1994 LSF 214 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF BRÆNDSTOF, DER FORBRUGES AF FÆRGER OG LUFTFARTØJER I INDENRIGSFART

§ 1. Der betales afgift til statskassen af brændstof, som forbruges af færger og luftfartøjer i indenrigsfart.

Stk. 2. Ved færger forstås passagerskibe samt skibe, der er indrettet til transport af rullende materiel, herunder køretøjer o.lign. (Ro-ro skibe).

§ 1

Afgiften opkræves af færger og fly m.v. i indenrigsfart. Der opkræves ikke afgift af færger og fly til og fra en udenlandsk havn eller lufthavn. Afgiften omfatter passagerskibe, der efter gældende regler er skibe, der kan medbringe over 12 passagerer, og skibe, som kan medbringe køretøjer m.v. Det er typisk såkaldte Ro-ro skibe. Afgiften omfatter alle flytyper, hvor der bruges brændstof til motordrift eller anden brug.

§ 1. Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v her i landet. Afgiften udgør for

-------------------------------------------------------------------- Ved Ved 15 dagtem- grader C peratur -------------------------------------------------------------------- 1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof 212 øre/l 210,7 øre/l 2) Anden gas- og dieselolie 149 øre/l 148,1 øre/l 3) Let dieselolie 202 øre/l 200,8 øre/l 4) Fuelolie 166 øre/kg - 5) Fyringstjære 150 øre/kg - 6) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof 212 øre/l 210,7 øre/l 7) Anden petroleum 149 øre/l 148,0 øre/l 8) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l) 383 øre/l 380,0 øre/l 9) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) 318 øre/l 315,4 øre/l 10) Autogas (LPG) 143 øre/l - 11) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffine- ring af mineralsk olie (raffinaderigas) 200 øre/kg - 12) Smøreolie, hydraulikolier og lign. 178 øre/l - --------------------------------------------------------------------

2. § 9, stk. 1, nr. 2 og 3, affattes således

»2) varer til brug om bord i luftfartøjer, som tilhører forsvaret eller udelukkende er i udenrigsfart,

3) varer til brug om bord på skibe udelukkende i udenrigs fart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 tons og derover, dog bortset fra lystfartøjer, og«.

§ 2. Afgiften udgør ved dagtemperatur for 1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof 239 øre pr. liter 2) Anden gas- og dieselolie 176 øre pr. liter 3) Let dieselolie 229 øre pr. liter 4) Fuelolie, der anvendes som motorbrændstof 271 øre pr. kg 5) Anden fuelolie 198 øre pr. kg 6) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof 239 øre pr. liter 7) Anden petroleum 176 øre pr. liter 8) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l) 396 øre pr. liter 9) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) 331 øre pr. liter

10) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l) udleveret fra anlæg med dampretur 393 øre pr. liter

11) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret fra anlæg med dampretur 328 øre pr. liter

12) Autogas (LPG) 159 øre pr. liter

13) Anden flaskegas (LPG) 230 øre pr. kg

Stk. 2. Af andre brændtoffer end de i stk. 1 nævnte, betales afgift efter den sats, der gælder for et tilsvarende brændstof.

Stk. 3. Af en blanding af de i stk. 1 og 2 nævnte brændstoffer eller disse brændstoffer og andre varer betales der afgift af hele blandingen efter satsen for det brændstof, der har den højeste afgiftssats efter denne lov.

Stk. 4. Afgift efter stk. 1 betales af varer, der medtages fra udlandet, eller for hvilke, der er ydet afgiftsfritagelse efter § 9, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Registrering af virksomheder mv.

§ 2

Det afgiftspligtige vareområde omfatter de traditionelle brændsler i mineralolielovgivningen. Herudover er der fastsat en særlig afgiftssats for fuelolie, der anvendes som motorbrændstof, navnlig i større skibe. Større fly bruger typisk jetfuel, som svarer til petroleum, medens mindre fly bruger benzin.

Afgiftssatserne svarer til den samlede energi- og CO2-afgift, og er dem, der er gældende fra 1998. Overgangsbestemmelserne indeholder de i perioden 1996-97 gældende afgiftssatser. De foreslåede afgiftssatser for benzin er inclusiv den forhøjelse, regeringen har foreslået i lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. (afgiftsforhøjelse og-differentiering m.v.), jf. L 96.

De virksomheder, der betaler afgift efter loven, vil få de pågældende olieprodukter tilført uden afgift og skal herefter betale afgiften i takt med forbruget. Der er dog mulighed for alene at modtage varer i beskattet stand, hvilket navnlig for småfartøjer i ren indenrigsfart vil være mere praktisk.

Herudover er der en bestemmelse om blandingsvarer, som svarer til gældende regler i energiafgiftsloven.

§ 3. Virksomheder, der forbruger afgiftspligtigt brændstof, jf. § 1 og § 2, stk. 4, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Såfremt en udenlandsk virksomhed ikke har filial eller lignende her i landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.

Stk. 3. Til de registrerede virksomheder m.v. udstedes et bevis for registreringen.

Afgiftsperiode og opgørelse af afgiftspligtigt forbrug

§§ 3-6

Virksomheder, der modtager brændstof uden afgift, skal efter bestemmelserne registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder. Dette gælder også udenlandske selskaber, der udfører indenrigstransport mellem danske destinationer.

Virksomhederne skal opgøre forbruget af afgiftspligtige varer i deres færger og fly for hver måned. Dette vil normalt være de mængder, som i perioden er bragt om bord eller påfyldt skibet eller flyet. Såfremt en virksomhed f.eks. har flere fartøjer, der udelukkende er i indenrigsfart, og forsynes fra det samme anlæg, vil den fraførte mængde dog kunne danne grundlag for opgørelsen. For fartøjer, der både går i indenrigs- og udenrigsfart, sker der fradrag for den mængde brændstof, der er forbrugt på transporten fra dansk til udenlandsk havn eller lufthavn. Fly m.v., der udelukkende går i udenrigsfart, vil som hidtil kunne modtage brændstof uden afgift.

§ 4. Afgiftsperioden er måneden.

§ 5. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde, der i perioden er forbrugt i hvert enkelt fartøj.

Stk. 2. Registrerede virksomheder, som har færger eller fly, der udelukkende er i indenrigsfart og forsynes med brændstof fra anlæg, der er godkendt hertil af de statslige told- og skattemyndigheder, kan opgøre den afgiftspligtige mængde, som den mængde, der i perioden er leveret fra anlæggene til fartøjerne.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen efter stk. 1 og 2.

§ 6. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 5 fradrages brændstof, der forbruges under transport direkte til eller fra en destination i udlandet.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte nærmere regler om fradraget efter stk. 1, herunder at fradraget kan opgøres forholdsmæssigt, såfremt der også udføres transport mellem danske destinationer.

Regnskabsbestemmelser

§ 7. Registrerede virksomheder m.v. skal føre regnskab over forbruget af brændstof til færger og fly. Virksomheden skal endvidere føre regnskab over indkøb af brændstof.

Stk. 2. Virksomhederne m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer og fakturakopier, og opgørelser i 5 år efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for regnskabsførelsen.

Afregning af afgiften

§§ 7-13

Efter bestemmelserne skal de registrerede virksomheder føre regnskab over forbruget og indkøb af brændstof.

I lighed med bestemmelserne i andre afgiftslove, skal virksomhederne angive den afgiftspligtige mængde senest den 15. i den efterfølgende måned og indbetale afgiften.

Bestemmelserne, herunder om manglende betaling eller urigtig angivelse, svarer til bestemmelserne i andre afgiftslove.

§ 8. Registrerede virksomheder m.v. skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. §§ 5 og 6. Angivelsen skal være underskrevet af den ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives angivelsen ikke inden udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen, indtil den manglende angivelse er myndighederne i hænde.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende angivelsen.

§ 9. Registrerede virksomheder m.v. skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om afgiftens indbetaling.

§ 9. - - -

2) varer til brug i luftfartøjer,

3) varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskefartøjer på 5 BRT og derover, dog bortset fra lystfartøjer, og

- - -

3. Efter § 9, stk. 2, indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Der kan ske afgiftsfritagelse for varer til brug om bord på færger og luftfartøjer, som ikke udelukkende er i udenrigsfart eller tilhører forsvaret, hvis virksomheden, som får tilført varen, er registreret efter lov om afgift af brændstof, der forbruges af færger og luftfartøjer i indenrigsfart. Der kan kun i særlige tilfælde ydes afgiftsfritagelse for luftfartøjer, som har største tilladte startvægt på 5.700 kg og derunder.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

4. § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Afgiften godtgøres af varer, der anvendes til jernbanedrift og til erhvervsmæssig sejlads i indenrigsfart med andre fartøjer end færger, jf. stk. 1, nr. 3. Dette gælder dog ikke lystfartøjer. Afgiften godtgøres endvidere af smøreolier, hydraulikolier og lign., hvor der førte gang påfyldes hydrauliske grave- og læssemaskiner og andre hydrauliske motorredskaber mindst 100 l pr. enhed.«.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

Stk. 3. Afgiften godtgøres af varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 3, nævnte bortset fra lystfartøjer.

5. I § 9, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

Stk. 8. Varer omfattet af stk. 3 kan i særlige tilfælde leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver.

6. Efter § 9, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes som nyt stykke

»Stk. 10. Virksomheder mv., der ikke får afgiftsfritagelse efter stk. 3, kan få godtgørelse af afgiften af varer nævnt i § 1, stk. 1, nr. 15, samt af varer, der anvendes til udenrigsfart.«.

Stk. 9 bliver herefter stk. 11.

7. I § 9, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse og betinge afgiftsfriheden af et årligt mindsteforbrug. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 2, 2. pkt., og for brug af brændstof efter stk. 4.

§ 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse for kortere perioder end 1 måned.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 9, stk. 1, nævnte.

§ 11. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, kan virksomhedens registrering inddrages, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er der efter § 10 sket forkortelse af afgiftsperioden eller betalingsfristen, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 12. Såfremt det konstateres, at en virksomhed mv. har afgivet urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden mv., ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 2 kan indbringes for det i § 17 omhandlede nævn.

Stk. 4. Betales afgiften i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 13. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Kontrolbestemmelser

§ 14. De statslige told- og skattemyndigheder har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder m.v., der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedens varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger, regnskabsmateriale mv. i færger og luftfartøjer, jf. stk. 1.

§§ 14-16

Der er tale om traditionelle kontrolbestemmelser.

§ 15. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

§ 16. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger, herunder om måling af forbruget af brændstof på færger og i luftfartøjer.

Andre bestemmelser

§ 17. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævnt har den endelige administrative afgørelse af

1) spørgsmål om varers afgiftspligt efter § 1 og 2 og

2) klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 12, stk. 2, og § 19, trufne afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1, omhandlede spørgsmål.

Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1, nævnte spørgsmål skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse. Admodning om indbringelse for nævnet af de i stk. 1, nr. 2, nævnte skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.

§§ 17-25

Bestemmelserne vedrører klagemuligheder, hæftelse, unddragelse og straffebestemmelser, som svarer til bestemmelserne i andre afgiftslove.

§ 18. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Er en udenlandsk virksomhed registreret ved en herværende repræsentant efter § 3, stk. 2, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften.

§ 19. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Reglerne i § 12, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

§ 20. Med udlandet sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland.

§ 21. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser der er truffet af Told- og Skattestyrelsen ikke kan indrbinges for højere administrativ myndighed, jf. dog § 17.

§ 22. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 23. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statlige told- og skattemyndigheders afgørelser.

Straffebestemmelser

§ 24. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen

2) overtræder § 3, stk. 1 eller 2, § 7, stk. 1 eller 2, § 8, stk. 1, § 14, stk. 2 og 3, § 26, stk. 4 og 5,

3) undlader at efterkomme et efter § 10, stk. 1, meddelt påbud

4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender va rer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller

5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen i medfør af § 8, stk. 2, og § 11.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 25. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 26. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren. Loven kan tidligst træde i kraft den 1. januar 1996. Skatteministeren kan dog bestemme, at bestemmelserne i § 3, stk. 1, skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser.

Stk. 2. Afgiften svares dog i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1997 efter følgende satser fra lovens ikrafttræden

Gas- og dieselolie samt petroleum, der anvendes som motorbrændstof

229 øre/l i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996

239 øre/l i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

Let dieselolie

219 øre/l i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996

229 øre/l i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

Fuelolie, der anvendes som motorbrændstof

260 øre/kg i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996

271 øre/kg i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

Blyholdig benzin med blyindhold over 0,013 g pr. l

386 øre/l i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996

391 øre/l i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

Blyfri benzin med blyindhold på højst 0,013 g pr. l

321 øre/l i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996

326 øre/l i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

Blyholdig benzin med blyindhold over 0,013 g pr. l fra anlæg

med dampretur

383 øre/l i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996

388 øre/l i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

Blyfri benzin med blyindhold på højst 0,013 g pr. l fra anlæg

med dampretur

318 øre/l i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996

323 øre/l i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

Autogas (LPG)

152 øre/l i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996

159 øre/l i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

Stk. 3. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der efter lovens ikrafttræden forbruges af registrerede virksomheder.

Stk. 4. Virksomheder, der skal registreres efter loven, skal opgøre lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer ved lovens ikrafttræden.

Stk. 5. Virksomheder, der forbruger brændstof om bord i færger og luftfartøjer i indenrigsfart, og som ikke registreres efter loven, skal indsende en opgørelse over lagerbeholdning af varer nævnt i § 2 og betale afgift senest 15 dage efter lovens ikrafttræden.

§ 26

EU-kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne skal foreligge, før bestemmelserne kan sættes i kraft.

Det foreslås derfor, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsen. Loven kan dog tidligst træde i kraft den 1. januar 1996. Ikrafttrædelsen kan endvidere bero på en endelig afklaring og vurdering i relation til EU's bestemmelser om mineralolieafgifter.

Det foreslås dog, at skatteministeren kan bestemme, at lovens § 3 om registrering af virksomheder mv. hos de statslige told- og skattemyndigheder, skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser. I den bekendtgørelse, hvorved den samlede lov sættes i kraft, vil lovens generelle ikrafttræden senest blive fastsat til 1 måned efter registreringsbestemmelsens ikrafttræden. Med udtrykket »lovens ikrafttræden« i resten af § 26 tænkes der på lovens generelle ikrafttræden, ikke på ikrafttrædelsen af registreringsbestemmelserne.

Bestemmelsen indeholder de satser, der skal anvendes i perioden indtil den 31. december 1997 og svarer til de gældende energi- og CO2-afgifter, idet dog satserne for benzin er fastsat på grundlag af forslaget til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Afgiftsforhøjelse og -differentiering m.v.), jf. L 96.

Endvidere foreslås det, at virksomheder, der skal registreres, skal opgøre lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer. Disse opgørelser skal dog ikke indsendes til myndighederne.

Herudover indeholder paragraffen en særlig bestemmelse om, at virksomheder, der har afgiftsfrie lagre, som ved lovens ikrafttræden bliver afgiftspligtige, skal udarbejde lageropgørelse og indbetale afgift.

§ 27. I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, som ændret senest ved lov nr. af 1995, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for

-------------------------------------------------------------------- Ved Ved 15 dagtem- grader C peratur -------------------------------------------------------------------- 1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof 212 øre/l 210,7 øre/l 2) Anden gas- og dieselolie 149 øre/l 148,1 øre/l 3) Let dieselolie 202 øre/l 200,8 øre/l 4) Fuelolie, der anvendes som motorbrænd- stof 239 øre/kg - 5) Anden fuelolie 166 øre/kg - 6) Fyringstjære 150 øre/kg - 7) Petroleum, der anvendes som motorbrænd- stof 212 øre/l 210,7 øre/l 8) Anden petroleum 149 øre/l 148,0 øre/l 9) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l) 396 øre/l 392,7 øre/l 10) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) 331 øre/l 328,2 øre/l 11) Blyholdig benzin (blyind hold over 0,013 g pr. l) udleveret fra benzin- stationer udstyret med dampretur 393 øre/l 389,7 øre/l 12) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret fra benzin- stationer udstyret med dampretur 328 øre/l 325,3 øre/l 13) Autogas (LPG) 143 øre/l - 14) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffine- ring af mineralsk olie (raffinaderigas) 200 øre/kg - 15) Smøreolier, hydraulikolier og lign. 178 øre/l.« --------------------------------------------------------------------

2. § 9, stk. 1, nr. 2 og 3, affattes således

»2) varer til brug om bord i luftfartøjer, som tilhører forsvaret eller udelukkende er i udenrigsfart,

3) varer til brug om bord på skibe udelukkende i udenrigs fart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 tons og derover, dog bortset fra lystfartøjer, og«.

3. Efter § 9, stk. 2, indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Der kan ske afgiftsfritagelse for varer til brug om bord på færger og luftfartøjer, som ikke udelukkende er i udenrigsfart eller tilhører forsvaret, hvis virksomheden, som får tilført varen, er registreret efter lov om afgift af brændstof, der forbruges af færger og luftfartøjer i indenrigsfart. Der kan kun i særlige tilfælde ydes afgiftsfritagelse for luftfartøjer, som har største tilladte startvægt på 5.700 kg og derunder.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

4. § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Afgiften godtgøres af varer, der anvendes til jernbanedrift og til erhvervsmæssig sejlads i indenrigsfart med andre fartøjer end færger, jf. stk. 1, nr. 3. Dette gælder dog ikke lystfartøjer. Afgiften godtgøres endvidere af smøreolier, hydraulikolier og lign., hvor der første gang påfyldes hydrauliske grave- og læssemaskiner og andre hydrauliske motorredskaber mindst 100 l pr. enhed.«.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

5. I § 9, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

6. Efter § 9, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes som nyt stykke

»Stk. 10. Virksomheder mv., der ikke får afgiftsfritagelse efter stk. 3, kan få godtgørelse af afgiften af varer nævnt i § 1, stk. 1, nr. 15, samt af varer, der anvendes til udenrigsfart.«.

Stk. 9 bliver herefter stk. 11.

7. I § 9, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

8. I § 3, stk. 2, 2. pkt., § 11, stk. 2, sidste pkt. og § 35, stk. 3, ændres »nr. 14« til: »nr. 15«.

§ 27

Bestemmelserne vedrører konsekvensændringer i energiafgiftsloven. Der er tale om en samlet opdatering af afgiftssatserne, som de vil se ud, såfremt L 96 vedtages, og der er indsat en særlig afgiftssats for fuelolie til motordrift.

Herudover er fritagelses- og godtgørelsesbestemmelserne i energiafgiftsloven ændret for at tage højde for nærværende lovforslag. Som hovedprincip vil brændstof til færger og fly i indenrigsfart kun kunne leveres afgiftsfrit, såfremt virksomheden vælger at lade sig registrere og betale afgift efter bestemmelserne i nærværende lovforslag. Der vil fortsat kunne leveres brændstof til fly m.v. i udenrigsfart uden afgift. Derimod vil det være mere hensigtsmæssigt, at små fly under 5.700 kg som hovedregel modtager beskattet brændstof. Der vil dog i disse tilfælde blive givet afgiftsgodtgørelse for eventuelle ture til udlandet.

Der foreslås ingen ændringer for lastskibe, fiskerfartøjer og lystfartøjer.

§ 27. I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, som ændret senest ved lov nr. af 1995, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for

-------------------------------------------------------------------- Ved Ved 15 dagtem- grader C peratur -------------------------------------------------------------------- 1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof 212 øre/l 210,7 øre/l 2) Anden gas- og dieselolie 149 øre/l 148,1 øre/l 3) Let dieselolie 202 øre/l 200,8 øre/l 4) Fuelolie, der anvendes som motor- brændstof 239 øre/kg - 5) Anden fuelolie 166 øre/kg - 6) Fyringstjære 150 øre/kg - 7) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof 212 øre/l 210,7 øre/l 8) Anden petroleum 149 øre/l 148,0 øre/l 9) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l) 396 øre/l 392,7 øre/l 10) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) 331 øre/l 328,2 øre/l 11) Blyholdig benzin (blyind hold over 0,013 g pr. l) udleveret fra benzin- stationer udstyret med dampretur 393 øre/l 389,7 øre/l 12) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret fra benzin- stationer udstyret med dampretur 328 øre/l 325,3 øre/l 13) Autogas (LPG) 143 øre/l - 14) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffine- ring af mineralsk olie (raffinaderigas) 200 øre/kg - 15) Smøreolier, hydraulikolier og lign. 178 øre/l.« --------------------------------------------------------------------

§ 28. I lov nr. 489 af 30. juni 1993 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Afgiftsforhøjelser m.v.), som ændret ved § 2 i lov nr. 1121 af 22. december 1993, § 4 i lov nr. 957 af 25. november 1994 og lov nr. ...... af ............. 1995, indsættes efter afsnittet »Let dieselolie« som nyt afsnit

» Fuelolie, der anvendes som motorbrændstof

-------------------------------------------------- Ved dags- Ved 15 grader C temperatur -------------------------------------------------- 229 øre/kg i perioden 1.jan.96 - 31.dec.96 239 øre/kg i perioden 1.jan.97 - 31.dec.97« --------------------------------------------------

§ 28

Det foreslås, at den samme overgangsbestemmelse for fuelolie til motordrift som i nærværende lovforslag, også bliver indsat i energiafgiftslovens overgangsbestemmelser, idet satserne her dog er uden CO2-afgift.

§ 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en del af afgifts- og aftaleinitiativerne over for erhvervene på energiområdet. Der henvises til bemærkningerne i forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om fremskyndet tilbagebetaling (ændring af reglerne for tilbagebetaling).

Energi anvendt til færger og fly er i dag fritaget for afgift. Dette er ikke hensigtsmæssigt ud fra et miljømæssigt synspunkt. Det foreslås derfor at belægge brændstof til såvel motordrift som til andre formål om bord i indenrigsfærger og fly. Herved belægges motordriften med samme afgift, som der gælder for transport på jorden.

Forslaget vil omfatte hele energiforbruget til indenrigsflyvning og indenrigsfærgefart til såvel person- som fragttransport. Der er derimod ikke forslag om at lægge afgift på almindelig fragtbådssejlads eller lastskibe, der ifølge reglerne kan medbringe op til 12 passagerer. Passagerskibe er skibe til over 12 passagerer.

Afgiftsgrundlaget vil være forbruget ved sejlads mellem danske havne og flyvning mellem danske lufthavne. En rute fra Oslo, Ålborg, København vil blive belastet med afgift af forbruget mellem Ålborg og København, men ikke mellem Oslo og Ålborg. Der skal ligeledes betales afgift selv om transporten mellem f. eks. to danske destinationer går igennem udenlandsk område. Forbruget vil blive opgjort direkte og betalt direkte af rederiet/luftfartsselskabet. For færger, der sejler konstant indenrigs, vil der dog være mulighed for, at olieselskabet betaler afgiften, og rederiet/luftfartsselskabet betaler indirekte.

Færger anvender typisk dieselolie eller fuelolie som motorbrændstof, medens større fly typisk anvender jetfuel, der vil blive beskattet som petroleum.

Virkninger af forslaget under uændret forbrug

Indenrigsflyvning

I 1993 var salget af indenrigspersonbefordringmed fly på ca. 1,5 mia.kr. inklusive lufttaxa mv. Hertil kom indtægt fra fragttransport.

Der var ca. 2,4 mill. afrejsende passagerer samt 18 mill. kg. gods. Ca. 10 pct. af brændstofforbruget kan henregnes til fragtdelen. I gennemsnit kostede en billet ca. 600 kr.

Forslaget vil medføre en omkostningsstigning på ca. 120 mill.kr. svarende til en stigning i billetprisen på ca. 50 kr. eller ca. 8 pct.

Af provenuet vil ca. 35 pct. vedrøre persontransport foretaget for momsregistrerede virksomheder, henved 10 pct. vedrøre luftfragt og ca. 55 pct. vedrøre husholdninger og andre ikke momsregistrerede (offentlige, pengeinstitutter etc.).

Færgefart

Det skønnes med usikkerhed, at omsætningen ved indenrigsfærgefart er på omkring 2,5 mia.kr. årligt.

Forslaget vil medføre en provenugevinst på i alt ca. 375 mill.kr. eksklusive moms og ca. 405 mill.kr. inklusive moms.

Ca. 30 pct. af energiforbruget kan henregnes til personbefordring, ca. 30 pct. til transport af personbil og ca. 40 pct. til godstransport, herunder lastvognsoverfart.

I gennemsnit vil billetpriserne stige med ca. 15 pct., men med variation mellem de forskellige billettyper og mellem forskellige overfarter.

Af de 375 mill.kr. uden moms vil omkring 165 mill.kr. sandsynligvis blive væltet over på momsregistrerede erhverv, resten væltes over på husholdningerne og det offentlige mv.

For at der ikke sker en uhensigtsmæssig reduktion i færgebetjeningen af mindre ø-samfund, vil en del af provenuet fra afgiften bl.a. blive anvendt til tilskud til færger, der betjener ø-samfund.

Provenumæssige konsekvenser

I følgende tabel 1 er vist brændstofforbruget i 1993, afgiftssatserne samt provenuet heraf ved de foreslåede satser i 1996, 1997 og 1998 og frem under forudsætning af uændret forbrug

Tabel 1

-------------------------------------------------------------------- Mill. Satser Provenu Satser Provenu Satser Provenu liter 1996 1996 1997 1997 1998 1998 øre/l mio. kr. øre/l mio. kr. øre/l -------------------------------------------------------------------- Jetpretroleum 43,1 229 99 239 103 239 103 Flyvebenzin 4 321 13 326 13 331 13 Motorbenzin 0,2 321 1 326 1 331 1 Gas- og dieselolie 1 219 2 229 2 229 2 -------------------------------------------------------------------- I alt 48,3 114 119 119 --------------------------------------------------------------------

Det er forudsat, at der fremover vil blive brugt blyfri benzin og let dieselolie også til indenrigsflyvning.

Finansårseffekten er 105 mill.kr. i 1996, og afrundet ca. 120 mill.kr. i 1997 og frem.

Persontransport med indenrigsfly er fritaget for moms. Det vil sige, at der ikke er afgift på flybilletten, men at flyselskabet ikke kan få godtgjort momsen på indkøb af blandt andet flybrændstof. Flybrændstoffet kan imidlertid leveres afgiftsfrit til flyselskabet, der betaler en direkte afgift af brændstofforbruget. Afgiften vil derfor ikke blive belastet med moms.

Med en vis usikkerhed skønnes det, at der ud af i alt ca. 139 mill. liter gasolie til indenrigsbunkring bortset fra fiskere blev anvendt ca. 90 mill. liter til indenrigsfærgefart i 1993. Tilsvarende skønnes, at der ud af et samlet forbrug på ca. 65 mill. kg. fuelolie blev brugt 62 mill. kg. til indenrigsfærgesejlads.

I følgende tabel 2 er vist brændstofforbruget i 1993, afgiftssatserne samt provenuet i 1996 og 1997 og frem under forudsætning af uændret forbrug.

Tabel 2

-------------------------------------------------------------------- Satser Provenu Satser Provenu 1996 1996 1997 1997 øre/enhed mill. kr. øre/enhed mill. kr. -------------------------------------------------------------------- Gas- og dieselolie 90 mill. 1 129 197 229 206 Fuelolie 62 mill. kg. 260 161 271 168 -------------------------------------------------------------------- I alt 358 374 --------------------------------------------------------------------

Det er forudsat, at der fremover vil blive brugt let dieselolie også til færgesejlads.

Finansåresvirkningen er ca. 325 mill.kr. for 1996 og ca. 370 mill.kr. for 1997 og frem.

Brændstof til færger er ikke belastet med moms. Der er ikke moms på indenrigspersontransport med færger. Der er derimod moms på overfart af personbiler og lastbiler og andet gods. Afgiften forventes overvæltet i højere priser herunder højere priser på overfart af personbiler, der derfor også belastes med moms af prisstigningen. Provenuvirkningen heraf er ca. 30 mill.kr. I finansåret 1996 dog alene ca. 20 mill.kr.

Samlet provenuvirkning er således under forudsætning af samme forbrug som i 1993

------------------------------------------ 1996 1997 1998 ------------------------------------------ ----- mill.kr. ----- Indenrigsflyvning 115 120 120 Indrinrigsfærge 360 375 375 Momsvirkning biloverfart 30 30 30 I alt helår 505 525 525 I alt finansår 450 520 525 ------------------------------------------

Det er dog urealistisk at regne med uændret forbrug i årene fremefter.

For det første vil Storebæltsbroen overflødiggøre en del færgesejlads og forventeligt udkonkurrere en del af indenrigsflyvningen og en del af færgesejladsen uden for Storebælt. Storebæltsbroens takster vil dog være fastsat med udgangspunkt i færgetaksterne, der alt andet lige vil stige med den foreslåede afgift. Afgiften vil derfor kunne øge den statsejede storebæltsbros indtægter, hvilket vil have samme finanspolitiske virkning som en egentlig afgiftsindtægt.

For det andet vil trafikken sandsynligvis øges i forhold til nu, hvilket alt andet lige tenderer mod, at der kommer et større forbrug af brændstof til indenrigsfly og færger.

For det tredje er der flere færgerederier, der overvejer at erstatte de nuværende forholdsvis langsomt sejlende færge typer med hurtige færgetyper f.eks. katamaranfærger, der også vil kunne medbringe biler.

Brændstofforbruget til sådanne færger, hvoaf også en del vil være i drift i trafikken mellem Sjælland og Jylland efter Storebæltsbroen er væsentlig større end brændstofforbruget til de nuværende færgetyper. Der er anført forventede stigninger i brændstofforbruget pr. transporteret enhed på 2-5 gange det nuværende brændstofforbrug.

Endelig for det fjerde forventes det, at afgiften vil medføre en reduktion i brændstofforbruget.

Reduktionen i brændstofforbruget følger både af, at det bliver dyrere at sejle og flyve og at der vil blive fløjet og sejlet mere brændstoføkonomisk.

Afgiften vil i sig selv forøge priserne på indenrigsflyvning og færgefart, hvilket vil medføre en reduktion i efterspørgselen. Man må derfor forvente et vist fald i antallet af ture og/eller en indskrænkning i kapaciteten i de benyttede fly og færger.

Afgiften vil give incitamenter til at anvende mere brændstoføkonomiske fly og færger og vil specielt for færger give incitamenter til reduktion af fartøjernes hastighed. Brændstofforbruget til færger stiger forholdsvis meget ved forøgelse af hastigheden.

Mens det er oplagt, at man ikke kan forvente uændret forbrug, er der således stor usikkerhed om, hvordan forbruget vil udvikle sig med eller uden afgift.

Det skønnes dog, at den foreslåede afgift vil medvirke til at fastholde, at der sker et væsentlig fald i brændstofforbruget til indenrigsfly og færger som forudsat tidligere i forbindelse med trafik 2000 mv., da man dog ikke havde indkalkuleret virkningerne af katamaranfærger, og hvor man har forudsat realt stigende brændstofpriser.

Hvis man tager udgangspunkt i de tidligere forudsigelser for udviklingen i brændstofforbruget efter Storebæltsbroen er taget i brug, vil afgiftsgrundlaget fremover være på omkring det halve af det nuværende efter at der er taget hensyn til afgiftens virkninger. Hvis man tager udagngspunkt i, at den foreslåede afgift alene vil hæmme den forudsete brændstofvækst på grund af katamaranfærgerne, men ikke forhindre ibrugtagningen af sådanne færger på visse af ruterne, vil afgiftsgrundlaget måske udgøre 3/4 af det nuværende også efter, at der er taget udgangspunkt i afgiftens virkninger.

Ved et forsigtigt skøn over afgiftens virkninger, og når man medregner virkningerne af mulige højere priser for overfart over Storebæltsbroen, kan det med stor usikkerhed skønnes, at provenuvirkningen helår måske vil udgøre 450 mill.kr. i årene før broens ibrugtagen og måske de anførte ca. 525 mill.kr. årligt før, idet den afgiftsforbrugsbegrænsende virkning alene vil neutralisere effekten af nye hurtige færgetyper.

Miljømæssige konsekvenser

Indenrigsfærgefart og indenrigsfly bidraget i dag med ca. 1 pct. af de samlede CO2-udledninger (mellem 0,55 og 0,60 mill. ton ud af i alt ca. 60 mill. ton).

Det skønnes, at afgiften vil medføre et fald i de hidtil forventede CO2-udledningerne på godt 0,1 mill. ton eller med omkring 1/6 af det nuværende forbrug svarende til ca. 0,2 pct. af de samlede CO2-udledninger. Hertil kommer, at afgiften kan bremse introduktionen af de meget brændstofforbrugende katamaranfærger.

Afgiften vil ikke mindst sammen med forslaget om svovlafgift bevirke en meget betydelig reduktion af svovlforureningen fra indenrigssøfart.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Med udgangspunkt i et provenu efter mængdereaktion der usikkert er skønnet til omkring 450 mill.kr., der er sammensat af henved 100 mill.kr. vedrørende indenrigsflyvning og godt 350 mill.kr. vedrørende indenrigsfærgesejlads/højere brotakster vurderes det, at forslaget vil belaste erhvervene med ca. 200 mill.kr., mens husholdningerne, herunder de ikke momsregistrerede erhverv, vil blive belastet med ca. 250 mill.kr.

Af de 200 mill.kr. i erhvervsbelastning vil godt 150 mill.kr. vedrøre transport af gods, herunder lastbiler med færger, mens henved 50 mill.kr. vil belaste momsregistrerede virksomheders køb af indenrigsflyvning, herunder fragtflyvning.

Det er forudsat, at færgeselskaberne og flyselskaberne vælter meromkostningerne over i højere priser. I første omgang vil det især være lastvognmænd, der vil skulle bære de højere priser ved indenrigsfærgefart for erhverv, men disse vil have gode muligheder for at vælte afgiftsbetalingen videre til transportkøberne. Det bemærkes i denne forbindelse, at lastvognmænd i øvrigt kun i meget begrænset omfang berøres af de samtidig fremsatte lovforslag om reduktion i erhvervenes godtgørelser af afgifter på energi, jf. at der allerede i dag betales fuld afgift på forbruget af dieselolie.

Forholdet til EU-retten

Forslaget er en del af det samlede kompleks om grønne afgifter, som i sin helhed notificeres for EU-kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler. Kommissionens godkendelse skal foreligge, før de notificerede lovforslag kan sættes i kraft.

Mineralolieafgifterne er i et vist omfang harmoniseret i EU ved hjælp af flere direktiver.

Rammedirektivet (Rdir. 92/12) vedrører de generelle regler for handel i EU med punktafgiftspligtige varer og efter art. 3(1) finder direktivet anvendelse på fællesskabsplan for bl.a. mineralolier.

Ifølge art. 3(2) kan medlemslandene dog indføre andre former for indirekte beskatning i særligt øjemed, idet de normale bestemmelser for punktafgifter eller moms med hensyn til afgiftsberegning, afgiftsgrundlag mv. skal respekteres. Dette må i givet fald være en national afgift ligesom andre danske afgifter af råstof, affald, flasker mv.

Særligt øjemed må bl.a. være miljømæssige hensyn. Det fremgår således af direktivet, at formålet med art. 3(2), er at give mulighed for nationale afgifter, der ikke giver anledning til grænsekontrol etc.

Som nævnt vil en dansk miljøafgift i relation til færger og fly kun omfatte indenrigstrafikken og således ikke påvirke konkurrenceforholdene mellem landene i EU.

Efter art. 8(1) i strukturdirektivet for mineralolier (Rdir. 92/81) er mineralolie til visse anvendelser, f.eks. fly og skibe, fritaget for den fælles afgift, idet det dog er op til medlemslandene , om de vil lægge en sådan afgift på olie, der bruges ved sejlads på indre vandveje.

Til art. 8(1)(b) og (2)(b) vedrørende henholdsvis fly og sejlads på indre vandveje er der imidlertid følgende rådserklæring

»Rådet og Kommissionen erindrer om, at medlemslandene kan indføre andre former for indirekte beskatning i særligt øjemed i overensstemmelse med reglerne i art. 3, stk. 2, i direktiv 92/12/EØF.«

Erklæringen viser, at medlemslandene i alle tilfælde kan indføre en afgift i særligt øjemed på bl.a. mineralolier, herunder på indenrigs færgefart og indenrigsfly.

Afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan indføre en afgift på brændstof til skibe og fly som den foreslåede må bero på en vurdering af, om der er tale om en afgift omfattet af den fælles afgift eller en national afgift i særligt øjemed.

Da der således kan rejses tvivl om henførelsen af den foreslåede afgift, kan det give anledning til tvivl, om det er muligt at indføre en afgift som den foreslåede. Der er derfor rettet henvendelse til Kommissionen for om muligt at få spørgsmålet afklaret.

Administrative konsekvenser

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om fremskyndet tilbagebetaling (ændring af reglerne for tilbagebetaling).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Afgiftspligtigt forbrug og afgiftssatser

Ingen

Nr LSF 214

Forslag til Lov om afgift af brændstof, der forbruges af færger og luftfartøjer i indenrigsfart

Fremsat af skatteministeren (Carsten Kock)

den 6. april 1995