeløbene er givet af fælleseje, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, og uanset om de er indgået i modtagerens fælleseje, skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje.
Stk. 2. Gaver, som i perioden 1. januar 1995 til 30. juni 1995 er givet af fælleseje, og hvor gavemodtager vælger at benytte de regler for gaveafgift, der var gældende før 1. januar 1995, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 1119 af 21. december 1994 om ændring af lov om afgift af arv og gave og forskellige skattelove. (Lempelse af generationsskifteafgifter m.v.), anses ved anvendelsen af de i stk. 1 nævnte regler for givet med halvdelen af hver ægtefælle.
§ 46. Ved skifte af et uskiftet bo efter denne lovs ikrafttræden, hvor førstafdøde er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, fratrækkes ved beregning af boafgifterne det fulde bundfradrag efter § 6 i førstafdødes boslod uden hensyn til, om en del af fællesboet eller førstafdødes særeje er skiftet før lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Afgiftspligten bortfalder ved lovens ikrafttræden for en efterlevende ægtefælle, der efter lov om afgift af arv og gave § 14 A har fået udsættelse med afgiftspligtens indtræden.
§ 46. Ved skifte af et uskiftet bo efter denne lovs ikrafttræden, hvor førstafdøde er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, fratrækkes ved beregning af boafgifterne det fulde bundfradrag efter § 6 i førstafdødes boslod uden hensyn til, om en del af fællesboet eller førstafdødes særeje er skiftet før lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Afgiftspligten bortfalder ved lovens ikrafttræden for en efterlevende ægtefælle, der efter lov om afgift af arv og gave § 14 A har fået udsættelse med afgiftspligtens indtræden.
§ 46. Afgiften påhviler gavemodtageren. Over for statskassen hæfter giveren dog solidarisk med modtageren for betalingen. Afgiften forfalder til betaling 4 uger efter, at der er givet modtageren og giveren meddelelse om afgiftsberegningen, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere.
§ 46. Ved skifte af et uskiftet bo efter denne lovs ikrafttræden, hvor førstafdøde er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, fratrækkes ved beregning af boafgifterne det fulde bundfradrag efter § 6 i førstafdødes boslod uden hensyn til, om en del af fællesboet eller førstafdødes særeje er skiftet før lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Afgiftspligten bortfalder ved lovens ikrafttræden for en efterlevende ægtefælle, der efter lov om afgift af arv og gave § 14 A har fået udsættelse med afgiftspligtens indtræden.
§ 47. Har den længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, før lovens ikrafttræden udbetalt en del af arven efter førstafdøde, skal den udbetalte arv medregnes til den afgiftspligtige arvebeholdning, når boet skiftes.
§ 47. Har den længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, før lovens ikrafttræden udbetalt en del af arven efter førstafdøde, skal den udbetalte arv medregnes til den afgiftspligtige arvebeholdning, når boet skiftes.
§ 47. Arvinger er, hvad enten boet behandles offentligt eller privat, under ansvar efter § 37 pligtige at give oplysning om de gaver af den her omhandlede art, som afdøde dem bekendt måtte have ydet eller modtaget. Skifteforvaltere, herunder testamentseksekutorer, har, hvor forholdene giver anledning dertil, at affordre arvingerne i de boer, hvori de foretager arveafgiftsberegning, de nævnte oplysninger. Viser det sig herefter, at anmeldelse om den afgiftspligtige disposition ikke er sket, bliver afgiften at forhøje til det tredobbelte. De herefter skyldige beløb tilsvares af parternes bo eller arvinger.
§ 47. Har den længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, før lovens ikrafttræden udbetalt en del af arven efter førstafdøde, skal den udbetalte arv medregnes til den afgiftspligtige arvebeholdning, når boet skiftes.
§ 48. En arv, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, og som ikke er afgiftsberigtiget, og brugs- og indtægtsnydelser af sådan arv, som indtræder efter denne lovs ikrafttræden, afgiftsberigtiges efter de regler, der var gældende ved arveladerens død.
Stk. 2. Er afgiftspligten af arveerhvervelser, der er gjort afhængige af visse betingelsers indtræden, indtrådt før denne lovs ikrafttræden, afgiftsberigtiges arven, når betingelserne indtræder, efter de regler, der var gældende ved arveladers død.
Stk. 3. Er gaver, der er gjort afhængige af visse betingelsers indtræden, ydet før denne lovs ikrafttræden, afgiftsberigtiges gaven, når betingelserne indtræder, efter de regler, der var gældende, da gaven blev ydet.
§ 48. En arv, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, og som ikke er afgiftsberigtiget, og brugs- og indtægtsnydelser af sådan arv, som indtræder efter denne lovs ikrafttræden, afgiftsberigtiges efter de regler, der var gældende ved arveladerens død.
Stk. 2. Er afgiftspligten af arveerhvervelser, der er gjort afhængige af visse betingelsers indtræden, indtrådt før denne lovs ikrafttræden, afgiftsberigtiges arven, når betingelserne indtræder, efter de regler, der var gældende ved arveladers død.
Stk. 3. Er gaver, der er gjort afhængige af visse betingelsers indtræden, ydet før denne lovs ikrafttræden, afgiftsberigtiges gaven, når betingelserne indtræder, efter de regler, der var gældende, da gaven blev ydet.
§ 48. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler med hensyn til afgiftens beregning og berigtigelse, derunder, hvilke myndigheder anmeldelsen skal indgives til, og af hvem beregningen skal foretages. Skatteministeren er bemyndiget til, hvor omstændighederne måtte tale derfor, at eftergive eller nedsætte de i §§ 45 og 47 foreskrevne afgiftsforhøjelser.
Stk. 2. Bortset fra § 7, § 8, § 9, stk. 1, § 11, stk. 1, § 12, § 21, stk. 4, 3. pkt., og § 33, stk. 1, 1. pkt., gælder afsnit II også for afgiften af gave, for så vidt reglerne efter deres indhold er anvendelige. Ved anvendelse af reglen i § 21, stk. 4, 2. pkt., tages hensyn til de for hvert kalenderår afgiftspligtige gavebeløb.
IV
§ 48 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 48. En arv, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, og som ikke er afgiftsberigtiget, og brugs- og indtægtsnydelser af sådan arv, som indtræder efter denne lovs ikrafttræden, afgiftsberigtiges efter de regler, der var gældende ved arveladerens død.
Stk. 2. Er afgiftspligten af arveerhvervelser, der er gjort afhængige af visse betingelsers indtræden, indtrådt før denne lovs ikrafttræden, afgiftsberigtiges arven, når betingelserne indtræder, efter de regler, der var gældende ved arveladers død.
Stk. 3. Er gaver, der er gjort afhængige af visse betingelsers indtræden, ydet før denne lovs ikrafttræden, afgiftsberigtiges gaven, når betingelserne indtræder, efter de regler, der var gældende, da gaven blev ydet.
§ 49. Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet en gave, hvoraf giver har forbeholdt sig indtægterne eller nytten for sin livstid eller for et tidsrum, skal der betales gaveafgift efter denne lov eller indkomstskat af gaven, når rente- eller brugsnydelsen ophører, uanset om dette sker, medens giver lever eller først ved dennes død.
§ 49. Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet en gave, hvoraf giver har forbeholdt sig indtægterne eller nytten for sin livstid eller for et tidsrum, skal der betales gaveafgift efter denne lov eller indkomstskat af gaven, når rente- eller brugsnydelsen ophører, uanset om dette sker, medens giver lever eller først ved dennes død.
§ 49. Denne lov træder i kraft den 1. april 1922.
Stk. 2. Regeringen bemyndiges til ved kongelig anordning at sætte denne lov i kraft på Færøerne med de lempelser, som ifølge disse øers særlige forhold måtte findes hensigtsmæssige.
Efter 2. behandling den 30. maj 1995
Afsnit I
Afgift af dødsboer m.v.
§ 49. Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet en gave, hvoraf giver har forbeholdt sig indtægterne eller nytten for sin livstid eller for et tidsrum, skal der betales gaveafgift efter denne lov eller indkomstskat af gaven, når rente- eller brugsnydelsen ophører, uanset om dette sker, medens giver lever eller først ved dennes død.
§ 50. Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet forskud på forventet arv til en person, der ikke er omfattet af § 22, skal der ved givers død betales gaveafgift med 36,25 pct. af forskuddet.
§ 50. Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet forskud på forventet arv til en person, der ikke er omfattet af § 22, skal der ved givers død betales gaveafgift med 36,25 pct. af forskuddet.
§ 50. Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet forskud på forventet arv til en person, der ikke er omfattet af § 22, skal der ved givers død betales gaveafgift med 36,25 pct. af forskuddet.
§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Indledning.
Forslaget fremsættes som led i aftalen om finansloven for 1995 mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Ved lovforslaget foreslås afgifterne ved arv og gaver markant lempet. Den nuværende arve- og gaveafgiftslov foreslås ophævet og afløst af en ny bo- og gaveafgiftslov.
Den nuværende arve- og gaveafgiftslov er for arveafgiftens vedkommende fra 1908 og for gaveafgiftens vedkommende fra 1922. De væsentligste ændringer af loven i de følgende mere end 70 år har bestået i forhøjelser af afgiftssatserne i 1947 og 1972, lempelser af ægtefællebeskatningen i 1969 og 1976, lempelse for samlevende søskende og andre samlevende personer i henholdsvis 1972 og 1986, afgiftsfritagelse i 1991 for almennyttige institutioner - samt de i december måned 1994 gennemførte ændringer.
Arve- og gaveafgiftsreglerne er i deres nuværende udformning i vidt omfang både komplekse og utidssvarende. På den baggrund blev der i 1994 nedsat en arbejdsgruppe i Skatteministeriet, som skulle gennemgå generationsskifteafgifterne med henblik på at udarbejde en ny og tidssvarende afgiftslov.
Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde i marts måned i år. Gruppen har i sin rapport bl.a. peget på en række ændringer, som burde gennemføres i forbindelse med en eventuel ny arveafgiftslov. Samtidig peges dog også på, at der ville være en lang række fordele forbundet med at ændre afgiftsprincippet fra det nuværende arveafgiftsprincip, hvor afgiften pålægges den enkelte arving, til et boafgiftsprincip, hvor afgiften pålægges boet som sådant.
Det er dette princip, som er lagt til grund for dette lovforslag, ligesom lovforslaget i øvrigt i vidt omfang bygger på de betragtninger og forslag, som arbejdsgruppen er fremkommet med.
II. Finanslovsaftalen.
Ved finanslovsaftalen for 1995 mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti blev det besluttet at foretage ændringer af arve- og gaveafgiftsområdet, der sikrer en modernisering af reglerne, lavere satser og en afgørende lettelse af generationsskiftet i erhvervslivet.
Der blev i den forbindelse afsat 750 mill. kr. på årsbasis til lempelser på området.
Heraf blev de 250 mill. kr. afsat til ændringer, som fik virkning allerede fra 1. januar 1995.
Derudover blev der aftalt forhandlinger om anvendelsen af de øvrige 500 mill. kr., når Skatteministeriet havde afgivet den tidligere nævnte rapport om generationsskifteafgifter tidligt i 1995. Lovforslaget er en udmøntning af resultatet af disse forhandlinger.
III. Ændringer pr. 1. januar 1995.
Med virkning fra 1. januar 1995 gennemførtes ved lov nr. 1119 af 21. december 1994 en række omlægninger af reglerne vedrørende afgift af arv og gaver.
Der skete således en forenkling af afgiftsskalaerne, visse bundgrænser blev forhøjet, og visse afgiftssatser blev nedsat. Bl.a. blev grænsen for de årlige afgiftsfrie gaver mellem forældre og børn forhøjet fra 8.000 kr. til 20.000 kr.
Sigtet med ændringerne - lettelser af bl.a. generationsskiftet i erhvervslivet - videreføres og forstærkes i de i dette lovforslag indeholdte forslag til ændringer af afgifterne ved arv og gaver.
Ved lovgivningen i december måned 1994 indførtes endvidere passivposter ved gaveafgiftsberegningen i situationer, hvor en erhvervsvirksomhed overdrages til den nærmeste familie i levende live under anvendelse af reglerne om skattemæssig succession.
Samtidig begrænsedes ved arv mulighederne for skattemæssig succession i aktiver af større værdi end arvelodden (såkaldt overskydende succession eller arvingskøb), således at successionsadgangen ud over arvelodden kun gælder for arvinger inden for den nærmeste familie.
Disse ændringer videreføres under det kommende afgiftssystem. Sidstnævnte ændring har i øvrigt først virkning fra 1. juli 1995, dvs. fra samme tidspunkt som de foreslåede markante nedsættelser af generationsskifteafgifterne.
IV. Lovforslagets indhold.
Lovforslaget går ud på følgende
En boafgift i stedet for en arveafgift.
Det foreslås, at det nuværende arve- og gaveafgiftssystem erstattes af et betydeligt enklere regelsæt baseret på et boafgiftssystem.
Den nuværende arveafgift er karakteriseret ved, at afgiften beregnes efter progressive skalaer af den arv, der tilfalder den enkelte arving. En boafgift er derimod karakteriseret ved, at afgiften beregnes under et af den samlede arvebeholdning, som en afdød person efterlader sig.
En boafgift er derfor enklere, både for arvingerne og for myndighederne.
Boafgiften skal beregnes som en proportional afgift på 15 pct. af den del af boets værdier, der overstiger 180.000 kr.
Det ændrede afgiftssystem medfører, at arv til de personer, der i dag omfattes af afgiftsklasse A, alene pålægges boafgiften på 15 pct. Det vil sige arv til børn og stedbørn og disses afkom, plejebørn i visse situationer, afdødt barns eller stedbarns ægtefælle, personer, der har boet sammen med afdøde i mindst to år før dødsfaldet, samt forældre. Eventuel arv til en frasepareret og fraskilt ægtefælle pålægges også kun boafgift.
Efter de gældende regler pålægges arv til arvinger i afgiftsklasse A afgift på op til 32 pct. Der er således tale om mere end en halvering af den maksimale afgiftssats for denne kreds af arvinger.
Den markante nedsættelse af afgiften for bl.a. arv til børn vil være af meget stor betydning for generationsskifte af erhvervsvirksomheder.
Arv til alle andre arvinger end dem, der er omfattet af den nuværende arveafgiftsklasse A, pålægges tillige en proportional tillægsboafgift på 25 pct. Tillægsboafgiften beregnes efter fradrag af boafgiften, således at den effektive sats maksimalt bliver 36,25 pct. Til denne kreds hører bl.a. søskende, svigerbørn og bedsteforældre. Det samme gælder selskaber, stiftelser, fonde etc., bortset fra almenvelgørende og almennyttige institutioner m.v., som fortsat fritages for afgift af arv.
Også for den kreds af arvinger, der efter de gældende regler hører til afgiftsklasse B, vil der således være tale om en meget markant nedsættelse af den maksimale afgiftssats - fra 64 pct. til de nævnte 36,25 pct. Ses de nye regler i forhold til arve- og gaveafgiftsloven før ændringen i december 1994, nedsættes afgiften for personer omfattet af de da gældende afgiftsklasser B og C fra henholdsvis 80 pct. og 90 pct.
Ægtefæller.
Efter de gældende regler er arv til den efterlevende ægtefælle ud over 100.000 kr. afgiftspligtig. Et tilsvarende beløb kan en gang afgiftsfrit som gave overføres mellem samlevende ægtefæller. Gaver udover dette beløb er afgiftspligtige, med fradrag af det årlige afgiftsfri beløb, når de gives til ægtefællens fuldstændige særeje.
Det foreslås helt at fritage samlevende ægtefæller for afgift. Herved afgiftsfritages også generelt forsikrings- og pensionsbeløb, der tilfalder en efterlevende ægtefælle.
Ægtefæller anses for fremtiden som to selvstændige arveladere og to selvstændige arvinger, uanset om de har formuefællesskab, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje. Herved bliver det uden betydning for afgiftsberegningen, om en arv stammer fra eller indgår i et fælleseje eller et særeje. Dette modvirker afgiftsbetingede formueopdelinger og overdragelser.
Dette svarer til det principskifte, der gennemførtes for så vidt angår gaver ved ændringen af arve- og gaveafgiftsloven i december måned 1994.
Gaveafgift.
Gaveafgiften omlægges til en proportional afgift på 15 pct. af gaver ud over 40.000 kr. årligt for gaver til hver af de nuværende gaveafgiftspligtige personer omfattet af afgiftsklasse A. Det vil sige for gaver til forældre, børn og stedbørn og disses afkom, samt til afdødt barns eller stedbarns ægtefælle.
Ægtefæller anses som to selvstændige gavegivere og gavemodtagere. Det vil sige, at de hver kan give f.eks. et barn og barnebarn 40.000 kr. årligt afgiftsfrit.
Den nuværende mulighed for at give afgiftsfri møbelgaver på indtil 5.000 kr. pr. år ophæves samtidigt.
For gaver til gaveafgiftspligtige modtagere i den nuværende arveafgiftsklasse B betales der en gaveafgift på 36,25 pct. for gaver udover 40.000 kr. Det vil sige gaver til svigerbørn, stedforældre og bedsteforældre. Svigerbørn kan dog kun årligt afgiftsfrit modtage 14.000 kr.
Regulering af beløbsgrænser.
Det har ofte været kritiseret, at beløbsgrænserne for bl.a. afgiftsfrie gaver i modsætning til de fleste andre beløbsgrænser i skattelovgivningen er faste og altså ikke reguleres i takt med lønudviklingen i samfundet. Det foreslås derfor, at den nye boafgiftslovs beløbsgrænser skal reguleres efter samme princip som de øvrige beløbsgrænser i skattelovgivningen.
Andre ændringer
Af andre ændringer, som foreslås i lovforslaget, kan nævnes
- For den del af en arv eller gave, der udgøres af skov, ændres de nuværende muligheder for efter ansøgning at få henstand eller en afdragsordning med hensyn til afgiften til et egentligt retskrav.
- Forsikringer og pensionsordninger med løbende udbetalinger, der tilfalder arveladers børn under 24 år, friholdes for afgift.
- Pensionsopsparingsinstitutionerne skal for fremtiden tilbageholde afgiften af afgiftspligtige forsikringer og pensionsordninger, som kommer til udbetaling i forbindelse med arveladers død, og som udbetales til en begunstiget uden om dødsboet.
- Rente- og brugsrettigheder af en kapital, som skal tilfalde en anden end rentenyderen, friholdes for afgift. Selve kapitalen indgår fuldt ud ved beregningen af bo- og tillægsboafgiften. Tilsvarende gælder ved gaveoverdragelser.
- Arvinger, som ønsker at skifte privat, og som ikke alle er bosat her i landet, skal inden boets udlevering stille sikkerhed for afgiften.
- Den begrænsede afgiftspligt i tilfælde, hvor arvelader ved sin død havde hjemting i udlandet, udvides fra at omfatte fast ejendom beliggende her i landet, til at omfatte tilbehør til fast ejendom samt formue tilknyttet et fast driftssted her i landet. I tilfælde, hvor arvelader ved sin død havde hjemting her i landet, udvides adgangen til nedslag med betalt udenlandsk bo- eller arveafgift i de beregnede danske boafgifter til gengæld til at omfatte i udlandet beliggende fast ejendom, herunder tilbehør, og formue knyttet til et fast driftssted beliggende i udlandet. Tilsvarende ændringer foreslås i relation til gaveafgiften.
Ikrafttrædelse
De ændrede regler skal gælde for boer og anmeldelser vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. juli 1995 eller senere.
For gaver skal de ændrede regler gælde for gaver, der modtages den 1. juli 1995 eller senere.
For arv efter personer, der er afgået ved døden før 1. juli 1995, og for gaver ydet før denne dato skal de nuværende regler for beregning af arve- og gaveafgift fortsat gælde.
V. Økonomiske virkninger
1. Indledning
Med decemberlovgivningen i 1994 blev 1. etape af lempelsen af arve- og gaveafgiften iværksat, hvor det især var de fjernere arvinger i tidligere klasse B og C (søskende m.v. og andre), der blev tilgodeset. Af den samlede lettelse på ca. 255 mill. kr. faldt ca. 60 pct. i disse klasser.
Med dette lovforslag gennemføres 2. etape af finanslovsaftalen for 1995 på yderligere 500 mill. kr. Udmøntningen er målrettet mod erhvervslivets generationsskifte ved, at lempelserne hovedsagelig tilfalder nære slægtninge i næste generation, nemlig børn og børnebørn (klasse A), jf. afsnit 5 om erhvervsøkonomiske virkninger. Over 500 mill. kr. af den samlede afgiftsreduktion på 750 mill. kr. tilfalder boer med en bobeholdning over 500.000 kr., hvor erhvervsvirksomhederne typisk befinder sig.
Nedenfor er vist lovforslagets hovedelementer
--------------------------------------------------------------------- Boafgift: Afgiftssats .................... 15 pct. Bundfradrag: 180.000 kr. Tillægsboafgift på klasse B-lodder ....................... 25 pct. Almennyttige institutioner og stat ........................ 0 pct. Ikke-almennyttige institutioner betaler afgift som klasse B-lodder Ægtefæller fritages for bo- og gaveafgift. Ægtefæller anses som selvstændige arveladere og arvinger. Gaveafgift: Afgiftssats klasse A-gaver ..... 15 pct. Bundfradrag: 40.000 kr. Afgiftssats klasse B-gaver .. 36,25 pct. Bundfradrag: 40.000 kr., svigerbørn dog 14.000 kr. Afgiftsfri møbelgaver på indtil 5.000 kr. årligt ophæves. Beløbsgrænserne reguleres årligt efter personskattelovens § 20. ---------------------------------------------------------------------
Note: Beregningerne over virkningerne omfatter de elementer, der er vist i boksen. Det har i beregningerne over lovforslagets virkninger ikke været muligt at tage hensyn til visse særlige områder som f.eks. ændringen i beskatningen af rentenydelsesrettigheder og -kapitaler. Disse ændringer antages i provenumæssig sammenhæng at være små, og der er i det følgende set bort herfra.
I tabel 1 er med baggrund i Skatteministeriets undersøgelse af arve- og gaveafgiften for 1994, jf. bilag 3, skønnet over provenuet af arve- og gaveafgiften før og efter udmøntningen af finanslovsaftalen.
Tabel 1. Arve- og gaveafgift. 1995-niveau.
--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. Årligt provenu ved uændrede 1994-regler ................... 2.400 1. etape af finanslovsaftalen for 1995 .................... - 255 2. etape af finanslovsaftalen for 1995 .................... - 500 Forventet årligt afgiftsprovenu efter udmøntning af finanslovsaftalen ......................................... 1.645 ---------------------------------------------------------------------
Målt i forhold til 1994-reglerne (gamle regler) skønnes provenuet af arve- og gaveafgiften således reduceret med ca. 755 mill. kr. årligt.
I det følgende afsnit 2 er vist, hvorledes de samlede provenuændringer ifølge 1. og 2. etape af udmøntningen er fordelt på arveklasser, mens afsnit 3 og 4 viser virkningerne af lovforslaget for henholdsvis arve- og gaveafgiften målt i forhold til de gamle 1994-regler.
I bilag 1 er vist eksempler på virkningen af lovforslaget for arvinger i klasse A og B, i bilag 2 er vist de gamle arve- og gaveafgiftsskalaer og skalaerne pr. 1. januar 1995, mens der i bilag 3 er vist nogle hovedresultater af Skatteministeriets undersøgelse af arve- og gaveafgiften for 1994.
2. Provenuændringer
Den afgiftspligtige arvebeholdning opgøres efter lovforslaget med visse tilpasninger som efter gældende regler dog således, at arv til ægtefæller udgår af grundlaget som følge af lovforslagets regler om, at arv og gave mellem ægtefæller ikke længere skal afgiftsbelægges.
Hver ægtefælle anses endvidere som selvstændig arvelader, hvilket medfører, at et uskiftet bo ved længstlevende ægtefælles død skal opdeles i to dele med hver sit bundfradrag. Herved imødegås de seneste års afgiftstænkning gennem særlige formueopdelinger i ægteskaber.
Provenuskønnene og beregningen af forslagets virkninger er behæftet med en vis usikkerhed og er foretaget med udgangspunkt i uændret adfærd med hensyn til arveladers og gavegivers dispositioner. Med ændret adfærd kan afgiftsreduktionerne blive større. Et gaveafgiftssystem med et relativt stort bundfradrag for hver gavegiver, en proportional lav afgiftssats og ingen kumulering af gavebeløbene indebærer incitamenter til ændrede dispositioner.
Det er vanskeligt at anslå, i hvilken takt provenutabet vil slå igennem, men det vil antagelig først ske i løbet af et par år, idet lovændringen vedrørende arv omfatter boer, hvor dødsfaldet sker efter den 1. juli 1995. Reduktionen af gaveafgiften, der har virkning for gaver ydet efter 1. juli 1995, slår først igennem på provenuet i 1996, idet gaveafgiften betales året efter, gaven er ydet.
På finansårsbasis skønnes udmøntningen af den samlede finanslovsaftale at medføre et provenutab på ca. 150 mill. kr. i 1995 og ca. 550 mill. kr. i 1996. Fra og med finansåret 1997 skønnes det årlige provenutab til ca. 755 mill. kr. Hele provenutabet vedrører staten.
Provenuændringerne er i tabel 2 fordelt på de arveklasser, der var gældende frem til og med 1994 (gamle klasser), og de arveklasser, der blev etableret ved decemberlovgivningen (gældende klasser).
Tabel 2. Udmøntning af finanslovsaftalen til nedsættelse af arve- og gaveafgiften. 1995-niveau.
--------------------------------------------------------------------- Gamle Gældende Årligt Årligt Årligt Ændring Ændring klasser klasser provenu provenu provenu i for- i for- 1994- 1995- Lovfor- hold til hold til regler regler slag 1995- 1994- regler regler --------------------------------------------------------------------- ----------------- Ca. mill. kr. --------------- Arve- Ægtefæller klasse A, (A) ægtefæller 70 70 0 - 70 - 70 Arveklasse A, børn, børnebørn m.v. Klasse A 1.155 1.090 775 - 315 - 380 Arveklasse B, forældre 55 15 10 - 5 - 45 --------------------- Arve- klasse B, søskende m.v. 705 630 590 - 40 - 115 Arve- klasse C, Klasse B andre herunder ubeslæg- tede 135 90 80 - 10 - 55 --------------------- Almennyttige institutioner og staten 0 0 0 0 0 --------------------- Ikke-almennyttige institutioner (35 pct.) 30 30 30 0 1) 0 1) --------------------- Gaveafgift 250 220 160 - 60 - 90 --------------------------------------------------------------------- I alt 2.400 2.145 1.645 - 500 - 755 ---------------------------------------------------------------------
Anm.: Opregnede tal på basis af arve- og gaveafgiftsundersøgelsen for 1994.
1) For arv til ikke-almennyttige foreninger er der samlet en beskeden stramning som følge af, at den effektive afgiftssats stiger til 36,25 pct. Af den samlede lettelse på ca. 755 mill. kr. anvendes ca. 665 mill kr. til lempelse af arveafgiften. Ca. 380 mill. kr. af denne lempelse eller over halvdelen tilfalder næste generation (børn og børnebørn).
3. Arveafgift
I tabel 3 er vist den gennemsnitlige ændring i arveafgift pr. arvelod fordelt på de gamle arveafgiftsklasser.
Målt i forhold til de gamle regler er der gennemsnitlige lettelser for alle klasse A-lodder og B 1-lodder. For små klasse B 2-lodder (søskende m.v.) og små klasse C-lodder (andre) er der mindre skærpelser, medens der er betydelige lettelser for større lodder.
Ved en overgang fra et arveafgiftssystem til et boafgiftssystem kan skærpelser ikke undgås. Eksempelvis vil tillægsboafgiften for mindre klasse B-lodder på 25 pct. overstige afgiften efter de gamle regler, jf. bilag 2, hvor satserne efter de gamle regler er vist.
Tabel 3. Gennemsnitlig ændring af afgift i forhold til gamle regler fordelt efter arveloddernes størrelse 1).
1995-niveau.
--------------------------------------------------------------------- Arveloddens Klasse A Klasse B1 størrelse Afkom m.v. Forældre ------------------------------------------------- Antal Gns. Antal Gns. lodder ændringer i lodder ændring i afgift afgift ifht. ifht. gamle regler gamle regler --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Kr. Under 20.000 14.345 - 60 160 - 1.185 20.000 - 99.999 24.995 - 850 425 - 11.275 100.000 - 199.999 10.475 - 2.250 195 - 34.820 200.000 - 499.999 8.265 - 8.505 135 - 94.140 500.000 - 999.999 2.060 - 33.055 55 - 254.800 Over 1.000.000 775 - 257.080 5 - 1.155.040 --------------------------------------------------------------------- I alt 60.915 - 6.285 975 - 5.590 --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Arveloddens Klasse B 2 Klasse C størrelse Søskende Andre ------------------------------------------------- Antal Gns. Antal Gns. lodder ændringer i lodder ændring i afgift afgift ifht. ifht. gamle regler gamle regler --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Kr. Under 20.000 12.650 985 1.470 325 20.000 - 99.999 9.665 3.640 875 -2.895 100.000 - 199.999 2.545 1.205 380 -20.925 200.000 - 499.999 1.485 -23.550 280 -62.675 500.000 - 999.999 300 -108.860 60 -205.825 Over 1.000.000 135 -713.155 15 -709.265 --------------------------------------------------------------------- I alt 26.780 -4.265 3.080 -17.130 ---------------------------------------------------------------------
Anm.: Opregnede tal på basis af arveafgiftsundersøgelsen for 1994.
»-» betyder lettelse.
1) Ekskl. arv til ægtefæller og til institutioner og staten.
Ændringen i afgiften fordelt på botyper er vist i tabel 4. Dødsboerne er opdelt efter, om der i boet alene er arvinger, der betaler afgift efter klasse A (rene A-boer), alene er klasse B-arvinger (rene B-boer) og om der i boet er arvinger fra flere klasser (blandede boer). Inddelingen efter botyper er baseret på arveafgiftsklasserne indført ved decemberlovgivningen.
For rene A-boer er der afgiftslettelser i samtlige intervaller med store lettelser til boer over 1 mill. kr. For et mindre antal B-boer er der beskedne gennemsnitlige skærpelser for boer op til 100.000 kr. og betydelige lettelser til de større boer. Samme billede gælder for de blandede boer.
Ved vurderingen af afgiftsændringerne målt på boniveau i tabel 4 er det vigtigt at have for øje, at ændringerne er angivet for alle arvinger tilsammen. Med flere arvinger i boet skal ændringerne således deles ud på arvingerne.
Tabel 4. Gennemsnitlig ændring af afgift pr. bo i forhold til gamle regler fordelt efter boets størrelse.1)
1995-niveau
--------------------------------------------------------------------- Bostørrelse Ændring i afgift i forhold til gamle regler --------------------------------------------- Rene A-boer Rene B-boer --------------------------------------------------------------------- Kr. Antal Kr. Antal Kr. Under 30.000 1.825 - 280 470 1.690 30.000 - 49.999 1.575 - 1.000 270 2.750 50.000 - 99.999 2.860 - 2.715 560 3.250 100.000 - 199.999 4.585 - 7.605 750 - 270 200.000 - 499.999 7.110 - 12.825 1.355 -4.745 500.000 - 999.999 3.350 - 21.405 660 - 31.020 1.000.000 - 4.999.999 1.400 - 95.255 325 - 211.140 Over 5.000.000 45 - 1.509.710 10 - 6.853.240 --------------------------------------------------------------------- I alt 22.750 - 17.960 4.400 - 34.945 --------------------------------------------------------------------- Provenuændring, mill. kr. - 410 - 155 --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Bostørrelse Ændring i afgift i forhold til gamle regler --------------------------------------------------------------------- Blandede boer -------------------------------------------- Antal kr. Under 30.000 95 20 30.000 - 49.999 70 105 50.000 - 99.999 150 -2.030 100.000 - 199.999 230 -4.585 200.000 - 499.999 525 -6.580 500.000 - 999.999 395 -16.400 1.000.000 - 4.999.999 235 -81.970 Over 5.000.000 25 -2.831.230 --------------------------------------------------------------------- I alt 1.725 -58.205 --------------------------------------------------------------------- Provenuændring, mill. kr. -100 ---------------------------------------------------------------------
Anm.: Opregnede tal på basis af arveafgiftsundersøgelsen for 1994.
»-» betyder lettelse.
1) Inkl. arv til ægtefæller og til institutioner og staten. Ca. 520 mill. kr. af den samlede afgiftsreduktion tilfalder boer med en arvebeholdning over 500.000 kr., hvor erhvervsvirksomhederne som nævnt typisk vil befinde sig.
4. Gaveafgift
Af provenurammen på ca. 755 mill. kr. lægger de ændrede gaveafgiftsregler beslag på ca. 90 mill. kr. Langt den overvejende del af gaveafgiftslempelsen tilfalder børn og børnebørn, jf. tabel 5.
Tabel 5. Gennemsnitlig ændring i gaveafgift pr. gave fordelt efter gavens størrelse. 1995-niveau.
--------------------------------------------------------------------- Gavens størrelse 1) Børn, børnebørn etc. forældre (A) -------------------------------------- Antal gaver Gns. ændring i gaveafgift i forhold til 1994-regler --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. under 20.000 690 - 255 20.000 - 39.999 915 - 1.400 40.000 - 99.999 2.505 - 750 100.000 - 199.999 2.245 1.505 200.000 - 499.999 1.345 - 7.185 500.000 - 999.999 320 - 36.350 Over 1 mill. 155 - 366.800 --------------------------------------------------------------------- I alt 8.175 - 9.455 --------------------------------------------------------------------- Provenuændring, mill. kr. - 78 ---------------------------------------------------------------------
Anm: Opregnede tal på basis af gaveafgiftsundersøgelsen for 1994.
»-» betyder lettelse.
Note: Der er efter gamle regler beregnet afgift under hensyntagen til kumulering i tilfælde, hvor der foreligger oplysninger om tidligere års gaver. Tabellen er opgjort ekskl. gaver til ægtefæller, der bliver gjort afgiftsfri. Provenutabet herved skønnes ved uændret gaveomfang at udgøre et par mill. kr. Endvidere er ikke indregnet virkningerne af ændringsforslaget ved december-lovgivningen, der skønnedes til et årligt provenutab på ca. 10 mill. kr. (bl.a. bundfradrag på 14.000 kr. til svigerbørn).
1) Gaven før bundfradrag. Målt i forhold til de gamle regler medfører den proportionale gaveafgift på 15 pct. gennemsnitlig en mindre skærpelse af gaveafgiften for gaver i intervallet fra 100.000 kr. til 200.000 kr. i klasse A, hvor satsen efter de gamle regler er 13 pct. For øvrige gavestørrelser er der gennemsnitlige lettelser.
I tabel 6 er vist et eksempel på gaveafgift efter de gamle regler og efter lovforslaget.
Tabel 6. Eksempel på gaveafgift.
---------------------------------------------------------------------
Et ægtepar kan efter de gamle regler give hver af deres børn og børnebørn 8.000 kr. afgiftsfrit hvert år. Fremover kan hver af forældrene årligt give 40.000 kr. til hvert barn og barnebarn uden kumulering af de årlige gaver.
---------------------------------------------------------------------
Forældrepar, der giver deres 2 børn hver en gave på 40.000 kr.
Samlet gaveafgift efter gamle regler ...................... 2.180 kr. Samlet gaveafgift efter lovforslaget ...................... 0 kr. ---------------------------------------------------------------------
I bilag 1 er vist eksempler på virkning af lovforslaget, herunder et eksempel på skifte af uskiftet bo med to arvinger.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
De foreslåede ændringer af arve- og gaveafgifterne er udformet således, at størstedelen af afgiftsreduktionen tilfalder nære slægtninge i næste generation. Herved målrettes lettelserne mod erhvervslivets generationsskifte, jf. teksten i finanslovsaftalen for 1995.
Den lave afgiftssats og de moderniserede gaveafgiftsregler uden kumulering og med mulighed for afgiftsfrit at give årlige gaver op til 40.000 kr. (80.000 kr. for et forældrepar) giver virksomhederne bedre mulighed for at planlægge generationsskiftet således, at beslutningerne i højere grad styres af rationelle forretningsmæssige overvejelser end af skatte- og afgiftsovervejelser. Det er til gavn for både små og store virksomheder.
VI. EU-ret
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
VII. Lovforslagets administrative konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for skifteretterne. For Told*Skat skønnes forslaget at ville medføre engangsudgifter på 0,3 mill. kr i 1995 til edb og information. Fra 1997 skønnes forslaget at ville medføre en årlig lettelse på 12 årsværk i Told*Skat.
VIII. Spaltehenvisninger
Arve- og gaveafgiftsloven er senest ændret ved lov nr. 1119 af 21. december 1994.
Forarbejderne til denne lov findes i Folketingstidende 1994-95
Lovforslag Tillæg A spalte 796 1. behandling Tillæg A spalte 1212 Betænkning Tillæg B spalte 1186 2. behandling Tillæg A spalte 1710 3. behandling Tillæg A spalte 1946
Arve- og gaveafgiftsloven med lov nr. 1119 af 21. december 1994 indarbejdet fremgår af bilag 4 til lovforslaget.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i stk. 1, at der skal betales en boafgift på 15 pct. af den formue, som en afdød person efterlader sig.
Endvidere foreslås i stk. 2 den del af formuen, som tilfalder andre personer end afdødes nærmeste pårørende, pålagt en tillægsboafgift på 25 pct. Da tillægsboafgiften beregnes efter fradrag af den del af boafgiften på 15 pct., der forholdsmæssigt hviler på denne del af arvebeholdningen, er den effektive afgiftssats maksimalt 36 1/4 pct. på denne del af formuen.
Arv til afdødes nærmeste pårørende pålægges således alene en afgift på 15 pct. Den persongruppe, som efter den gældende arve- og gaveafgiftslovs § 2 er omfattet af afgiftsklasse A, anses også efter nærværende lovforslag for afdødes nærmeste pårørende.
Det drejer sig om afdødes afkom, dvs. børn, børnebørn, oldebørn etc., stedbørn og disses afkom, forældre og afdødt barns eller stedbarns ægtefælle. Endvidere anses som nærmeste pårørende personer, som afdøde har boet sammen med de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, som afdøde tidligere har haft fælles bopæl med i mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, og dødsfaldet indtræder der. Endelig anses som nærmeste pårørende plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet er fyldt 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos arveladeren sammen med plejebarnet.
Herudover pålægges arv til afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle, der efter arveafgiftsloven er omfattet af afgiftsskalaen for ægtefæller, også kun boafgift.
Afdødes stedbørn er afdødes ægtefælles særbørn. Stedbørn ligestilles med egne børn, og en frasepareret eller fraskilt ægtefælles børn forbliver således afdødes stedbørn.
Afdødes afdøde barns eller stedbarns ægtefælle omfatter ikke den ægtefælle, som på tidspunktet for barnets død er skilt eller separeret fra barnet. Arv til en sådan ægtefælle er omfattet af tillægsboafgiften.
Den fælles bopæl efter stk. 2, litra d og f, bør som hidtil i de fleste tilfælde kunne dokumenteres ved folkeregisterattester. I særlige tilfælde kan dokumentationen tilvejebringes ved mindst 2 uvildige personers erklæringer om forholdet, når erklæringerne underbygges af omstændighederne i øvrigt.
Ved adoptionsforhold er adoptionslovene gældende således, at arv mellem adoptivbarn og adoptant og adoptivbarn og dets virkelige slægt omfattes af den afgiftssats, der følger af den arveret, som adoptionslovene giver den pågældende. Efter en bevilling fra før 1956 vil et adoptivbarn f.eks. kunne få arv efter både sine biologiske forældre og adoptanten. Efter en bevilling fra efter 1956 indtræder derimod som hovedregel samme retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn, som mellem forældre og deres ægtebarn, således at retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets virkelige slægt bortfalder.
Tillægsboafgiften på 25 pct. pålægges arv til alle andre end afdødes nærmeste slægtninge og til kommuner, selskaber, stiftelser, legater m.fl., der ikke kan anses som almenvelgørende eller på anden måde almennyttige efter forslagets § 3, litra e.
Afgiften efter arve- og gaveafgiftslovens § 6, stk. 2 af arv til familiestiftelser og -legater beregnes efter afdødes slægtskabsforhold til de personer, som er nydere af legatet eller stiftelsen på det tidspunkt, arven erhverves. Afgiften kan således beregnes efter såvel nærmeste som fjerneste slægtskabsforhold, og dermed efter såvel højeste som laveste afgiftssats. Er der flere brugs- eller indtægtsnydere på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder, og er disse personer ikke ens beslægtet med afdøde, foretages en forholdsmæssig beregning. Er to brugs- eller indtægtsnydere omfattet af afgiftsklasse B og en nyder efter afgiftsklasse A, beregnes afgiften således, at 2/3 af erhvervelsen beregnes efter klasse B og 1/3 efter klasse A.
Ved hver overgang af retten til at nyde godt af familielegater eller familiestiftelser betales ligeledes arveafgift af indtægts- eller brugsnydelsens kapitaliserede værdi.
Det foreslås, at arv, der tilfalder familiestiftelser og familielegater, i alle tilfælde pålægges såvel boafgift som tillægsboafgift. De personer, der nyder godt af et familielegat eller familiestiftelse, dvs. modtager afkast herfra, skal derimod ikke længere betale afgift af brugs- eller indtægtsnydelsen, jf. forslagets § 3, litra f.
Hvis der til en del af afdødes formue er knyttet betingelser, som skal indtræde, før det kan afgøres, hvem der skal erhverve formuen, foreslås det efter stk. 3, at der af denne del af formuen skal betales tillægsboafgift, når det er uvist, om formuen kan blive omfattet af tillægsboafgiften. Det kan enten være, fordi modtageren først vil blive kendt efter boets afslutning, eller fordi formuen endeligt kan tilfalde en person omfattet af tillægsboafgiften.
Efter arve- og gaveafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der først betales arveafgift, når betingelsen er indtrådt. Efter bestemmelsens stk. 2 vil der kunne ske regulering af afgiftsbeløbet, hvis der til en del af afdødes formue er knyttet betingelser, der kan bevirke, at erhververen må afgive det modtagne til en anden. En sådan regulering vil ikke længere være påkrævet, fordi der bliver tale om en boafgift og ikke en arvingsafgift.
I ca. 80 pct. af samtlige boer er arvingerne alle nære pårørende. I disse boer skal der derfor alene opkræves boafgiften på 15 pct. Kun i de resterende ca. 20 pct. af boerne skal der også opkræves tillægsboafgift.
Nedenfor er nævnt eksempler på beregning af afgifterne. Fordelingen af arven efter beregnet afgift er alene vist, for at der kan foretages en sammenligning med den fordeling, der finder sted efter beregning af arveafgiften, men kan altså ske på anden måde. Der henvises til bemærkningerne til § 18.
Eksempel 1. Bo, hvor der alene skal opkræves boafgift. Afdøde, der ikke sad i uskiftet bo, efterlod sig 680.000 kr. til sine to børn.
680.000 kr. Bundfradrag 180.000 kr. ------------- 15 pct. boafgift 500.000 kr. = 75.000 kr. Hvis børnene hver skal have halvdelen af formuen 680.000 kr. - boafgift 75.000 kr. ------------ 605.000 kr. : 2 = 302.500 kr. Eksempel 2. Bo, hvor der både skal opkræves boafgift og tillægsboafgift. I dette bo er den ene arving en niece, der er omfattet af tillægsboafgiften, og den anden arving et barn. 680.000 kr. - Bundfradrag 180.000 kr. ------------- 15 pct. boafgift 500.000 kr. = 75.000 kr. 680.000 kr. - boafgift 75.000 kr. ------------- 605.000 kr. Hvis de to arvinger hver skal have halvdelen af formuen 605.000 kr. : 2 = 302.500 kr. ------------- Tillægsboafgift 25 pct. af 302.500 kr. = 75.625 kr. Afgifter i alt 75.000 kr. + 75.625 kr. = 150.625 kr. ----------- Barnet får 302.500 kr. ----------- Niecen får 302.500 kr. - 75.625 kr. = 226.875 kr. ----------- Eksempel 3. Bo, hvor begge arvinger er omfattet af tillægsafgiften. I dette bo er begge arvinger niecer. 680.000 kr. - Bundfradrag 180.000 kr. ------------- 15 pct. boafgift 500.000 kr. = 75.000 kr. 680.000 kr. - boafgift 75.000 kr. ------------- 605.000 kr. Tillægsafgift 25 pct. af 605.000 kr. = 151.250 kr. Afgift i alt 75.000 kr. + 151.250 kr. = 226.250 kr. ----------- Hvis hver arving skal have halvdelen af formuen 680.000 kr. - afgifter 226.250 kr. ------------- 453.750 kr. : 2 = 226.875 kr. -----------
Til § 2
Efter arve- og gaveafgiftslovens § 3, stk. 2, betales ingen afgift af boer, hvor hele den beholdne formue ikke udgør 1.000 kr., eller som udlægges for begravelsesudgifterne.
Boer, der efter skiftelovens § 10 udlægges til dækning af begravelsesudgifterne og eventuelt et overskud i tilknytning hertil, foreslås heller ikke omfattet af afgiftspligten efter dette lovforslag.
Hvis der som følge af dødsfaldet i disse situationer udbetales forsikringer og andre afgiftspligtige erhvervelser uden om boet, afgiftsberigtiges disse forsikringer m.v., jf. lovforslagets § 10, stk. 5. Efter arve- og gaveafgiftsloven er sådanne forsikringer også afgiftspligtige.
Til § 3
Den afgiftspligtige bobeholdning eller formue opgøres ved i arvebeholdningen i en boopgørelse eller i formuen i en anmeldelse efter § 10, stk. 3-6, at fratrække visse beløb, som undtages fra afgiftspligten, herunder en række forsikringer og pensioner. De forsikringer og pensioner, som ikke udtrykkeligt er undtaget i bestemmelsen, omfattes således af afgiftspligten.
Følgende erhvervelser foreslås fritaget for afgiftspligten
a. Arv til ægtefællen.
Som ægtefælle anses ikke den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle.
Registrerede partnere anses i overensstemmelse med lov om registreret partnerskab som ægtefæller.
Pensioner og andre forsikringsbeløb, der udbetales til en efterlevende ægtefælle, bliver som arv undtaget fra afgift. Det gælder således uanset, om der er tale om løbende ydelser eller sumudbetalinger.
b. Forsikringer og pensioner med løbende eller ratevise udbetalinger til afdødes børn under 24 år.
Efter arveafgiftsloven er sådanne pensionsordninger til afdødes børn fritaget for afgift, når de er et led i en generel pensionsordning. Disse pensionsordninger fastsætter dog forskellige aldersgrænser, som normalt er mellem 18 og 24 år.
Det foreslås, at afgiftsfritagelsen fremover generelt kommer til at omfatte pensioner og udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1 eller 2, der tilfalder afdødes børn eller stedbørn. Med den foreslåede generelle undtagelse for børnepension kan personer, der ikke er eller kan omfattes af en generel pensionsordning, også afgiftsfrit sikre deres børn. Det drejer sig f.eks. om selvstændige erhvervsdrivende.
Afgiftsfritagelsen vil herefter omfatte pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, som tilfalder afdødes børn eller stedbørn under 24 år. Det vil især sige udbetalinger til de nævnte børn fra tjenestemandspensionsordninger og fra forsikrings- og pensionskasseordninger.
Afgiftsfritagelsen vil endvidere omfatte udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, såfremt raterne tilfalder afdødes børn eller stedbørn under 24 år.
Alle de omhandlede udbetalinger er efter pensionsbeskatningsloven skattepligtige for modtageren.
Der foreslås ikke fastsat beløbsgrænser på udbetalingerne som betingelse for afgiftsfritagelsen.
Hvis pensionsordningen i disse tilfælde kan tilbagekøbes, og dette sker, skal der betales afgift af tilbagekøbsværdien. I en sådan situation skal der efter pensionsbeskatningsloven betales en afgift på 40 pct. af tilbagekøbsværdien. Afgiften efter dette lovforslag beregnes af tilbagekøbsværdien, efter at der er beregnet den nævnte 40 pct.'s afgift efter pensionsbeskatningsloven.
Hvis ordningen ikke tilbagekøbes, men retten til udbetalingerne bevares, efter at afdødes barn eller stedbarn er fyldt 24 år, svares der ligeledes efter pensionsbeskatningsloven en afgift på 40 pct. af tilbagekøbsværdien. Også i disse situationer skal der svares afgift efter dette lovforslag af værdien efter fradrag af den nævnte 40 pct.'s afgift.
I 1992 blev ATP-loven ændret således, at der kunne udbetales engangsbeløb til afdødes ægtefælle og børn under 18 år. Samtidigt blev der truffet afgørelse om, at engangsydelser af maksimalt samme størrelse, der udbetales som led i generelle pensionsordninger, hvor løbende ydelser i forvejen er fritaget for arveafgift i henhold til en udvidende fortolkning af arveafgiftslovens § 5 a, også skulle være fritaget for arveafgift, når beløbet tilfalder afdødes ægtefælle eller børn under 18 år.
Formålet med forslagets betingelser om, at forsikringer og pensioner til børn under 24 år skal udbetales som løbende eller ratevise ydelser er, at disse beløb løbende skal anvendes til barnets underhold. Fritagelsen er ikke tænkt at skulle friholde en del af barnets arv for afgift.
Det foreslås derfor, at den nugældende afgiftsfrihed for sumudbetalinger i generelle pensionsordninger svarende til ATP's ikke bibeholdes og heller ikke videreføres til forsikringer og pensioner, der ikke omfattes af de generelle pensionsordninger.
Hvis arveladers barn under 24 år får udbetalt andre sumforsikringer end de nedenfor under c nævnte, er disse således afgiftspligtige. Det samme er som tidligere nævnt tilfældet med løbende ydelser, som udbetales efter det fyldte 24. år.
c. Forsikringsbeløb, der udbetales fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, fra lovpligtige ulykkesforsikringer og fra arbejdsgiverbetalte ulykkesforsikringer i anledning af arbejdsulykker.
Sådanne forsikringer er efter arve- og gaveafgiftslovens § 5, litra a, fritaget for afgift, og foreslås også efter lovforslaget undtaget fra afgiftspligten.
Aldersgrænsen for børneydelsen fra ATP er som nævnt ovenfor 18 år. Sumudbetalinger herfra til arveladers børn er undtaget fra afgiftspligten.
d. Forsikringsbeløb eller den del deraf, som en begunstiget selv har betalt præmierne eller vederlaget for.
På tilsvarende måde som efter arve- og gaveafgiftsloven, jf. § 5, litra a, bør en forsikring heller ikke efter lovforslaget pålægges afgift, når den begunstigede selv har betalt præmierne eller vederlaget. Er præmierne eller vederlaget kun delvist betalt af afdøde, omfatter afgiftspligten kun den del af forsikringen, som svarer til den af afdøde indbetalte del af præmierne eller vederlaget.
e. Arv og legater, der tilfalder offentlige institutioner og organisationer m.v. med et almenvelgørende eller almennyttigt formål.
Efter arve- og gaveafgiftslovens § 3, stk. 4, kan der bevilges afgiftsfritagelse for arv og legater til offentlige institutioner, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, eller som på anden måde bortskænkes i tilsvarende øjemed. Et legat eller en stiftelse betragtes ikke som almenvelgørende, når der er forbeholdt medlemmer af en bestemt familie fortrinsret til nydelse af samme for mere end to generationer.
Skifteretterne er bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse til organisationer m.fl., som efter ligningslovens § 8 A er godkendte til at modtage fradragsberettigede gaver. Godkendelse efter ligningslovens § 8 A finder sted efter retningslinier fastsat af Ligningsrådet, jf. T & S-cirkulære nr. 15 af 9. december 1992 og T & S-cirkulære nr. 66 af 12. april 1994.
Er en organisation, der modtager arv, ikke godkendt efter ligningslovens § 8 A, kan der søges om afgiftsfritagelse ved afdødes told- og skatteregion. Told- og skatteregionen meddeler afgiftsfritagelse efter vejledning af 23. maj 1991 fra Told & Skat og de ovenfor nævnte cirkulærer vedrørende ligningslovens § 8 A.
De krav, som told- og skatteregionerne stiller til godkendelse for arveafgiftsfritagelse, er noget lempeligere end de krav, der stilles til en godkendelse efter § 8 A.
Det foreslås, at arv, der tilfalder organisationer, som er godkendte efter ligningslovens § 8 A, også undtages fra afgiftspligten efter forslaget. Det foreslås videre, at også arv til organisationer, som ikke er godkendte efter § 8 A, men som kunne godkendes, hvis de søgte om det, undtages fra afgiftspligten. Hvis organisationen ikke opfylder kravene til godkendelse efter § 8 A, er arven afgiftspligtig.
f. Brugs- og indtægtsnydelser.
Efter arve- og gaveafgiftslovens § 15 og § 48, stk. 2, betales der arveafgift og gaveafgift af brugs- eller indtægtsnydelsens kapitaliserede værdi, når kapitalen, hvorpå retten hviler, skal tilfalde en anden end rettighedshaveren. Brugs- eller indtægtsnydelsen beskattes desuden løbende som personlig indkomst.
Det foreslås, at der ikke skal betales bo- og tillægsboafgift af brugs- eller indtægtsnydelsen, men alene indkomstskat. Hertil kommer, jf. bemærkningerne til § 14, at der straks skal betales bo- og eventuelt tillægsboafgift af hele den kapital eller det formuegode, hvorpå brugs- eller indtægtsnydelsen hviler.
Til § 4
Når et bo skiftes privat eller ved eksekutor, skal de privatskiftende arvinger eller eksekutor indgive en boopgørelse til skifteretten efter reglerne i dette lovforslag og i lov om skifte af dødsbo og fællesbo.
Det skal fremgå af opgørelsen over boets aktiver og passiver, indtægter og udgifter, hvor stor arvebeholdningen i boet er. Ved opgørelsen af arvebeholdningen skal der som efter gældende regler bl.a. tages hensyn til indkomst- og formueskat, der pålignes dødsboet. Derudover skal der, jf. arve- og gaveafgiftslovens § 16, stk. 3, tages hensyn til de passivposter, som fastsættes efter kildeskattelovens § 33 A til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende aktiver, som udlægges fra boet med succession.
Der skal indgives anmeldelse i de tilfælde, hvor afdødes bo ikke skiftes her i landet, men hvor der skal betales afgift af faste ejendomme, tilbehør hertil, retten til at oppebære ydelser i henhold til vedvarende rettigheder over fast ejendom eller formue tilknyttet faste driftssteder beliggende her i landet. Denne anmeldelse skal indeholde samme oplysninger som en boopgørelse i et privat skiftet bo.
Anmeldelse skal endvidere indgives, når en person indtræder i retten til kapitalen i et fideikommis.
Endelig skal selskaber m.v., der udbetaler afgiftspligtige forsikringsbeløb m.v. til en begunstiget, indgive en anmeldelse herom.
Som noget nyt foreslås det i § 10, stk. 6, at den efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, også skal indgive anmeldelse, hvis ægtefællen uden at skifte indgår nyt ægteskab eller uden skifte udbetaler arv efter førstafdøde.
Det afgiftspligtige grundlag efter denne lov er den godkendte arvebeholdning i boopgørelsen eller den godkendte formue i en anmeldelse efter de i § 3 nævnte fradrag.
Til § 5
Ifølge arveloven kan en legal arving eller en ved testamente indsat arving eller legatar give afkald på falden arv eller legat. Ved et afkald følger det af de legale arveregler og/eller testamentet, hvem der i så fald arver den lod, der gives afkald på.
Arve- og gaveafgiftsloven indeholder ikke bestemmelser om de afgiftsmæssige virkninger af afkald på falden arv. Regler herom er imidlertid udviklet i administrativ praksis. Efter denne praksis kan en arving give afkald på arv, således at arvingen ikke skal betale arveafgift af den arv, afkaldet vedrører, men således at den, til fordel for hvem afkaldet gives, i stedet betaler afgiften.
Der er imidlertid en række betingelser, der skal være opfyldt med hensyn til tidspunktet for afkaldet, og om til fordel for hvem, det gives.
Er disse betingelser ikke opfyldt, skal afkaldsgiver betale afgift uanset afkaldet, og afkaldsmodtager skal betale gaveafgift af det modtagne.
Det er således en betingelse, at et afkald ikke forrykker den arvedeling, der ville have fundet sted, hvis afkaldsgiver var død før arveladeren. Der kan dog gives afkald med forbehold af livsarvingers legale arveret, hvis arven fordeles lige mellem disse. Afkald på testamentarisk arv kan kun gives med forbeholdt arveret for livsarvinger, hvis livsarvingerne efter testamentet har indtrædelsesret, dvs. at de ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader.
Afkaldet skal være blankt og må således ikke være gjort betinget, f.eks. af en rentenydelse af arven, der gives afkald på, eller af arveret efter afkaldsmodtager.
Da forslaget indeholder boafgiftssatser, der er afhængig af, hvem der er arvinger eller legatarer i boet, foreslås det at lovfæste gældende praksis. Med afkaldsreglerne fastslås det, efter hvilket slægtskabsforhold boafgifterne skal beregnes, og om der eventuelt tillige skal betales gaveafgift.
Et afkald til fordel for livsarvinger vil i de fleste tilfælde ikke medføre ændringer i afgiftsberegningen. Hvis et barn giver afkald til fordel for børnebørn, vil det f.eks. ikke medføre ændret afgiftsberegning. Det samme er tilfældet ved et afkald på arv efter forældre til fordel for søskende. Derimod vil et afkald fra forældre til fordel for afdødes søskende medføre ændringer.
Vederlag for afkald på forventet arv afgiftsberigtiges som en gave, jf. § 23, stk. 3.
Til § 6
Boafgiften beregnes af den afgiftspligtige arvebeholdning i et bo, og af den afgiftspligtige formue i en anmeldelse efter § 10, stk. 3-6.
I et bos arvebeholdning fratrækkes dog først et bundfradrag på 180.000 kr., før boafgiften beregnes. De 180.000 kr. er et 1995-beløb. Bundfradraget reguleres fremover årligt efter personskattelovens § 20, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 31.
Efterlod afdøde sig både fuldstændigt særeje og fælleseje, skal bundfradraget, jf stk. 2, fordeles mellem boerne på følgende måde
Særejet skiftes altid i forbindelse med dødsfaldet, medens den efterlevende ægtefælle ofte vælger at sidde i uskiftet bo med fællesejet, når der er fælles livsarvinger, eller afdødes særbørn giver tilladelse hertil.
Skiftes fællesejet ikke i forbindelse med dødsfaldet, fradrages de 180.000 kr. i særboet. Er boet mindre end 180.000 kr., vil den del af beløbet, som ikke anvendes i særboet, kunne fradrages i fællesejet, når dette på et senere tidspunkt skiftes.
Opgørelsen over det uskiftede bo, der som hidtil skal indgives til skifteretten, skal derfor påføres meddelelse om, hvorvidt fradraget er helt eller delvist opbrugt med særejet, eller om der slet ikke har været noget særeje.
Skiftes fællesboet også i forbindelse med dødsfaldet, fordeles fradraget forholdsmæssigt mellem de to boer.
Dør de livsarvinger, som en efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo med, før den efterlevende ægtefælle, eller overtager ægtefællen i andre tilfælde fællesboet som eneste arving, er det ikke nødvendigt at fratrække bundfradraget eller et resterende bundfradrag.
Skiftes fællesboet først ved længstlevendes død, kan et eventuelt resterende fradrag fratrækkes i førstafdødes del af fællesboet. Sidstafdødes bundfradrag fratrækkes i den anden del af fællesboet og i sidstafdødes eventuelle særbo.
Er der i et bo ingen arvinger eller legatarer, som omfattes af tillægsboafgiften, og er den afgiftspligtige arvebeholdning 180.000 kr. eller derunder, skal der således slet ikke beregnes afgift i boet.
Bundfradragets værdi i et særbo fastsættes til det regulerede beløb for det år, hvori dødsfaldet er indtruffet. Det beløb, som ikke måtte være brugt op i særboet, reguleres i takt med udviklingen i reguleringstallet efter personskattelovens § 20 frem til det år, i hvilket skifteretten imødekommer en begæring om skifte af det uskiftede bo, eller hvor længstlevende dør.
Med henblik på ikke at diskriminere mellem personer med hjemting i Danmark og personer fra andre EU-lande kan bundfradraget ligeledes fratrækkes i formuen i en anmeldelse vedrørende faste ejendomme m.v. beliggende her i landet, som er omfattet af den begrænsede afgiftspligt efter § 9, stk. 2. Der kan dog først foretages fradrag, når alle de afgiftspligtige aktiver, som afdøde ejede her i landet, er anmeldt og den samlede afgiftspligtige formue dermed er opgjort.
Stk. 3 indeholder bestemmelser om bagatelgrænser for opkrævning af afgifterne. Hvis den afgiftspligtige arvebeholdning, eller den afgiftspligtige formue i en anmeldelse efter § 10, stk. 4, hvoraf der skal beregnes boafgift, efter fradrag af bundfradraget ikke udgør over 2.000 kr., skal der ikke beregnes boafgift.
Hvis arvebeholdningen i et bo med fjernere slægtninge eller ubeslægtede ikke er over 2.000 kr., skal der heller ikke beregnes tillægsboafgift.
Endelig skal der hverken beregnes bo- eller tillægsboafgift i de tilfælde, hvor den afgiftspligtige formue i en anmeldelse efter § 10, stk. 4-6, ikke overstiger 2.000 kr.
Til § 7
Tillægsboafgiften på 25 pct. beregnes af den del af den afgiftspligtige arvebeholdning, som tilfalder andre end afdødes nærmeste slægtninge, jf. § 1, stk. 2.
Inden beregningen af tillægsboafgiften fratrækkes den boafgift, som forholdsmæssigt hviler på denne del af arvebeholdningen. Den afgiftssats, hvormed tillægsboafgiften skal beregnes, bliver herved i realiteten maksimalt 36,25 pct. Der fratrækkes derimod ikke på samme måde som ved beregningen af boafgiften noget bundbeløb inden beregningen af tillægsboafgiften.
Af den del af en formue i en anmeldelse efter § 10, stk. 3-6, som tilfalder andre end afdødes nærmeste slægtninge, beregnes tillægsboafgiften på tilsvarende måde som i et dødsbo.
Til § 8
Afgiftspligten indtræder efter stk. 1, når en person dør, eller domstolene efter lov om borteblevne afsiger dom eller kendelse om, at en person må anses for død. Afgiftspligten indtræder på tilsvarende måde efter arve- og gaveafgiftsloven.
Sidder en efterlevende ægtefælle i uskiftet bo, indtræder afgiftspligten ifølge stk. 2 dog først af førstafdødes del af fællesboet, når dette skiftes. Skiftes boet først ved længstlevendes død, behandles det afgiftsmæssigt som to boer. Ved boslodsudvekslingen vil halvdelen af fællesboet normalt falde i arv efter hver ægtefælle. Der anvendes et bundfradrag i hver af ægtefællernes del af boet, jf. bemærkningerne til § 6.
Da en længstlevende kan indgå nyt ægteskab uden at skifte, hvis arvingerne efter førstafdøde giver skifteafkald, foreslås det i stk. 3, at afgiftspligten af førstafdødes andel af fællesboet indtræder ved længstlevendes indgåelse af nyt ægteskab. Hvis den længstlevende ægtefælle i et uskiftet bo udbetaler arv efter førstafdøde til dennes arvinger, uden at dette sker som led i et skifte, skal der betales boafgifter af hele arven. Efter førstafdødes død kan der til dennes arvinger udlægges indtil halvdelen af fællesboet, medens længstlevende kan give gaver indenfor sin halvdel af fællesboet.
Ved beregningen af boafgifterne i disse situationer kan bundfradraget ikke fratrækkes. Bundfradraget kan først anvendes, når det uskiftede bo skiftes helt eller delvist, og kun på den formue, der indgår i skiftet. Det er således den efterlevende ægtefælle og arvingerne, der afgør, om der uden skifte skal udbetales så meget af arven efter førstafdøde, at den resterende arv ved et senere skifte udgør mindre end bundfradraget.
Det foreslås efter stk. 4, at afgiftspligten ved erhvervelse af en kapital i et fideikommis indtræder ved successionen. Afgiftspligten indtræder efter arve- og gaveafgiftslovens § 10 på samme tidspunkt.
Til § 9
Bestemmelsen fastlægger de subjektive regler vedrørende bo- og tillægsboafgift.
Den almindelige regel om fuld boafgiftspligt følger af bestemmelsens stk. 1, hvorefter det afgørende vil være, om en person ved sin død havde hjemting her i landet i henhold til § 235 og § 236 i retsplejeloven (værnetingsreglerne). Dette er tilfældet, såfremt arvelader ved sin død var såkaldt processuel indlænding. Om en person har status som processuel indlænding fremgår ikke direkte af § 235 og § 236, men derimod forudsætningsvis af bestemmelserne.
En afdød person anses herefter for værende processuel indlænding, såfremt denne på grund af bopæl eller ophold havde en stærkere eller lige så stærk tilknytning til Danmark som til udlandet. For en nærmere afgrænsning af begrebet henvises til Betænkning nr. 1270/1994 om skifte af dødsboer, side 132 f.
Afgrænsning af den fulde boafgiftspligt vil som altovervejende hovedregel være sammenfaldende med reglen om fuld skattepligt i kildeskattelovens § 1.
Reglen om fuld boafgiftspligt svarer i praksis til den nuværende regel i arve- og gaveafgiftslovens § 9, stk. 1.
Den begrænsede boafgiftspligt følger af stk. 2. Såfremt arvelader ved sin død havde hjemting i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, omfatter boafgiftspligten fast ejendom, herunder tilbehør, samt formue tilknyttet et fast driftssted, beliggende i Danmark. Andre aktiver med tilknytning til Danmark er derimod ikke omfattet af boafgiftspligten.
Bestemmelsen er på 2 punkter - tilbehør til fast ejendom og formue tilknyttet faste driftssteder - udvidet i forhold til den tilsvarende bestemmelse i arve- og gaveafgiftsloven.
Den begrænsede boafgiftspligt kommer herved til at svare til, hvad der normalt gælder efter fordelingsreglerne i OECD's modelkonvention vedrørende arv og gave.
Udvidelsen skal også ses i lyset af, at hovedparten af de lande, med hvilke vi normalt sammenligner os, lader den begrænsede afgiftspligt omfatte en lang række aktiver, herunder fast ejendom, tilbehør hertil og formue tilknyttet faste driftssteder.
Endelig omfatter den begrænsede formueskattepligt efter kildeskatteloven også disse aktiver.
Udvidelsen med hensyn til formue tilknyttet et fast driftssted her i landet betyder, at der skal betales danske afgifter i tilfælde, hvor en udenlandsk arvelader ved sin død drev erhvervsmæssig virksomhed i form af industrivirksomhed, handel o.lign. via et fast driftssted. Begrebet fast driftssted fortolkes i overensstemmelse med de almindelige regler herom i blandt andet kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Alle typer af aktiver, der er tilknyttet et fast driftssted er omfattet af afgiftspligten, jf. således også bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 8, om begrænset formueskattepligt.
Udvidelsen for så vidt angår tilbehør til fast ejendom indebærer, at eksempelvis besætning, maskiner og andet driftsmateriel tilknyttet et dansk landbrug eller et skovbrug bliver omfattet af afgiftspligten. Landbrug og skovbrug anses derimod ikke for at udgøre et fast driftssted.
Bestemmelsens stk. 3 omfatter udenlandske boer, der henvises til behandling i Danmark. Efter skiftelovens § 87 kan Justitsministeriet helt eller delvis henvise et bo efter en dansk statsborger eller en tidligere dansk statsborger, der ikke har bopæl i Danmark, til behandling ved en dansk skifteret. De aktiver, der skiftes i boet, vil typisk være beliggende i Danmark, således f.eks. fast ejendom.
De eksisterende regler i arve- og gaveafgiftsloven indeholder en tilsvarende bestemmelse.
Til § 10
Bestemmelsens stk. 1-2 vedrører opgørelsen i boer, medens stk. 3-6 vedrører de tilfælde, hvor afgiften hviler på bestemte aktivtyper.
De gældende regler for indsendelse af boopgørelse videreføres i lovforslaget.
Efter de gældende regler, jf. arve- og gaveafgiftslovens § 26, stk. 1, skal endelig boopgørelse i privatskiftede boer indleveres til skifteretten inden 3 måneder efter den valgte skæringsdag. Opgørelsen skal senest være indsendt 15 måneder efter dødsfaldet eller tidspunktet for skifterettens imødekommelse af begæringen om skifte af det uskiftede bo. Der kan ikke dispenseres fra 15 måneders fristen.
Skæringsdagen er det tidspunkt, hvor boets indtægter og udgifter opgøres. Hvis der er valgt en tidligere skæringsdag end årsdagen for dødsfaldet, skal opgørelse dog indsendes senest 3 måneder efter skæringsdagen.
Hvis der er valgt en skæringsdag, der ligger før fristen på 6 måneder fra dødsdagen for indsendelse af opgørelse over boets aktiver og passiver efter kildeskattelovens § 14, skal boopgørelse først indsendes 9 måneder efter dødsfaldet.
Hvis et privat skiftet bo fortsætter efter 15 måneder efter dødsfaldet, skal der inden 1 måned indsendes en opgørelse over boet ved udløbet af de 15 måneder.
For boer, der efter denne frist overgår fra offentligt til privat skifte, skal der også efter en måned indgives en opgørelse over boet ved udleveringen. Når et privat skiftet bo ikke kan færdigbehandles inden 15 måneder efter dødsfaldet, skal der ligeledes inden 1 måned indsendes en opgørelse over boet pr. 15 måneders dagen.
På tilsvarende måde som efter arve- og gaveafgiftslovens § 24, stk. 3, skal eksekutor - hvis boet ikke er færdigbehandlet på et tidligere tidspunkt - senest samtidig med selvangivelse for boets tredie indkomstår indsende en foreløbig boopgørelse og afregne foreløbige boudgifter.
I de tilfælde, hvor afdøde havde hjemting i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, men efterlader sig aktiver, der er omfattet af den begrænsede boafgiftspligt, foreslås det i stk. 3, at arvingerne senest 6 måneder efter, at de har fået kendskab til arven, skal indgive en anmeldelse til skifteretten i København om de afgiftspligtige aktiver. Selv om der her ikke foreligger et bo, skal anmeldelsen indeholde de samme oplysninger som boopgørelsen i et privat skiftet bo. Da afdødes aktiver i Danmark skal opgøres samlet, før bundfradraget kan fratrækkes, vil det være nødvendigt, at disse anmeldelser indsendes til en skifteret.
Arve- og gaveafgiftsloven indeholder i § 26, stk. 2, en tilsvarende regel i tilfælde, hvor en udenlandsk arvelader efterlader sig fast ejendom i Danmark.
Det foreslås videre i stk. 4, at en person, der succederer i kapitalen i et fideikommis, til skifteretten i København skal indgive en anmeldelse senest 3 måneder efter, at succession er sket.
Succederer en person derimod i en indtægtsnydelse, skal der ingen anmeldelse indgives, da denne indtægtsnydelse alene skal indkomstbeskattes og derfor ikke omfattes af afgiftspligten efter nærværende lovforslag.
Forsikringsselskaber, pengeinstitutter m.fl., der i forbindelse med et dødsfald udbetaler et afgiftspligtigt forsikringsbeløb m.v. til en begunstiget, skal efter stk. 5 - uanset om der er et bo eller ej - senest 3 måneder efter udbetalingen angive størrelsen af de udbetalte beløb til skifteretten i afdødes retskreds.
Selskaberne skal desuden beregne og tilbageholde både boafgiften og tillægsboafgiften, og samtidig med angivelsen indbetale afgiften til skifteretten.
Anmeldelsen skal indeholde oplysning om størrelsen af den afgiftspligtige forsikring, afdødes og den begunstigedes navn og cpr. nr. samt deres slægtskabsforhold.
Arve- og gaveafgiftsloven indeholder ikke en tilsvarende regel. Efter arve- og gaveafgiftslovens § 34, stk. 4, har forsikringsselskaber m.fl. kun pligt til at tilbageholde afgift af afgiftspligtige midler, som udbetales til en udenlandsk arving. Har et selskab undladt at tilbageholde sådan afgift, hæfter selskabet for afgiften.
Efter stk. 6 skal den efterlevende ægtefælle, som sidder i uskiftet bo, og som uden at skifte enten indgår nyt ægteskab eller udbetaler arv efter førstafdøde, inden 3 måneder efter ægteskabets indgåelse eller efter udbetalingen af arven indgive en anmeldelse over boets beholdning eller værdien af den udbetalte arv på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden.
Til § 11
Bestemmelsens stk. 1 angiver, hvem der skal indsende og underskrive boopgørelser og anmeldelser efter § 10.
I privatskiftede boer skal arvingerne indsende boopgørelsen, der skal være underskrevet af alle arvingerne. Legatarer skal ikke underskrive, da de ikke har indflydelse på boets forhold. Selv om den efterlevende ægtefælle ikke er afgiftspligtig af sin arv, har ægtefællen indflydelse på boet og dermed boets afgiftspligt. Ægtefællen skal derfor også underskrive boopgørelsen.
I en anmeldelse om en afgiftspligtig fast ejendom og tilbehør hertil, samt formue tilknyttet afgiftspligtigt fast driftssted m.v., jf. § 9, stk. 2, skal arvingen eller arvingerne indsende og underskrive anmeldelsen.
De personer, der modtager et beløb fra et fideikommis, skal underskrive anmeldelsen herom.
Den efterlevende ægtefælle, som uden at skifte det uskiftede bo ønsker at gifte sig igen, eller som uden skifte helt eller delvis udbetaler arv efter førstafdøde, skal underskrive anmeldelsen vedrørende den udbetalte arv eller opgørelsen over det uskiftede bo.
