1994 LSF 207 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL ENERGIBESPARELSER I ERHVERVSVIRKSOMHEDER (ENERGIEFFEKTIVISERINGER M.V.)

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I lovens titel indsættes efter »energibesparelser«: »m.v.«.

Lov om statstilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder

2. § 1 affattes således

» § 1. Der kan gives statstilskud til foranstaltninger og aktiviteter, der

1) medfører bedre energiudnyttelse eller energibesparelser, herunder reduktioner i kuldioxid- og svovldioxidemissioner, i erhvervsvirksomheder eller

2) fremmer erhvervsvirksomheders omstilling til mere energieffektive teknologier og produktionsmetoder.«.

§ 1

I lov nr. 2 af 3. januar 1992 om statstilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder, som ændret ved § 2 i lov nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende ændringer

1. I lovens titel indsættes efter »energibesparelser«: »m.v.«

2. § 1 affattes således

Ȥ 1. Der kan gives statstilskud til foranstaltninger og aktiviteter, der

1) medfører bedre energiudnyttelse eller energibesparelser, herunder reduktioner i kuldioxid- og svovldioxidemissioner, i erhvervsvirksomheder eller

2) fremmer erhvervsvirksomheders omstilling til mere energieffektive teknologier og produktionsmetoder.«

3. § 2, stk. 1 og 2, affattes således

»Tilskud kan ydes til

1) gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger i erhvervsvirksomheder,

2) gennemførelse af energisyn samt anden rådgivning m.v.,

3) udarbejdelse af standardløsninger, brancheenergianalyser og anden kortlægning af energieffektiviseringspotentialer,

4) udbredelse af udstyr eller komponenter, der er særlig energieffektive,

5) udviklings-, forsøgs- og demonstrationsprojekter m.v. samt

6) informationsaktiviteter, kampagner, uddannelse og brug af energirådgivere og -medarbejdere, m.v.

Stk. 2. Tilskud til projekter vedrørende gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger og til gennemførelse af energisyn kan ydes til de erhvervsvirksomheder, der ejer, driver eller bruger de omfattede anlæg.«

4. § 2, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Forsyningsvirksomheder, virksomheder, der ikke kan betragtes som egentlige erhvervsvirksomheder, og virksomheder, der ikke modtager tilbagebetaling efter § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, kan ikke opnå tilskud.«

5. § 3, stk. 1 og 2, affattes således

»Tilskud til projekter vedrørende gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger kan ydes med indtil 30 pct. af investeringsomkostningerne og udgifterne vedrørende rådgivning, projektering og konsulentbistand m.v. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler om størrelsen af tilskud til de øvrige i § 2, stk. 1, nævnte foranstaltninger og aktiviteter. De tilskudsberettigede udgifter opgøres med fradrag af merværdiafgift. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at udgifter opgøres inklusive merværdiafgift.

Stk. 2. Ved tilskudsudbetalinger foretaget af Energistyrelsen kan der ikke udbetales tilskud på mindre end 10.000 kr.«

6. I § 3, stk. 4, indsættes efter »lovgivning«: », medmindre Energistyrelsen særligt tillader dette«.

7. § 4, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Energistyrelsen udbetaler tilskud efter ansøgning på grundlag af dokumentation af de udgifter, der er forbundet med aktiviteterne. Energistyrelsen kan stille krav om, at der skal foreligge et revideret regnskab. Tilskud kan ikke udbetales med større beløb end anført i tilsagnet.«

8. § 4, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Ydelse af tilskud kan betinges af vilkår om, at tilskudsmodtageren afgiver rapport om de energimæssige konsekvenser af støttede foranstaltninger.«

9. § 6, stk. 1, affattes således

»Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens gennemførelse, herunder om afgrænsningen af tilskudsberettigede foranstaltninger og aktiviteter, om udgifter, rentabilitetskrav, energisyn, tilskudsberettigelse, tilskuddets størrelse, beregning og udbetaling, tidsfrister efter § 4, stk. 4, m.v.«

10. I § 6, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

11. I § 7 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Energistyrelsen kan opdele de årlige tilsagnsrammer mellem forskellige støttekategorier.«

§ 1

I lov nr. 2 af 3. januar 1992 om statstilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder som ændret ved § 2 i lov nr. 284 af 27. april 1994 foretages følgende ændringer

1. I lovens titel indsættes efter »energibesparelser«: »m.v.«.

2. § 1 affattes således

» § 1. Der kan gives statstilskud til foranstaltninger og aktiviteter, der

1) medfører bedre energiudnyttelse eller energibesparelser, herunder reduktioner i kuldioxid- og svovldioxidemissioner, i erhvervsvirksomheder eller

2) fremmer erhvervsvirksomheders omstilling til mere energieffektive teknologier og produktionsmetoder.«.

3. § 2, stk. 1 og 2, affattes således

»Tilskud kan ydes til

1) gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger i erhvervsvirksomheder,

2) gennemførelse af energisyn samt anden rådgivning m.v.,

3) udarbejdelse af standardløsninger, brancheenergianalyser og anden kortlægning af energieffektiviseringspotentialer,

4) udbredelse af udstyr eller komponenter, der er særligt energieffektive,

5) udviklings-, forsøgs- og demonstrationsprojekter m.v. samt

6) informationsaktiviteter, kampagner, uddannelse og brug af energirådgivere og -medarbejdere, m.v.

Stk. 2. Tilskud til projekter vedrørende gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger og til gennemførelse af energisyn kan ydes til de erhvervsvirksomheder, der ejer, driver eller bruger de omfattede anlæg.«.

4. § 2, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Forsyningsvirksomheder, virksomheder, der ikke kan betragtes som egentlige erhvervsvirksomheder, og virksomheder, der ikke modtager tilbagebetaling efter § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, kan ikke opnå tilskud.«.

5. § 3, stk. 1 og 2, affattes således

»Tilskud til projekter vedrørende gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger kan ydes med indtil 30 pct. af investeringsomkostningerne og udgifterne vedrørende rådgivning, projektering og konsulentbistand m.v. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler om størrelsen af tilskud til de øvrige i § 2, stk. 1, nævnte foranstaltninger og aktiviteter. De tilskudsberettigede udgifter opgøres med fradrag af merværdiafgift. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at udgifter opgøres inklusive merværdiafgift.

Stk. 2. Ved tilskudsudbetalinger foretaget af Energistyrelsen kan der ikke udbetales tilskud på mindre end 10.000 kr.«.

6. I § 3, stk. 4, indsættes efter »lovgivning«: », medmindre Energistyrelsen særligt tillader dette«.

7. § 4, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Energistyrelsen udbetaler tilskud efter ansøgning på grundlag af dokumentation af de udgifter, der er forbundet med aktiviteterne. Energistyrelsen kan stille krav om, at der skal foreligge et revideret regnskab. Tilskud kan ikke udbetales med større beløb end anført i tilsagnet.«.

8. § 4, stk. 6, affattes således

» Stk. 6. Ydelse af tilskud kan betinges af vilkår om, at tilskudsmodtageren afgiver rapport om de energimæssige konsekvenser af støttede foranstaltninger.«.

9. § 6, stk. 1, affattes således

»Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens gennemførelse, herunder om afgrænsningen af tilskudsberettigede foranstaltninger og aktiviteter, om udgifter, rentabilitetskrav, energisyn, tilskudsberettigelse, tilskuddets størrelse, beregning og udbetaling, tidsfrister efter § 4, stk. 4., m.v.«.

10. I § 6, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«.

11. I § 7 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Energistyrelsen kan opdele de årlige tilsagnsrammer mellem forskellige støttekategorier.«.

§ 1. Der kan gives statstilskud til foranstaltninger, der medfører bedre energiudnyttelse eller energibesparelser i erhvervsvirksomheder.

3. § 2, stk. 1 og 2, affattes således

»Tilskud kan ydes til

1) gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger i erhvervsvirksomheder,

2) gennemførelse af energisyn samt anden rådgivning m.v.,

3) udarbejdelse af standardløsninger, brancheenergianalyser og anden kortlægning af energieffektiviseringspotentialer,

4) udbredelse af udstyr eller komponenter, der er særligt energieffektive,

5) udviklings-, forsøgs- og demonstrationsprojekter m.v. samt

6) informationsaktiviteter, kampagner, uddannelse og brug af energirådgivere og -medarbejdere, m.v.

Stk. 2. Tilskud til projekter vedrørende gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger og til gennemførelse af energisyn kan ydes til de erhvervsvirksomheder, der ejer, driver eller bruger de omfattede anlæg.«.

4. § 2, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Forsyningsvirksomheder, virksomheder, der ikke kan betragtes som egentlige erhvervsvirksomheder, og virksomheder, der ikke modtager tilbagebetaling efter § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, kan ikke opnå tilskud.«.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om statstilskud til energibesparelser i

erhvervsvirksomheder

Folketingsåret 1991-92

Sp. 1562, 2084, 4342, 4886,

A 2053, B 183, C 297.

Loven stadfæstet 3. januar 1992

(Lovtidende nr. 2).

Folketingsåret 1993-94

Sp. 6311, 7092, 8955, 9644,

A 6999, B 825, C 753.

Loven stadfæstet 27. april 1994

(Lovtidende nr. 284).

§ 2

Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, dog tidligst til den 1. januar 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, dog tidligst den 1. januar 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en del af afgifts- og aftaleinitiativerne over for erhvervene på energiområdet. Der henvises til bemærkningerne i forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (ændring af reglerne for tilbagebetaling).

Ved lovforslaget udvides tilskudsordningen efter lov nr. 2 af 3. januar 1992 om statstilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder. Lov nr. 2 blev vedtaget som led i indførelse af et samlet lovkompleks til begrænsning af kuldioxidemissionen i forbindelse med indførelsen af kuldioxidafgift i Danmark. Der er hidtil blevet afsat tilsagnsrammer på knap 200 mio. kr. årligt til tilskudsordningen, og disse tilskudsmidler har været stærkt efterspurgt til gennemførelse af projekter om energibesparelser og energieffektivisering i erhvervslivet.

Lovændringen skal sammen med forøgede bevillinger til tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer medvirke til at fremme erhvervsvirksomheders omstilling til mere energieffektive teknologier og produktionsformer. Lovforslaget retter sig mod den energirelaterede forurening og tager dermed sigte på at reducere det bidrag af kuldioxid (CO2) og svovldioxid (SO2), der i det samlede stofkredsløb emitteres på grund af erhvervslivets energiforbrug til processer og hjælpeteknologier.

Direkte energibesparelser i processer og hjælpeteknologier vil fortsat have en meget høj prioritet, men brændselsomlægninger fra meget CO2- og SO2-holdige brændsler til renere energikilder bliver tillagt større betydning end hidtil. Samtidig målrettes tilskudsmidlerne, så der i højere grad gives tilskud til erhvervslivets energieffektivisering af fremstillingsprocesser og hjælpeteknologier.

Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslaget om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, hvorefter visse erhvervsvirksomheder kan indgå aftaler med Energistyrelsen om at øge energieffektiviteten i virksomheden og derved opnå tilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift. Til opfølgning af sådanne aftaler kan en del af tilskudsmidlerne i den udvidede ordning anvendes til at støtte de investeringer, der er nødvendige i virksomheden for at sikre den øgede energieffektivitet.

I sammenligning med den nugældende ordning lægges der større vægt på reduktion af SO2-udledningen, hvilket i særlig grad vil kunne understøtte energieffektiviseringer i virksomheder, der ligger uden for naturgasnettet.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Ordningens beløbsrammer fastsættes på de årlige finanslove. Ud over den nuværende bevilling med en tilsagnsramme på knap 200 mio. kr. årligt til energibesparelser i erhvervsvirksomheder forventes der i finansårene 1996-99 afsat yderligere 1.800 mio. kr. i alt til den udvidede tilskudsordning.

En ikke udnyttet del af tilsagns- og/eller udbetalingsrammen kan overføres til følgende år. Annullerede tilsagn og tilskud, der tilbagebetales i henhold til gældende bestemmelser, giver i følgende finansår adgang til afgivelse af nye tilsagn om tilskud samt udbetaling heraf.

Energistyrelsen varetager den overordnede tilrettelæggelse og administration af tilskudsordningen samt konkret tilsagnsgivning. Det overvejes dog at udlægge dele af tilskudsadministrationen til eksterne parter, f.eks. kommunale eller amtskommunale myndigheder, større uafhængige rådgivende institutioner eller lign.

Med den stærkt forøgede tilsagns- og udbetalingsramme må der forudses et tilsvarende øget behov for ressourcer både til den overordnede styring af ordningen og til den konkrete tilskudsadministration.

Energistyrelsen skønner, at ordningens administration i perioden 1996-2000 i alt omfatter 10 årsværk i Energistyrelsen svarende til 5 mio. kr., heraf 3,2 mio. kr. i lønsum og 1,8 mio. kr. til øvrig drift. Herudover vil det i overensstemmelse med den hidtidige praksis og som hjemlet på de årlige finanslove være nødvendigt at anvende tilskudsmidler til forberedelse af administrationsgrundlaget, til udvikling, etablering og drift af et administrativt edb-system, øvrige driftsudgifter, dataindsamling, evaluering af ordningen samt til initiativer, der kan fremme ordningens formål.

For så vidt angår udgifter i 1995 til forberedelse af administrationen af de øgede bevillinger fra 1996 og frem vil de nødvendige personale- og driftsmæssige ressourcer blive søgt tilvejebragt inden for den på finansloven for 1995 optagne bevilling vedrørende ordningen. Det vil ske ved forelæggelse af et aktstykke i Finansudvalget umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse. Den endelige udmøntning af de økonomiske og administrative konsekvenser vil ske på finansloven for 1996.

Forslaget vil kun få kommunaløkonomiske konsekvenser, hvis der bliver truffet beslutning om at henlægge dele af tilskudsadministrationen til kommunale eller amtskommunale myndigheder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget påfører ikke erhvervslivet omkostninger eller forpligtelser, men stiller tilskudsmidler til rådighed for virksomheder, der ønsker at fremme energibesparende og renere produktionsformer. Lovforslaget skønnes derfor at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

På grundlag af erfaringerne fra den nuværende tilskudsordning skønnes det, at ordningen medfører en reduktion af CO2-emissionerne svarende til 0,5 kg CO2 pr. tilskuds-kr. ud over, hvad der ellers ville have fundet sted i kraft af den tekniske udvikling, andre politiske virkemidler m.v.

Der henvises til bemærkningerne om de miljøtekniske virkninger af den samlede lovforslagspakke i det samtidige lovforslag om ændring af kuldioxidafgiftsloven. Sammenlagt med afgifterne og de aftaler, der indgås med virksomheder om energieffektiviseringer, forventes den forøgede bevilling til energieffektiviserende foranstaltninger og aktiviteter at medføre en miljømæssig effekt svarende til en reduktion af CO2-emissionerne med 2,6 pct. i år 2005.

Forholdet til EU-retten

Lov nr. 2 af 3. januar 1992 om statstilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder blev notificeret og godkendt af Europa-Kommissionen efter reglerne i EF-traktatens art. 92-94 om statsstøtte.

Forslaget om lovændringen er en del af det samlede kompleks af lovforslag om grønne afgifter, som i sin helhed notificeres for Kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler. Kommissionens godkendelse skal foreligge, før de notificerede lovforslag kan træde i kraft.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af, at tilskudsordningens sigte udvides til at omfatte energieffektiviseringer i bredere omfang.

Til nr. 2

Ændringsforslaget giver tilskudsordningen et bredere formål, idet der fremover vil kunne ydes tilskud til projekter, der fremmer omstillingen til mere energieffektive teknologier og produktionsformer. Hidtil har ordningen primært sigtet på konkrete projekter om gennemførelse af energibesparelser og bedre energiudnyttelse.

Der vil både kunne ydes tilskud til projekter, der direkte medfører energibesparelser, og projekter, der f.eks. gennem brændselsomlægninger medfører reduktioner i emissionen af CO2, SO2 eller NOx (kvælstofilter).

Ved vurderingen af, om projekter er støtteegnede, vil der primært blive lagt vægt på, om projekterne giver besparelser i energiforbrug og reduktioner af forurenende emissioner fra de faste anlæg i den enkelte erhvervsvirksomhed, men også projektets miljømæssige indvirkning på det samlede kredsløb fra råstof over produktion, arbejdsmiljø, transport og forbrug til affaldsbortskaffelse vil kunne inddrages i de energimæssige vurderinger.

Til nr. 3

Ifølge lovforslaget vil der fremover kunne ydes tilskud til et udvidet aktivitetsområde i forhold til den nuværende ordning.

Med stk. 1, nr. 1, udgår den hidtidige opdeling mellem større og mindre projekter, så der kan søges tilskud også til mindre projekter om gennemførelse af energieffektiviseringer, der ikke er baseret på en standardløsning, men f.eks. i stedet er dokumenteret af en registreret konsulent. Såfremt der på et område forligger en standardløsning, vil der normalt kun kunne ydes tilskud på grundlag af denne.

Dette vil blive fastsat i de nærmere regler for projekter om gennemførelse af energieffektiviseringer, der fastsættes jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Der kan efter stk. 1, nr. 2, ydes tilskud til konkret rådgivning og undersøgelser, der fremmer erhvervenes omstilling til mere energi- og miljøvenlige produktionsformer. Energisyn vil kunne støttes, evt. i kombination med en samtidig miljøvurdering af den enkelte virksomhed. Tilskud hertil tænkes anvendt til virksomheder, der ikke indgår aftaler om energieffektivisering. Der vil normalt ikke kunne anvendes tilskudsmidler til udredningsarbejde, der skal udføres af virksomheder og brancher, som har indgået aftale om at øge energieffektiviteten med henblik på opnåelse af tilskud til dækning af udgifter til CO2-afgift.

Forslaget giver i stk. 1, nr. 3, mulighed for at yde tilskud til sektorvis kortlægning af energiforbrug, ressourceanvendelse, emissioner og effektiviseringsmuligheder. Kortlægningen skal medtage vurderinger af potentialer for besparelser i energi- og ressourceforbrug på længere sigt og vurdere, hvilke muligheder brancherne har for at udvikle mere energieffektive teknologier og produktionsformer. Dataindsamling og -bearbejdning, der kan sikre, at tilskudsmidlerne anvendes mere målrettet i forhold til lovens formål, vil også kunne støttes.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at give mulighed for at yde tilskud til udbredelse af udstyr og produkter, der er særligt energieffektive. Der sigtes her mod produktkategorier, hvor der gennem stor udbredelse i erhvervsvirksomhederne af særligt energieffektive eksemplarer vil kunne opnås en væsentlig energieffektivisering. Eksempler herpå kan være HF-forkoblinger til lysrørsarmaturer og særligt energieffektive elmotorer.

Erfaringerne viser, at problemerne med udbredelse af sådanne produkter kan bero på flere faktorer. Dels kan der være tale om prisfaktorer, hvor de effektive produkter er dyrere i anskaffelsespris, dels kan der være tale om, at de effektive produkter ikke er tilstrækkeligt kendte i virksomhederne.

Der vil blive fastsat nærmere regler herom, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Forslaget omfatter endvidere i stk. 1, nr. 5, muligheden for at yde tilskud til udvikling af energibesparende processer og teknologi samt forsøgsprojekter. Der vil kunne ydes tilskud til udviklingsprojekter, der kan resultere i, at erkendte principper for energi- og miljøvenlig produktion færdigudvikles via pilotprojekter til praktisk fungerende demonstrationsanlæg.

Ligeledes vil der kunne ydes tilskud til udredningsarbejder, der understøtter andre energimæssige virkemidler for erhvervslivet, f.eks. køberpolitikker. Sådanne udredningsaktiviteter kan omfatte bl.a. dataindsamling samt belysning og forberedelse af forskellige virkemidler.

I særlige tilfælde vil der kunne ydes støtte til omlægning af produktionen til et mindre energikrævende produkt, f.eks. hvis et traditionelt anvendt produkt koster meget energi at fremstille, og produktet kan erstattes af et andet produkt, der er lige så anvendeligt og kan fremstilles med et væsentligt mindre energiforbrug. Der vil i sådanne situationer blive lagt meget vægt på samlede energimæssige vurderinger af produktet set over produktets hele livscyklus.

Informationsaktiviteter, erfaringsudveksling, oplysning, kampagner og uddannelse, der kan fremme en energi- og miljøbevidst produktion eller fremme omstilling til fremtidsrettede energieffektive teknologier, vil også kunne støttes efter stk. 1, nr. 6 . Herunder vil der kunne ydes tilskud til tidsbegrænset ansættelse af energimedarbejdere i typisk mindre virksomheder med et væsentligt energiforbrug, hvis virksomheden ikke i forvejen råder over den tilstrækkelige ekspertise på energiområdet. Der vil blive fastsat nærmere regler herom, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Med stk. 2 foreslås kredsen af tilskudsmodtagere for projekter vedrørende energieffektiviserende foranstaltninger eller energisyn udvidet, så ikke alene ejere, men også brugere af de omfattede anlæg og indretninger vil kunne få tilskud. Hensigten med at udvide kredsen af tilskudsberettigede er at målrette tilskud til den virksomhed, der er motiveret for og kan sikre energieffektiviseringen. Der vil blive udarbejdet nærmere regler herom, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, der bl.a. i forbindelse med leasing-arrangementer kan sikre, at tilskudsmidlerne anvendes til energieffektivisering. Der vil ikke samtidig kunne ydes tilskud til ejer og bruger.

Til nr. 4

Forsyningsvirksomheder, dvs. el- og gasforsyning, fjernvarmeværker, vandværker m.v., undtages generelt fra at kunne modtage tilskud.

Det samme er tilfældet for virksomheder, der ikke kan betragtes som egentlige erhvervsdrivende virksomheder, hvilket er en præcisering af, hvad der gælder efter den nuværende ordning. Det omfatter f.eks. svømme- og idrætshaller, højskoler, ungdomsskoler, landbrugs- og produktionsskoler, rensningsanlæg o.lign. Der forventes fastsat nærmere regler om, hvilke virksomheder der i forhold til tilskudsordningen ikke kan betragtes som egentlige erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Kun virksomheder, der modtager tilbagebetaling af dele af CO2-afgiften efter § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, kan opnå tilskud.

Til nr. 5

Der vil fortsat blive ydet tilskud på op til 30 pct. af investeringer i energieffektiviserende foranstaltninger.

Herudover vil der for de øvrige foranstaltninger og aktiviteter blive fastsat nærmere regler om tilskuddets størrelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Der sigtes mod en fortsættelse af de eksisterende regler, hvorefter tilskud til informationsaktiviteter, energisyn, demonstrationsprojekter og lignende vil kunne støttes med mere end 30 pct. Endvidere vil der fortsat blive etableret standardløsninger som led i ordningens administrationsgrundlag.

Tilskud til udbredelse af udstyr eller komponenter, der er særligt energieffektive, vil blive fastsat efter en konkret vurdering, dog således at støtten ikke overstiger de øgede omkostninger, der er forbundet med at få udbredt det særligt energieffektive udstyr.

Ligningsloven giver virksomheder, der modtager tilskud efter denne lov, mulighed for at foretage straksafskrivninger. I forbindelse med fastsættelse af tilskuddets størrelse vil der derfor blive taget højde for, om der foretages straksafskrivninger. Straksafskrivninger af tilskuddet modsvarer en værdi af 4%-point for bygninger og 2%-point af driftsmidler, og denne værdi skal indregnes i tilskuddets værdi.

Der vil fortsat blive fastsat regler om rentabilitet vedrørende gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger, således at der ikke ydes støtte til projekter med så kort tilbagebetalingstid, at projekternes rentabilitet i sig selv burde være tilstrækkeligt incitament for virksomhederne til at gennemføre foranstaltningerne.

Udgifterne til de gennemførte foranstaltninger og aktiviteter opgøres normalt ekskl. moms. Der er dog åbnet mulighed for, at udgifter i særlige tilfælde kan opgøres inkl. moms, bl.a. i de tilskudssager, hvor der ikke som i almindelige tilskudssager er adgang til at afløfte momsen. Dette vil specielt være tilfældet i informations- og udredningsprojekter.

Den tidligere overgrænse for tilskud på 10 mio. kr. pr. virksomhed udgår, idet det har vist sig at begrænse mulighederne for at støtte bl.a. projekter vedrørende meget store industrielle kraftvarmeværker.

Den hidtidige undergrænse for udbetaling af tilskud hæves fra 2.000 kr. til 10.000 kr. for ikke at belaste Energistyrelsen med en række ganske små sager. Der forventes ikke at være behov for samme undergrænse, hvis dele af den konkrete tilskudsadministration henlægges til andre.

Til nr. 6

Det foreslås, at Energistyrelsen i særlige tilfælde kan tillade, at der både ydes støtte efter tilskudsordningen og efter anden lovgivning til samme projekt. Det vil f.eks. dreje sig om informationsaktiviteter, udarbejdelse af brancheenergianalyser, udredninger o.lign., hvor der ud over de energimæssige aspekter også indgår andre hensyn, f.eks. miljømæssige, og hvor det ikke er praktisk at foretage en opdeling af projektet.

Til nr. 7

Ifølge forslaget vil det ikke længere blive krævet, at alle udbetalinger skal ske på grundlag af et revideret regnskab, da det har vist sig uhensigtsmæssigt i forhold til de mindre tilskudssager. Der vil fortsat blive stillet krav om indsendelse af revideret regnskab i større tilskudssager.

Til nr. 8

Ændringen er en præcisering af de krav, der i forbindelse med tilskud kan stilles til belysning af de energimæssige konsekvenser.

Til nr. 9

Forslaget uddyber de områder, der vil blive fastsat nærmere regler om, og indebærer derfor ikke nogen realitetsændringer.

Til nr. 10

Der er fortsat adgang til, at beføjelserne til at behandle og træffe afgørelse i tilskudssager kan henlægges til andre end Energistyrelsen. Denne beføjelse overvejes udnyttet i den udvidede tilskudsordning.

Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at give mulighed for at afskære klageadgangen til højere administrativ myndighed, hvis dele af Energistyrelsens beføjelser delegeres til andre offentlige myndigheder, f.eks. amtsråd eller kommunalbestyrelser.

Til nr. 11

Det foreslås, at Energistyrelsen i lighed med hidtidig praksis vil kunne foretage opdeling af de årlige tilsagnsrammer på forskellige støttekategorier.

Til § 2

EU-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne skal foreligge, før bestemmelserne kan sættes i kraft.

§ 2. Tilskud kan ydes til

1) større projekter vedrørende gennemførelse af energibesparende foranstaltninger,

2) udarbejdelse af brancheenergiundersøgelser og udvikling af standardiserede fremgangsmåder, der kan anvendes med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse i de pågældende erhverv,

3) mindre projekter vedrørende gennemførelse af energibesparende foranstaltninger, hvor der søges på baggrund af en standardløsning, jf. nr. 2, eller tilsvarende, og

4) gennemførelse af energisyn.

Stk. 2. Tilskud til projekter vedrørende gennemførelse af energibesparende foranstaltninger og til gennemførelse af energisyn kan ydes til landplacerede erhvervsvirksomheder og ejere af fiskerfartøjer.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Virksomheder, der har energiomdannelse og -forsyning som hovedformål, kan ikke opnå tilskud.

5. § 3, stk. 1 og 2, affattes således

»Tilskud til projekter vedrørende gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger kan ydes med indtil 30 pct. af investeringsomkostningerne og udgifterne vedrørende rådgivning, projektering og konsulentbistand m.v. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler om størrelsen af tilskud til de øvrige i § 2, stk. 1, nævnte foranstaltninger og aktiviteter. De tilskudsberettigede udgifter opgøres med fradrag af merværdiafgift. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at udgifter opgøres inklusive merværdiafgift.

Stk. 2. Ved tilskudsudbetalinger foretaget af Energistyrelsen kan der ikke udbetales tilskud på mindre end 10.000 kr.«.

6. I § 3, stk. 4, indsættes efter »lovgivning«: », medmindre Energistyrelsen særligt tillader dette«.

§ 3. Tilskud til projekter vedrørende gennemførelse af energibesparende foranstaltninger kan ydes med indtil 30 pct. af investeringsomkostningerne samt udgifterne vedrørende rådgivning, projektering og konsulentbistand m.v. Tilskud til udarbejdelse af brancheenergiundersøgelser og standardløsninger samt gennemførelse af energisyn kan dog ydes med mere end 30 pct. af omkostningerne. Udgifterne opgøres med fradrag af merværdiafgift.

Stk. 2. Tilskuddet kan højst udgøre 10 mio. kr. Tilskud på mindre end 2.000 kr. udbetales ikke.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Tilskud kan ikke ydes til foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter anden lovgivning.

7. § 4, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Energistyrelsen udbetaler tilskud efter ansøgning på grundlag af dokumentation af de udgifter, der er forbundet med aktiviteterne. Energistyrelsen kan stille krav om, at der skal foreligge et revideret regnskab. Tilskud kan ikke udbetales med større beløb end anført i tilsagnet.«.

8. § 4, stk. 6, affattes således

» Stk. 6. Ydelse af tilskud kan betinges af vilkår om, at tilskudsmodtageren afgiver rapport om de energimæssige konsekvenser af støttede foranstaltninger.«.

§ 4. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Energistyrelsen udbetaler tilskud efter ansøgning på grundlag af et revideret regnskab samt dokumentation af de udgifter, der er forbundet med aktiviteterne. Tilskud kan ikke udbetales med større beløb end anført i tilsagnet.

Stk. 4-5. - - -

Stk. 6. Ydelse af tilskud kan betinges af vilkår om, at de energimæssige konsekvenser af støttede foranstaltninger kan belyses.

9. § 6, stk. 1, affattes således

»Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens gennemførelse, herunder om afgrænsningen af tilskudsberettigede foranstaltninger og aktiviteter, om udgifter, rentabilitetskrav, energisyn, tilskudsberettigelse, tilskuddets størrelse, beregning og udbetaling, tidsfrister efter § 4, stk. 4, m.v.«.

10. I § 6, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 6. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskudsordningens gennemførelse, herunder om afgrænsningen af tilskudsberettigede foranstaltninger og udgifter, om tilskuddets størrelse, beregning og udbetaling, om beløbsgrænser efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 3, samt om tidsfrister efter § 4, stk. 4.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Energiministeren kan bestemme, at Energistyrelsens beføjelser til at træffe afgørelser efter § 4 helt eller delvis kan henlægges til andre.

11. I § 7 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Energistyrelsen kan opdele de årlige tilsagnsrammer mellem forskellige støttekategorier.«.

§ 7. Energiministeren kan bemyndige Energistyrelsen til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Ingen

Nr LSF 207

Forslag til Lov om ændring af lov om statstilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder (Energieffektiviseringer m.v.)

Fremsat af miljø- og energiministeren (Svend Auken)

den 6. april 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. juni 1995

Lov nr. 406 af 14/06/1995