1994 LSF 219 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONGERIGET DANMARKS FISKERIBANK
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1
I lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 4. december 1992, foretages følgende ændringer
1. § 1, stk. 1, affattes således
»Kongeriget Danmarks Fiskeribank har til formål at yde lån til dansk fiskeri og akvakultur.«
2. I § 1 indsættes som stk. 3
»Stk. 3. Banken kan i øvrigt varetage forvaltningsopgaver, som henlægges til den.«
3. I § 2, stk. 1, ændres »30« til: »40«.
4. I § 2 indsættes som stk. 3
»Stk. 3. Ud over grundfonden meddeles der banken en statsforskrivning til sikring af den fornødne egenkapital i banken. Forskrivningens størrelse og effektuering fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren efter aftale med finansministeren.«
5. I § 4, stk. 1, indsættes efter »udlån«: », indskud«.
6. I § 6, stk. 1, ændres »9« til: »6«.
7. § 6, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes
»Stk. 2. Af bestyrelsens medlemmer beskikkes 5 af landbrugs- og fiskeriministeren og 1 af finansministeren. Landbrugs- og fiskeriministeren beskikker et af medlemmerne som formand for bestyrelsen. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beskikkelsen gælder i indtil 4 år. Beskikkelsen kan tilbagekaldes inden periodens udløb. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden periodens udløb, skal der beskikkes et nyt medlem for den tilbageværende periode.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren udfærdiger bankens vedtægt efter høring af bankens bestyrelse og efter forhandling med finansministeren. Vedtægten indeholder de nærmere regler for ydelse af lån, herunder bestemmelse om en passende garanti fra private pengeinstitutter, samt om den daglige forretningsgang m.v.
Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren påser, at banken overholder bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i medfør af loven.«
8. § 7, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes
»Stk. 3. Driftsoverskud henlægges til reserve- og administrationsfonden.
Stk. 4. Eventuelt negativt resultat før hensættelse til tab, ud over hvad der måtte kunne afholdes af reserve- og administrationsfonden, søges dækket på de årlige bevillingslove. Udbetalingen sker, når bankens godkendte regnskab foreligger samt efter særskilt godkendelse i Finansudvalget.
Stk. 5. Udviser banken i 3 på hinanden følgende år negativt resultat før hensættelser til tab, træffer Folketinget beslutning om, hvorvidt banken skal fortsætte, og vilkårene herfor.«
§ 1
I lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 4. december 1992, foretages følgende ændringer
1. § 1, stk. 1, affattes således
»Kongeriget Danmarks Fiskeribank har til formål at yde lån til dansk fiskeri og akvakultur.«.
2. I § 1 indsættes som stk. 3
» Stk. 3. Banken kan i øvrigt varetage forvaltningsopgaver, som henlægges til den.«.
3. I § 2, stk. 1, ændres »30« til: »40«.
4. I § 2 indsættes som stk. 3
» Stk. 3. Ud over grundfonden meddeles der banken en statsforskrivning til sikring af den fornødne egenkapital i banken. Forskrivningens størrelse og effektuering fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren efter aftale med finansministeren.«
5. I § 4, stk. 1, indsættes efter »udlån«: », indskud«.
6. I § 6, stk. 1, ændres »9« til: »6«.
7. § 6, stk. 2 og 3 ophæves og i stedet indsættes
» Stk. 2. Af bestyrelsens medlemmer beskikkes 5 af landbrugs- og fiskeriministeren og 1 af finansministeren. Landbrugs- og fiskeriministeren beskikker et af medlemmerne som formand for bestyrelsen. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beskikkelsen gælder i indtil 4 år. Beskikkelsen kan tilbagekaldes inden periodens udløb., Udtræder et medlem af bestyrelsen inden periodens udløb, skal der beskikkes et nyt medlem for den tilbageværende periode.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren udfærdiger bankens vedtægt efter høring af bankens bestyrelse og efter forhandling med finansministeren. Vedtægten indeholder de nærmere regler for ydelse af lån, herunder bestemmelse om en passende garanti fra private pengeinstitutter, samt om den daglige forretningsgang m.v.
Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren påser, at banken overholder bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i medfør af loven.«.
8. § 7, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes
» Stk. 3. Driftsoverskud henlægges til reserve- og administrationsfonden.
Stk. 4. Eventuelt negativt resultat før hensættelse til tab, ud over hvad der måtte kunne afholdes af reserve og administrationsfonden, søges dækket på de årlige bevillingslove. Udbetalingen sker, når bankens godkendte regnskab foreligger samt efter særskilt godkendelse i Finansudvalget.
Stk. 5. Udviser banken i 3 på hinanden følgende år negativt resultat før hensættelser til tab, træffer Folketinget beslutning om, hvorvidt banken skal fortsætte og vilkårene herfor.«.
§ 2
Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Baggrunden for lovforslaget
1. Folketingsbeslutning i 1993
Fiskeribanken har i en årrække lidt tab på grund af den vanskelige økonomiske situation for erhvervet. Som følge af, at Fiskeribanken fik tilført kapital i perioden 1990-1992, fik Folketinget i oktober 1993 forelagt spørgsmålet om Fiskeribankens fortsatte virksomhed. Der blev i denne forbindelse vedtaget folketingsbeslutning den 10. december 1993 om Fiskeribankens virksomhed, hvoraf det blandt andet fremgår, at målsætningen er, at Fiskeribanken på længere sigt skal hvile i sig selv.
Folketinget tager herefter stilling til Fiskeribankens fortsatte virksomhed, hvis Fiskeribanken i 3 på hinanden følgende regnskabsår udviser driftsunderskud.
2. Bankudvalget
I efteråret 1994 blev der nedsat et udvalg, der skulle se på Finansministeriets fremtidige struktur. Under udvalget blev der nedsat et underudvalg, Bankudvalget, som skulle vurdere organiseringen af den statslige bankvirksomhed, herunder Fiskeribanken idet Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning fungerer som forretningsfører for Fiskeribanken.
I forbindelse med Bankudvalgets arbejde har der været foretaget en bruger- og interessentundersøgelse vedrørende Fiskeribanken.
3. Bankudvalgets konklusion
Bankudvalget har fundet, at der også fremover vil være et behov for statslig medfinansiering af formål, der ligger uden for statsbudgettet. En fortsættelse af Fiskeribanken vil dog efter udvalgets opfattelse kræve justeringer af den nuværende konstruktion. Der bør efter udvalgets opfattelse skabes en klarere afgrænsning af bestyrelsens ansvar og kompetence, og i den forbindelse bør bestyrelsens sammensætning ændres, så statslige myndighedsrepræsentanter udgør flertallet i bestyrelsen.
4. Analyse af Kongeriget Danmarks Fiskeribank
I december 1994 udarbejdede Finansministeriet, Fiskeriministeriet og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning en analyse af Fiskeribanken. I denne analyse anbefales det, at der sker en ændring af principperne i den nuværende underskudsdækning, således at et eventuelt underskud først dækkes, når et godkendt regnskab foreligger.
I tekstanmærkning nr. 2 til finansloven for 1995 anføres blandt andet: »I medfør af lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. LB nr. 956 af 4/12 1992, § 7, stk. 3, kan eventuelle underskud, efter at bankens reserve- og administrationsfond er opbrugt, søges dækket ved bevilling på de årlige finanslove.
I forbindelse med ændringsforslagene til forslag til finanslov for finansåret 1995 gennemføres i 1995 en ændret procedure for bevilling og udbetaling af kapitaltilskud til dækning af Kongeriget Danmarks Fiskeribanks underskud, således at der i 1995 kan søges om bevilling og udbetaling af kapitaltilskud til dækning af det regnskabsmæssigt konstaterede underskud for 1994 efter et princip om efterbetaling. Udbetaling af kapitaltilskuddet sker efter Finansudvalgets godkendelse.
Den bevillingsmæssige procedure vil blive søgt indarbejdet permanent ved et kommende forslag til revision af Fiskeribankloven.«
I analysen anbefales det i denne forbindelse, at bankens grundfond forøges med 10 mio. kr. fra 30 mio. kr. til 40 mio. kr. for at skabe de nødvendige rammer for den foreslåede ændring i proceduren for underskudsdækning.
5. Hensættelser og forskrivning
For at give et mere retvisende billede af Fiskeribankens økonomiske stilling findes der at være behov for en ændret hensættelsesprocedure. Bankens regnskabspraksis bør i den forbindelse ændres, så regnskabet aflægges på en sådan måde, at virkningerne af hensættelser til imødegåelse af alle fremtidige sandsynliggjorte tab på udlån er indregnet i stedet for den hidtidige hensættelse til dækning af det kommende års tab. For at imødegå virkningerne af den ændrede regnskabspraksis etableres en statsforskrivning. Herved sikres det, at bankens egenkapital forbliver positiv trods den udgiftspostering, som ændringen i regnskabspraksis medfører.
Lovforslagets indhold
Med lovforslagets indhold ændres sammensætningen af bestyrelsen, og bestyrelsens fremtidige rolle vil i den forbindelse blive præciseret. For at loven kan få den tilsigtede virkning, bør de nye regler om bestyrelsens sammensætning kunne effektueres straks ved lovens ikrafttræden.
Lovforslaget indfører endvidere en ny procedure for underskudsdækning. Herefter søges der på de årlige finanslove dækning for det foregående regnskabsårs eventuelle forventede underskud i banken. Dette underskud beregnes som det negative resultat før hensættelse til tab, ud over hvad der måtte kunne afholdes af reserve- og administrationsfonden. Der søges herefter om udbetaling af eventuelt tilskud ved forelæggelse af et aktstykke, efter at bankens regnskab er godkendt. I forhold til den hidtidige procedure betyder dette en forsinkelse af tilskudsbetalingen med op til 18 måneder.
Som følge af at Fiskeribankens grundfond blev forøget med 10 mio. kr. til 40 mio. kr. ved Akt 135 af 7. december 1994, ændres loven i overensstemmelse hermed.
Lovforslaget medfører en præcisering af retningslinjerne for, hvornår spørgsmålet om Fiskeribankens fortsatte eksistens skal forelægges for Folketinget.
Endelig hjemles der med lovforslaget oprettelse af en statsforskrivning til Fiskeribanken. En sådan forskrivning skal ses i sammenhæng med en ændring af bankens regnskabsprincipper vedørrende hensættelser til imødegåelse af fremtidige sandsynliggjorte tab på udlån. Ændringen sigter på at give et mere retvisende billede af bankens økonomiske stilling. Da ændringen medfører en ekstraordinær udgiftspostering for banken, opstår der et behov for den omtalte forskrivning for at sikre, at banken fortsat har en positiv egenkapital.
Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget er baseret på, at Fiskeribankens nuværende aktivitet ikke påvirkes. Lovforslaget forventes derfor ikke at få administrative eller økonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget er baseret på, at Fiskeribankens nuværende aktivitet ikke påvirkes. Lovforslaget forventes derfor ikke at få andre erhvervsøkonomiske konsekvenser end den nuværende lov.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at få miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen i medfør af EF's statsstøtteregler. Kommissionens godkendelse skal foreligge før loven kan sættes i kraft.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Formuleringen af Fiskeribankens formål har hidtil været »at støtte dansk fiskeri«. Heri ligger der alene, at Fiskeribanken yder lån til dansk fiskeri, hvilket bør fremgå af loven. Som en sproglig forenkling anvendes ordet »akvakultur« i stedet for formuleringen »opdræt af fisk, krebsdyr, bløddyr og alger«.
Som et led i en justering af den nuværende fiskeribankkonstruktion foreslås det, at Fiskeribankens virksomhed opdeles i henholdsvis et selvbærende kerneområde og eventuelle særlige støtteordninger. Bestyrelsens ansvar vil herefter være bankens kerneområde, løbende justeringer af vurderingsinstruksen og bankens obligationsudstedelse.
Såfremt der indføres sådanne særlige støtteordninger, vil disse blive gennemført efter særlige retningslinjer fastsat af landbrugs- og fiskeriministerne. Bestyrelsen skal herefter sikre, at ordningerne gennemføres på baggrund af de fastsatte objektive kriterier herfor.
Der skal endvidere rvære mulighed for særskilt at vurdere virkningerne af en særlig støtteordning i Fiskeribankens regnskab.
Udmøntningen af Fiskeribankens aktiviteter vil blive fastlagt i en ny vedtægt.
Til § 2
Da der var behov for en ændring af grundfondens størrelse på grund af en ændret underskudsdækning, blev grundfonden ved Akt nr. 135 af 7. december 1994 udvidet fra 30 mio. kr. til 40 mio. kr. For at sikre, at bankens regnskab fortsat udviser en positiv egenkapital trods en udgiftskrævende ændring i den hidtidige regnskabspraksis vedrørende hensættelser til imødegåelse af tab, foreslås der etableret en statsforskrivning.
Med baggrund i bankens nuværende stilling påregnes etableret en forskrivning på 200 mio. kr.
Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter forskrivningens størrelse og effektuering efter aftale med finansministeren.
Landbrugs- og fiskeriministeren træffer efter aftale med finansministeren afgørelse om ændringer i forskrivningens størrelse, når ændringer i bankens stilling medfører behov herfor.
Forskrivningens størrelse vil blive oplyst på de årlige bevillingslove og vil blive optaget i statsregnskabet under statsregnskabets fortegnelse over statsforskrivninger pr. ultimo året.
Til § 4
Det bør præciseres, at grundfonden og bankens øvrige midler også kan anvendes til rentebærende indskud.
Til § 6
Efter sammenlægningen af Landbrugsministeriet og Fiskeriministeriet er ressortministeren nu landbrugs- og fiskeriministeren, hvilket bør fremgå af lovteksten.
Det er hensigten, at en fortsættelse af Fiskeribanken bør ske, således, at de statsansatte medlemmer af bestyrelsen indgår med større vægt. Den nuværende sammensætning med 3 ud af 9 tilgodeser ikke dette i tilstrækkelig grad. Bestyrelsen bør sammensættes, således at de statsansatte medlemmer udgør mindst 3, hvoraf 1 er formand, 2 af de medlemmer, som landbrugs- og fiskeriministeren beskikker, skal være statsligt ansatte, 2 medlemmer skal have indsigt i praktisk fiskeri, og et medlem skal have indsigt i ikke-statslig udlånsvirksomhed. Af de medlemmer, som beskikkes af landbrugs- og fiskeriministeren indstilles 1 af Danmarks Fiskeriforening, 1 af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og 1 af Finansrådet. Det medlem, som finansministeren beskikker, skal være statsligt ansat. Landbrugs- og fiskeriministeren beskikker et af bestyrelsens statsansatte medlemmer som formand. Bestemmelsen i den nuværende vedtægt for Fiskeribanken om, at formandens stemme i tilfælde af stemmelighed er afgørende, opretholdes. Forslaget sikrer fortsat, at erhvervsinteresser såvel som erstatning fra ikke-statslig långivning er repræsenteret i bestyrelsen.
Den ønskede ændring af bestyrelsens sammensætning kan ske straks efter lovens ikrafttræden. Det tilstræbes, at ændringerne gennemføres i forbindelse med udløbet af de hidtidige beskikkelser.
Der indsættes et nyt stk. 4 for at præcisere tilsynsopgaven.
Til § 7
Da driftsoverskud altid henlægges til reserve- og administrationsfonden og ikke forinden medgår til dækning af tidligere års underskud, er det naturligt at formulere bestemmelsen, så den er i overensstemmelse hermed.
Den ændrede procedure for underskudsdækning medfører, at der på de årlige finanslove i givet fald skal søges om underskudsdækning baseret på bankens budget for regnskabsåret forud for det pågældende finansår. Når der foreligger et godkendt regnskab for dette regnskabsår, søges der ved et aktstykke dækning for det konstaterede negative resultat før hensættelser. Finanslovsbevillingen reguleres i overensstemmelse hermed på tillægsbevillingsloven.
Lovforslaget medfører, at spørgsmålet om Fiskeribankens fortsatte drift forelægges for Folketinget efter 3 på hinanden følgende år med negativt resultat før hensættelser til tab, uanset om det negative resultat kan dækkes af reserve- og administrationsfonden, jf. folketingsbeslutningen i december 1993. Herefter skal spørgsmålet om videreførsel behandles af Folketinget, såfremt der i perioden fra 1. januar 1994 i 3 på hinanden følgende år udvises negativt resultat før hensættelser til tab.
Til § 9
Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne skal foreligge for loven kan sættes i kraft.
Ændringsforslag
Af Bodil Thrane (V) og Jens Jørgensen (KF)
Til § 1 1) I den under nr. 7 foreslåede § 6, stk. 3, affattes 2. pkt. således
»Vedtægten indeholder de nærmere regler for ydelse af lån, herunder bestemmelse om en passende garanti fra private pengeinstitutter, om valgfrihed for låntagerne mellem lån baseret på konvertible og inkonvertible obligationer samt om den daglige forretningsgang m.v.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Forslagsstillerne ønsker med ændringsforslaget at sikre låntagerne valgfrihed mellem konvertible og inkonvertible lån, således at den enkelte låntager har maksimal mulighed for at tilrettelægge sin egen økonomi. Hensigten er at bidrage til at hindre tab i Fiskeribanken på længere sigt.
Ingen
Nr LSF 219
Forslag til Lov om ændring af lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank
den 19. april 1995
Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1995
Lov nr. 401 af 14/06/1995