1994 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE

Kapitel 1

Uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte

Kapitel 1

Uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte

Kapitel 1

Støtteformer og støttebeløb

Kapitel 1

Uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte

§ 1. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad og til Ph.D.-studium.

Stk. 2. Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen).

Stk. 3. Uddannelsesstøtte til Ph.D.-studium administreres af den enkelte stipendiegiver.

Afsnit I

Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad

§ 1. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad og til Ph.D.-studium.

Stk. 2. Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen).

Stk. 3. Uddannelsesstøtte til Ph.D.-studium administreres af den enkelte stipendiegiver.

Afsnit I

Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad

§ 1. Staten giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende til uddannelse indtil opnået kandidatniveau.

Stk. 2. Uddannelsesstøtten gives som stipendium og studielån.

Stk. 3. Uddannelsesstøtten gives endvidere som slutlån til afslutningen af en erhvervsrettet uddannelse inden for klippekortet, jf. § 3.

§ 1. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til uddannelse

indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad og til Ph.D.-studium.

Stk. 2. Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen).

Stk. 3. Uddannelsesstøtte til Ph.D.-studium administreres af den enkelte stipendiegiver.

Afsnit I

Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad

Kapitel 2

Uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte

Kapitel 2

Uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte

Kapitel 2

Støttebetingelser

Kapitel 2

Uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte

§ 2. Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få uddannelsesstøtte, når de

1) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren,

2) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte,

3) er fyldt 18 år,

4) er studieaktive og

5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra stipendium efter afsnit II.

Stk. 2. En uddannelsessøgende kan tidligst få uddannelsesstøtte fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5. Undervisningsministeren kan herunder bestemme, at kravet om studieaktivitet kan fraviges på grund af sygdom, fødsel, adoption eller andre særlige forhold.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1989. Bestemmelsen i § 1, nr. 3, om, at perioder med oppebåret uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige medregnes ved opgørelsen af støttetiden, har virkning for uddannelsessøgende, der påbegynder en uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988. § 1, nr. 20-21, har første gang virkning for støtte udbetalt i støtteåret 1989-90. § 1, nr. 22, har virkning fra den 1. januar 1990.

Stk. 2. Overgangsbestemmelserne i § 2, stk. 2-6, i lov nr. 192 af 29. marts 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte ophæves og erstattes af bestemmelserne i stk. 3-7.

Stk. 3. Ved opgørelse af støttetiden efter § 3, stk. 2, medregnes ikke perioder forud for den 1. august 1989.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om støtteperiodens længde for uddannelsessøgende, der har påbegyndt en videregående uddannelse før den 1. august 1989, herunder om disses indplacering i støttesystemet efter reglerne i § 3.

Stk. 5. (Udeladt)

Stk. 6. (Udeladt)

Stk. 7. (Udeladt) Lov nr. 394 af 7. juni 1989 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1989. § 1 har virkning fra finansåret 1991.

Stk. 2. (Udeladt) Lov nr. 859 af 20. december 1989 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1990, § 1, nr. 1, 5, 7-15, 17, de i nr. 18 nævnte § 8 a, stk. 1-6, og nr. 19-28, har dog først virkning fra den 1. januar 1991. Dog fastsætter undervisningsministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4 og 16. § 1, nr. 29, har først virkning for støtte tildelt for tiden efter den 31. december 1990. For støtte tildelt for tiden før 1. januar 1991 finder de hidtil gældende regler i lovens § 13 anvendelse.

Stk. 2. Lov om statens uddannelsesstøtte § 3 b, stk. 1, som indsættes ved nærværende lovs § 1, nr. 9, gælder ikke for uddannelsessøgende, der har begyndt deres første videregående uddannelse før den 15. marts 1988, eller som har begyndt den igangværende videregående uddannelse eller ungdomsuddannelse før 1. august 1990.

Stk. 3. (Udeladt)

Stk. 4. (Udeladt) Lov nr. 386 af 13. juni 1990, hvis § 8 ændrer lov om statens uddannelsesstøtte, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft således

1) Den 1. juli 1991 med virkning fra den 1. januar 1991: § 1, nr. 19, 22, 23, 24, 25, 27, 29, 33, 35, 36 og 38.

2) Den 1. januar 1992: § 1, nr. 1, 6, 10, 15, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 37 og 39.

3) Den 1. juli 1992: § 1, nr. 11, 16, 17 og 41.

4) Den 1. januar 1993: § 1, nr. 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 12, 13, 14, 31, 32, 34 og 40. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, om, at støttetiden forlænges med 6 måneder i tilfælde af fødsel, har virkning for fødsler, der finder sted den 1. januar 1993 og senere.

Stk. 2. (Udeladt)

Stk. 3. (Udeladt)

Stk. 4. (Udeladt)

Stk. 5. Indtil udgangen af den måned, hvori de uddannelsessøgende fylder 20 år, finder § 2, nr. 1, litra b, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, ikke anvendelse på udeboende uddannelsessøgende, som ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og som den 1. juli 1992 eller senere første gang søger om uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges i særlige tilfælde, samt om, hvilke oplysninger ansøgeren skal give i forbindelse med ansøgning om stipendium med udeboendesats.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den igangværende støtteberettigende uddannelse inden den 1. juli 1992, kan ud over stipendium og studielån fortsat få stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift indtil denne uddannelses afslutning. Hvis uddannelsen gennemgås i udlandet, kan dette stipendium fortsat fås til uddannelsen indtil udløbet af den periode, hvori uddannelsen er godkendt som støtteberettigende efter de før den 1. juli 1992 gældende bestemmelser.

Stk. 7. Udeboende uddannelsessøgende, som den 1. januar 1993 ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og som den 31. december 1992 ikke er fyldt 20 år, men ved seneste støtteudbetaling i 1992 har fået tildelt stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte med udeboendesats, får fra den 1. januar 1993 fortsat stipendium med denne sats til en den 1. januar 1993 igangværende uddannelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Stk. 8. Uddannelsessøgende, som har begyndt en støtteberettigende videregående uddannelse før den 1. august 1989, og som ikke i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i støttesystemet, anses for at have forbrugt enhver støttemulighed til en den 1. januar 1993 igangværende uddannelse. Ansøgning om indplacering skal indgives inden for de frister, som i henhold til § 22, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte fastsættes for indgivelse af ansøgning om støtte i støtteåret 1992. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at den i 1. pkt. anførte frist for indplacering i klippekortsystemet, jf. 2. pkt., kan fraviges for uddannelsessøgende, som på grund af modtagelse af anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 7, stk. 1, nr. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte, eller af andre særlige grunde har været afskåret fra at blive indplaceret i støttesystemet inden udløbet af den fastsatte frist. Undervisningsministeren fastsætter regler om støtteperiodens længde for de i 3. pkt. nævnte uddannelsessøgende ved disses indplacering i det § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem.

Stk. 9. Bestemmelsen i det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem om, at perioder med uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden, har kun virkning for uddannelsessøgende, som har begyndt eller begynder på en af bestemmelsen omfattet uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988.

Stk. 10. Når en uddannelsessøgende, som ikke i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det hidtidige støttesystem, søger om støtte til en uddannelse efter den 31. december 1992, fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem ikke perioder forud for den 1. august 1989, hvori der er modtaget uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 12.

Stk. 11. Ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem fratrækkes ikke støttetid, som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er brugt efter det hidtil gældende støttesystem for ungdomsuddannelser. Tilsvarende gælder for perioder med uddannelsesydelse og fast revalideringsydelse, som er oppebåret til en ungdomsuddannelse før den 1. januar 1993.

Stk. 12. Undervisningsministeren fastsætter regler om indplacering i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994 i det § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem af uddannelsessøgende, som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 ikke er eller bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, som i perioden fra den 1. juli 1991 til den 31. december 1992 har været optaget på en støtteberettigende videregående uddannelse, der afbrydes inden den 1. januar 1993, og som i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994 genoptager den afbrudte uddannelse.

Stk. 13. Undervisningsministeren fastsætter regler om indplacering i (overførsel til) det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem af uddannelsessøgende, som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, samt om, hvorvidt uddannelsessøgende, som før den 1. januar 1993 har afbrudt eller er i gang med en støtteberettigende ungdomsuddannelse, kan få uddannelsesstøtte efter den i § 1, nr. 4, fastlagte bestemmelse.

Stk. 14. Uddannelsessøgende, som har begyndt den første støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som er eller bliver indplaceret i støttesystemet i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, omfattes ikke ved indplacering i det i § 1, nr. 5, fastlagte nye støttesystem, jf. stk. 13, af bestemmelsen om forlænget støttetid på grund af forsinkelse.

Stk. 15. Uddannelsessøgende, som har påbegyndt den første støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, jf. stk. 8 og 13, kan få udbetalt støtte med dobbelt sats, jf. § 3 a, stk. 2, i lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang der er opsparet månedlige støtterater efter den 1. august 1989.

Stk. 16-18. (Udeladt) Lov nr. 951 af 27. december 1991 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Lov nr. 449 af 30. juni 1993, hvis § 5 ændrer lov om statens uddannelsesstøtte, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. § 1, nr. 3, har kun virkning for uddannelsessøgende, der efter den 1. juli 1993 begynder på en uddannelse, der kan gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, og som afbryder denne uddannelse.

Stk. 3. Det ved § 1, nr. 4, indsatte § 3, stk. 9, og det ved § 1, nr. 5, affattede § 7, stk. 3, 2. pkt., træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lov nr. 910 af 8. december 1993, hvis § 3 ændrer lov om statens uddannelsesstøtte, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1994.

Stk. 2. § 1, nr. 22 og 23, træder dog først i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 3. § 1, nr. 30, træder dog først i kraft den 1. januar 1995 med virkning for afgørelser, der er truffet efter denne dato.

Stk. 4. § 1, nr. 8, nr. 31, nr. 32 og nr. 33, har virkning for fødsler og adoptioner, der finder sted den 1. april 1994 og senere.

Stk. 5. § 1, nr. 15 og nr. 16, har virkning fra den 1. januar 1994. I støtteåret 1993 indgår udbytteindkomst ikke i egenindkomsten, jf. § 8, stk. 2, i lov om statens uddannelsesstøtte.

Stk. 6. § 1, nr. 21 og nr. 29, har virkning fra den 1. januar 1994.

Stk. 7. Uddannelsessøgende, der er omfattet af overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 8, 1. pkt., i lov nr. 412 af 6. juli 1991, kan uanset fristen i samme lovs § 2, stk. 8, 2. pkt., fra den 1. januar 1994 blive indplaceret i støttesystemet, hvis de senest den 1. november 1994 indsender ansøgning herom. De uddannelsessøgende kan søge om stipendium og studielån for månederne januar, februar, marts og april 1994, hvis de indsender ansøgning herom inden udgangen af maj måned 1994. Uddannelsessøgende kan få slutlån, selv om de ikke er eller bliver indplaceret i støttesystemet.

Efter 2. behandling den 16. maj 1995

§ 2. Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få uddannelsesstøtte, når de

1) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren,

2) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte,

3) er fyldt 18 år,

4) er studieaktive og

5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra stipendium efter afsnit II.

Stk. 2. En uddannelsessøgende kan tidligst få uddannelsesstøtte fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5. Undervisningsministeren kan herunder bestemme, at kravet om studieaktivitet kan fraviges på grund af sygdom, fødsel, adoption eller andre særlige forhold.

§ 2. Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få uddannelsesstøtte, når de

1) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren,

2) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte,

3) er fyldt 18 år,

4) er studieaktive og

5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra stipendium efter afsnit II.

Stk. 2. En uddannelsessøgende kan tidligst få uddannelsesstøtte fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5. Undervisningsministeren kan herunder bestemme, at kravet om studieaktivitet kan fraviges på grund af sygdom, fødsel, adoption eller andre særlige forhold.

§ 2, stk. 1, nr. 1 svarer til gældende § 7, stk. 1, nr. 3.

§ 2, stk. 1, nr. 2 svarer (delvis) til gældende § 7, stk. 1, nr. 1 for uddannelser i Danmark og (delvis) til § 7 a, stk. 1, 2. pkt. for uddannelser i udlandet.

§ 2, stk. 1, nr. 3, 4 og 5 svarer til gældende § 7, stk. 1, nr. 2 (delvis), nr. 4 og nr. 5.

§ 2, stk. 2, svarer til gældende § 7, stk. 2.

I stk. 3, 1. pkt., bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om de betingelser, der er nævnt i stk. 1 (bortset fra aldersbetingelsen). Bemyndigelsen svarer til bemyndigelsen i den gældende § 7, stk. 3, 1. pkt. Studieaktivitetskravet har imidlertid i forbindelse med de foreslående ændringer af støttesystemet fået en anden karakter.

Uden for klippekortet vil kravet til studieaktivitet blive fastsat som i den gældende bekendtgørelses § 4, stk. 2. Den uddannelsessøgende skal deltage i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, afleverer opgaver m.v.

Inden for klippekortet bevirker det forhold, at der nu tildeles klip til normeret studietid med tillæg af 12 klip, imidlertid, at aktivitetskravet skal lempes. Endvidere kan kontrollen simplificeres og mekaniseres. Der tænkes i forbindelse med decentraliseringen af brugerbetjeningen ved de højere læreanstalter indført en simpel maskinel kontrol af, at de studerende ikke er mere end 12 måneder ude af takt - dvs. at deres fremgang i uddannelsen målt i måneder ikke er mere end 12 klip (måneder) bagefter antallet af brugte klip. Studieaktivitetskontrollen et halvt år efter uddannelsens start tænkes opretholdt i den form, at institutionerne skal kontrollere, at de uddannelsessøgende er gået i gang med og ikke senere er faldet fra uddannelsen.

I stk. 3, 2. pkt., bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om, at kravet om studieaktivitet kan fraviges på grund af sygdom, fødsel, adoption eller andre særlige forhold. Reglerne herom findes i dag kun i bekendtgørelsen med hjemmel i en generel bemyndigelse i loven.

Til § 3

Bestemmelsen angiver, at en uddannelse i Danmark skal være godkendt af undervisningsministeren som støtteberettigende for at give ret til uddannelsesstøtte. Svarer til gældende § 7, stk. 1.

Det fastslås nu udtrykkeligt i bestemmelsen, at godkendelsen ikke senere må være tilbagekaldt. Dette har hidtil for private uddannelser været fastsat i bekendtgørelsen, for offentlige uddannelser følger det af sig selv. Imidlertid bør et så væsentligt krav fremgå af selve loven.

Det er i øvrigt tanken at opretholde de gældende bekendtgørelsesregler om godkendelse af, om private uddannelser giver ret til uddannelsesstøtte. Det skal således fortsat være overladt til ministerens skøn ud fra uddannelsespolitiske og hermed økonomiske hensyn at vurdere, om der på et givet tidspunkt bør gives støtte til en privat uddannelse på grundlag af oplysninger om uddannelsens erhvervskompetence, kvalitet, indhold, bredere erhvervssigte, varighed og anvendelse af og betaling for godkendte censorer m.v.

Til § 4

Bestemmelsen indeholder de særlige krav til uddannelser i udlandet. Svarer til gældende § 7 a. Der er dog ikke medtaget de krav til de uddannelsessøgende og uddannelserne, der allerede fremgår af § 2, der gælder uanset nationalitet og uddannelsesland.

Det bemærkes i denne forbindelse, at styrelsen i hvert enkelt tilfælde godkender, om en uddannelse i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte for en uddannelsessøgende. Det er hensigten, at styrelsen skal lægge samme principper til grund for godkendelsen, som lægges til grund for godkendelse af uddannelser i Danmark. Hvis en uddannelse ikke længere opfylder de krav, der stilles til godkendelse, vil det ikke i næste konkrete tilfælde blive godkendt, at den giver ret til uddannelsesstøtte for en uddannelsessøgende.

Til § 5

Bestemmelsen samler de betingelser for godkendelse, der stilles til alle uddannelser, uanset om uddannelsen foregår i Danmark eller i udlandet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, er ny i loven, men indeholder ikke realitetsændringer. Reglerne findes nu i den gældende bekendtgørelses § 1 med hjemmel i lovens bemyndigelsesbestemmelser, men foreslås optaget i loven, da de indeholder generelle og mere overordnede krav til uddannelserne.

Bemyndigelsen i stk. 2, nr. 1 og 2, er nødvendige at medtage i loven, da kravet om heltidsundervisning og om mindst 3 måneders varighed nu er optaget i loven.

Bemyndigelsen i stk. 2, nr. 3, svarer delvis til gældende § 7, stk. 3, 2. pkt. Den er nødvendig af hensyn til kravet om, at en uddannelse skal være ulønnet. Den gældende bemyndigelse til at udbetale støtte med dobbelt sats i uddannelser med praktik er flyttet til forslagets § 19, stk. 6.

Til § 6

Definitionen i stk. 1 af klippekortet findes i den gældende § 3, stk. 1.

Til § 7

Redaktionel ny bestemmelse. Indholdet fremgik tidligere af gældende § 1 og § 5. I bestemmelsens stk. 3 oplyses, at uddannelsesstøtten gives med klip og slutlånsrater. Disse oplysninger findes nu i den gældende bekendtgørelses § 7, stk. 2 og 3.

Til § 8

Den foreslåede bestemmelse vedrørende stipendium.

I stk. 1 foreslås en udeboendesats på 3.458 kr. og en hjemmeboendesats på 1.745 kr. i 1995-niveau. De foreslåede satser svarer til den gældende udeboendesats i 1995-niveau nedsat med 35 kr. og den gældende hjemmeboendesats i 1995-niveau nedsat med 252 kr. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

I stk. 2 foreslås indført et grundstipendium til uddannelse uden for klippekortet for 18- og 19-årige uddannelsessøgende. Grundstipendiet er for hjemmeboende 1.108 kr. og for udeboende 2.215 kr. Der kan gives et tillæg til grundstipendiet afhængig af forældrenes indtægt. De nærmere regler herom findes i § 25. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Det foreslåede stk. 3 og stk. 4, nr. 2, svarer til gældende § 2, stk. 2 og stk. 3.

Bemyndigelsen i stk. 4, nr. 1, svarer til bemyndigelsen i gældende § 5 a, nr. 4.

Til § 9

Svarer til den del af gældende § 2, der vedrører studielån.

Der foreslås en studielånssats på 1.797 kr. Den foreslåede sats svarer til den gældende lånesats forhøjet med det beløb, hjemmeboendesatsen for stipendium foreslås nedsat med. Hjemmeboende får herved fortsat den samme samlede støttemulighed (stipendium plus studielån). Udeboende (hvis stipendiesats kun foreslås nedsat med 35 kr. får derimod en øget samlet støttemulighed (stipendium plus studielån) på grund af dette højere studielån. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 10

Svarer til den del af gældende § 2, der vedrører slutlån.

Til § 11

Svarer til gældende § 5, stk. 1, 2. pkt.

Til § 12

Stk. 1 svarer til gældende § 3 b.

Stk. 2 svarer til den gældende bekendtgørelses § 27, stk. 1. Bestemmelsen hører efter sit overordnede indhold hjemme i loven.

Bestemmelsen i stk. 3 om den årlige regulering af satserne for stipendium, supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning, studielån og slutlån svarer til gældende § 6, stk. 1 og 2. De gældende bestemmelser i § 6, stk. 3 - 5, er ikke medtaget, da de vedrører reguleringer før 1995 og derfor er indregnet i de beløb, der skal reguleres fra 1996. Reguleringen sker efter bestemmelsen i § 62, stk. 1, første gang 1. januar 1996.

Til § 13

§ 2. Uddannelsesstøtten ydes som et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) inden for perioden 1. januar til 31. december (støtteåret). Det månedlige beløb kan, jf. dog § 3 a, stk. 2, § 5 og § 9, stk. 4, højst udgøre

1) Stipendium: a) 1.790 kr. eller

b) 3.000 kr., hvis de i stk. 2-4 anførte betingelser er opfyldt.

2) Studielån: 1.350 kr.

3) Slutlån: 4.050 kr.

Stk. 2. Stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, ydes, hvis den uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende og modtager stipendium

1) efter § 3 eller

2) efter § 2 a, og stipendiet vedrører en periode efter den måned, hvori den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at aldersbetingelsen i stk. 2, nr. 2, kan fraviges.

Stk. 4. Uddannelsessøgende, som er omfattet af stk. 3, skal ved ansøgning om stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted efter bestemmelserne i § 22.

§ 2 a. Uddannelsessøgende kan få stipendium og studielån til undervisning på folkeskoleniveau, til almen voksenuddannelse på samme niveau som folkeskolens afsluttende prøver og til ungdomsuddannelse, indtil den første ungdomsuddannelse er afsluttet.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af bestemmelsen, og om, hvad der betragtes som en samlet ungdomsuddannelse.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1988. § 1, nr. 3, og det ved § 1, nr. 9, indsatte § 9, stk. 5, har dog først virkning fra 1. august 1989.

Stk. 2-6 (Ophævet) Lov nr. 353 af 1. juli 1988, hvis § 5 ændrer lov om statens uddannelsesstøtte, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Kapitel 3

Støtteformer og støttebeløb

Kapitel 3

Støtteformer og støttebeløb

Kapitel 3

Trangsbestemmelser m.v.

Kapitel 3

Støtteformer og støttebeløb

§ 3. En uddannelse i Danmark giver ret til uddannelsesstøtte, når undervisningsministeren har godkendt dette og godkendelsen ikke senere er tilbagekaldt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om godkendelse og tilbagekaldelse heraf.

§ 3. En uddannelse i Danmark giver ret til uddannelsesstøtte, når undervisningsministeren har godkendt dette, og godkendelsen ikke senere er tilbagekaldt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om godkendelse og tilbagekaldelse heraf.

§ 3. Uddannelsessøgende kan få stipendium og studielån efter et begrænset støttesystem (klippekortet) for en periode, der svarer til den normerede uddannelsestid (støttetiden) med de reguleringer, der følger af stk. 2-6, til

1) en erhvervsrettet uddannelse efter afslutning af den første ungdomsuddannelse,

2) en gymnasial uddannelse, som efter afslutning af en erhvervsuddannelse, en hertil svarende elev-/lærlingeuddannelse eller en fri ungdomsuddannelse er nødvendig for at gennemføre en videregående uddannelse, og

3) uddannelsessupplering, som er nødvendig for at gennemføre en videregående uddannelse.

Stk. 2. Fra støttetiden i en erhvervsrettet uddannelse og i uddannelsessupplering efter optagelsen på en videregående uddannelse trækkes perioder, hvor den uddannelsessøgende

1) til en tidligere afsluttet eller afbrudt uddannelse eller uddannelsessupplering efter stk. 1 har fået stipendium og studielån eller

2) til en tidligere afsluttet eller afbrudt uddannelse eller uddannelsessupplering efter stk. 1 eller til den uddannelse eller uddannelsessupplering, den uddannelsessøgende er i gang med, har fået

a) uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

b) orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,

c) fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller

d) uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige.

