1994 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. (GENNEMFØRELSE AF KAPITALKRAVSDIREKTIVET)(* 1) (199412K00221) | DK

Lovforslag som fremsat 1994 221 Valid

§ 1 1994 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. (GENNEMFØRELSE AF KAPITALKRAVSDIREKTIVET)(* 1) Open official source

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, foretages følgende ændringer

1. § 7, nr. 10, og § 7 a, stk. 1, nr. 11, ophæves.

Lovforslag som fremsat 1994 221 Valid

§ 1 1994 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. (GENNEMFØRELSE AF KAPITALKRAVSDIREKTIVET)(* 1) Open official source

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 12. april 1994, som ændret ved lov nr. 1090 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. §§ 7 og 7 a, stk. 1, nr. 10 udgår.

Nr. 11 og 12 bliver herefter nr. 10 og 11.

2. § 21, stk. 1, affattes således

Den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, jf. § 22, stk. 2, skal til enhver tid udgøre mindst 8 pct. af pengeinstituttets vægtede aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelse af solvensprocenten.«

3. § 21, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om opgørelse og indberetning af pengeinstitutters renterisici og andre markedsrisici.«

4. § 21 a, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Den supplerende kapital består af opskrivningshenlæggelser, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 22, stk. 1. Den supplerende kapital må sammen med kortfristet supplerende kapital, jf. § 22, stk. 2, ikke medregnes med mere end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.«

5. § 22, stk. 1, sidste pkt. udgår.

6. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 7

»7) Beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier, som er ydet af pengeinstituttet, modregnes i kapitalindskuddet efter fradrag i henhold til de i nr. 6 fastsatte regler. Erhvervelse af egne beviser skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til nr. 1. Dog kan et pengeinstitut uden Finanstilsynets godkendelse erhverve op til 2 pct. af den udstedte kapital.«

7. § 22, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. For kortfristet supplerende kapital gælder foruden betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, følgende betingelser

1) der må ikke ske tilbagebetaling af hovedstolen eller betaling af renter af den kortfristede supplerende kapital, såfremt solvenskravet i § 21 ikke er opfyldt, eller såfremt tilbagebetalingen vil medføre, at solvenskravet ikke er opfyldt,

2) kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på mindst 2 år,

3) den kortfristede supplerende kapital kan højst medregnes med 5,7 pct. af de vægtede poster med markedsrisiko, og

4) beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier, som er ydet af pengeinstituttet, modregnes i kapitalindskuddet. Erhvervelse af egne beviser skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til stk. 1, nr 1. Dog kan et pengeinstitut uden Finanstilsynets godkendelse erhverve op til 2 pct. af den udstedte kapital.«

8. I § 22, indsættes som stk. 3 og 4

» Stk. 3. Finanstilsynet kan tillade, at et instituts nettofortjeneste ved handelsbeholdningen indregnes i den kortfristede supplerende kapital. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelse af nettofortjenesten ved handelsbeholdningen.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for kapitalindskuddene i stk. 1 og 2, herunder fastlægge tidspunktet for kapitalindskuddenes nedskrivning og principper for konstatering af nedskrivningsbeløbets størrelse. Finanstilsynet fastsætter endvidere bestemmelser om opgørelsen af handelsbeholdningen.«

9. § 23 affattes således

» § 23. Et pengeinstituts engagement uden for handelsbeholdningen, jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital, jf. § 21 a, stk. 1.

Stk. 2. Engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse engagementer uden for handelsbeholdningen.

Stk. 3. Det samlede beløb af et pengeinstituts engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital, må ikke overstige 800 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital.

Stk. 4. Et pengeinstitut skal til enhver tid overholde de i stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne uden for handelsbeholdningen de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give et pengeinstitut en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne.

Stk. 5. Ved et engagement uden for handelsbeholdningen forstås summen af de dele af følgende poster, der ligger uden for handelsbeholdningen

1) tilgodehavender og kundens uudnyttede trækningsrettigheder,

2) garantier og andre poster under stregen,

3) kapitalandele,

4) rente- og valutakursrelaterede poster, samt

5) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for instituttet.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold til § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12.

Stk. 7. Såfremt et engagement uden for handelsbeholdningen er garanteret af et kreditinstitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i Rådets direktiv om solvensnøgletal, betragtes den garanterede del af engagementet uden for handelsbeholdningen som et engagement uden for handelsbeholdningen med vedkommende kreditinstitut.

Stk. 8. Kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i et datterselskab, der driver forsikringsvirksomhed, medregnes ikke ved opgørelsen efter stk. 1 og 3 af pengeinstituttets engagement uden for handelsbeholdningen med det pågældende datterselskab. Pengeinstituttet kan dog højst undlade at medregne et beløb svarende til fradraget i pengeinstituttets ansvarlige kapital efter § 21 a, stk. 9.

Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at der ved beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre krav.«

10. Efter § 23 indsættes

» § 23 a. Et pengeinstituts engagement, jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.

Stk. 2. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse engagementer.

Stk. 3. Det samlede beløb af et pengeinstituts engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, må ikke overstige 800 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.

Stk. 4. Et pengeinstitut skal til enhver tid overholde de i stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet kan efter anmodning fra et institut i særlige tilfælde tillade, at grænsen i stk. 1 midlertidigt overskrides. Overskridelsen medfører et tillæg til de vægtede aktiver m.v.

Stk. 5. Ved et engagement forstås engagementet uden for handelsbeholdningen med tillæg af engagementet inden for handelsbeholdningen.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold til § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12.

Stk. 7. Såfremt et engagement er garanteret af et kreditinstitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i Rådets direktiv om solvensnøgletal, betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement med vedkommende kreditinstitut.

Stk. 8. Kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i et datterselskab, der driver forsikringsvirksomhed, medregnes ikke ved opgørelsen efter stk. 1 og 3 af pengeinstituttets engagement med det pågældende datterselskab. Pengeinstituttet kan dog højst undlade at medregne et beløb svarende til fradraget i pengeinstituttets ansvarlige kapital efter § 21 a, stk. 9.

Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om

1) at der ved beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre krav, og

2) tillæg til de vægtede aktiver m.v. ved midlertidige overskridelser af grænsen i stk. 1.«

11. § 39, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Udgør en sparekasses solvensprocent, jf. § 21, stk. 1, mindre end 15 pct., kan der til almennyttige eller velgørende formål højst anvendes 10 pct. af overskuddet.«

12. I § 54, stk. 1, indsættes efter »§ 23, stk. 1-4,»: »§ 23 a, stk. 1-4,».

Lovforslag som fremsat 1994 221 Valid

§ 1 1994 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. (GENNEMFØRELSE AF KAPITALKRAVSDIREKTIVET)(* 1) Open official source

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, foretages følgende ændringer

1. § 7, nr. 10, og § 7 a, stk. 1, nr. 11, ophæves.

Lovforslag som fremsat 1994 221 Valid

§ 2 1994 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. (GENNEMFØRELSE AF KAPITALKRAVSDIREKTIVET)(* 1) Open official source

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Lovforslag som fremsat 1994 221 Valid

§ 2 1994 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. (GENNEMFØRELSE AF KAPITALKRAVSDIREKTIVET)(* 1) Open official source

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de grønlandske og færøske særlige forhold tilsiger.

Lovforslag som fremsat 1994 221 Valid

§ 2 1994 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. (GENNEMFØRELSE AF KAPITALKRAVSDIREKTIVET)(* 1) Open official source

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Lovforslag som fremsat 1994 221 Valid

§ 3 1994 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. (GENNEMFØRELSE AF KAPITALKRAVSDIREKTIVET)(* 1) Open official source

§ 3

Stk. 1. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 2, kan et pengeinstitut indtil udgangen af år 2000 medregne ansvarlig indskudskapital til opfyldelse af solvenskravet i overensstemmelse med de tidligere regler, såfremt der den 19. april 1995 var indgået endelig låneaftale om ansvarlig indskudskapital i overensstemmelse med de dagældende bestemmelser.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 8, kan et engagement uden for handelsbeholdningen med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde tillade, at et engagement uden for handelsbeholdningen udgør op til 40 pct. af den ansvarlige kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af pengeinstituttets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.

Stk. 3. For engagementer, der i henhold til § 3, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov nr. 1091 af 22. december 1993 om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. er indberettet til Finanstilsynet senest den 1. april 1994, finder stk. 2 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter den 31. december 1998 må engagementet uden for handelsbeholdningen dog ikke overstige det beløb, som engagementet uden for handelsbeholdningen udgjorde den 5. februar 1993.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 9, kan et engagement med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde tillade, at et engagement udgør op til 40 pct. af den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af pengeinstituttets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.

Stk. 5. For engagementer, der i henhold til § 3, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov nr. 1091 af 22. december 1993 om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. er indberettet til Finanstilsynet senest den 1. april 1994, finder stk. 4 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter den 31. december 1998 må engagementet dog ikke overstige det beløb, som engagementet udgjorde den 5. februar 1993.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1994 221 Valid

§ 3 1994 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. (GENNEMFØRELSE AF KAPITALKRAVSDIREKTIVET)(* 1) Open official source

§ 3

Stk. 1. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 8, kan et engagement uden for handelsbeholdningen med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde tillade, at et engagement uden for handelsbeholdningen udgør op til 40 pct. af den ansvarlige kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af pengeinstituttets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.

Stk. 2. For engagementer, der i henhold til § 3, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov nr. 1091 af 22. december 1993 er indberettet til Finanstilsynet senest den 1. april 1994, finder stk. 1 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter den 31. december 1998 må engagementet uden for handelsbeholdningen dog ikke overstige det beløb, som engagementet uden for handelsbeholdningen udgjorde den 5. februar 1993.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 9, kan et engagement med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde tillade, at et engagement udgør op til 40 pct. af den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af pengeinstituttets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.

Stk. 4. For engagementer, der i henhold til § 3, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov nr. 1091 af 22. december 1993 er indberettet til Finanstilsynet senest den 1. april 1994, finder stk. 3 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter den 31. december 1998 må engagementet dog ikke overstige det beløb, som engagementet udgjorde den 5. februar 1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund for lovforslaget

Danmark skal senest den 1. juli 1995 implementere Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (kapitalkravsdirektivet). Ved ændringsforslaget implementeres dette direktiv. I forslag til lov om fondsmæglerselskaber, som vil blive forelagt Folketinget i nær fremtid, gennemføres kapitalkravsdirektivet for investeringsselskaber, der i lovforslaget betegnes som fondsmæglerselskaber.

Direktivet indebærer, at der til pengeinstitutterne stilles kapitalkrav, der afhænger af institutternes markedsrisici (risici for tab som følge af renteændringer, aktie- eller valutakursændringer m.v.). Implementeringen af direktivet har været behandlet af det af erhvervsministeren nedsatte Børsudvalg.

I den forbindelse er der udarbejdet udførlige beskrivelser af direktivets indhold og af overvejelserne i forbindelse med implementeringen.

Samtidig foreslås bortfald af pengeinstitutternes mulighed for at medregne ansvarlig indskudskapital ved solvensopgørelsen. Denne mulighed, der indebærer, at instituttet skal opfylde et solvenskrav på 10 pct. mod det sædvanlige krav på 8 pct., udnyttes kun i meget lille omfang, og bortfald af muligheden vil forenkle reglerne væsentligt. Denne ændring er ikke en følge af direktivet, og Børsudvalget har derfor ikke foretaget en egentlig behandling heraf.

2. Bortfald af mulighederne for at medregne ansvarlig indskudskapital samt ændrede kapitalkravsregler

Forslaget giver mulighed for, at der ved afdækning af markedsrisici i et vist omfang anvendes kapitalelementer, der ikke har samme løbetid som kapitalelementerne, der anvendes ved afdækning af kreditrisici.

De gældende solvensregler opererer med to solvensprocenter. Det første solvenskrav (8 pct.-kravet) fastslår, at et pengeinstituts ansvarlige kapital mindst skal udgøre 8 pct. af instituttets samlede vægtede aktiver og ikke-balanceførte poster. Den ansvarlige kapital omfatter ikke ansvarlig indskudskapital.

Det andet solvenskrav (10 pct.-kravet) fastslår, at summen af et pengeinstituts ansvarlige kapital og ansvarlige indskudskapital mindst skal udgøre 10 pct. af instituttets samlede vægtede aktiver og ikke-balanceførte poster.

Pengeinstituttet kan til enhver tid vælge, hvilket af de to krav det ønsker at opfylde.

Bl.a. fordi den ansvarlige indskudskapital i modsætning til den ansvarlige kapital ikke kan anvendes til dækning af tab, medmindre instituttet træder i likvidation eller erklæres konkurs, er solvenskravet højere, når ansvarlig indskudskapital medregnes, end når den ikke medregnes.

Efter indførelsen af disse regler er pengeinstitutternes ansvarlige indskudskapital reduceret meget kraftigt, og muligheden for at vælge 10 pct.-kravet udnyttes kun i meget lille omfang.

Med den foreslåede implementering af kapitalkravsdirektivet får pengeinstitutterne mulighed for at anvende et nyt kapitalelement, kortfristet supplerende kapital. I forvejen kan de anvende værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, der i praksis har afløst ansvarlig indskudskapital. Hvis de danske regler skal operere med de tre nævnte kapitalelementer og de begrænsninger, som de relevante direktiver sætter for dem, kompliceres reglerne yderligere.

På baggrund af den meget begrænsede udnyttelse af adgangen til at medregne ansvarlig indskudskapital i institutterne og ud fra et ønske om en forenkling af reglerne foreslås det, at muligheden for at medregne ansvarlig indskudskapital og samtidig opfylde et 10 pct.-krav bortfalder.

3. Høring

Samtidig med fremsættelse af lovforslaget har dette været sendt til høring hos Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening, Danmarks Nationalbank, Indskydergarantifonden, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Advokatrådet, Økonomiministeriet, Assurandør-Societetet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Arbejdsmarkedspensionsrådet, Finansministeriet, Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet, Forbrugerrådet, Realkreditrådet, Boligministeriet, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Andelskasseforeningen, Foreningen af J.A.K andelskasser, Børsmæglerforeningen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet, Skatteministeriet, Københavns Fondsbørs, Grønlands Hjemmestyre, Statsministeriet og Rigsombudsmanden på Færøerne.

4. Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Det skønnes, at den foreslåede implementering af kapitalkravsdirektivet (CAD) vil medføre et behov for 2 årsværk i Finanstilsynet. Årsværkene skal anvendes til udarbejdelse af bekendtgørelser m.v., modtagelse og behandling af de indberettede kapitaldækningsopgørelser samt tilsyn på stedet med pengeinstitutternes edb-systemer og øvrige systemer, der anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af kapitaldækningsopgørelser. De samlede udgifter hertil skønnes at blive 0,8 mio. kr. om året, heraf 0,7 mio. kr. lønsum. Disse udgifter dækkes af de virksomheder, der er under tilsyn, jf. lovens § 52.

Direktivets bestemmelser er omfattende og teknisk komplicerede, og det må forventes, at pengeinstitutterne i en længere periode vil have vanskeligt ved at foretage korrekte opgørelser. I den forbindelse er det væsentligt, at direktivet kræver, at kravene er opfyldt på ethvert tidspunkt og ikke kun i forbindelse med de kvartalsvise indberetninger til Finanstilsynet, og at institutterne dermed skal have systemer, der sikrer dette.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget indebærer at EU-reglerne om kapitalkrav gennemføres for danske pengeinstitutter.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser er afhængige af hvilken effekt de foreslåede kapitalkrav vil få for danske pengeinstututters konkurrenceevne. En foreløbig beregning foretaget i rapporten »Den danske pengeinstitutsektor«, Økonomiministeriet, oktober 1994 viser, at forslaget vil øge kapitalkravet til pengeinstitutterne med ca. 1 pct., dvs. reducere solvensprocenten med 1 pct. Pengeinstitutternes gennemsnitlige solvensprocent var ultimo 1993 på 12,5 pct. Forslaget vil derfor ikke indebære solvensproblemer for sektoren som helhed.

Der er imidlertid ingen entydig sammenhæng mellem solvenskrav og konkurrenceevne. I princippet er de samlede finansieringsomkostninger uafhængige af kapitalsammensætningen. I praksis er det dog muligt, at der i begrænset omfang vil være omkostningsforøgende elementer, herunder til administration af edb-systemer m.v. i forbindelse med udarbejdelse af kapitaldækningsopgørelser.

6. Forholdet til EU-retten

Nedenfor gennemgås de relevante EF-direktiver for dette lovforslag.

6.1. Direktivet om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag

Direktivet om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (kapitalkravsdirektivet eller CAD, der er direktivets internationale betegnelse) skal implementeres i medlemslandenes lovgivning senest den 1. juli 1995. Den pågældende lovgivning skal senest træde i kraft ved udgangen af 1995.

Kapitalkravsdirektivet indeholder bestemmelser om kapitaldækning af markedsrisici, der udtrykker risikoen for, at et institut får tab som følge af renteændringer, ændringer i aktie- eller valutakurser m.v.

Kapitalkravsdirektivet supplerer herved følgende direktiver, der allerede er implementeret i bank- og sparekasseloven

a. Solvensdirektivet,

b. Egenkapitaldirektivet,

c. Direktiv om store engagementer,

d. Konsolideringsdirektivet.

a. Solvensdirektivet

Med Rådets direktiv 89/647/EØF af 18. december 1989 om solvensnøgletal for kreditinstitutter (solvensdirektivet) er EU-landenes lovmæssige mindstekrav til kreditinstitutters ansvarlige kapital, det såkaldte solvenskrav, harmoniseret. Solvenskravet skal opgøres i forhold til pengeinstituttets aktiver og ikke-balanceførte poster (garantier m.v.), som vægtes efter, hvilken risiko der er forbundet med det pågældende aktiv eller den pågældende ikke-balanceførte post. Eksempelvis forudsættes risikoen ved tilgodehavender hos andre kreditinstitutter at være væsentlig mindre end risikoen ved udlån, hvor der ikke er stillet særlig sikkerhed, og tilgodehavender hos andre kreditinstitutter vægtes derfor med 0,2, mens vægtningen for udlån uden særlig sikkerhed er 1,0.

Ved risikovurderingen og dermed fastsættelsen af vægte tager solvensdirektivet først og fremmest hensyn til den kreditrisiko, der er forbundet med aktiver m.v., det vil sige risikoen for, at instituttet lider tab som følge af udlånskunders og andre debitorers konkurs eller lignende.

Kapitalkravsdirektivet indeholder visse ændringer af opgørelsen af kapitalkravene, således at der foruden kreditrisikoen tages hensyn til markedsrisikoen ved instituttets såkaldte handelsbeholdning af værdipapirer, terminsforretninger, futures og andre tilsvarende finansielle instrumenter. Hertil kommer et kapitalkrav til valutakursrisikoen, uanset om den stammer fra handelsbeholdningen eller fra instituttets øvrige aktiviteter.

Solvenskravet vil herefter omfatte alle de væsentligste risici, som et pengeinstitut er udsat for. Til gengæld bliver reglerne forholdsvis komplicerede.

b. Egenkapitaldirektivet

I Rådets direktiv 89/299/EØF af 17. april 1989 om kreditinstitutters egenkapital (egenkapitaldirektivet) fastlægges, hvilke kapitalelementer der kan indgå i kreditinstitutters ansvarlige kapital. Den ansvarlige kapital indgår bl.a. ved beregningen af instituttets solvensprocent (pkt. a ovenfor) og ved opgørelsen af, hvor store enkeltengagementer et institut kan have (pkt. c nedenfor).

Den ansvarlige kapital indeholder traditionelle egenkapitalelementer så som aktie-, garanti- eller andelskapital samt reserver. Endvidere indgår værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, der er fremmedkapital, men som er efterstillet almindelige kreditorers krav, og som opfylder en række betingelser, herunder at betaling af forfaldne renter kan udskydes, og at gæld og ikke betalte renter skal kunne medgå til dækning af tab, uanset om det tillades pengeinstituttet at fortsætte sine aktiviteter.

I kapitalkravsdirektivet indføres som nævnt kapitalkrav til markedsrisici. Hvis et pengeinstitut ønsker det, har det normalt mulighed for relativt hurtigt at nedbringe sine markedsrisici væsentligt. Dette kan f.eks. ske ved salg af værdipapirer eller ved afdækning af risikoen med terminsforretninger. I modsætning hertil kan kreditrisiko i mange tilfælde ikke nedbringes hurtigt, da dette eksempelvis vil indebære, at der skal ske indfrielse af udlån.

Der kan derfor ved afdækningen af markedsrisici i et vist omfang anvendes kapitalelementer, der ikke har den samme løbetid som kapitalelementerne, der anvendes ved afdækningen af kreditrisici. Kapitalkravsdirektivet giver mulighed for, at en del af kapitalkravet til markedsrisici afdækkes med efterstillet fremmedkapital med en oprindelig løbetid på ned til 2 år. Denne kapitalform betegnes i lovforslaget »kortfristet supplerende kapital«.

c. Direktiv om store engagementer

I Rådets direktiv 92/121/EØF af 21. december 1992 om overvågning af og kontrol med store engagementer (direktiv om store engagementer) fastsættes grænser for, hvor store engagementer et institut må have med en kunde eller gruppe af kunder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at engagementerne med de pågældende udgør en samlet risiko.

Kapitalkravsdirektivet indebærer som nævnt under pkt. a, at der ved solvensopgørelsen stilles særlige kapitalkrav til værdipapirer, terminsforretninger og finansielle instrumenter, som indgår i den såkaldte handelsbeholdning. Kapitalkravene afhænger af de pågældende posters markedsrisici.

Kapitalkravsdirektivet indeholder endvidere en tilføjelse til direktivet om store engagementer, således at de dele af et engagement med en kunde eller en gruppe af kunder, der er indeholdt i handelsbeholdningen, opgøres efter særlige principper.

d. Konsolideringsdirektivet

Rådets direktiv 92/30/EØF af 6. april 1992 om tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag (konsolideringsdirektivet) indeholder regler om, at bestemmelser om solvens, store engagementer m.v. ikke alene gælder for pengeinstitutter, men også for pengeinstitutkoncerner.

Af kapitalkravsdirektivet fremgår, at kapitalkravsdirektivets regler også skal opfyldes på konsolideret basis i overensstemmelse med reglerne i konsolideringsdirektivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I følge gældende lov stilles der krav om, at sparekassers og andelskassers vedtægter skal indeholde bestemmelser om vederlag. Tilsvarende regler gælder i ikke for pengeinstitutter. Disse pengeinstitutter kan i stedet henholde sig til aktieselskabslovens regler og få generalforsamlingens accept af vederlagets størrelse angives i i vedtægterne. Det foreslås, at samme retstilstand vil gælde for sparekasser og andelskasser.

Til nr. 2

Forslaget indeholder følgende tre ændringer i forhold til de gældende bestemmelser i § 21

1. I solvensprocentens nævner skal vægtede poster med markedsrisiko indgå sammen med vægtede aktiver og ikke-balanceførte poster. Af overskuelighedshensyn affattes bestemmelsen i stk. 1 kortfattet.

2. I kapitalgrundlaget (solvensprocentens tæller) kan såkaldt kortfristet supplerende kapital indgå sammen med den ansvarlige kapital.

3. Muligheden for at medregne ansvarlig indskudskapital i kapitalgrundlaget bortfalder.

1. Vægtede poster med markedsrisiko

De gældende regler i § 21 er en implementering af solvensdirektivet. Det fremgår her, at pengeinstituttets aktiver og ikke-balanceførte poster (garantier m.v.) skal multipliceres med vægte, der udtrykker risikoen ved det pågældende aktiv eller den pågældende ikke-balanceførte post. Finanstilsynet har med hjemmel i den gældende lovs § 21, stk. 1, sidste pkt., udstedt bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter, der indeholder detaljerede regler om vægtningen af forskellige typer aktiver og ikke-balanceførte poster.

Ved fastsættelsen af vægtene er der i disse regler i overensstemmelse med solvensdirektivet taget udgangspunkt i kreditrisikoen ved aktiver og ikke-balanceførte poster. Kreditrisikoen er risikoen for, at værdien af et aktiv m.v. reduceres - eventuelt til nul - på grund af økonomiske problemer hos den pågældende debitor, eller af lignende årsager.

Pengeinstitutter er imidlertid også udsat for tab som følge af ugunstige udviklinger i renter, aktie- og valutakurser m.v. Risikoen for tab af denne art betegnes markedsrisici.

Markedsrisici er især knyttet til værdipapirer, terminsforretninger og finansielle instrumenter så som futures, optioner og swaps. Kapitalkravsdirektivet indebærer, at der skelnes mellem et pengeinstituts såkaldte handelsbeholdning af værdipapirer, terminsforretninger og finansielle instrumenter på den ene side og instituttets øvrige aktiviteter på den anden side.

For disse øvrige aktiviteter gælder solvensdirektivets regler om vægtning fortsat. For handelsbeholdningen indfører kapitalkravsdirektivet derimod et nyt sæt vægte, der skal afspejle markedsrisikoen ved de poster, som indgår i handelsbeholdningen.

Hertil kommer kapitalkrav, der afhænger af valutakursrisikoen ved såvel poster i som uden for handelsbeholdningen.

Af overskuelighedshensyn foreslås, at bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt. refererer til vægtede aktiver m.v., der omfatter samtlige de poster, der indgår såvel i som uden for handelsbeholdningen. Det er dog fundet hensigtsmæssigt at fremhæve poster med markedsrisiko.

I kapitalkravsdirektivet er der på en række områder givet myndighederne i det enkelte land mulighed for at vælge mellem forskellige metoder ved fastsættelsen af vægte for poster i handelsbeholdningen samt poster med valutakursrisiko. Endvidere er direktivet et minimumsdirektiv, således at myndighederne i det enkelte land kan fastsætte strengere eller supplerende krav.

Da risikovægtningen i såvel solvensdirektivet som kapitalkravsdirektivet er meget detaljeret, er det fundet hensigtsmæssigt fortsat at fastsætte reglerne for risikovægtning i en bekendtgørelse fremfor i selve loven, jf. hjemlen hertil i § 21, stk. 1, sidste pkt.

Det af erhvervsministeren nedsatte Børsudvalg er fremkommet med udkast til ændringer af bekendtgørelsen om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter. Dette udkast indeholder bl.a. forslag til de vægte, som skal gælde for poster i handelsbeholdningen og poster med valutakursrisiko.

Med udgangspunkt i dette udkast har Finanstilsynet udarbejdet et forslag til ny bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter.

2. Kortfristet supplerende kapital

Det foreslås, at pengeinstitutterne får mulighed for at anvende kortfristet supplerende kapital til dækning af en del af deres markedsrisiko. Kortfristet supplerende kapital er nærmere beskrevet i bemærkningerne til nr. 7.

3. Bortfald af muligheden for at medregne ansvarlig indskudskapital Danske pengeinstitutter kan efter de gældende regler vælge mellem at opfylde et solvenskrav på 8 pct. og et solvenskrav på 10 pct. Vælges 8 pct.-kravet, har instituttet ikke mulighed for at medregne ansvarlig indskudskapital. Ved valg af 10 pct.-kravet kan ansvarlig indskudskapital derimod medregnes, hvis den opfylder de betingelser, som fremgår af den nuværende § 22, stk. 2.

At solvenskravet er højere, når ansvarlig indskudskapital medregnes, skyldes først og fremmest, at den ansvarlige indskudskapital i modsætning til den ansvarlige kapital ikke kan anvendes til dækning af tab, medmindre instituttet træder i likvidation eller erklæres konkurs. Der kan således ikke ske en nedskrivning af den ansvarlige indskudskapital i forbindelse med en rekonstruktion af instituttet, således som det er muligt med værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, der indgår i den ansvarlige kapital.

For værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud gælder endvidere, at instituttet har ret til at udskyde betaling af renter på kapitalindskuddet, såfremt solvenskravet ikke er opfyldt på forfaldstidspunktet, og Finanstilsynet har bestemt, at instituttet skal indkalde den efter vedtægterne øverste myndighed og redegøre for instituttets økonomiske forhold, jf. bank- og sparekasselovens § 43, stk. 2, 2. pkt. Retten for instituttet til at udskyde betaling af renter optræder ikke for ansvarlig indskudskapital.

Efter indførelsen af regler om værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud er den ansvarlige indskudskapital reduceret meget kraftigt, og muligheden for at vælge 10 pct.-kravet udnyttes kun i meget lille omfang. Hertil kommer, at de meget få institutter, der har valgt 10 pct.-kravet, kan opfylde 8 pct.-kravet med en betydelig margin.

Det foreslås som anført ovenfor, at pengeinstitutterne får mulighed for at anvende et nyt kapitalelement, i Danmark kaldet kortfristet supplerende kapital. Hvis reglerne skal indeholde bestemmelser om værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, kortfristet supplerende kapital og ansvarlig indskudskapital, kompliceres regelsættet yderligere, idet EU-direktiver har lagt forskellige begrænsninger på de tre former for kapital.

Da pengeinstitutterne kun i meget beskedent omfang anvender 10 pct.-kravet, der giver mulighed for medregning af ansvarlig indskudskapital, og da det er ønskeligt med en forenkling af reglerne, foreslås det, at institutternes mulighed for at medregne ansvarlig indskudskapital bortfalder.

Den begrænsede anvendelse af ansvarlig indskudskapital og den relativt høje solvensprocent hos de få institutter, der medregner den ved kapitaldækningsopgørelsen, indebærer, at der ikke vurderes at være behov for overgangsregler. Sådanne overgangsregler ville i givet fald begrænse den ønskede regelforenkling.

Til nr. 3

Kapitalkravsdirektivet foreskriver, at de værdipapirer, terminsforretninger og finansielle instrumenter m.v., der indgår i pengeinstituttets såkaldte handelsbeholdning, og hvorpå der er en renterisiko, skal medtages i solvensopgørelsen. Der er imidlertid også poster uden for handelsbeholdningen, hvor der kan være en renterisiko, men som ikke indgår ved beregningen af kapitalkravene til markedsrisikoen. Dette gælder for eksempel fast forrentede indlån og udlån.

Det fremgår derfor af kapitalkravsdirektivet, at det enkelte lands myndigheder skal kræve, at institutterne indfører systemer til overvågning og kontrol af renterisikoen for alle aktiviteter - incl. aktiviteter uden for handelsbeholdningen - og at myndighederne skal orienteres om disse systemer.

Det foreslås på denne baggrund, at Finanstilsynet får mulighed for at fastsætte regler om opgørelse og indberetning af pengeinstitutters samlede renterisici. En sådan indberetning kan ske kvartalsvis sammen med indberetninger af solvensopgørelsen. Der er også mulighed for hyppigere indberetninger, jf. de nuværende renterisikoopgørelser, der indberettes månedligt.

Finanstilsynet har udarbejdet et forslag til renterisikoopgørelser, der forudsættes indberettet kvartalsvis i forbindelse med indberetningen af kvartalsregnskab og kapitaldækningsopgørelse.

Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet får mulighed for at fastsætte regler om opgørelse og indberetning af andre typer af markedsrisici. Sådanne regler kan være relevante for de typer af markedsrisici, hvor solvensreglerne som følge af kapitalkravsdirektivet ikke afspejler de reelle risici. Der lægges op til, at Finanstilsynet følger udviklingen på de finansielle markeder og fastsætter regler for opgørelse og indberetning, når der skønnes behov herfor. Sådanne indberetninger giver Finanstilsynet oplysninger om institutternes risici, men hovedformålet er at sikre, at institutternes ledelser selv er opmærksomme på disse risici.

Til nr. 4

Af den gældende § 21 a, stk. 4, fremgår, at den supplerende kapital ikke må medregnes med mere end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3. Af § 22, stk. 2, nr. 6, fremgår, at den supplerende kapital sammen med ansvarlig indskudskapital ikke må medregnes med mere end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til § 21 a, stk. 3.

Som beskrevet i bemærkningerne til nr. 2 foreslås det, at pengeinstitutterne skal have mulighed for at anvende kortfristet supplerende kapital, mens muligheden for anvendelse af ansvarlig indskudskapital bortfalder. I den forbindelse foreslås det, at ovennævnte 100 pct.-grænse skal gælde for supplerende kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.

Kortfristet supplerende kapital er fremmedkapital. Det samme gælder værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, som indgår i den supplerende kapital. 100 pct.-grænsen sætter en grænse for, hvor stor en andel fremmedkapitalen kan udgøre af et pengeinstituts ansvarlige kapital.

Til nr. 5

Hjemlen for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for kapitalindskud foreslås som beskrevet i bemærkningerne til nr. 8 flyttet til et nyt stk. 4, hvor hjemlen både omfatter kapitalindskuddene i stk. 1 og kapitalindskuddene i det nye stk. 2.

Til nr. 6

Efter de gældende regler for ansvarlig indskudskapital modregnes et instituts beholdning af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier, som er ydet af instituttet, i instituttets ansvarlige indskudskapital.

Det samme princip gælder værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud. Blot er reglerne fastlagt i bekendtgørelse om værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud.

Det foreslås, at reglerne herfor for både værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud og kortfristet supplerende kapital fastlægges i loven.

Det præciseres samtidig, at erhvervelse af egne beviser for de nævnte kapitalelementer indebærer tilbagebetaling af kapitalen og derfor kræver Finanstilsynets tilladelse. I forbindelse med omsætningen af disse kapitalbeviser kan det være hensigtsmæssigt, at pengeinstituttet har en mindre beholdning af kapitalbeviser, det selv har udstedt. Det foreslås derfor, at et pengeinstitut uden Finanstilsynets godkendelse kan erhverve op til 2 pct. af den udstedte kapital.

Til nr. 7

Kapitalkravsdirektivet stiller forskellige betingelser til den kortfristede supplerende kapital. Betingelserne fremgår af forslaget til § 22, stk. 2, og omfatter følgende

1) Der må ikke ske tilbagebetaling af hovedstolen eller udbetaling af renterne af den kortfristede supplerende kapital, såfremt solvenskravet i § 21 ikke er opfyldt, eller tilbagebetalingen vil medføre, at solvenskravet ikke er opfyldt. Denne såkaldte lock in-regel er mere vidtgående end de gældende regler for værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud. Et krav om, at udbetaling af renter på den kortfristede supplerende kapital ikke må medføre, at solvenskravet ikke er opfyldt, er overflødigt. Ikke-udbetalte renter på den kortfristede supplerende kapital kan således ikke medregnes ved solvensopgørelsen.

2) Kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på mindst 2 år. Finanstilsynet kan efter anmodning fra pengeinstituttet tillade, at kortfristet supplerende kapital tilbagebetales før tiden. Da kortfristet supplerende kapital kun kan anvendes til dækning af markedsrisici, og da markedsrisici under normale omstændigheder kan nedbringes relativt hurtigt, er det vurderet, at den oprindelige løbetid kan være ned til 2 år. Der er endvidere ikke som for værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud krav om, at det beløb, hvormed kapitalindskuddet medregnes, årligt indskrænkes med 25 pct. af den oprindelige kapital de sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato.

3) Den kortfristede supplerende kapital kan højst medregnes med 5,7 pct. af de vægtede poster med markedsrisiko. Dette skyldes, at direktivet kræver, at en vis andel af markedsrisikoen skal afdækkes (op til minimumsgrænsen på 8 pct.) med andet end kortfristet supplerende kapital.

Endvidere foreslås det, at de gældende regler for værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud i § 22, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, også skal gælde for kortfristet supplerende kapital. § 22, stk. 1, nr. 2, gælder ikke for kortfristet supplerende kapital, idet der - som beskrevet ovenfor - er fastsat strengere krav. Som anført ovenfor skal kravet i § 22, stk. 1, nr. 6, om årlig indskrænkning med 25 pct. af det medregnede beløb ikke gælde for kortfristet supplerende kapital.

Også for kortfristet supplerende kapital skal der gælde en regel om, at beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån og garantier ydet af pengeinstituttet, skal modregnes i kapitalen, i dette tilfælde den kortfristede supplerende kapital.

Til nr. 8

Kapitalkravsdirektivet giver mulighed for, at årets løbende overskud fra handelsbeholdningen med fradrag af et eventuelt tab på pengeinstituttets øvrige aktiviteter medregnes i den kortfristede supplerende kapital. Det foreslås, at denne mulighed indføres i bank- og sparekasseloven, og at Finanstilsynet skal fastsætte nærmere regler for opgørelse af nettofortjenesten ved handelsbeholdningen.

Det foreslås endvidere, at den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, sidste pkt., hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for kapitalindskud, flyttes til et nyt stk. 4 og også kommer til at gælde for kortfristet supplerende kapital.

Med hjemmel i den gældende bestemmelse har Finanstilsynet udstedt bekendtgørelse om værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud. Denne bekendtgørelse skal ændres til også at omfatte kortfristet supplerende kapital.

Der er endvidere indsat en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte bestemmelser om opgørelsen af handelsbeholdningen.

Til nr. 9

Den gældende bestemmelse indeholder regler, der begrænser størrelsen af et pengeinstituts engagement med en enkelt kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder.

I kapitalkravsdirektivet foretages en opdeling af et pengeinstituts aktiviteter inden for handelsbeholdningen og aktiviteter uden for handelsbeholdningen. Denne opdeling har også betydning for reglerne om store engagementer.

Bestemmelsen indeholder således regler for engagementer uden for handelsbeholdningen, mens den nye § 23 a, som er beskrevet i bemærkningerne til nr. 10, indeholder regler for de samlede engagementer inden for og uden for handelsbeholdningen. Bortset herfra sker der ikke ændringer i bestemmelsen.

Udeladelsen af engagementet inden for handelsbeholdningen indebærer isoleret set en vis lempelse af reglerne. Engagementet inden for handelsbeholdningen skal dog medtages ved opgørelsen ifølge § 23 a som beskrevet i bemærkningerne til nr. 10.

Til nr. 10

Bestemmelsen sætter grænser for et pengeinstituts samlede engagement med en kunde eller gruppe af kunder, d.v.s. både engagementet inden for og uden for handelsbeholdningen. § 23 a er bygget op på samme måde som § 23, men der er følgende forskelle

a) Muligheden for at medregne kortfristet supplerende kapital.

b) Muligheden for midlertidig overskridelse af grænserne i særlige tilfælde.

c) Definitionen af et engagement inden for handelsbeholdningen.

a. Muligheden for at medregne kortfristet supplerende kapital

Ved opgørelsen i § 23 a har instituttet mulighed for at medregne kortfristet supplerende kapital i samme omfang som ved solvensopgørelsen. Ved § 23-opgørelsen, som er beskrevet i bemærkningerne til nr. 9, kan kortfristet supplerende kapital ikke medregnes.

Dette skyldes, at § 23 a-opgørelsen bl.a. indeholder engagementer inden for handelsbeholdningen, og da disse engagementer oftest kan nedbringes relativt hurtigt, er det fundet rigtigt, at kapitalelementer med kort løbetid kan indgå i kapitalgrundlaget.

b. Muligheden for midlertidig overskridelse af grænserne i særlige tilfælde

Det foreslås, at Finanstilsynet kan tillade, at engagementsgrænsen i stk. 1 midlertidigt overskrides. Direktivet giver mulighed herfor, men det må forventes, at overskridelser kun finder sted i meget sjældne tilfælde.

Det fremgår af kapitalkravsdirektivet, at overskridelser skal medføre et tillæg til de vægtede aktiver, ikke-balanceførte poster og poster med markedsrisiko. Tillægget skal mindst svare til det minimumstillæg, som er fastsat i direktivet, men Finanstilsynet kan vælge at fastsætte et højere tillæg.

c. Definitionen af et engagement inden for handelsbeholdningen

Handelsbeholdningen omfatter ved opgørelsen af enkeltengagementer de samme typer poster som ved solvensopgørelsen. De foreliggende udkast til kapitaldækningsregler indeholder et forslag til en definition, hvor der tages udgangspunkt i regnskabsreglernes definition af finansielle omsætningsaktiver.

For de poster, som er i handelsbeholdningen, omfatter en kundes engagement bl.a. positive nettopositioner i værdipapirer og øvrige finansielle instrumenter udstedt af den pågældende kunde. Dette indebærer eksempelvis, at hvis et institut har købt en post værdipapirer udstedt af en kunde og har afdækket en del af risikoen ved at sælge en del af værdipapirerne på termin, er det kun den del af værdipapirerne, der ikke er solgt på termin, der indgår i instituttets engagement med den pågældende kunde.

For de poster, som er i handelsbeholdningen, omfatter en kundes engagement endvidere risikoen ved uafviklede værdipapir- og valutaforretninger m.v. I direktivet er fastsat nærmere regler herfor. I forbindelse med Børsudvalgets arbejde er der udarbejdet forslag til implementeringen heraf.

Det er ikke fundet nødvendigt at fastlægge detaljerede regler for engagementet inden for handelsbeholdningen i selve loven.

Til nr. 11

Forslaget er en følge af, at solvensprocenten i § 21 opgøres på en ændret måde.

Til nr. 12

Forslaget indebærer, at der indføres hjemmel til at straffe overtrædelse af de i forslagets nr. 9 angivne engagementsgrænser og indberetningspligt.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1996. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Til § 3

Den gældende lov indeholder overgangsbestemmelser for reglerne om store engagementer i § 23. Det foreslås, at disse regler videreføres, og at de skal gælde for både engagementet uden for handelsbeholdningen i § 23 (jf. bemærkningerne i § 1, nr. 9) og det samlede engagement inden for og uden for handelsbeholdningen i § 23 a (jf. bemærkningerne i § 1, nr. 10).

Efter 2. behandling den 31. maj 1995

Lovforslag som fremsat 1994 221 Valid

§ 3 1994 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. (GENNEMFØRELSE AF KAPITALKRAVSDIREKTIVET)(* 1) Open official source

§ 3

Stk. 1. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 8, kan et engagement uden for handelsbeholdningen med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde tillade, at et engagement uden for handelsbeholdningen udgør op til 40 pct. af den ansvarlige kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af pengeinstituttets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.

Stk. 2. For engagementer, der i henhold til § 3, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov nr. 1091 af 22. december 1993 om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. er indberettet til Finanstilsynet senest den 1. april 1994, finder stk. 1 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter den 31. december 1998 må engagementet uden for handelsbeholdningen dog ikke overstige det beløb, som engagementet uden for handelsbeholdningen udgjorde den 5. februar 1993.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 9, kan et engagement med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde tillade, at et engagement udgør op til 40 pct. af den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af pengeinstituttets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.

Stk. 4. For engagementer, der i henhold til § 3, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov nr. 1091 af 22. december 1993 om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. er indberettet til Finanstilsynet senest den 1. april 1994, finder stk. 3 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter den 31. december 1998 må engagementet dog ikke overstige det beløb, som engagementet udgjorde den 5. februar 1993.

Lovforslag som fremsat 1994 221 Valid

§ 7, nr. 11 og 12, bliver herefter nr. 10 og 11, og § 7 a, stk. 1, nr. 12-14, bliver herefter nr. 11-13. 1994 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. (GENNEMFØRELSE AF KAPITALKRAVSDIREKTIVET)(* 1) Open official source

§ 7, nr. 11 og 12, bliver herefter nr. 10 og 11, og § 7 a, stk. 1, nr. 12-14, bliver herefter nr. 11-13.

2. § 21, stk. 1, affattes således

»Den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, jf. § 22, stk. 2, skal til enhver tid udgøre mindst 8 pct. af pengeinstituttets vægtede aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelse af solvensprocenten.«

3. § 21, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om opgørelse og indberetning af pengeinstitutters renterisici og andre markedsrisici.«

4. § 21 a, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Den supplerende kapital består af opskrivningshenlæggelser, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 22, stk. 1. Den supplerende kapital må sammen med kortfristet supplerende kapital, jf. § 22, stk. 2, ikke medregnes med mere end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.«

5. § 22, stk. 1, sidste pkt., udgår.

6. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 7

»7) Beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier, som er ydet af pengeinstituttet, modregnes i kapitalindskuddet efter fradrag i henhold til de i nr. 6 fastsatte regler. Erhvervelse af egne beviser skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til nr. 1. Dog kan et pengeinstitut uden Finanstilsynets godkendelse erhverve op til 2 pct. af den udstedte kapital.«

7. § 22, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. For kortfristet supplerende kapital gælder foruden betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, følgende betingelser

1) Der må ikke ske tilbagebetaling af hovedstolen eller betaling af renter af den kortfristede supplerende kapital, såfremt solvenskravet i § 21 ikke er opfyldt, eller såfremt tilbagebetalingen vil medføre, at solvenskravet ikke er opfyldt,

2) kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på mindst 2 år,

3) den kortfristede supplerende kapital kan højst medregnes med 5,7 pct. af de vægtede poster med markedsrisiko, og

4) beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier, som er ydet af pengeinstituttet, modregnes i kapitalindskuddet. Erhvervelse af egne beviser skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til stk. 1, nr. 1. Dog kan et pengeinstitut uden Finanstilsynets godkendelse erhverve op til 2 pct. af den udstedte kapital.«

8. I § 22 indsættes som stk. 3 og 4

»Stk. 3. Finanstilsynet kan tillade, at et instituts nettofortjeneste ved handelsbeholdningen indregnes i den kortfristede supplerende kapital. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelse af nettofortjenesten ved handelsbeholdningen.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for kapitalindskuddene i stk. 1 og 2 og kan herunder fastlægge tidspunktet for kapitalindskuddenes nedskrivning og principper for konstatering af nedskrivningsbeløbets størrelse. Finanstilsynet fastsætter endvidere bestemmelser om opgørelsen af handelsbeholdningen.«

9. § 23 affattes således

» § 23. Et pengeinstituts engagement uden for handelsbeholdningen, jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital, jf. § 21 a, stk. 1.

Stk. 2. Engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse engagementer uden for handelsbeholdningen.

Stk. 3. Det samlede beløb af et pengeinstituts engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital, må ikke overstige 800 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital.

Stk. 4. Et pengeinstitut skal til enhver tid overholde de i stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne uden for handelsbeholdningen de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give et pengeinstitut en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne.

Stk. 5. Ved et engagement uden for handelsbeholdningen forstås summen af de dele af følgende poster, der ligger uden for handelsbeholdningen

1) Tilgodehavender og kundens uudnyttede trækningsrettigheder,

2) garantier og andre poster under stregen,

3) kapitalandele,

4) rente- og valutakursrelaterede poster samt