Legislator Case Law & Legislation
199412K00229 DK

1994 LSF 229 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Lovforslag som fremsat 1994 229 Valid

§ 1

Lov nr. 238 af 14. juni 1965 om Grønlands geologiske undersøgelse ophæves.

Lovforslag som fremsat 1994 229 Valid

§ 1

Lov nr. 238 af 14. juni 1965 om Grønlands geologiske undersøgelse ophæves.

Lovforslag som fremsat 1994 229 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1994 229 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Som følge af sammenlægningen af Miljø- og Energiministeriet er det nye ministeriums opgaver og arbejdsfordeling blevet gennemgået. Det er herefter fundet hensigtsmæssigt, at sammenlægge henholdsvis Grønlands Geologiske Undersøgelse og Danmarks Geologiske Undersøgelse samt Grønlands Miljøundersøgelser og Danmarks Miljøundersøgelser.

Dette var også forudset i statsministerens aftale af 14. november 1994 med landsstyreformanden. Det fremgår således bl.a. af aftalen, at Grønlands Geologiske Undersøgelse og Grønlands Miljøundersøgelser »overvejes sammenlagt med de tilsvarende danske institutioner som led i organiseringen af det nye Miljø- og Energiministerium«.

En sammenlægning af Grønlands Miljøundersøgelser og Danmarks Miljøundersøgelser kræver ingen lovændring, idet Grønlands Miljøundersøgelser er administrativt oprettet, og derfor også kan nedlægges administrativt.

Grønlands Geologiske Undersøgelse blev derimod oprettet ved lov i 1965 (FT 1964/65, sp. 5796) og skal derfor også nedlægges ved lov.

Formålet med sammenlægningen af institutionerne er først og fremmest, at de sammenlagte institutioner vil kunne opnå et højere forskningsniveau med en større faglig bredde og ekspertise. Institutionerne vil herved kunne yde en højere faglig service til både Danmark og Grønland.

Ved statsministerens aftale af 14. november 1994 med landsstyreformanden er det sikret, at hjemmestyrets råstofkontor har mulighed for vederlagsfrit at kunne trække oplysninger og data i forbindelse med projekter, der relaterer sig til det grønlandske råstofområde fra samtlige institutioner under Miljø- og Energiministeriet.

Det fremgår herudover af aftalen, at den danske regering fastholder det høje niveau for forskning, dataoparbejdning og analyse, der er etableret i forhold til Grønland i de institutioner, der hidtil har været tilknyttet Råstofforvaltningen.

Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland er orienteret om den eventuelle sammenlægning af forskningsinstitutionerne.

Lovforslaget har været forelagt Grønlands Hjemmestyre, som har givet sin tilslutning til forslaget.

Det samlede regelgrundlag for Miljø- og Energiministeriets sektorforskningsinstitutioner vil indgå i opfølgningen af den kommende lov om sektorforskningsinstitutioner.

Den nye samlede institution vil bære navnet »Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse«.

Med hensyn til videreførelsen af arbejdet vedrørende Grønland i de sammenlagte institutioner vil det fortsat fremgå af de årlige bevillingslove, hvilke ressourcer, der afsættes og anvendes hertil, medmindre der aftales ændringer af den gældende råstofforordning i forhold til Grønlands Hjemmestyre.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Sammenlægningen forventes ikke at indebære udgiftsmæssige eller administrative konsekvenser.

Der er dog endnu ikke taget stilling til den fremtidige lokalisering af institutionerne. Skulle der komme udgifter som følge af en evt. sammenflytning, vil disse blive forelagt Finansudvalget ved aktstykke eller forslag til finanslov.

Miljø- og erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

Lovforslag som fremsat 1994 229 Valid

Nr LSF 229

Forslag til Lov om ophævelse af lov om Grønlands geologiske undersøgelse

Fremsat af miljø- og energiministeren (Svend Auken)

den 19. april 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. maj 1995

Lov nr. 408 af 14/06/1995

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →