1994 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (REGELFORENKLING)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 9. januar 1995, som ændret ved lov nr. 142 af 8. marts 1995, foretages følgende ændringer

1. § 34, stk. 2, nr. 3, affattes således

»3) Medlemmernes rettigheder og pligter.«

2. § 34, stk. 2, nr. 6, ophæves.

3. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, affattes således

»b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for kassens faglige område eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.«

4. § 41, stk. 1, nr. 3, litra c og d, affattes således

»c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

d) dokumenterer at deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,».

5. § 41, stk. 1, nr. 3, litra e, affattes således

»e) aftjener værnepligt eller«.

6. § 46, stk. 2, ophæves.

7. §§ 48-50 ophæves.

8. § 51, stk. 1, affattes således

»Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, eller hvis fortjenesten i perioden fra 1. juli 1992 til og med 31. januar 1993 hidrører fra et arbejdstilbud til ledige under 25 år efter lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten, herunder at delefterløn kan medregnes i arbejdsfortjenesten.«

9. § 51, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.

10. I § 51, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1, 2, 3, 4 eller 5« til: »stk. 1, 2, 3 eller 4«.

11. I § 51, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

12. I § 51, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-5«.

13. § 52 ophæves.

14. § 53, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

15. I § 53, stk. 6, som bliver stk. 5, ændres »stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2 og 3«.

16. I § 59, stk. 2, 1. pkt., ændres »13 uger« til: »12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede«.

17. § 60 affattes således

» § 60. Når et medlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis.«

18. § 64, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ret til en ny dagpengeperiode efter stk. 1 er betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 18 måneder.«

19. § 68, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Et fuldtidforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring.«

20. § 68, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere end 360 henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen.«

21. § 70 affattes således

»§ 70. Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer udgør højst 2/3 af det beløb, der er fastsat i § 47. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.«

22. § 73, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet inden for en 12 måneders periode har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. stk. 1. For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes tilsvarende regler.«

23. I § 73, stk. 3, 1. pkt., ændres »13 uger« til: »12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede«.

24. I § 75 c, stk. 7, udgår »og 5«.

25. I § 75 d, stk. 1, 1. pkt., i § 75 e, stk. 1, 1. pkt., og i § 75 e, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 51, stk. 5« til: »§ 51, stk. 4«.

26. I § 75 f, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»En arbejdsløshedskasse kan dog vælge at udbetale efterløn for en måned ad gangen. Udbetalingen sker månedsvis bagud og ydes for indtil 160,33 timer pr. måned.«

27. I § 75 s udgår »og 5«.

28. I § 76, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 46, stk. 2« til: »§ 47 og § 70«.

29. § 78, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Hvis det skyldige medlemsbidrag samt senere forfaldent medlemsbidrag og eventuelt restancegebyr, jf. stk. 2-4, betales senest 4 uger efter, at medlemmet skriftligt er blevet orienteret om slettelsen, ophæves slettelsen.«

30. § 78, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-6, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag.«

31. I § 98, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »medlemsbidrag«: »og tilbagebetaling heraf,», og sidste pkt. ophæves.

§ 1, nr. 1-3, 5, 13-16, 18-20, 23, 24, 27 og 29-31, træder i kraft den 2. oktober 1995. § 1, nr. 4, 6-12, 17, 21, 22, 25, 26 og 28, træder i kraft den 1. januar 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 9. januar 1995, som senest ændret ved lov nr. 142 af 8. marts 1995, foretages følgende ændringer

1. § 34, stk. 2, nr. 3, affattes således

»3) Medlemmernes rettigheder og pligter.«.

2. § 34, stk. 2, nr. 6, ophæves.

3. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, affattes således

»b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for kassens faglige område eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.«.

4. § 41, stk. 1, nr. 3, litra c og d, affattes således

»c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

d) dokumenterer at deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirkomhed,».

5. § 41, stk. 1, nr. 3, litra e, affattes således

»e) aftjener værnepligt, eller«.

6. § 46, stk. 2, ophæves.

7. §§ 48-50 ophæves.

8. § 51, stk. 1, affattes således

»Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, eller hvis fortjenesten i perioden fra 1. juli 1992 til og med 31. januar 1993 hidrører fra et arbejdstilbud til ledige under 25 år efter lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt. Arbejdsfortjenesten har heller ikke betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter medlemmet er optaget i arbejdsløshedskassen i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b eller litra e. Når der er forløbet 1 år fra optagelsestidspunktet, kan arbejdsfortjenesten dog danne grundlag for en beregning af en ny dagpengesats. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten, herunder at delefterløn kan medregnes i arbejdsfortjenesten.«.

9. § 51, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 - 8 bliver herefter stk. 4 - 7.

10. I § 51, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1, 2, 3, 4 eller 5« til: »stk. 1, 2, 3 eller 4«.

11. I § 51, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

12. I § 51, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1 - 6« til: »stk. 1 - 5«.

13. § 52 ophæves.

14. § 53, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

15. I § 53, stk. 6, som bliver stk. 5, ændres »stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2 og 3«.

16. I § 59, stk. 2, 1. pkt., ændres »13 uger« til: »12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede«.

17. § 60 affattes således

» § 60. Når et medlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis.«.

18. § 64, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Ret til en ny dagpengeperiode efter stk. 1 er betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 18 måneder.«.

19. § 68, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Et fuldtidforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring.«.

20. § 68, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere end 360/390 løntimer, skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen.«.

21. § 70 affattes således

»§ 70. Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer udgør højst 2/3 af det beløb, der er fastsat i § 47. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.«.

22. § 73, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet inden for en 12 måneders periode har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. stk. 1. For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes tilsvarende regler.«.

23. I § 73, stk. 3, 1. pkt., ændres »13 uger« til: »12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede«.

24. I § 75 c, stk. 7, udgår: »og 5«.

25. I § 75 f, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»En arbejdsløshedskasse kan dog vælge at udbetale efterløn for en måned ad gangen. Udbetalingen sker månedsvis bagud, og ydes for indtil 160,33 timer pr. måned.«.

26. I § 75 s, udgår: »og 5«.

27. I § 76, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 46, stk. 2« til: »§ 47 og § 70«.

28. § 78, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Hvis det skyldige medlemsbidrag samt senere forfaldent medlemsbidrag og eventuelt restancegebyr, jf. stk. 2-4, betales senest 4 uger efter, at medlemmet skriftligt er blevet orienteret om slettelsen, ophæves slettelsen.«.

29. § 78, stk. 7, affattes således

» Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-6, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag.«.

30. I § 98, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »medlemsbidrag«: »og tilbagebetaling heraf,», og sidste punktum ophæves.

§ 1, nr. 1-3, 5, 13-16, 18-20, 23, 24, 26 og 28-30 træder i kraft den 2. oktober 1995. § 1, nr. 4, 6-12, 17, 21, 22, 25 og 27 træder i kraft den 1. januar 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF sp. 3222, 3605 og 4473, tillæg A sp. 2369, tillæg B sp. 673, tillæg C sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 6 af 9. januar 1995 og senest ændret ved lov nr. 142 af 8. marts 1995.

Regeringen finder, at reglerne i arbejdsløshedsforsikringen er blevet stadig mere komplicerede og uigennemskuelige. Dette har påvirket såvel medlemmernes retssikkerhed som arbejdsløshedskassernes daglige administrative vilkår i en negativ retning.

Med udgangspunkt i regeringsgrundlaget og i forlængelse af de regelforenklingsinitiativer, som blandt andet indgik i arbejdsmarkedsreformen, besluttede regeringen derfor i august 1993, at der skulle iværksættes strukturerede overvejelser om videre forenkling i arbejdsløshedsforsikringen. Til dette formål nedsattes Udvalget Om Regelforenklinger i Arbejdsløshedsforsikringsloven, som i juli måned 1994 fremlagde sin rapport.

Lovforslaget bygger hovedsageligt på de forslag, der i regelforenklingsudvalget var enighed om at anbefale.

I lovforslaget indgår forslag, der har karakter af regelsanering (bestemmelser, der udgår af loven) og forslag, der er regelforenklende/administrativt forenklende. Endelig indgår også forslag, der sigter imod at gøre reglerne mere brugervenlige og gennemskuelige.

Der vil herudover blive foretaget nogle ændringer i de administrativt fastsatte regler. Reglerne om bierhverv vil blive ophævet, således at der ikke fremover skal skelnes imellem hovedbeskæftigelse som lønmodtager og bierhverv som lønmodtager. Reglerne om beregning af arbejdskravet vil blive ændret, således at alle timer, også timer ud over 37 timer pr. uge, kan medtages til opfyldelse af arbejdskravet.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Ændringerne vil som helhed betyde en væsentlig administrativ lettelse for arbejdsløshedskasserne, som får mulighed for at frigøre ressourcer til andre mere beskæftigelsesfremmende aktiviteter.

Forslagene til lovændringer samt de omtalte administrative ændringer betyder, at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen skal udarbejde en række nye administrative forskrifter. Forslagene vil imidlertid betyde, at der kan udarbejdes væsentlig mere enkle regler, ligesom antallet af regler vil kunne reduceres.

Forslagene skønnes at være udgiftsneutrale. Merudgiften i 1996 vil dog udgøre 50 mio. kr., da forslaget om tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge til deltidsforsikrede skønnes at medføre merudgifter det første år, men en mindreudgift i de følgende år.

Forslaget rejser ikke spørgsmål om forholdet til EU-retten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Forslaget medfører, at standardvedtægten alene skal indeholde bestemmelser om bl.a. arbejdsløshedskassernes formål og faglige område, ledelse, regnskabsvæsen og vedtægtsændringer.

Ved forslaget udgår de materielle regler af standardvedtægten, og der skal derfor ikke løbende ændres i arbejdsløshedskassernes vedtægter i takt med ændringer i arbejdsløshedsforsikringsloven eller regler udstedt i medfør heraf.

Til nr. 3

Kravet om dokumentation for gennemført uddannelse blev indført den 1. januar 1994. Det foreslås, at dokumentationskravet ophæves.

Forslaget skal ses på baggrund af problemer i forbindelse med fremskaffelse af eksamensbeviser, da uddannelsesinstitutionerne er lukket i ferieperioderne. Dokumentationen erstattes af en tro- og loveerklæring.

Til nr. 4

Efter de gældende regler er det et krav for at blive optaget som selvstændig erhvervsdrivende, at virksomheden drives mere end midlertidigt, og at virksomheden udøves i væsentligt omfang.

Ændringen indebærer, at arbejdsløshedskasserne ikke længere skal vurdere, om virksomheden udøves mere end midlertidigt og i væsentligt omfang.

Det vil indebære en ligestilling af selvstændige erhvervsdrivende med lønmodtagere. De arbejdsløshedskasser, der optager selvstændige erhvervsdrivende, vil fremover alene skulle vurdere, om der udøves selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse.

Forslaget indebærer ikke en ændring af kravet om, at retten til dagpenge forudsætter udøvelse af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, jf. lovens § 53.

Til nr. 5

Kravet om dokumentation for aftjening af værnepligt blev indført den 1. januar 1994.

Forslaget om at fjerne dokumentationskravet skal bl. a. ses i lyset af forslaget i nr. 3. Det anses for hensigtsmæssigt, at der gælder samme dokumentationskrav for dimittender og værnepligtige.

Endvidere skabes der overensstemmelse med gældende praksis.

Til nr. 6 og 7

Bestemmelserne om, at arbejdsløshedskasserne kan fastsætte højeste dagpenge for udvalgte grupper lavere end det generelle dagpengeloft, ophæves.

Forslagene betyder, at dagpengeloftet bliver ens for alle. De enkelte kasser får ikke længere mulighed for selv at fastsætte højeste dagpengesats for udvalgte grupper lavere end det generelle dagpengeloft. Dermed bliver statsbidraget, der indgår i kontingentet, ens for alle medlemmer, idet højeste dagpenge er en faktor ved beregning af statsbidraget, jf. bemærkningerne til nr. 21.

Til nr. 8

Forslaget indeholder to elementer

1. Nyberegning af dagpengesats kan først opnås efter 1 år.

2. Ophævelse af krav om, at arbejdsfortjeneste skal hidrører fra arbejde, der er afsluttet for mindst et år siden.

1. Nyberegning af dagpengesats kan først opnås efter 1 år.

Efter de gældende regler kan et medlem, der tidligere har fået udbetalt dagpenge, ikke få beregnet en ny sats, hvis det nye ansættelsesforhold afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere ansættelsesforhold, der har dannet grundlag for en beregning. Dimittender og værnepligtige er undtaget fra denne regel.

Forslaget indebærer, at medlemmer, der er optaget som dimittender eller værnepligtige, uanset om de har fået udbetalt dagpenge med dimittendsats eller er i beskæftigelse umiddelbart efter optagelsen, vil blive omfattet af en 1 års regel, der minder om den, der gælder for andre arbejdsløshedskassemedlemmer. Den vil dog bl.a. adskille sig ved, at 1 års fristen for dimittender og værnepligtige regnes fra optagelsestidspunktet.

Det betyder, at medlemmer, der er optaget som dimittender eller værnepligtige, i det første år efter optagelsen, alene har mulighed for at få dagpenge med den faste sats for nyuddannede (82 pct. af højeste dagpenge). Herefter kan de få beregnet en individuel dagpengesats enten på grundlag af beskæftigelsesforhold i det første år eller senere beskæftigelsesforhold.

2. Ophævelse af krav om, at arbejdsfortjeneste skal hidrører fra arbejde, der er afsluttet for mindst et år siden.

Efter de gældende regler reguleres dagpengenes højeste beløb en gang årligt den første mandag i januar måned med satsreguleringsprocenten. Den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem reguleres samtidig med samme procentsats. Medlemmer, hvis arbejdsfortjeneste hidrører fra et arbejde, der er afsluttet mindre end et år før reguleringstidspunktet, får dog ikke reguleret deres arbejdsfortjeneste.

Ændringen betyder, at der sker en regulering af den hidtidige arbejdsfortjeneste for samtlige ledige. Der bliver således tale om en ensartet reguleringsprocedure for alle medlemmer.

Til nr. 9, 10, 11 og 12

Efter de gældende regler skal et medlem, der får supplerende dagpenge, have nedtrappet sin individuelle dagpengesats med 1/2 % for hver time, den pågældende er beskæftiget ud over 7,4 timer i en uge. Herfra er dog undtaget bibeskæftigelse og timer, der stammer fra andet end beskæftigelse.

Det foreslås, at reglerne om nedtrapning af den individuelle dagpengesats ved supplerende dagpenge ophæves. Det betyder, at supplerende dagpenge fremover udbetales med medlemmets individuelle sats.

I forbindelse med arbejdsløshedskassernes behandling af dagpengekortene skal der herefter ikke sondres imellem forskellige former for beskæftigelse og forskellige timer. Dette er af væsentlig betydning, når der henses til, at udbetalingen af dagpenge og behandlingen af dagpengekortene sker under et vist tidspres.

Til nr. 13

Efter de gældende regler har et medlem, der efter en arbejdstilladelse efter fremmedlovgivningen er forpligtet til at være medlem af en arbejdsløshedskasse, som er ledig og dagpengeberettiget, og som efter et skøn ikke vil kunne få anvist arbejde inden for rimelig tid, ret til at få betalt udgiften ved rejse til hjemlandet.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, idet den har mistet sin praktiske betydning, bl.a. fordi der i dag ikke gives arbejdstilladelse i henhold til fremmedlovgivningen.

Til nr. 14, 15, 18, 24 og 26

Erhvervelse af dagpengeret 1. gang er betinget af, at medlemmet har haft sammenlagt 26 ugers arbejde som lønmodtager i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid inden for de seneste 36 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. For et deltidsforsikret medlem er kravet 17 ugers arbejde som lønmodtager i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid inden for de sidste 36 måneder.

Generhvervelse af dagpengeretten efter udløb af delperiode 2 er efter de gældende regler for et fuldtidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har haft sammenlagt 26 ugers arbejde som lønmodtager i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid inden for de seneste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. For et deltidsforsikret medlem er kravet 17 ugers arbejde som lønmodtager i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid inden for de sidste 18 måneder.

Det foreslås, at der skabes fuld symmetri mellem 1. gangserhvervelse og generhvervelse af dagpengeretten, så begge forhold følger de gældende regler for 1. gangserhvervelse.

Forslaget vil bl.a. betyde, at arbejdsløshedskasserne i tilfælde, hvor et medlem ikke opfylder kravet om 26 ugers beskæftigelse inden for 18 måneder, men derimod inden for 36 måneder, ikke behøver at undersøge, om medlemmet har mistet retten til dagpenge, fordi dagpengeperioden er udløbet.

For medlemmer, som får social pension, eller som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er det fortsat en betingelse for en ny dagpengeperiode, at medlemmet opfylder beskæftigelseskravet på henholdsvis 26 uger eller 17 uger inden for de seneste 18 måneder.

Til nr. 16 og 23

Efter de gældende regler overføres overskydende timer, hvis et medlem i de forudgående 13 uger sammenlagt har haft beskæftigelse af større omfang end svarende til fagets normale arbejdstid. Medlemmet kan herefter først få dagpenge, når de overskydende timer er opbrugt.

Det foreslås, at opgørelsesperioden ved timeoverførsel ændres fra 13 uger til 12 uger for uge- og 14-dages-lønnede, og fra 13 uger til 3 måneder for månedslønnede.

Forslaget vil betyde, at opgørelsesperioderne kommer til at stemme overens med de perioder, der fremgår af lønsedlerne.

Til nr. 17

Efter de gældende regler bortfalder retten til supplerende dagpenge, når et medlem har fået udbetalt dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger.

Medlemmet er imidlertid ikke omfattet af tidsbegrænsningen, hvis medlemmet fx er beskæftiget hos forskellige arbejdsgivere som midlertidig medhjælp og er ansat fra dag til dag.

Vurderingen af, om et medlem er omfattet af undtagelsesreglerne, er en væsentlig administrativ belastning for arbejdsløshedskasserne.

Det foreslås, at begrænsningen i retten til supplerende dagpenge for fuldtidsforsikrede medlemmer alene skal gælde for medlemmer med en fast tilknytning til en arbejdsgiver. Målgruppen for bestemmelsen bliver medlemmer, der er ansat med et opsigelsesvarsel - dvs. de tilfælde, hvor retten til supplerende dagpenge er betinget af, at der foreligger en frigørelsesattest, eller hvor det af ansættelseskontrakten fremgår, at arbejdsgiveren giver afkald på opsigelsesvarsel, hvis den ansatte kan få arbejde med en længere arbejdstid.

Medlemmer, der har mistet retten til supplerende dagpenge før 1.1.96, skal opfylde de almindelige betingelser for at generhverve retten til supplerende dagpenge, dvs. 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for en periode af 12 måneder.

Til nr. 19

De gældende regler om skift af forsikringskategori opstiller nogle betingelser for, hvornår medlemmerne kan overgå til en anden forsikringskategori. Disse betingelser kan forekomme besværlige og umotiverede i dag, hvor der ved optagelse er valgfrihed mellem deltids- og fuldtidsforsikring.

For et ledigt fuldtidsforsikret medlem indebærer de gældende regler, at man under ledighed ikke umiddelbart kan bliver overført til deltidsforsikring. Dette kan kun ske, hvis medlemmet må anses for at have særlige vægtige grunde til at overgå til deltidsforsikring.

Ændringen indebærer, at medlemmet fremover ikke skal motivere sin ansøgning herom, ligesom arbejdsløshedskassen ikke skal foretage en vurdering af, om anmodningen er rimelig.

Til nr. 20

Ved overgang fra deltids- til fuldtidsforsikring skal medlemmet i dag have beskæftigelse af 12 uger/3 måneders varighed med mere end 30 timer i gennemsnit om ugen.

Ændringen indebærer, at der fremover ikke skal foretages en vurdering af varigheden af den ugentlige beskæftigelse. En overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring kan finde sted, når et time-, uge- eller 14-dages-lønnet medlem har haft 360 løntimer inden for 12 uger, for månedslønnede 390 timer inden for 3 måneder.

Arbejdsløshedskasserne skal alene påse, at den tilstrækkelige arbejdsmængde foreligger inden for den fastsatte periode.

Til nr. 21

Ændringen er en konsekvens af, at dagpengeloftet foreslås gjort ens for alle, og at arbejdsløshedskasserne dermed skal indbetale samme statsbidrag for alle medlemmer, jf. forslagene i nr. 6 og 7.

Til nr. 22

Efter de gældende regler er der en særlig tidsbegrænsning for deltidsforsikredes ret til supplerende dagpenge. Et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 måneder har fået udbetalt supplerende dagpenge i 13 uger, i hvilke der efter aftale er arbejdet mindre end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden, dog mindst 15 timer om ugen, mister retten til supplerende dagpenge for disse uger. For at generhverve retten til supplerende dagpenge skal et medlem have haft 13 ugers arbejde med mindst samme gennemsnitlige ugentlige arbejdstid som før ledighedens indtræden.

Det foreslås, at reglerne om tidsbegrænsningen for deltidsforsikrede tilnærmes reglerne for fuldtidsforsikrede. Forslaget medfører, at retten til supplerende dagpenge for deltidsforsikrede bortfalder, når der er udbetalt supplerende dagpenge i 52 uger inden for 70 uger, uanset om medlemmet har arbejdet over eller under 15 timer om ugen, og uanset om medlemmet har arbejdet i et arbejdsforhold med opsigelsesvarsel.

Retten til supplerende dagpenge generhverves, når der inden for 12 måneder foreligger 26 ugers arbejde med mindst samme timetal i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Til nr. 25

Med de gældende udbetalingsregler, hvorefter efterlønnen udbetales for 4 henholdsvis 5 uger, kan der forekomme variationer på op til 20% i de månedlige udbetalinger, og samtidig finder udbetalingerne sted på forskellige dage i måneden.

Da efterlønsmodtagernes situation på en række punkter kan sammenlignes med en pensionisttilværelse, foreslås det, at der gives mulighed for, at den enkelte arbejdsløshedskasse kan vælge at udbetale efterlønnen månedsvis for op til 160,33 timer svarende til 1/12 af de 1924 timer, som efterlønnen udgør på årsbasis.

Medlemmet har som udgangspunkt ret til efterløn med den aktuelle sats i 160,33 timer pr. måned. Har medlemmet indtægter fra pension eller hverv, der skal medføre fradrag i efterlønnen, omregnes indtægten til timer, og der foretages fradrag i den månedlige udbetaling efter gældende regler.

Til nr. 27

Ændringen er en konsekvens af, at dagpengeloftet foreslås gjort ens for alle, og at arbejdsløshedskasserne dermed skal indbetale samme statsbidrag for alle medlemmer, jf. forslagene i nr. 6 og 7.

Til nr. 28

Efter de gældende regler skal arbejdsløshedskasserne ophæve en restanceslettelse, hvis medlemmet senest 4 uger efter modtagelsen af skrivelsen med oplysninger om slettelsen har betalt det manglende beløb. De forholdsvis lange frister for at betale betyder, at medlemmet kan genoptages samtidig med, at nye restance er opstået. Der skal så iværksættes ny rykkerprocedure.

Forslaget betyder, at alt forfaldent medlemsbidrag inkl. restancegebyr fremover betales forud for, at medlemmet kan genoptages. Arbejdsløshedskasserne skal herefter ikke iværksætte nye rykkerprocedurer i de tilfælde, hvor der på genoprettelsestidspunktet foreligger 1 måneds restance med betaling af medlemsbidrag.

Til nr. 29 og 30

Med de foreslåede ændringer sikres det, at medlemmer af arbejdsløshedskasserne kan anke deres sager vedrørende tilbagebetaling af medlemsbidrag til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets Ankenævn og ikke blot er henvist til civilt søgsmål.

Forslaget skal ses i lyset af, at Folketingets Ombudsmand har tilkendegivet, at der ikke i arbejdsløshedsforsikringsloven ses at være den fornødne hjemmel til at lade sådanne sager behandle af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Til § 2

Forslaget træder i kraft henholdsvis den 2. oktober 1995 og den 1. januar 1996, således at de nye regler får virkning fra en uges begyndelse.

De under almindelige bemærkninger omtalte administrative ændringer forventes for så vidt angår reglerne om beregning af arbejdskravet at træde i kraft den 2. oktober 1995, medens reglerne om bierhverv forventes at træde i kraft den 1. januar 1996.

Efter 2. behandling den 23. maj 1995

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 9. januar 1995, som ændret ved lov nr. 142 af 8. marts 1995, foretages følgende ændringer

1. § 34, stk. 2, nr. 3, affattes således

»3) Medlemmernes rettigheder og pligter.«

2. § 34, stk. 2, nr. 6, ophæves.

3. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, affattes således

»b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for kassens faglige område eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.«

4. § 41, stk. 1, nr. 3, litra c og d, affattes således

»c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

d) dokumenterer at deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,».

5. § 41, stk. 1, nr. 3, litra e, affattes således

»e) aftjener værnepligt eller«.

6. § 46, stk. 2, ophæves.

7. §§ 48-50 ophæves.

8. § 51, stk. 1, affattes således

»Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, eller hvis fortjenesten i perioden fra 1. juli 1992 til og med 31. januar 1993 hidrører fra et arbejdstilbud til ledige under 25 år efter lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten, herunder at delefterløn kan medregnes i arbejdsfortjenesten.«

9. § 51, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.

10. I § 51, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1, 2, 3, 4 eller 5« til: »stk. 1, 2, 3 eller 4«.

11. I § 51, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

12. I § 51, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-5«.

13. § 52 ophæves.

14. § 53, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

15. I § 53, stk. 6, som bliver stk. 5, ændres »stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2 og 3«.

16. I § 59, stk. 2, 1. pkt., ændres »13 uger« til: »12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede«.

17. § 60 affattes således

» § 60. Når et medlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis.«

18. § 64, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ret til en ny dagpengeperiode efter stk. 1 er betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 18 måneder.«

19. § 68, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Et fuldtidforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring.«

20. § 68, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere end 360 henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen.«

21. § 70 affattes således

»§ 70. Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer udgør højst 2/3 af det beløb, der er fastsat i § 47. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.«

22. § 73, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet inden for en 12 måneders periode har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. stk. 1. For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes tilsvarende regler.«

23. I § 73, stk. 3, 1. pkt., ændres »13 uger« til: »12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede«.

24. I § 75 c, stk. 7, udgår »og 5«.

25. I § 75 d, stk. 1, 1. pkt., i § 75 e, stk. 1, 1. pkt., og i § 75 e, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 51, stk. 5« til: »§ 51, stk. 4«.

26. I § 75 f, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»En arbejdsløshedskasse kan dog vælge at udbetale efterløn for en måned ad gangen. Udbetalingen sker månedsvis bagud og ydes for indtil 160,33 timer pr. måned.«

27. I § 75 s udgår »og 5«.

28. I § 76, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 46, stk. 2« til: »§ 47 og § 70«.

29. § 78, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Hvis det skyldige medlemsbidrag samt senere forfaldent medlemsbidrag og eventuelt restancegebyr, jf. stk. 2-4, betales senest 4 uger efter, at medlemmet skriftligt er blevet orienteret om slettelsen, ophæves slettelsen.«

30. § 78, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-6, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag.«

31. I § 98, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »medlemsbidrag«: »og tilbagebetaling heraf,», og sidste pkt. ophæves.

§ 1, nr. 1-3, 5, 13-16, 18-20, 23, 24, 27 og 29-31, træder i kraft den 2. oktober 1995. § 1, nr. 4, 6-12, 17, 21, 22, 25, 26 og 28, træder i kraft den 1. januar 1996.

§ 2

§ 2

§ 2

Ingen

Nr LSF 239

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Regelforenkling)

Fremsat af arbejdsministeren (Jytte Andersen)

den 26. april 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 24. maj 1995

Lov nr. 359 af 14/06/1995