Selskabers anmeldelse af afgiftspligtige forsikringer m.v. skal underskrives af selskabets ansvarlige ledelse. Er forsikringen udbetalt af et udenlandsk selskab, der ikke er etableret her i landet, skal anmeldelsen underskrives af selskabets repræsentant her i landet.
Når flere arvinger skal underskrive en boopgørelse eller en anmeldelse, skal de efter stk. 2 i opgørelsen eller anmeldelsen udpege en person, som kan modtage meddelelser på samtlige arvingers vegne.
Der henvises til arve- og gaveafgiftslovens § 27 vedrørende anmeldelser og kildeskattelovens § 20 D.
Til § 12
Efter arve- og gaveafgiftslovens § 17 skal et aktivs eller passivs værdi fastsættes til handelsværdien på skæringsdagen eller på det tidspunkt, hvor det udlægges til en arving. Det foreslås i stk. 1, at disse regler fortsat skal være gældende.
Værdierne i anmeldelser efter § 10, stk. 3, 4 og 6, ansættes på tidspunktet for anmeldelsen, svarende til den gældende regel i arve- og gaveafgiftslovens § 18.
Værdien i en anmeldelse efter § 10, stk. 5, ansættes på tidspunktet for udbetalingen af forsikringen eller pensionsordningen. Er der tale om en ordning med løbende udbetalinger eller en rateordning, er det værdien på tidspunktet for første udbetaling, der lægges til grund for afgiftsberegningen.
Hvis der i forbindelse med udbetalingen skal betales afgift efter pensionsbeskatningsloven, er det værdien efter fradrag af denne afgift, der er afgiftsgrundlaget.
Hvis der er tale om en forsikring eller pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, hvor udbetalingerne vil være skattepligtige for modtageren, foreslås fastsat et (standardiseret) 40 pct.'s fradrag i værdien af forsikringen m.v. på grund af den latente indkomstskat, der hviler på udbetalingen.
Ved efterprøvelse af de afgiftspligtige værdier vil kildeskattelovens regler herom, jf. kildeskattelovens § 16, stk. 3-5, også fortsat være gældende. Boet skal således selv foretage værdiansættelsen af et aktiv eller passiv og denne værdiansættelse er bindende for boet og arvingerne. Den kommunale skattemyndighed er derimod ikke bundet af værdiansættelsen, men kan ændre den eller forlange vurdering.
Selv om boet har baseret sin værdiansættelse på en sagkyndig vurdering, der er udmeldt efter kildeskattelovens § 16, stk. 3, er den kommunale skattemyndighed ikke bundet af resultatet, jf. stk. 2. Skattemyndigheden er heller ikke bundet af en vurdering udmeldt af skifteretten efter skiftelovens § 48. I praksis godkender skattemyndigheden imidlertid disse vurderingsresultater. Kun hvis der er begået fejl ved vurderingen eller lignende, ændres en værdiansættelse, eller omvurdering finder sted.
Principperne i Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning og den praksis, der er etableret på området, vil fortsat være gældende efter vedtagelsen af lovforslaget.
Arvingerne og forsikringsselskaberne m.fl. kan, jf. stk. 3, efter skattestyrelseslovens regler klage over en ændret værdiansættelse, som de ikke kan anerkende.
Til § 13
Det foreslås efter stk. 1, at afdødes gældsforpligtelser og udgifter i forbindelse med boets behandling som hidtil kan fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning på tilsvarende måde som efter arve- og gaveafgiftsloven, jf. afsnit B om passiver i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegningen.
Omfatter afgiftspligten alene enkelte af afdødes aktiver eller kun en begrænset del af afdødes formue, kan der dog efter stk. 2 kun fratrækkes de udgifter, der vedrører de afgiftspligtige aktiver.
På tilsvarende måde som efter arve- og gaveafgiftslovens § 16, stk. 3, tages der også efter stk. 3 hensyn til passivposter beregnet efter kildeskattelovens § 33 A, når den afgiftspligtige arvebeholdning opgøres.
I tilfælde, hvor der i et bo, som skiftes her i landet, betales udenlandsk bo- eller arveafgift af der beliggende aktiver, som ikke er fast ejendom, herunder tilbehør, eller formue tilknyttet et fast driftssted, fragår den udenlandske afgift efter stk. 4 i boafgiftsgrundlaget.
Dette gælder dog ikke, hvis de udenlandske aktiver efter § 3 er undtaget fra boafgiftspligten. F.eks. vil udenlandsk arveafgift pålagt en fast ejendom beliggende i udlandet, som afgiftsfrit udlægges til den efterlevende ægtefælle eller til en velgørende forening, jf. § 3, litra a eller e, ikke fragå i boets afgiftsgrundlag.
Efter de gældende dobbeltbeskatningaftaler om arv og gave er Danmark kun forpligtet til at fritage aktivtyper, som er omfattet af § 9, stk. 2. Skulle Danmark imidlertid efter en senere indgået overenskomst blive forpligtet til at fritage øvrige aktiver fra danske boafgifter, vil der tilsvarende ikke kunne gives fradrag i boafgiftsgrundlaget for den udenlandske bo- eller arveafgift.
Reglen om nedslag i boafgiftsgrundlaget for udenlandsk bo- eller arveafgift svarer i princippet til arve- og gaveafgiftslovens § 16, stk. 6. Denne bestemmelses sidste pkt., hvorefter dansk arveafgift ikke kan fragå i udenlandske aktivers afgiftspligtige værdi, udtrykker en selvfølgelighed og er derfor ikke indeholdt i selve lovteksten.
Det foreslås efter stk. 5, at det ikke skal være muligt i boet at fradrage gældsforpligtelser, som afdøde kun har påtaget sig overfor sine nærmeste pårørende med henblik på at undgå betaling af afgift.
Reglen svarer til arve- og gaveafgiftslovens § 16, stk. 5, hvorefter gældsforpligtelser, som arveladeren har påtaget sig over for sin ægtefælle og afkom og disses ægtefæller, og som ikke hidrører fra et virkeligt ydet lån eller andre præstationer, ikke kan fradrages i boet.
Til § 14
Efter de gældende regler i arve- og gaveafgiftslovens § 15 betales der ved arveladers død afgift af en brugs- eller indtægtsnydelses kapitaliserede værdi, medens arveafgiften af kapitalen først betales ved brugs- eller indtægtsnydelsens ophør.
Har arveladeren indsat flere rentenydere efter hinanden til den samme rente, betaler rentenyderne afgift efterhånden, som deres ret bliver aktuel. Afgiften af kapitalen skal således først betales i takt med, at kapitalen frigøres for rentenydelsesrettigheder.
Skifteretterne skal derfor føre særlige lister over de uberigtigede boer, således at det er muligt jævnligt at undersøge, om afgiftspligten er indtrådt. Skifteretten skal desuden beregne og opkræve arveafgift, hver gang en brugs- eller indtægtsnydelse overgår til en anden person, og endelig skal arveafgiften af kapitalen beregnes og opkræves, når sidste brugs- eller indtægtsnydelse er ophørt.
Brugs- og indtægtsnydelser, der normalt er skattepligtige, foreslås helt fritaget for bo- og tillægsafgifter, se bemærkningerne til § 3, litra f.
Da kapitalen kan være bundet, indtil rentenydelsesretten ophører, og da en kapital med rentenydelsesret kan udgøre hele boet eller den væsentligste del af et bo, kan boafgiften og eventuelt tillægsboafgiften efter stk. 2 betales af kapitalen, selv om grundlaget for rentenydelsesretten herved mindskes.
Til § 15
Lempelsesbestemmelsen i § 15 har til formål at undgå pålæggelse af dobbeltafgift, når et bo indeholder visse aktiver beliggende i udlandet.
Bestemmelsen omfatter aktiver i form af fast ejendom, herunder tilbehør, samt formue tilknyttet et fast driftssted, beliggende i udlandet.
Reglens anvendelsesområde skal ses i sammenhæng med reglerne om begrænset boafgiftspligt, idet de omfattede aktivtyper er identiske med aktivtyper, som er omfattet af den begrænsede boafgiftspligt.
Er der tale om udenlandsk bo- eller arveafgift pålagt andre aktiver beliggende i udlandet, eksempelvis udenlandske aktier, gives der i stedet efter § 13, stk. 4, et nedslag i boafgiftsgrundlaget.
Afgørende for, om et aktiv indgår i boet er, om arvelader ejede dette ved sin død. Om et aktiv f.eks. er solgt inden udlægstidspunktet er således uden betydning.
Har en udenlandsk stat pålagt bo- eller arveafgift af de omfattede aktiver, nedsættes de beregnede danske boafgifter med den udenlandske afgift. Nedslaget kan dog ikke overstige den del af de danske boafgifter, der efter en forholdsmæssig beregning kan henføres til de udenlandske aktiver. Nedslagsreglen er således udformet i overensstemmelse med den almindelige creditregel i ligningslovens § 33.
Der gives dog ikke nedslag, såfremt det udenlandske aktiv er fritaget for danske boafgifter ved lovforslagets § 3.
Nedslaget beregnes for hvert land for sig.
Det samlede beregnede nedslag fragår i boets samlede boafgiftsforpligtelse.
Det er en betingelse, at den udenlandske bo- eller arveafgift rent faktisk er betalt.
Der gives kun nedslag for udenlandsk bo- eller arveafgifter, og ikke for andre skatter og afgifter, der eventuelt påhviler aktiverne.
Reglen er i det store og hele udformet i overensstemmelse med den tilsvarende regel i den gældende arve- og gaveafgiftslov.
Såfremt aktivet er beliggende i et land, med hvilket Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale vedrørende arve- og gavemidler, kan boet vælge i stedet at anvende lempelsesbestemmelsen i overenskomsten.
Danmark har sådanne aftaler med de nordiske lande (Finland, Norge og Sverige), Italien, Schweiz og USA.
Til § 16
Arve- og gaveafgiftsloven indeholder en bestemmelse i § 23, stk. 1, om, at skifteforvaltere og eksekutorer skal sørge for, at der ved opgørelse bliver betalt afgift af hele afdødes formue, og af andre erhvervelser, hvor afgiftspligten indtræder ved dødsfaldet. Når afdøde har haft henstand med betaling af afgifter, skal den resterende afgift også betales. Endelig skal de gaveafgifter betales, som uretmæssigt ikke måtte være betalt i forbindelse med ydede eller modtagne gaver.
Arvinger, der er bekendt med, at afdøde har givet eller modtaget gaver, har pligt til at oplyse skifteforvalteren eller eksekutor herom.
Disse regler videreføres i dette lovforslag.
Til § 17
Skifteretten skal efter stk. 1 fortsat beregne og opkræve boafgiften og tillægsboafgiften i privatskiftede boer og i anmeldelser efter § 10, stk. 3, 4 og 6.
Skifteretten skal endvidere beregne og opkræve afgifterne i de tilfælde, hvor der ikke er et dødsbo, men hvor der skal ske afgiftsberigtigelse af faste ejendomme m.v. her i landet, og hvor der succederes i fideikommisser.
Inden beregning af afgifterne sender skifteretten som hidtil boopgørelsen eller anmeldelsen til den kommunale skattemyndighed til godkendelse af værdiansættelserne.
Efter stk. 2 skal eksekutor i et eksekutorbo beregne bo- og tillægsafgiften i stedet for arveafgiften, når den kommunale skattemyndighed har godkendt værdiansættelserne.
I skifteretsboerne beregner skifteretten fortsat afgifterne, jf. stk. 3.
Der henvises til arve- og gaveafgiftslovens § 31, stk. 2, og § 25.
Det foreslås i stk. 4, at skifteretten skønsmæssigt kan fastsætte den afgiftspligtige arvebeholdning og dermed boafgifterne i tilfælde, hvor privatskiftende arvinger ikke indleverer en boopgørelse til tiden. Den skønsmæssige ansættelse vil kunne påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. § 35.
Arve og gaveafgiftsloven indeholder ikke i dag en sådan hjemmel.
Til § 18
Arv omfattet af tillægsboafgiften vil antagelig i næsten alle tilfælde forekomme som følge af afdødes testamentariske dispositioner, idet det kun er en lille kreds af de arvinger, hvis arv indgår ved beregningen af tillægsboafgiften, som er legale arvinger. Afdøde vil derfor også have taget stilling til - eller kunnet have taget stilling til - om tillægsboafgiften skal fragå i arven til legale arvinger, f.eks. børn, eller i arven til den testamentsindsatte arving.
