1994 LSF 233 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION (GSM-MOBILNET)

§ 1

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 474 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. § 2 stk. 1, nr. 5, ophæves.

2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan forskningsministeren fastsætte bestemmelse om, at tjenesteudbyderen skal meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af forskrifterne.

Stk. 4. Bestemmelserne i straffelovens § 152 og §§ 152 d-152 f finder tilsvarende anvendelse på den, der er eller har været ansat hos udbydere af tjenester m.v., der er omfattet af forskrifter fastsat i medfør af stk. 1.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

3. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.

4. I § 3, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 5 og 6«.

5. Efter § 3 d indsættes

»§ 3 e. Forskningsministeren kan fastsætte forskrifter for indholdet af teletjenester, der leverer lyd eller billeder. Forskningsministeren kan herunder bestemme, at reglerne om reklame og sponsorering og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed skal finde tilsvarende anvendelse på teletjenester, der leverer lyd og billeder.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan forskningsministeren fastsætte bestemmelse om indførelse af anmeldelses- eller tilladelsesordninger.

Stk. 3. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan forskningsministeren fastsætte bestemmelse om, at tjenesteudbyderen skal meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af forskrifterne.

Stk. 4. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 træffer Satellit- og Kabelnævnet og Radio- og TV-Reklamenævnet, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, den endelige administrative afgørelse i sager vedrørende teletjenester, der leverer lyd eller billeder.

Stk. 5. Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan give tjenesteudbyderen påbud om, at en tjeneste skal lukkes, hvis den regulering, som er fastsat for tjenesten, jf. stk. 1, 2 og 3, ikke overholdes.

Stk. 6. Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan endvidere give koncessionshaveren påbud om at afbryde en tjenestes adgang til det offentlige net, hvis påbud, jf. stk. 5, ikke efterkommes. Påbud til koncessionshaver kan endvidere udstedes i tilfælde, hvor det ikke umiddelbart har været muligt at identificere tjenesteudbyderen.

§ 1

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 474 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. § 2 stk. 1, nr. 5, ophæves.

2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

» Stk. 3. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1, kan forskningsministeren fastsætte bestemmelse om, at tjenesteudbyderen skal meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af forskrifterne.

Stk. 4. Bestemmelserne i straffelovens § 152 og §§ 152 d-152 f finder tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været ansat hos udbydere af tjenester m.v., der er omfattet af forskrifter fastsat i medfør af stk. 1.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

3. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.

4. I § 3, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 5 og 6«.

5. Efter § 3 d indsættes

»§ 3 e. Forskningsministeren kan fastsætte forskrifter for indholdet af teletjenester, der leverer lyd eller billeder. Forskningsministeren kan herunder bestemme, at reglerne om reklame og sponsorering og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed skal finde tilsvarende anvendelse på teletjenester, der leverer lyd og billeder.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan forskningsministeren fastsætte bestemmelser om indførelse af anmeldelses- eller tilladelsesordninger.

Stk. 3. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan forskningsministeren fastsætte bestemmelser om, at tjenesteudbyderen skal meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af forskrifterne.

Stk. 4. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 træffer Satellit- og Kabelnævnet og Radio- og TV-Reklamenævnet, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, den endelige administrative afgørelse i sager vedrørende teletjenester, der leverer lyd eller billeder.

Stk. 5. Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan give tjenesteudbyderen påbud om, at en tjeneste skal lukkes, hvis den regulering, som er fastsat for tjenesten, jf. stk. 1, 2 og 3, ikke overholdes.

Stk. 6. Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan endvidere give koncessionshaveren påbud om at afbryde en tjenestes adgang til det offentlige net, hvis påbud, jf. stk. 5, ikke efterkommes. Påbud til koncessionshaver kan endvidere udstedes i tilfælde, hvor det ikke umiddelbart har været muligt at identificere tjenesteudbyderen.

§ 2

I lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet), jf. lovbekendtgørelse nr. 473 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 12

»12) Aftaler om direkte samtrafik med andre offentlige mobilnet af tilsvarende art.«

2. I § 1 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

»Stk. 7. Tilladelse efter stk. 1 og 2, jf. stk. 4, omfatter endvidere adgang til direkte samtrafik med andre offentlige mobilnet af tilsvarende art i Danmark og i udlandet.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

3. I § 2, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 7« til: »§ 1, stk. 8«.

§ 2

I lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet), jf. lovbekendtgørelse nr. 473 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 12

»12) Aftaler om direkte samtrafik med andre offentlige mobilnet af tilsvarende art.«.

2. I § 1 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

» Stk. 7. Tilladelse efter stk. 1 og 2, jf. stk. 4, omfatter endvidere adgang til direkte samtrafik med andre offentlige mobilnet af tilsvarende art i Danmark og i udlandet.«.

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

3. I § 2, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 7« til: »§ 1, stk. 8«.

§ 3 f. Forskningsministeren kan med sigte på at fremme fri og lige adgang for andre brugere og at modvirke konkurrenceforvridende krydssubsidiering fastsætte forskrifter for følgende, der måtte udbyde egen infrastruktur, som er anlagt til interne driftsformål

1) Virksomheder inden for jernbanedrift samt forsyningsvirksomheder inden for gas, vand, varme og elektricitet.

2) Kommuner og kommunale fællesskaber.

3) Offentlige institutioner i øvrigt.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan forskningsministeren fastsætte bestemmelser om

1) Indførelse af anmeldelses- og tilladelsesordninger.

2) Krav om regnskabsmæssig adskillelse, herunder om udarbejdelse af regnskaber efter årsregnskabslovens principper.

3) Udskillelse af teleaktiviteter i selvstændige forretningsområder eksempelvis som aktie- eller anpartsselskaber.

4) Sikring af ikkediskriminerende adgang til infrastruktur og herpå baserede tjenester, der udbydes af de i stk. 1 nævnte virksomheder, kommuner eller kommunale fællesskaber og offentlige institutioner.«

6. I § 9 a ændres »§ 3« til: »§§ 3, 3 e og 3 f«.

7. § 10 affattes således

» § 10. I forskrifter, som udfærdiges i medfør af §§ 3, 3 e og 3 f, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3 f. Forskningsministeren kan med sigte på at fremme fri og lige adgang for andre brugere og at modvirke konkurrenceforvridende krydssubsidiering fastsætte forskrifter for følgende, der måtte udbyde egen infrastruktur, som er anlagt til interne driftsformål

1) Virksomheder inden for jernbanedrift, samt forsyningsvirksomheder indenfor gas, vand, varme og elektricitet.

2) Kommuner og kommunale fællesskaber.

3) Offentlige institutioner i øvrigt.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan forskningsministeren fastsætte bestemmelser om

1) Indførelse af anmeldelses- og tilladelsesordninger.

2) Krav om regnskabsmæssig adskillelse, herunder om udarbejdelse af regnskaber efter årsregnskabslovens principper.

3) Udskillelse af teleaktiviteter i selvstændige forretningsområder eksempelvis som aktie- eller anpartsselskaber.

4) Sikring af ikke-diskriminerende adgang til infrastruktur og herpå baserede tjenester, der udbydes af de i stk. 1 nævnte virksomheder, kommuner eller kommunale fællesskaber og offentlige institutioner.«.

6. I § 9 a ændres »§ 3« til: »§§ 3, 3 e og 3 f«.

7. § 10 affattes således

» § 10. I forskrifter, som udfærdiges i medfør af §§ 3, 3 e og 3 f, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 6. april 1995 indgik Regeringen (Socialdemokratiet, Det radikale Venstre og Centrum-Demokraterne), Venstre, Det konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti tillæg nr. 3 til den politiske aftale vedrørende telestrukturen af 22. juni 1990. Tillægsaftalen vedrører yderligere liberaliseringer efter 1. juli 1995.

Med den politiske aftale fra 1990 fastlagdes rammerne for den danske liberalisering frem til 1. januar 1994. Herudover blev det besluttet, at yderligere liberalisering på telekommunikationsområdet frem til 1. marts 1997 skulle aftales mellem parterne.

Med tillægsaftale nr. 1 af 25. juni 1993 og tillægsaftale nr. 2 af 8. februar 1994 er der tidligere gennemført beslutninger om en ændret kapitalstruktur for Tele Danmark A/S og yderligere liberalisering på tjenesteområdet.

Målsætningen med tillægsaftale nr. 3 er, at de danske brugere frem mod år 2000 skal sikres verdens bedste og billigste teleydelser. Der vil blive fulgt en to-trins strategi ved udmøntningen af den fremtidige danske telepolitik. I trin 1 ophæves Tele Danmark A/S' eneret på en række områder. Trin 1 indeholder følgende elementer

- Normalisering af hybridnettet, herunder ophævelse af Tele Danmark A/S' eneret til fremføring af radio- og fjernsynsprogrammer.

- Liberalisering af bredbåndsnet i lokalområder.

- Øget adgang til at etablere egne net.

- Lavere takster for bredbåndsforbindelser.

- Bedre vilkår for mobiloperatører.

- De politiske bindinger på Tele Danmark A/S' organisation ophæves.

I Trin 2 etableres et helt nyt lovgrundlag, der følger de grundlæggende principper, der opnås enighed om på europæisk plan. Der skal hermed skabes grundlaget for en effektiv og fair konkurrence i forbindelse med den fulde liberalisering pr. 1. januar 1998.

Dette lovforslag skal ses som en del af udmøntningen af tillægsaftale nr. 3 af 6. april 1995.

A. De gældende regler

Folketinget vedtog i 1990 lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lov nr. 743 af 14. november 1990 med de ændringer, der følger af lov nr. 232 af 8. april 1992, lov nr. 289 af 29. april 1992, lov nr. 1101 af 22. december 1993, lov nr. 154 af 8. marts 1994 og lov nr. 372 af 18. maj 1994.

Loven med senere ændringer fremgår af lovbekendtgørelse nr. 474 af 1. juni 1994.

Med hensyn til den oprindelige lov henvises til Folketingstidende 1990-91, sp. 71, 542, 1454, 1682; tillæg A, 279; tillæg B, 51; tillæg C, 5.

Med lovændringen af 8. marts 1994 udmøntedes tillægsaftale nr. 2 af 8. februar 1994 til den politiske aftale vedrørende telestrukturen af 22. juni 1990. Tillægsaftalen omfattede dels en aftale om yderligere liberalisering efter 1. januar 1994, dels en udmøntning af tillægsaftale nr. 1 af 25. juni 1993 vedrørende Tele Danmark A/S' kapitalstruktur. Med hensyn til denne lovændring henvises til Folketingstidende 1993-94, sp. 6311, 6822, 7227, 7501; tillæg A, 7021; tillæg B, 619; tillæg C, 589.

Parallelt med lov om visse forhold på telekommunikationsområdet vedtog Folketinget lov om offentlig mobilkommunikation (lov nr. 744 af 14. november 1990, GSM-loven). I henhold til denne lov er der i 1991 meddelt tilladelse til henholdsvis Tele Danmark A/S og Dansk MobilTelefon I/S (SONOFON) til etablering og drift af et offentligt GSM-mobilnet med dertil naturlige hørende, basale tjenester.

Om det lovgrundlag, der i øvrigt foreligger på telekommunikationsområdet, og som ikke berøres af dette lovforslag, henvises til bemærkningerne til det lovforslag (L 201), som førte til lovændringen af 8. marts 1994.

Reguleringsgrundlaget for offentlige telekommunikationstjenester

Reguleringsgrundlaget for de offentlige telekommunikationstjenester i Danmark var nøje beskrevet i det ovenfor nævnte lovforslag L 201, hvortil der kan henvises. Siden lovændringen af 8. marts 1994 har ministeren i henhold til den gældende lovs § 2, stk. 3 og § 3 liberaliseret og reguleret følgende områder

- Offentlige taletelefonitjenester, der udbydes via det offentlige net, jf. bekendtgørelse nr. 905 af 2. november 1994.

- Oprettelse og drift af satellitnet og - tjenester med henblik på nyhedsindsamling, jf. bekendtgørelse nr. 686 af 20. juli 1994.

I forhold til tillægsaftale nr. 2 af 8. februar 1994 til den politiske aftale vedrørende telestrukturen om liberalisering efter 1. januar 1994 udestår herefter udmøntning af liberalisering på DECT-området (Digital European Cordless Telecommunications), samt den generelle liberalisering af satellittjenester. På begge disse områder ventes liberalisering og forskrifter fastsat ved bekendtgørelser, hvor der for så vidt angår satellittjenester er afsluttet en offentlig høring over et udkast.

I tillægsaftale nr. 2 var det anført, at liberaliseringen på DECT-området forudsætter en særskilt lov, hvormed en liberalisering var forudset gennemført via særrettigheder. På nuværende tidspunkt er det skønnet mest formålstjenligt at liberalisere DECT-teknologien til offentlige telepunkttjenester på en mere almen basis. Liberaliseringen forudses gennemført via en bekendtgørelse om offentlige telepunkttjenester, der udstedes med hjemmel i gældende lovgivning.

B. Baggrunden for lovforslaget

Både teknologisk og brugsmæssigt har telekommunikation været præget af en betydelig udvikling siden den politiske aftale fra 1990 blev indgået. Nye transmissionsformer baseret på både radiomediet og kabler introduceres i et hastigt tempo, og telekommunikation udnyttes samtidigt til en stadig bredere vifte af nye anvendelser på IT-området.

Telekommunikation er afgørende for den fremtidige IT-udvikling, som beskrevet i rapporten »Infosamfundet år 2000« fra oktober 1994. Rapporten, der lægger op til en formulering af en samlet politik for IT- og teleområdet, er siden fulgt op af forskningsministerens redegørelse til Folketinget om »Info-samfundet år 2000« og den hertil knyttede IT-politiske handlingsplan 1995.

På EU-plan er det - med Danmarks tilslutning - nu besluttet, at der fra 1. januar 1998 skal indføres konkurrence for teleinfrastrukturen og den offentlige telefonitjeneste baseret på en fælles EU-regulering, der forinden skal etableres.

Dermed er det i Danmark aktuelt at overveje, hvilke tilpasninger af strukturen på teleområdet som med fordel kan gennemføres på nuværende tidspunkt, selv om de fremtidige EU-rammer endnu ikke er endeligt fastlagt.

Formålet med lovforslaget

Tilpasningen i Danmark til konkurrencesituationen efter 1998 skal tage udgangspunkt i, hvad der samlet tjener danske interesser bedst. Det er herved målsætningen, at den danske bruger skal sikres teleydelser, der er blandt verdens bedste og billigste, samtidig med, at de danske virksomheder kan blive bedst muligt rustet til den bredere konkurrence i EU pr. 1. januar 1998. Telepolitikken skal i særlig grad understøtte udviklingen af nye telebaserede ydelser og dermed medvirke til at skabe nye danske arbejdspladser.

Nye anvendelsesmuligheder, herunder især nye innovative anvendelser på IT-området, skal i Danmark prioriteres i lyset af, at de udgør et væsentligt vækstpotentiale, der kan forbedre det danske erhvervslivs konkurrenceevne og medvirke til effektiviseringer og serviceforbedringer.

Samtidig er det en væsentlig forudsætning, at den landsdækkende forsyningssikkerhed for grundlæggende teletjenester, herunder sikringen af adgang til almindelig telefoni til rimelige priser overalt i landet, også kan opretholdes i den fremtidige konkurrencesituation. Mulige midler til sikring heraf vil i særlig grad afhænge af de fælles rammer på EU-niveau for udmøntningen af den fulde liberalisering.

På denne baggrund bør den danske politik på teleområdet fastlægges hurtigt, og det forekommer endvidere mest hensigtsmæssigt, at der følges en plan opdelt i flere trin ved udmøntningen af den fremtidige danske telepolitik.

Første trin er kendetegnet ved at gå så langt i liberaliseringsbestræbelserne, som det er muligt og hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt, hvor de fælles rammer på EU-niveau endnu ikke er endeligt udformet. Initiativerne er karakteriseret ved, at de fjerner en række barrierer samtidigt med, at der tages sikre skridt i retning af den fulde konkurrencesituation efter 1. januar 1998. Det er endvidere kendetegnende for gennemførelsen af forslagene, at udmøntningen ikke kræver omfattende ændringer i den nugældende telelovgivning.

Med nærværende lovforslag søges det fornødne lovgrundlag for gennemførelsen af planens trin 1 frem mod den fulde liberalisering efter 1. januar 1998. Med lovforslaget ophæves Tele Danmark A/S' eneret på en række områder, uden at dette indebærer indskrænkninger i Tele Danmark A/S' forsyningspligt.

I relation til lov om visse forhold på telekommunikationsområdet liberaliseres følgende

- Fremføring af radio- og fjernsynsprogrammer i telenettet, der fjernes fra de i § 2 oplistede tjenester.

- Bredbåndsnet i lokalområder, der liberaliseres på basis af hjemlen i § 2, stk. 3.

Disse liberaliseringer afstedkommer samtidig et behov for indsættelse af nye bemyndigelser i §§ 3 e og 3 f til fastsættelse af forskrifter på det liberaliserede område.

I tilknytning til lovforslagets gennemførelse er det endvidere forudsat, at der på basis af hjemlen i § 2, stk. 3, og § 3 gennemføres en lempelse af reglerne for etablering og anvendelse af egen infrastruktur (interne net), som beskrevet i et senere afsnit.

Som led i trin 1 er der samtidig med forslag til ændringer i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet fremsat forslag til nødvendige ændringer i lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) jf. nedenfor. Med hensyn til ændringer i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er der fremsat et særskilt lovforslag herom.

Ved den videre tilpasning af telelovgivningen til den frie konkurrence i 1998 forudses en mere grundlæggende reform af den danske telelovgivning gennemført.

Forslagene til yderligere liberalisering

Liberalisering af fremføring af radio- og fjernsynsprogrammer via det offentlige telenet

Med den foreslåede ophævelse af Tele Danmark A/S' eneret til fremføring af radio- og fjernsynsprogrammer i det offentlige telenet vil andre end Tele Danmark A/S kunne udnytte telenettet til transmission af radio- og tv-programmer til bl. a. fællesantenneanlæg. En sådan transmission kan udnytte faste kredsløb eller andre teletjenester, der udnytter det offentlige telenets infrastruktur. Fremføring af programmer i den hidtidige monopole del af hybridnettet bliver herved udsat for konkurrence.

Da der dermed ikke længere vil kunne opretholdes en forudsætning om, at bestemte dele af infrastrukturen benyttes til transmission af radio- og tv-programmer, bortfalder samtidigt grundlaget for at opretholde en adskillelse mellem de anlægsdele, der hidtil er udnyttet af hybridnettets monopoldel og den almindelige, generelt anvendelige teleinfrastruktur.

Der vil derfor samtidigt med liberaliseringen blive gennemført en normalisering af hybridnettet, som indebærer, at infrastrukturen til hybridnettets monopoldel og den øvrige teleinfrastruktur fremover sammenlægges, og at kapacitet i denne samlede infrastruktur udbydes på vilkår, som er uafhængige af den tjenestemæssige udnyttelse. Denne normalisering er bragt i forslag af Tele Danmark A/S med brev af 18. november 1994 til forskningsministeren.

Udviklingen i øvrigt på informationsteknologiområdet peger i retning af, at der i de kommende år vil blive udbudt en række nye tjenester på multimedieområdet. På den baggrund er der en generel forventning om, at der vil opstå en kraftig stigning i behovet for tovejs bredbåndstjenester i telenettet.

Med de foreslåede ændringer vil den kapacitet, som for øjeblikket er reserveret til hybridnettet, bedre kunne udnyttes til sådanne tjenester. Samtidigt vil integrationen af den monopole infrastruktur fra hybridnettet og den generelle teleinfrastruktur give mulighed for en mere sammenhængende og tidssvarende planlægning af telenettets udbygning, såvel teknologisk, kapacitetsmæssigt som geografisk.

Ved hybridnettets monopole infrastrukturs sammenlægning med den generelle teleinfrastruktur, vil der med denne samling eksistere en landsdækkende »bredbåndsmotorvej«, hvortil der kan opnås adgang i op mod 1000 geografisk fordelte punkter over hele landet.

Samtidig med sammenlægningen af hybridnettets monopole infrastruktur med den generelle teleinfrastruktur vil de to særskilte entydige forretningsområder med eget internt regnskab, som Tele Danmark A/S har etableret i overensstemmelse med regnskabsreglementet herom, blive sammenlagt.

Der vil med virkning fra den foreslåede liberaliserings ikrafttrædelsestidspunkt blive udstedt en bekendtgørelse om levering af radio- og tv-programmer via det offentlige telenet, hvori der med hjemmel i den gældende lovs § 3 samt lov om radio- og fjernsynsvirksomhed vil blive fastsat nærmere bestemmelser for sådanne tjenester.

Liberalisering af bredbåndsnet i lokalområder

Eneretten for Tele Danmark A/S til at anlægge bredbåndsnet i lokalområder foreslås ophævet.

Der vil med hjemmel i loven blive udstedt en bekendtgørelse, der vil indeholde en nærmere regulering af bredbåndsnet i lokalområderne, herunder bl.a. en definition af, hvad der forstås ved sådanne bredbåndsnet. Bredbåndsnet vil definitorisk blive afsondret fra det almindelige abonnentledningsnet, der benyttes til Tele Danmark A/S' smalbåndstjenester, herunder telefoni.

Det er alene bredbåndsnet inden for lokalområder, hvilket i denne sammenhæng defineres som kommuner, der omfattes af liberaliseringen. Denne afgrænsning svarer til gældende afgrænsning på fællesantenneområdet.

Forbindelser mellem bredbåndsnet i forskellige lokale områder eller forbindelser til brugere af det offentlige telenet i andre lokale områder vil kunne ske via lejede kredsløb hos Tele Danmark A/S i den ovenfor anførte »elektroniske motorvej«.

Liberaliseringen af bredbåndsnet i lokalområder indebærer, at andre end Tele Danmark A/S vil kunne anlægge bredbåndsnet, der kan anvendes til højhastighedsforbindelser. Udnyttelse af radiokæder kræver dog særlig tilladelse fra Telestyrelsen i medfør af radiokommunikationslovgivningen af hensyn til en effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, herunder hensynet til at undgå forstyrrelser af anden radiokommunikation.

Via de liberaliserede bredbåndsnet skal alle teletjenester kunne udbydes, herunder telefoni, selv om disse traditionelt udbydes via smalbåndsforbindelser. Da en liberalisering af smalbåndsnet i lokalområder har nøje sammenhæng med spørgsmålet om, hvorledes der fremover skal sikres landsdækkende forsyning af smalbåndstjenester, indgår denne liberalisering naturligt i de fremtidige overvejelser i forbindelse med trin 2.

Liberaliseringen af lokale bredbåndsnet omfatter også eksisterende og nye fællesantenneanlæg, der således vil kunne udnyttes til fremføring af teletjenester, herunder telefoni. Disse teletjenester vil som udgangspunkt blive reguleret som alle andre allerede liberaliserede teletjenester.

Med hensyn til teletjenester, hvormed radio- og tv-programmer eller information af lignende art på anfordring kan modtages på individuel basis, vil indholdet af sådanne tjenester være omfattet af telereguleringen, herunder forskrifter udstedt i medfør af §§ 3 og 3 e i loven, jf. nedenfor.

Det er hensigten at udstede en bekendtgørelse om bredbåndsnet i lokalområder i medfør af lovens § 2, stk. 3, og § 3.

Indholdsmæssig regulering af visse typer af tjenester

Med den i dette forslag foreslåede liberalisering af bredbåndsnet i lokalområderne er der skabt stærkt forbedrede muligheder for fremkomsten af en række nye tjenestetyper, herunder tjenester individuelt leveret til den enkelte bruger, der vil ligne tv-programmer. Også mulighederne for avancerede tjenester, hvormed brugeren fra hjemmet kan foretage indkøb, vil blive stærkt forbedret.

Det er i den forbindelse fundet hensigtsmæssigt at indsætte en bestemmelse i § 3 e, som bemyndiger forskningsministeren til i fornødent omfang at fastsætte regler, der regulerer indholdet af disse nye tjenester, som i sin natur kan være meget lig ydelser, der er reguleret i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

I givet fald vil indholdet af reguleringen svare til den, der i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er fastsat for tv-programmer. Imidlertid vil der også kunne tænkes fastsat regler, der alene gælder for de af § 3 e omfattede tjenester. Det er ikke hensigten at regulere mere omfattende end den regulering, der fremgår af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Særlige hensyn gælder for de teletjenester, der ligner radio- og tv-programmer, og som leverer lyd eller levende billeder. Et eksempel på sådanne tjenester er video-on-demand, hvor brugeren modtager videofilm, videospil etc. Reglerne vil derfor blive udarbejdet med inddragelse af Kulturministeriet.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger nedenfor til § 3 e.

Regnskabsmæssige forhold for visse udbydere

Det er fundet hensigtsmæssigt, at der skabes hjemmel til, at forskningsministeren kan fastsætte regler, der har til formål at modvirke konkurrenceforvridende krydssubsidiering i de tilfælde, hvor virksomheder indenfor jernbanedrift samt forsyningsvirksomheder indenfor gas, vand, varme og elektricitet anvender egen teleinfrastruktur til såvel internt brug som udbud af teletjenester til andre. Endvidere er det fundet hensigtsmæssigt, at hjemmelen udstrækkes til også at omfatte de tilfælde, hvor der er tale om, at kommuner, kommunale fællesskaber eller offentlige institutioner i øvrigt anvender egen infrastruktur til såvel internt brug som udbud af infrastruktur og teletjenester til andre.

Med hjemmel i § 3 f vil forskningsministeren endvidere kunne fastsætte bestemmelser, som fremmer en fri og lige adgang til tjenester og infrastruktur, der udbydes af de af § 3 f omfattede virksomheder, kommuner og kommunale fællesskaber og offentlige institutioner. Denne regulering kan tillige omfatte en fri og lige adgang til eksempelvis allerede etablerede master og fremføringsveje.

Regler vedrørende kommuner og kommunale fællesskaber vil i samråd med indenrigsministeren blive fastsat under hensyntagen til gældende kommunalretlige regler, herunder regler om det kommunale budget og regnskabssystem og kommunernes begrænsede adgang til at etablere privatretlige selskaber.

Som eksempler på virksomheder, der er omfattet af reguleringen, kan nævnes DSB og el-selskaberne, der i dag er i besiddelse af net, der bruges til intern kommunikation langs jernbanelinier og elmaster. Offentlige institutioner er i denne lov defineret i overensstemmelse med § 1 i lov om offentlighed i forvaltningen.

Med den i dette lovforslag foreslåede liberalisering vil sådanne virksomheders infrastruktur (det vil sige inden for en kommunes grænse) kunne benyttes af andre end de pågældende virksomheder.

Det er i den sammenhæng fundet hensigtsmæssigt i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler for de regnskabsmæssige forhold i de tilfælde, hvor der udbydes teletjenester til andre, herunder opstille krav om strukturel separation, eksempelvis i form af udskillelse i selvstændige selskaber. Baggrunden herfor er, at det uden sådanne på forhånd fastsatte regler kan være vanskeligt efterfølgende at afgøre, om der eventuelt kan være sket en krydssubsidiering. Det er hensigten, at reguleringen skal udmøntes via en anmeldelses- eller tilladelsesordning.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger nedenfor til § 3 f.

Liberalisering af adgangen til at etablere egne net

Telelovgivningen giver allerede i dag i et vist omfang mulighed for at etablere og anvende egen teleinfrastruktur. Således indeholder 1897-loven om telegrafer og telefoner visse undtagelser fra statens eneret på telekommunikationsområdet, idet den i et vist omfang tillader etablering af egne net, der ikke skal tilsluttes det offentlige telenet.

De gældende regler for etablering og drift af interne net fremgår af en aftale indgået i foråret 1993 mellem den daværende minister for kommunikation og turisme og Tele Danmark A/S. Aftalen tillader etableringen af interne net, der tilsluttes det offentlige net.

Den infrastrukturliberalisering, der vil skulle gennemføres senest i 1998, vil under alle omstændigheder betyde, at reglerne om egne net vil skulle lempes i væsentlig omfang.

Der ses imidlertid ikke at være noget til hinder for allerede nu at foretage en revision af de gældende bestemmelser. Sigtet er at smidiggøre reglerne for dermed at forbedre adgangen til etablering af interne net. Det vil bl.a. ske ved at fjerne visse restriktioner m.v., der i praksis vil kunne opleves som unødigt »snærende bånd«.

Der vil ved en ny bekendtgørelse, som vil blive udstedt efter inddragelse af de organisationer, der er repræsenteret i Telerådet, herunder Tele Danmark A/S, blive gennemført en række ændringer af regelsættet for interne net.

Herefter vil de eneste krav, der retter sig til adskilte ejendomme, der forbindes via et internt net, være, at ejendommene ejes/lejes af samme fysiske/juridiske person, samt at der ikke må formidles trafik for andre.

Der vil endvidere i forbindelse med ændringerne af reglerne blive tilstræbt en udvidelse af adgangen til at fællesudnytte egne anlæg for »nærtstående« virksomheder m.v. også selv om der er tale om virksomheder mv. i adskilte ejendomme. Det forudsættes herved, at begrebet »nærtstående« kun vil komme til at dække tilfælde, hvor der er tale om særlige relationer, der ikke alene beror på ønske om fælles udnyttelse af teleanlæg.

Det er endvidere hensigten ved revisionen af reglerne om interne net at gøre det muligt, at et internt net kan passere søterritoriet.

Bedre vilkår for mobiloperatørerne

Af tillæg nr. 3 til den politiske aftale om telestrukturen (liberalisering pr. 1. juli 1995) fremgår det bl.a., at parterne bag aftalen er enige om, at særrettigheder på mobilområdet skal udvides til også at omfatte direkte samtrafik med tilsvarende mobilnet i ind- og udland. Udvidelsen af særrettighederne er forudsat at kunne træde i kraft pr. 1. juli 1995.

Den direkte sammenkobling med andre mobilnet vil kunne ske via faste kredsløb, der stilles til rådighed af Tele Danmark A/S. Forslaget kræver alene en ændring af GSM-loven, da lovgivningen allerede giver mulighed for, at ERMES-operatører kan videreføre meddelelser til andre operatører af personsøgetjenester direkte via faste kredsløb.

Samtidig med, at særrettighederne på mobilområdet foreslås udvidet i overensstemmelse med dette lovforslag, er Tele Danmark A/S og mobiloperatørerne blevet opfordret til at genforhandle de eksisterende samtrafikaftaler (interconnectaftaler) med henblik på bedre og billigere vilkår for mobiloperatørerne.

Som tidligere nævnt forudsætter gældende lovgivning, at alle forbindelser mellem geografisk adskilte enheder i mobilnettene etableres via transmissionsveje tilvejebragt af Tele Danmark A/S. Med liberaliseringen af bredbåndsforbindelser i lokalområder, jf. ovenfor, vil mobiloperatørerne imidlertid kunne etablere en del af disse forbindelser selv, dog kun inden for lokalområder.

For disse forbindelser er der gennemført en markant sænkning af priserne for Tele Danmark A/S' bredbåndsforbindelser (34 og 140 Mbit/s) kombineret med ændrede takstprincipper. Disse prisændringer vil også reducere mobiloperatørernes omkostninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til lovforslagets, § 2, nr. 1 og 2.

Redegørelse for de indvundne erfaringer med Service 900-Nævnet (§ 3 a) og Telenævnet (§§ 3 b, 3 c og 3 d)

Service 900-Nævnet

§ 3 a blev indsat ved den ændring af loven, der blev gennemført ved lov nr. 232 af 8. april 1992.

Under udarbejdelsen af de oprindelige regulatoriske rammer for service 900-tjenester var der blevet konstateret et behov for, at ministeren kunne tillægge Service 900-Nævnet en selvstændig forvaltningsmæssig kompetence. Med henblik på tilvejebringelse af lovhjemmel herfor blev § 3 a inkorporeret i loven.

Hermed blev der tillagt Service 900-Nævnet kompetence til at træffe endelige administrative afgørelser i klagesager over service 900-tjenester. Det væsentligste hensyn bag denne kompetencedelegation var, at afgørelser af sager omhandlende tjenesternes indholdsmæssige karakter kan betinge en særlig sagkundskab, som normalt ikke findes i det administrative system. F.eks. kunne der være tale om stillingtagen til, om en annonce er uegnet for børn under 16 år.

Ved deres fremkomst i 1992 var service 900-tjenesterne genstand for megen bevågenhed og kritik i offentligheden, og der forekom mange overtrædelser af de af ministeren fastsatte forskrifter. Efter kompetencedelegationen er markedet blevet forholdsvis roligt, og der sker nu væsentligt færre overtrædelser end tidligere. En række udbydere har i øvrigt forladt markedet grundet det skærpede tilsyn.

I kraft af nævnets kompetence til at træffe endelig afgørelse i sager om overtrædelse af forskrifterne for service 900-tjenester, samt i nævnets adgang til at tage sager op af egen drift, har det således været muligt at udøve en effektiv kontrol med de udbudte tjenester og gribe effektivt ind over for tjenester, som måtte blive udbudt i strid med de fastsatte forskrifter.

På denne baggrund søges kompetenceordningen således opretholdt.

Telenævnet

§§ 3 b, 3 c og 3 d blev indsat ved den ændring af loven, der blev gennemført ved lov nr. 154 af 8. marts 1994. Hermed blev der tillagt Telenævnet kompetence til at træffe endelige administrative afgørelser i klagesager over Telestyrelsens afgørelser på en række nærmere angivne områder. Det gælder særligt i sager vedrørende klager over koncessionshavers ydelser på det koncessionerede område, herunder regninger, og i sager vedrørende klager over afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelser udstedt i medfør af lovens § 3.

Da Telenævnet kun har virket siden ikrafttrædelsen den 15. august 1994 af bekendtgørelse om Telenævnet, har der hidtil kun været anledning til at afgøre et relativt beskedent antal klagesager.

På denne baggrund er der endnu ikke indvundet tilstrækkeligt med erfaringer til, at der kan drages konklusioner om nævnets virke.

C. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser

Indførelsen af en tilladelsesordning i relation til regler om regnskabsmæssig adskillelse for forsyningsvirksomheder m.v. skønnes at medføre anvendelse af øgede ressourcer ved administrationen heraf. Det samme er tilfældet med indførelsen af en eventuel regulering af indholdet af tv-lignende tjenester. Samlet anslås det, at der kun vil være behov for en beskeden forøgelse af ressourceanvendelsen. De dermed forbundne meromkostninger vil i det omfang, der indføres anmeldelses- eller tilladelsesordninger, blive dækket af gebyrer fastsat i medfør af lovens § 9 a.

Efter lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) opkræves der hos GSM-operatørerne gebyrer til dækning af de udgifter, der er forbundet med administrationen af loven og de i medfør heraf udstedte tilladelser.

Udvidelsen af særrettighederne på mobilområdet, således at mobiloperatørerne får adgang til direkte samtrafik med andre mobilnet, vil i 1996 betyde et fald i Tele Danmark A/S' omsætningsafhængige ydelse til staten.

I henhold til lovens § 4 betaler koncessionshaveren til staten en årlig ydelse, der udgør 4 pct. af koncessionshaverens og dennes datterselskabers årlige nettoindtægter på eneretsområderne.

Ydelsen skal reduceres i takt med indførelse af konkurrence. Formålet hermed er at sikre, at koncessionshaveren ikke stilles i en ugunstig konkurrencesituation over for andre operatører, leverandører m.v.

Med dette princip kan den omsætningsafhængige ydelse også reduceres på områder, hvor liberalisering medfører en de facto konkurrencesituation mellem en eneretsydelse og ydelser på konkurrenceområdet. Sådanne reduktioner er eksempelvis gennemført for NMT (1992 indførtes GSM) og det offentlige telefonnet (1994 liberaliseredes brugen af faste kredsløb til telefoniformål).

Den samlede ydelse udgør således ca. 300 mill. kr. pr. år på nuværende tidspunkt. Med indførelsen af den fulde konkurrence, som i følge beslutning i EU skal indføres senest 1. januar 1998, vil ydelsen efterfølgende bortfalde helt.

Flertallet af de liberaliseringer, som søges gennemført med dette lovforslag, omfatter nye muligheder for anvendelse af telenettet. Derved påføres eksisterende eneretsområder på sigt en betydelig konkurrence, men konkurrencevirkningen vil i begyndelsen være begrænset.

Derfor er der ved beregningen af virkningen for den omsætningsafhængige ydelse taget udgangspunkt i, at reduktionerne for berørte områder gennemføres gradvis fra liberaliseringstidspunktet at regne med målsat fuld virkning pr. 1. januar 1998.

Med gennemførelse af de foreslåede liberaliseringer pr. 1. juli 1995 bliver reduktionerne i den omsætningsafhængige ydelse herved 9, 42 og 79 millioner kroner for årene 1995, 1996 og 1997.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er formålet med lovforslaget, at den danske bruger skal sikres teleydelser, der ligger blandt verdens bedste og billigste, samtidig med, at de danske virksomheder bliver bedst muligt rustet til den brede konkurrence i EU pr. 1. januar 1998.

Forslagene vil i særlig grad understøtte udviklingen af nye telebaserede ydelser, og de kan dermed på længere sigt medvirke til at skabe og befæste nye arbejdspladser.

For virksomhederne som telekunder vil forslaget øge mulighederne for at anvende telekommunikation, især på bredbåndsområdet. Dermed forbedres det danske erhvervslivs konkurrenceevne, og mulighederne for effektiviseringer og serviceforbedringer øges.

Lovforslaget skal også ses på baggrund af, at det af den politiske aftale fremgår, at forskningsministeren er indstillet på at godkende forslag fra Tele Danmark A/S til nye bredbåndspriser og -takstprincipper. Herved reduceres taksterne for brug af bredbåndsforbindelser på både 140 Mbit/s og 34 Mbit/s med gennemsnitligt 65 pct.

Hermed vil Danmark få verdens laveste landsdækkende enhedstakster for bredbåndsforbindelser. Det vil give danske virksomheder billigere priser på bredbåndsforbindelser og føre til øget brug af nye tjenester.

På mobiltjenesteområdet vil de foreslåede initiativer umiddelbart føre til forbedrede vilkår for mobiloperatørerne, hvilket igen vil kunne betyde en øjeblikkelig nedsættelse af taksterne på indlands- og udlandstrafik. Der skabes samtidigt en forbedret platform for den fremtidige udvikling af de mobile tjenester.

For Tele Danmark A/S vil lovforslaget betyde, at selskabet bliver udsat for konkurrence på de områder, der foreslås liberaliseret. Tele Danmark A/S vil imidlertid samtidig få bedre muligheder for udnyttelse af allerede foretagne investeringer, ligesom selskabet selv vil kunne udøve virksomhed på de nye konkurrenceområder. På konkurrenceområdet vil Tele Danmark A/S dog ikke kunne indtage nogen særstilling i udnyttelsen af telenettet m.v. i forhold til sine konkurrenter.

Det må endvidere tages i betragtning, at det i den politiske aftale er indeholdt, at de politiske bindinger på Tele Danmark A/S' organisation, i form af forudsætningen om stamselskabernes beståen, ophæves. Dette forhold vil give Tele Danmark A/S større handlefrihed og dermed forbedre mulighederne for en løbende tilpasning til den fremtidige konkurrencesituation.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser. Dog vil liberaliseringen af bredbåndsnet i lokalområder samt den øgede adgang til at etablere egne (interne) net kunne medføre øget behov for nedgravning af kabler samt opstilling af radiokædeanlæg. I begge tilfælde kræves særlig tilladelse efter henholdsvis planlovgivningen og radiokommunikationslovgivningen.

Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget gennemføres en yderligere liberalisering på telekommunikationsområdet, som er mere vidtgående end det liberaliseringsomfang, som for nærværende er krævet i henhold til gældende EU-ret.

Samtidigt repræsenterer de foreslåede liberaliseringer en tilnærmelse til det liberaliseringsomfang, som af Ministerrådet er besluttet gennemført i EU med virkning fra 1. januar 1998.

D. Høring

Udkastet til dette lovforslag har været udsendt til høring hos de i Telerådet repræsenterede organisationer m.fl. samt hos relevante ministerier, Kommunernes Landsforening, Frederiksberg og Københavns kommuner.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ophævelse af lovens § 2, stk. 1 nr. 5, der fastslår Tele Danmark A/S' eneret til fremføring af radio- og tv-programmer i telenettet, er en konsekvens af normaliseringen af hybridnettet, hvorfor der henvises til bemærkningerne ovenfor under B.

Der vil med virkning fra den foreslåede liberaliserings ikrafttrædelsestidspunkt blive udstedt en bekendtgørelse om levering af radio- og tv-programmer via det offentlige telenet, hvori der med hjemmel i den gældende lovs § 3 samt lov om radio- og fjernsynsvirksomhed vil blive fastsat nærmere bestemmelser for sådanne tjenester, herunder regler om leveringsmuligheder for lokale programmer.

Det skal yderligere bemærkes, at der med hjemmel i lovens § 3 vil blive udstedt en bekendtgørelse om bredbåndsnet i lokalområder, der tillige vil give mulighed for fremføring af radio- og tv-programmer i sådanne lokale bredbåndsnet.

Til nr. 2

I Tele Danmark A/S' koncession og i Tele Danmark A/S' og Dansk MobilTelefon I/S' GSM-tilladelser er der fastsat bestemmelser, der muliggør, at tilsynsmyndigheden kan afkræve koncessionshaveren hhv. tilladelsesindehaverne de oplysninger, der er nødvendige bl.a. med henblik på at kunne påse overholdelsen af de vilkår, der er opstillet for koncessionen hhv. tilladelserne. Bl.a. i forbindelse med behandling af klager over koncessionshaveren eller tilladelsesindehaverne kan der være behov for at kunne afkræve sådanne oplysninger.

Også på konkurrenceområdet vil der kunne være behov for at kunne afkræve oplysninger hos udbydere af liberaliserede teletjenester. I langt de fleste tilfælde må det ganske vist antages, at en tjenesteudbyder selv vil være interesseret i frivilligt at give alle relevante oplysninger i en sag. Det er imidlertid skønnet hensigtsmæssigt i et nyt § 3, stk. 3 at tilvejebringe en udtrykkelig hjemmel til at kunne pålægge en tjenesteudbyder en pligt til at meddele alle oplysninger, der af tilsynsmyndigheden skønnes nødvendige for administrationen af de forskrifter, der fastsættes på det liberaliserede område.

Straffelovens § 152 og §§ 152 d-152 f omhandler uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger. Efter bestemmelserne kan den, der virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder bl.a. den, der uden at have medvirket til gerningen, uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, der er fremkommet ved en sådan overtrædelse.

Efter den gældende lovgivning finder de nævnte bestemmelser tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været ansat hos koncessionshaveren (Tele Danmark A/S) eller koncessionshaverens datterselskaber. Endvidere finder bestemmelserne tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været ansat hos en tilladelsesindehaver på GSM- eller ERMES-området eller i en tilladelsesindehavers datterselskaber.

For på dette punkt at skabe parallelitet mellem koncessions- hhv. særrettighedsområdet og konkurrenceområdet foreslås det i et nyt § 3, stk. 4, at de omhandlede straffelovsbestemmelser finder tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været ansat hos udbydere af tjenester m.v., som ikke er omfattet af koncession eller særrettighed.

Til nr. 5

Med indsættelsen af § 3 e i lovteksten vil forskningsministeren blive bemyndiget til, i fornødent omfang at fastsætte nærmere regler om indholdet af og adgangen til visse tjenester, som i dag ikke kan reguleres indholdsmæssigt i medfør af den nuværende § 3. De tjenester, der vil kunne reguleres i medfør af § 3 e, kan tillige være reguleret i medfør af § 3.

Det er hensigten med den her foreslåede bestemmelse at regulere teletjenester, der leverer lyd og levende billeder, og som leveres individuelt til den enkelte bruger af tjenesten.

Da formålet med lovforslaget bl.a. er at fremme brugen af teletjenester, er det ikke hensigten at indføre en mere omfattende indholdsregulering, end hvad der følger af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Eksempler på tjenester, hvor indholdet eventuelt vil blive reguleret, er såkaldte video-on-demand tjenester, der eksempelvis vil kunne indeholde film, musikvideoer, videospil og lignende, og såkaldte home-shopping tjenester, hvor man fra hjemmet kan erhverve sig diverse goder i tilknytning til tjenester, der udnytter videolignende billeder og lyd.

Det må understreges, at regulering i medfør af den foreslåede nye bestemmelse kun vil ske, hvis der måtte være behov herfor. I denne forbindelse bemærkes på den ene side, at den regulering, der vil blive fastsat, først og fremmest vil tilgodese hensynet til beskyttelsen af forbrugerne mod bl.a. pornografi eller umotiveret vold, som kan være til alvorlig skade for mindreårige. Imidlertid er der her tale om et indhold, som forbrugerne, uden at der er fastsat indholdsmæssig regulering, kan erhverve sig ved på traditionel vis at købe videoer i butikkerne.

På den anden side kan det tænkes, at visse tjenester med hensyn til indholdet vil udvikle sig i en retning, hvor der kan vise sig behov for en regulering. I givet fald vil indholdet af reguleringen svare til den regulering om reklame og sponsorering og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge, der i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er fastsat for tv-programmer.

De tjenester, der skal være omfattet af en eventuel regulering, vil være teletjenester, der vil ligne tv-programmer, og som udbydes individuelt til den enkelte. Dette skal forstås i modsætning til eksempelvis tv-signaler, som Danmarks Radio og TV 2 eller en satellit-tv-station sender ud i æteren, og som derfor ikke er rettet mod bestemte individer, men kan nedtages af alle med en antenne.

Den indholdsmæssige regulering vil alene omfatte teletjenester, hvor transport og indhold leveres som en samlet ydelse. Den indholdsmæssige regulering vil dermed ikke omfatte teletjenester, der alene er transporttjenester, som har til formål at transportere information via telenettet.

For de tjenester, der vil være omfattet af en eventuel regulering, gælder, at det ikke er afgørende, i hvilken form informationen leveres, herunder om informationen leveres med henblik på senere eller gentagen udnyttelse.

Behovet for at fastsætte en nærmere indholdsmæssig regulering af netop disse tjenester skal søges i deres lighed med tv-programmer. Der kan derfor være behov for at forhindre urimelige forskelle imellem det lovgrundlag, hvorpå tv-programmer reguleres, og det grundlag hvorpå disse nye tjenester skal reguleres. Endvidere ville grundlaget for udbydere af tv-programmer kunne forringes, såfremt området ikke reguleres, idet der ville kunne opstå en urimelig konkurrencesituation.

Udover regler af hensyn til at beskytte forbrugere mod pornografi og umotiveret vold vil der kunne blive tale om regler om indholdet af reklamer på linje med de regler, der gælder for tv.

Det bemærkes, at Europa-Kommissionen agter at udarbejde en grønbog om tv-lignende teletjenester i løbet af 1995, hvorefter der kan forventes forslag til regulering af området.

Med hensyn til afgørelse af sager på det område, der er omfattet af forskrifter i medfør af stk. 1, indeholder lovforslaget en bestemmelse, der henlægger den endelige administrative afgørelse heraf til enten Satellit- og Kabelnævnet eller til Radio- og TV-Reklamenævnet afhængig af sagens karakter. Begge nævn er nedsat i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Det anses for hensigtsmæssigt, at kompetencen henlægges til disse nævn under henvisning til, at der vil være tale om teletjenester, der ligner tv-programmer.

Forskningsministeren fastlægger i lyset af udviklingen afgrænsning af, hvilke tjenester, der indholdsmæssigt er omfattet af regulering i medfør af stk. 1.

Der er med den foreslåede § 3 e, stk. 3, indsat en bestemmelse om, at forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om pligt for udbyderen til at meddele alle nødvendige oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af forskrifterne. Bestemmelsen svarer til den, der er foreslået indsat i § 3, som gældende for det øvrige konkurrenceområde, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 3.

Bestemmelsen i § 3 f bemyndiger forskningsministeren til at fastsætte nærmere regler om regnskabsmæssige forhold for virksomheder indenfor jernbanedrift samt for forsyningsvirksomheder indenfor gas, vand, varme og elektricitet, når disse virksomheder anvender egen teleinfrastruktur til såvel internt brug som udbud af teletjenester til andre. Endvidere giver bestemmelsen forskningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om regnskabsmæssige forhold for kommuner og kommunale fællesskaber eller offentlige institutioner i øvrigt, når disse anvender egen teleinfrastruktur til såvel internt brug som udbud af teletjenester til andre. Baggrunden herfor er, at det uden sådanne på forhånd fastsatte regler kan være vanskeligt efterfølgende at afgøre, i hvilket omfang investeringer i egen infrastruktur er begrundet i interne driftsformål.

Offentlige institutioner er defineret i overensstemmelse med § 1 i lov om offentlighed i forvaltningen.

Reguleringen vil omfatte virksomheder som eksempelvis DSB og el-selskaber, kommuner og kommunale fællesskaber samt offentlige institutioner, der allerede i dag har etableret egen infrastruktur. Som eksempler på offentlige institutioner, der er omfattet af reglerne kan nævnes universiteter og hospitaler.

Det vil med den i dette lovforslag foreslåede liberalisering fremover være muligt at anvende allerede etablerede bredbåndsinfrastruktur i lokalområderne til at udbyde transmissionskapacitet til andre.

Det må i den sammenhæng understreges, at det i de enkelte tilfælde må bero på anden lovgivning, samt for så vidt angår kommuner eller kommunale fællesskaber kommunalfuldmagtens rammer, om der er hjemmel til at drive teleaktiviteter, herunder at der, i det omfang dette måtte være relevant, tillige er den nødvendige bevillingsmæssige hjemmel.

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges forskningsministeren til i en bekendtgørelse at opstille regnskabsmæssige regler, der skal modvirke eventuel konkurrenceforvridende krydssubsidiering mellem de respektive virksomheders, kommuners og kommunale fællesskabers og øvrige offentlige institutioners hovedaktiviteter og de aktiviteter, der omfatter udbud af teletjenester til andre. Det bør i den anledning sikres, at eksempelvis DSB ikke kan flytte midler fra togdriften til at dække et eventuelt underskud i forbindelse med udleje af transmissionskapacitet til andre.

Bemyndigelsen til forskningsministeren omfatter desuden det forhold, at der kan opstilles krav om strukturel separation af teleaktiviteterne fra andre aktiviteter eksempelvis i form af udskillelse i selvstændige aktie- eller anpartsselskaber. For så vidt angår de ovennævnte selskabsformer vil der være pligt til at udarbejde regnskaber efter årsregnskabslovens regler. Dermed er der sikret en gennemsigtighed, som er medvirkende til at modvirke krydssubsidiering.

Anvendes andre organisationsformer, eksempelvis etableringen af et interessentskab, vil der kunne opstilles regler om, at den nævnte udskillelse sker i særskilte afdelinger, der udarbejder regnskaber efter årsregnskabslovens principper.

Det er hensigten i en bekendtgørelse at fastlægge anmeldelses- eller tilladelsesordninger for ovennævnte virksomheder, kommuner, kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt. Afgørende for at være omfattet af ordningen vil være, om en overskydende uudnyttet kapacitet anvendes til at udbyde teletjenester til andre.

Det er således hensigten ved indførelsen af en eventuel tilladelsesordning, at Telestyrelsen ved afgørelsen af, om tilladelse bør gives, vil vurdere den enkelte ansøgning ud fra ovennævnte bekendtgørelses krav om eksempelvis strukturel separation.

Forskrifterne for kommunernes udførelse af aktiviteter omfattet af § 3 f fastsættes efter drøftelse med indenrigsministeren.

Det tilstræbes, at reguleringen ikke bliver strengere end formålet tilsiger.

Til nr. 6

Med den nugældende § 9 a er der hjemmel til at fastsætte regler om gebyr til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 3.

I praksis finansieres omkostningerne ved administrationen af de anmeldelses- eller tilladelsesordninger, som fastsættes for de i § 3 omhandlede tjenester, gennem gebyrer, der opkræves hos udbyderne af de pågældende tjenester. Gebyrerne skal bl.a. dække omkostninger forbundet med udarbejdelse af relevante administrative forskrifter på det liberaliserede område, udstedelse af og tilsyn med tilladelser eller registrering af og tilsyn med anmeldelser samt deltagelse i relevant internationalt arbejde, herunder medvirken til regelfastsættelse i EU-regi.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at udvide den gældende § 9 a til også at omfatte de områder, for hvilke der i medfør af de foreslåede nye bestemmelser i § 3 e og § 3 f kan fastsættes nærmere regulering.

I det omfang, der indføres anmeldelses- eller tilladelsesordninger i henhold til § 3 e og § 3 f, vil omkostningerne forbundet med administrationen heraf, herunder bl.a. omkostninger i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet samt deltagelse i relevant internationalt arbejde, herunder medvirken til regelfastsættelse i EU-regie, blive dækket via gebyrer.

