Legislator Case Law & Legislation
199412K00228 finansiering DK

1994 LSF 228 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE M.V. (FINANSIERING) (finansiering)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Lovforslag som fremsat 1994 228 Valid

§ 1

I lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v. foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 1994 228 Valid

§ 1

I lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v. foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 1994 228 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For aftaler mellem skoler og kommuner, jf. lovens § 5, der er indgået før den 1. juli 1995, finder de hidtil gældende regler dog fortsat anvendelse indtil den 1. juli 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1994 228 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For aftaler mellem skoler og kommuner, jf. lovens § 5, der er indgået før den 1. juli 1995, finder de hidtil gældende regler dog fortsat anvendelse indtil den 1. juli 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Forslaget fremsættes for at tilvejebringe mere ensartede vilkår mellem erhvervsgrunduddannelserne og den fri ungdomsuddannelse, for så vidt angår finansieringen af undervisningen.

Omlægningen af finansieringen sigter på at opnå en hurtigere udbygning af erhvervsgrunduddannelserne i retning af det oprindeligt forudsatte aktivitetsniveau på ca. 3.000 elever om året, svarende til en bestand på i alt 6.000 elever. Erhvervsgrunduddannelserne vil dermed i højere grad bidrage til opfyldelse af regeringens målsætning om, at alle unge skal have uddannelse som grundlag for deltagelse i voksenlivet.

2. Forslaget

Forslaget indebærer en delvis omlægning af finansieringen af skoleundervisningen, således at kommunerne fremover alene afholder udgifterne til de kommunale skoleelementer, eventuelt supplerende tilskud, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb og kommunal elevstøtte, medens staten og amtskommunerne afholder udgifterne til de skoleelementer, der hidrører fra statsligt eller amtskommunalt finansierede uddannelser.

Det vil sige, at skoler med elever inden for erhvervsgrunduddannelserne, der deltager i en erhvervsuddannelse, får tilskud efter gældende takster fra Undervisningsministeriet til eleverne efter de lovfastsatte regler herom, medens for eksempel social- og sundhedsskolerne får tilskud eller dækning af udgifterne fra amtskommunen til deres elever.

3. Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til elever inden for erhvervsgrunduddannelserne (såvel til skoleydelsen som til skoleundervisningen) betales efter den gældende lov af kommunerne, som får generel dækning for udgifterne via statens budgetgarantiordning.

Udgifter til skoleundervisningen betales efter forslaget af staten, kommunerne eller amtskommunerne afhængig af, i hvilket regi uddannelserne finansieres.

Efter lovforslaget skal kommunerne således kun betale udgifterne til de skoleelementer, der hidrører fra kommunale uddannelser, yde eventuelle supplerende tilskud og yde tilskud til de særligt tilrettelagte forløb i henhold til lovforslagets § 13, stk. 2, samt afholde udgifter til skoleydelse. Disse udgifter vil fortsat indgå i grundlaget for statens budgetgarantiordning. Efter lovforslaget får kommunerne en besparelse. De kommunale besparelser ved at staten og amtskommunerne betaler den statslige og amtskommunale skoleundervisning, jf. forslaget til ny § 13, stk. 1, vil indgå i grundlaget for statens budgetgaranti.

For amtskommunerne og staten vil omlægningen betyde merudgifter, der modsvares af kommunale besparelser. Disse udgiftsvirkninger vil indgå i forhandlingerne i henhold til bestemmelserne i Det udvidede Totalbalanceprincip.

Med hensyn til det forventede aktivitetsniveau henvises til bemærkningerne under nr. 1 ovenfor.

4. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

5. Lovforslagets administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I forslaget til § 13, stk. 1, fastsættes, at skoleundervisningen finansieres som fastsat i den for den pågældende uddannelse m.v. gældende lovgivning. Der kan enten være tale om en takst, der er fastsat i lovgivningen, og som udløses pr. årselev, eller om et tilskud eller dækning af udgifterne, der er fastsat på anden måde.

Blandt de uddannelser, der får statstilskud med takster pr. årselev, er erhvervsuddannelserne, og blandt de uddannelser, hvor tilskuddet eller dækning af udgifterne er fastsat på anden måde, er social- og sundhedsuddannelserne. Det forudsættes, at skolerne ud over taksten pr. årselev også får tilskud til fællesudgifterne svarende til øvrige elever.

Kommunen kan herudover yde supplerende tilskud for eksempel i tilfælde, hvor kommunen ønsker, at der bliver oprettet hold med færre elever, end det generelle tilskudsniveau forudsætter, eller kommunen i øvrigt ønsker en undervisning, som med hensyn til indhold, metoder eller andet ikke fuldt ud kan finansieres ved taksten for den pågældende uddannelse.

Forslaget til § 13, stk. 2, medfører, at kommunen kan yde tilskud til den del af skoleundervisningen i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, som ikke kan opnå tilskud i medfør af stk. 1, og som er nævnt i lovens § 12.

Man kan for eksempel tænke sig, at en kortvarig skoleperiode indeholder elementer fra en række forskellige uddannelser, således at tilskuddet til skoleundervisningen ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan henføres til en bestemt takst for en eksisterende uddannelse.

Forslaget til § 13, stk. 4, om, at kommunen udreder udgiften til skoleydelse, er en videreførelse af den hidtidige lovs § 13, 3. punktum.

Lovforslag som fremsat 1994 228 Valid

§ 13 affattes således

»§ 13. Skoleundervisningen, jf. § 3, stk. 3, finansieres som fastsat i den for den pågældende uddannelse m.v. gældende lovgivning. Kommunen kan yde supplerende tilskud.

Stk. 2. Kommunen yder tilskud til de dele af skoleundervisningen, jf. § 3, stk. 3, der ikke er finansieret som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Om udbetaling af tilskud samt regnskab og revision gælder de regler, som er fastsat for den pågældende uddannelse m.v.

Stk. 4. Kommunen udreder udgiften til skoleydelse, jf. § 5, stk. 3.«

Lovforslag som fremsat 1994 228 Valid

§ 13 affattes således

»§ 13. Skoleundervisningen, jf. § 3, stk. 3, finansieres som fastsat i den for den pågældende uddannelse m.v. gældende lovgivning. Kommunen kan yde supplerende tilskud.

Stk. 2. Kommunen yder tilskud til de dele af skoleundervisningen, jf. § 3, stk. 3, der ikke er finansieret som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Om udbetaling af tilskud samt regnskab og revision gælder de regler, som er fastsat for den pågældende uddannelse m.v.

Stk. 4. Kommunen udreder udgiften til skoleydelse, jf. § 5, stk. 3.«.

Lovforslag som fremsat 1994 228 Valid

Nr LSF 228

Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. (Finansiering)

Fremsat af undervisningsministeren (Ole Vig Jensen)

den 19. april 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 1. juni 1995

Lov nr. 450 af 14/06/1995

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →