Legislator Case Law & Legislation
199412K00243 DK

1994 LSF 243 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVATE BIDRAG TIL POLITISKE PARTIER OG OFFENTLIGGØRELSE AF POLITISKE PARTIERS REGNSKABER (ÅBNE PARTIREGNSKABER M.V.)

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

Lovforslag som fremsat 1994 243 Valid

§ 1

I lov nr. 404 af 13. juni 1990 om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 2, indsættes som 4. pkt.

»En kopi af blanketten indsendes til justitsministeren tillige med dokumentation for, at blanketten er tilsendt foreningens medlemmer.«

2. I § 3 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. Såfremt et parti i regnskabsåret, jf. § 4, stk. 1, fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr., skal tilskudsyderens navn og adresse fremgå af regnskabet. Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud og oplysning om størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud på mere end 20.000 kr.

Stk. 3. Regnskabet skal indeholde oplysning om balance og egenkapital.«

Lovforslag som fremsat 1994 243 Valid

§ 1

I lov nr. 404 af 13. juni 1990 om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 2, indsættes som 4. pkt.

»En kopi af blanketten indsendes til justitsministeren tillige med dokumentation for, at blanketten er tilsendt foreningens medlemmer.«.

2. I § 3 indsættes som stk. 2 og 3

» Stk. 2. Såfremt et parti i regnskabsåret, jf. § 4, stk. 1, fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr., skal tilskudsyderens navn og adresse fremgå af regnskabet. Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud og oplysning om størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud på mere end 20.000 kr.

Stk. 3. Regnskabet skal indeholde oplysning om balance og egenkapital.«.

Lovforslag som fremsat 1994 243 Valid

§ 1. Arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til, skal tilsikre, at bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt opkrævet over medlemskontingentet er frivilligt for det enkelte medlem.

Lovforslag som fremsat 1994 243 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 2, har første gang virkning for regnskaber, der aflægges for regnskabsåret 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1994 243 Valid

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 2, har første gang virkning for regnskaber, der aflægges for regnskabsåret 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget

Lovforslaget har primært til formål at skabe større åbenhed om de politiske partiers regnskaber. Denne åbenhed gennemføres dels ved, at de politiske partier - i modsætning til i dag - i deres regnskaber skal oplyse navnet på private fysiske eller juridiske personer, der yder særligt store tilskud til partierne, dels ved, at regnskaberne skal indeholde oplysning om det pågældende partis balance og egenkapital.

Herudover har lovforslaget til formål at sikre en vis kontrol med opfyldelsen af den pligt, som fagforeninger m.v. efter loven har til at give medlemmerne mulighed for at bestemme, at deres kontingent ikke skal anvendes til støtte til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt.

2. Baggrunden for lovforslaget

2.1. Den gældende lov om offentliggørelse af partiregnskaber (lov nr. 404 af 13. juni 1990) trådte i kraft den 1. januar 1991. Lovens forarbejder findes i Folketingstidende 1989-90, sp. 6039 ff., 6958 ff., 9415 ff., 9972 ff., Tillæg A, sp. 4827 ff., og Tillæg B, sp. 1249 ff. og 1323 ff. Den gældende lov er optrykt som bilag til lovforslaget.

Bestemmelserne om offentliggørelse af regnskaber findes i lovens §§ 3-5. Lovens § 3 bestemmer, at partier, der har været opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet, skal aflægge regnskab over partiets landsorganisations indtægter og udgifter.

Der stilles ikke særlige krav om specifikation af udgifterne ud over de retningslinier, som allerede i dag følges ved udarbejdelsen af partiernes regnskaber, og som følger af god regnskabsskik. Derimod stiller lovens § 3 krav om en vis specifikation af partiets indtægter, bl.a. således at regnskabet skal indeholde oplysninger om størrelsen af kontingentindtægter, andre private tilskud fra private personer og tilskud fra faglige organisationer m.v., jf. § 3, nr. 2, 3 og 5.

Det kræves ikke efter den gældende lov, at den enkelte tilskudsyder skal angives ved navn i regnskabet. Spørgsmålet blev drøftet under Folketingets behandling, men et flertal afviste, at loven skulle indeholde en pligt til at oplyse identiteten på de enkelte tilskudsydere.

Efter lovens § 5 skal partiets ledelse senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning (31. december) indsende en bekræftet kopi af regnskabet til Folketinget. Folketinget fremlægger herefter regnskabet til gennemsyn for offentligheden.

2.2. Socialistisk Folkeparti fremsatte den 13. oktober 1994 et forslag til folketingsbeslutning om offentliggørelse af regnskaber for politiske partiers og kandidaters indtægter og udgifter ved offentlige valg (beslutningsforslag B 8).

Efter forslaget opfordres regeringen til at fremsætte forslag til lov om offentliggørelse af regnskaber for politiske partiers og kandidaters indtægter og udgifter ved valg til Europaparlamentet, Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser efter de nærmere retningslinier, der er anført i forslaget. Hovedprincippet i forslaget er, at partier og kandidater m.v., der modtager gaver, hvis værdi overstiger et vist beløb, skal offentliggøre giverens navn og adresse.

Beslutningsforslaget blev 1. behandlet i Folketinget den 2. december 1994 (Fortryk af Folketingets Forhandlinger 1994-95, sp. 1392 ff.). Under behandlingen gav et flertal af Folketingets partier udtryk for tilslutning til grundtanken i forslaget. Forslaget blev henvist til behandling i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Efter den gældende lovs § 2, stk. 2, skal arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der er omfattet af lovens § 1, hvert år sende en blanket til foreningens medlemmer. Blanketten skal indeholde tekst til en erklæring, hvorefter det pågældende medlem ønsker at være fritaget for over medlemskontingentet at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt. Erklæringen skal indsendes til foreningens revisor, jf. lovens § 2, stk. 3, 1. pkt.

Efter bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, skal de nævnte foreninger hvert år indsende en kopi af den blanket, som sendes til medlemmerne, til justitsministeren. Foreningerne skal samtidig over for justitsministeren dokumentere, at blanketterne er udsendt til medlemmerne.

I tilfælde, hvor blanketten ikke er i overensstemmelse med loven, kan Justitsministeriet herefter henlede den pågældende forenings opmærksomhed på forholdet. Det samme gælder, hvis Justitsministeriet bliver opmærksom på, at en forening ikke udsender blanketter, således som det er foreskrevet i loven.

3.2. Efter bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 2, skal de regnskabspligtige partier i visse tilfælde anføre navn og adresse på private tilskudsydere. Det gælder, hvor et parti i regnskabsåret fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr.

Formålet med denne ændring er at give interesserede mulighed for at få indsigt i, hvilke personer og foreninger m.v. der yder tilskud til de politiske partier. Kravet om angivelse af tilskudsydernes identitet omfatter ikke ethvert tilskud, men kun tilskud af en sådan størrelse (mere end 20.000 kr.), at der kan være en reel interesse i at kende giverens identitet.

En offentliggørelsesordning af denne karakter rejser spørgsmål om, hvordan der skal forholdes med hensyn til tilskud, der ydes til partierne uden angivelse af tilskudsyderens navn, og hvor det pågældende parti heller ikke på anden måde er bekendt med giverens identitet (anonyme tilskud).

Efter forslaget vil der ikke være noget til hinder for, at de politiske partier modtager sådanne tilskud, uanset at tilskudsyderens navn herefter ikke kan offentliggøres i regnskabet. Det bemærkes herved, at et forbud mod, at partierne modtager anonyme tilskud, måtte give anledning til væsentlige principielle betænkeligheder. Der gælder således ikke i andre sammenhænge forbud mod at yde anonyme tilskud til private foreninger og organisationer, og et sådant forbud ville harmonere dårligt med den øvrige lovgivning, der i vidt omfang beskytter borgernes ret til anonymitet i politiske forhold. F.eks. er det i grundlovens § 31, stk. 1, bestemt, at valgene til Folketinget skal være hemmelige.

Hertil kommer, at en adgang for partierne til at modtage anonyme tilskud næppe i væsentlig grad vil svække offentliggørelsesordningens formål - at give interesserede mulighed for at danne sig et overblik over partiernes eventuelle økonomiske tilknytningsforhold - eftersom der netop ikke kan opstå sådanne forhold til anonyme tilskudsydere.

3.3. Det kan dog have en vis interesse for offentligheden at se, i hvilket omfang partierne modtager anonyme tilskud. Det foreslås derfor, at der som § 3, stk. 2, 2. pkt., indsættes en bestemmelse, hvorefter regnskabet skal indeholde oplysning om størrelsen af de samlede anonyme tilskud, som det pågældende parti modtager, og om størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud på mere end 20.000 kr.

Lovforslaget indeholder endelig en bestemmelse om, at partiregnskabet skal indeholde oplysning om balance og egenkapital. Disse oplysninger vil bidrage til et overblik over partiets samlede økonomiske forhold og tjener således et videre formål end bestemmelsen om offentliggørelse af (visse) tilskudsyderes identitet.

3.4. Der foreslås ingen ændringer med hensyn til spørgsmålet om, hvem regnskabspligten gælder for, eller med hensyn til spørgsmålet om tidspunktet og måden for regnskabernes offentliggørelse.

Det bemærkes i øvrigt, at forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig hermed fremsatte forslag til ændring af loven om offentlig partistøtte (lov nr. 940 af 23. december 1986 om økonomisk støtte til politiske partier m.v.).

4. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning. Lovforslaget har ikke erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU- retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse skal de foreninger m.v., der er omfattet af lovens § 1, hvert år indsende en kopi af den i § 2, stk. 2, nævnte blanket til justitsministeren. Foreningerne skal samtidig over for justitsministeren dokumentere, at blanketterne er sendt til medlemmerne.

Det fremgår af den gældende lovs § 2, stk. 2, 2. pkt., at pligten til at sende de omhandlede blanketter til foreningens medlemmer kan opfyldes ved, at blanketten optrykkes i et medlemsblad eller en lignende publikation. I det omfang, foreningerne anvender denne fremgangsmåde, vil den dokumentationspligt, der følger af den foreslåede bestemmelse, f.eks. kunne opfyldes ved, at foreningen indsender kvittering fra postvæsenet for, at medlemsbladet m.v. er afleveret til postbesørgelse.

I tilfælde, hvor blanketten ikke er i overensstemmelse med loven, kan Justitsministeriet herefter henlede den pågældende forenings opmærksomhed på forholdet. Det samme gælder, hvis Justitsministeriet bliver opmærksom på, at en forening ikke udsender blanketter, således som det er foreskrevet i loven.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at partiregnskaberne i visse tilfælde skal indeholde oplysning om navn og adresse på private tilskudsydere. Det gælder, når det pågældende parti fra samme private tilskudsyder i regnskabsåret har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr.

Det følger af bestemmelsens formulering, at det afgørende er størrelsen af det samlede tilskudsbeløb i regnskabsåret. Det er således uden betydning, om et tilskud på f.eks. 50.000 kr. fra den samme tilskudsyder ydes på en gang, eller om det ydes i årets løb over mindre rater.

Bestemmelsen i 1. pkt. medfører ikke, at størrelsen af de enkelte tilskud, der skal anføres i regnskabet, skal oplyses.

Udtrykket »tilskud« skal forstås på samme måde som det tilsvarende udtryk i den gældende lov, jf. § 3, stk. 1, nr. 3 og 5. Der vil normalt være tale om ydelse af et pengebeløb. Ydelse af støtte på anden måde vil dog efter omstændighederne også kunne udgøre tilskud i lovens forstand.

Pligten til at anføre tilskudsyderens navn gælder alene i tilfælde, hvor den pågældendes identitet faktisk er angivet over for det modtagende parti, eller hvor partiet på anden måde er bekendt hermed. Er det åbenbart, at et tilskud er ydet under pseudonym, og er det pågældende parti ikke på anden måde bekendt med den reelle tilskudsyders identitet, anses tilskuddet for at være ydet anonymt.

Bestemmelsen indebærer således ikke et forbud for partierne mod at modtage anonyme tilskud. Er der i løbet af regnskabsåret modtaget anonyme tilskud, skal partiet dog efter bestemmelsens 2. pkt. angive den samlede størrelse af disse tilskud. Endvidere skal størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud angives i det omfang, der er tale om tilskud på mere end 20.000 kr. Er der f.eks. modtaget tre anonyme tilskud på henholdsvis 25.000, 35.000 og 45.000 kr., skal dette anføres i regnskabet tillige med størrelsen af de samlede anonyme bidrag.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 3, skal partiregnskaberne indeholde oplysninger om partiets balance og egenkapital i regnskabsåret. Disse oplysninger vil bidrage til et overblik over partiets samlede økonomiske forhold og tjener således et videre formål end bestemmelsen om offentliggørelse af (visse) tilskudsyderes identitet.

Udtrykkene »balance« og »egenkapital« skal forstås i overensstemmelse med deres sædvanlige regnskabstekniske betydning. »Balance« omfatter således en opgørelse over partiets aktiver (f.eks. fast ejendom) og passiver (f.eks. gældsposter), mens »egenkapital« omfatter aktivernes værdi fratrukket passiverne.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Dette medfører, at den pligt til indsendelse af blanketter til justitsministeren, der følger af lovforslagets § 1, nr. 1, omfatter blanketter, der udsendes til foreningens medlemmer efter lovens ikrafttræden. Blanketter, der er udsendt til medlemmerne før lovens ikrafttræden, skal derimod ikke indsendes til justitsministeren. Bestemmelsen i § 1, nr. 2, om bl.a. angivelse af visse tilskudsyderes identitet finder efter forslaget første gang anvendelse for regnskaber, der aflægges for regnskabsåret 1996. Der er herved lagt vægt på, at der i indeværende regnskabsår kan være ydet navngivne tilskud på mere end 20.000 kr. til de politiske partier under den forudsætning, at tilskudsyderens navn ikke kommer frem i regnskabet.

Lovforslag som fremsat 1994 243 Valid

§ 2. Medlemmer, der ønsker at blive fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet, skal afgive en skriftlig erklæring herom.

Stk. 2. Foreningen skal en gang hvert år tilsende medlemmerne en blanket, der indeholder teksten til en sådan erklæring. Denne forpligtelse kan opfyldes ved, at blanketten trykkes i et medlemsblad eller lignende publikation. Erklæringen skal have følgende tekst: »Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet.«

Stk. 3. Erklæringen skal indsendes til foreningens revisor. Dette skal fremgå af den i stk. 2 nævnte blanket. Erklæringer, som medlemmerne indsender til foreningen, skal straks videresendes til foreningens revisor. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om blankettens udformning og om revisors behandling af de modtagne erklæringer.

Stk. 4. Der må ikke ske uberettiget videregivelse af oplysninger om, hvem der er fritaget for betaling af bidrag eller har anmodet herom.

Politiske partiers regnskaber

Lovforslag som fremsat 1994 243 Valid

§ 3. Partier, der har været opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet, skal aflægge regnskab over partiets landsorganisations indtægter og udgifter. Regnskabet skal indeholde oplysninger om følgende indtægter

1) Offentlig partistøtte.

2) Kontingentindtægter.

3) Yderligere private tilskud fra private personer.

4) Renteindtægter.

5) Tilskud fra internationale organisationer, kollektive private sammenslutninger, faglige organisationer, erhvervsorganisationer, erhvervsvirksomheder, fonde og foreninger.

Lovforslag som fremsat 1994 243 Valid

§ 4. Regnskabet aflægges årligt for perioden 1. janaur til 31. december.

Stk. 2. Regnskabet skal underskrives af partiets ledelse og indeholde en erklæring om, at partiet ikke har haft andre indtægter end anført i regnskabet.

Lovforslag som fremsat 1994 243 Valid

§ 5. Partiets ledelse indsender senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning en bekræftet kopi af regnskabet til Folketinget, der fremlægger regnskabet til gennemsyn for offentligheden.

Straffebestemmelser, ikrafttræden m.v.

Lovforslag som fremsat 1994 243 Valid

Bilag

Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Privat bidrag til politiske partier

Lovforslag som fremsat 1994 243 Valid

§ 6. Overtrædelse af § 2, stk. 4, straffes med bøde.

Stk. 2. For overtrædelse af § 2, stk. 4, kan foreningen som sådan pålægges bødeansvar.

Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Lovforslag som fremsat 1994 243 Valid

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 13. juni 1990

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Hans Engell

Lovforslag som fremsat 1994 243 Valid

Nr LSF 243

Forslag til Lov om ændring af lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber (Åbne partiregnskaber m.v.)

Fremsat af justitsministeren (Bjørn Westh)

den 27. april 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. juni 1995

Lov nr. 394 af 14/06/1995

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →