DK
1994 LSF 227 FORSLAG TIL LOV OM DAGHØJSKOLER OG PRODUKTIONSSKOLER M.V.
Table of Provisions (95)
Statutory Text (95 Articles)
Kapitel 1
Formål og virksomhed
Daghøjskoler
Kapitel 1
Formål og virksomhed
Daghøjskoler
Kapitel 1
Formål og virksomhed
Daghøjskoler
§ 1. Daghøjskolerne giver tilbud om undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning, til personer over 18 år.
Stk. 2. Tilbudet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Stk. 3. Tilbudet tilrettelægges som heltidsundervisning for kortuddannede. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om heltidsundervisningen.
§ 1. Daghøjskolerne giver tilbud om undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning, til personer over 18 år.
Stk. 2. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Stk. 3. Tilbuddet tilrettelægges som heltidsundervisning for kortuddannede. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om heltidsundervisningen.
§ 1. Daghøjskolerne giver tilbud om undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning, til personer over 18 år.
Stk. 2. Tilbudet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Stk. 3. Tilbudet tilrettelægges som heltidsundervisning for kortuddannede. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om heltidsundervisningen.
Kapitel 2
Godkendelse, drift og tilsyn
Kapitel 2.
Godkendelse, drift og tilsyn
Kapitel 2
Godkendelse, drift og tilsyn
§ 2. Daghøjskoletilbud kan omfatte emne- og projektorienteret undervisning, foredragsvirksomhed, studieture og ekskursioner, aktiviteter i tilknytning til undervisningen og praktik af kortere varighed i privat eller offentlig virksomhed. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand kan indgå i tilbudet.
Stk. 2. Daghøjskolerne tilbyder deltagere med behov herfor undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder.
Stk. 3. Indtil 1/3 af undervisningstiden på det enkelte kursusforløb kan anvendes til undervisning, der hører under anden lovgivning.
Stk. 4. En daghøjskole skal hvert kalenderår gennemføre mindst et kursusforløb af minimum 16 ugers varighed.
Produktionsskoler
§ 2. Daghøjskoletilbud kan omfatte emne- og projektorienteret undervisning, foredragsvirksomhed, studieture og ekskursioner, aktiviteter i tilknytning til undervisningen og praktik af kortere varighed i privat eller offentlig virksomhed. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand kan indgå i tilbuddet.
Stk. 2. Daghøjskolerne tilbyder deltagere med behov herfor undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder.
Stk. 3. Indtil 1/3 af undervisningstiden på det enkelte kursusforløb kan anvendes til undervisning, der hører under anden lovgivning.
Stk. 4. En daghøjskole skal hvert kalenderår gennemføre mindst et kursusforløb af minimum 16 ugers varighed.
Produktionsskoler
§ 2. Daghøjskoletilbud kan omfatte emne- og projektorienteret undervisning, foredragsvirksomhed, studieture og ekskursioner, aktiviteter i tilknytning til undervisningen og praktik af kortere varighed i privat eller offentlig virksomhed. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand kan indgå i tilbudet.
Stk. 2. Daghøjskolerne tilbyder deltagere med behov herfor undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder.
Stk. 3. Indtil 1/3 af undervisningstiden på det enkelte kursusforløb kan anvendes til undervisning, der hører under anden lovgivning.
Stk. 4. En daghøjskole skal hvert kalenderår gennemføre mindst et kursusforløb af minimum 16 ugers varighed.
Produktionsskoler
Kapitel 3
Tilskud
Kapitel 3.
Tilskud
Kapitel 3
Tilskud
§ 3. Produktionsskoler tilbyder kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Tilbudet kan endvidere i særlige tilfælde gives til enkelte personer på 25 år og derover, som har et særligt behov for et produktionsskoleforløb.
Stk. 2. Tilbudet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
§ 3. Produktionsskoler tilbyder kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Tilbuddet kan endvidere i særlige tilfælde gives til enkelte personer på 25 år og derover, som har et særligt behov for et produktionsskoleforløb.
Stk. 2. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
§ 3. Produktionsskoler tilbyder kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Tilbudet kan endvidere i særlige tilfælde gives til enkelte personer på 25 år og derover, som har et særligt behov for et produktionsskoleforløb.
Stk. 2. Tilbudet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Kapitel 4
Regnskab og revision
Kapitel 4.
Regnskab og revision
Kapitel 4
Regnskab og revision
§ 4. Produktionsskoletilbud omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst mulig grad integreres med det praktiske arbejde. I tilbudet kan indgå praktik af kortere varighed i offentlig eller privat virksomhed. Produktionsskolerne tilbyder endvidere deltagere med behov herfor undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder.
Stk. 2 . Produktionsskoler kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 3 . Indtil 12 timer om ugen kan anvendes til undervisning, der hører under anden lovgivning.
§ 4. Produktionsskoletilbud omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst mulig grad integreres med det praktiske arbejde. I tilbuddet kan indgå praktik af kortere varighed i offentlig eller privat virksomhed. Produktionsskolerne tilbyder endvidere deltagere med behov herfor undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder.
Stk. 2 . Produktionsskoler kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 3 . Indtil 12 timer om ugen kan anvendes til undervisning, der hører under anden lovgivning.
§ 4. Produktionsskoletilbud omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst mulig grad integreres med det praktiske arbejde. I tilbudet kan indgå praktik af kortere varighed i offentlig eller privat virksomhed. Produktionsskolerne tilbyder endvidere deltagere med behov herfor undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder.
Stk. 2 . Produktionsskoler kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 3 . Indtil 12 timer om ugen kan anvendes til undervisning, der hører under anden lovgivning.
Kapitel 5
Andre bestemmelser
Kapitel 5.
Andre bestemmelser
Kapitel 5
Andre bestemmelser
§ 5. En produktionsskole kan afsætte sin produktion på vilkår, der ikke giver urimelig konkurrence.
§ 5. En produktionsskole kan afsætte sin produktion på vilkår, der ikke giver urimelig konkurrence.
§ 5. En produktionsskole kan afsætte sin produktion på vilkår, der ikke giver urimelig konkurrence.
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 6.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 6. Daghøjskoler og produktionsskoler etableres som selvejende institutioner med vedtægter, der godkendes af den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der helt eller delvis yder grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1.
Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om skolens ophør, herunder om anvendelse af eventuelle overskydende midler.
Stk. 3. Ved godkendelsen af vedtægterne skal kommunalbestyrelsen påse, at skolen råder over egnede lokaler og kan påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag.
Stk. 4. Godkendelse af vedtægter kan tilbagekaldes, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Tilbagekaldelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar. En godkendelse kan tillige tilbagekaldes, såfremt skolens virksomhed ikke længere er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov. Tilbagekaldelsen kan i så fald ske uden varsel.
§ 6. Daghøjskoler og produktionsskoler etableres som selvejende institutioner med vedtægter, der godkendes af den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der helt eller delvist yder grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1.
Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om skolens ophør, herunder om anvendelse af eventuelle overskydende midler.
Stk. 3. Ved godkendelsen af vedtægterne skal kommunalbestyrelsen påse, at skolen råder over egnede lokaler og kan påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag.
Stk. 4. Godkendelse af vedtægter kan tilbagekaldes, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Tilbagekaldelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar. En godkendelse kan tillige tilbagekaldes, såfremt skolens virksomhed ikke længere er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov. Tilbagekaldelsen kan i så fald ske uden varsel.
§ 6. Daghøjskoler og produktionsskoler etableres som selvejende institutioner med vedtægter, der godkendes af den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der helt eller delvis yder grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1.
Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om skolens ophør, herunder om anvendelse af eventuelle overskydende midler.
Stk. 3. Ved godkendelsen af vedtægterne skal kommunalbestyrelsen påse, at skolen råder over egnede lokaler og kan påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag.
Stk. 4. Godkendelse af vedtægter kan tilbagekaldes, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Tilbagekaldelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar. En godkendelse kan tillige tilbagekaldes, såfremt skolens virksomhed ikke længere er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov. Tilbagekaldelsen kan i så fald ske uden varsel.
§ 7. En daghøjskole eller produktionsskole kan ikke anvende institutionens midler til at investere i aktie- eller anpartsselskaber, interessentskaber, andelsforeninger, fonde eller andre selskaber eller institutioner med erhvervsmæssige formål.
§ 7. En daghøjskole eller produktionsskole kan ikke anvende institutionens midler til at investere i aktie- eller anpartsselskaber, interessentskaber, andelsforeninger, fonde eller andre selskaber eller institutioner med erhvervsmæssige formål.
§ 7. En daghøjskole eller produktionsskole kan ikke anvende institutionens midler til at investere i aktie- eller anpartsselskaber, interessentskaber, andelsforeninger, fonde eller andre selskaber eller institutioner med erhvervsmæssige formål.
§ 8. Den overordnede ledelse af den enkelte skole varetages af bestyrelsen.
Stk. 2. I bestyrelsen kan der være repræsentanter for den eller de kommunalbestyrelser og amtsråd, der yder grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1. Antallet af kommunale eller andre offentligt udpegede repræsentanter må dog ikke være så stort, at det udgør et flertal i bestyrelsen. I en produktionsskoles bestyrelse skal de lokale arbejdsmarkedsorganisationer være repræsenteret.
Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder hvert år en plan for skolens virksomhed, der for daghøjskolernes vedkommende skal være i overensstemmelse med §§ 1 og 2 og for produktionsskolernes vedkommende med §§ 3 og 4. Virksomhedsplanen skal omfatte en beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter regler for optagelse af deltagere på skolen.
Stk. 5. Bestyrelsen fastlægger efter forslag fra skolelederen skolens budget og godkender dens regnskab.
Stk. 6. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens leder.
Stk. 7. Bestyrelsen ansætter og afskediger lærere og andet personale. Bestyrelsen kan bemyndige skolens leder hertil.
§ 8. Den overordnede ledelse af den enkelte skole varetages af bestyrelsen.
Stk. 2. I bestyrelsen kan der være repræsentanter for den eller de kommunalbestyrelser og amtsråd, der yder grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1. Antallet af kommunale eller andre offentligt udpegede repræsentanter må dog ikke være så stort, at det udgør et flertal i bestyrelsen. I en produktionsskoles bestyrelse skal de lokale arbejdsmarkedsorganisationer være repræsenteret.
Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder hvert år en plan for skolens virksomhed, der for daghøjskolernes vedkommende skal være i overensstemmelse med §§ 1 og 2 , og for produktionsskolernes vedkommende §§ 3 og 4. Virksomhedsplanen skal omfatte en beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter regler for optagelse af deltagere på skolen.
Stk. 5. Bestyrelsen fastlægger efter forslag fra skolelederen skolens budget og godkender dens regnskab.
Stk. 6. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens leder.
Stk. 7. Bestyrelsen ansætter og afskediger lærere og andet personale. Bestyrelsen kan bemyndige skolens leder hertil.
§ 8. Den overordnede ledelse af den enkelte skole varetages af bestyrelsen.
Stk. 2. I bestyrelsen kan der være repræsentanter for den eller de kommunalbestyrelser og amtsråd, der yder grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1. Antallet af kommunale eller andre offentligt udpegede repræsentanter må dog ikke være så stort, at det udgør et flertal i bestyrelsen. I en produktionsskoles bestyrelse skal de lokale arbejdsmarkedsorganisationer være repræsenteret.
Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder hvert år en plan for skolens virksomhed, der for daghøjskolernes vedkommende skal være i overensstemmelse med §§ 1 og 2 og for produktionsskolernes vedkommende med §§ 3 og 4. Virksomhedsplanen skal omfatte en beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter regler for optagelse af deltagere på skolen.
Stk. 5. Bestyrelsen fastlægger efter forslag fra skolelederen skolens budget og godkender dens regnskab.
Stk. 6. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens leder.
Stk. 7. Bestyrelsen ansætter og afskediger lærere og andet personale. Bestyrelsen kan bemyndige skolens leder hertil.
§ 9. Skolelederen varetager den daglige ledelse og har det pædagogiske ansvar.
§ 9. Skolelederen varetager den daglige ledelse og har det pædagogiske ansvar.
§ 9. Skolelederen varetager den daglige ledelse og har det pædagogiske ansvar.
§ 10. Undervisningsministeren fører tilsyn med skolerne.
Stk. 2. Efter anmodning fra undervisningsministeren har skolerne pligt til at afgive oplysninger om undervisningen, lærerne, deltagerne samt om skolernes drift og regnskab.
Stk. 3. Daghøjskoler og produktionsskoler kan indhente oplysninger hos deltagerne om deres personnumre. Skolerne kan videregive disse oplysninger til undervisningsministeren, jf. stk. 2.
Stk. 4. Undervisningsministeren træffer beslutning om, i hvilken form oplysninger skal gives, herunder om indberetning i elektronisk form.
§ 10. Undervisningsministeren fører tilsyn med skolerne.
Stk. 2. Efter anmodning fra undervisningsministeren har skolerne pligt til at afgive oplysninger om undervisningen, lærerne, deltagerne samt om skolernes drift og regnskab.
Stk. 3. Daghøjskoler og produktionsskoler kan indhente oplysninger hos deltagerne om deres personnumre. Skolerne kan videregive disse oplysninger til undervisningsministeren, jf. stk. 2.
Stk. 4. Undervisningsministeren træffer beslutning om, i hvilken form oplysninger skal gives, herunder om indberetning i elektronisk form.
§ 10. Undervisningsministeren fører tilsyn med skolerne.
Stk. 2. Efter anmodning fra undervisningsministeren har skolerne pligt til at afgive oplysninger om undervisningen, lærerne, deltagerne samt om skolernes drift og regnskab.
Stk. 3. Daghøjskoler og produktionsskoler kan indhente oplysninger hos deltagerne om deres personnumre. Skolerne kan videregive disse oplysninger til undervisningsministeren, jf. stk. 2.
Stk. 4. Undervisningsministeren træffer beslutning om, i hvilken form oplysninger skal gives, herunder om indberetning i elektronisk form.
§ 11. En eller flere kommunalbestyrelser eller amtsråd kan yde grundtilskud til daghøjskoler og produktionsskoler med et samlet beløb pr. skole, der for 1996 udgør 300.000 kr. for begge skoleformer i 1993 pris- og lønniveau. Tilskuddene reguleres årligt med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe bestemmelse om nedsættelse af grundtilskuddet for daghøjskoler, der i 1995 modtager kommunalt tilskud på under 300.000 kr., samt for daghøjskoler i tyndt befolkede områder.
Stk. 3 . Hvor grundtilskud ydes af flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, træffer de aftale om, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der godkender skolens vedtægter, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 4. Tilsagn om grundtilskud kan opsiges, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Opsigelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar. Et tilsagn kan tillige opsiges, såfremt skolens virksomhed ikke længere er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov. Opsigelsen kan i så fald ske uden varsel.
Stk. 5. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan yde tilskud til skoler ud over grundtilskud i henhold til stk. 1.
Stk. 6. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan overdrage fast ejendom til en skole.
§ 11. En eller flere kommunalbestyrelser eller amtsråd kan yde grundtilskud til daghøjskoler og produktionsskoler med et samlet beløb pr. skole, der for 1996 udgør 300.000 kr. for begge skoleformer i 1993 pris- og lønniveau. Tilskuddene reguleres årligt med Finansministeriets index for pris- og lønudviklingen.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe bestemmelse om nedsættelse af grundtilskuddet for daghøjskoler, der i 1995 modtager kommunalt tilskud på under 300.000 kr.
Stk. 3 . Hvor grundtilskud ydes af flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, træffer de aftale om, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der godkender skolens vedtægter, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 4. Tilsagn om grundtilskud kan opsiges, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Opsigelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar. Et tilsagn kan tillige opsiges, såfremt skolens virksomhed ikke længere er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov. Opsigelsen kan i så fald ske uden varsel.
Stk. 5. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan yde tilskud til skoler ud over grundtilskud i henhold til stk. 1.
Stk. 6. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan overdrage fast ejendom til en skole.
§ 11. En eller flere kommunalbestyrelser eller amtsråd kan yde grundtilskud til daghøjskoler og produktionsskoler med et samlet beløb pr. skole, der for 1996 udgør 300.000 kr. for begge skoleformer i 1993 pris- og lønniveau. Tilskuddene reguleres årligt med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe bestemmelse om nedsættelse af grundtilskuddet for daghøjskoler, der i 1995 modtager kommunalt tilskud på under 300.000 kr., samt for daghøjskoler i tyndt befolkede områder.
Stk. 3 . Hvor grundtilskud ydes af flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, træffer de aftale om, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der godkender skolens vedtægter, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 4. Tilsagn om grundtilskud kan opsiges, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Opsigelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar. Et tilsagn kan tillige opsiges, såfremt skolens virksomhed ikke længere er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov. Opsigelsen kan i så fald ske uden varsel.
Stk. 5. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan yde tilskud til skoler ud over grundtilskud i henhold til stk. 1.
Stk. 6. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan overdrage fast ejendom til en skole.
§ 12. Staten yder driftstilskud til daghøjskoler og produktionsskoler, hvis vedtægter er godkendt, jf. § 6, stk. 1, og som modtager grundtilskud, jf. § 11, stk. 1.
Stk. 2. Driftstilskud efter stk. 1 omfatter tilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter.
Stk. 3 . Staten yder tilskud til skoleydelse ved produktionsskoler, jf. § 19.
§ 12. Staten yder driftstilskud til daghøjskoler og produktionsskoler, hvis vedtægter er godkendt, jf. § 6, stk. 1, og som modtager grundtilskud, jf. § 11, stk. 1.
Stk. 2. Driftstilskud efter stk. 1 omfatter tilskud til undervisningsudgifter og fællesudgifter. Endvidere til bygningsudgifter ved daghøjskolerne samt ved de produktionsskoler, der ejer bygninger, som anvendes i undervisningen.
Stk. 3 . Staten yder tilskud til skoleydelse ved produktionsskoler, jf. § 19.
§ 12. Staten yder driftstilskud til daghøjskoler og produktionsskoler, hvis vedtægter er godkendt, jf. § 6, stk. 1, og som modtager grundtilskud, jf. § 11, stk. 1.
Stk. 2. Driftstilskud efter stk. 1 omfatter tilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter.
Stk. 3 . Staten yder tilskud til skoleydelse ved produktionsskoler, jf. § 19.
§ 13. Tilskud i henhold til § 12 ydes som fast tilskud pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . Til årselever, som omfatter personer, der deltager som led i et aktiveringsforløb i henhold til lov om kommunal aktivering eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, ydes tilskud med 80 pct. af den efter stk. 1 fastsatte sats.
Stk. 3. Ved beregningen af årselever på daghøjskoler indgår kun sammenhængende kursusforløb af mindst 4 ugers og højst 24 ugers varighed.
Stk. 4. Ved beregningen af årselever på daghøjskoler indgår kun undervisningsforløb, der er gennemført med mindst de samme 8 elever, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 5. Ved beregningen af årselever på daghøjskoler indgår kun deltagere under 61 år.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregning af årselever ved daghøjskoler og produktionsskoler, herunder om, hvilken tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i årselevberegningen.
§ 13. Tilskud i henhold til § 12 ydes som fast tilskud pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . Til årselever for personer, der deltager som led i et aktiveringsforløb i henhold til lov om kommunal aktivering eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, ydes tilskud med 80 pct. af den efter stk. 1 fastsatte sats.
Stk. 3. Ved beregningen af årselever på daghøjskoler indgår kun sammenhængende kursusforløb af mindst 4 ugers og højst 24 ugers varighed.
Stk. 4. Ved beregningen af årselever på daghøjskoler indgår kun undervisningsforløb, der er gennemført med mindst de samme 8 elever, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 5. Ved beregningen af årselever på daghøjskoler indgår kun deltagere under 61 år.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregning af årselever ved daghøjskoler og produktionsskoler, herunder om hvilken tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i årselevberegningen.
§ 13. Tilskud i henhold til § 12 ydes som fast tilskud pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 . Til årselever, som omfatter personer, der deltager som led i et aktiveringsforløb i henhold til lov om kommunal aktivering eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, ydes tilskud med 80 pct. af den efter stk. 1 fastsatte sats.
Stk. 3. Ved beregningen af årselever på daghøjskoler indgår kun sammenhængende kursusforløb af mindst 4 ugers og højst 24 ugers varighed.
Stk. 4. Ved beregningen af årselever på daghøjskoler indgår kun undervisningsforløb, der er gennemført med mindst de samme 8 elever, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 5. Ved beregningen af årselever på daghøjskoler indgår kun deltagere under 61 år.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregning af årselever ved daghøjskoler og produktionsskoler, herunder om, hvilken tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i årselevberegningen.
§ 14. Tilskud i henhold til §§ 11 og 12 må kun anvendes til skolens virksomhed efter denne lov. Der kan ikke foretages transport i tilsagte eller forventede tilskud.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud i henhold til §§ 11 og 12, herunder om ansøgning, anvisning, ydelse af forskud, tilbagebetaling, modregning af tilskud og kontrol af udbetalt tilskud.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan standse udbetalingen af tilskud, hvis skolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov, eller hvis skolen ikke indgiver oplysninger til Undervisningsministeriet, jf. § 10.
§ 14. Tilskud i henhold til §§ 11 og 12 må kun anvendes til skolens virksomhed efter denne lov. Der kan ikke foretages transport i tilsagte eller forventede tilskud.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud i henhold til §§ 11 og 12, herunder om ansøgning, anvisning, ydelse af forskud, tilbagebetaling, modregning af tilskud og kontrol af udbetalt tilskud.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan standse udbetalingen af tilskud, hvis skolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov, eller hvis skolen ikke indgiver oplysninger til Undervisningsministeriet, jf. § 10.
§ 14. Tilskud i henhold til §§ 11 og 12 må kun anvendes til skolens virksomhed efter denne lov. Der kan ikke foretages transport i tilsagte eller forventede tilskud.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud i henhold til §§ 11 og 12, herunder om ansøgning, anvisning, ydelse af forskud, tilbagebetaling, modregning af tilskud og kontrol af udbetalt tilskud.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan standse udbetalingen af tilskud, hvis skolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov, eller hvis skolen ikke indgiver oplysninger til Undervisningsministeriet, jf. § 10.
§ 15. Finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved daghøjskoler og produktionsskoler.
§ 15. Finansministeren eller den ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved daghøjskoler og produktionsskoler.
§ 15. Finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved daghøjskoler og produktionsskoler.
§ 16. Skolernes regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. Årsregnskaber for daghøjskoler og produktionsskoler skal revideres af en statsautoriseret revisor, af en registreret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling eller andre kommunale revisionsorganer.
Stk. 3 . Revisor attesterer oplysninger til brug for beregningen af tilskud, jf. §§ 12 og 13.
Stk. 4 . Årsregnskaberne opstilles og revideres efter regler fastsat af undervisningsministeren.
§ 16. Skolernes regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. Årsregnskaber for daghøjskoler og produktionsskoler skal revideres af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling eller andre kommunale revisionsorganer.
Stk. 3 . Revisor attesterer oplysninger til brug for beregningen af tilskud, jf. §§ 12 og 13.
Stk. 4 . Årsregnskaberne opstilles og revideres efter regler fastsat af undervisningsministeren.
§ 16. Skolernes regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. Årsregnskaber for daghøjskoler og produktionsskoler skal revideres af en statsautoriseret revisor, af en registreret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling eller andre kommunale revisionsorganer.
Stk. 3 . Revisor attesterer oplysninger til brug for beregningen af tilskud, jf. §§ 12 og 13.
Stk. 4 . Årsregnskaberne opstilles og revideres efter regler fastsat af undervisningsministeren.
§ 17. Efter regler fastsat af undervisningsministeren skal daghøjskoler opkræve betaling for deltagelse i undervisningen.
§ 17. Efter regler fastsat af undervisningsministeren skal daghøjskoler opkræve betaling for deltagelse i undervisningen.
§ 17. Efter regler fastsat af undervisningsministeren skal daghøjskoler opkræve betaling for deltagelse i undervisningen.
§ 18. Daghøjskoler og produktionsskoler kan udbyde undervisning som indtægtsdækket virksomhed.
§ 18. Daghøjskoler og produktionsskoler kan udbyde undervisning som indtægtsdækket virksomhed.
§ 18. Daghøjskoler og produktionsskoler kan udbyde undervisning som indtægtsdækket virksomhed.
§ 19. Produktionsskolerne udbetaler en skoleydelse til deltagerne. Skoleydelsens størrelse pr. uge fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skoleydelsen, herunder om, at denne ikke skal udbetales til visse grupper af deltagere.
§ 19. Produktionsskolerne udbetaler en skoleydelse til deltagerne. Skoleydelsens størrelse pr. uge fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skoleydelsen, herunder om at denne ikke skal udbetales til visse grupper af deltagere.
§ 19. Produktionsskolerne udbetaler en skoleydelse til deltagerne. Skoleydelsens størrelse pr. uge fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skoleydelsen, herunder om, at denne ikke skal udbetales til visse grupper af deltagere.
§ 20. Daghøjskoler og produktionsskoler samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser, kurser og vejledningsaktiviteter m.v. og gensidig meddelelse af oplysninger om planlagte og forventede initiativer. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 20. Daghøjskoler og produktionsskoler samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelser, kurser og vejledningsaktiviteter m.v. og gensidig meddelelse af oplysninger om planlagte og forventede initiativer. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 20. Daghøjskoler og produktionsskoler samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser, kurser og vejledningsaktiviteter m.v. og gensidig meddelelse af oplysninger om planlagte og forventede initiativer. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 21. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejder samt til konsulentvirksomhed.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud i henhold til stk. 1, herunder om regnskab og revision.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejde.
§ 21. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejder samt til konsulentvirksomhed.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud i henhold til stk. 1, herunder om regnskab og revision.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejde.
§ 21. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejder samt til konsulentvirksomhed.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud i henhold til stk. 1, herunder om regnskab og revision.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejde.
§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. I lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 19. oktober 1993, foretages følgende ændringer
1. I lovens titel udgår », produktionsskoler og daghøjskoler«.
2. § 3, stk. 2, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
3. Kapitel 2 og 3 samt § 31 ophæves.
4. I § 30 udgår »leder- og medarbejderuddannelse«.
Stk. 3 . De produktionsskoler, der ved lovens ikrafttræden er etableret som del af en kommunal ungdomsskole, kan bevare deres hidtidige status indtil den 31. december 1997.
Stk. 4. Skoler, der er oprettet inden denne lovs ikrafttræden med vedtægter godkendt i henhold til lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, kan modtage statstilskud i henhold til reglerne i denne lov indtil 31. december 1996, såfremt kommunalbestyrelsen har vedtaget at yde tilskud efter lovens regler. Efter den 31. december 1996 kan statstilskud efter denne lov kun ydes til skoler, som modtager kommunalt grundtilskud, og hvis vedtægter er i overensstemmelse med og godkendt i henhold til reglerne i denne lov. En kommune, der yder grundtilskud for 1996 til en skole oprettet før lovens ikrafttræden, godkender skolens nye vedtægter inden 31. december 1996, i det omfang vedtægtsændringerne er nødvendiggjort af denne lov. Skolens anmodning om godkendelse af nye vedtægter skal være kommunen i hænde senest 1. juli 1996.
§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. I lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 19. oktober 1993, foretages følgende ændringer
1) I lovens titel udgår: », produktionsskoler og daghøjskoler«.
2) § 3, stk. 2, nr. 3 ophæves. Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
3) Kapitel 2 og 3 samt § 31 ophæves.
4) I § 30 udgår: »leder- og medarbejderuddannelse«.
Stk. 3 . De produktionsskoler, der ved lovens ikrafttræden er etableret som del af en kommunal ungdomsskole, kan bevare deres hidtidige status indtil den 31. december 1997.
Stk. 4. Skoler, der er oprettet inden denne lovs ikrafttræden med vedtægter godkendt i henhold til lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, kan modtage statstilskud i henhold til reglerne i denne lov indtil 31. december 1996, såfremt kommunalbestyrelsen har vedtaget at yde tilskud efter lovens regler. Efter den 31. december 1996 kan statstilskud efter denne lov kun ydes til skoler, som modtager kommunalt grundtilskud, og hvis vedtægter er i overensstemmelse med og godkendt i henhold til reglerne i denne lov. En kommune, der yder grundtilskud for 1996 til en skole oprettet før lovens ikrafttræden, godkender skolens nye vedtægter inden 31. december 1996, i det omfang vedtægtsændringerne er nødvendiggjort af denne lov. Skolens anmodning om godkendelse af nye vedtægter skal være kommunen i hænde senest 1. juli 1996.
§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. I lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 19. oktober 1993, foretages følgende ændringer
1. I lovens titel udgår », produktionsskoler og daghøjskoler«.
2. § 3, stk. 2, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
3. Kapitel 2 og 3 samt § 31 ophæves.
4. I § 30 udgår »leder- og medarbejderuddannelse«.
Stk. 3 . De produktionsskoler, der ved lovens ikrafttræden er etableret som del af en kommunal ungdomsskole, kan bevare deres hidtidige status indtil den 31. december 1997.
Stk. 4. Skoler, der er oprettet inden denne lovs ikrafttræden med vedtægter godkendt i henhold til lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, kan modtage statstilskud i henhold til reglerne i denne lov indtil 31. december 1996, såfremt kommunalbestyrelsen har vedtaget at yde tilskud efter lovens regler. Efter den 31. december 1996 kan statstilskud efter denne lov kun ydes til skoler, som modtager kommunalt grundtilskud, og hvis vedtægter er i overensstemmelse med og godkendt i henhold til reglerne i denne lov. En kommune, der yder grundtilskud for 1996 til en skole oprettet før lovens ikrafttræden, godkender skolens nye vedtægter inden 31. december 1996, i det omfang vedtægtsændringerne er nødvendiggjort af denne lov. Skolens anmodning om godkendelse af nye vedtægter skal være kommunen i hænde senest 1. juli 1996.
§ 23. I lov om kommunal aktivering, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 8. marts 1995, ophæves § 25.
§ 23. I lov om kommunal aktivering, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 8. marts 1995, ophæves § 25.
§ 23. I lov om kommunal aktivering, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 8. marts 1995, ophæves § 25.
§ 24. I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994, som ændret blandt andet ved lov nr. 1127 af 21. december 1994 og senest ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, ophæves § 134 a, stk. 5, sidste pkt.
§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Lovforslagets baggrund og indhold
Lovforslaget fremsættes for at tilvejebringe et mere hensigtsmæssigt lovgrundlag for daghøjskolernes og produktionsskolernes placering i det samlede voksen- og ungdomsuddannelsesbillede.
Forslaget må ses på baggrund af Folketingets debat om redegørelsen om Uddannelse til Alle (unge) fra november 1993 og redegørelsen om voksenuddannelse fra maj 1994. Det er i dag almindeligt anerkendt, at en massiv forøgelse af voksenuddannelsesindsatsen er en af forudsætningerne for vækst i beskæftigelsen og et væsentligt bidrag til et smidigere og mere konkurrencedygtigt arbejdsmarked. Uddannelsesaktiviteter skal være med til at sikre, at en stor del af de voksne, der har brug for supplerende uddannelse, får mulighed herfor.
Dette fremgår bl.a. af rapporten fra 4-partsudvalget om voksen- og efteruddannelse af juli 1994.
Som led i en styrket voksenuddannelsesindsats anbefaler udvalget et efterspørgselsstyret udbud finansieret ved aktivitetsbestemte tilskud og deltagerbetaling.
Endvidere skal der lægges vægt på et bredt udbud af uddannelser, der ligestiller erhvervsrettede, almene og folkeoplysende tilbud.
Især er det væsentligt at sikre, at uddannelsesmulighederne for de kortuddannede prioriteres højt for at medvirke til nedbringelse af den strukturelle arbejdsløshed og for at undgå denne gruppes udstødning af arbejdsmarkedet.
Også på ungdomsuddannelsesområdet skal der ske en udbygning, og i en redegørelse til Folketinget i november 1993 fremlagde undervisningsministeren en handlingsplan for uddannelse af alle unge.
Målgruppen er de knap 25 % af en ungdomsårgang, der ikke får en ungdomsuddannelse, enten fordi de ikke påbegynder en sådan uddannelse, eller fordi de ikke gennemfører den.
For at skabe uddannelse til alle unge er der taget, og vil der blive taget, en lang række initiativer, herunder etablering af nye, tværgående uddannelsesforløb sammensat af kendte elementer, der bedre modsvarer de unges individuelle behov.
På nuværende tidspunkt er erhvervsgrunduddannelsen (egu) blevet igangsat, og 1. januar 1995 startede den fri ungdomsuddannelse (FUU). Endelig forberedes etableret brobygningskurser, der skal lette overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne.
Daghøjskolerne og produktionsskolerne er tiltænkt en større rolle i udbygningen af voksen- og ungdomsuddannelserne.
Produktionsskolerne har hidtil været knyttet tæt til det kommunale aktiveringssystem, men den pædagogiske model med tæt forbindelse mellem undervisning og produktion har slået så meget an, at produktionsskolerne må siges at dække et behov, der rækker ud over det snævert aktiveringsmæssige. Der vil derfor være behov for skolerne også i perioder med lav ungdomsarbejdsløshed.
Daghøjskolerne har mange års erfaring med udvikling af kurser, som har været meget efterspurgt af kortuddannede kursister, primært ledige, men i stigende grad også af beskæftigede med voksenuddannelsesstøtte eller med orlovsydelse. Daghøjskolerne er derfor et vigtigt og naturligt led i den igangværende udbygning af voksenuddannelserne.
Imidlertid har de eksisterende finansierings- og styringsregler for såvel daghøjskoler som produktionsskoler ikke vist sig tilstrækkeligt hensigtsmæssige. Skolerne kan i dag kun vanskeligt matche de nye krav, der navnlig er blevet aktuelle fra 1994 i forbindelse med arbejdsmarkedsreformen og reformen af den kommunale aktiveringsindsats.
Med forslaget bliver skolernes tilbud ikke længere primært aktiverende tilbud til ledige, men ordinære uddannelsestilbud til uddannelsessøgende. Som en konsekvens heraf vil der være frit optag til skolerne.
Finansiering
Hovedhjørnestenen i lovforslaget er en finansieringsreform, der forenkler og erstatter det kludetæppe af finansieringsordninger, der har udviklet sig for de to skoleformer siden den nuværende lov trådte i kraft den 1. januar 1991. Der lægges i lovforslaget op til en højere grad af statslig finansiering suppleret med kommunalt grundtilskud for derved at sikre såvel øget selvstændighed for skolerne med frit optag som fortsat lokal forankring. Dog foreslås statstilskuddet ydet med nedsat sats for personer, der deltager som led i et aktiveringsforløb i henhold til lov om kommunal aktivering eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, idet det forudsættes, at henholdsvis kommunen eller arbejdsformidlingen normalt dækker resten.
Hertil kommer, at der på daghøjskolerne skal opkræves en deltagerbetaling, der dog i betragtning af målgruppen for undervisningen forudsættes at blive beskeden.
Grundtilskuddet ydes af en eller flere kommuner eller amtskommuner med et fast årligt beløb pr. skole. Beløbet reguleres årligt med Finansministeriets index for pris- og lønudviklingen. Flere kommuner og amtskommuner kan gå sammen om at udrede et grundtilskud.
Det kommunale grundtilskud er forudsætningen for, at der ydes statstilskud, og er dermed reelt også forudsætningen for skolens eksistens. Det er derfor af afgørende betydning for skolernes planlægning, at de har sikkerhed for grundtilskud en vis periode frem i tiden. Det foreslås derfor, at kommunerne skal give et års varsel til en 1. januar ved opsigelse af grundtilskud. Iøvrigt vil opsigelse kun kunne ske i tilfælde, hvor der ikke længere er behov for den pågældende skole.
Grundtilskud foreslås fastsat i loven til 300.000 kr. for begge skolerformer (1993 pris- og lønniveau).
Statstilskud foreslås ydet som aktivitetsbestemt taxametertilskud omfattende undervisningstaxameter, fællesudgiftstaxameter og bygningstaxameter. Bygningstaxameter ydes dog ikke til produktionsskoler, der ikke ejer bygninger, der anvendes i undervisningen. Endvidere foreslås ydet særskilt tilskud til skoleydelsen ved produktionsskoler. Satserne foreslås fastsat på de årlige finanslove.
På daghøjskolerne vil kun deltagere mellem 18 og 61 år udløse statstilskud, men tilbuddene står i øvrigt åbne for alle.
Der vil endvidere blive fremsat forslag til ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. (egu), således at finansieringen af skoledelene vil følge de almindelige regler for de enkelte elementer. Det betyder, at finansieringen af egu-dele på daghøjskoler og produktionsskoler vil ske i henhold til forslaget om lov om daghøjskoler og produktionsskoler. Der er her tale om en harmonisering med finansieringsreglerne for den fri ungdomsuddannelse.
Finansieringsreformen vil ikke alene forbedre skolernes almindelige planlægning betydeligt, men også lette skolerne i det lokale og regionale samarbejde med andre skoleformer, herunder erhvervsskoler, voksenuddannelsescentre og AMU-centre, et samarbejde, som skolerne iflg. lovforslaget bliver forpligtet til.
Såvel daghøjskoler som produktionsskoler kan med lovforslaget fortsat anvendes i aktiveringsindsatsen. Det foreslås derfor, som en konsekvens af finansieringsomlægningen, at tilskud til kommunerne i henhold til § 25 i lov om kommunal aktivering ophæves.
Støtte
På daghøjskoler vil ledige kunne deltage med bevarelse af kontanthjælp/dagpenge. Hertil kommer muligheden for deltagelse med VUS og orlovsydelse og uddannelsesgodtgørelse. Der forberedes for tiden en lovgivning, der skal forenkle de eksisterende ordninger for voksenuddannelsesstøtte.
Produktionsskoler. Den hidtidige ordning med en særlig godtgørelse til deltagere på produktionsskolerne videreføres under betegnelsen skoleydelse. Denne planlægges fastsat til samme beløb som den nuværende godtgørelse (500 kr. om ugen for deltagere under 18 år og 1.000 kr. om ugen for ældre deltagere).
Dette svarer til skoleydelsen ved erhvervsgrunduddannelsen, og der vil således fortsat være harmoniserede ydelser ved de to uddannelser.
Styring
I naturlig forlængelse af finansieringsreformen foreslås skolerne fortsat organiseret som selvejende institutioner, men med øget selvstændighed, ikke mindst i forhold til kommunerne, der dog fortsat vil være en central samarbejdspartner. For produktionsskolernes vedkommende betyder det bl.a., at skolerne ikke længere vil kunne være etableret som en del af den kommunale ungdomsskole. Produktionsskoler, der ved den ny lovs ikrafttræden er organiseret som en del af en ungdomsskole, kan bevare deres status indtil udgangen af 1997.
Den øgede selvstændighed for skolerne giver sig organisatorisk udslag i, at antallet af offentligt udpegede medlemmer ikke må være så stort, at de udgør et flertal i bestyrelsen. Der stilles i øvrigt ingen krav om bestyrelsessammensætning, bortset fra kravet om at de lokale arbejdsmarkedsparter skal være repræsenteret i produktionsskolernes bestyrelse.
Skolernes øgede selvstændighed viser sig også ved, at de er eneansvarlige for optagelsen af elever, og at de selv står for fastsættelsen af de årlige virksomhedsplaner.
Selv om det således er hensigten at skabe større selvstændighed og handlemulighed for skolerne, er det dog meningen at fastholde et lokalt engagement og en lokal forankring. Det viser sig ved, at det er kommunalbetyrelsen eller amtsrådet i en grundtilskudsydende kommune eller amt, der godkender skolens vedtægter og dermed dens oprettelse. Hvor grundtilskud ydes af flere (amts)kommuner varetages vedtægtsgodkendelsen af en enkelt kommunalbestyrelse eller et amtsråd på alles vegne. Som noget nyt skal det ved godkendelsen af vedtægterne sikres, at skolen råder over egnede lokaler, og at den kan påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag.
Tilsynet med skolerne foreslås placeret i Undervisningsministeriet som en konsekvens af, at ministeriet skal bære hovedparten af finansieringen. Tilsynet vil koncentrere sig om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af statstilskud er opfyldt, herunder om virksomheden er omfattet af lovens formål.
Undervisningens indhold
Skolernes tilbud har som hidtil til formål at styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Lovforslaget tilsigter ingen ændringer i indholdet af den hidtidige produktionsskolevirksomhed, der fortsat vil være kombinationen af produktion og undervisning, ligesom daghøjskolernes tilbud som hidtil skal omfatte undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning.
Som noget nyt foreslås, at begge skoleformer skal tilbyde deltagere med behov herfor grundlæggende færdigheder, f.eks. dansk, regning og edb, for dermed at styrke skolernes uddannelsesmæssige profil.
Undervisningen på skolerne er eksamensfri, men som noget nyt bliver der mulighed for, at indtil 1/3 af undervisningstiden - på produktionsskoler 12 ugentlige timer - på det enkelte forløb kan anvendes til undervisning, der i øvrigt henhører under anden uddannelseslovgivning. Her tænkes i første række på kompetencegivende almen voksenuddannelse, dansk for indvandrere og egentlige erhvervsrettede kurser gennemført i samarbejde med erhvervsskoler eller AMU-centre. Der bliver således mulighed for at kombinere og eventuelt integrere kompetencegivende undervisning med skolernes øvrige virksomhed. Erfaringen har vist, at der er behov for sådanne kombinerede forløb.
Det skal understreges, at muligheden for at supplere undervisningen på daghøjskoler og produktionsskoler med undervisning, der udbydes i henhold til anden uddannelseslovgivning, alene er et tilbud til skoler og elever, og at det er helt frivilligt, om man vil gøre brug af denne mulighed.
Undervisningen kan gennemføres på flere måder, men typisk vil det ske ved, at skolen køber undervisning hos et voksenuddannelsescenter, et AMU-center osv. Købet forudsættes finansieret af det almindelige taksametertilskud.
Målgrupper
Daghøjskolernes målgruppe er voksne i aldersgruppen 18 - 61 år. Tilbud skal iflg. forslaget tilrettelægges for kortuddannede. Ældre personer er dog ikke afskåret fra at deltage i daghøjskolernes undervisningstilbud, selv om de ikke udløser statslige tilskud efter denne lov.
Daghøjskoleforløb særligt tilrettelagt for personer med længere uddannelser kan udbydes som indtægtsdækket virksomhed.
Endelig har skolerne mulighed for at søge godkendelse som kreds i henhold til lov om støtte til folkeoplysning og gennemføre undervisning og aktiviteter efter denne lov. Det giver bl.a. mulighed for at gennemføre undervisning for personer over 61 år med de tilskudsmuligheder, folkeoplysningsloven giver.
Produktionsskolerne . Som led i lovforslaget foreslås en mindre justering af målgruppen, der i dag er unge arbejdsløse under 30 år, der ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Efter forslaget er skolernes målgruppe unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Tilbud med statstilskud kan endvidere i enkelte tilfælde gives til personer på 25 år og derover, som efter skolens vurdering har et særligt behov for et produktionsskoleforløb. Deltagerne vil blandt andet være unge, der kommer som led i en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller fri ungdomsuddannelse (FUU).
Målgruppen vil i vidt omfang fortsat omfatte den svageste gruppe af unge, som har vanskeligheder med at komme i gang med en uddannelse efter folkeskolen. Det skal dog ikke længere være afgørende, om de i de konkrete tilfælde er uden beskæftigelse, idet tilbuddene står åbne for alle uden gennemført ungdomsuddannelse.
Produktionsskolerne vil fortsat kunne anvendes som aktiveringstilbud, og i øvrigt vil de efter de nye regler selv være ansvarlige for elevoptagelsen.
Daghøjskolernes og produktionsskolernes udvikling
Daghøjskoler. Den første daghøjskole startede i 1979. Ideen var at etablere en højskole uden bopælspligt i deltagernes lokalmiljø. Baggrunden var høj arbejdsløshed, behov for nye uddannelsesmuligheder for de ledige samt nødvendigheden af at give navnlig de kortuddannede bedre kvalifikationer.
Daghøjskolerne blev etableret med tilskud dels fra lov om fritidsundervisning m.v., dels ved kommunale beskæftigelsesmidler. Desuden blev der ydet statstilskud fra bevillinger til forsøgs- og udviklingsarbejde. Det af Undervisningsmisteriet nedsatte Folkeoplysningsudvalg, som havde til opgave at stille forslag om revision af reglerne om folkeoplysningsvirksomhed, og som afgav betænkning nr. 1164 i 1989, udtalte om daghøjskolerne bl.a., at der var et påtrængende behov for et selvstændigt regelsæt for disse skoler for at sikre deres fortsatte eksistens på et rimeligt niveau.
I 1990 fik daghøjskolerne eget lovgrundlag med ikrafttræden 1. januar 1991. ( Lov nr. 411 af 13. juni 1990 om produktionsskoler, ungdomsskoler og daghøjskoler).
I henhold til denne lov giver daghøjskolerne tilbud om folkeoplysning til voksne over 18 år. Skolernes grundlag er således folkeoplysningen, som generelt kan karakteriseres ved, at den er åben for alle, at den er frivillig, at den er uden prøver, at det offentlige sætter den økonomiske og styringsmæssige ramme, men overlader det til skolerne at fastsætte indholdet, og at undervisningen/aktiviteterne tager udgangspunkt i deltagernes livs- og arbejdserfaringer.
Daghøjskolerne blev en vigtig del af samfundets indsats for de ledige. Sigtet var ikke kun at give deltagerne bedre muligheder for at skaffe sig ordinært arbejde eller uddannelse, men lige så meget at søge at give de ledige basis for et tilfredsstillende liv på trods af ledigheden.
Daghøjskolernes virksomhed kom som nævnt efterhånden til at omfatte andre end ledige. Også beskæftigede på uddannelsesorlov eller med voksenuddannelsesstøtte søger nu i vidt omfang daghøjskolerne. Deltagernes uddannelsesmæssige baggrund spænder vidt, men de kortuddannede udgør langt den overvejende del.
Daghøjskolernes undervisning i dag kan karakteriseres som almen undervisning med praktiske og kreative indslag, vejledning og sociale og kulturelle aktiviteter. Formålet er at styrke den enkeltes handleevne og evne til at træffe valg og forbedre deltagernes muligheder i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Vejledning er integreret i hele daghøjskoleforløbet. Karakteristisk for mange daghøjskolers vejledning er, at den tager udgangspunkt i deltagerens eget livsforløb og erfaringer, at vejledningen/undervisningen skal søge at åbne nye perspektiver og muligheder for deltagerne, og at den skal have et langsigtet perspektiv.
Daghøjskolernes undervisning er i væsentligt omfang emneorienteret. Samfundsfaglige og psykologiske emner og værkstedsfag spiller en fremtrædende rolle. Men der undervises også i emner som dansk, matematik, fremmedsprog og edb.
Daghøjskolernes udvikling i tal
1991: 146 skoler med ca. 9.000 deltagere svarende til 3.600 årselever.
1992: 158 skoler med ca. 12.000 deltagere svarende til 4.900 årselever.
1993: 178 skoler med ca. 14.000 deltagere svarende til 5.600 årselever.
1994: 177 skoler med ca. 18.000 deltagere svarende til 7.300 årselever, hvoraf ca. 1.500 oppebærer voksenuddannelsesstøtte eller orlovsydelse.
Statstilskuddet udgjorde i 1991 max. 23.000 kr. pr. årsplads. I årene 1992-94 udgjorde tilskuddet max. 21.000 kr. Fra 1994 yder staten et særligt tilskud med 50.000 kr. pr. årsplads for deltagere med voksenuddannelsesstøtte eller orlovsydelse.
I 1993 beløb udgifterne sig til 306,5 mio. kr., hvoraf staten dækkede ca. 111 mio. kr. I 1994 forventes staten at yde tilskud med ca. 190 mio. kr., hvoraf 75 mio. kr. vedrører deltagere med voksenuddannelsesstøtte eller orlovsydelse.
Oplysninger fra 1991 viser, at 55 % af deltagerne var på på dagpenge, og 37 % modtog bistandshjælp.
Efter kursernes afslutning fik knap 30 % lønarbejde, 20 % kom i uddannelse og 0,5 % fik iværksætterydelse. Det vil sige, at halvdelen af deltagerne inden for et år efter kursets afslutning flyttede sig fra ledighed til arbejde eller uddannelse.
Produktionsskoler. Ideen med kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer for unge arbejdsløse stammer fra slutningen af halvfjerdserne. I de første par år med udgangspunkt i projekter, der oprindelig var etableret som kommunale beskæftigelsesprojekter.
Målgruppen for disse projekter var unge arbejdsløse, der ikke havde gennemført kompetencegivende uddannelse, og som ikke umiddelbart var motiveret for at begynde på en sådan uddannelse. Hensigten var at give disse unge et bedre grundlag for at komme i gang med en egentlig uddannelse eller at opnå varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. På produktionsskoler er der ikke faste start- og afslutningstider for samlede forløb, sådan som det kendes fra andre undervisningsinstitutioner. Der er således løbende optag og udslusning, hvilket har medvirket til, at forsøgene har kunnet opvise særdeles gode udslusningsresultater.
Der skete i løbet af få år en kraftig ekspansion i antallet af disse skoler, således at der i midten af firserne var etableret ca. 60 produktionsskoler.
I 1985 blev der tilvejebragt et lovgrundlag for skolene (lov nr. 269 af 6. juni 1985 om produktionsskoler), hvorved der blev givet fastere rammer for skolernes virksomhed. Det blev bl.a. om finansieringen fastsat, at kommunerne skulle dække udgifterne i det omfang, de ikke kunne dækkes af statstilskud eller andre indtægter.
Statens tilskud ydedes af en rammebevilling på de årlige finanslove. Tilskuddet blev ydet med ca. 50 % af skolernes udgifter, dog afhængig af det samlede antal årspladser.
Ved revisionen af loven i 1990 blev en del opgaver bl.a. med hensyn til godkendelse af skolernes vedtægter lagt ud til kommunerne. Hovedprincipperne i 85-loven blev dog bibeholdt og dannede model for daghøjskolernes lovgrundlag.
Som det fremgår af aktivitetstallene, har produktionsskolerne placeret sig som en fremgangsrig og betydende skoleform.
Med reformen af aktiveringsindsatsen i 1994 er kommunernes økonomiske vilkår for at støtte produktionsskolerne blevet forringet. For at imødegå dette er der i 1994 givet mulighed for at yde supplerende statstilskud til pladser for deltagere under 18 år, ligesom godtgørelsessatserne er blevet justeret til samme niveau som uddannelsesydelsen for egu-elever. Disse initiativer har dog ikke kunnet forhindre en nedgang i aktivitetsniveauet fra 1993 til 1994.
Aktivitetsudvikling
1992: 114 skolen med 10.800 deltagere svarende til 3.969 årspladser.
1993: 118 skoler med 12.500 deltagere svarende til 4.150 årspladser.
1994: 118 skoler med 11.200 deltagere svarende til 3.750 årspladser.
I 1992 blev statstilskud ydet med en sats på 33.600 kr. pr.årsplads. I 1993, 1994 og 1995 blev satsen fastsat til 37.600 kr.
Stigningen i satsen fra 1992 til 1993 er dog ikke reel, men udslag af en ændret metode til opgørelse af årspladserne. I 1994 og 1995 udbetales et supplerende tilskud for deltagere under 18 år på 20.000 kr. pr. årsplads.
Nettoudgifterne (excl. indtægter ved salg af produktion) beløb sig i 1993 til 446,7 mio. kr., incl. 114,9 mio. kr. til deltagergodtgørelse. Statstilskuddet beløb sig til 156,1 mio. kr., mens resten blev afholdt af kommuner og amter.
I 1994 forventes nettoudgifter på ca. 460 mio. kr. Stigningen fra 1993 til 1994, hvor aktivitetsomfanget som nævnt er faldet, skyldes forhøjelse af deltagergodtgørelsessatserne. Statens udgifter forventes at beløbe sig til 157 mio. kr. incl. det supplerende tilskud til deltagere under 18 år.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
II. Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget vil ikke medføre ændringer i enhedsomkostningerne for så vidt angår driftsudgifterne. Forslaget er således på overordnet plan udgiftsneutralt, men indebærer betydelige forskydninger mellem de medfinansierende myndigheder, først og fremmest ved at hovedparten af AF's og kommunernes finansiering nu erstattes af det direkte statstilskud.
Daghøjskoler
Det forudsættes, at taxametertilskuddene sammen med grundtilskuddet vil dække langt størstedelen af det gennemsnitlige finansieringsbehov. I dag er deltagelse i daghøjskoletilbud for de fleste deltagere enten gratis eller belagt med en mindre deltagerbetaling. Med lovforslaget indføres obligatorisk deltagerbetaling fastsat af skolerne.
Produktionsskoler
På produktionsskolerne er det under den nugældende lov kun Undervisningsministeriet og kommunerne, der bidrager til den direkte finansiering. Finansieringsomlægningen vil betyde, at der flyttes en finansieringsbyrde fra kommunerne til staten. Deltagerne vil ikke mærke omlægningen, idet undervisningen fortsat vil være gratis for dem.
Regulering af bevilling
Undervisningsministeriet har beregnet, at der på bloktilskudsaktstykket for 1995 skal ske en overførsel af bevillinger fra kommunerne til Undervisningsministeriet på 85,3 mio. kr. i 1996 for daghøjskolerne og på 179,8 mio. kr. i 1996 for produktionsskolerne.
De kommunale udgifter til aktivering på produktionsskoler vil fortsat være omfattet af budgetgarantien.
Reguleringen er beregnet på grundlag af den faktiske fordeling af årselever i 1994. Der foreslås endelig efterregulering i 1997 vedrørende daghøjskoler, når de faktiske tal for 1996 kendes. Efterreguleringen vedrørende produktionsskolerne sker over budgetgarantien.
Det har ikke været muligt af afslutte forhandlingerne med kommunerne om reguleringen før lovens fremsættelse.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget vil medføre merudgifter for Undervisningsministeriet til udvikling og vedligeholdelse af et nyt edb-baseret administrativt system for de to skoleformer på 800.000 kr. i 1995 og 200.000 kr. i 1996 samt 100.000 kr. i de følgende år.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til stk. 1
I stedet for betegnelsen »folkeoplysning« i den nugældende lov (lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 19. oktober 1993) er formålet for daghøjskolernes undervisning beskrevet som »undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning«. Hermed understreges det, at daghøjskoler som andre skoleinstitutioner, bl.a. folkehøjskolerne, tilbyder undervisning.
Det folkeoplysende hovedsigte kan suppleres med undervisning, der henhører under anden lovgivning, herunder kompetencegivende undervisning, jf. § 2, stk. 3. Der gives således mulighed for, at den prøvefri folkeoplysning i begrænset omfang kan kombineres med anden, eventuelt prøveforberedende undervisning.
Daghøjskolerne henvender sig uændret til voksne over 18 år, men som noget nyt ydes der kun statstilskud til deltagere under 61 år, jf. § 13, stk. 5. Denne øvre aldersgrænse for ydelse af statstilskud svarer til den øvre grænse for at kunne få voksenuddannelsesstøtte (VUS) i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse. Grænsen må ses i sammenhæng med stk. 2, hvorefter tilbuddet bl.a. skal forbedre deltagernes muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Til stk. 2
Bestemmelsen, der er en videreførelse af den gældende regel, understreger, at daghøjskolerne i modsætning til folkehøjskolerne har en særlig forpligtelse til at forbedre elevernes muligheder såvel i forhold til fortsat uddannelse som til deres beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet.
Til stk. 3
Som noget nyt understreges det i selve lovteksten, at undervisningen skal tilrettelægges for kortuddannede. For så vidt angår målgruppen adskiller daghøjskolerne sig fra folkehøjskolerne, der henvender sig til alle voksne. Pointeringen af kortuddannede som målgruppe er en præcisering i forhold til den nuværende lov, og reelt har langt den største del af daghøjskolernes elever været kortuddannede.
Bestemmelsen udelukker ikke, at personer med længere uddannelse kan optages på et daghøjskoleforløb.
Det skal fremgå af virksomhedsplanen, jf. § 8, stk. 3, hvem undervisningen er tilrettelagt for.
Daghøjskolevirksomhed tilrettelagt for personer med længere uddannelse kan gennemføres som indtægtsdækket virksomhed, jf. § 18.
Endelig fastslås det, at daghøjskoletilbud fortsat skal tilrettelægges som heltidsundervisning. Heltidsundervisning vil normalt være på ikke under 30 timer om ugen, men i særlige tilfælde kan timetallet være lavere, forudsat at karakteren af heltidsundervisning bibeholdes. I den nuværende lov er omfanget af den ugentlige undervisning fastsat til »mindst 5 timer fordelt på ugens fem første dage«, altså 25 timer. Som hovedregel vil undervisningen også i fremtiden blive gennemført på hverdage, men der åbnes mulighed for, at weekender kan inddrages. Undervisningen skal dog ikke kunne koncentreres på weekender. Nærmere regler herom kan fastsættes af undervisningsministeren.
Til § 2
Til stk. 1
Bestemmelsen beskriver daghøjskolernes brede undervisningsbegreb, der omfatter såvel fag/emnebaseret undervisning som projektorienteret undervisning, foredrag, ekskursioner samt muligheden for praktik af kortere omfang. Endvidere kan aktiviteter i tilknytning til undervisningen indgå i tilbuddet. Herved tænkes på aktiviteter, for eksempel studiegrupper, hvortil der ikke er knyttet en underviser.
Som noget nyt kan specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand indgå i daghøjskolernes tilbud. Udgifterne hertil forudsættes dækket over det almindelige taksametertilskud, jf. § 12, stk. 1. Skolerne kan i denne forbindelse gøre brug af adgangen i stk. 3 til at anvende undervisning, der henhører under anden lovgivning.
Til stk. 2
Bestemmelsen, der er ny, understreger skolernes ansvar over for deltagere med behov for at få styrket grundlæggende færdigheder. Her tænkes især på grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning, regning og edb. Skolerne kan i denne forbindelse bl.a. gøre brug af muligheden i stk. 3 for at inddrage undervisning, der henhører under lov om specialundervisning for voksne.
Til stk. 3
Bestemmelsen, der er ny, gør det muligt inden for daghøjskoleforløbets rammer at tilrettelægge undervisning, som ellers henhører under anden lovgivning. Bestemmelsen imødekommer et behov, der ikke hidtil har kunnet opfyldes, da den nugældende timetalsnorm på 25 ugentlige timer reelt har udelukket samkøring med anden undervisning, for eksempel almen voksenuddannelse på VUC, AMU-kurser og dansk for indvandrere.
Sådan anden undervisning forudsættes købt af daghøjskolen og finansieret over det almindelige daghøjskoletilskud.
Til § 3
Til stk. 1
I forhold til den nuværende lov er der tale om en let ændret definition af målgruppen. Denne har hidtil været unge arbejdsløse under 30 år, som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som ikke har haft motivation eller mulighed for at påbegynde en sådan uddannelse.
Efter forslaget bliver målgruppen primært unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Der vil dog være mulighed for i særlige tilfælde at optage enkelte personer på 25 år og derover. Der er her tænkt på situationer, hvor disse personer har et særligt behov for netop de tilbud, en produktionsskole kan give. Optagelse kan i disse tilfælde ske efter vedkommende skoles skøn.
I øvrigt er produktionsskolerne hermed defineret som et tilbud til unge, og hensigten er at fremme uddannelse til alle, mens de er unge. Det er således ikke længere en forudsætning for optagelse, at den unge er arbejdsløs.
Hermed bliver produktionsskolerne et uddannelsestilbud i tilknytning til ungdomsuddannelserne, men skolerne vil dog fortsat kunne anvendes i aktiveringen af ledige. Skolerne vil ligeledes kunne anvendes for elever fra folkeskolens 8.- 10. klasser for de undervisningsforløb, der kan etableres for disse i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5.
Afgrænsningen til unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, vil betyde en begrænsning i forhold til nugældende regler. Unge med studentereksamen, højere handelseksamen m.v. kan herefter ikke optages på produktionsskoler.
Til stk. 2
Sigtet med produktionsskolevirksomheden er stadig at give deltagerne bedre muligheder for at komme videre, primært i uddannelsessystemet.
Til § 4
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer til de gældende regler om produktionsskoler i loven om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler samt i bekendtgørelsen om produktionsskoler. Endvidere er der som noget nyt indsat bestemmelse om, at skolerne skal tilbyde deltagere med behov herfor undervisning, der skal styrke deltagernes grundlæggende færdigheder. Her tænkes især på grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning, regning og edb.
Til stk. 2
Bestemmelsen, der er ny, svarer til den for daghøjskoler foreslåede bestemmelse, jf. § 2, stk. 1.
Til stk. 3
Bestemmelsen, der er ny, svarer til § 2, stk. 3 om daghøjskoler. Der vil herved også for produktionsskoler være mulighed for at tilrettelægge undervisning, der ellers henhører under anden lovgivning.
Til § 5
Bestemmelsen svarer til den nuværende § 15 i lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler. Dog er 2. punktum udeladt som overflødigt.
Til § 6
Til stk. 1
Bestemmelsen fastslår, at daghøjskoler og produktionsskoler fortsat skal etableres som selvejende institutioner. Godkendelsen af vedtægterne foretages af kommunalbestyrelsen/amtsrådet i en enkelt tilskudsydende (amts)kommune. Dette er en forenkling i forhold til de nugældende regler, hvor hver af flere tilskudsydende kommunalbestyrelser og amtsråd skal godkende vedtægterne. Ved godkendelsen giver (amts)kommunen tilsagn om helt eller delvist at yde grundtilskud.
De eksisterende skoler, hvis vedtægter er godkendt i henhold til den nuværende lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, skal for at opnå tilskud efter den nye lov have tilpasset deres vedtægter hertil og have fornøden kommunal godkendelse af de ændrede vedtægter.
Den nuværende lovs ordning med etablering af en produktionsskole som del af en kommunal ungdomsskole er ikke gentaget i forslaget. Ordningen, der bl.a. indebærer, at ungdomsskolens bestyrelse og leder samtidig skal være betyrelse og leder for produktionsskolen, er ikke i overensstemmelse med grundtanken i dette lovforslag om, at produktionsskoler skal være selvejende institutioner med selvstændig ansvarlig bestyrelse. Der er dog givet de eksisterende produktionsskoler i ungdomsskoleregi mulighed for at fortsætte med denne ordning i en overgangsperiode til udgangen af 1997, jf. § 22, stk. 3.
Til stk. 2
Bestemmelsen svarer til gældende bestemmelser i bekendtgørelserne om daghøjskoler og om produktionsskoler.
Til stk. 3
Bestemmelsen, der er ny, skal sikre at virksomheden kan foregå i betryggende rammer og påbegyndes på et realistisk grundlag.
Til stk. 4
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 11, stk. 4, om opsigelse af tilsagn om grundtilskud. Da en godkendelse af vedtægter forudsætter ydelse af grundtilskud, jf. bemærkningerne til stk. 1, vil tilbagekaldelse af godkendelsen være en forudsætning for at opsige tilsagn om grundtilskud.
Tilbagekaldelse af en vedtægtsgodkendelse og det dertil hørende tilsagn om kommunal grundtilskud kan kun ske, hvis der ikke længere er behov for skolen. Ved afgørelsen heraf må tages hensyn såvel til den enkelte skoles elevtal som til det samlede behov for uddannelsestilbud af henholdsvis daghøjskoler og produktionsskoler i kommunen.
Kommunalbestyrelsen skal i det enkelte tilfælde give en begrundelse for tilbagekaldelsen. Der skal i så fald gives skolen et års varsel - svarende til det for tilbagekaldelse af tilskud foreslåede, jf. § 11, stk. 4.
Der vil dog som hidtil være adgang til at trække en godkendelse tilbage, hvis en skole ikke overholder lovens bestemmelser. Dette er præciseret i bestemmelsens 2. punktum.
Til § 7
Bestemmelsen, der er ny, må ses som et supplement til lovforslagets § 14, stk. 1, hvorefter skolerne kun må anvende tilskud i henhold til §§ 11 og 12 til virksomhed efter denne lov.
Bestemmelsen er desuden udtryk for en almindelig grundsætning for alle offentligt støttede institutioner, hvorefter disse kun kan udøve sådan virksomhed, der er forudsat i den pågældende lovgivning.
Da der ikke er fastsat positive bestemmelser herom i den eksisterende lovgivning, har man fundet det rigtigst at medtage en bestemmelse herom.
Til § 8
Til stk. 1
Bestemmelsen fastslår, at bestyrelsen har det overordnede ansvar for skolens virksomhed. Dette er en naturlig konsekvens af skolernes selvstændige stilling.
Til stk. 2
Bestemmelsen omhandler bestyrelsernes sammensætning. Det fastslås direkte, at de grundtilskudsydende kommuner og amtskommuner har bemyndigelse til at kunne indgå i bestyrelserne, hvilket i mange tilfælde vil være naturligt.
Endvidere fastslås det som en konsekvens af skolernes øgede selvstændighed, at (amts)kommunerne ikke må udpege et flertal af bestyrelsesposterne.
Dette er en ændring i forhold til den gældende lovgivning, og for en del af de eksisterende skoler skal der derfor foretages ændring i vedtægternes bestemmelser om bestyrelsessammensætningen. For at give skolerne fornøden tid til dette er der givet en frist herfor til den 31. december 1996, jf. § 22, stk. 4, og bemærkningerne til § 6, stk. 1.
Bestemmelsen om, at de lokale arbejdsmarkedsorganisationer skal være repræsenteret i produktionsskolernes bestyrelser, er en videreførelse af gældende bestemmelse. Bestemmelsen videreføres for at sikre en nær tilknytning til arbejdsmarkedet og for at sikre, at skolernes produktion ikke afsættes på konkurrenceforvridende vilkår.
Til stk. 3
Bestyrelsen skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål, målgruppe, og indholdet af undervisningen og for produktionsskolers vedkommende tillige af produktionsvirksomheden. Beskrivelsen skal være så fyldig og præcis, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om skolens virksomhed er i overensstemmelse med §§ 1 og 2 for daghøjskolernes vedkommende og §§ 3 og 4 for produktionsskolernes vedkommende. Virksomhedsplanerne skal i modsætning til de nugældende bestemmelser ikke godkendes af kommunalbestyrelsen, men skal på forlangende udleveres til Undervisningsministeriet.
Til stk. 4
Som anført i de almindelige bemærkninger bliver skolerne med forslaget et ordinært uddannelsestilbud til en bredere målgruppe end ledige.
Som en naturlig konsekvens heraf indføres der frit optag til skolerne. Det betyder, at optagelse ikke som hidtil skal ske efter aftale med vedkommende kommune, men er overladt til skolens afgørelse. De nærmere regler herfor fastsættes af bestyrelsen, dog inden for den ved loven fastsatte målgruppe.
Til stk. 5
Bestemmelsen flytter godkendelsen af budget og regnskab fra kommunerne til skolerne og er udslag af skolernes større selvstændighed.
Til stk. 6
Bestemmelsen fastslår bestyrelsens selvstændige ansvar ved ansættelse og afskedigelse af skolelederen.
Til stk. 7
I lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler findes ingen bestemmelser om ansættelse af lærere og andet personale. Bestemmelsen fastslår bestyrelsens ansvar. Det må dog formodes, at bestyrelsen i de fleste tilfælde vil bemyndige skolelederen til at varetage denne funktion.
Til § 9
Bestemmelsen fastlægger skolelederens kompetence- og ansvarsområde. Bestyrelsen vil afstikke hovedlinierne for skolens virksomhed, som lederen skal handle indenfor. Skolelederen vil normalt have fuldmagt til at foretage almindelige disposistioner, herunder af økonomisk karakter, der må betegnes som rimelige og normale.
Til § 10
Til stk. 1
Bestemmelsen, der er ny, fastslår, at undervisningsministeren fører tilsyn med skolerne. Bestemmelsen er en konsekvens af finansieringsomlægningen, hvor staten forudsættes at bidrage med den største del af finansieringen. Tilsynet skal sikre, at skolernes virksomhed er i overensstemmelse med intentionerne i loven, samt at grundlaget for ydelse af statstilskud er i orden. Tilsynet baseres på indberetninger, jf. stk. 2 og 3, samt på stikprøvevise institutionsbesøg.
Til stk. 2
Bestemmelsen, der er ny, skal ses som et redskab for Undervisningsministeriet til at føre tilsyn med skolerne. Bestemmelsen indfører en pligt for skolerne til at afgive oplysninger, herunder virksomhedsplanen, efter ministeriets anmodning, jf. det under § 8, stk. 3, anførte. Oplysningerne kan især vedrøre undervisningens indhold og omfang, lærernes forhold, deltagernes alder, uddannelse og forsørgelsesmåde samt skolens drift og økonomi, herunder dens regnskab. Oplysningerne skal anvendes dels til administrationen af skolerne, herunder tilsynet, dels til udarbejdelse af statistik for området.
Bestemmelsen vedrører ikke videregivelse af oplysninger omfattet af § 28 i forvaltningsloven (private forhold m.v.).
Til stk. 3
Bestemmelsen giver skolerne adgang til at indhente personnumre fra deltagerne og videregive disse til Undervisningsministeriet, jf. stk. 2. Forinden indhentningen af oplysninger vil der blive udarbejdet registerforskrift.
Til § 11
Bestemmelsen indfører et nyt kommunalt grundtilskud, der er en betingelse for statstilskud i henhold til § 12.
Grundtilskuddet ydes med samme beløb pr. skole, og er således ikke aktivitetsafhængigt. Grundtilskuddet forudsættes at dække fællesudgifter (lederløn, administration, bygningsforsyning).
Grundtilskuddets størrelse foreslås fastlagt i loven og herefter reguleret med Finansministeriets index for pris - og lønudviklingen. Herved får kommunerne, der fastlægger deres budgetter før finanslovens vedtagelse, et sikrere budgetteringsgrundlag.
Grundtilskuddet kan ydes af en enkelt kommune eller amtskommune eller af to eller flere kommuner eller amtskommuner i fællesskab. Grundtilskuddet pr. skole er således det samme, uanset om det udredes af en eller flere (amts)kommuner i fællesskab.
Til stk. 2
En del eksisterende daghøjskoler er så små, at de efter de nuværende regler modtager mindre end 300.000 kr. i kommunalt tilskud.
Et ubetinget krav om ydelse af fuldt grundtilskud til alle skoler kunne derfor føre til, at kommunerne ville standse deres tilskud til disse skoler, således at de måtte lukke.
Den foreslåede bemyndigelse for ministeren til at nedsætte grundtilskuddet i disse tilfælde skal sikre de små skolers eksistensmulighed efter den nye lov.
Til stk. 3
Bestemmelsen, der skal ses i sammenhæng med § 6, stk. 1, skal sikre en enkel procedure ved godkendelse af vedtægterne.
Til stk. 4
Opsigelse af tilsagn om grundtilskud foreslås ligesom tilbagekaldelse af vedtægtsgodkendelse gjort afhængig af en behovsvurdering, jf. § 6, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Af hensyn til skolernes planlægning foreslås også her et varsel til skolerne på et år til en 1. januar.
Tilsagnet om grundtilskud kan dog ligesom vedtægtsgodkendelsen trækkes tilbage uden varsel, hvis skolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med loven.
Opsigelse af tilsagn om grundtilskud kan således ske ud fra de samme hensyn som tilbagekaldelse af vedtægtsgodkendelse.
Hvor grundtilskud ydes af flere kommuner i fællesskab, vil det være den enkelte kommune, der må træffe afgørelse om, hvorvidt skolens virksomhed fortsat opfylder et behov for denne. Meddelelse om opsigelse må tillige gives til de øvrige kommuner. For så vidt disse ønsker at fortsætte med at yde tilskud til skolen, må de træffe aftale om ydelse af den del af grundtilskuddet, der hidtil har været ydet af den kommune, der har opsagt tilsagnet.
Tilsagn om grundtilskud er omfattet af reglerne i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 343 af 5. maj 1994 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., hvorefter tilsagn om regelmæssige ydelser og lignende, som kommunen ikke efter lovgivningen er forpligtet til at præstere, kræver den kommunale tilsynsmyndigheds samtykke. Da det må anses for ufornødent, at tilsynsmyndigheden skal meddele samtykke til tilsagn om grundtilskud, vil disse tilsagn ved en ændring af bekendtgørelsen blive undtaget fra samtykkekravet.
Til stk. 5
Bestemmelsen giver kommuner og amter hjemmel til at yde tilskud ud over grundtilskuddet. Det gør det muligt for kommunerne at støtte en skole, hvis udgifter ikke kan dækkes af statstilskud og grundtilskud.
Til stk. 6
Bestemmelsen bemyndiger kommuner og amter til vederlagsfrit at kunne overdrage fast ejendom til skolerne.
Til § 12
Til stk. 1
Iflg. § 20, stk. 1, og § 25 i lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler kan undervisningsministeren yde tilskud til henholdsvis produktionsskoler og daghøjskoler, ligesom ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
I modsætning hertil foreslås indført statsligt tilskud til driftsudgifter (taxametertilskud), der udbetales som lovhjemlet tilskud, når visse betingelser er opfyldt, nemlig at skolerne er godkendt, jf. § 6, stk. 1, og der er givet tilsagn om grundtilskud, jf. § 11, stk. 1.
Til stk. 2
Driftstilskuddet indeholder undervisningstaxameter, fællesudgiftstaxameter og bygningstaxameter.
Baggrunden for at begrænse bygningstilskuddet til produktionsskoler, der ejer bygninger, er et ønske om at tilskynde kommunerne til at overdrage produktionsskolerne de bygninger, som de får stillet til rådighed.
Det hidtidige særlige tilskud til bo-pladser (døgnpladser) ved produktionsskolerne bortfalder hermed, idet tilskud til denne udgift må anses for en ren kommunal opgave.
Der ydes ikke længere særskilt tilskud til leder- og læreruddannelse. Udgifter hertil forudsættes afholdt af skolen som en driftsudgift og forudsættes således dækket bl.a. af statstilskuddet.
Til stk. 3
Med forslaget indføres særskilt statstilskud til den skoleydelse til deltagerne, som erstatter den hidtidige deltagergodtgørelse, jf. § 19, stk. 1.
Til § 13
Til stk. 1
Bestemmelsen fastslår, at tilskud - ligesom tilfældet er under den nuværende ordning - beregnes som et fast (taxameter)tilskud pr. årselev.
