1994 LSF 211 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF NATURGAS OG BYGAS

§ 1. Der betales afgift til statskassen af naturgas og bygas, der forbruges her i landet.

Stk. 2. Afgiften udgør 1 øre pr. normal (m3) (Nm3) gas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ).

Stk. 3. For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, udgør afgiften dog 231 øre pr. (Nm3) gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ. Af gas, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter stk. 2.

Stk. 4. Ved en lavere eller højere brændværdi end den i stk. 2 og 3 nævnte foretages en forholdsmæssig regulering af afgiften.

§ 1. Der betales afgift til statskassen af naturgas og bygas, der forbruges her i landet.

Stk. 2. Afgiften udgør 1 øre pr. normal m3 (Nm3) gas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ).

Stk. 3. For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, udgør afgiften dog 231 øre pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ. Af gas, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter stk. 2.

Stk. 4. Ved en lavere eller højere brændværdi end den i stk. 2 og 3 nævnte foretages en forholdsmæssig regulering af afgiften.

§ 1. Der betales afgift til statskassen af naturgas og bygas, der forbruges her i landet.

Stk. 2. Afgiften udgør 1 øre pr. normal m3 (Nm3) gas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ).

Stk. 3. For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, udgør afgiften dog 231 øre pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ. Af gas, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter stk. 2.

Stk. 4. Ved en lavere eller højere brændværdi end den i stk. 2 og 3 nævnte foretages en forholdsmæssig regulering af afgiften.

§ 2. Afgiften betales af virksomheder, der er registreret efter loven.

Stk. 2. Afgiften betales endvidere af den, der uden at være registreret modtager afgiftspligtig gas fra udlandet til eget brug.

Registrering

§ 2. Afgiften betales af virksomheder, der er registreret efter loven.

Stk. 2. Afgiften betales endvidere af den, der uden at være registreret modtager afgiftspligtig gas fra udlandet til eget brug.

Registrering

§ 2. Afgiften betales af virksomheder, der er registreret efter loven.

Stk. 2. Afgiften betales endvidere af den, der uden at være registreret modtager afgiftspligtig gas fra udlandet til eget brug.

Registrering

§ 3. Den, der indvinder, fremstiller eller afsætter afgiftspligtig gas, samt kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilaget til denne lov, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 3. Den, der indvinder, fremstiller eller afsætter afgiftspligtig gas, samt kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilaget til denne lov, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 3. Den, der indvinder, fremstiller eller afsætter afgiftspligtig gas, samt kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilaget til denne lov, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført afgiftspligtig gas.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført afgiftspligtig gas.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført afgiftspligtig gas.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 5. Afgiftsperioden er måneden.

§ 5. Afgiftsperioden er måneden.

§ 5. Afgiftsperioden er måneden.

§ 6. For registrerede virksomheder er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode de leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af gas i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1.

§ 6. For registrerede virksomheder er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode de leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af gas i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1.

§ 6. For registrerede virksomheder er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode de leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode, samt virksomhedens eget forbrug af gas i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1.

§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages

1) gas, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 4,

2) gas, der leveres til udlandet, og

3) gas, der fritages for afgift efter § 8.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages

1) gas, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 4,

2) gas, der leveres til udlandet, og

3) gas, der fritages for afgift efter § 8.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages

1) gas, der tilføres en anden registreret virksomhed, jf. § 4,

2) gas, der leveres til udlandet, og

3) gas, der fritages for afgift efter § 8.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørels

§ 8. Fritaget for afgift er en registreret virksomheds leverancer af

1) gas til anden teknisk brug end motordrift og

2) gas til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.

Stk. 2. Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 2.

§ 8. Fritaget for afgift er en registreret virksomheds leverancer af

1) gas til anden teknisk brug end motordrift og

2) gas til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.

Stk. 2. Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 2.

§ 8. Fritaget for afgift er en registreret virksomheds leverancer af

1) gas til anden teknisk brug end motordrift og

2) gas til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.

Stk. 2. Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 2.

§ 9. For gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel, ydes fuld godtgørelse af afgiften forhøjet med 33 øre pr. Nm3.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelsen. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for brug af brændstof efter stk. 1.

§ 9. For gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel, ydes fuld godtgørelse af afgiften forhøjet med 33 øre pr. Nm3.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelsen. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for brug af brændstof efter stk. 1.

§ 9. For gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel, ydes fuld godtgørelse af afgiften forhøjet med 33 øre pr. Nm3.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelsen. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for brug af brændstof efter stk. 1.

§ 10. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov

1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige gas og

2) af den gas, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for gas og varme. Afgiften af gas, der anvendes som motorbrændstof, tilbagebetales ikke.

Stk. 3. Afgiften af gas, der udelukkende anvendes som motorbrændstof til virksomhed omfattet af merværdiafgiftslovens § 66, stk. 1, tilbagebetales efter stk. 2. Der sker ligeledes tilbagebetaling af afgift for transport fra ejendommens område af egne produkter hidrørende fra den i 1. pkt. nævnte virksomhed. Afgift af gas, der anvendes som motorbrændstof i registrerede motorkøretøjer, tilbagebetales ikke.

Stk. 4. Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og gas, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for

1) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10IC såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 7. Der ydes dog ikke tilbagebetaling i forbindelse med varefremstilling i hoteller, restaurationer, kantiner og detailudsalgssteder eller for varmeforbrug i komfurer og kogeplader.

2) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45IC eller i malekabiner og lokaler indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 7.

3) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 7. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

4) En forholdsmæssig del af afgiften af gas og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme.

Stk. 6. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 5, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 m2. Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1 eller 5, og at der indbetales en afgift pr. m2 af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og denne lov nedsættes med 8 kr. pr. m2 pr. måned.

Stk. 7. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1 eller 5.

Stk. 8. I det omfang den i stk. 7 omhandlede overskudsvarme i perioder af mindst en måneds varighed er nyttiggjort fra anlæg udelukkende baseret på naturgas, udgør nedsættelsen af tilbagebetalingen for periodens overskudsvarme fra disse anlæg dog kun den andel af 42,5 kr. pr. GJ varme, henholdsvis 42,5 pct. af det samlede vederlag, som svarer til forholdet mellem afgiftssatsen fastsat i § 1, stk. 2, og 164 øre pr. Nm3.

Stk. 9. For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 5, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 7 eller 8, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængdevarme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 10. Energiindholdet i den i stk. 9 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 7. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 9, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 9, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

Stk. 11. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 7, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 7 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 4, 5 og 6 eller afgiftsfritagelse efter § 8, stk. 1, nr. 2, eller § 8, stk. 2.

§ 10. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov

1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige gas og

2) af den gas, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for gas og varme. Afgiften af gas, der anvendes som motorbrændstof, tilbagebetales ikke.

Stk. 3. Afgiften af gas, der udelukkende anvendes som motorbrændstof til virksomhed omfattet af merværdiafgiftslovens § 66, stk. 1, tilbagebetales efter stk. 2. Der sker ligeledes tilbagebetaling af afgift for transport fra ejendommens område af egne produkter hidrørende fra den i 1. pkt. nævnte virksomhed. Afgift af gas, der anvendes som motorbrændstof i registrerede motorkøretøjer, tilbagebetales ikke.

Stk. 4. Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og gas, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for

1) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10IC såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 6. Der ydes dog ikke tilbagebetaling i forbindelse med varefremstilling i hoteller, restaurationer, kantiner og detailudsalgssteder eller for varmeforbrug i komfurer og kogeplader.

2) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45IC, eller i kombinerede male- og tørrerum, når tørrerummet har en driftstemperatur på mindst 45IC. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 6.

3) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, jf. dog stk. 6.

4) En forholdsmæssig del af afgiften af gas og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme.

Stk. 6. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

Stk. 7. For virksomheder, der den 6. april 1995 har påbegyndt leverancer af overskudsvarme, der er nyttiggjort ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme fra produktionsanlæg, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 6. Dette er dog betinget af, at afgiften på den naturgas, der forbruges i disse anlæg efter denne lovs ikrafttræden, vil være fuldt tilbagebetalingsberettiget. Det er endvidere en betingelse, at nettoprisen for den naturgas, der forbruges i anlæggene, er reduceret til det niveau, der gælder for naturgasleverancer til erhvervsmæssig brug i momsregistrerede virksomheder. Det er endelig en betingelse, at leverancen af overskudsvarme ikke har nødvendiggjort et større forbrug af naturgas end ellers.

Stk. 8. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 6, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 6 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 4 og 5 eller afgiftsfritagelse efter § 8, stk. 1, nr. 2, eller § 8, stk. 2.

§ 10. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov

1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige gas og

2) af den gas, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for gas og varme. Afgiften af gas, der anvendes som motorbrændstof, tilbagebetales ikke.

Stk. 3. Afgiften af gas, der udelukkende anvendes som motorbrændstof til virksomhed omfattet af merværdiafgiftslovens § 66, stk. 1, tilbagebetales efter stk. 2. Der sker ligeledes tilbagebetaling af afgift for transport fra ejendommens område af egne produkter hidrørende fra den i 1. pkt. nævnte virksomhed. Afgift af gas, der anvendes som motorbrændstof i registrerede motorkøretøjer, tilbagebetales ikke.

Stk. 4. Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og gas, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for

1) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10IC såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 7. Der ydes dog ikke tilbagebetaling i forbindelse med varefremstilling i hoteller, restaurationer, kantiner og detailudsalgssteder eller for varmeforbrug i komfurer og kogeplader.

2) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45IC eller i malekabiner og lokaler indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 7.

3) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 7. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

4) En forholdsmæssig del af afgiften af gas og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme.

Stk. 6. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 5, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 m2. Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1 eller 5, og at der indbetales en afgift pr. m2 af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og denne lov nedsættes med 8 kr. pr. m2 pr. måned.

Stk. 7. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1 eller 5.

Stk. 8. I det omfang den i stk. 7 omhandlede overskudsvarme i perioder af mindst en måneds varighed er nyttiggjort fra anlæg udelukkende baseret på naturgas, udgør nedsættelsen af tilbagebetalingen for periodens overskudsvarme fra disse anlæg dog kun den andel af 42,5 kr. pr. GJ varme, henholdsvis 42,5 pct. af det samlede vederlag, som svarer til forholdet mellem afgiftssatsen fastsat i § 1, stk. 2, og 164 øre pr. Nm3.

Stk. 9. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 7, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 7 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 4 og 5 eller afgiftsfritagelse efter § 8, stk. 1, nr. 2, eller § 8, stk. 2.

§ 11. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet efter § 10 skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 12, stk. 4, og godtgøre, at gas, for hvilken der er ydet tilbagebetaling efter § 10, stk. 2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af afgift, der er tilbagebetalingsberettiget efter § 10, stk. 3, og bestemmelser om dokumentation efter stk. 1.

§ 11. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet efter § 10 skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 12, stk. 4, og for, at gas, for hvilken der er ydet tilbagebetaling efter § 10, stk. 2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af afgift, der er tilbagebetalingsberettiget efter § 10, stk. 3, og bestemmelser om dokumentation efter stk. 1.

§ 11. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet efter § 10 skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 12, stk. 4, og godtgøre, at gas, for hvilken der er ydet tilbagebetaling efter § 10, stk. 2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af afgift, der er tilbagebetalingsberettiget efter § 10, stk. 3, og bestemmelser om dokumentation efter stk. 1.

§ 12. Tilbagebetalingsbeløbet efter § 10 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter denne lov, jf. dog § 10, stk. 2, 2. pkt., af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig gas og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under et.

Stk. 2. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Stk. 3. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 4. Virksomheder, der leverer naturgas, bygas eller varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 10, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

Afgift af gas, der modtages fra udlandet

§ 12. Tilbagebetalingsbeløbet efter § 10 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter denne lov, jf. dog § 10, stk. 2, 2. pkt., af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig gas og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under et.

Stk. 2. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Stk. 3. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 4. Virksomheder, der leverer naturgas, bygas eller varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 10, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

Afgift af gas, der modtages fra udlandet

§ 12. Tilbagebetalingsbeløbet efter § 10 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter denne lov, jf. dog § 10, stk. 2, 2. pkt., af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig gas og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under et.

Stk. 2. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Stk. 3. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 4. Virksomheder, der leverer naturgas, bygas eller varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 10, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

Afgift af gas, der modtages fra udlandet

§ 13. Ved modtagelse fra udlandet af afgiftspligtig gas betales afgift ved modtagelsen, medmindre gassen modtages efter reglerne i § 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afregningen af afgiften.

Stk. 2. Der skal ikke betales afgift af gas, der medbringes fra udlandet i køretøjers og specialcontaineres normale tanke som brændstof eller drivmiddel for køleanlæg og lign. under transporten.

Regnskabsbestemmelser

§ 13. Ved modtagelse fra udlandet af afgiftspligtig gas betales afgift ved modtagelsen, medmindre gassen modtages efter reglerne i § 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afregningen af afgiften.

Stk. 2. Der skal ikke betales afgift af gas, der medbringes fra udlandet i køretøjers og specialcontaineres normale tanke som brændstof eller drivmiddel for køleanlæg o.lign. under transporten.

Regnskabsbestemmelser

§ 13. Ved modtagelse fra udlandet af afgiftspligtig gas betales afgift ved modtagelsen, medmindre gassen modtages efter reglerne i § 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afregningen af afgiften.

Stk. 2. Der skal ikke betales afgift af gas, der medbringes fra udlandet i køretøjers og specialcontaineres normale tanke som brændstof eller drivmiddel for køleanlæg og lign. under transporten.

Regnskabsbestemmelser

§ 14. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over tilgangen, afsætningen og forbruget i virksomheden af afgiftspligtig gas, som kan danne grundlag for opgørelse af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 2. Ved udlevering af afgiftspligtig gas fra en registreret virksomhed skal fakturaen indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet, art og mængde af den afgiftspligtige gas samt afgiftens størrelse. Hvis udlevering finder sted fra andre end registrerede virksomheder, skal leverandøren, såfremt modtageren er registreret efter merværdiafgiftsloven, på forlangende udstede en faktura med de nævnte oplysninger.

Stk. 3. Registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer og fakturakopier, i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.

Afregning af afgiften

§ 14. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over tilgangen, afsætningen og forbruget i virksomheden af afgiftspligtig gas, som kan danne grundlag for opgørelse af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 2. Ved udlevering af afgiftspligtig gas fra en registreret virksomhed skal fakturaen indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet, art og mængde af den afgiftspligtige gas samt afgiftens størrelse. Hvis udlevering finder sted fra andre end registrerede virksomheder, skal leverandøren, såfremt modtageren er registreret efter merværdiafgiftsloven, på forlangende udstede en faktura med de nævnte oplysninger.

Stk. 3. Registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer og fakturakopier, i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.

Afregning af afgiften

§ 14. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over tilgangen, afsætningen og forbruget i virksomheden af afgiftspligtig gas, som kan danne grundlag for opgørelse af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 2. Ved udlevering af afgiftspligtig gas fra en registreret virksomhed skal fakturaen indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet, art og mængde af den afgiftspligtige gas samt afgiftens størrelse. Hvis udlevering finder sted fra andre end registrerede virksomheder, skal leverandøren, såfremt modtageren er registreret efter merværdiafgiftsloven, på forlangende udstede en faktura med de nævnte oplysninger.

Stk. 3. Registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer og fakturakopier, i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.

Afregning af afgiften

§ 15. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive den mængde gas, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. § 6. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives angivelsen ikke inden udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil den manglende angivelse er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde.

§ 15. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive den mængde gas, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. § 6. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives angivelsen ikke inden udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil den manglende angivelse er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde.

§ 15. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive den mængde gas, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. § 6. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives angivelsen ikke inden udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil den manglende angivelse er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde.

§ 16. Afgiften for en afgiftsperiode skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om afgiftens indbetaling.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelsen for kortere perioder end en måned.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i stk. 1 nævnte.

§ 16. Afgiften for en afgiftsperiode skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om afgiftens indbetaling.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelsen for kortere perioder end en måned.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i stk. 1 nævnte.

§ 16. Afgiften for en afgiftsperiode skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om afgiftens indbetaling.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelsen for kortere perioder end en måned.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i stk. 1 nævnte.

§ 17. Betales forfalden afgift ikke senest 14 dage efter betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er afgiftsperioden eller betalingsfristen forkortet efter § 16, stk. 2 eller 3, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 17. Betales forfalden afgift ikke senest 14 dage efter betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er afgiftsperioden eller betalingsfristen forkortet efter § 16, stk. 2 eller 3, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 17. Betales forfalden afgift ikke senest 14 dage efter betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er afgiftsperioden eller betalingsfristen forkortet efter § 16, stk. 2 eller 3, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 18. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes for det i merværdiafgiftslovens § 79 omhandlede nævn.

Kontrolbestemmelser

§ 18. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes for det i merværdiafgiftslovens § 79 omhandlede nævn.

Kontrolbestemmelser

§ 18. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes for det i merværdiafgiftslovens § 79 omhandlede nævn.

Kontrolbestemmelser

§ 19. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders anmodning udleveres eller indsendes til disse.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb af afgiftspligtig gas.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af regnskaber m.v. hos de i stk. 4 omhandlede virksomheder.

§ 19. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders anmodning udleveres eller indsendes til disse.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb af afgiftspligtig gas.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af regnskaber m.v. hos de i stk. 4 omhandlede virksomheder.

§ 19. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders anmodning udleveres eller indsendes til disse.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb af afgiftspligtig gas.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af regnskaber m.v. hos de i stk. 4 omhandlede virksomheder.

§ 20. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Straffebestemmelser

§ 20. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Straffebestemmelser

§ 20. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Straffebestemmelser

§ 21. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 3, stk. 1, § 12, stk. 4, § 14, § 15, stk. 1, eller § 19, stk. 2-4,

3) undlader at efterkomme et efter § 16, stk. 2, meddelt påbud,

4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller

5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen i medfør af § 15, stk. 2, eller § 17.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 21. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 3, stk. 1, § 12, stk. 4, § 14, § 15, stk. 1, eller § 19, stk. 2-4,

3) undlader at efterkomme et efter § 16, stk. 2, meddelt påbud,

4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå, eller

5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen i medfør af § 15, stk. 2, eller § 17.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 21 indeholder bestemmelser om straf bl.a. for at afgive urigtige oplysninger eller for at undlade at lade sig registrere eller afgive angivelse. Endvidere straffes overdragelse, erhvervelse, tilegnelse eller anvendelse af gas, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt, samt forsøg herpå. Der straffes for forsætlige eller groft uagtsomme forhold. Ved forsætlige forhold kan der straffes med fængsel indtil 2 år.

§ 21. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 3, stk. 1, § 12, stk. 4, § 14, § 15, stk. 1, eller § 19, stk. 2-4,

3) undlader at efterkomme et efter § 16, stk. 2, meddelt påbud,

4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller

5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen i medfør af § 15, stk. 2, eller § 17.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 22. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Andre bestemmelser

§ 22. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Andre bestemmelser

§ 22 indeholder regler om administrative bødeforelæg og ransagning.

Bestemmelserne svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 23 og 24

Paragrafferne indeholder bestemmelser om momsnævnets kompetence og om klageadgang, som svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 25 og 26

Paragrafferne indeholder bestemmelser om eftergivelse og henstand, som svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 27

Paragraffen fastsætter, hvem der hæfter for afgiften. Bestemmelsen svarer til hæftelsesbestemmelsen i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 28

Paragraffen vedrører efterbetaling af afgift samt inddragelse af en virksomheds adgang til afgiftsfrit indkøb af gas, hvis afgiftsfritaget gas anvendes til et andet formål end det, hvortil den er bestemt. Bestemmelserne svarer til bestemmelser i en række andre punktafgiftslove, bl.a. mineralolieafgiftsloven.

Til § 29

Der foreslås en morarente på 1,3 pct. i månedlig rente og et gebyr på 65 kr. for rykkerskrivelser svarende til, hvad der gælder i de øvrige punktafgiftslove ved ikke rettidig betaling af afgift.

Til § 30

Bestemmelsen svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 31

Efter forslaget fastsættes tidspunktet for lovens ikrafttræden af skatteministeren. Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne skal foreligge, før loven kan sættes i kraft. Loven vil tidligst blive sat i kraft den 1. januar 1996.

Det foreslås dog, at skatteministeren kan bestemme, at lovens § 3, ifølge hvilken virksomheder, der indvinder, fremstiller eller afsætter afgiftspligtig gas, samt kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til loven skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder, skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser. I den bekendtgørelse, hvorved den samlede lov sættes i kraft, vil lovens generelle ikrafttræden senest blive fastsat til 1 måned efter registreringsbestemmelsens ikrafttræden. Med udtrykket »lovens ikrafttræden« i resten af § 31 tænkes der på lovens generelle ikrafttræden, ikke på ikrafttrædelsen af registreringsbestemmelserne.

Paragraffen indeholder desuden overgangsbestemmelser.

Efter 2. behandling den 30. maj 1995

Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse

§ 22. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Andre bestemmelser

§ 23. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af

1) spørgsmål om afgiftspligt efter § 1 og

2) klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 18, stk. 2, trufne afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1, omhandlede spørgsmål.

Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1, nævnte spørgsmål skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de i stk. 1, nr. 2, nævnte skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.

§ 23. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af

1) spørgsmål om afgiftspligt efter § 1, og

2) klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 18, stk. 2, trufne afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1, omhandlede spørgsmål.

Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1, nævnte spørgsmål skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de i stk. 1, nr. 2, nævnte skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.

§ 23. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af

1) spørgsmål om afgiftspligt efter § 1 og

2) klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 18, stk. 2, trufne afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1, omhandlede spørgsmål.

Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1, nævnte spørgsmål skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de i stk. 1, nr. 2, nævnte skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 23.

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 23.

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 23.

§ 25. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 25. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 25. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 26. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over afgørelser efter denne lov.

§ 26. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over afgørelser efter denne lov.

§ 26. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over afgørelser efter denne lov.

§ 27. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 27. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 27. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 28. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, skal betale afgift af gassen. Afgiften afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i godtgørelse efter § 9 eller § 10.

Stk. 2. Såfremt gas, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri gas. Virksomheden afkræves afgiften af den nævnte gas til betaling senest 14 dage efter påkrav.

§ 28. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, skal betale afgift af gassen. Afgiften afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i godtgørelse efter § 9 eller § 10.

Stk. 2. Såfremt gas, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri gas. Virksomheden afkræves afgiften af den nævnte gas til betaling senest 14 dage efter påkrav.

§ 28. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, skal betale afgift af gassen. Afgiften afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i godtgørelse efter § 9 eller § 10.

Stk. 2. Såfremt gas, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri gas. Virksomheden afkræves afgiften af den nævnte gas til betaling senest 14 dage efter påkrav.

§ 29. Betales afgift efter denne lov ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 2. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift efter denne lov.

§ 29. Betales afgift efter denne lov ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 2. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift efter denne lov.

§ 29. Betales afgift efter denne lov ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 2. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift efter denne lov.

§ 30. Med udlandet sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 30. Med udlandet sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 30. Med udlandet sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 31. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren. Skatteministeren kan bestemme, at § 3 skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på afgiftspligtig gas, der efter lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 3. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 4. I perioden fra lovens ikrafttræden til og med den 31. december 1997 udgør forhøjelsen af den fulde godtgørelse af afgiften i § 9, stk. 1, 88 øre pr. Nm3 gas.

§ 31. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren. Skatteministeren kan bestemme, at § 3 skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på afgiftspligtig gas, der efter lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 3. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

§ 31. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren. Skatteministeren kan bestemme, at § 3 skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på afgiftspligtig gas, der efter lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 3. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 4. I perioden fra lovens ikrafttræden til og med den 31. december 1997 udgør forhøjelsen af den fulde godtgørelse af afgiften i § 9, stk. 1, 88 øre pr. Nm3 gas.

§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet,

og som indregnes i elektricitetsprisen

H. C. Ørstedsværket

Svanemølleværket

Amagerværket

Avedøreværket

Kyndbyværket

Asnæsværket

Stigsnæsværket

Masnedøværket

Fynsværket

Enstedværket, inkl. Blok 3

Vestkraft, Esbjerg- og Herningværkerne

Midtkraft, Studstrup- og Århusværkerne

Randersværket

Nordjyllandsværket

Vendsysselværket

Skærbækværket

Østkraft, Rønneværket

Oprindeligt fremsat forslag

Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse

Bilag

Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet,

og som indregnes i elektricitetsprisen

H. C. Ørstedsværket

Svanemølleværket

Amagerværket

Avedøreværket

Kyndbyværket

Asnæsværket

Stignæsværket

Masnedøværket

Fynsværket

Enstedværket, incl. Blok 3

Vestkraft, Esbjerg- og Herningværkerne

Midtkraft, Studstrup- og Århusværkerne

Randersværket

Nordjyllandsværket

Vendsysselværket

Skærbækværket

Østkraft, Rønneværket

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en del af afgifts- og aftaleinitiativerne over for erhvervene på energiområdet. Der henvises til bemærkningerne i forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter (Ændring af reglerne for tilbagebetaling).

Ved dette lovforslag foreslås det, at der indføres afgift på naturgas. Samtidig med dette forslag er det endvidere foreslået at indføre CO2-afgift på naturgas.

Naturgas er i modsætning til andre fossile brændsler i dag fritaget for afgift. Naturgasselskaberne har imidlertid mulighed for at sælge gassen til en pris svarende til prisen på konkurrerende brændsler med afgift uden at miste markedsandele. Naturgassen sælges således til samme priser i dag, som den ville være solgt til, hvis der havde været afgift. Ved salg af gas til husholdninger m.v. i konkurrence med olie svarer merprisen til ca. 164 øre pr. Nm3 under henvisning til energiafgiften på olie og 22 øre pr. Nm3 vedrørende CO2-afgiften. Disse satser er omregnet ved bruttoenergiindholdet i olie og gas. Der er således ikke taget hensyn til, at energien i naturgassen typisk kan udnyttes bedre end i olie. Ved prisfastsættelsen tages der hensyn til, om kunden kunne have opnået godtgørelse af afgiften ved anvendelse af det alternative brændsel. Hvis det er tilfældet, sælges gassen med et prisnedslag svarende til den godtgørelse, der kunne opnås ved anvendelse af det alternative brændsel.

Blandt de initiativer, regeringen foreslår med henblik på at reducere miljøbelastningen fra anvendelse af energi, er forslag om, at erhvervenes forbrug af olie, kul og el til rumopvarmning efter en indfasningsperiode på tre år skal belastes med de samme afgiftssatser som de, der gælder for husholdningerne. Herudover foreslår regeringen en reduktion i erhvervenes muligheder for at få godtgjort CO2-afgift. Disse forslag vil muliggøre, at naturgasselskaberne vil kunne sætte priserne op over for erhvervskunder svarende til de nævnte afgiftsforhøjelser og godtgørelsesreduktioner for erhvervskunder. Herved øges indtjeningen i gasselskaberne. Sigtet med forslaget er alene at indføre afgifter, der vil kanalisere de ekstra indtægter for naturgasselskaberne over til statskassen.

Derimod forudsættes det, at naturgasselskaberne ikke vil sætte deres priser op under henvisning til afgiftsbelastningen på de konkurrerende brændsler som følge af det samtidig fremsatte lovforslag om afgift af svovl, bortset fra stigninger begrundet i de ekstra omkostninger, større eller nye naturgasleverancer måtte give anledning til.

Forslaget vil altså ikke i sig selv give anledning til, at der vil skulle opkræves højere priser på naturgas, idet afgiften ikke vil blive væltet over i højere priser netto efter afgiftsgodtgørelse. Afgiften må derfor modregnes i naturgaspriserne.

Provenumæssige konsekvenser

Naturgas sælges i konkurrence med andre brændsler, f.eks. olie og kul. Ved prisstigninger herunder prisstigninger forårsaget af afgiftsændringer vil de offentligt ejede naturgassælgere kunne forhøje deres priser, uden at naturgassens konkurrenceevne bringes i fare.

Regeringens forslag vil medføre, at nettopriserne på olie, og kul mv. anvendt til rumopvarmning i erhvervene vil blive forøget. Der er ved provenuoverslaget for rumopvarmningsforslaget lagt til grund, at naturgassælgerne vil øge deres priser svarende til nettoprisstigningerne på de konkurrerende brændsler. I visse tilfælde kan kontraktmæssige bindinger - i det mindste midlertidigt - være til hinder for, at priserne kan hæves. Det vurderes, at dette i al fald på lidt længere sigt alene vil gælde for mindre gasmængder. Forslaget om rumopvarmning vil således øge naturgasselskabernes muligheder for højere priser og dermed indtægter uden tab af markedsandele for naturgassen.

Ligeledes vil regeringens forslag om at reducere erhvervenes godtgørelser af CO2 afgiften for almindeligt procesenergiforbrug give muligheder for prisstigninger på naturgas. Det er lagt til grund, at naturgasselskaberne på samme måde og i samme omfang som ved introduktion af CO2 afgiften på erhverv i 1993 vil hæve priserne på gas solgt til erhvervsmæssige anvendelser.

Med hensyn til regeringens forslag om afgift på svovl vil dette også give muligheder for, at gasselskaberne kan hæve deres priser uden tab af markedsandele. Der er imidlertid her lagt til grund, at naturgasselskaberne ikke vil sætte deres priser op under henvisning til svovlafgiftsbelastningen på de konkurrerende brændsler bortset fra stigninger begrundet i de ekstra omkostninger, større eller nye naturgasleverancer måtte give anledning til.

De merindtægter for naturgasselskaberne, som følger af, at afgiftsbelastningen på rumopvarmning og almindelig procesenergi stiger, vil kunne skønnes til de i tabellen anførte beløb under forudsætning af uændret forbrug af energi i erhvervene

-------------------------------------------------------------------- 1996 1997 1998 1999 2000 -------------------------------------------------------------------- CO2 afgift ---------mill. kr.--------- Rumopvarmning - vedr. fjernvarmeleverancer 10 10 10 10 10 - andet end fjernvarme 30 30 30 30 30 Almindelig procesenergi 0 15 35 55 75 I alt CO2 afgift 40 55 75 95 115 Energiafgifter: Rumopvarmning - fjernvarme 40 85 130 130 130 - andet end fjernvarme 115 260 420 440 460 I alt energiafgifter 155 345 550 570 590 -------------------------------------------------------------------- Alt i alt 195 400 625 665 705 --------------------------------------------------------------------

Det er ved disse provenuoverslag forudsat, at der anvendes ca. 350 mill. m3 naturgas i år 2000 til rumopvarmning i erhvervene eller til fremstilling af fjernvarme, der anvendes til rumopvarmning i erhvervene, ved uændret mængdemæssigt forbrug. Det er lagt til grund, at der vil ske en fortsat fremgang i markedsandelen for naturgassen på dette marked. Ligeledes er det lagt til grund, at afsætningen af gas til anvendelse som almindelig procesenergi i erhvervene vil udgøre ca. 750 mill. m3 i 1996 stigende til 830 mill. m3 i år 2000 under forudsætning af uændret varmebehov.

Forslagene forventes at medføre en reduktion af energiforbruget på de afgiftsbelagte anvendelser. I følgende tabel er vist udviklingen i de ekstra indtægtsmuligheder for naturgasselskaberne, efter at der er taget hensyn til de forventede mængdereaktioner.

-------------------------------------------------------------------- 1996 1997 1998 1999 2000 -------------------------------------------------------------------- CO2 afgift ---------mill. kr.--------- Rumopvarmmning - vedr. fjernvarmeleverancer 10 10 10 10 10 - andet end fjernvarme 30 25 25 25 25 Almindelig procesenergi 0 15 35 55 70 I alt CO2 afgift 40 50 70 90 105 Energiafgifter: Rumopvarmning - fjernvarme 40 75 110 100 100 - andet end fjernvarme 115 240 370 350 345 I alt energiafgifter 155 315 480 450 445 -------------------------------------------------------------------- Alt i alt 195 365 550 540 550 --------------------------------------------------------------------

Efter mængdereaktion vil afsætningen af naturgas til rumopvarmning i erhvervene blive reduceret fra ca. 350 til ca. 275 mill. m3 naturgas.

Det foreslås, at disse mulige ekstraindtægter for naturgasselskaberne som følge af forslagene om rumopvarmning og stigninger i CO2 afgiftsbelastningen for almindelig procesenergi føres til statskassen ved at lade naturgas være omfattet af den egentlige CO2 afgift og ved at indføre en delvis energiafgift på naturgas på 1 øre pr. Nm3.

De mulige merindtægter for naturgasselskaberne er dog ikke så store, at de kan dække gasselskabernes omkostninger ved den fulde CO2 afgift i 1996 og 1997. Det vil imidlertid skabe unødige administrative omkostninger i erhvervene i forbindelse med beregningerne af CO2 afgiftsgodtgørelserne etc., hvis der alene blev indført delvis CO2 afgift i 1996 og 1997.

Det foreslås derfor, at naturgasselskaberne alene indbetaler en del af CO2 afgiften til staten i 1996 og 1997.

Det samlede resultat for naturgasselskaberne fremgår af følgende tabel

-------------------------------------------------------------------- 1996 1997 1998 1999 2000 -------------------------------------------------------------------- ---------mill. kr.--------- Mulige merindtægter som følge af rumvarmeafgift 195 350 515 485 480 Mulige merindtægter som følge af CO2 afgiftsforhøjelse for alm. procesenergi 0 15 35 55 70 Energiafgift til staten, 1 øre/Nm3 -25 -25 -25 -25 -25 Overvæltning heraf til erhverv, der kan få denne godtgjort af staten 10 10 10 10 10 CO2 afgift til staten, 22 øre/Nm3 -585 -595 -610 -620 -635 Overvæltning heraf til erhverv, der kan få denne godtgjort af staten 145 130 110 95 80 Netto -260 -115 35 0 -20 Nedslag i CO2 afgift indbetalt af gasselskaberne. 1996 40 pct. 245 1997 20 pct. 125 Netto -15 10 35 0 -20 --------------------------------------------------------------------

Det bemærkes, at de anførte merindtægter for naturgassælgerne som følge af rumopvarmningsforslaget og CO2 afgiftsforhøjelsen er beregnet under forudsætning af, at gasselskaberne øger deres priser svarende til prisstigningerne på konkurrerende brændsler på samme måde og i samme omfang, som gasselskaberne øgede deres priser ved introduktionen af CO2 afgiften for erhverv i 1993.

Uanset at de markedsmæssige betingelser herfor måtte være til stede, kan der i visse tilfælde være indgået bindende aftaler, der ikke umiddelbart kan opsiges, og hvor der ikke har været taget tilstrækkeligt forbehold over for afgiftsændringer mv. I det omfang sådanne kontrakter måtte være indgået og ikke umiddelbart kan opsiges, vil gasselskabernes merindtægter være mindre end anført. Der foreligger ikke umiddelbart tilgængelige oplysninger om omfanget af sådanne aftaler, der dog synes at være af begrænset betydning, jf. at der ikke synes at have været de store vanskeligheder ved at forhøje gaspriserne for erhvervskunderne i forbindelse med introduktion af CO2 afgiften over for erhvervskunderne. Man kan dog ikke udelukke, at sådanne kontrakter vil vise sig at være af et sådant omfang, at det mærkbart vil ændre på forudsætningerne for den tilstræbte neutralitet for gasselskabernes nettoindkomst som følge af de samlede initiativer. Såfremt dette måtte vise sig at være tilfældet, vil neutraliteten dog fortsat kunne opnås ved, at staten begrænser sine udtag af udbytte fra DONG. I givet fald vil regeringen tage initiativ til at reducere tilbageføringen af provenuet af CO2 afgiften på naturgas til erhvervene tilsvarende.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Dette forslag vil ikke i sig selv medføre andre nettopriser på naturgas end ellers. Forslaget har således alene konsekvenser for naturgassælgerne, hvor det er tilstræbt, at provenuet af afgiften, der indbetales til staten, og de mulige merindtægter som følge af de andre initiativer, neutraliserer hinanden.

Miljømæssige konsekvenser

Da forslaget ikke ændrer på de opkrævede nettopriser på naturgas, har forslaget ikke i sig selv miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er en del af det samlede kompleks af lovforslag om grønne afgifter, som i sin helhed notificeres for Europa-Kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler. Kommissionens godkendelse skal foreligge, før de notificerede lovforslag kan sættes i kraft.

Administrative konsekvenser

Der henvises til forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter (Ændring af reglerne for tilbagebetaling).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at der betales energiafgift af naturgas og bygas, der forbruges her i landet, dvs. inden for det danske toldområde. Der skal følgelig ikke betales afgift af gas, der leveres til udlandet. Der foreslås en afgiftssats på 1 øre pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ. Er brændværdien lavere eller højere, skal der foretages en forholdsmæssig regulering. Er brændværdien f.eks. 19,8 MJ pr. m3, skal der betales 0,5 øre i afgift pr. m3.

For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til at anvendes som motorbrændstof, foreslås dog en sats på 231 øre pr. Nm3. Satsen svarer til afgiftssatsen for gasolie og let dieselolie, der anvendes som motorbrændstof. Gas, der anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, foreslås afgiftsbelagt med satsen på 1 øre pr. Nm3.

Til § 2

Det foreslås, at afgiften betales af de virksomheder, der er registreret efter loven, svarende til hvad der gælder efter andre energiafgiftslove og punktafgiftslovene i øvrigt. Desuden foreslås det, at ikke-registrerede virksomheder m.v., der modtager afgiftspligtig gas fra udlandet til eget brug, betaler afgiften. Bestemmelsen er ikke aktuel i øjeblikket, men kan blive det i forbindelse med en øget liberalisering af naturgasmarkederne.

Til §§ 3 og 4

Virksomheder m.v., der indvinder, fremstiller eller afsætter afgiftspligtig gas, er efter forslaget forpligtet til at lade sig registrere hos de statslige told- og skattemyndigheder. Dette indebærer, at bl.a. Dansk Naturgas A/S, de fem regionale naturgasselskaber, Københavns og Frederiksberg kommuner og bygasværkerne skal registreres efter loven. Desuden foreslås det, at de kraftværker og kraftvarmeværker, der er omfattet af bilaget til loven, skal have pligt til at lade sig registrere efter loven.

Registreringen medfører, at virksomheden kan modtage gas fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, uden at der skal betales afgift i forbindelse med tilførslen. Afgiften forfalder først, når gassen leveres i henhold til faktura til en ikke-registreret virksomhed eller forbruger, eller når den forbruges i virksomheden.

Til § 5

Det foreslås, at den afgiftspligtige periode er måneden.

Til §§ 6 og 7

Afgiften skal betales af den mængde gas, som de registrerede virksomheder leverer og udskriver faktura for i løbet af afgiftsperioden. Der skal desuden betales afgift af den mængde gas, som virksomheden selv forbruger, i det omfang forbruget ikke er tilbagebetalingsberettiget.

I den afgiftspligtige mængde kan der foretages fradrag for gasleverancer til andre registrerede virksomheder og til udlandet samt for gas, der er afgiftsfritaget.

Til § 8

Det foreslås, at diplomatiske repræsentationer m.v. fritages for afgift svarende til, hvad der gælder for alle andre punktafgifter, samt at gas til anden teknisk brug end motordrift afgiftsfritages.

Desuden foreslås det, at gas, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, fritages for afgift, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet. Den foreslåede fritagelse svarer til fritagelser i mineralolieafgiftsloven og kulafgiftsloven. Som i det samtidigt hermed fremsatte forslag om ændring af bl.a. mineralolieafgiftsloven foreslås det, at der fastsættes en regel for fordelingen af brændselforbruget mellem varme og elproduktion i decentrale og industrielle kraftvarmeværker direkte i loven.

Brændsel til elfremstilling er fritaget for afgift, hvilket modsvares af, at der betales afgift af elektriciteten. Brændsel til varmefremstillingen er derimod afgiftsbelagt. De foreslåede regler sikrer, at der sker en rimelig fordeling af den del af brændslet, som henregnes til henholdsvis el- og varmefremstilling.

De decentrale og industrielle kraftvarmeværker kan efter forslaget vælge mellem to principper

a) En fordeling af brændslet til henholdsvis varme- og elproduktion i forhold til de faktisk fremstillede mængder.

b) En fordeling, der baseres på den fremstillede mængde elektricitet.

Model a) vil give den mest retvisende fordeling, men kræver måling af såvel den fremstillede mængde el som varme. Model b) foreslås udformet som et simplere alternativ, men med en omregningsfaktor så høj, at den kun er attraktiv, hvis måleomkostningerne er relativt høje.

For de centrale kraftvarmeværker foreslås en fordelingsregel svarende til den hidtidige regel i mineralolieafgiftsloven og kulafgiftsloven.

Til § 9

Efter forslaget ydes der fuld godtgørelse forhøjet med 33 øre pr. Nm3 af afgiften af afgiftspligtig gas, der anvendes i rutebiler. Godtgørelsen svarer til afgiftsgodtgørelsen for ultralet dieselolie i mineralolieafgiftsloven omregnet efter energiindhold.

Til §§ 10 og 11

Efter forslagets § 10 skal momspligtige virksomheder have ret til tilbagebetaling af afgiften af naturgas og bygas efter tilsvarende regler, som gælder for tilbagebetaling af energiafgiften af mineralolieprodukter og af kul. Dette indebærer for det første, at der kan ske tilbagebetaling i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms for gas og varme, samt at afgiften af gas, der anvendes som motorbrændstof, ikke tilbagebetales. Der ydes dog afgiftsgodtgørelse, når gas anvendes som motorbrændstof til andet end registrerede motorkøretøjer inden for landbrug, gartneri m.v.

Det foreslås dernæst, at hovedprincippet for tilbagebetalingen af energiafgiften bliver, at kun afgiften af gas, som ikke direkte eller indirekte er anvendt til fremstilling af varme bestemt for videresalg, rumopvarmning eller fremstilling af varmt vand, tilbagebetales. Gassen betragtes som direkte anvendt i de tilfælde, hvor der udelukkende produceres fjernvarme, rumvarme og varmt vand, mens der med indirekte anvendelse menes i samproduktion med andre varer eller tjenester.

Der kan dog fortsat ydes tilbagebetaling for egentlig procesvarme, ligesom det foreslås, at procesanlægs direkte bidrag til lokaleopvarmning ikke i sig selv afskærer virksomheden fra tilbagebetaling.

Undtagelsen er i stk. 5 opdelt i 4 dele

For det første foreslås det, at afgiften af varmt vand kan tilbagebetales, når vandet bruges til fremstilling af varer, som videresælges. Vandet skal være anvendt som en del af selve forarbejdningen af varen, hvilket indebærer, at afgiften tilbagebetales af det varme vand, som er medgået til skoldning af grise, men ikke af det, som er anvendt til rengøring af slagteriet. I det omfang forarbejdningen består i vask o.lign., er det en betingelse, at vasken m.v. foregår på særlige anlæg. I nr. 1 fastslås det samtidig, at det forhold, at en proces afgiver varme til omgivelserne, ikke betragtes som en indirekte opvarmning af rummet, dog begrænses tilbagebetalingen i det omfang, der installeres særlige anlæg med det formål at udnytte procesvarmen som rumvarme, jf. stk. 6. F.eks. får et støberi tilbagebetaling, selv om smelteovnen direkte afgiver varme til omgivelserne. Da hoteller, kantiner, restauranter og detailudsalgsbutikker stort set kun anvender gas til rumopvarmning, foreslås det af administrative årsager at afskære disse områder fra tilbagebetalingen. Det samme gør sig gældende for anvendelse af gas i komfurer og kogeplader.

For det andet foreslås det i stk. 5, nr. 2, at ligestille de former for opvarmning af rum, som i udpræget grad har karakter af procesopvarmning, med anden varme, som der ydes tilbagebetaling for. Afgrænsningen over for almindelig rumvarme består i, at rummet skal være særligt indrettet til forarbejdning af varer, der skal opvarmes, og rummets driftstemperatur skal være mindst 45IC. Visse rum anvendes både som male- og tørrekabiner. Når rummet anvendes som malekabine, vil temperaturen typisk være under 45IC. Det foreslås, at forbruget af varme i disse rum berettiger til tilbagebetaling, såfremt rummet har en driftstemperatur på 45IC, når det anvendes som tørrekabine.

For det tredje foreslås det, at der under alle omstændigheder er adgang til tilbagebetaling for de processer, som er omfattet af listen over særligt energiintensive processer i CO2-afgiftsloven, f.eks. drivhuse. Herudover friholdes opvarmning af staldbygninger og forbruget af varmt vand i disse.

Endelig foreslås det i nr. 4, at når samme anlæg forsyner virksomheder med både rumvarme og procesvarme, kan der ske en forholdsmæssig tilbagebetaling, hvis virksomheden installerer de nødvendige målere.

I stk. 6 foreslås det dog, at i det omfang procesvarmen efterfølgende sælges som fjernvarme eller udnyttes i radiatorer eller lignende, nedsættes tilbagebetalingerne med et beløb, som svarer til den afgift, der skulle være betalt, såfremt varmen var blevet fremstillet direkte med henblik på rumopvarmning, dvs. 42,5 kr. pr. GJ varme. Sælges varmen til f.eks. et fjernvarmenet, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af vederlaget for varmeleverancen. Ved det samlede vederlag forstås såvel vederlag, som afregnes i forhold til den leverede mængde varme, som faste bidrag.

Bestemmelsen i stk. 7 har til formål at sikre, at overskudsvarme produceret på grundlag af naturgas afgiftsmæssigt ligestilles med overskudsvarme produceret på grundlag af kul, olie og elektricitet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget om ændring af bl.a. mineralolieafgiftsloven (rumvarme).

Det foreslås samtidigt i stk. 8 at ligestille nedsættelsen af tilbagebetalingen med en egentlig afgift, så momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt nedsættelsen i samme omfang, som afgiften godtgøres af en tilsvarende leverance fra et fjernvarmeværk.

Til § 12

Efter forslaget opgøres tilbagebetalingsbeløbet for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter momsloven. Tilbagebetalingen sker ved, at der modregnes i afgiftstilsvaret efter momsloven, dog således at tilbagebetalingsbeløbet udbetales til virksomheden efter reglerne i momslovens § 63, i det omfang der ikke kan ske modregning. Den foreslåede tilbagebetalingsordning svarer til ordningen i de gældende energiafgiftslove.

Til § 13

Det foreslås, at ikke-registrerede modtagere af afgiftspligtig gas fra udlandet betaler afgift ved modtagelsen af gassen. Bestemmelsen er ikke aktuel i øjeblikket, men kunne blive det, efterhånden som der sker en liberalisering af naturgasmarkederne. Efter forslaget fastsætter skatteministeren de nærmere regler for afregningen af afgiften.

Det foreslås desuden, at der ikke betales afgift af gas, der medbringes fra udlandet i køretøjers normale brændstoftanke samt i specialcontaineres normale tanke.

Til § 14

Registrerede virksomheder skal føre regnskab med tilgang, afsætning og forbrug i virksomheden af afgiftspligtig gas. Paragraffen indeholder desuden bestemmelser med krav til oplysningerne på fakturaen og opbevaring af regnskabsmateriale.

Til §§ 15 - 17

Efter forslaget skal registrerede virksomheder efter hver afgiftsperiode på en måned og senest den 15. i den følgende måned angive den afgiftspligtige mængde gas og indbetale den forfaldne afgift til de statslige told- og skattemyndigheder. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge virksomheder m.v., der ikke overholder betalingsfristerne, en kortere angivelsesperiode og betalingsfrist end normalt.

Hvis angivelsen af den afgiftspligtige mængde gas ikke indsendes rettidigt, eller hvis forfalden afgift ikke betales senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, vil virksomhedens registrering kunne inddrages, indtil der er henholdsvis angivet eller betalt afgift. Hvis afgiftsperioden eller betalingsfristen er forkortet efter lovforslagets § 16, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb, dvs. uden at virksomheden er blevet rykket for betaling inden.

De foreslåede regler svarer til afregningsreglerne for registrerede virksomheder i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 18

Ved afgivelse af urigtig angivelse afkræves virksomheden et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der tale om forsæt eller grov uagtsomhed, kan der desuden straffes efter lovens straffebestemmelser. Hvis størrelsen af det afgiftsbeløb, der skal betales, ikke kan opgøres på grundlag af regnskaberne, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse. Ansættelsen kan påklages til momsnævnet. Bestemmelserne svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 19 og 20

De statslige told- og skattemyndigheder kan ifølge forslaget uden retskendelse foretage eftersyn i de virksomheder, der er omfattet af loven. Forretningsbøger og regnskabsmateriale m.v. kan kræves indsendt til de statslige told- og skattemyndigheder, og erhvervsdrivende skal på begæring oplyse om deres indkøb af afgiftspligtig gas. Bestemmelserne svarer til kontrolbestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 21 og 22

Bilag

Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet,

og som indregnes i elektricitetsprisen

H. C. Ørstedsværket

Svanemølleværket

Amagerværket

Avedøreværket

Kyndbyværket

Asnæsværket

Stigsnæsværket

Masnedøværket

Fynsværket

Enstedværket, inkl. Blok 3

Vestkraft, Esbjerg- og Herningværkerne

Midtkraft, Studstrup- og Århusværkerne

Randersværket

Nordjyllandsværket

Vendsysselværket

Skærbækværket

Østkraft, Rønneværket

Tillægsbetænkningen

Af skatteministeren

Til § 10 1) Efter stk. 8 indsættes som nye stykker

»Stk. 01. For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 5, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 7 eller 8, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 02. Energiindholdet i den i stk. 01 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 7. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 01, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 01, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.«

2) I stk. 9 ændres »og 5« til: », 5 og 6«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget har til formål at præcisere reglerne for overskudsvarme baseret på varm procesluft.

Udgangspunktet er, at direkte varmeafgivelse fra procesanlæg til de omkringliggende omgivelser ikke har nogen afgiftsmæssig konsekvens.

Er der derimod gjort en aktiv indsats for at udnytte varmen i form af dertil indrettede installationer, er udgangspunktet, at den udnyttede overskudsvarme belægges med energiafgift.

Rent måleteknisk er det imidlertid vanskeligere at opgøre energiindholdet i luft end i væsker. Der foreslås derfor særlige regler for overskudsvarme, som er baseret på varm procesluft. Ændringsforslaget er resultatet af en afvejning mellem ønsket om fuldstændig ligestilling mellem luft- og væskebaseret overskudsvarme og de nævnte måletekniske problemer. Selv om der foreslås en relativ lempelig behandling af den luftbaserede overskudsvarme, forventes der af tekniske årsager ikke konverteringer fra væske- til luftbaserede anlæg, men skulle dette vise sig at være tilfældet, vil regeringen være indstillet på at stramme de her foreslåede regler.

For varm procesluft, der bruges direkte til opvarmning, er det ved ændringsforslaget præciseret, at når der er tale om nyttiggørelse inden for samme rum, som varmen dannes i, bliver der ikke tale om rumvarmeafgift, uanset hvilke installationer der er taget i brug. Dette gælder også, når den varme luft anvendes til at opvarme luft til brug for det samme rum i f.eks. en varmeveksler, hvor procesluften opvarmer frisk luft.

Opvarmer den varme luft en væske, bliver overskudsvarmen dog omfattet af rumvarmeafgift, selv om overskudsvarmen nyttiggøres i samme rum. Det gælder de tilfælde, hvor overskudsvarmen føres i rør- og radiatorsystemer til opvarmning i selve rummet og i andre rum. Det skal dog ikke gælde de tilfælde, hvor varmen genindvindes f.eks. gennem et ventillationssystem, som er baseret på, at luften opvarmer væske. Efter ændringsforslaget er de tilfælde, hvor der er tale om genindvinding af varme inden for samme rum, friholdt for rumvarmeafgift, uanset om genindvindingen foretages gennem luft- eller væskebaserede systemer.

Er der derimod gjort en aktiv indsats for at udnytte den varme procesluft i andre rum, f.eks. i form af en rørføring, bliver den luftbaserede overskudsvarme omfattet af rumvarmeafgift på samme måde som væskebaseret overskudsvarme.

Da det som nævnt kan være vanskeligt at opgøre energiindholdet i luft, er det foreslået, at beregningen kan ske på grundlag af energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum. Anvendes f.eks. en ventilator til at puste varm luft ind i et ventilationssystem, som opvarmer virksomhedens øvrige lokaler, kan mængden af overskudsvarme opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug. Energiindholdet kan dog også opgøres ved konkret måling af den varme luft, i det omfang det er muligt.

Udnyttes procesluften ved en varmeveksler, så der er en ventilator, som puster/suger procesluften ud, og en anden, som transporterer den friske luft ind, er det alene elforbruget til den ventilator, som transporterer den friske luft ind, der skal anvendes som beregningsgrundlag.

Genvinding af rumvarme er generelt ikke omfattet af overskudsvarmereglerne, idet der typisk vil være betalt rumvarmeafgift af selve opvarmningen. I de tilfælde, hvor der indvindes varme fra rum, som opvarmes ved at processen direkte afgiver varme, skal der betales afgift af den varme, som indvindes.

Er rummet også opvarmet med f.eks. varme fra et oliefyr, kan denne mængde varme modregnes i den rumvarmeafgift, der beregnes af den genindvundne varme. Det skyldes, at varmen ikke skal belægges med rumvarmeafgift to gange. Da nedsættelsen af tilbagebetalingen i forbindelse med overskudsvarme er ligestillet med en egentlig afgift, vil opvarmning med afgiftsberigtiget overskudsvarme være ligestillet med opvarmning med f.eks. et oliefyr. Herved skal der aldrig ske nedsættelse i forbindelse med varmegenindvinding til samme rum, idet den udvundne mængde varme vil være lig den tilførte, og den tilførte varme kan modregnes i den indvundne varme.

Princippet for behandlingen af indvunden rumvarme kan illustreres ved følgende eksempel

I et støberi er der i forbindelse med udluftningen monteret et varmegenindvindingsanlæg i form af en varmeveksler, hvor procesluften opvarmer frisk luft. Varmen forbruges i administrationsbygningen. For at sende luften gennem anlægget og over til admininstrationsbygningen bruger ventilatoren 250 GJ årligt. Virksomheden har valgt ikke at måle opvarmningen af luften direkte og fastsætter derfor den udnyttede varme til 500 GJ. Støbelokalet opvarmes også med et oliefyr. I radiatorerne afsættes årligt 100 GJ. Grundlaget for nedsættelsen af tilbagebetalingen bliver her 400 GJ. Havde varmeforbruget i radiatorerne været over 500 GJ, var grundlaget blevet 0.

Til nr. 2 Den foreslåede ændring er en konsekvens af indsættelsen af det ny § 10, stk. 6, om betaling af en afgift pr. m2, jf. ændringsforslag nr. 3 i udvalgets betænkning over lovforslaget.

Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse

Ingen

Nr LSF 211

Forslag til Lov om afgift af naturgas og bygas

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 6. april 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. juni 1995

Lov nr. 419 af 14/06/1995