Endvidere vil f.eks. udgifter i forbindelse med behandling af ansøgninger fra forsyningsvirksomheder m.v. om tilladelse til at udbyde teletjenester via egen infrastruktur, herunder udgifter til ekstern konsulentbistand, blive dækket gennem opkrævning af gebyrer hos de pågældende ansøgere.

Endelig vil udgifterne forbundet med Satellit- og Kabelnævnets virksomhed i forbindelse med sager vedrørende teletjenester, der leverer lyd eller billeder, blive dækket via gebyrer.

Med de foreslåede udvidelser af § 9 a videreføres den hidtidige gebyrpolitik på telekommunikationsområdet.

Til nr. 7

Det fremgår af den nuværende § 10, stk. 1, at der i forskrifter udstedt i medfør af § 3 kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Forskningsministeren har senest udnyttet denne hjemmel til at fastsætte regler om straf i bekendtgørelse nr. 905 af 2. november 1994 om offentlige telefonitjenester, der udbydes via det offentlige telenet. Bekendtgørelsen fastslår, at andre end Tele Danmark A/S på faste kredsløb, der er lejet hos Tele Danmark A/S, kan udbyde telefonitjenester.

Det er fundet naturligt at udvide forskningsministerens bemyndigelse til også at omfatte fastsættelsen af strafansvar i tilfælde af overtrædelse af forskrifter fastsat i medfør af §§ 3 e og 3 f.

I den gældende lov er der ikke hjemmel til at pålægge staten, kommuner eller kommunale fællesskaber bødeansvar for overtrædelse af forskrifter for etablering og drift af tjenester m.v., der ikke er omfattet af koncession eller særrettigheder.

Bl.a. set i lyset af, at det med en stadig øget grad af liberalisering må forventes, at også visse statslige og kommunale virksomheder, institutioner m.v. fremover vil optræde som udbydere af teletjenester og -infrastruktur, er det fundet hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes lovhjemmel til at kunne pålægge sådanne virksomheder og institutioner bødeansvar i tilfælde af overtrædelse af de bestemmelser, der fastsættes på det liberaliserede område. Hermed er der skabt overensstemmelse med, hvad der i henhold til loven gælder for koncessionsområdet. Endvidere er loven med den foreslåede ændring bragt i fuld overensstemmelse med den nyeste praksis med hensyn til udformningen af straffebestemmelserne.

Til § 2

Til nr. 1

Adgangen til direkte samtrafik med andre offentlige mobilnet omfatter ikke mulighed for direkte opkald til almindelige abonnentnumre (fastnetnumre). Sikring af, at sådanne direkte opkald ikke finder sted, vil kunne ske ved, at der i de aftaler om samtrafik, som vil blive indgået mellem de pågældende mobiloperatører, optages bestemmelser herom.

På den baggrund foreslås det, at forskningsministeren bemyndiges til i GSM-tilladelserne at fastsætte vilkår om indgåelse af aftaler med andre danske og udenlandske mobiloperatører om direkte samtrafik, herunder om, at sådanne aftaler skal godkendes af ministeren.

Til nr. 2

De tilladelser, der efter den gældende lov er meddelt Tele Danmark A/S og Dansk MobilTelefon I/S, omfatter retten til at etablere og drive hver et GSM-mobilnet herunder at opbygge egen radioinfrastruktur.

Tilladelserne omfatter tillige udbudet af de til nettene hørende tjenester, jf. lovens § 1, stk. 3. Al trafik fra abonnenter i andre telenet - såvel danske som udenlandske - forudsættes afviklet via Tele Danmark A/S' offentlige telenet i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Efter de gældende regler er det således ikke muligt for mobiloperatører at dirigere udlandstrafik uden om Tele Danmark A/S' internationale, koblede telefonitjeneste, ligesom det af de gældende aftaler om samtrafik mellem mobiloperatørerne og Tele Danmark A/S følger, at al trafik mellem mobilnettene og andre danske mobilnet skal ske via Tele Danmark A/S' offentlige, koblede telenet.

Med den foreslåede bestemmelse udvides tilladelserne til også at omfatte adgang til direkte samtrafik med andre tilsvarende offentlige mobilnet i Danmark og i udlandet.

Via sin beføjelse til at godkende samtrafikaftalerne samt til at forlange Tele Danmark A/S' vilkår for tilslutning til det offentlige telenet ændret har ministeren ganske vist mulighed for at kræve, at der skal gives mobiloperatører adgang til direkte samtrafik - i hvert fald for så vidt angår samtrafik med andre danske mobilnet. Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes en udtrykkelig lovhjemmel til at udvide GSM-tilladelserne til at omfatte direkte samtrafik med mobilnet i Danmark og i udlandet. Dermed får mobiloperatørerne en lovfæstet ret til at etablere sådan direkte samtrafik, og samtidig undgås tvivl om indholdet og rækkevidden af de gældende regler på området.

Den direkte sammenkobling med andre mobilnet vil skulle ske via faste kredsløb, der stilles til rådighed af Tele Danmark A/S.

Liberaliseringen omfatter kun mulighed for direkte samtrafik mellem offentlige mobilnet (eksempelvis GSM og NMT), hvorved forstås opkald mellem abonnenter i mobilnet.

Dette indebærer, at opkald fra abonnenter tilsluttet de offentlige mobilnet til almindelige abonnentnumre i den offentlige nummereringsplan stadig forudsættes afviklet via Tele Danmark A/S' offentlige telenet. Det vil således ikke være tilladt, at der via sammenkoblingen mellem mobilnet fremføres opkald til abonnentnumre i det faste net.

Det vil med andre ord kun være muligt for danske eller udenlandske mobiloperatører at dirigere udlandsopkald uden om Tele Danmark A/S' internationale telefonitjeneste, såfremt den pågældende danske mobiloperatør sikrer, at der kun dirigeres opkald mellem abonnenter tilsluttet mobilnettene (mobilnetnumre).

Dog vil den direkte sammenkobling mellem to mobilnet i alle tilfælde kunne benyttes til videreføring af opkald i de tilfælde, hvor den kaldte abonnent er abonnent i det ene net, men på opkaldstidspunktet befinder sig i det andet mobilnets dækningsområde.

Abonnenter tilsluttet offentlige mobilnet tilbydes i dag en facilitet, hvormed det er muligt at videredirigere opkald til et mobilnummer til et nummer i det faste net, når der ikke svares på mobilnummeret. Det er ikke hensigten med lovforslaget at begrænse mobiloperatørernes muligheder for at tilbyde denne facilitet for opkald, der modtages fra et andet mobilnet. På tilsvarende vis vil den udenlandske mobiloperatør, der ønskes samtrafik med, frit kunne videredirigere opkald til mobilnetnumre, modtaget fra abonnenter i danske mobilnet, til et fastnetnummer i det pågældende lands faste net, såfremt den pågældende udenlandske mobiloperatør i henhold til egen lovgivning har tilladelse til af udbyde en sådan videredirigeringstjeneste.

De danske mobiloperatører vil ved indgåelsen af samtrafikaftaler med andre mobiloperatører, i kraft af vilkår herom, kunne pålægges at sikre, at der ikke via sammenkoblingen mellem det danske og det udenlandske mobilnet sker formidling af opkald til og fra almindelige abonnentnumre (fastnetnumre). Der henvises i øvrigt til de anførte bemærkninger til nr. 1.

Til nr. 3

Der er alene tale om en konsekvensrettelse på grund af, at den hidtidige bestemmelse i § 1, stk. 7, nu er ændret til at være § 1, stk. 8.

Til § 3

Loven foreslås sat i kraft den 1. juli 1995.

Ingen

Nr LSF 233

Forslag til Lov om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet)

Fremsat af forskningsministeren (Frank Jensen)

den 20. april 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1995

Lov nr. 376 af 14/06/1995