Arvingerne og eventuelt legatarerne kan ligeledes have aftalt, at afgiften skal fragå i den samlede arvebeholdning, før arven fordeles, dvs. at de legale arvinger er med til at betale tillægsboafgiften, eller de kan have aftalt, at denne afgift fragår i arven til testamentsarvingen.
Sådanne testaments- eller aftalemæssige dispositioner vedrørende boafgifternes fordeling mellem arvingerne har ingen afgiftsmæssige konsekvenser.
Hvis der hverken foreligger en testamentarisk bestemmelse eller en aftale mellem arvinger og eventuelt legatarer vedrørende afgifterne, anses boafgiften ved delingen af arvebeholdningen at hvile forholdsmæssigt på hele den afgiftspligtige arvebeholdning, og tillægsboafgiften anses at hvile forholdsmæssigt på den del af arvebeholdningen, hvoraf der beregnes tillægsboafgift.
Til § 19
Efter stk. 1 forfalder afgifterne i privat skiftede boer og af aktiver omfattet af en anmeldelse efter § 10, stk. 3, 4 eller 6, til betaling til skifteretten 4 uger efter, at boet eller den afgiftspligtige har modtaget skifterettens opkrævning med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Bestemmelsen svarer til arve- og gaveafgiftslovens § 33, stk. 1.
Efter stk. 2 forfalder afgifterne på samme måde som efter arve- og gaveafgiftslovens § 24, stk. 1, i offentlige boer til betaling, når udlodning kan ske.
Hvis et eksekutorbo ikke er afsluttet inden boets tredie indkomstår, skal der ligesom efter arve- og gaveafgiftslovens § 24, stk. 3, samtidig med indsendelse af den foreløbige boopgørelse betales foreløbige boafgifter.
Forsikringsselskaber, pengeinstitutter m.fl., der udbetaler afgiftspligtige forsikringsbeløb til en begunstiget, skal efter stk. 3 tilbageholde afgiften heraf, og senest 3 måneder efter, at beløbet er udbetalt, og samtidigt med indsendelse af angivelsen, jf. § 10, stk. 5, indbetale den tilbageholdte afgift til skifteretten.
Bortset fra de forsikringer m.v., som er fritaget for afgift efter § 3, eller som indgår i boet, skal der opkræves afgift efter § 1, stk. 1, af alle forsikringer, og efter § 1, stk. 2 og 3, af nogle forsikringer. Forsikringsselskaberne må således kræve fornøden dokumentation fra den begunstigede om relationen til afdøde.
Skifteretten påser, jf. stk. 4, at afgifterne i eksekutorboer og afgifter indbetalt af forsikringsselskaber m.fl. er korrekt beregnede.
Til § 20
I bestemmelsens stk. 1 foreslås, at eksekutor hæfter for afgifterne i eksekutorboer på samme måde, som eksekutor efter arve- og gaveafgiftslovens § 25 hæfter for arveafgiften.
I stk. 2 foreslås hæftelsesreglerne for arvinger og legatarer i privatskiftede boer ligeledes bibeholdt, jf. arve- og gaveafgiftslovens § 34, stk. 2, således, at arvingerne hæfter personligt og solidarisk for afgifterne, medens legatarerne alene hæfter med det modtagne. Legatarerne har ikke nogen indflydelse på boets forhold og bør derfor kun hæfte med det modtagne.
Det foreslås som noget nyt i stk. 3, at en privatskiftende arving skal kunne frigøre sig for hæftelsen ved overfor de andre arvinger at stille som en betingelse for, at boet kan skiftes privat, at der inden boets deling, herunder a conto udlodninger, stilles en bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for afgifterne, eller at der indsættes tilstrækkelige midler på en spærret konto i et pengeinstitut.
Når en efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, ikke betaler afgift af arv udbetalt til førstafdødes arvinger, eller ægtefællen ikke betaler afgift af førstafdødes del af fællesboet inden indgåelse af nyt ægteskab, hæfter ægtefællen efter stk. 4 for afgiften.
Det foreslås i stk. 5, at en arving, som af den længstlevende ægtefælle i et uskiftet bo har fået udbetalt arv efter førstafdøde uden at der er skiftet og dermed betalt afgift, sammen med den længstlevende ægtefælle hæfter for denne afgift, når arvingens resterende arv er mindre end den afgift, der forholdsmæssigt hviler på den allerede udbetalte arv. I denne situation hæfter de øvrige arvinger og legatarer eller eksekutor ikke for afgiften af den allerede udbetalte arv.
Bestemmelsen svarer til arve- og gaveafgiftslovens § 21, stk. 5, vedrørende de privat skiftede boer og § 25 vedrørende eksekuterboer.
Er et forsikringsbeløb m.v. udbetalt, uden at afgift er tilbageholdt, eller uden at tilstrækkelig afgift er tilbageholdt, hæfter forsikringsselskabet efter stk. 6 for afgiften eller den resterende del af afgiften.
Forsikringsselskaber m.fl. hæfter efter arve- og gaveafgiftslovens § 34, stk. 4, alene for beløb, som udbetales til en udenlandsk arving.
Til § 21
En udenlandsk arving i et privat skiftet bo hæfter på lige fod med de øvrige arvinger solidarisk og personligt for afgifterne. Når først arven er medtaget til udlandet, er det imidlertid vanskeligt at gøre et krav gældende mod arvingen. Er den udenlandske arving eneste arving i boet eller eneste solvente eller myndige arving, er der ikke andre arvinger at gøre afgiftskravet gældende mod.
Det foreslås derfor, at arvingerne altid skal stille en bankgaranti eller lignende sikkerhed for afgifternes betaling i de tilfælde, hvor boet ønskes udlagt til privat skifte, og ikke alle arvingerne er bosat her i landet.
Efter gældende skifteretspraksis stilles der krav om, at den udenlandske arving skal være repræsenteret ved en person her i landet. Der stilles imidlertid i almindelighed ikke krav til denne repræsentants soliditet.
Til §§ 22 og 23
Gaver er efter statsskattelovens § 4, litra c, indkomstskattepligtige. Gaver mellem visse nærtstående personer er dog lempeligere beskattede som gaveafgiftspligtige, jf. arve- og gaveafgiftslovens § 44, stk. 1, og statsskattelovens § 5, litra b.
Der er tale om en gave, når en person i levende live vederlagsfrit overfører et formuegode til en anden person.
Der foreligger også en gave, selv om giver forbeholder sig nytten eller indtægterne af det bortgivne i et tidsrum eller for sin livstid, og rådigheden herved er begrænset.
Da gavegiver også hæfter for gaveafgiften, og med henblik på gennemførelse af den i § 30 foreslåede enklere opkrævningsmåde, anses der ikke - som efter gældende regler - at foreligge en gave for modtageren, hvis giver betaler afgiften. Det gaveafgiftspligtige beløb forøges altså ikke med den af giver betalte afgift.
Gaveoverdragelser på dødsleje er ifølge arvelovens § 70 om dødsgaver omfattet af denne lovs regler om testamenter og vil således blive omfattet af boafgifterne.
Det foreslås efter § 22, at nærtbeslægtede personer årligt kan give hinanden afgiftsfri gaver under visse beløbsgrænser. Gaver mellem ægtefæller foreslås på tilsvarende måde som arv mellem ægtefæller helt fritaget for afgift.
Kredsen af gaveafgiftspligtige personer er ligesom i arve- og gaveafgiftsloven afkom, dvs. børn, børnebørn etc., stedbørn og disses afkom, afdødt barns eller stedbarns ægtefælle, forældre, stedforældre og bedsteforældre. Det årlige afgiftsfri gavebeløb mellem disse personer foreslås fastsat til 40.000 kr. Når givers barn er i live, kan giver endvidere give sit svigerbarn 14.000 kr. afgiftsfrit om året. Vedrørende adoptionsforhold henvises til bemærkningerne til § 1.
Det er en forudsætning for, at der kan gives afgiftsfri gaver til svigerbarnet, at barnet eller stedbarnet og svigerbarnet ikke er separeret eller skilt. For afgiftsfri gaver til afdødt barns eller stedbarns ægtefæller er det en betingelse, at det afdøde barn eller stedbarn ikke var separeret eller skilt fra svigerbarnet på det tidspunkt, da barnet døde.
Hver giver og hver modtager anses som selvstændig giver og modtager, uanset om den pågældende er gift og lever i formuefællesskab eller ej. Det er endvidere uden afgiftsmæssig betydning, om gaven gives fra eller modtages som fælleseje, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje. Hver person inden for den nævnte personkreds kan således uafhængigt af ægteskabelig status og formueordning modtage eller give 40.000 kr., henholdsvis 14.000 kr. i et kalenderår.
De nævnte afgiftsfri gavebeløb på 40.000 kr. henholdsvis 14.000 kr. er 1995-beløb. Beløbene reguleres fremover efter personskattelovens § 20, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 31.
Af gaver udover de afgiftsfri beløb skal der efter § 23 betales gaveafgift med 15 pct. svarende til boafgiftssatsen for den nærmeste arvingskreds. Af gaver til svigerbørn, bedsteforældre og stedforældre skal der tillige betales en afgift svarende til tillægsboafgiften. Afgiften af afgiftspligtige gaver til sidstnævnte personer udgør således i alt 36,25 pct.
En person, der sidder i uskiftet bo, kan afgiftsmæssigt alene give gaver af sin egen del af fællesboet. Af den afdøde ægtefælles midler kan ikke længere gives gaver.
Forskud på forventet arv betragtes efter stk. 3 altid som en gave, uanset til hvem det er givet. Er gavemodtager omfattet af personkredsen i § 22, skal den pågældende betale gaveafgift af forskuddet. Er gavemodtager ikke omfattet af denne personkreds, skal der betales indkomstskat af forskuddet.
Efter arve- og gaveafgiftsloven skal der af arveforskud til en person omfattet af den gaveafgiftspligtige personkreds betales gaveafgift, medens der af arveforskud til andre personer først skal betales arveafgift ved givers død, jf § 4, litra e.
Af vederlag for afkald på forventet arv skal der på tilsvarende måde som efter arve- og gaveafgiftsloven betales gaveafgift.
Til § 24
Efter arve- og gaveafgiftslovens § 44, stk. 3, nr. 1, er underhold i giverens hjem, eller underhold på hospital, plejehjem eller lignende afgiftsfrit for modtageren. Det er uden betydning, hvilken værdi underholdet har.
Denne regel foreslås bibeholdt i stk. 1.
Efter stk. 2 foreslås brugs- og indtægtsnydelser fritaget for gaveafgift på samme måde, som de i § 3, litra f, foreslås undtaget for boafgifter. Der henvises til bemærkningerne til § 3.
Til § 25
Bestemmelsen, der stort set er i overensstemmelse med den tilsvarende regel i arve- og gaveafgiftslovens § 44 A, fastsætter de subjektive gaveafgiftspligtsregler, idet der er fuld gaveafgiftspligt, hvis enten gavegiver eller gavemodtager har hjemting i Danmark.
Er dette ikke tilfældet, pålægges der begrænset afgiftspligt af de i § 9, stk. 2, nævnte aktiver. Øvrige aktiver, f.eks. aktier i danske selskaber, udløser ikke afgiftspligt.
Til §§ 26-28
Afgiftspligten af gaver givet mellem gaveafgiftspligtige personer indtræder efter § 26 ved modtagelsen af gaven. Gavemodtager og gavegiver skal senest den 1. maj i det følgende år indgive en anmeldelse om gaven til told- og skatteregionen på det sted, hvor gavegiver bor.
Hvis der til en gave er knyttet betingelser, anses gaven først for modtaget, når betingelsen er kommet til stede.
Værdiansættelsesreglerne i § 27 ved beregning af gaveafgift er de samme som ved beregning af boafgiften og tillægsboafgiften. Der henvises derfor til bemærkningerne til § 12.
Det er således ikke længere nødvendigt, at gavemodtager og gavegiver først skal anmelde gaven til told- og skatteregionen, der herefter skal tilsende gavemodtager en afgiftsopkrævning, og endelig at gavemodtager skal indbetale afgiften. I de mange tilfælde, hvor gaven består af et pengebeløb, kan afgiften på enten 15 pct. eller 36,25 pct. straks indbetales af gavemodtager sammen med anmeldelsen. På samme måde kan afgiften uden problemer betales, selv om gaven består af andet end penge.
§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Afsnit I
Afgift af dødsboer m.v.
Ingen
Nr LSF 254
Forslag til Lov om afgift af dødsboer og gaver
Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)
den 4. maj 1995
Vedtaget ved tredjebehandling den 1. juni 1995
Lov nr. 426 af 14/06/1995