1994 LSF 232 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (BETALING FOR OPHOLD I SKOLEFRITIDSORDNING)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 1995, foretages følgende ændring

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 1995, foretages følgende ændring

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Dagpasning af skolebørn foregår i dag i skolefritidsordninger og i pasningstilbud efter bistandsloven (fritidshjem og aldersintegrerede institutioner for større børn). For pasningstilbud efter bistandsloven må forældrebetalingens andel af driftsudgifterne maksimalt udgøre 30 pct., mens der for skolefritidsordninger kun er en henstilling om, at betalingen fastsættes, så den ikke overstiger betalingen i en tilsvarende plads i en daginstitution efter bistandsloven, jf. Undervisningsministeriets vejledning nr. 157 af 15. august 1994.

Forældre til børn i kommuner med skolefritidsordninger betaler derfor i dag en højere andel af skolefritidsordningens driftsudgifter end forældre i kommuner med fritidshjem. Ifølge BUPL, Forbundet for pædagoger og klubfolk, ligger den gennemsnitlige forældrebetalingsandel for skolefritidsordninger i 1995 på 34,1 pct., mens den for fritidshjem er på 28,2 pct.

Tilsvarende skal kommunerne for dagpasning efter bistandsloven i dag give hel eller delvis friplads under hensyntagen til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale eller pædagogiske forhold gør sig gældende, mens der for skolefritidsordninger kun er en henstilling om at anvende fripladsreglerne.

Formålet med lovforslaget er at sidestille betalingsreglerne for skolefritidsordninger med betalingsreglerne for fritidshjem og øvrige tilbud efter bistandsloven, så reglerne om en maksimal forældrebetalingsandel på 30 pct. og fripladsreglerne gælder for begge tilbud.

Økonomiske konsekvenser

En del kommuner har allerede overført bistandslovens regler til også at gælde for skolefritidsordninger. Ifølge BUPL har 33 pct. af kommuner med skolefritidsordninger en forældrebetalingsandel på 30 pct. eller derunder, mens 85 pct. af kommuner med skolefritidsordning har obligatorisk fripladsordning.

Skønsmæssigt vil nettoudgiften for kommunerne være på i alt 111 mio. kr. Det drejer sig om 105 mio. kr. til indførelse af en maksimal forældrebetalingsandel på 30 pct., 22 mio. kr. til obligatorisk fripladsordning og endelig ca. 16 mio. kr i besparelse på kommunernes udgifter til søskenderabat. De endelige økonomiske konsekvenser af lovforslaget må inddrages i forhandlingerne mellem regeringen og kommunerne om kommunernes økonomi i foråret 1995.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

Til § 1

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1995.

§ 50 affattes således

»§ 50. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af

1) Forældre til elever, som deltager i undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3.

2) Voksne, som deltager i folkeskolens undervisning efter § 3, stk. 5.

3) Deltagere i kulturcenteraktiviteter efter § 3, stk. 6.

Stk. 2. Børnenes forældre betaler for ophold efter § 3, stk. 4, med et beløb, der svarer til 30 pct. af udgifterne ved ophold i skolefritidsordningen, bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen afgør, om betalingen skal beregnes på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte skolefritidsordning eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved driften af alle skolefritidsordninger i kommunen.

Stk. 3. Socialministerens regler om betaling for ophold i dagtilbud for børn og unge finder anvendelse ved ydelse af søskendemoderation til familier med mere end et barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. og i tilfælde af, at en kommune beslutter at yde hel eller delvis friplads under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale eller pædagogiske forhold gør sig gældende.

Stk. 4. Særlige indtægter for skolefritidsordninger anvendes til nedbringelse af forældrebetalingen.

Stk. 5. Betalingen fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af skolefritidsordningens budgetter.

Stk. 6. Betaling efter stk. 1 og stk. 2 kan inddrives efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 7. Har en person, der modtager kontanthjælp i henhold til lov om social bistand, undladt at betale for skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige kontanthjælp.

Stk. 8. Restancer vedrørende betaling for skolefritidsordning kan inddrives ved modregning i børnefamilieydelsen efter regler fastsat i lov om en børnefamilieydelse.«

§ 50, stk. 1, videreføres uændret.

Bestemmelsen i stk. 2, som er ny, indebærer, at forældrebetalingen i skolefritidsordninger maksimalt må udgøre 30 pct. af en skolefritidsordnings driftsudgifter. Bestemmelsen indebærer, at betalingsreglerne for skolefritidsordninger sidestilles med bistandslovens bestemmelser om en maksimal forældrebetalingsandel på 30 pct. i daginstitutioner efter bistandsloven, herunder fritidshjem. I dag indeholder betalingsreglerne for skolefritidsordninger kun en henstilling om at fastsætte betalingen for skolefritidsordninger på linje med betalingen for fritidshjem.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til det tidligere stk. 2. Dog er første punktum udgået, da reglerne for betaling nu er indeholdt i stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer endvidere, at kommunerne fremover skal følge socialministerens regler om ydelse af hel eller delvis friplads under hensyntagen til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale eller pædagogiske forhold gør sig gældende, for børn i skolefritidsordninger.

Bestemmelsen i stk. 4 og 5, som er nye, svarer til de tilsvarende bestemmelser i betalingsreglerne for daginstitutioner efter bistandsloven.

Stk. 6-8 er en uændret videreførelse af de hidtidige stk. 3-5.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft i forbindelse med det nye folkeskoleår.

Efter 2. behandling den 30. maj 1995

§ 50 affattes således

»§ 50. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af

1) Forældre til elever, som deltager i undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3.

2) Voksne, som deltager i folkeskolens undervisning efter § 3, stk. 5.

3) Deltagere i kulturcenteraktiviteter efter § 3, stk. 6.

Stk. 2. Børnenes forældre betaler for ophold efter § 3, stk. 4, med et beløb, der svarer til 30 pct. af udgifterne ved ophold i skolefritidsordningen, bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen afgør, om betalingen skal beregnes på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte skolefritidsordning eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved driften af alle skolefritidsordninger i kommunen.

Stk. 3. Socialministerens regler om betaling for ophold i dagtilbud for børn og unge finder anvendelse ved ydelse af søskendemoderation til familier med mere end et barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. og i tilfælde af, at en kommune beslutter at yde hel eller delvis friplads under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale eller pædagogiske forhold gør sig gældende.

Stk. 4. Særlige indtægter for skolefritidsordninger anvendes til nedbringelse af forældrebetalingen.

Stk. 5. Betalingen fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af skolefritidsordningens budgetter.

Stk. 6. Betaling efter stk. 1 og 2 kan inddrives efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter.«

Ingen

Nr LSF 232

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Betaling for ophold i skolefritidsordning)

Fremsat af Villy Søvndal (SF) Anne Baastrup (SF) Steen Gade (SF) Jes Lunde (SF)

den 21. april 1995