I modsætning til den nuværende ordning, hvor takstbeløbet fastsættes ved at sammenholde antallet af ansøgte pladser med finanslovbevillingen, vil takstbeløbet ifølge lovforslaget blive fastsat på de årlige finanslove. Skolerne vil herefter have sikkerhed for tilskud til løbende at kunne tilpasse deres kapacitet til skiftende behov.
Til stk. 2
Bestemmelsen, der er ny, betyder, at statstilskud kun udløses med 80 pct. for elever, der er henvist til en daghøjskole eller en produktionsskole som led i et aktiveringstilbud i henhold til lov om kommunal aktivering eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Den resterende udgift forudsættes normalt afholdt af kommunen eller arbejdsformidlingen.
Til stk. 3
Efter gældende bestemmelser skal et daghøjskoleforløb være af mindst 4 ugers varighed og den enkelte skole skal gennemføre mindst et forløb årligt af mindst 16 ugers varighed. Herudover har der været mulighed for kurser af kortere varighed som introduktion eller lignende.
Denne bestemmelse har givet anledning til en usikker praksis, og muligheden for statstilskud til kurser under 4 uger foreslås derfor at falde bort. Introducerende undervisning kan indlægges i de længere forløb eller gennemføres som indtægtsdækket virksomhed.
Bestemmelsen om et loft på 24 uger indebærer afsluttede undervisningsforløb for deltagerne.
Til stk. 4
Bestemmelsen, der er ny, indebærer, at der på hvert undervisningsforløb skal være mindst 8 elever, der har gennemført hele forløbet, for at dette er tilskudsberettiget.
Reglen skal sikre kontinuitet og stabilitet i daghøjskoleforløbene og hermed af skolemiljøet. Undtagelsesbestemmelsen tænkes anvendt i situationer, hvor kravet ikke kan opfyldes, f.eks. hvor arbejdsløse elever har måttet forlade skolen, fordi de har fået anvist job.
Til stk. 5
Bestemmelsen fastlægger som noget nyt, at kun deltagere under 61 år er tilskudsudløsende på daghøjskolerne. Begrænsningen til deltagere under 61 år, som svarer til den øvre grænse for at opnå voksenduddannelsesstøtte, skal ses på baggrund af, at undervisningen skal forbedre deltagernes muligheder på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet,jf. bemærkningerne til § 1, stk. 1. Ældre personer kan fortsat optages, men uden at de udløser statstilskud.
For denne gruppe vil der desuden være mulighed for etablering af særlige kurser svarende til daghøjskolekurserne i henhold til reglerne i lov om støtte til folkeoplysning. Herved kan der opnås kommunalt tilskud, ligesom de pågældende vil have mulighed for at opnå kommunalt tilskud til deltagerbetalingen. I praksis vil dette kunne ske ved, at daghøjskoler etablerer sådanne særlige kurser og søger tilskud i henhold til lov om støtte til folkeoplysning.
Til stk. 6
Baggrunden for bestemmelsen om elevers tilknytning til Danmark er, at der ikke skal kunne ydes statstilskud i tilfælde, hvor deltagere er kommet til Danmark alene for at gå på en skole her. Deltagerne må have en vis tilknytning til Danmark for at udløse statstilskud til skoleophold. Kriterierne for denne tilknytning vil blive fastsat i forbindelse med de øvrige regler om beregning af årselever.
Til § 14
Til stk. 1
Bestemmelsen, der er ny, præciserer praksis, jf. bemærkningerne til § 7, stk. 1. Bestemmelsens 2. punktum skal sikre, at bevilgede tilskud kun udbetales til skolerne.
Til stk. 2
Bestemmelsen bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om ansøgning, anvisning og kontrol med statstilskud. Endvidere gives der adgang til, at undervisningsministeren umiddelbart kan kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud, evt. i form af modregning i efterfølgende års tilskud.
Til stk. 3
Bestemmelsen skal sikre, at skolerne indsender oplysninger til Undervisningsministeriet til rette tid og i rette form, bl.a. for at ministeriet kan sikre sig mod at udbetale tilskud til skoler, der er inaktive, eller hvis virksomhed og deltagere ikke er omfattet af loven.
Til § 15
Bestemmelsen, der er ny, er en konsekvens af, at staten forudsættes at dække over halvdelen af skolernes udgifter. I sådanne tilfælde fastsættes løn- og ansættelsesvilkår ved selvejende institutioner af finansministeren.
Til § 16
Til stk. 1
Bestemmelsen fastslår, at skolernes regnskabsår følger kalenderåret og hermed er harmoniseret med såvel statens som kommunernes finansår.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastslår, at skolerne har selvstændig revision på lige fod med andre selvejende uddannelsesinstitutioner.
Til stk. 3
Bestemmelsen fastslår, at oplysninger, der danner grundlag for Undervisningsministeriets beregning af tilskud, skal attesteres af revisor.
Til stk. 4
Bestemmelsen pålægger undervisningsministeren at udarbejde regnskabs- og revisionsinstruks.
Til § 17
Det foreslås, at daghøjskolerne skal opkræve betaling for deltagelse i undervisningen. Forslaget imødekommer den af Udvalget om voksen- og efteruddannelse anbefalede finansieringsform, hvori deltagerbetaling indgår. Betalingen skal sikre et efterspørgselsstyret uddannelsessystem. Da daghøjskolernes virksomhed tilrettelægges for kortuddannede, forudsættes deltagernes egenbetaling at blive fastsat til et lavt beløb. Det er skolen selv, der fastsætter deltagerbetalingen.
Til § 18
Bestemmelsen skal sikre, at skolerne kan udbyde kurser, der ikke er omfattet af denne lov. Der tænkes i første række på vejledningskurser, kurser på daghøjskoler, der ikke er tilrettelagt for kortuddannedede og kurser med et specifikt erhvervsmæssigt indhold for deltagere med voksenuddannelsesstøtte (VUS).
Endelig kan daghøjskoler, der opfylder betingelserne herfor, gennemføre undervisning i henhold til lov om støtte til folkeoplysning.
Til § 19
Til stk. 1
Som nævnt under bemærkningen til § 12, stk. 3, ændres betegnelsen for den hidtidige deltagergodtgørelse til skoleydelse svarende til betegnelsen ved andre uddannelsesaktiviteter som for eksempel erhvervsgrunduddannelsen. Denne udbetales til alle deltagere på en produktionsskole og påregnes fastsat til samme beløb som den nuværende godtgørelse (500 kr., henholdsvis 1.000 kr., ugentlig for deltagere under og over 18 år). Skoleydelsen fastsættes på de årlige finanslove fælles for produktionsskoler og erhvervsgrunduddannelsen.
Baggrunden for denne skoleydelse, som ligger en del over SU-niveauet, er bl.a. at godtgøre eleverne for deltagelse i skolens produktion og derved give disse unge et ekstra incitament til at starte på en produktionsskole.
Til stk. 2
Bestemmelsen bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om skoleydelsen, herunder om at visse grupper af deltagere ikke skal have udbetalt ydelsen. Dette kan være aktuelt, hvis deltagere i forvejen får udbetalt lignende ydelser efter andre regler, således som det for eksempel er tilfældet efter lov om erhvervsgrunduddannelse mv.
Til § 20
Bestemmelsen svarer til bestemmelser i loven om erhvervsskoler og loven om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, hvorefter de pågældende skoleformer forpligtes til samarbejde med hinanden og med andre uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen udvides kredsen af samarbejdende institutioner.
Til § 21
Til stk. 1
Bestemmelsen foreslås for at fremme forsøg og udviklingsarbejde med henblik på fortsat fornyelse af skolernes virksomhed. Endvidere foreslås den eksisterende mulighed for at yde statstilskud til konsulentvirksomhed videreført.
Til stk. 2
Bestemmelsen bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte regler for anvendelsen og administrationen af tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejder og til konsulentvirksomhed, herunder om regnskab og revision.
Til stk. 3
Bestemmelsen, der er ny, foreslås for at udvide mulighederne for forsøgs- og udviklingsarbejder. Denne svarer til tilsvarende bestemmelser i andre uddannelseslove.
Til § 22
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Til stk. 2
De foreslåede ændringer i den nuværende lov er konsekvenser af lovforslaget. Dog er baggrunden for ophævelsen af den hidtidige § 31 (om klage over afgørelser truffet af et direktorat), at den er blevet overflødig som følge af ophævelsen af direktoratsstrukturen i Undervisningsministeriet. Endvidere er den foreslåede ændring af § 30 (om tilskud til konsulentvirksomhed, leder- og medarbejderuddannelse samt forsøgs- og udviklingsarbejde) en følge af, at der ikke længere skal ydes særskilt tilskud til leder- og læreruddannelse ved daghøjskoler og produktionsskoler, jf. bemærkningerne til § 12, stk. 1. Dette skal således også gælde for ungdomsskolen. Der skal derimod fortsat kunne ydes tilskud til ungdomsskolens forsøgs- og udviklingsarbejde samt til konsulentvirksomhed.
Til stk. 3
For at give de produktionsskoler, der er etableret i regi af en kommunal ungdomsskole, fornøden tid til omorganisering efter de nye regler - som selvejende institution - foreslås en overgangsregel, således at de kan fortsætte med deres hidtidige status indtil 31. december 1997.
Til stk. 4
De eksisterende daghøjskoler og produktionsskoler, der er godkendt efter den nuværende lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, skal for at opnå tilskud efter den nye lov have ændret deres vedtægter, herunder eventuelle bestemmelser om bestyrelsessammensætningen med et flertal af offentligt udpegede medlemmer, jf. bemærkningerne til § 6, stk. 1, og § 8, stk. 2.
For at give skolerne fornøden tid hertil foreslås en overgangsbestemmelse, hvorefter disse forhold først kræves bragt i orden inden udgangen af 1996. Skolerne vil herved kunne modtage tilskud efter den nye lovs regler fra 1. januar 1996, selvom nye vedtægter endnu ikke er godkendt. Det vil være en betingelse herfor, at kommunerne fortsat yder støtte til skolerne, og at denne støtte ydes i overensstemmelse med den nye lovs regler.
For disse skoler skal kommunerne godkende de nye vedtægter, når de alene indeholder sådanne ændringer, som er nødvendiggjort af den nye lov.
Til § 23
§ 24. I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994, som ændret blandt andet ved lov nr. 1127 af 21. december 1994 og senest ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, ophæves § 134 a, stk. 5, sidste pkt.
§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 25 i lov om kommunal aktivering, hvorefter staten yder tilskud til kommunerne i forbindelse med aktivering af ledige under 25 år, foreslås ophævet som en konsekvens af finansieringsomlægningen på produktionsskolerne, hvorefter den statslige finansiering samles i Undervisningsministeriet.
Efter 2. behandling den 1. juni 1995
§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ingen
Nr LSF 227
Forslag til Lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v.
Fremsat af undervisningsministeren (Ole Vig Jensen)
den 19. april 1995
Vedtaget ved tredjebehandling den 2. juni 1995
Lov nr. 449 af 14/06/1995