Stk. 3. Fra støttetiden trækkes dog ikke perioder, hvor den uddannelsessøgende har fået stipendium og studielån, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse, fast revalideringsydelse eller uddannelsesydelse eller voksenuddannelssesstøtte, jf. stk. 10, til

1) uddannelse, som er omfattet af stk. 1, nr. 2, og som er nødvendig for at gennemføre en igangværende videregående uddannelse,

2) uddannelsessupplering, som er omfattet af stk. 1, nr. 3, og som efter afslutning af en gymnasial uddannelse uden muligheder for de nødvendige tilvalg er nødvendig for at gennemføre den igangværende videregående uddannelse, og

3) en tidligere afbrudt uddannelse, jf. stk. 5.

Stk. 4. Støttetiden kan forlænges med perioder til

1) uddannelsessupplering, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, men ikke af stk. 3, nr. 2, og som er nødvendig for at gennemføre en igangværende videregående uddannelse, og

2) forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er bestået, eller lignende forsinkelse af uddannelsen.

Stk. 5. Perioder efter stk. 3, nr. 3, og stk. 4 kan tilsammen højst udgøre 12 måneder.

Stk. 6. Støttetiden kan forlænges med indtil 12 måneder i forbindelse med en fødsel eller adoption, hvis der ikke samtidig er bevilget orlov fra uddannelsen.

Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter regler om

1) hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1-3, herunder om, hvad der er nødvendigt for at gennemføre en videregående uddannelse,

2) fradrag i støttetid efter stk. 2,

3) forlængelse af støttetiden efter stk. 4,

4) støttetiden for uddannelser, hvori der indgår deluddannelser, og

5) forlængelse af støttetiden efter stk. 6 og kan herunder bestemme, at forlængelsen kan deles mellem støtteberettigede forældre.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om støttetiden for uddannelser, hvor adgangskravet til uddannelserne foruden en gymnasial uddannelse kan være en videregående uddannelse.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om støttetiden for uddannelser med kandidatoverbygning, når de uddannelsessøgende i forvejen har en afsluttet videregående uddannelse uden kandidatoverbygning.

Stk. 10. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der fra støttetiden trækkes perioder, hvor den uddannelsessøgende til en tidligere afsluttet eller afbrudt uddannelse eller uddannelsessupplering efter stk. 1 eller til den uddannelse eller uddannelsessupplering, den uddannelsessøgende er i gang med, har fået voksenuddannelsesstøtte efter lov om voksenuddannelsesstøtte.

§ 3 a. Uddannelsessøgende kan fravælge uddannelsesstøtte for en eller flere måneder i hvert støtteår. Fravalget skal ske med et forudgående varsel, der fastsættes af undervisningsministeren.

Stk. 2. Stipendium og studielån, som fravælges efter stk. 1 i en uddannelse omfattet af § 3, samt uforbrugt stipendium og studielån i øvrigt i en sådan uddannelse kan udbetales månedsvis sammen med sædvanligt stipendium og studielån efter § 2 i forbindelse med en erhvervsrettet uddannelses afslutning. Der kan pr. måned i alt højst udbetales det dobbelte af de satser, der er fastsat i § 2, stk. 1. Udbetalingen sker inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen på grundlag af en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, at den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder. Der kan dog kun ydes stipendium og studielån med dobbelt sats, hvis det samlede antal forbrugte månedlige støtterater inklusive raterne til dobbelt sats til den igangværende uddannelse ikke derved overstiger det antal månedlige støtterater, som svarer til det for uddannelsen fastsatte antal månedsrater med tillæg af eventuelle ekstra månedlige rater tildelt efter § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om eventuelt yderligere tillæg.

§ 3 b. Uddannelsesstøtte kan ikke ydes med tilbagevirkende kraft inden for støtteåret. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om ansøgningsfrister.

§ 3

Stk. 1. (Udeladt)

Stk. 2. Lovens § 2 træder i kraft den 1. august 1988.

Stk. 3. (Udeladt) Lov nr. 192 af 29. marts 1988 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1992. § 1, nr. 1, har virkning fra støtteåret 1991, og § 1, nr. 2, har virkning fra støtteåret 1993. Lov nr. 505 af 24. juni 1992, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 3. En uddannelse i Danmark giver ret til uddannelsesstøtte, når undervisningsministeren har godkendt dette og godkendelsen ikke senere er tilbagekaldt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om godkendelse og tilbagekaldelse heraf.

Kapitel 4

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

Kapitel 4

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

Kapitel 4

Foreløbigt og endeligt stipendium, studielån og slutlån

Kapitel 4 a

Forrentning og tilbagebetaling af studielån og slutlån

Kapitel 4

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

§ 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelser i udlandet kan give ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Styrelsen godkender efter disse regler, at en uddannelse giver en uddannelsessøgende ret til uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om styrelsens godkendelse og særlige regler om uddannelsesstøtten, herunder om i hvilke perioder der kan gives uddannelsesstøtte.

§ 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelser i udlandet kan give ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Styrelsen godkender efter disse regler, at en uddannelse giver en uddannelsessøgende ret til uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om styrelsens godkendelse og særlige regler om uddannelsesstøtten, herunder om i hvilke perioder der kan gives uddannelsesstøtte.

§ 4. Slutlån gives til en uddannelsessøgende i højst 12 måneder (slutlånsperioden). Der gives slutlån inden for de sidste 12 måneder af en erhvervsrettet uddannelse, der giver ret til stipendium og studielån inden for klippekortet.

Stk. 2. Slutlån gives, når den uddannelsessøgende har brugt stipendium og studielån, der kan tildeles til uddannelsen. Tildelingen sker på grundlag af en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, at den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om slutlån.

§ 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelser i udlandet kan give ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Styrelsen godkender efter disse regler, at en uddannelse giver en uddannelsessøgende ret til uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om styrelsens godkendelse og særlige regler om uddannelsesstøtten, herunder om i hvilke perioder der kan gives uddannelsesstøtte.

Kapitel 5

Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

Kapitel 5

Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

Kapitel 5

Forrentning og tilbagebetaling af statslån

Kapitel 5

Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

§ 5. En uddannelse skal for at give ret til uddannelsesstøtte være

1) tilrettelagt som heltidsundervisning,

2) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

3) ulønnet.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til

1) Enkeltfagsundervisning.

2) Supplering under 3 måneders varighed.

3) Uddannelser, der omfatter lønnet praktik, herunder om i hvilke perioder der gives støtte.

§ 5. En uddannelse skal, for at give ret til uddannelsesstøtte, være

1) tilrettelagt som heltidsundervisning,

2) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

3) ulønnet.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til

1) Enkeltfagsundervisning.

2) Supplering under 3 måneders varighed.

3) Uddannelser, der omfatter lønnet praktik, herunder om i hvilke perioder der gives støtte.

§ 5. Uddannelsessøgende kan ud over stipendium og studielån få et stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift. Stipendiet udgør pr. måned 85 pct. af 1/12 af den faktiske undervisningsafgift beregnet på årsbasis, dog højst 1.250 kr. pr. støttemåned.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at godkendelse af en uddannelse som støtteberettigende ikke omfatter stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift.

§ 5 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) støtteordningen, herunder om fravalg af uddannelsesstøtte og udbetaling af uforbrugt støtte,

2) beregning af uddannelsesstøtte for mindre end et støtteår,

3) minimal tildeling af uddannelsesstøtte og

4) betingelserne for, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende.

§ 5. En uddannelse skal for at give ret til uddannelsesstøtte være

1) tilrettelagt som heltidsundervisning,

2) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

3) ulønnet.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til

1) Enkeltfagsundervisning.

2) Supplering under 3 måneders varighed.

3) Uddannelser, der omfatter lønnet praktik, herunder om i hvilke perioder der gives støtte.

Kapitel 6

Egenindkomst, fribeløb og forældreindkomst

Kapitel 6

Egenindkomst, fribeløb og forældreindkomst

Kapitel 6

Statsgaranterede studielån

Kapitel 6 a

Lønindeholdelse

Kapitel 6 b

Gebyrer

Kapitel 6

Egenindkomst, fribeløb og forældreindkomst

§ 6. Uddannelsesstøtte gives uden for og inden for et begrænset støttesystem (klippekortet).

§ 6. Uddannelsesstøtte gives uden for og inden for et begrænset støttesystem (klippekortet).

§ 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2, 5, 8 a og 9, forhøjes den 1. januar 1991 med 3,47 pct. De regulerede beløb forhøjes derefter med yderligere 1 pct.

Stk. 2. De efter stk. 1 forhøjede beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. Reguleringen efter 1. pkt. sker første gang med virkning den 1. januar 1992. Ved regulering efter 1. pkt. er det de aktuelle indtil da gældende beløb, der reguleres.

Stk. 3. Ved reguleringen efter stk. 2 den 1. januar 1994 forhøjes samtidig de aktuelle indtil da gældende regulerede beløb med yderligere 4,7 pct.

Stk. 4. Efter reguleringen den 1. januar 1994 i medfør af stk. 2 og 3 forhøjes følgende regulerede beløb således

1) Stipendium efter § 2, stk. 1, nr. 1, litra a, med 36 kr.

2) Stipendium efter § 2, stk. 1, nr. 1, litra b, med 60 kr.

3) Fribeløb efter § 8 a, stk. 1, med 60 kr.

Stk. 5. Ved reguleringen den 1. januar 1995 og følgende år er det beløbene som reguleret efter stk. 4 pr. 1. januar 1994, der reguleres efter stk. 2.

Stk. 6. De efter regulering fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Lov nr. 189 af 21. marts 1994 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 6. Uddannelsesstøtte gives uden for og inden for et begrænset støttesystem (klippekortet).

Kapitel 7

Foreløbig og endelig uddannelsesstøtte

Kapitel 7

Foreløbig og endelig uddannelsesstøtte

Kapitel 7

Kapitel 7

Foreløbig og endelig uddannelsesstøtte

§ 7. Uddannelsesstøtte gives som

1) Stipendium.

2) Studielån.

3) Slutlån til afslutning af en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet.

Stk. 2. Sammen med stipendium og studielån kan gives et supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning. Undervisningsministeren kan bestemme, at godkendelsen af, at en uddannelse giver ret til uddannelsesstøtte, ikke omfatter dette supplerende stipendium.

Stk. 3. Uddannelsesstøtte gives med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret). Inden for klippekortet gives stipendium og studielån med klip og slutlån med slutlånsrater.

§ 7. Uddannelsesstøtte gives som

1) Stipendium.

2) Studielån.

3) Slutlån til afslutning af en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet.

Stk. 2. Sammen med stipendium og studielån kan gives et supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning. Undervisningsministeren kan bestemme, at godkendelsen af, at en uddannelse giver ret til uddannelsesstøtte, ikke omfatter dette supplerende stipendium.

Stk. 3. Uddannelsesstøtte gives med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret). Inden for klippekortet gives stipendium og studielån med klip og slutlån med slutlånsrater.

§ 7. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte giver efter ansøgning uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, som

1) i Danmark gennemgår en uddannelse, der af undervisningsministeren er godkendt som støtteberettigende,

2) opfylder aldersbetingelsen i stk. 2,

3) er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere eller af undervisningsministeren i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere,

4) er studieaktive og

5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra stipendium efter afsnit II i denne lov.

Stk. 2. Er støttebetingelserne i øvrigt opfyldt, kan styrelsen give uddannelsesstøtte til den uddannelsessøgende fra begyndelsen af det førstkommende kvartal, der følger efter, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte betingelser. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om uddannelsesstøtten, herunder om udbetaling af støtte med dobbelt sats, til godkendte uddannelser, der omfatter lønnet praktik.

§ 7 a. Undervisningsministeren kan bestemme, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte efter ansøgning giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende til uddannelse i udlandet. Uddannelsen godkendes af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte som støtteberettigende. De uddannelsessøgende skal opfylde betingelserne i § 7, stk. 1, nr. 2-5, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte betingelser for godkendelsen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om uddannelsesstøtten, herunder om støttetiden og slutlånsperioden.

§ 7

Loven træder i kraft den 1. august 1988 og finder også anvendelse på fordringer forfaldne før lovens ikrafttræden. Lov nr. 823 af 21. december 1988 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 7. Uddannelsesstøtte gives som

1) Stipendium.

2) Studielån.

3) Slutlån til afslutning af en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet.

Stk. 2. Sammen med stipendium og studielån kan gives et supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning. Undervisningsministeren kan bestemme, at godkendelsen af, at en uddannelse giver ret til uddannelsesstøtte, ikke omfatter dette supplerende stipendium.

Stk. 3. Uddannelsesstøtte gives med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret). Inden for klippekortet gives stipendium og studielån med klip og slutlån med slutlånsrater.

Kapitel 8

Forrentning og tilbagebetaling af studielån og slutlån samt statslån

Kapitel 8

Forrentning og tilbagebetaling af studielån og slutlån samt statslån

Kapitel 8

Administration, klageadgang m.v.

Kapitel 8 a

Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb,

administration, klageadgang m.v.

Kapitel 8

Forrentning og tilbagebetaling af studielån og slutlån samt statslån

§ 8. Det månedlige stipendium udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst

1) Hjemmeboendesats: 1.745 kr.

2) Udeboendesats: 3.458 kr.

Stk. 2. Det månedlige stipendium uden for klippekortet for uddannelsessøgende på 18 og 19 år udgør, medmindre det udbetales med dobbelte beløb, højst

1) Grundstipendium med hjemmeboendesats: 1.108 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.

2) Grundstipendium med udeboendesats: 2.215 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.

Stk. 3. En uddannelsessøgende får stipendium med udeboendesats, når den uddannelsessøgende dokumenterer at være udeboende og får stipendium

1) inden for klippekortet eller

2) uden for klippekortet og stipendiet vedrører en periode efter den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,

1) hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende, og

2) at aldersbetingelsen i stk. 3, nr. 2, kan fraviges, når den uddannelsessøgende ansøger herom. Ved ansøgningen om stipendium med udeboendesats skal den uddannelsessøgende oplyse forældrenes navn, adresse og personnumre.

§ 8. Det månedlige stipendium udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst

1) Hjemmeboendesats: 1.745 kr.

2) Udeboendesats: 3.458 kr.

Stk. 2. Det månedlige stipendium uden for klippekortet for uddannelsessøgende på 18 og 19 år udgør, medmindre det udbetales med dobbelte beløb, højst

1) Grundstipendium med hjemmeboendesats: 1.108 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.

2) Grundstipendium med udeboendesats: 2.215 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.

Stk. 3. En uddannelsessøgende får stipendium med udeboendesats, når den uddannelsessøgende dokumenterer at være udeboende og får stipendium

1) inden for klippekortet eller

2) uden for klippekortet, og stipendiet vedrører en periode efter den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,

1) hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende, og

2) at aldersbetingelsen i stk. 3, nr. 2, kan fraviges, når den uddannelsessøgende ansøger herom. Ved ansøgningen om stipendium med udeboendesats, skal den uddannelsessøgende oplyse forældrenes navn, adresse og personnumre.

§ 8. Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde.

Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes af personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 3. I egenindkomsten fradrages

1) stipendium efter afsnit I i denne lov,

2) overskud af danske ejendomme, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og

3) tilskrevne renter af beløb, der er opsparet den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing og ikke senere er hævet. Det opsparede beløb omfatter renter, der er tilskrevet senest den 31. december 1993.

§ 8 a. For at få maksimal uddannelsesstøtte må den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige et samlet beløb (fribeløbet), som svarer til 3.000 kr. pr. måned, jf. dog stk. 3 og 4 og § 9, stk. 4.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte fribeløb forhøjes med

1) 7.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori der er fravalgt stipendium og studielån.

2) 7.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har været indskrevet ved en støtteberettigende uddannelse, men har haft orlov fra uddannelsen eller ikke har opfyldt støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 4.

3) 7.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har været i ikke-støtteberettigende praktik.

4) 15.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende

a) ikke gennemgår en efter afsnit I i denne lov støtteberettigende uddannelse i Danmark eller i udlandet,

b) ikke opfylder aldersbetingelsen efter § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2,

c) gennemgår en støtteberettigende uddannelse, men ikke opfylder støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 3,

d) får anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 7, stk. 1, nr. 5, eller

e) i støtteberettigende perioder ikke kan få stipendium og studielån, fordi støttetiden, jf. § 3, er forbrugt, og ikke får udbetalt slutlån.

Stk. 3. Det efter stk. 1 og 2 beregnede fribeløb forhøjes med 14.100 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år.

Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med et beløb svarende til det stipendium, der er modtaget indtil opnået kandidatniveau efter afsnit II i denne lov.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg til fribeløbet efter stk. 1-3 for legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, og for udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten, jf. § 8, stk. 2.

Stk. 6. Fribeløbet efter stk. 1-3 kan efter ansøgning forhøjes for uddannelsessøgende, der har indgået kontrakt med forsvaret om deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver i udlandet. Fribeløbet forhøjes efter dokumentation fra den uddannelsessøgende med følgende særlige indtægter, hvis de indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten, jf. § 8, stk. 2

1) Løn og tillæg, der er indtjent under ovennævnte særlige tjenester i udlandet.

2) Eventuel særlig godtgørelse og bonus, der udbetales eller frigøres samlet ved kontraktperiodens udløb.

3) Feriegodtgørelse af de ovenfor i nr. 1 og 2 nævnte indtægter.

Stk. 7. Når den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8, er højere end det beregnede fribeløb, nedsættes uddannelsesstøtten. Først nedsættes stipendium, herunder stipendium efter § 5, jf. dog § 9, stk. 4, dernæst studielån og slutlån med det overskydende beløb. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 1989 på grundlag af indkomståret 1987 og følgende år.

Stk. 2. (Udeladt)

Stk. 3. § 5 træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra støtteåret 1989-90. Lov nr. 377 af 6. juli 1988, hvis § 4 ændrer lov om statens uddannelsesstøtte, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 8. Det månedlige stipendium udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst

1) Hjemmeboendesats: 1.745 kr.

2) Udeboendesats: 3.458 kr.

Stk. 2. Det månedlige stipendium uden for klippekortet for uddannelsessøgende på 18 og 19 år udgør, medmindre det udbetales med dobbelte beløb, højst

1) Grundstipendium med hjemmeboendesats: 1.108 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.

2) Grundstipendium med udeboendesats: 2.215 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.

Stk. 3. En uddannelsessøgende får stipendium med udeboendesats, når den uddannelsessøgende dokumenterer at være udeboende og får stipendium

1) inden for klippekortet eller

2) uden for klippekortet og stipendiet vedrører en periode efter den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,

1) hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende, og

2) at aldersbetingelsen i stk. 3, nr. 2, kan fraviges, når den uddannelsessøgende ansøger herom. Ved ansøgningen om stipendium med udeboendesats skal den uddannelsessøgende oplyse forældrenes navn, adresse og personnumre.

Kapitel 9

Lønindeholdelse

Kapitel 9

Lønindeholdelse

Kapitel 9

Ikrafttrædelse m.v. af afsnit I

Kapitel 9

Lønindeholdelse

§ 9. Det månedlige studielån udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 1.797 kr., jf. dog § 25, stk. 6.

§ 9. Det månedlige studielån udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 1.797 kr., jf. dog § 25, stk. 6.

§ 9. Indtil udgangen af den måned, hvori en uddannelsessøgende, som er støtteberettiget efter § 2 a, fylder 19 år, beregnes stipendiet ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for støtteåret, samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8 og § 8 a.

Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog § 8 og § 8 a, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700 kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet og bortfalder ved et indkomstgrundlag på 400.000 kr.

Stk. 4. Uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes eller bortfalder efter reglerne i stk. 3, kan optage studielån med et beløb, der svarer til nedsættelsen, eller øge egenindkomsten med det nedsatte beløb. Studielånet reduceres med det beløb, egenindkomsten øges med ud over fribeløbet, jf. § 8 a.

Stk. 5. Uddannelsessøgende, der er omfattet af stk. 1, skal ved ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted efter reglerne i § 22.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.

§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1.

§ 9. Det månedlige studielån udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 1.797 kr., jf. dog § 25, stk. 6.

Kapitel 10

Gebyrer

Kapitel 10

Gebyrer

Kapitel 10

Gebyrer

§ 10. Det månedlige slutlån udgør 4.634 kr.

§ 10. Det månedlige slutlån udgør 4.634 kr.

§ 10. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i stipendiet for kost og logi, når den uddannelsessøgende har fået hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.

§ 10. Det månedlige slutlån udgør 4.634 kr.

Kapitel 11

Administration, klageadgang m.v.

Kapitel 11

Administration, klageadgang m.v.

Kapitel 11

Administration, klageadgang m.v.

§ 11. Det månedlige supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning udgør højst 85 pct. af 1/12 af den faktiske betaling for undervisningen beregnet på årsbasis, dog højst 1.370 kr. pr. støttemåned.

§ 11. Det månedlige supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning udgør højst 85 pct. af 1/12 af den faktiske betaling for undervisningen beregnet på årsbasis, dog højst 1.370 kr. pr. støttemåned.

§ 11. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udbetaler uddannelsesstøtte med foreløbige beløb, der endeligt fastsættes efter støtteårets udløb på grundlag af faktiske oplysninger om egenindkomst, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v. i støtteåret. Den foreløbige støttetildeling, der for den enkelte så vidt muligt skal svare til den uddannelsesstøtte, som tildeles endeligt efter støtteårets afslutning, sker på grundlag af de ved støttetildelingen foreliggende oplysninger. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan standse eller ændre udbetalingen af de foreløbige beløb, hvis der i løbet af støtteåret sker ændringer i forhold, der kan få væsentlig betydning for støttetildelingen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder støttebetingelserne, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling i henhold til § 12 finder sted. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 11. Det månedlige supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning udgør højst 85 pct. af 1/12 af den faktiske betaling for undervisningen beregnet på årsbasis, dog højst 1.370 kr. pr. støttemåned.

Kapitel 12

Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration, klageadgang m.v.

Kapitel 12

Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration, klageadgang m.v.

Kapitel 12

Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration, klageadgang m.v.

§ 12. Uddannelsesstøtte kan tidligst gives fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om støtte er modtaget i uddannelsesinstitutionen eller i styrelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om ansøgningsfrister.

Stk. 2. Uddannelsesstøtten udbetales forud i månedlige rater til støttemodtagerens konto i et pengeinstitut i Danmark. Første rate af studielån og slutlån udbetales dog tidligst, når det underskrevne lånebevis er modtaget i styrelsen.

Stk. 3. De beløb, der er nævnt i §§ 8-11, reguleres en gang årligt den 1. januar. Beløbene reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes afhængig af, om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct. Ved reguleringen er det de aktuelle indtil da gældende beløb, der reguleres. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

§ 12. Uddannelsesstøtte kan tidligst gives fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om støtte er modtaget i uddannelsesinstitutionen eller i styrelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om ansøgningsfrister.

Stk. 2. Uddannelsesstøtten udbetales forud i månedlige rater til støttemodtagerens konto i et pengeinstitut i Danmark. Første rate af studielån og slutlån udbetales dog tidligst, når det underskrevne lånebevis er modtaget i styrelsen.

Stk. 3. De beløb, der er nævnt i §§ 8 - 11 reguleres en gang årligt den 1. januar. Beløbene reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes afhængig af, om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct. Ved reguleringen er det de aktuelle indtil da gældende beløb, der reguleres. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

§ 12. Tildeling af uddannelsesstøtte sker endeligt efter støtteårets afslutning. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om opgørelsesmåden.

Stk. 2. Udbetalte foreløbige beløb, der ikke endeligt kan tildeles som uddannelsesstøtte, jf. stk. 1, skal tilbagebetales.

Stk. 3. Ved støtteårets afslutning skal den uddannelsessøgende, som har modtaget uddannelsesstøtte i det pågældende støtteår, meddele alle oplysninger, der er nødvendige for den endelige støttetildeling.

Stk. 4. Opfylder den uddannelsessøgende ikke oplysningspligten efter stk. 3, kræves de udbetalte foreløbige beløb tilbagebetalt. Kravet kan dog frafaldes helt eller delvis, herunder hvis den uddannelsessøgende meddeler oplysningerne, og det fremgår, at beløbene kan tildeles efter stk. 1.

Stk. 5. Beløb, der ved den endelige støttetildeling konstateres at være udbetalt for meget i et støtteår, jf. stk. 2 og stk. 4, tillægges 7 pct. Der tages ved beregningen ikke hensyn til, om beløbet helt eller delvis er tilbagebetalt. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillægget.

§ 12 a. Støttetid efter § 3 og slutlånsperiode efter § 4 betragtes som forbrugt, selv om udbetalt uddannelsesstøtte, der er modtaget med rette, tilbagebetales helt eller delvis, eller selv om uddannelsesstøtten søges tilbagebetalt ved den endelige støttetildeling.

§ 12. Uddannelsesstøtte kan tidligst gives fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om støtte er modtaget i uddannelsesinstitutionen eller i styrelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om ansøgningsfrister.

Stk. 2. Uddannelsesstøtten udbetales forud i månedlige rater til støttemodtagerens konto i et pengeinstitut i Danmark. Første rate af studielån og slutlån udbetales dog tidligst, når det underskrevne lånebevis er modtaget i styrelsen.

Stk. 3. De beløb, der er nævnt i §§ 8-11, reguleres en gang årligt den 1. januar. Beløbene reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes afhængig af, om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct. Ved reguleringen er det de aktuelle indtil da gældende beløb, der reguleres. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

§ 13. Uddannelsesstøtte gives uden for klippekortet til

1) Undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenuddannelse på samme niveau som folkeskolens afsluttende prøver.

2) Ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne.

3) Supplering af en gymnasial uddannelse i fag, der indgår i adgangskravene til en videregående uddannelse, når fagene ikke er gennemført på det krævede niveau.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesstøtte til undervisning, uddannelse og supplering efter stk. 1, herunder om,

1) hvilke uddannelser og hvilken supplering der er omfattet af stk. 1, og

2) at der ikke gives uddannelsesstøtte til en ungdomsuddannelse, når en tidligere ungdomsuddannelse er gennemført.

Stk. 3. Uddannelsessøgende kan fravælge uddannelsesstøtte for en eller flere måneder i hvert støtteår. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravalg af støtte, herunder frister for fravalget.

§ 13. Uddannelsesstøtte gives uden for klippekortet til

1) Undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenuddannelse på samme niveau som folkeskolens afsluttende prøver.

2) Ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne.

3) Supplering af en gymnasial uddannelse i fag, der indgår i adgangskravene til en videregående uddannelse, når fagene ikke er gennemført på det krævede niveau.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesstøtte til undervisning, uddannelse og supplering efter stk. 1, herunder om,

1) hvilke uddannelser og hvilken supplering der er omfattet af stk. 1, og

2) at der ikke gives uddannelsesstøtte til en ungdomsuddannelse, når en tidligere ungdomsuddannelse er gennemført.

Stk. 3. Uddannelsessøgende kan fravælge uddannelsesstøtte for en eller flere måneder i hvert støtteår. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravalg af støtte, herunder frister for fravalget.

§ 13 vedrører uddannelsesstøtte uden for klippekortet, ligesom den gældende § 2 a.

Efter forslaget gives der uddannelsesstøtte til al ungdomsuddannelse og til supplering uden for klippekortet. Desuden gives der som hidtil uddannelsesstøtte uden for klippekortet til undervisning på folkeskoleniveau og til almen voksenuddannelse på samme niveau som folkeskolens afsluttende prøver.

Det skal være muligt at få uddannelsesstøtte til en eller flere erhvervsuddannelser uden for klippekortet. Efter de gældende regler gives der uddannelsesstøtte til en erhvervsuddannelse uden for klippekortet. Ønsker den uddannelsessøgende en yderligere erhvervsuddannelse, gives der uddannelsesstøtte til den nye erhvervsuddannelse inden for klippekortet med den konsekvens, at brugte klip som hovedregel trækker fra i klippene til en efterfølgende videregående uddannelse.

Desuden skal det være muligt at få uddannelsesstøtte til en gymnasial uddannelse efter en gennemført erhvervsuddannelse. Efter de gældende regler gives uddannelsesstøtte til gymnasial uddannelse efter en erhvervsuddannelse inden for klippekortet med en tidsmæssig begrænsning på 2 år og med mulighed for, at brugte klip trækker fra i klippene til en efterfølgende videregående uddannelse, hvis den gymnasiale uddannelse ikke er nødvendig for at gennemføre den videregående uddannelse.

Endelig skal det være muligt først at tage en gymnasial uddannelse med uddannelsesstøtte og derefter få støtte til en eller eventuelt flere erhvervsuddannelser. Efter de gældende regler gives uddannelsesstøtte til erhvervsuddannelse efter en gymnasial uddannelse inden for klippekortet.

Det er ikke hensigten, at en uddannelsessøgende skal kunne gennemføre mere end en gymnasial uddannelse med uddannelsesstøtte. Dog skal det som hidtil være muligt at få uddannelsesstøtte til en 1-årig hhx efter en gennemført studentereksamen, hf eller htx - blot nu uden for klippekortet.

Uddannelsessøgende skal kunne få uddannelsesstøtte til en erhvervsuddannelse og/eller en gymnasial uddannelse efter en fri ungdomsuddannelse. Derimod er det ikke hensigten, at en uddannelsessøgende skal kunne få uddannelsesstøtte til en fri ungdomsuddannelse efter en gennemført gymnasial uddannelse. Hvis støttemulighederne ikke som hidtil begrænses i dette tilfælde, kan det ventes, at unge med gymnasial uddannelse vil benytte sig af muligheden for at få uddannelsesstøtte til et kortere udlandsophold (der i dag finansieres af de uddannelsessøgende selv) i forbindelse med den fri ungdomsuddannelse, der så afbrydes efter udlandsopholdet.

Det foreslås på den baggrund, at undervisningsministeren skal kunne fastsætte regler om, at der ikke gives uddannelsesstøtte til en ungdomsuddannelse efter en tidligere ungdomsuddannelse er gennemført.

Det skal være muligt at få uddannelsesstøtte til supplering uden de hidtidige klippekortbegrænsninger (fx at klip brugt til supplering i visse tilfælde trækker fra, når der tildeles klip til en efterfølgende videregående uddannelse, hvor suppleringen viser sig at være overflødig).

Det fremgår nu udtrykkeligt af loven, at det er en betingelse for at få uddannelsesstøtte, at suppleringen indgår i adgangskravene til en videregående uddannelse, og at den ikke tidligere er gennemført på det krævede niveau (eller et højere niveau).

Det er imidlertid nødvendigt, at der kan stilles yderligere betingelser for at få uddannelsesstøtte til supplering. Der skal således fortsat stilles krav om undervisningens omfang, der efter de gældende regler i bekendtgørelsen om statens uddannelsesstøtte er ændret fra 20 til 16 timer om ugen. Det foreslås derfor, at undervisningsministeren skal kunne fastsætte betingelser for at få uddannelsesstøtte til supplering.

Undervisningsministeren skal efter forslaget kunne fastsætte, hvilke uddannelser og hvilken supplering der er omfattet af bestemmelserne om uddannelsesstøtte uden for klippekortet.

Det er hensigten som hidtil at udarbejde oversigter over ungdomsuddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte. Desuden er det hensigten at udarbejde oversigter over, hvilke suppleringsfag der kan gives uddannelsesstøtte til.

Til § 14

Efter forslaget får moderen i uddannelser uden for klippekortet ret til støtte i 12 måneder i forbindelse med fødsel og adoption, mens faderen får ret til støtte i 6 måneder. Støtten kan udbetales med dobbelte beløb i en eller flere måneder, men dog således, at der højst ydes en samlet støtte efter denne bestemmelse svarende til 12 henholdsvis 6 måneders støtte.

Der foreslås indsat en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte regler om støtten med dobbelte beløb. Den gældende ordning tænkes fortsat. Hvis den uddannelsessøgende efter at have opbrugt den ekstra støtte i denne forbindelse ikke kan begynde på sin uddannelse igen, fordi uddannelsesinstitutionen ikke ønsker at modtage den uddannelsessøgende på det tidspunkt af uddannelsesåret, kan den pågældende herefter få støtte efter de almindelige regler, indtil uddannelsen kan påbegyndes igen.

Hvis den uddannelsessøgende efter at have opbrugt den ekstra støtte godt kan begynde på uddannelsen igen, men ikke ønsker dette - fx i en situation, hvor moderen efter at have modtaget dobbelt støtte i 6 måneder ønsker at gå hjemme i yderligere 6 måneder - standses støtten, idet den pågældende så ikke længere opfylder kravet om studieaktivitet.

Hvis fødslen/adoptionen sker inden uddannelsens start, er det også hensigten at give den uddannelsessøgende ret til ekstra støtte i den del af de nævnte perioder, der ligger efter uddannelsens start, når perioden regnes fra tidspunktet for fødslen/adoptionen.

Hvis fødslen/adoptionen sker i slutningen af en uddannelse, hvor den pågældende har fået uddannelsesstøtte, er det hensigten, at den resterende del af perioden med ekstra støtte kan overføres til en efterfølgende uddannelse. Der sker dog fradrag for perioden mellem de to uddannelser, hvor den pågældende ikke er berettiget til støtte.

Til § 15

Af forslaget fremgår, at der gives uddannelsesstøtte inden for klippekortet til videregående uddannelse.

Til § 16

§ 13. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 11, stk. 3, og § 12, stk. 2 og 4, herunder om adgangen til afdragsvis tilbagebetaling. Det kan i disse regler fastsættes, at afdragsordningen bortfalder, såfremt den uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser.

Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive tillæg i medfør af § 12, stk. 5, forrentes fra den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter kravets fremsættelse.

Stk. 3. De til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.

Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan i tilfælde, hvor støttemodtageren er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension, eftergive for meget udbetalt uddannelsesstøtte efter reglerne om eftergivelse af studiegæld i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld.

§ 13 a. Studielån og slutlån, som er endeligt tildelt efter denne lov, jf. § 12, stk. 1, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. I uddannelsesperioden forrentes gælden til enhver tid med årligt 4 pct. Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan dog ikke overstige 1. Renten tilskrives månedligt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesperioden, herunder om dens ophør og om låntagers pligt til at give meddelelse herom.

Stk. 2. Den årlige rente på 4 pct., som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsesperioden, såfremt udviklingen i renteniveauet taler herfor.

Stk. 3. Tilbagebetaling af studielån og slutlån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsesperioden er ophørt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af studielån og slutlån.

Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udreder stempelafgiften for studielån og slutlån.

§ 13 b. Hvis låntageren ikke overholder lånets vilkår, herunder betaler forfaldne ydelser, kan gælden efter påkrav opsiges til skadesløs betaling.

Stk. 2. Kravet efter stk. 1 administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken), som søger det inddrevet hos låntageren.

Stk. 3. Finansministeren fastsætter renten for misligholdte studielån og slutlån.

§ 13. Uddannelsesstøtte gives uden for klippekortet til

1) Undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenuddannelse på samme niveau som folkeskolens afsluttende prøver.

2) Ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne.

3) Supplering af en gymnasial uddannelse i fag, der indgår i adgangskravene til en videregående uddannelse, når fagene ikke er gennemført på det krævede niveau.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesstøtte til undervisning, uddannelse og supplering efter stk. 1, herunder om,

1) hvilke uddannelser og hvilken supplering der er omfattet af stk. 1, og

2) at der ikke gives uddannelsesstøtte til en ungdomsuddannelse, når en tidligere ungdomsuddannelse er gennemført.

Stk. 3. Uddannelsessøgende kan fravælge uddannelsesstøtte for en eller flere måneder i hvert støtteår. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravalg af støtte, herunder frister for fravalget.

§ 14. I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 6 måneder.

Stk. 2. I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 6 måneder, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 3 måneder.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) støtte med dobbelte beløb,

2) i hvilket omfang støtten efter stk. 1 og 2 kan overføres til en ny uddannelse, og

3) at der kan gives støtte, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.

§ 14. I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 6 måneder.

Stk. 2. I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 6 måneder, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 3 måneder.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) støtte med dobbelte beløb,

2) i hvilket omfang støtten efter stk. 1 og 2 kan overføres til en ny uddannelse, og

3) at der kan gives støtte, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.

§ 14. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte administrerer i overensstemmelse med den tidligere uddannelsesstøttelovgivning statslån ydet i henhold til denne, jf. dog § 15, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Statslån, der er tildelt endeligt efter 1. august 1982, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet. I uddannelsesperioden forrentes gælden til enhver tid med årligt 3 pct. under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Derefter forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct. over diskontoen. Renten tilskrives månedligt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesperioden, herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give meddelelse herom.

Stk. 3. Tilbagebetalingen af statslån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsesperioden er ophørt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af statslån.

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2-5 (Udeladt) Lov nr. 513 af 30. juni 1993 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 14. I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 6 måneder.

Stk. 2. I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 6 måneder, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 3 måneder.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) støtte med dobbelte beløb,

2) i hvilket omfang støtten efter stk. 1 og 2 kan overføres til en ny uddannelse, og

3) at der kan gives støtte, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.

§ 15. Uddannelsesstøtte gives inden for klippekortet til videregående uddannelse.

§ 15. Uddannelsesstøtte gives inden for klippekortet til videregående uddannelse.

§ 15. Hvis statslånsmodtageren ikke overholder lånets vilkår, herunder betaler forfaldne ydelser, kan gælden efter påkrav opsiges til skadesløs betaling.

Stk. 2. Kravet efter stk. 1 administreres af Hypotekbanken, som søger det inddrevet hos låntagerne.

Stk. 3. Finansministeren fastsætter renten for misligholdte statslån.

§ 15. Uddannelsesstøtte gives inden for klippekortet til videregående uddannelse.

§ 16. Der kan højst gives 70 klip (rammen) til uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet.

Stk. 2. Rammen udvides, i det omfang den normerede uddannelsestid efter § 17, stk. 1, overstiger 58 måneder (klip).

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, overstiger 58 måneder (klip).

Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis adgangskravet på lige fod med en gymnasial uddannelse kan være en videregående uddannelse og den uddannelsessøgende har gennemført den adgangsgivende videregående uddannelse og ikke en gymnasial uddannelse.

Stk. 5. Udvidelse af rammen efter stk. 2-4 gælder kun for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udvidelsen af rammen efter stk. 3 og 4 og herunder begrænse udvidelsen til et bestemt antal klip.

§ 16. Der kan højst gives 70 klip (rammen) til uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet.

Stk. 2. Rammen udvides i det omfang den normerede uddannelsestid efter § 17, stk. 1, overstiger 58 måneder (klip).

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, overstiger 58 måneder (klip).

Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis adgangskravet på lige fod med en gymnasial uddannelse kan være en videregående uddannelse, og den uddannelsessøgende har gennemført den adgangsgivende videregående uddannelse og ikke en gymnasial uddannelse.

Stk. 5. Udvidelse af rammen efter stk. 2 - 4 gælder kun for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udvidelsen af rammen efter stk. 3 og 4 og herunder begrænse udvidelsen til et bestemt antal klip.

§ 16 indeholder bestemmelser om den overordnede 6-års ramme til hver uddannelsessøgende i det nye klippekort.

Efter forslaget får hver uddannelsessøgende en ramme på 70 klip, der kan bruges til uddannelse inden for klippekortet. Summen af klip, der tildeles til en uddannelse, og klip, den uddannelsessøgende tidligere har brugt af rammen, må ikke overstige 70 klip.

Det foreslås dog, at rammen udvides, når den uddannelsessøgende er i gang med en uddannelse, hvor den normerede uddannelsestid er mere end 58 måneder (klip), fx medicin. Til en sådan uddannelse får den uddannelsessøgende et antal klip, der svarer til den normerede uddannelsestid med et tillæg på 12 klip, selvom det samlede antal tildelte klip overstiger 70 klip.

Hvis den uddannelsessøgende afbryder uddannelsen og skifter til en ny uddannelse, bliver rammen på de 70 klip ikke udvidet for den nye uddannelse. Den uddannelsessøgende kan altså alene bruge de ekstra klip i den uddannelse, hvor den normerede uddannelsestid er længere end 58 måneder (klip).

Desuden vil det i særlige tilfælde kunne blive nødvendigt at udvide rammen ved bachelor- og kandidatuddannelser eller lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, der tilsammen har en normeret uddannelsestid på mere end 58 måneder (klip). En rammeudvidelse forudsætter, at uddannelse nr. et er direkte adgangsvej til uddannelse nr. to.

Men rammen tænkes fx ikke udvidet som følge af, at den uddannelsessøgende efter bacheloruddannelsen har gennemført et erhvervsrettet projektmodul, der påtænkes etableret ved universiteterne.

Endelig bør undervisningsministeren som hidtil kunne bestemme, at rammen udvides i de tilfælde, hvor en uddannelsessøgende er i gang med en uddannelse, hvor adgangskravet foruden en gymnasial uddannelse kan være en videregående uddannelse, når den uddannelsessøgende har gennemført den adgangsgivende videregående uddannelse og ikke en gymnasial uddannelse.

Det forudsættes, at det udtrykkeligt skal fremgå af adgangskravene til den videregående uddannelse, at den kortere videregående uddannelse er adgangsvej på lige fod med gymnasiale uddannelser. Det er ikke nok, at den eventuelt indgår i en kvote 2-bedømmelse. Desuden skal klippene til den nye videregående uddannelse begrænses, så de svarer til den faktiske uddannelsestid, når der er taget hensyn til meritgivende fag. Det forudsættes i denne forbindelse, at det fastsættes i uddannelsesreglerne, i hvilket omfang fag fra den adgangsgivende uddannelse erstatter fag i den efterfølgende uddannelse.

Rammeudvidelse efter stk. 3 og 4, skal - ligesom rammeudvidelse efter stk. 2, - kun gælde for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

Det foreslås, at undervisningsministeren kan fastsætte, med hvor mange klip rammen efter stk. 3 og 4, højst kan udvides.

Efter gældende regler gives der ingen overordnet klipramme. Der tildeles klip til den enkelte uddannelse i en periode, der svarer til den normerede uddannelsestid, og tidligere klipforbrug trækkes i princippet fra.

Til § 17

§ 16. Hypotekbanken administrerer statens garantiforpligtelse for studielån i pengeinstitutter, ydet i henhold til denne lov og den tidligere uddannelsesstøttelovgivning.

Stk. 2. Garanti for studielån i pengeinstitutter omfatter ud over lånebeløbet de renter og omkostninger m.v., der følger af låneforholdet.

Stk. 3. Garantien ophører senest 15 år efter det tidspunkt, hvor den uddannelsessøgende har afsluttet eller afbrudt uddannelsen, jf. § 17, stk. 1, nr. 1. Hypotekbanken kan forlænge garantien, når omstændighederne taler herfor.

§ 16. Der kan højst gives 70 klip (rammen) til uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet.

Stk. 2. Rammen udvides, i det omfang den normerede uddannelsestid efter § 17, stk. 1, overstiger 58 måneder (klip).

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, overstiger 58 måneder (klip).

Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis adgangskravet på lige fod med en gymnasial uddannelse kan være en videregående uddannelse og den uddannelsessøgende har gennemført den adgangsgivende videregående uddannelse og ikke en gymnasial uddannelse.

Stk. 5. Udvidelse af rammen efter stk. 2-4 gælder kun for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udvidelsen af rammen efter stk. 3 og 4 og herunder begrænse udvidelsen til et bestemt antal klip.

§ 17. Til den enkelte uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, gives et antal klip, der svarer til den normerede uddannelsestid målt i måneder, med et tillæg på 12 klip (støttetiden).

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at støttetiden i en uddannelse kan forlænges med klip, der er valgt fra eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse.

§ 17. Til den enkelte uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, gives et antal klip, der svarer til den normerede uddannelsestid målt i måneder, med et tillæg på 12 klip (støttetiden).

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at støttetiden i en uddannelse kan forlænges med klip, der er valgt fra eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse.

§ 17 indeholder bestemmelserne om uddannelsesstøtte til den enkelte uddannelse inden for klippekortet.

Efter forslagets stk. 1 får den uddannelsessøgende til den enkelte uddannelse som hidtil et antal klip, der svarer til den normerede uddannelsestid målt i måneder. Desuden får den uddannelsessøgende et tillæg på 12 klip til erstatning for de nuværende forsinkelsesklip, der afskaffes.

I ganske få tilfælde er det nødvendigt for visse uddannelsessøgende at supplere efter optagelsen og inden studiestarten i gymnasiale fag, fx en måneds supplering i kemi ved naturvidenskab. For disse uddannelsessøgende udvides den normerede uddannelsestid med en måned (et klip).

Bemyndigelsen i forslagets stk. 2 tænkes anvendt, så der bliver mulighed for, at klip, der er valgt fra eller på anden måde sparet op i en tidligere uddannelse, der er gennemført, kan overføres til en ny uddannelse med henblik på udbetaling af yderligere klip i denne uddannelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 20, stk. 5, nr. 2, litra b, der åbner mulighed for at bruge opsparede klip fra en tidligere gennemført uddannelse til dobbeltklip i en senere uddannelse. En uddannelsessøgende bør have valgmulighed mellem at bruge opsparede klip fra en gennemført uddannelse både som enkeltklip og som dobbeltklip i en senere uddannelse. Den foreslåede bestemmelse vil set i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 5, nr. 2, litra b, gøre det muligt for en uddannelsessøgende fx at spare uddannelsesstøtte på en bacheloruddannelse og bruge de opsparede klip i en efterfølgende kandidatuddannelse enten til dobbeltklip eller til enkeltklip og forlængelse af studietiden med støtte. Klip, der er valgt fra eller i øvrigt sparet op i en tidligere afbrudt uddannelse, kan derimod ikke overføres til støttetiden til en ny uddannelse.

Til § 18

Med klipforbrug sidestilles som hidtil forbrug af anden offentlig støtte, der er tildelt til den uddannelsessøgendes uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet.

Har den uddannelsessøgende fx modtaget fast revalideringsydelse til en tidligere afsluttet eller afbrudt uddannelse, nedsættes efter det foreslåede stk. 1 rammen med et antal klip, der svarer til de måneder, den uddannelsessøgende har modtaget denne faste revalideringsydelse.

Har den uddannelsessøgende fået fast revalideringsydelse til den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, nedsættes både rammen og efter det foreslåede stk. 2 støttetiden med et antal klip, der svarer til de måneder af uddannelsen, hvor den uddannelsessøgende har fået fast revalideringsydelse.

Den hidtidige bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om fradrag for modtaget voksenuddannelsesstøtte er ikke medtaget, da en sådan støtte ikke kan gives til uddannelser inden for det nye klippekort.

Til § 19

Ved den foreslåede bestemmelse i stk. 1 anføres det nu udtrykkeligt, at der kan gives ekstra klip, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af den uddannelsessøgendes deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller på grund af sygdom eller andre særlige forhold. Det anføres tillige, at der kan gives ekstra klip, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre uddannelsen, selv om sygdommen eller de særlige forhold ikke har medført, at den uddannelsessøgende blev forsinket i den tidligere uddannelse. Reglerne herom findes i dag kun i bekendtgørelsens § 12, stk. 1 og 2, med hjemmel i en generel bemyndigelse i loven. Undervisningsministeren bemyndiges i forslagets stk. 6 til at fastsætte nærmere regler om de ekstra klip. Det er hensigten at udforme disse regler efter samme retningslinier som i den gældende bekendtgørelse. Der er ikke tilsigtet realitetsændringer ved, at rådsarbejde ikke særligt er gentaget fra den gældende bekendtgørelsesregel i den foreslåede lovbestemmelse.

I uddannelser inden for klippekortet får moderen ret til ekstra klip i 12 måneder i forbindelse med fødsel og adoption, mens faderen får ret til ekstra klip i 6 måneder.

De ekstra klip kan udbetales, selv om den uddannelsessøgende ikke er studieaktiv i udbetalingsperioden. De kan også opspares til udbetaling i forlængelse af den pågældendes ordinære klip, eller de kan udbetales som dobbeltklip sammen med et andet ekstra klip eller et ordinært klip.

Der foreslås indsat en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte regler om disse ekstra klip. Hvis fødslen/adoptionen sker inden uddannelsens start, er det hensigten at give den uddannelsessøgende ret til ekstra klip i den del af de nævnte perioder, der ligger efter uddannelsens start, når perioden regnes fra tidspunktet for fødslen/adoptionen.

Hvis fødslen/adoptionen sker i slutningen af en uddannelse, hvor den pågældende har fået uddannelsesstøtte, er det også hensigten, at den resterende del af perioden med ekstra klip kan overføres til en efterfølgende uddannelse. Der sker dog fradrag for perioden mellem de to uddannelser, hvor den pågældende ikke er berettiget til støtte.

Til § 20

De foreslåede stk. 1 - 5, nr. 1 og 2, litra a svarer til gældende § 3 a samt til den del af bemyndigelsen i den gældende § 5 a nr. 1, 2. led, hvor disse forhold specielt er nævnt.

Om reglen i stk. 4 bemærkes, at det i dag er således, at der kun kan gives dobbeltklip, hvis det samlede antal klip til uddannelsen, inklusive klippene til dobbeltklip, ikke i alt overstiger den normerede uddannelsestid med evt. tillæg af ekstra klip til sygdom, fødsel m.v., men uden tillæg af eventuelle forsinkelsesklip. Reglen skal forhindre, at en uddannelsessøgende gennem en teknisk dumpning får udløst forsinkelsesklip med henblik på opsparing af disse til senere udbetaling som dobbeltklip.

Forsinkelsesklippene erstattes efter forslaget af et fast tillæg på 12 klip til det antal klip, der svarer til den normerede uddannelsestid. Men reglerne skal i øvrigt være uændrede på dette punkt. Derfor fradrages tillægget på 12 klip, mens eventuelt tillæg for sygdom, fødsel m.v. lægges til ved beregningen af, om den uddannelsessøgende har ret til at få ikke-forbrugte klip udbetalt som dobbeltklip. Ved beregningen tillægges også klip, den uddannelsessøgende efter § 17, stk. 2, kan overføre fra en tidligere gennemført uddannelse.

Bemyndigelsen i forslagets stk. 5, nr. 2, litra b, tænkes anvendt til at åbne mulighed for, at klip, der er valgt fra eller på anden måde sparet op i en tidligere uddannelse, der er gennemført, kan overføres til en ny uddannelse med henblik på udbetaling af dobbeltklip. Det er fortsat hensigten, at der kun skal være mulighed for at få dobbeltklip i et uddannelsesforløb, der fx består af en bachelor- og en kandidatuddannelse, hvis det samlede forbrug (herunder dobbeltklip) ikke overstiger den sammenlagte normerede uddannelsestid efter stk. 4.

Bemyndigelsen i forslagets stk. 6, svarer til bemyndigelsen i den gældende § 7, stk. 3, 2. pkt., om, at støtte kan udbetales med dobbelt sats i uddannelser med lønnet praktik.

Til § 21

De foreslåede bestemmelser i stk. 1 - 3 svarer til den del af gældende § 4, der ikke er medtaget i den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 3.

Ved den foreslåede bestemmelse i stk. 4 anføres det nu udtrykkeligt, at slutlånstiden kan forlænges, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold. Reglerne herom findes i dag kun i bekendtgørelsens § 16, stk. 3, med hjemmel i en generel bemyndigelse i loven. Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om forlængelsen. Det er hensigten at udforme disse regler efter samme retningslinier som i den gældende bekendtgørelse.

Til § 22, § 23 og § 24

Bestemmelserne svarer til gældende § 8 og § 8 a, men er en del omredigerede.

Der er indført begrebet »årsfribeløb«, der er summen af de månedlige fribeløb i støtteåret. Fribeløbene er nu anført med deres fulde beløb (som laveste, mellemste og højeste fribeløb). De forhøjede fribeløb er ikke kun anført som et tillæg til »grundfribeløbet«. Det er nu i denne bestemmelse med en henvisning til § 12, stk. 3, anført, hvordan fribeløbene m.v. reguleres (er anført ved en henvisning i den gældende § 6, stk. 1).

I egenindkomsten indgår efter forslagets § 23, stk. 3, (og den gældende § 8, stk. 2,) bl.a. enhver positiv indkomst, der kan henføres til eller indgår i den personlige indkomst.

Det foreslås i § 23, stk. 3, nr. 3, at der i egenindkomsten (udover de 3 hidtil nævnte indkomstformer) også fradrages arbejdsmarkedsbidrag, der efter ligningslovens § 8 M fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Arbejdsmarkedsbidragene opkræves første gang i 1994.

Arbejdsmarkedsbidraget efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår ikke i den personlige indkomst, når bidraget indeholdes i lønnen. Hvis bidraget ikke indeholdes i lønnen (fx honorarer og legater), indgår arbejdsmarkedsbidraget derimod i den personlige indkomst, men det fradrages efter ligningslovens § 8 M i den skattepligtige indkomst.

De fleste støttemodtageres personlige indkomst hidrører fra løn, hvori der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag. Andre støttemodtageres personlige indkomst hidrører imidlertid helt eller delvist fra indkomst, hvori der ikke indeholdes arbejdsmarkedsbidrag. De kan fx være forfattere, musikere, modeller, tolke og honorarlønnede kirkesangere.

Ved modtagelse af uddannelsesstøtte i hele 1994 kan støttemodtagere, hvis personlige indkomst udelukkende hidrører fra løn, hvori der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, have en bruttoindtægt på 43.819 kr. uden reduktion af uddannelsesstøtten (ved det laveste fribeløb). En støttemodtager, hvis personlige indkomst udelukkende hidrører fra indtægter, hvori der ikke indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, kan derimod kun have en bruttoindtægt på 41.628 kr. uden denne reduktion (ved det laveste fribeløb). Det giver en forskel i bruttoindtægt på rundt regnet 2.200 kr. i 1994. I 1997, hvor arbejdsmarkedsbidraget vil være 8,5 pct. vil forskellen med 1994-satsen være 3.620 kr.

Med den foreslåede bestemmelse sker en ligestilling af støttemodtagerne.

Det foreslås endvidere i § 23, stk. 4, at give styrelsen bemyndigelse til i ganske enkelte tilfælde at godkende særlige fradrag i egenindkomsten.

Dispensationsbestemmelsen tænkes kun anvendt i enkelte konkrete tilfælde, hvor støttemodtageren efter en individuel vurdering ellers ville blive urimeligt ringe stillet. Det er ikke hensigten at give adgang til fradrag, det er fortsat bruttoindkomsten, der indgår i egenindkomsten.

Dispensationsbestemmelsen tænkes anvendt fx ved renteindtægter i forbindelse med omprioriteringslån (hvor renteindtægterne stort set svarer til tilsvarende renteudgifter), ved belønning for tapperhed osv. i det omfang disse indkomster er beskattede.

Dispensationsbestemmelsen tænkes også anvendt med henblik på en ligestilling af uddannelsessøgende, der er selvstændig erhvervsdrivende. Egenindkomsten er bruttoindkomsten uden fradrag. Uddannelsessøgende kan i forbindelse med indkomst, der stammer fra den selvstændige virksomhed, have visse udgifter, der skatteretligt set er snævert forbundet med at erhverve, sikre og vedligeholde denne indkomst. Denne indkomstreduktion får imidlertid efter de gældende bestemmelser om uddannelsesstøtte kun virkning i relation til egenindkomsten, hvis modregningen af indtægter og udgifter foregår i virksomhedsregnskabet, der ligger til grund for skatteansættelsen. I andre tilfælde er der ikke adgang til at fradrage beløb i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomsten ud over de i § 23 udtrykkeligt nævnte tilfælde.

Efter de gældende bestemmelser om uddannelsesstøtte fratrækkes renteudgifter kun i egenindkomsten, hvis de uddannelsessøgende beskattes efter virksomhedsskatteordningen. Dispensationsbestemmelsen vil give styrelsen mulighed for med hensyn til reduktionen i egenindkomsten for renteudgifter at sidestille de uddannelsessøgende, der beskattes efter kapitalafkastordningen med de uddannelsessøgende, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen. Kapitalafkastordningen er et forenklet alternativ til virksomhedsskatteordningen. Herudover er det ikke hensigten at give mulighed for at fratrække renteudgifter heller ikke i positive renteindtægter.

Det bemærkes specielt, at der nu ikke længere stilles krav om ansøgning om forhøjelse af fribeløbet efter § 24, stk. 8. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte får oplysning om de pågældende beløb direkte fra Forsvarsministeriet.

Til § 25

Ved bestemmelsen stk. 1-2 foreslås indført et grundstipendium i ungdomsuddannelserne til unge på 18 og 19 år på 1.108 kr. Grundstipendiet er dog 2.215 kr. for de udeboende, der har fået dispensation fra hjemmeboendesatsen efter reglerne herom. Udover dette grundstipendium gives der forældreindtægtsafhængigt stipendium op til de maksimale satser for hjemmeboende og udeboende. Hvis forældrene har et indkomstgrundlag på 191.900 kr. og derunder får den uddannelsessøgende fuldt stipendium. Stipendiet nedtrappes lineært til grundstipendierne i intervallet op til 335.331 kr. i forældreindtægt.

Ved bestemmelsen i stk. 3 foreslås, at uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der har børn, fritages for forældreindtægtsafhængigheden. Det synes ikke umiddelbart rimeligt, at uddannelsessøgende, der selv har børn, er forældreindtægtsafhængige, navnlig ikke, når denne afhængighed nu udvides til også at omfatte de 19-årige. Forslaget skal også ses i sammenhæng med ændringen af kontanthjælpsreglerne for uddannelsessøgende på orlov fra uddannelsen, når de har mulighed for ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med en fødsel eller adoption.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til gældende § 9.

Det er nu i denne bestemmelse med en henvisning til § 12, stk. 3, anført, hvordan beløbene reguleres (er i den gældende bestemmelse anført ved en henvisning fra reguleringsbestemmelsen).

Til § 26

Svarer til gældende § 9 a.

Til § 27

Stk. 1 svarer til gældende § 10.

Stk. 2 svarer til gældende § 5 a, nr. 3.

Til § 28 og 29

Svarer til gældende § 11, men er meget omredigerede.

Til § 30

Erstatter gældende § 12.

I stk. 2 foreslås en lempelse af kravet om tilbagebetaling.

Efter de gældende regler skal de uddannelsessøgende fuldt ud betale for meget udbetalt uddannelsesstøtte tilbage. Dette betyder blandt andet, at de, hvis deres egenindkomst overstiger fribeløbet, skal betale hele overskridelsen tilbage.

Efter de gældende regler, der foreslås bevaret, hæves fribeløbet med forskellem mellem det laveste og det mellemste fribeløb (7.665 kr.) for hvert klip, der vælges fra. Det kan imidlertid være lidt vanskeligt for uddannelsessøgende mod slutningen af indkomståret at vurdere nøjagtigt, om de bør fravælge et klip eller ej. Derfor foreslås kravet om tilbagebetaling lempet fra 100 pct. til 50 pct. ved en overskridelse af fribeløbet med et beløb, der svarer til manglende fravalg af et klip. Hvis fribeløbet overskrides med et større beløb end forskellen mellem det laveste og det mellemste fribeløb skal der ske fuld tilbagebetaling af den yderligere overskridelse.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til gældende § 12.

Til § 31

Svarer til gældende § 13.

Til § 32

Svarer til gældende § 12 a.

Til § 33 til 36

Svarer til gældende kapitel 4 a (§§ 13 a og 13 b) om studielån og slutlån og kapitel 5 om statslån (§§ 14 og 15), men er en del omredigerede. Kapitlerne er slået sammen for at undgå en gentagelse af de bestemmelser, der er ens for de forskellige lånetyper.

Til § 37

Stk. 1 og 2 svarer til gældende § 20 a. De statsgaranterede studielån er dog fjernet fra bestemmelsen. Der henvises til de almindelige bemærkninger. Bemyndigelsen for ministeren til at fastsætte regler om straf i form af bøde for overtrædelse af reglerne er imidlertid af lovtekniske grunde foreslået overført til et nyt afsnit III.

Til § 38

Svarer til gældende § 20 b.

Til § 39

Svarer til gældende § 22, stk. 2 og stk. 3.

Til § 40

Svarer til gældende § 22, stk. 5. De statsgaranterede lån er dog fjernet fra bestemmelsen. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger.

Til § 41

Svarer til gældende § 22, stk. 4.

Til § 42

Svarer til gældende § 23, stk. 1 og 2, idet 4-ugers klagefristen dog også skal omfatte de afgørelser, der efter styrelsens bestemmelse er overladt til uddannelsesinstitutionen.

Til § 43

Svarer til gældende § 23.

Ved den foreslåede bestemmelse præciseres, at styrelsen har alle normale over-/underordnede beføjelser over for institutionerne fsva. administrationen af støttetildelingen. Derudover foreslås det, at der gives styrelsen (ved den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse) den nødvendige lovgivningsmæssige hjemmel til at pålægge uddannelsesinstitutionerne udvidede registrerings- og overførselsopgaver, som eventuelt viser sig nødvendige for at styrelsen kan varetage sine nye overvågnings- og kontrolfunktioner over den samlede støtteadministration.

Da specifikationen af disse nye opgaver først forventes afklaret i forbindelse med de kommende forhandlinger med hensyn til styrelsens overgang til at blive kontraktstyrelse fra 1996, er det nødvendigt at sikre, at styrelsen kan skaffe sig det nødvendige datagrundlag, hvilket kan indebære, at nye registreringer og/eller eksisterende registreringer på individniveau skal overføres til styrelsen.

Styrelsens fremtidige opgaver er bl.a. følgende

- kvalitetsmålinger

- overvågning

- kontrol

Fastsættelse af mange kvalitetsmål forudsætter, at styrelsen har oplysninger om alle studerende i støtteberettigende uddannelser, ikke blot støtteansøgere, som det i dag er tilfældet. Hvis styrelsen får disse oplysninger, vil dækningsgraden af uddannelsesstøtte på de forskellige institutioner og/eller uddannelser kunne analyseres, herunder manglende klip, inaktivitet, orlov m.m. Endvidere vil det blive muligt at foretage forskellige sammenligninger mellem støttemodtagere og ikke-støttemodtagere med hensyn til orlovsfrekvenser, studiefremgang o.lign., jf. Finansministeriets Turnusundersøgelse af SU-administrationen, december 1994.

Kontrolfunktionen stiller i sagens natur også krav til de lokale registreringer for at det er muligt for styrelsen at kontrollere at givne mål for administrationen opfyldes.

Decentraliseringen indebærer bl.a., at en stadig større del af den samlede kundebetjening, herunder sagsbehandling, nu ligger på institutionerne. Følgende oplysninger kunne derfor tænkes at være nødvendige for styrelsen

- gennemførelse og kvaliteten af aktivitetskontrollen

- overholdelse af givne mål for sagsbehandlingstider for givne typer sager inden for uddannelsesstøtteområdet.

Herudover indebærer kontrolfunktionen mange analyser, som det i dag er muligt at gennemføre på institutions- og/eller uddannelsesretningsniveau ud fra det eksisterende datagrundlag. Det er f.eks. analyser med udgangspunkt i omfanget af

- dispensationsklip

- fødselsklip

- dobbeltklip

- slutlån

- orlov m.v.

Til § 44

Svarer til gældende § 24.

Til § 45

Svarer til gældende § 24 a.

Til § 46

Svarer til gældende § 25.

Til § 47

Ved den foreslåede bestemmelse indføres benævnelsen »Ph.D.-studerende« i stedet for »studerende« og benævnelsen »Ph.D.-studium« i stedet for »forskeruddannelse«. Hermed bliver der overensstemmelse mellem benævnelserne i denne lov og i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om erhvervelse af Ph.D.-graden. I tilslutning hertil indføres benævnelsen »Ph.D.-stipendium« i stedet for »stipendium«.

Desuden indføres benævnelsen »stipendiegiver« om højere uddannelsesinstitutioner, andre institutioner, råd m.v., der efter forslagets § 49 kan give Ph.D.-stipendium.

En institution, et råd m.v. kan stille midler til rådighed for en højere uddannelsesinstitution, der kan bruge midlerne til Ph.D.-stipendier. Den højere uddannelsesinstitution er i sådanne tilfælde stipendiegiver. Institutionen, rådet m.v. bliver alene stipendiegiver, hvis rådet, institutionen m.v. direkte tildeler stipendiet til den studerende.

Bestemmelsen fastsætter betingelserne for, at en Ph.D.-studerende kan få et stipendium.

Stk. 1, nr. 1, svarer delvis til gældende § 25 a, stk. 1, nr. 1, og delvis til gældende stk. 2.

Stk. 1, nr. 2, erstatter gældende § 25 a, stk. 1, nr. 2. Det foreslås, at undervisningsministeren skal kunne fastsætte regler om, at udenlandske statsborgere ligestilles med danske statsborgere, uafhængig af hvilke regler, der gælder for udenlandske statsborgere for så vidt angår uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov. Således ophæves bestemmelsen om, at udenlandske statsborgere af undervisningsministeren med hensyn til Ph.D.-stipendium kun kan ligestilles med danske statsborgere efter samme regler, der gælder for uddannelsessøgende efter afsnit I i denne lov. Forslaget åbner mulighed for, at undervisningsministeren kan fastsætte, at fx EU-borgere kan gennemgå et Ph.D.-studium på en højere uddannelsesinstitution i Danmark med Ph.D.-stipendium, der finansieres af EU-midler.

Stk. 2, nr. 1, svarer til gældende § 25 a, stk. 1, nr. 4. Ved anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, tænkes fx på orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov eller fast revalideringsydelse efter lov om social bistand.

Stk. 2, nr. 2, svarer til gældende § 25 a, stk. 1, nr. 5.

Til § 48

Erstatter gældende § 25 a, stk. 1, nr. 3. Af reglerne i bekendtgørelsen om erhvervelse af Ph.D.-graden fremgår, hvilke forhold der bringer indskrivningen til ophør. Hermed bortfalder stipendiet. Et aktivitetskrav i loven om statens uddannelsesstøtte er således overflødigt, når den Ph.D.-studerende er indskrevet ved en dansk højere uddannelsesinstitution.

Aktivitetskravet fastholdes dog i forslagets stk. 2 for studerende, der er indskrevet ved en uddannelsesinstitution i udlandet, hvor der jo ikke i andre (danske) regler er fastsat et aktivitetskrav.

Til § 49

Bestemmelsen samler bestemmelserne om, hvem der kan give Ph.D.-stipendium til den enkelte Ph.D.-studerende, og som i bestemmelserne betegnes som stipendiegiver.

Svarer til gældende § 25 a, stk. 1, nr. 1 (delvis) og til gældende stk. 2.

Gældende § 25 a, stk. 3, ophæves som overflødig. Bestemmelsen angår bevillingsmæssige forhold, der er indeholdt i de årlige finanslove.

Til § 50

Svarer til gældende § 25 b. Det præciseres, at Ph.D.-stipendiet ikke kan udbetales, før stipendiegiver tildeler stipendiet. Det kan heller ikke udbetales, før indskrivningen er foretaget og studiet begyndt.

Til § 51

Svarer til gældende § 25 c, stk. 2, 2. pkt.

Til § 52

Erstatter gældende § 25 c, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt..

Hidtil har stipendiegiver bestemt, hvor mange stipendierater, der skal fradrages i de maksimale 149 stipendierater, når den Ph.D.-studerende kun skal gennemføre de afsluttende dele af Ph.D.-studiet. Det foreslås, at det fastsættes i loven, at antallet af stipendierater nedsættes med 4 stipendierater for hver måned, studietiden er nedsat. 4 stipendierater svarer til det månedlige Ph.D.-stipendium i sædvanlige tilfælde. Forslaget tilsigter en ensartet behandling af alle studerende, der ikke skal gennemgå hele Ph.D.-studiet, men kun de afsluttende dele.

Til § 53

Erstatter gældende § 25 c, stk. 3 og 5.

Det anføres nu udtrykkeligt i loven, hvordan de supplerende stipendierater i forbindelse med fødsel eller adoption tildeles. Bestemmelserne herom svarer til bestemmelserne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om stipendium til forskeruddannelse. Dog kræves ikke fravær fra studiet som betingelse for at få supplerende stipendierater.

Det foreslås, at der højst gives 4 supplerende stipendierater pr. måned i tilfælde af sygdom, fødsel eller adoption. 4 stipendierater svarer til det månedlige Ph.D.-stipendium i sædvanlige tilfælde.

Gældende § 25 c, stk. 4, flyttes til den foreslåede § 54, der angår de Ph.D.-studerendes pligt til at give oplysninger til stipendiegiver.

Til § 54

I bestemmelsen samles, præciseres og suppleres alle de oplysninger, den Ph.D.-studerende har pligt til at give stipendiegiver i forbindelse med et Ph.D.-stipendium.

Stk. 1, nr. 1, svarer delvis til gældende § 25 d, stk. 1.

Stk. 1, nr. 2 og 3, erstatter delvis og supplerer gældende § 25 d, stk. 1, og § 25 h, stk. 1. Det præciseres, at den studerende skal give stipendiegiver oplysning om bindende tilsagn om støtte eller løn til Ph.D.-stipendiet. Hermed stemmer formuleringen i denne bestemmelse med formuleringen i forslagets § 52, stk. 3.

Stk. 1, nr. 4, svarer delvis til § 25 h, stk. 1.

Stk. 2 erstatter og supplerer gældende § 25 c, stk. 4. Det foreslås, at fødsel eller adoption ligesom sygdom efter anmodning skal dokumenteres.

Kravet om, at sygdomstilfælde hurtigst muligt skal anmeldes til uddannelsesinstitutionen, udelades som overflødigt.

Til § 55

Stk. 1 erstatter og supplerer gældende § 25 d, stk. 2.

I nr. 4 er det fastsat, at institutionen fastsætter rammerne for de studerendes lønnede arbejde ved siden af Ph.D.-studiet. Hermed stemmer formuleringen af bestemmelsen med den tilsvarende formulering i forslagets § 47, stk. 2, nr. 2. Herefter kan Ph.D.-stipendiet ikke gives, og det bortfalder, hvis den studerende har lønnet arbejde ved siden af studiet uden for de rammer, stipendiegiver fastsætter.

Til § 56

Stk. 1 svarer til gældende § 25 c, stk. 6.

Stk. 2 svarer til gældende § 25 e.

Til § 57

Bestemmelsen indeholder de oplysninger, der er nødvendige for styrelsen i forbindelse med registrering af tildelte Ph.D.-stipendier og forbruget af stipendierater.

Stk. 1 - 3 svarer til gældende § 25 f, stk. 1- 2.

Stk. 4 er nyt. Det har vist sig nødvendigt, at styrelsen i visse tilfælde kan fastsætte frister for indsendelse af oplysninger.

Stk. 5 erstatter og supplerer gældende § 25 f, stk. 3. Det foreslås, at de oplysninger der skal gives til styrelsen i forbindelse med administrationen af Ph.D.-stipendier, herunder også statistiske oplysninger, efter styrelsens bestemmelse skal gives i elektronisk form.

Gældende § 25 f, stk. 4, udgår, da den indeholder en instruks til styrelsen, der ikke kræver lovhjemmel.

Til § 58

Bestemmelsen er ny. Når stipendiegiver ikke er den højere uddannelsesinstitution, hvor den Ph.D.-studerende gennemgår Ph.D.-studiet, sikres herved, at stipendiegiver får de nødvendige oplysninger om den studerendes forhold.

Til § 59

Svarer til gældende § 25 h, stk. 2.

Til § 60

Svarer til gældende § 25 g.

Til § 61

Stk. 1 svarer til den del af den gældende § 20 a, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse. Bestemmelsen er af lovtekniske grunde overført til en særlig bestemmelse i et særligt afsnit.

I stk. 2 foreslås en udtrykkelig hjemmel til, at bødeansvaret også kan pålægges juridiske personer, staten, kommuner og kommunale fællesskaber. I de gældende regler er der hjemmel hertil ved en henvisning til Kildeskatteloven. Rent lovteknisk bør der imidlertid efter nyere praksis være en hjemmel hertil i selve loven.

Til § 62

I stk. 1 foreslås det, at loven i sin helhed træder i kraft den 1. januar 1996. Det foreslås i stk. 2, at den gældende lov ophæves.

Det forslås dog, at ændringerne vedr. opgørelsen af egenindkomsten i den foreslåede § 23, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, træder i kraft allerede ved opgørelsen af egenindkomsten for støtteåret 1994. Arbejdsmarkedsbidraget opkræves første gang i skatteåret 1994 og de uhensigtsmæssigheder, som dispensationsbestemmelsen skal råde bod på, er ikke nye. Det er derfor naturligt at lade disse nye regler få virkning for den opgørelse af egenindkomsten ved den endelige støttetildeling for støtteåret 1994, der foretages i 1995.

Det foreslås dog, at bestemmelsen i § 30, stk. 2, om den lempeligere tilbagebetaling finder anvendelse for foreløbige beløb, der er udbetalt i 1996. Merudgifterne ved dette forbedringsforslag skal dækkes af besparelsen i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden i 1996.

Det foreslås, at bestemmelserne i § 14 og § 19, stk. 3 - 6 har virkning for fødsler, der finder sted den 1. januar 1996 og senere.

Det foreslås i stk. 2, at den gældende uddannelsesstøttelovgivning ophæves, idet bestemmelserne om den endelige støttetildeling dog fortsat finder anvendelse for tildelingen for støtteåret 1995.

Det foreslås i stk. 3, at de regler, der er udstedt med hjemmel i den gældende lov opretholdes, indtil de afløses af nye regler udstedt med hjemmel i den nye lov.

Der foreslås i stk. 4 indsat en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte regler om, hvordan uddannelsessøgende, der er i gang med en uddannelse 1. januar 1996 eller tidligere har været i gang med uddannelse, overføres til det nye støttesystem. Det er tanken, at der med hjemmel i denne bemyndigelse skal fastsættes regler, der så vidt muligt sikrer, at samtlige uddannelsessøgende 1. januar 1996 bliver omfattet af de nye regler.

- Uddannelsessøgende, der den 1. januar 1996 er i gang med en ungdomsuddannelse eller uddannelsessupplering, som de hidtil har fået støtte til i klippekortet, tildeles fra 1. januar 1996 støtte uden for klippekortet i overensstemmelse med de retningslinier, der er fastlagt i den foreslåede bestemmelse i § 13.

Disse uddannelsessøgende får i 1995 - uanset deres alder - stipendium uafhængig af forældreindkomsten og stipendium med satsen for udeboende, hvis de ikke bor sammen med forældrene eller en af dem. Det er tanken, at disse uddannelsessøgende fortsat skal have tildelt stipendium efter disse retningslinier.

Enkelte af de uddannelsessøgende, der får stipendium og studielån i klippekortet til en ungdomsuddannelse eller uddannelsessupplering, som de er i gang med før 1. januar 1996, kan have fravalgt klip i tillid til, at de kan få dem udbetalt som dobbeltklip til uddannelsen på et senere tidspunkt. Det er hensigten, at de fortsat skal have mulighed for at få dobbeltklip. Hvis de har sparet op i en erhversrettet ungdomsuddannelse, kan de få de opsparede klip udbetalt som dobbeltklip til afslutningen af den uddannelse, de er i gang med 1. januar 1996. De kan ikke vælge at få dobbeltklip i en senere uddannelse. Har de fravalgt klip i en gymnasial uddannelse eller i supplering, kan de få de opsparede klip udbetalt i en videregående uddannelse, hvis dette ville have været muligt efter de gældende retningslinier.

- Det er hensigten, at uddannelsessøgende, der den 1. januar 1996 har et forbrug af klip i klippekortet til ungdomsuddannelser og til supplering, skal have ændret deres klippekort, således at dette forbrug ikke længere trækker fra.

Efter de gældende retningslinier er det kun klip brugt til en ungdomsuddannelse (efter at første ungdomsuddannelse er afsluttet) og til uddannelsessupplering i tiden efter 1. januar 1993, der trækker fra i klippekortet. Klip brugt til ungdomsuddannelse og supplering før 1. januar 1993, trækker ikke fra. (Bortset fra klip brugt i klippekortet for videregående uddannelser til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse). Ifølge lovforslaget vil støttetid brugt i ungdomsuddannelser efter 1. januar 1996 heller ikke trække fra i klippekortet, da der gives støtte hertil uden for klippekortet. Det forekommer derfor heller ikke rimeligt at lade klip brugt til ungdomsuddannelse og supplering, herunder klip brugt til supplering efter optagelsen, i årene 1993-95, (og klip brugt i klippekortet for videregående uddannelser til en erhvervsrettet uddannelse) få betydning for støttemulighederne efter 1. januar 1996. Det er derfor hensigten, at reglerne skal udformes således, at disse klip ikke trækker fra inden for rammen af det foreslåede klippekort på 6 år (70 klip).

- Uddannelsessøgende, der er fyldt 19 år i 1995 og er i gang med en ungdomsuddannelse, som de får uddannelsesstøtte til uden for klippekortet den 1. januar 1996, skal fortsat have støtte uafhængig af forældrenes indkomst.

- Uddannelsessøgende, der er i gang med en videregående uddannelse den 1. januar 1996 skal overføres til de nye klippekort fra dette tidspunkt. Som udgangspunkt tildeles der til uddannelsen klip til normeret studietid med tillæg på 12 klip. Uddannelsessøgende, der er i gang med en uddannelse, der består af flere deluddannelser (fx en bachelor- og en kandidatuddannelse) vil få tildelt støtte til den uddannelsesdel, de er i gang med. For så vidt angår de ældre uddannelsessøgende vil støtten dog blive tildelt til den samlede uddannelse, når det er mest hensigtsmæssigt. Klip brugt til den igangværende uddannelse trækkes fra. Der kan dog kun tildeles klip til den igangværende uddannelse i det omfang, der er plads inden for 6-års rammen med fradrag af det samlede forbrug af klip. Det er hele det forbrug, de pågældende har haft til videregående uddannelse i det klippekort, der var gældende i årene 1993-95, der trækkes fra. Klip brugt i klippekortet for videregående uddannelser i perioden 1. august 1989 - 31. december 1992 trækker også fra. Klip, der er tildelt, fordi en uddannelsessøgende er blevet forsinket på grund af sygdom, rådsarbejde m.v., bevares. Det samme gælder klip tildelt i forbindelse med fødsel. Tildelte forsinkelsesklip falder bort.

Uddannelsessøgende, der ikke har kunnet få stipendium og studielån efter de gældende regler, vil efter ansøgning få tildelt stipendium og studielån fra 1. januar 1996, hvis de har klip tilbage inden for 6-års rammen efter de nye regler.

- Det er ikke hensigten, at uddannelsessøgende, der er begyndt på en videregående uddannelse før 15. marts 1988, og som efter de hidtidige retningslinier er indplaceret i klippekortet med udgangspunkt i sædvanlig studietid plus 1 år, skal være omfattet af de nye klippekortregler i den uddannelse, de er i gang med den 1. januar 1996. De skal også fortsat i denne uddannelse have deres studieaktivitet bedømt efter de lempeligere regler, der gælder for dem om studieaktivitet efter de nuværende regler - der er en videreførsel fra før 15. marts 1988.

- Uddannelsessøgende, der efter 1. januar 1996 begynder på en ny videregående uddannelse, bliver overført til det nye klippekort efter de retningslinier, der er nævnt i afsnittet om uddannelsessøgende, der er i gang med en videregående uddannelse, hvis de tidligere har brugt klip til en videregående uddannelse. Uddannelsessøgende, der er begyndt på en videregående uddannelse før 15. marts 1988, og som er indplaceret i klippekortet med udgangspunkt i sædvanlig studietid plus et år, vil være omfattet af de nye regler.

- Uddannelsessøgende, der er begyndt på en videregående uddannelse før 1. august 1989, og som ikke er indplaceret i klippekortet, har efter de gældende retningslinier normalt ikke kunnet få stipendium og studielån til en uddannelse, de var i gang med 1. januar 1993. Det er tanken, at de efter 1. januar 1996 skal have mulighed for at få stipendium og studielån, uanset hvornår de er begyndt på deres uddannelse. Det vil ikke dreje sig om mange uddannelsessøgende.

- Fra 1. januar 1996 er det kun anden offentlig støtte givet til videregående uddannelse, der trækker fra i klippekortet, jf. de foreslåede bestemmelser om rammen og støttetiden. Efter de gældende regler fratrækkes også anden offentlig støtte givet for tiden efter 1. januar 1993 til en ungdomsuddannelse efter at første ungdomsuddannelse er afsluttet eller til supplering.

I det omfang, der i 1995 og tidligere er indregnet perioder med anden offentlig støtte brugt til ungdomsuddannelse og uddannelsessupplering, vil disse perioder blive fjernet efter ansøgning fra de pågældende.

Stk. 5 svarer til gældende § 2, stk. 6, i lov nr. 412 af 6. juni 1991 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte.

Stk. 6 svarer til gældende § 2, stk. 15, i ændringsloven fra 1991.

Til § 63

Svarer til gældende § 27.

§ 17. For studielån efter § 16 gælder følgende vilkår

1) Tilbagebetalingen af det statsgaranterede lån inklusive renter og omkostninger m.v. skal normalt påbegyndes 1 år efter det tidspunkt, hvor låntageren afslutter eller afbryder sin uddannelse. Hvis låntageren senere påbegynder eller genoptager en uddannelse, udsættes tilbagebetalingen normalt fra dette tidspunkt.

2) Tilbagebetalingen skal ske med passende rater i forhold til gældens størrelse og inden for garantiperioden.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om administrationen af garantierne, herunder om låntagers pligt til at give de oplysninger, der er nødvendige for tilbagebetaling af lån, og om ophør med udbetaling med statsgaranti.

§ 17. Til den enkelte uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, gives et antal klip, der svarer til den normerede uddannelsestid målt i måneder, med et tillæg på 12 klip (støttetiden).

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at støttetiden i en uddannelse kan forlænges med klip, der er valgt fra eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse.

§ 18. I rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til de måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, har modtaget

1) uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

2) orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,

3) fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller

4) uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter 13. december 1988.

Stk. 2. I støttetiden for en uddannelse fratrækkes på tilsvarende måde de ydelser, der er nævnt i stk. 1, når de er modtaget til denne uddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at der i rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til antallet af måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, har modtaget støtte efter færøske og grønlandske regler. Undervisningsministeren kan bestemme, at der i støttetiden for en uddannelse på tilsvarende måde fratrækkes støtte efter færøske og grønlandske regler, som den uddannelsessøgende har modtaget til denne uddannelse.

§ 18. I rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til de måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, har modtaget

1) uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

2) orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,

3) fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller

4) uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter 13. december 1988.

Stk. 2. I støttetiden for en uddannelse fratrækkes på tilsvarende måde, de ydelser, der er nævnt i stk. 1, når de er modtaget til denne uddannelse.

§ 18. Hypotekbanken indfrier på statskassens vegne de misligholdte statsgaranterede studielån. Finansministeren kan fastsætte regler om betingelserne for indfrielse af misligholdte studielån.

§ 18. I rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til de måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, har modtaget

1) uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

2) orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,

3) fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller

4) uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter 13. december 1988.

Stk. 2. I støttetiden for en uddannelse fratrækkes på tilsvarende måde de ydelser, der er nævnt i stk. 1, når de er modtaget til denne uddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at der i rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til antallet af måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, har modtaget støtte efter færøske og grønlandske regler. Undervisningsministeren kan bestemme, at der i støttetiden for en uddannelse på tilsvarende måde fratrækkes støtte efter færøske og grønlandske regler, som den uddannelsessøgende har modtaget til denne uddannelse.

§ 19. Undervisningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af

1) deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller

2) sygdom eller andre særlige forhold.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre uddannelsen og derfor skifter til en ny uddannelse.

Stk. 3. I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning indtil 12 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis hun har ret til uddannelsesstøtte. Moderen kan overføre indtil 6 af de ekstra klip til faderen, hvis han har ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 4. I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning indtil 6 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis han har ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 5. De ekstra klip efter stk. 3 og 4 kan udbetales med 2 klip om måneden eller sammen med et andet ekstra klip efter stk. 1 og 2 eller sammen med klip efter § 17.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) ekstra klip, herunder i hvilket omfang ekstra klip kan overføres til en ny uddannelse, og

2) at der kan gives klip efter stk. 3 og 4, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.

§ 19. Undervisningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af

1) deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller

2) sygdom eller andre særlige forhold.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre uddannelsen og derfor skifter til en ny uddannelse.

Stk. 3. I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning indtil 12 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis hun har ret til uddannelsesstøtte. Moderen kan overføre indtil 6 af de ekstra klip til faderen, hvis han har ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 4. I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning indtil 6 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis han har ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 5. De ekstra klip efter stk. 3 og 4 kan udbetales med 2 klip om måneden eller sammen med et andet ekstra klip efter stk. 1 og 2 eller sammen med klip efter § 17.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) ekstra klip, herunder i hvilket omfang ekstra klip kan overføres til en ny uddannelse, og

2) at der kan gives klip efter stk. 3 og 4, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.

§ 19. Indfriede studielån administreres af Hypotekbanken, som søger kravene inddrevet hos låntagerne.

Stk. 2. Finansministeren fastsætter renten for indfriede statsgaranterede studielån. Renten fastsættes for et halvt år ad gangen under hensyn til renten for studielån i det forudgående halvår i de mest betydende pengeinstitutter.

§ 19. Undervisningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af

1) deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller

2) sygdom eller andre særlige forhold.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre uddannelsen og derfor skifter til en ny uddannelse.

Stk. 3. I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning indtil 12 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis hun har ret til uddannelsesstøtte. Moderen kan overføre indtil 6 af de ekstra klip til faderen, hvis han har ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 4. I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning indtil 6 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis han har ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 5. De ekstra klip efter stk. 3 og 4 kan udbetales med 2 klip om måneden eller sammen med et andet ekstra klip efter stk. 1 og 2 eller sammen med klip efter § 17.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) ekstra klip, herunder i hvilket omfang ekstra klip kan overføres til en ny uddannelse, og

2) at der kan gives klip efter stk. 3 og 4, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.

§ 20. Uddannelsessøgende kan vælge klip fra for en eller flere måneder i et støtteår.

Stk. 2. Klip, der vælges fra, og klip, der i øvrigt er sparet op i en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, kan udbetales månedsvis sammen med sædvanlige klip (dobbeltklip).

Stk. 3. Der kan kun udbetales dobbeltklip inden for de sidste 12 måneder af en uddannelse. Udbetalingen sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

Stk. 4. Der kan kun udbetales dobbeltklip, hvis det samlede antal klip til uddannelsen inklusive klippene til dobbeltklip ikke i alt overstiger klip, der er tildelt til uddannelsen efter § 17, stk. 1, med fradrag af 12 klip og med tillæg af klip efter § 17, stk. 2, og § 19, stk. 1-4.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) Fravalg af klip, herunder frister for fravalget.

2) Udbetaling af dobbeltklip i en uddannelse på grundlag af klip, der er valgt fra eller i øvrigt er sparet op i

a) uddannelsen eller

b) en forudgående gennemført uddannelse, og undervisningsministeren kan herunder fravige stk. 4.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelsesstøtte kan udbetales med dobbelt sats i uddannelser, der omfatter lønnet praktik, uanset om den uddannelsessøgende har valgt uddannelsesstøtten fra.

§ 20. Uddannelsessøgende kan vælge klip fra for en eller flere måneder i et støtteår.

Stk. 2. Klip, der vælges fra, og klip, der i øvrigt er sparet op i en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, kan udbetales månedsvis sammen med sædvanlige klip (dobbeltklip).

Stk. 3. Der kan kun udbetales dobbeltklip inden for de sidste 12 måneder af en uddannelse. Udbetalingen sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

Stk. 4. Der kan kun gives dobbeltklip, hvis det samlede antal klip til uddannelsen inklusive klippene til dobbeltklip ikke i alt overstiger klip, der er tildelt til uddannelsen efter § 17, stk. 1, med fradrag af 12 klip og med tillæg af klip efter § 17, stk. 2, og § 19, stk. 1 - 4.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) Fravalg af klip, herunder frister for fravalget.

2) Udbetaling af dobbeltklip i en uddannelse på grundlag af klip, der er valgt fra eller i øvrigt er sparet op i

a) uddannelsen eller

b) en forudgående gennemført uddannelse og kan herunder fravige stk. 4.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelsesstøtte kan udbetales med dobbelt sats i uddannelser, der omfatter lønnet praktik, uanset om den uddannelsessøgende har valgt uddannelsesstøtten fra.

§ 20. Pengeinstitutterne skal give Hypotekbanken oplysninger om den statsgaranterede studiegæld for alle låntagere. Finansministeren kan fastsætte regler herom, herunder om form og indhold af oplysningerne.

§ 20 a. Misligholdt gæld efter §§ 13, 13 b, 15 og 19 samt efter den tidligere uddannelsesstøttelovgivning, herunder påløbne renter og omkostninger, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

§ 20 b. Undervisningsministeren fastsætter bestemmelser om gebyr for rykkerbrev og opsigelse efter udløbet af den betalingsfrist, der er fastsat i opkrævning af for meget udbetalt uddannelsesstøtte eller af ydelse på lån ydet efter denne lov og tidligere uddannelsesstøttelovgivning.

§ 20. Uddannelsessøgende kan vælge klip fra for en eller flere måneder i et støtteår.

Stk. 2. Klip, der vælges fra, og klip, der i øvrigt er sparet op i en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, kan udbetales månedsvis sammen med sædvanlige klip (dobbeltklip).

Stk. 3. Der kan kun udbetales dobbeltklip inden for de sidste 12 måneder af en uddannelse. Udbetalingen sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

Stk. 4. Der kan kun udbetales dobbeltklip, hvis det samlede antal klip til uddannelsen inklusive klippene til dobbeltklip ikke i alt overstiger klip, der er tildelt til uddannelsen efter § 17, stk. 1, med fradrag af 12 klip og med tillæg af klip efter § 17, stk. 2, og § 19, stk. 1-4.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) Fravalg af klip, herunder frister for fravalget.

2) Udbetaling af dobbeltklip i en uddannelse på grundlag af klip, der er valgt fra eller i øvrigt er sparet op i

a) uddannelsen eller

b) en forudgående gennemført uddannelse, og undervisningsministeren kan herunder fravige stk. 4.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelsesstøtte kan udbetales med dobbelt sats i uddannelser, der omfatter lønnet praktik, uanset om den uddannelsessøgende har valgt uddannelsesstøtten fra.

§ 21. Slutlån kan i alt gives i 12 måneder (slutlånstiden) inden for de sidste 12 måneder af en uddannelse.

Stk. 2. Slutlån gives, når den uddannelsessøgende har brugt alle de klip, der kan tildeles til uddannelsen. Tildelingen sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om slutlån.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at slutlånstiden efter ansøgning forlænges, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om forlængelsen.

§ 21. Slutlån kan ialt gives i 12 måneder (slutlånstiden) inden for de sidste 12 måneder af en uddannelse.

Stk. 2. Slutlån gives, når den uddannelsessøgende har brugt alle de klip, der kan tildeles til uddannelsen. Tildelingen sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om slutlån.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at slutlånstiden efter ansøgning forlænges, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om forlængelsen.

§ 21. (Ophævet)

§ 21. Slutlån kan i alt gives i 12 måneder (slutlånstiden) inden for de sidste 12 måneder af en uddannelse.

Stk. 2. Slutlån gives, når den uddannelsessøgende har brugt alle de klip, der kan tildeles til uddannelsen. Tildelingen sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om slutlån.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at slutlånstiden efter ansøgning forlænges, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om forlængelsen.

§ 22. Uddannelsesstøtten i et støtteår nedsættes ved den endelige tildeling for dette år, hvis den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret, jf. § 23, overstiger et beløb, der er summen af de månedlige fribeløb i støtteåret, jf. § 24 og § 25, stk. 6, (årsfribeløbet).

Stk. 2. Når den uddannelsessøgendes egenindkomst er højere end det beregnede årsfribeløb, nedsættes først stipendium, herunder supplerende stipendium efter § 7, stk. 2, dernæst studielån og slutlån. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 22. Uddannelsesstøtten i et støtteår nedsættes ved den endelige tildeling for dette år, hvis den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret, jf. § 23, overstiger et beløb, der er summen af de månedlige fribeløb i støtteåret, jf. § 24 og § 25, stk. 6, (årsfribeløbet).

Stk. 2. Når den uddannelsessøgendes egenindkomst er højere end det beregnede årsfribeløb, nedsættes først stipendium, herunder supplerende stipendium efter § 7, stk. 2, dernæst studielån og slutlån. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 22. Uddannelsesstøtten administreres af en institution under Undervisningsministeriet, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der ledes af en direktør.

Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsesssøgende og dennes forældre, som er nødvendige for beregningen af uddannelsesstøtte og tilbagebetaling, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelse af, om en uddannelsessøgende er støtteberettiget efter § 2 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysningerne og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af ansøgninger, lånedokumenter, om udbetaling af uddannelsesstøtte, om indbetaling til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, om, hvilke oplysninger der kan kræves skriftligt, samt om frister for ansøgninger, for indbetalinger og for meddelelser.

Stk. 4. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse i øvrigt i en sag til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

Stk. 5. Hypotekbanken kan hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om låntager, som er nødvendige for at administrere krav efter §§ 13 b, 15, 16 og 19, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 22. Uddannelsesstøtten i et støtteår nedsættes ved den endelige tildeling for dette år, hvis den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret, jf. § 23, overstiger et beløb, der er summen af de månedlige fribeløb i støtteåret, jf. § 24 og § 25, stk. 6, (årsfribeløbet).

Stk. 2. Når den uddannelsessøgendes egenindkomst er højere end det beregnede årsfribeløb, nedsættes først stipendium, herunder supplerende stipendium efter § 7, stk. 2, dernæst studielån og slutlån. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 23. Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde.

Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 3. I egenindkomsten fradrages

1) stipendium efter afsnit I i denne lov,

2) overskud af danske ejendomme, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6,

3) arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 M, og

4) tilskrevne renter af beløb, der er opsparet den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing og ikke senere er hævet. Det opsparede beløb omfatter renter, der er tilskrevet senest den 31. december 1993.

Stk. 4. Styrelsen kan i enkelte tilfælde godkende andre særlige fradrag i egenindkomsten.

§ 23. Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde.

Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 3. I egenindkomsten fradrages

1) stipendium efter afsnit I i denne lov,

2) overskud af danske ejendomme, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6,

3) arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 M, og

4) tilskrevne renter af beløb, der er opsparet den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing og ikke senere er hævet. Det opsparede beløb omfatter renter, der er tilskrevet senest den 31. december 1993.

Stk. 4. Styrelsen kan i enkelte tilfælde godkende andre særlige fradrag i egenindkomsten.

§ 23. De afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan træffe i medfør af § 22, kan efter undervisningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til vedkommende uddannelsesinstitution, der ligeledes vil kunne indhente de i § 22, stk. 2, omhandlede oplysninger. Afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne som følge heraf træffer, kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, som afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan dog bestemme, at afgørelser, som træffes af uddannelsesinstitutioner i henhold til stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at uddannelsesinstitutionen kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af støttetiden efter § 3, stk. 4, nr. 2, og om studieaktivitet som betingelse for uddannelsesstøtte, jf. § 7, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår i øvrigt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med tildelingen af uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 23 a. De afgørelser, som Hypotekbanken kan træffe i medfør af § 17, kan efter finansministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til pengeinstitutterne. Pengeinstitutternes afgørelser kan indbringes for Hypotekbanken, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 23. Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde.

Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 3. I egenindkomsten fradrages

1) stipendium efter afsnit I i denne lov,

2) overskud af danske ejendomme, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6,

3) arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 M, og

4) tilskrevne renter af beløb, der er opsparet den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing og ikke senere er hævet. Det opsparede beløb omfatter renter, der er tilskrevet senest den 31. december 1993.

Stk. 4. Styrelsen kan i enkelte tilfælde godkende andre særlige fradrag i egenindkomsten.

§ 24. Fribeløbet er 3.493 kr. pr. måned (laveste fribeløb).

Stk. 2. Fribeløbet er 11.158 kr. pr. måned (mellemste fribeløb) for hver måned i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende har

1) valgt stipendium og studielån fra,

2) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har haft orlov fra uddannelsen,

3) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke har været studieaktiv, eller

4) været i praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 3. Fribeløbet er 19.918 kr. pr. måned (højeste fribeløb) for hver måned i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende

1) ikke gennemgår en uddannelse i Danmark eller i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte efter afsnit I,

2) ikke opfylder aldersbetingelsen for at få uddannelsesstøtte, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 2,

3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er dansk statsborger eller i støttemæssig henseende ligestillet med danske statsborgere, jf. § 2, nr. 1,

4) får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, eller

5) i perioder, der giver ret til uddannelsesstøtte, ikke kan få stipendium og studielån, fordi støttetiden, jf. § 17, er brugt, og ikke får udbetalt slutlån.

Stk. 4. Årsfribeløbet forhøjes med 16.135 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, der er under 18 år.

Stk. 5. Fribeløbet og beløbet i stk. 4 reguleres en gang årligt efter bestemmelsen i § 12, stk. 3.

Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes med det beløb, en uddannelsessøgende får i stipendium til forskeruddannelse efter afsnit II, hvis den uddannelsessøgende gennemgår forskeruddannelsen samtidig med uddannelsen indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

Stk. 7. Årsfribeløbet kan efter ansøgning forhøjes med det beløb, en uddannelsessøgende får som

1) Legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten.

2) Udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten.

Stk. 8. Årsfribeløbet forhøjes for uddannelsessøgende, der har indgået kontrakt med forsvaret om deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver i udlandet. Fribeløbet forhøjes med følgende særlige indtægter, hvis de indgår i egenindkomsten

1) Løn og tillæg, der er indtjent under ovennævnte særlige tjenester i udlandet.

2) Eventuel særlig godtgørelse og bonus, der udbetales eller frigøres samlet ved kontraktperiodens udløb.

3) Feriegodtgørelse af de indtægter, der er nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter regler om forhøjelse af fribeløbet efter stk. 7.

§ 24. Fribeløbet er 3.493 kr. pr. måned (laveste fribeløb).

Stk. 2. Fribeløbet er 11.158 kr. pr. måned (mellemste fribeløb) for hver måned i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende har

1) valgt stipendium og studielån fra,

2) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har haft orlov fra uddannelsen,

3) har været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke har været studieaktiv, eller

4) har været i praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 3. Fribeløbet er 19.918 kr. pr. måned (højeste fribeløb) for hver måned i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende

1) ikke gennemgår en uddannelse i Danmark eller i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte efter afsnit I,

2) ikke opfylder aldersbetingelsen for at få uddannelsesstøtte, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 2,

3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er dansk statsborger eller i støttemæssig henseende ligestillet med danske statsborgere, jf. § 2, nr. 1,

4) får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, eller

5) i perioder, der giver ret til uddannelsesstøtte, ikke kan få stipendium og studielån, fordi støttetiden, jf. § 17, er brugt, og ikke får udbetalt slutlån.

Stk. 4. Årsfribeløbet forhøjes med 16.135 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, der er under 18 år.

Stk. 5. Fribeløbet og beløbet i stk. 4 reguleres en gang årligt efter bestemmelsen i § 12, stk. 3.

Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes med det beløb, en uddannelsessøgende får i stipendium til forskeruddannelse efter afsnit II, hvis den uddannelsessøgende gennemgår forskeruddannelsen samtidig med uddannelsen indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

Stk. 7. Årsfribeløbet kan efter ansøgning forhøjes med det beløb, en uddannelsessøgende får som

1) Legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten.

2) Udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten.

Stk. 8. Årsfribeløbet forhøjes for uddannelsessøgende, der har indgået kontrakt med forsvaret om deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver i udlandet. Fribeløbet forhøjes med følgende særlige indtægter, hvis de indgår i egenindkomsten

1) Løn og tillæg, der er indtjent under ovennævnte særlige tjenester i udlandet.

2) Eventuel særlig godtgørelse og bonus, der udbetales eller frigøres samlet ved kontraktperiodens udløb.

3) Feriegodtgørelse af de indtægter, der er nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter regler om forhøjelse af fribeløbet efter stk. 7.

§ 24. Undervisningsministeren kan nedsætte et råd, der skal have som opgave at rådgive ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten.

Stk. 2. Medlemmerne, herunder formanden, beskikkes af undervisningsministeren.

§ 24 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer den endelige administrative afgørelse om godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan nedsætte et nævn, der efter anmodning fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte fastlægger retningslinier for godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende og i særlige tilfælde udtaler sig om godkendelse af enkelte uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og virke.

§ 24. Fribeløbet er 3.493 kr. pr. måned (laveste fribeløb).

Stk. 2. Fribeløbet er 11.158 kr. pr. måned (mellemste fribeløb) for hver måned i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende har

1) valgt stipendium og studielån fra,

2) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har haft orlov fra uddannelsen,

3) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke har været studieaktiv, eller

4) været i praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 3. Fribeløbet er 19.918 kr. pr. måned (højeste fribeløb) for hver måned i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende

1) ikke gennemgår en uddannelse i Danmark eller i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte efter afsnit I,

2) ikke opfylder aldersbetingelsen for at få uddannelsesstøtte, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 2,

3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er dansk statsborger eller i støttemæssig henseende ligestillet med danske statsborgere, jf. § 2, nr. 1,

4) får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, eller

5) i perioder, der giver ret til uddannelsesstøtte, ikke kan få stipendium og studielån, fordi støttetiden, jf. § 17, er brugt, og ikke får udbetalt slutlån.

Stk. 4. Årsfribeløbet forhøjes med 16.135 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, der er under 18 år.

Stk. 5. Fribeløbet og beløbet i stk. 4 reguleres en gang årligt efter bestemmelsen i § 12, stk. 3.

Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes med det beløb, en uddannelsessøgende får i stipendium til forskeruddannelse efter afsnit II, hvis den uddannelsessøgende gennemgår forskeruddannelsen samtidig med uddannelsen indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad.

Stk. 7. Årsfribeløbet kan efter ansøgning forhøjes med det beløb, en uddannelsessøgende får som

1) Legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten.

2) Udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten.

Stk. 8. Årsfribeløbet forhøjes for uddannelsessøgende, der har indgået kontrakt med forsvaret om deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver i udlandet. Fribeløbet forhøjes med følgende særlige indtægter, hvis de indgår i egenindkomsten

1) Løn og tillæg, der er indtjent under ovennævnte særlige tjenester i udlandet.

2) Eventuel særlig godtgørelse og bonus, der udbetales eller frigøres samlet ved kontraktperiodens udløb.

3) Feriegodtgørelse af de indtægter, der er nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter regler om forhøjelse af fribeløbet efter stk. 7.

§ 25. Uddannelsessøgende på 18 og 19 år får uden for klippekortet et grundstipendium på 1.108 kr. om måneden. For uddannelsessøgende, der får stipendium med udeboendesats efter § 8, stk. 4, er grundstipendiet dog 2.215 kr. om måneden. Grundstipendiet gives indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år, og er uafhængigt af forældrenes indkomst.

Stk. 2. De uddannelsessøgende får tillæg til grundstipendiet, hvis forældrenes samlede indkomstgrundlag på grundlag af deres indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 191.900 kr. Tillægget svarer til forskellen mellem maksimalt stipendium efter § 8, stk. 1, samt eventuelt supplerende stipendium efter § 11 og grundstipendiet. Tillægget nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 335.331 kr.

Stk. 3. De uddannelsessøgende får dog uafhængig af forældrenes indkomst stipendium med det maksimale beløb efter § 8, stk. 1, når de har et barn.

Stk. 4. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 20.369 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år.

Stk. 5. Beløbene i stk. 1, 2 og 4 reguleres en gang årligt efter § 12, stk. 3.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, hvis tillæg til grundstipendiet nedsættes eller helt bortfalder efter stk. 2, kan

1) optage yderligere studielån med et beløb, der svarer til nedsættelsen,

2) få årsfribeløbet forhøjet med et beløb, der svarer til nedsættelsen, eller

3) samtidig optage yderligere studielån og få forhøjet årsfribeløbet med et beløb, der sammenlagt svarer til nedsættelsen.

Stk. 7. De uddannelsessøgende skal ved ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

1) om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal lægges sammen,

2) om nedsættelse af indkomstgrundlaget efter stk. 4,

3) om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres,

4) om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt,

5) om beregningsgrundlaget for forældre med indkomst og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og

6) om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.

§ 25 g. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse i alle spørgsmål i forbindelse med tildeling og udbetaling af forskeruddannelsesstipendium og eventuelt tillæg hertil. Uddannelsesinstitutionens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 25 h. Den studerende skal straks give uddannelsesinstitutionen oplysning, hvis forskeruddannelsen afbrydes, eller hvis vedkommende tildeles anden støtte eller opnår løn, som udelukker stipendium efter §§ 25 a-25 c.

Stk. 2. Har en person tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende modtaget stipendierater, skal vedkommende tilbagebetale beløb, der er modtaget med urette. Uddannelsesinstitutionen kan indgå aftale om en afdragsvis tilbagebetaling, dog således at afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne trods påkrav udebliver. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med en årlig rente svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives en gang om året. Inddrivelse sker efter bestemmelserne i § 20 a.

Afsnit III

§ 25. Uddannelsessøgende på 18 og 19 år får uden for klippekortet et grundstipendium på 1.108 kr. om måneden. For uddannelsessøgende, der får stipendium med udeboendesats efter § 8, stk. 4, er grundstipendiet dog 2.215 kr. om måneden. Grundstipendiet gives indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år, og er uafhængigt af forældrenes indkomst.

Stk. 2. De uddannelsessøgende får tillæg til grundstipendiet, hvis forældrenes samlede indkomstgrundlag på grundlag af deres indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 191.900 kr. Tillægget svarer til forskellen mellem maksimalt stipendium efter § 8, stk. 1, samt eventuelt supplerende stipendium efter § 11 og grundstipendiet. Tillægget nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 335.331 kr.

Stk. 3. De uddannelsessøgende får dog uafhængig af forældrenes indkomst stipendium med det maksimale beløb efter § 8, stk. 1, når de har et barn.

Stk. 4. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 20.369 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år.

Stk. 5. Beløbene i stk. 1, 2 og 4 reguleres en gang årligt efter § 12, stk. 3.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, hvis tillæg til grundstipendiet nedsættes eller helt bortfalder efter stk. 2, kan

1) optage yderligere studielån med et beløb, der svarer til nedsættelsen,

2) få årsfribeløbet forhøjet med et beløb, der svarer til nedsættelsen, eller

3) samtidig optage yderligere studielån og få forhøjet årsfribeløbet med et beløb, der sammenlagt svarer til nedsættelsen.

Stk. 7. De uddannelsessøgende skal ved ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

1) om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal lægges sammen,

2) om nedsættelse af indkomstgrundlaget efter stk. 4,

3) om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres,

4) om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt,

5) om beregningsgrundlaget for forældre med indkomst og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og

6) om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.

§ 25. Uddannelsessøgende på 18 og 19 år får uden for klippekortet et grundstipendium på 1.108 kr. om måneden. For uddannelsessøgende, der får stipendium med udeboendesats efter § 8, stk. 4, er grundstipendiet dog 2.215 kr. om måneden. Grundstipendiet er uafhængigt af forældrenes indkomst.

Stk. 2. De uddannelsessøgende får tillæg til grundstipendiet, hvis forældrenes samlede indkomstgrundlag på grundlag af deres indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 191.900 kr. Tillægget svarer til forskellen mellem maksimalt stipendium efter § 8, stk. 1, samt eventuelt supplerende stipendium efter § 11 og grundstipendiet. Tillægget nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 335.331 kr.

Stk. 3. De uddannelsessøgende får dog uafhængig af forældrenes indkomst stipendium med det maksimale beløb efter § 8, stk. 1, når de har et barn.

Stk. 4. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 20.369 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år.

Stk. 5. Beløbene i stk. 1 - 2 reguleres en gang årligt efter § 12, stk. 3.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, hvis tillæg til grundstipendiet nedsættes eller helt bortfalder efter stk. 2, kan

1) optage yderligere studielån med et beløb, der svarer til nedsættelsen,

2) få årsfribeløbet forhøjet med et beløb, der svarer til nedsættelsen, eller

3) samtidig optage yderligere studielån og få forhøjet årsfribeløbet med et beløb, der sammenlagt svarer til nedsættelsen.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,

1) at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal lægges sammen,

2) nedsættelse af indkomstgrundlaget efter stk. 2,

3) hvilket indkomstgrundlag, der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres,

4) om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt,

5) om beregningsgrundlaget for forældre med indkomst og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og

6) om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.

§ 25. Følgende afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten

1) grundlaget for tildeling og beregning af uddannelsesstøtte til en uddannelsessøgende.

2) En støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte.

3) Eftergivelse af for meget udbetalt uddannelsesstøtte, jf. § 13, stk. 4.

Stk. 2. Klage over en afgørelse skal indbringes for ankenævnet af den, afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 3. Klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sendes klagen til ankenævnet med en udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 4. Ankenævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre medlemmer. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for fire år. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte forretningsorden for ankenævnet.

Afsnit II

Støtte til forskeruddannelse

§ 25 a. Uddannelsesinstitutioner, der giver forskeruddannelse efter undervisningsministerens eller kulturministerens bestemmelser herom, kan give stipendium til studerende, som

1) er indskrevet ved en forskeruddannelse på uddannelsesinstitutionen,

2) er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst og EF-retten har ret til støtte til forskeruddannelse på lige fod med danske statsborgere eller af undervisningsministeren i medfør af § 7, stk. 1, nr. 3, i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere for så vidt angår støtte efter afsnit I i denne lov,

3) til stadighed anses for aktive og kvalificerede til at gennemføre forskeruddannelsen,

4) ikke får anden offentlig støtte bortset fra støtte efter afsnit I i denne lov, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. dog § 25 c, stk. 1, 2. pkt., og

5) kun har lønnet arbejde ved siden af uddannelsen inden for de rammer, som uddannelsesinstitutionen fastsætter.

Stk. 2. Institutioner m.v., der formidler forskeruddannelse, kan efter undervisningsministerens bestemmelse give stipendium til studerende, der er indskrevet ved en forskeruddannelse på en dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution. Stipendier gives efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 2-5, og §§ 25 b-25 h. Bestemmelserne i §§ 25 b-25 h om uddannelsesinstitutioner finder tilsvarende anvendelse på institutioner m.v., der formidler forskeruddannelse.

Stk. 3. Inden for samlede bevillingsmæssige rammer for stipendier til forskeruddannelse fastsættes rammer for de enkelte uddannelsesinstitutioner og for de i stk. 2 nævnte institutioner for tildeling af stipendium til forskeruddannelse.

§ 25 b. Støtten gives som en eller flere stipendierater pr. kalendermåned (støttemåned) inden for perioden fra den 1. januar til den 31. december (støtteåret). En stipendierate svarer til det maksimale månedlige stipendium for udeboende uddannelsessøgende, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, litra b, jf. § 6, i denne lov. Uddannelsesinstitutionen fastsætter antallet af stipendierater, som en studerende får udbetalt på de enkelte dele af uddannelsen med den begrænsning, der følger af § 25 c.

Stk. 2. Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate. Udbetaling sker månedsvis forud.

Stk. 3. Stipendierater kan ikke udbetales med tilbagevirkende kraft inden for støtteåret.

§ 25 c. Til studerende, der gennemgår hele forskeruddannelsen, gives 149 stipendierater med fradrag af det antal stipendierater, som den studerende tidligere har modtaget til forskeruddannelse i Danmark eller i udlandet. Institutionen kan dog nedsætte det samlede antal stipendierater i det omfang, hvori den studerende fra anden side har modtaget bindende tilsagn om støtte eller løn til forskeruddannelsen.

Stk. 2. Til studerende, der kun gennemgår afsluttende dele af forskeruddannelsen, gives kun stipendierater til de dele af uddannelsen, som den studerende gennemgår. Der kan sammenlagt med et eventuelt tidligere forbrug højst gives 149 stipendierater.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen giver supplerende stipendierater ved en påviselig forsinkelse i forskeruddannelsen som følge af sygdom. Der kan dog højst ydes supplerende stipendierater for 4 måneders fravær inden for en periode af 12 på hinanden følgende måneder. For hver fraværsmåned ydes et antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der blev udbetalt, umiddelbart før sygdommen indtraf.

Stk. 4. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til uddannelsesinstitutionen, der kan forlange, at den studerende inden for en rimelig frist ved en skriftlig erklæring eller på anden måde dokumenterer, at fraværet fra uddannelsen skyldes sygdom.

Stk. 5. Ved fravær fra forskeruddannelsen på grund af fødsel eller adoption giver uddannelsesinstitutionen supplerende stipendierater, jf. stk. 3, 3. pkt. Der kan gives supplerende stipendierater for indtil 12 måneders fravær fra uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om stipendieraterne og kan herunder bestemme, at raterne kan deles mellem forældre, der begge får stipendium efter afsnit II i denne lov.

Stk. 6. Før tildeling af stipendierater indhenter uddannelsesinstitutionen oplysning i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om den studerendes tidligere forbrug af stipendierater til forskeruddannelse.

§ 25 d. En studerende skal oplyse navn, adresse, personnummer og statsborgerskab ved ansøgning om stipendium. En studerende skal endvidere til enhver tid straks give uddannelsesinstitutionen oplysning om tildeling af støtte eller opnåelse af løn fra anden side til forskeruddannelsen.

Stk. 2. Den enkelte uddannelsesinstitution bestemmer

1) indhold og udformning af ansøgninger m.m.,

2) frister for ansøgninger,

3) udbetalingsmåden for stipendium,

4) i hvilket omfang en studerende kan have lønnet arbejde i uddannelsestiden,

5) formen for meddelelse og dokumentation i tilfælde af sygdom, fødsel og adoption,

6) hvilke oplysninger der skal gives skriftligt, og

7) aktivitets- og kvalifikationskrav til gennemførelse af forskeruddannelsen som forudsætning for ydelse af stipendium.

§ 25 e. Uddannelsesinstitutionen kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelsen af en ansøgers berettigelse til stipendium til forskeruddannelse og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.

§ 25 f. Ved tildeling af stipendium giver uddannelsesinstitutionen Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte meddelelse herom med oplysning om den studerendes navn og personnummer og det samlede antal stipendierater, jf. § 25 c, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen underretter ved hvert støtteårs udløb Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om det i støtteåret udbetalte antal stipendierater til en studerende med angivelse af navn, personnummer, perioder, hvori udbetaling er sket, og om ændringer i antallet af tidligere tildelte stipendierater efter § 25 c, stk. 1, 2. pkt., og tildelte stipendierater efter § 25 c, stk. 3 og 5. Afbryder eller afslutter en studerende forskeruddannelsen, underretter uddannelsesinstitutionen umiddelbart styrelsen om det i det pågældende kalenderår udbetalte antal stipendierater.

Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan bestemme, at oplysningerne skal gives i elektronisk form.

Stk. 4. Konstaterer Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, at det samlede antal tildelte stipendierater til en studerende overstiger det maksimale antal stipendierater, jf. § 25 c, stk. 1, underretter styrelsen uddannelsesinstitutionen herom. Styrelsen underretter ligeledes uddannelsesinstitutionen, hvis den konstaterer, at det udbetalte antal stipendierater overstiger det tildelte antal rater.

§ 26. Forældrenes indkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget.

§ 26. Forældrenes indkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget.

§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1987 og har virkning fra den 1. august 1987. § 13, stk. 2, der også finder anvendelse på støtte ydet før 1. august 1987, træder i kraft ved undervisningsministerens bestemmelse herom. § 15, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, træder i kraft ved finansministerens bestemmelse herom.

Stk. 2. Lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 12. august 1982, ophæves. De hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse på støtte, der ydes før 1. august 1987. Reglen i § 25, stk. 3, finder dog anvendelse på støtte ydet før 1. august 1987.

Stk. 3. Afgørelser, der meddeles efter 1. januar 1987, er omfattet af fristerne i § 25, stk. 1 og 2.

§ 26. Forældrenes indkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget.

§ 27. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i stipendiet for kost og logi, når den uddannelsessøgende har fået hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om minimal tildeling af uddannelsesstøtte.

§ 27. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i stipendiet for kost og logi, når den uddannelsessøgende har fået hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om minimal tildeling af uddannelsesstøtte.

§ 27. Loven finder ikke anvendelse for uddannelsessøgende ved uddannelsesinstitutioner på Færøerne. Lov nr. 723 af 18. november 1987, hvis § 2 ændrer lov om statens uddannelsesstøtte, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 27. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i stipendiet for kost og logi, når den uddannelsessøgende har fået hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om minimal tildeling af uddannelsesstøtte.

§ 28. Uddannelsesstøtten udbetales med foreløbige beløb i støtteåret. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning.

§ 28. Uddannelsesstøtten udbetales med foreløbige beløb i støtteåret. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning.

§ 28. Uddannelsesstøtten udbetales med foreløbige beløb i støtteåret. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning.

§ 29. Den foreløbige støttetildeling sker på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved støttetildelingen.

Stk. 2. De foreløbige beløb kan ændres, eller udbetalingen kan standses, hvis der i løbet af støtteåret sker ændringer i forhold, der får betydning for tildelingen af uddannelsesstøtte.

Stk. 3. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne i §§ 2, 8, 11 og 25, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling finder sted.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om denne foreløbige støttetildeling.

§ 29. Den foreløbige støttetildeling sker på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved støttetildelingen.

Stk. 2. De foreløbige beløb kan ændres, eller udbetalingen kan standses, hvis der i løbet af støtteåret sker ændringer i forhold, der får betydning for tildelingen af uddannelsesstøtte.

Stk. 3. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne i §§ 2, 8, 11 og 25, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling finder sted.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om denne foreløbige støttetildeling.

§ 29. Den foreløbige støttetildeling sker på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved støttetildelingen.

Stk. 2. De foreløbige beløb kan ændres, eller udbetalingen kan standses, hvis der i løbet af støtteåret sker ændringer i forhold, der får betydning for tildelingen af uddannelsesstøtte.

Stk. 3. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne i §§ 2, 8, 11 og 25, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling finder sted.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om denne foreløbige støttetildeling.

§ 30. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v.

Stk. 2. Foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage. Foreløbige beløb, der skal betales tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet, skal dog betales tilbage med halvdelen af beløbet, i det omfang det udgør op til forskellen mellem det laveste og det mellemste fribeløb, og fuldt ud med beløb derover.

Stk. 3. Uddannelsessøgende skal ved støtteårets afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af uddannelsesstøtten med endelige beløb.

Stk. 4. Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten. Kravet kan frafaldes helt eller delvis, bl.a. hvis den uddannelsessøgende senere opfylder oplysningspligten og det fremgår af oplysningerne, at uddannelsesstøtte kan tildeles.

Stk. 5. Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 3 og 4. Tillægget beregnes uden hensyn til, om beløbet helt eller delvis er betalt tilbage.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsesmåden i stk. 1.

§ 30. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v.

Stk. 2. Foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage. Foreløbige beløb, der skal betales tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet, skal dog betales tilbage med halvdelen af beløbet, i det omfang det udgør op til forskellen mellem det laveste og det mellemste fribeløb, og fuldt ud med beløb derover.

Stk. 3. Uddannelsessøgende skal ved støtteårets afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af uddannelsesstøtten med endelige beløb.

Stk. 4. Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten. Kravet kan frafaldes helt eller delvist, bl.a. hvis den uddannelsessøgende senere opfylder oplysningspligten, og det fremgår af oplysningerne, at uddannelsesstøtte kan tildeles.

Stk. 5. Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 3 og 4. Tillægget beregnes uden hensyn til, om beløbet helt eller delvist er betalt tilbage.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsesmåden i stk. 1.

§ 30. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v.

Stk. 2. Foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage. Foreløbige beløb, der skal betales tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet, skal dog betales tilbage med halvdelen af beløbet, i det omfang det udgør op til forskellen mellem det laveste og det mellemste fribeløb, og fuldt ud med beløb derover.

Stk. 3. Uddannelsessøgende skal ved støtteårets afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af uddannelsesstøtten med endelige beløb.

Stk. 4. Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten. Kravet kan frafaldes helt eller delvis, bl.a. hvis den uddannelsessøgende senere opfylder oplysningspligten og det fremgår af oplysningerne, at uddannelsesstøtte kan tildeles.

Stk. 5. Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 3 og 4. Tillægget beregnes uden hensyn til, om beløbet helt eller delvis er betalt tilbage.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsesmåden i stk. 1.

§ 31. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 29, stk. 3, og efter § 30, stk. 2 og 4. Det kan herunder fastsættes, at en afdragsordning bortfalder, hvis den uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser.

Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive tillæg efter § 30, stk. 5, forrentes fra den første i den måned, der følger 2 måneder efter den måned, kravet om tilbagebetaling er fremsat.

Stk. 3. De til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.

Stk. 4. Styrelsen kan eftergive for meget udbetalt uddannelsesstøtte, hvis støttemodtageren er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om social pension. Eftergivelse sker efter reglerne om eftergivelse af studiegæld i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld.

§ 31. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 29, stk. 3, og efter § 30, stk. 2 og 4. Det kan herunder fastsættes, at en afdragsordning bortfalder, hvis den uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser.

Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive tillæg efter § 30, stk. 5, forrentes fra den første i den måned, der følger 2 måneder efter den måned, kravet om tilbagebetaling er fremsat.

Stk. 3. De til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.

Stk. 4. Styrelsen kan eftergive for meget udbetalt uddannelsesstøtte, hvis støttemodtageren er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om social pension. Eftergivelse sker efter reglerne om eftergivelse af studiegæld i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld.

§ 31

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1991. (2. pkt. udeladt)

Stk. 2. §§ 1-10 og §§ 12-18 har virkning for de reguleringer, der beregnes fra 1. januar 1991 og senere.

Stk. 3-6. (Udeladt)

Stk. 7. (Udeladt) Lov nr. 412 af 6. juni 1991 indholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 31. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 29, stk. 3, og efter § 30, stk. 2 og 4. Det kan herunder fastsættes, at en afdragsordning bortfalder, hvis den uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser.

Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive tillæg efter § 30, stk. 5, forrentes fra den første i den måned, der følger 2 måneder efter den måned, kravet om tilbagebetaling er fremsat.

Stk. 3. De til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.

Stk. 4. Styrelsen kan eftergive for meget udbetalt uddannelsesstøtte, hvis støttemodtageren er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om social pension. Eftergivelse sker efter reglerne om eftergivelse af studiegæld i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld.

§ 32. Støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter § 21 betragtes som brugt, selv om uddannelsesstøtte, der er udbetalt,

1) er modtaget med rette og betales helt eller delvis tilbage eller

2) søges tilbagebetalt ved den endelige tildeling af uddannelsesstøtte.

§ 32. Støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter § 21 betragtes som brugt, selvom uddannelsesstøtte, der er udbetalt,

1) er modtaget med rette og betales helt eller delvist tilbage eller

2) søges tilbagebetalt ved den endelige tildeling af uddannelsesstøtte.

§ 32. Støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter § 21 betragtes som brugt, selv om uddannelsesstøtte, der er udbetalt,

1) er modtaget med rette og betales helt eller delvis tilbage eller

2) søges tilbagebetalt ved den endelige tildeling af uddannelsesstøtte.

§ 33. Studielån og slutlån, der er endeligt tildelt efter den 1. august 1988 efter denne lov og efter tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, forrentes med virkning fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet.

Stk. 2. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med 4 pct. årligt. Renten kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i renteniveauet taler for det.

Stk. 3. Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1.

Stk. 4. Styrelsen afholder stempelafgiften for studielån og slutlån.

§ 33. Studielån og slutlån, der er endelig tildelt efter den 1. august 1988 efter denne lov og efter tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, forrentes med virkning fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet.

Stk. 2. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med 4 pct. årligt. Renten kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i renteniveauet taler for det.

Stk. 3. Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1.

Stk. 4. Styrelsen afholder stempelafgiften for studielån og slutlån.

§ 33. Studielån og slutlån, der er endeligt tildelt efter den 1. august 1988 efter denne lov og efter tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, forrentes med virkning fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet.

Stk. 2. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med 4 pct. årligt. Renten kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i renteniveauet taler for det.

Stk. 3. Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1.

Stk. 4. Styrelsen afholder stempelafgiften for studielån og slutlån.

§ 34. Styrelsen administrerer i overensstemmelse med den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte statslån, der er givet efter denne, jf. dog § 36, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Statslån, der er endeligt tildelt efter den 1. august 1982, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet.

Stk. 3. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med årligt 3 pct. under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.

Stk. 4. Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld årligt med en rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg på 1.

§ 34. Styrelsen administrerer i overensstemmelse med den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte statslån, der er givet efter denne, jf. dog § 36, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Statslån, der er endelig tildelt efter den 1. august 1982, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet.

Stk. 3. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med årligt 3 pct. under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.

Stk. 4. Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld årligt med en rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg på 1.

§ 34. Styrelsen administrerer i overensstemmelse med den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte statslån, der er givet efter denne, jf. dog § 36, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Statslån, der er endeligt tildelt efter den 1. august 1982, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet.

Stk. 3. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med årligt 3 pct. under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.

Stk. 4. Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld årligt med en rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg på 1.

§ 35. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesperioden, herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give meddelelse herom.

Stk. 2. Renten tilskrives studielån, slutlån og statslån månedligt.

Stk. 3. Tilbagebetaling af studielån, slutlån og statslån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen.

§ 35. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesperioden, herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give meddelelse herom.

Stk. 2. Renten tilskrives studielån, slutlån og statslån månedligt.

Stk. 3. Tilbagebetaling af studielån, slutlån og statslån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen.

§ 35. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesperioden, herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give meddelelse herom.

Stk. 2. Renten tilskrives studielån, slutlån og statslån månedligt.

Stk. 3. Tilbagebetaling af studielån, slutlån og statslån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen.

§ 36. Gælden kan efter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis låntageren ikke overholder studielånets, slutlånets eller statslånets vilkår, herunder ikke betaler forfaldne ydelser.

Stk. 2. Kravet administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken), der søger det inddrevet hos låntageren.

Stk. 3. Finansministeren fastsætter renten for misligholdte studielån, slutlån og statslån.

§ 36. Gælden kan efter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis låntageren ikke overholder studielånets, slutlånets eller statslånets vilkår, herunder ikke betaler forfaldne ydelser.

Stk. 2. Kravet administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken), der søger det inddrevet hos låntageren.

Stk. 3. Finansministeren fastsætter renten for misligholdte studielån, slutlån og statslån.

§ 36. Gælden kan efter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis låntageren ikke overholder studielånets, slutlånets eller statslånets vilkår, herunder ikke betaler forfaldne ydelser.

Stk. 2. Kravet administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken), der søger det inddrevet hos låntageren.

Stk. 3. Finansministeren fastsætter renten for misligholdte studielån, slutlån og statslån.

§ 37. Misligholdt gæld efter §§ 31 og 36 samt efter den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, herunder påløbne renter og omkostninger, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om klageadgang og klagefrist.

§ 37. Misligholdt gæld efter §§ 31 og 36 samt efter den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, herunder påløbne renter og omkostninger, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om klageadgang og klagefrist.

§ 37. Misligholdt gæld efter §§ 31 og 36 samt efter den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, herunder påløbne renter og omkostninger, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om klageadgang og klagefrist.

§ 38. Undervisningsministeren fastsætter regler om gebyr for rykkerbrev og opsigelse efter udløbet af den betalingsfrist, der er fastsat ved opkrævning af for meget udbetalt uddannelsesstøtte eller ydelser på lån, der er givet efter denne lov eller tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte.

§ 38. Undervisningsministeren fastsætter regler om gebyr for rykkerbrev og opsigelse efter udløbet af den betalingsfrist, der er fastsat ved opkrævning af for meget udbetalt uddannelsesstøtte eller ydelser på lån, der er givet efter denne lov eller tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte.

§ 38. Undervisningsministeren fastsætter regler om gebyr for rykkerbrev og opsigelse efter udløbet af den betalingsfrist, der er fastsat ved opkrævning af for meget udbetalt uddannelsesstøtte eller ydelser på lån, der er givet efter denne lov eller tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte.

§ 39. Styrelsen kan hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nødvendige for beregningen af uddannelsesstøtte og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 2. Styrelsen kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelse af, om en uddannelsessøgende har ret til støtte til en uddannelse uden for klippekortet.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) adgangen til at indhente oplysningerne efter stk. 1 og 2 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,

2) indhold og udformning af ansøgninger,

3) indhold og udformning af lånedokumenter,

4) udbetaling af uddannelsesstøtte,

5) indbetaling til styrelsen,

6) hvilke oplysninger der kan kræves skriftligt,

7) frister for ansøgninger,

8) frister for indbetalinger og

9) frister for meddelelser.

§ 39. Styrelsen kan hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nødvendige for beregningen af uddannelsesstøtte og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 2. Styrelsen kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelse af, om en uddannelsessøgende har ret til støtte til en uddannelse uden for klippekortet.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) adgangen til at indhente oplysningerne efter stk. 1 og 2 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,

2) indhold og udformning af ansøgninger,

3) indhold og udformning af lånedokumenter,

4) udbetaling af uddannelsesstøtte,

5) indbetaling til styrelsen,

6) hvilke oplysninger der kan kræves skriftligt,

7) frister for ansøgninger,

8) frister for indbetalinger og

9) frister for meddelelser.

§ 39. Styrelsen kan hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nødvendige for beregningen af uddannelsesstøtte og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 2. Styrelsen kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelse af, om en uddannelsessøgende har ret til støtte til en uddannelse uden for klippekortet.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) adgangen til at indhente oplysningerne efter stk. 1 og 2 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,

2) indhold og udformning af ansøgninger,

3) indhold og udformning af lånedokumenter,

4) udbetaling af uddannelsesstøtte,

5) indbetaling til styrelsen,

6) hvilke oplysninger der kan kræves skriftligt,

7) frister for ansøgninger,

8) frister for indbetalinger og

9) frister for meddelelser.

§ 40. Hypotekbanken kan hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om låntager, der er nødvendige for at administrere krav efter § 36, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne skal efter anmodning overføres til Hypotekbanken i elektronisk form.

§ 40. Hypotekbanken kan hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om låntager, der er nødvendige for at administrere krav efter § 36, herunder oplysninger om indkomst og formueforhold. Oplysningerne skal efter anmodning overføres til Hypotekbanken i elektronisk form.

§ 40. Hypotekbanken kan hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om låntager, der er nødvendige for at administrere krav efter § 36, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne skal efter anmodning overføres til Hypotekbanken i elektronisk form.

§ 41. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse i øvrigt i en sag til styrelsen.

§ 41. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse i øvrigt i en sag til styrelsen.

§ 41. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse i øvrigt i en sag til styrelsen.

§ 42. De afgørelser, styrelsen kan træffe, kan efter undervisningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til vedkommende uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen kan indhente de oplysninger, der er nævnt i § 39, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, nr. 1, hvis afgørelserne er henlagt til institutionen.

Stk. 2. Afgørelser, uddannelsesinstitutionen træffer efter stk. 1 eller efter styrelsens bestemmelse om støttetildelingen, kan inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, afgørelsen vedrører. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til styrelsen og sendes til institutionen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at afgørelser, der træffes af uddannelsesinstitutionen efter stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 42. De afgørelser, styrelsen kan træffe, kan efter undervisningsministerens bestemmelse helt eller delvist henlægges til vedkommende uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen kan indhente de oplysninger, der er nævnt i § 39, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, nr. 1, hvis afgørelserne er henlagt til institutionen.

Stk. 2. Afgørelser, uddannelsesinstitutionen træffer efter stk. 1 eller efter styrelsens bestemmelse om støttetildelingen, kan inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, afgørelsen vedrører. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til styrelsen og sendes til institutionen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at afgørelser, der træffes af uddannelsesinstitutionen efter stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 42. De afgørelser, styrelsen kan træffe, kan efter undervisningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til vedkommende uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen kan indhente de oplysninger, der er nævnt i § 39, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, nr. 1, hvis afgørelserne er henlagt til institutionen.

Stk. 2. Afgørelser, uddannelsesinstitutionen træffer efter stk. 1 eller efter styrelsens bestemmelse om støttetildelingen, kan inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, afgørelsen vedrører. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til styrelsen og sendes til institutionen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at afgørelser, der træffes af uddannelsesinstitutionen efter stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 43. Uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved tildeling af uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes administration i forbindelse med tildelingen af støtten.

Stk. 2. Styrelsen fører tilsyn med denne administration. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen kan kræve oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af opgaven, herunder oplysninger om uddannelsessøgende, der ikke får uddannelsesstøtte, samt at uddannelsesinstitutionerne skal registrere oplysningerne og efter anmodning overføre dem til styrelsen i elektronisk form.

Stk. 3. Styrelsen kan ændre uddannelsesinstitutionernes afgørelser om uddannelsesstøtte efter klage eller på egen foranledning, jf. dog § 42, stk. 3.

Stk. 4. Styrelsen vejleder uddannelsesinstitutionerne om uddannelsesstøtteordningen.

§ 43. Uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved tildeling af uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes administration i forbindelse med tildelingen af støtten.

Stk. 2. Styrelsen fører tilsyn med denne administration. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen kan kræve oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af opgaven, herunder oplysninger om uddannelsessøgende, der ikke får uddannelsesstøtte, samt at uddannelsesinstitutionerne skal registrere oplysningerne og efter anmodning overføre dem til styrelsen i elektronisk form.

Stk. 3. Styrelsen kan ændre uddannelsesinstitutionernes afgørelser om uddannelsesstøtte efter klage eller på egen foranledning, jf. dog § 42, stk. 3.

Stk. 4. Styrelsen vejleder uddannelsesinstitutionerne om uddannelsesstøtteordningen.

§ 43. Uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved tildeling af uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes administration i forbindelse med tildelingen af støtten.

Stk. 2. Styrelsen fører tilsyn med denne administration. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen kan kræve oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af opgaven, herunder oplysninger om uddannelsessøgende, der ikke får uddannelsesstøtte, samt at uddannelsesinstitutionerne skal registrere oplysningerne og efter anmodning overføre dem til styrelsen i elektronisk form.

Stk. 3. Styrelsen kan ændre uddannelsesinstitutionernes afgørelser om uddannelsesstøtte efter klage eller på egen foranledning, jf. dog § 42, stk. 3.

Stk. 4. Styrelsen vejleder uddannelsesinstitutionerne om uddannelsesstøtteordningen.

§ 44. Undervisningsministeren kan nedsætte et råd, SU-rådet. Rådet rådgiver ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten.

Stk. 2. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne, herunder formanden.

§ 44. Undervisningsministeren kan nedsætte et råd, SU-rådet. Rådet rådgiver ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten.

Stk. 2. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne, herunder formanden.

§ 44. Undervisningsministeren kan nedsætte et råd, SU-rådet. Rådet rådgiver ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten.

Stk. 2. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne, herunder formanden.

§ 45. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse om godkendelse af, om uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan nedsætte et nævn, Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet. Nævnet skal efter anmodning fra styrelsen fastlægge retningslinjer for godkendelse af, om uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Nævnet kan i særlige tilfælde udtale sig om godkendelse af, at enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og virke.

§ 45. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse om godkendelse af, om uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan nedsætte et nævn, Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet. Nævnet skal efter anmodning fra styrelsen fastlægge retningslinier for godkendelse af, om uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Nævnet kan i særlige tilfælde udtale sig om godkendelse af, at enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren

kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og virke.

§ 45. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse om godkendelse af, om uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan nedsætte et nævn, Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet. Nævnet skal efter anmodning fra styrelsen fastlægge retningslinjer for godkendelse af, om uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Nævnet kan i særlige tilfælde udtale sig om godkendelse af, at enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og virke.

§ 46. Undervisningsministeren nedsætter et ankenævn, Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Følgende afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan indbringes for ankenævnet

1) Grundlaget for tildeling og beregning af uddannelsesstøtte til en uddannelsessøgende.

2) En støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte.

3) Eftergivelse af for meget udbetalt uddannelsesstøtte efter § 31, stk. 4.

Stk. 2. Klage over en afgørelse skal indbringes for ankenævnet inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen. Klagen skal indbringes af den, afgørelsen vedrører. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 3. Klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 4. Ankenævnet består af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for fire år. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte forretningsorden for ankenævnet.

Afsnit II

Uddannelsesstøtte til Ph.D.-studiet

§ 46. Undervisningsministeren nedsætter et ankenævn, Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Følgende afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan indbringes for Ankenævnet

1) Grundlaget for tildeling og beregning af uddannelsesstøtte til en uddannelsessøgende.

2) En støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte.

3) Eftergivelse af for meget udbetalt uddannelsesstøtte efter § 31, stk. 4.

Stk. 2. Klage over en afgørelse skal indbringes for ankenævnet inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen. Klagen skal indbringes af den, afgørelsen vedrører. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 3. Klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 4. Ankenævnet består af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal opfylde de almindelige betingelserne for at kunne blive dommer. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for fire år. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte forretningsorden for ankenævnet.

Afsnit II

Uddannelsesstøtte til Ph.D.-studiet

§ 46. Undervisningsministeren nedsætter et ankenævn, Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Følgende afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan indbringes for ankenævnet

1) Grundlaget for tildeling og beregning af uddannelsesstøtte til en uddannelsessøgende.

2) En støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte.

3) Eftergivelse af for meget udbetalt uddannelsesstøtte efter § 31, stk. 4.

Stk. 2. Klage over en afgørelse skal indbringes for ankenævnet inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen. Klagen skal indbringes af den, afgørelsen vedrører. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 3. Klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 4. Ankenævnet består af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for fire år. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte forretningsorden for ankenævnet.

Afsnit II

Uddannelsesstøtte til Ph.D.-studiet

§ 47. Ph.D.-studerende kan få stipendium til Ph.D.-studiet (Ph.D.-stipendium), når de

1) er indskrevet til et Ph.D.-studium på en højere uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet og

2) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til Ph.D.-stipendium på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren.

Stk. 2. Ph.D.-stipendiet kan ikke gives eller bortfalder, hvis den Ph.D.-studerende

1) får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov eller

2) har lønnet arbejde ved siden af studiet uden for de rammer, stipendiegiver fastsætter efter § 55, nr. 4.

§ 47. Ph.D.-studerende kan få stipendium til Ph.D.-studiet (Ph.D.-stipendium), når de

1) er indskrevet til et Ph.D.-studium på en højere uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet og

2) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til Ph.D.-stipendium på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren.

Stk. 2. Ph.D.-stipendiet kan ikke gives eller bortfalder, hvis den Ph.D.-studerende

1) får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov, eller

2) har lønnet arbejde ved siden af studiet uden for de rammer, stipendiegiver fastsætter efter § 55, nr. 4.

§ 47. Ph.D.-studerende kan få stipendium til Ph.D.-studiet (Ph.D.-stipendium), når de

1) er indskrevet til et Ph.D.-studium på en højere uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet og

2) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til Ph.D.-stipendium på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren.

Stk. 2. Ph.D.-stipendiet kan ikke gives eller bortfalder, hvis den Ph.D.-studerende

1) får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov eller

2) har lønnet arbejde ved siden af studiet uden for de rammer, stipendiegiver fastsætter efter § 55, nr. 4.

§ 48. Ph.D.-stipendiet bortfalder, hvis indskrivningen ophører eller den Ph.D.-studerende afbryder Ph.D.-studiet.

Stk. 2. Ph.D.-stipendiet bortfalder desuden, hvis en Ph.D.-studerende, der er indskrevet til et Ph.D.-studium i udlandet, ikke er studieaktiv eller kvalificeret til at gennemføre studiet.

§ 48. Ph.D.-stipendiet bortfalder, hvis indskrivningen ophører, eller den Ph.D.-studerende afbryder Ph.D.-studiet.

Stk. 2. Ph.D.-stipendiet bortfalder desuden, hvis en Ph.D.-studerende, der er indskrevet til et Ph.D.-studium i udlandet, ikke er studieaktiv eller kvalificeret til at gennemføre studiet.

§ 48. Ph.D.-stipendiet bortfalder, hvis indskrivningen ophører eller den Ph.D.-studerende afbryder Ph.D.-studiet.

Stk. 2. Ph.D.-stipendiet bortfalder desuden, hvis en Ph.D.-studerende, der er indskrevet til et Ph.D.-studium i udlandet, ikke er studieaktiv eller kvalificeret til at gennemføre studiet.

§ 49. En højere uddannelsesinstitution i Danmark kan give Ph.D.-stipendium til institutionens Ph.D.-studier.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at andre institutioner, råd, m.v. kan give Ph.D.-stipendium til et Ph.D.-studium på en dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution.

§ 49. En højere uddannelsesinstitution i Danmark kan give Ph.D.-stipendium til institutionens Ph.D.-studier.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at andre institutioner, råd, m.v. kan give Ph.D.-stipendium til et Ph.D.-studium på en dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution.

§ 49. En højere uddannelsesinstitution i Danmark kan give Ph.D.-stipendium til institutionens Ph.D.-studier.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at andre institutioner, råd, m.v. kan give Ph.D.-stipendium til et Ph.D.-studium på en dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution.

§ 50. Ph.D.-stipendiet gives som en eller flere stipendierater pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret).

Stk. 2. En stipendierate svarer til det månedlige stipendium med udeboendesats efter afsnit I i denne lov.

Stk. 3. Stipendiegiver fastsætter, hvor mange tildelte stipendierater en Ph.D.-studerende får udbetalt på de enkelte dele af studiet. Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned. Udbetaling sker månedsvis forud.

Stk. 4. Stipendierater udbetales tidligst fra den måned, stipendiegiver tildeler Ph.D.-stipendiet, og tidligst fra den måned, Ph.D.-studiet efter indskrivningen begynder.

§ 50. Ph.D.-stipendiet gives som en eller flere stipendierater pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret).

Stk. 2. En stipendierate svarer til det månedlige stipendium med udeboendesats efter afsnit I i denne lov.

Stk. 3. Stipendiegiver fastsætter, hvor mange tildelte stipendierater en Ph.D.-studerende får udbetalt på de enkelte dele af studiet. Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned. Udbetaling sker månedsvis forud.

Stk. 4. Stipendierater udbetales tidligst fra den måned, stipendiegiver tildeler Ph.D.-stipendiet, og tidligst fra den måned, Ph.D.-studiet efter indskrivningen begynder.

§ 50. Ph.D.-stipendiet gives som en eller flere stipendierater pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret).

Stk. 2. En stipendierate svarer til det månedlige stipendium med udeboendesats efter afsnit I i denne lov.

Stk. 3. Stipendiegiver fastsætter, hvor mange tildelte stipendierater en Ph.D.-studerende får udbetalt på de enkelte dele af studiet. Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned. Udbetaling sker månedsvis forud.

Stk. 4. Stipendierater udbetales tidligst fra den måned, stipendiegiver tildeler Ph.D.-stipendiet, og tidligst fra den måned, Ph.D.-studiet efter indskrivningen begynder.

§ 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til Ph.D.-studier bortset fra supplerende stipendierater efter § 53.

§ 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til Ph.D.-studier, bortset fra supplerende stipendierater efter § 53.

§ 51. Der kan i alt gives 149 stipendierater til Ph.D.-studier bortset fra supplerende stipendierater efter § 53.

§ 52. Til Ph.D.-studerende, der indskrives til hele Ph.D.-studiet, gives 149 stipendierater.

Stk. 2. Til Ph.D.-studerende, der kun indskrives til afsluttende dele af Ph.D.-studiet, gives stipendierater til de dele af studiet, der gennemgås. Antallet af stipendierater efter stk. 1 nedsættes med 4 stipendierater for hver måned, studietiden er nedsat.

Stk. 3. Stipendiegiver kan nedsætte antallet af stipendierater efter stk. 1 og 2 i det omfang, den Ph.D.-studerende fra anden side har modtaget bindende tilsagn om støtte, der ikke er omfattet af § 47, stk. 2, nr. 1, eller løn til studiet.

§ 52. Til Ph.D.-studerende, der indskrives til hele Ph.D.-studiet, gives 149 stipendierater.

Stk. 2. Til Ph.D.-studerende, der kun indskrives til afsluttende dele af Ph.D.-studiet, gives stipendierater til de dele af studiet, der gennemgås. Antallet af stipendierater efter stk. 1 nedsættes med 4 stipendierater for hver måned, studietiden er nedsat.

Stk. 3. Stipendiegiver kan nedsætte antallet af stipendierater efter stk. 1 og 2 i det omfang, den Ph.D.-studerende fra anden side har modtaget bindende tilsagn om støtte, der ikke er omfattet af § 47, stk. 2, nr. 1, eller løn til studiet.

§ 52. Til Ph.D.-studerende, der indskrives til hele Ph.D.-studiet, gives 149 stipendierater.

Stk. 2. Til Ph.D.-studerende, der kun indskrives til afsluttende dele af Ph.D.-studiet, gives stipendierater til de dele af studiet, der gennemgås. Antallet af stipendierater efter stk. 1 nedsættes med 4 stipendierater for hver måned, studietiden er nedsat.

Stk. 3. Stipendiegiver kan nedsætte antallet af stipendierater efter stk. 1 og 2 i det omfang, den Ph.D.-studerende fra anden side har modtaget bindende tilsagn om støtte, der ikke er omfattet af § 47, stk. 2, nr. 1, eller løn til studiet.

§ 53. En Ph.D.-studerende kan få supplerende stipendierater ved fravær fra Ph.D.-studiet på grund af sygdom, hvis studiet forsinkes på grund af sygdommen. Den studerende kan højst få supplerende stipendierater for 4 måneders fravær inden for en sammenhængende periode på 12 måneder.

Stk. 2. En Ph.D.-studerende moder får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 12 måneder. Undervisningsministeren kan bestemme, at moderen kan overlade en eller flere af de supplerende stipendierater til faderen, hvis han får Ph.D.-stipendium.

Stk. 3. En Ph.D.-studerende fader får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 6 måneder.

Stk. 4. For hver måned efter stk. 1-3 får den Ph.D.-studerende et antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der blev udbetalt umiddelbart før fraværet på grund af sygdom eller udbetalt umiddelbart før fødslen eller adoptionen. Den studerende kan dog højst få 4 stipendierater pr. måned.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de supplerende stipendierater.

§ 53. En Ph.D.-studerende kan få supplerende stipendierater ved fravær fra Ph.D.-studiet på grund af sygdom, hvis studiet forsinkes på grund af sygdommen. Den studerende kan højst få supplerende stipendierater for 4 måneders fravær inden for en sammenhængende periode på 12 måneder.

Stk. 2. En Ph.D.-studerende moder får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 12 måneder. Undervisningsministeren kan bestemme, at moderen kan overlade en eller flere af de supplerende stipendierater til faderen, hvis han får Ph.D.-stipendium.

Stk. 3. En Ph.D.-studerende fader får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 6 måneder.

Stk. 4. For hver måned efter stk. 1 - 3 får den Ph.D.-studerende et antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der blev udbetalt umiddelbart før fraværet på grund af sygdom eller udbetalt umiddelbart før fødslen eller adoptionen. Den studerende kan dog højst få 4 stipendierater pr. måned.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de supplerende stipendierater.

§ 53. En Ph.D.-studerende kan få supplerende stipendierater ved fravær fra Ph.D.-studiet på grund af sygdom, hvis studiet forsinkes på grund af sygdommen. Den studerende kan højst få supplerende stipendierater for 4 måneders fravær inden for en sammenhængende periode på 12 måneder.

Stk. 2. En Ph.D.-studerende moder får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 12 måneder. Undervisningsministeren kan bestemme, at moderen kan overlade en eller flere af de supplerende stipendierater til faderen, hvis han får Ph.D.-stipendium.

Stk. 3. En Ph.D.-studerende fader får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 6 måneder.

Stk. 4. For hver måned efter stk. 1-3 får den Ph.D.-studerende et antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der blev udbetalt umiddelbart før fraværet på grund af sygdom eller udbetalt umiddelbart før fødslen eller adoptionen. Den studerende kan dog højst få 4 stipendierater pr. måned.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de supplerende stipendierater.

§ 54. Den Ph.D.-studerende oplyser stipendiegiver om

1) Navn, adresse, personnummer og statsborgerskab.

2) Lønnet arbejde ved siden af Ph.D.-studiet.

3) Bindende tilsagn om

a) offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov,

b) støtte i øvrigt til studiet eller

c) løn til studiet.

4) Afbrydelse af studiet.

Stk. 2. Den Ph.D.-studerende skal efter stipendiegivers anmodning dokumentere, at fravær fra Ph.D.-studiet skyldes sygdom, eller dokumentere fødsel eller adoption.

§ 54. Den Ph.D.-studerende oplyser stipendiegiver om

1) Navn, adresse, personnummer og statsborgerskab.

2) Lønnet arbejde ved siden af Ph.D.-studiet.

3) Bindende tilsagn om

a) offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov

b) støtte i øvrigt til studiet, eller

c) løn til studiet.

4) Afbrydelse af studiet.

Stk. 2. Den Ph.D.-studerende skal efter stipendiegivers anmodning dokumentere, at fravær fra Ph.D.-studiet skyldes sygdom, eller dokumentere fødsel eller adoption.

§ 54. Den Ph.D.-studerende oplyser stipendiegiver om

1) Navn, adresse, personnummer og statsborgerskab.

2) Lønnet arbejde ved siden af Ph.D.-studiet.

3) Bindende tilsagn om

a) offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov,

b) støtte i øvrigt til studiet eller

c) løn til studiet.

4) Afbrydelse af studiet.

Stk. 2. Den Ph.D.-studerende skal efter stipendiegivers anmodning dokumentere, at fravær fra Ph.D.-studiet skyldes sygdom, eller dokumentere fødsel eller adoption.

§ 55. Stipendiegiver bestemmer

1) Indhold og udformning af ansøgninger, dokumentation m.v.

2) Frister for aflevering af ansøgninger, dokumentation m.v.

3) Hvordan stipendiet udbetales.

4) Rammerne for de studerendes lønnede arbejde ved siden af Ph.D.-studiet.

5) Hvilke oplysninger m.v. der gives skriftligt.

§ 55. Stipendiegiver bestemmer

1) Indhold og udformning af ansøgninger, dokumentation m.v.

2) Frister for aflevering af ansøgninger, dokumentation m.v.

3) Hvordan stipendiet udbetales.

4) Rammerne for de studerendes lønnede arbejde ved siden af Ph.D.-studiet.

5) Hvilke oplysninger m.v. der gives skriftligt.

§ 55. Stipendiegiver bestemmer

1) Indhold og udformning af ansøgninger, dokumentation m.v.

2) Frister for aflevering af ansøgninger, dokumentation m.v.

3) Hvordan stipendiet udbetales.

4) Rammerne for de studerendes lønnede arbejde ved siden af Ph.D.-studiet.

5) Hvilke oplysninger m.v. der gives skriftligt.

§ 56. Stipendiegiver indhenter oplysning i styrelsen om den studerendes tidligere forbrug af stipendierater til Ph.D.-studier, inden Ph.D-stipendiet tildeles.

Stk. 2. Stipendiegiver kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelsen af, om en ansøger er berettiget til Ph.D.-stipendium. Stipendiegiver kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.

§ 56. Stipendiegiver indhenter oplysning i styrelsen om den studerendes tidligere forbrug af stipendierater til Ph.D.-studier, inden Ph.D-stipendiet tildeles.

Stk. 2. Stipendiegiver kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelsen af, om en ansøger er berettiget til Ph.D.-stipendium. Stipendiegiver kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.

§ 56. Stipendiegiver indhenter oplysning i styrelsen om den studerendes tidligere forbrug af stipendierater til Ph.D.-studier, inden Ph.D-stipendiet tildeles.

Stk. 2. Stipendiegiver kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelsen af, om en ansøger er berettiget til Ph.D.-stipendium. Stipendiegiver kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.

§ 57. Stipendiegiver giver styrelsen oplysning om tildelte Ph.D.-stipendier. Stipendiegiver oplyser om den Ph.D.-studerendes navn og personnummer og det antal stipendierater, der er tildelt.

Stk. 2. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb styrelsen oplysning om

1) Den studerendes navn og personnummer.

2) Det antal stipendierater, der er udbetalt i støtteåret.

3) Perioder, hvor udbetaling er sket.

4) Ændringer i antallet af tidligere tildelte stipendierater efter § 52, stk. 2 og 3.

5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53.

Stk. 3. Stipendiegiver giver styrelsen oplysning om det antal stipendierater, der er udbetalt i kalenderåret, når en Ph.D.-studerende afbryder eller afslutter Ph.D.-studiet, og når indskrivningen ophører.

Stk. 4. Styrelsen kan fastsætte frister for indsendelse af oplysninger efter stk. 1-3.

Stk. 5. Styrelsen kan bestemme, at oplysninger, der skal gives til styrelsen, gives i elektronisk form.

§ 57. Stipendiegiver giver styrelsen oplysning om tildelte Ph.D.-stipendier. Stipendiegiver oplyser om den Ph.D.-studerendes navn og personnummer og det antal stipendierater, der er tildelt.

Stk. 2. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb styrelsen oplysning om

1) Den studerendes navn og personnummer.

2) Det antal stipendierater, der er udbetalt i støtteåret.

3) Perioder, hvor udbetaling er sket.

4) Ændringer i antallet af tidligere tildelte stipendierater efter § 52, stk. 2 og 3.

5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53.

Stk. 3. Stipendiegiver giver styrelsen oplysning om det antal stipendierater, der er udbetalt i kalenderåret, når en Ph.D.-studerende afbryder eller afslutter Ph.D.-studiet, og når indskrivningen ophører.

Stk. 4. Styrelsen kan fastsætte frister for indsendelse af oplysninger efter stk. 1 - 3.

Stk. 5. Styrelsen kan bestemme, at oplysninger, der skal gives til styrelsen, gives i elektronisk form.

§ 57. Stipendiegiver giver styrelsen oplysning om tildelte Ph.D.-stipendier. Stipendiegiver oplyser om den Ph.D.-studerendes navn og personnummer og det antal stipendierater, der er tildelt.

Stk. 2. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb styrelsen oplysning om

1) Den studerendes navn og personnummer.

2) Det antal stipendierater, der er udbetalt i støtteåret.

3) Perioder, hvor udbetaling er sket.

4) Ændringer i antallet af tidligere tildelte stipendierater efter § 52, stk. 2 og 3.

5) Tildelte supplerende stipendierater efter § 53.

Stk. 3. Stipendiegiver giver styrelsen oplysning om det antal stipendierater, der er udbetalt i kalenderåret, når en Ph.D.-studerende afbryder eller afslutter Ph.D.-studiet, og når indskrivningen ophører.

Stk. 4. Styrelsen kan fastsætte frister for indsendelse af oplysninger efter stk. 1-3.

Stk. 5. Styrelsen kan bestemme, at oplysninger, der skal gives til styrelsen, gives i elektronisk form.

§ 58. Når den højere uddannelsesinstitution, hvor den Ph.D.-studerende er indskrevet til Ph.D.-studiet, ikke er stipendiegiver, skal institutionen give oplysning til stipendiegiver, hvis

1) den Ph.-D.-studerendes indskrivning ophører,

2) den studerende afbryder studiet eller

3) den studerende er fraværende fra studiet på grund af sygdom, fødsel eller adoption.

§ 58. Når den højere uddannelsesinstitution, hvor den Ph.D.-studerende er indskrevet til Ph.D.-studiet, ikke er stipendiegiver, skal institutionen give oplysning til stipendiegiver, hvis

1) den Ph.-D.-studerendes indskrivning ophører,

2) den studerende afbryder studiet, eller hvis

3) den studerende er fraværende fra studiet på grund af sygdom, fødsel eller adoption.

§ 58. Når den højere uddannelsesinstitution, hvor den Ph.D.-studerende er indskrevet til Ph.D.-studiet, ikke er stipendiegiver, skal institutionen give oplysning til stipendiegiver, hvis

1) den Ph.-D.-studerendes indskrivning ophører,

2) den studerende afbryder studiet eller

3) den studerende er fraværende fra studiet på grund af sygdom, fødsel eller adoption.

§ 59. Stipendierater, den Ph.D.-studerende har modtaget, skal tilbagebetales, hvis den studerende har tilsidesat oplysningspligten efter § 54, stk. 1, eller i øvrigt modtaget stipendierater mod bedre vidende.

Stk. 2. Stipendiegiver kan indgå aftale om afdragsvis tilbagebetaling. Afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne trods påkrav udebliver.

Stk. 3. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives en gang om året.

Stk. 4. Inddrivelse kan ske efter bestemmelserne om lønindeholdelse i afsnit I og III i denne lov.

§ 59. Stipendierater, den Ph.D.-studerende har modtaget, skal tilbagebetales, hvis den studerende har tilsidesat oplysningspligten efter § 54, stk. 1, eller i øvrigt modtaget stipendierater mod bedre vidende.

Stk. 2. Stipendiegiver kan indgå aftale om afdragsvis tilbagebetaling. Afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne trods påkrav udebliver.

Stk. 3. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives en gang om året.

Stk. 4. Inddrivelse kan ske efter bestemmelserne om lønindeholdelse i afsnit I og III i denne lov.

§ 59. Stipendierater, den Ph.D.-studerende har modtaget, skal tilbagebetales, hvis den studerende har tilsidesat oplysningspligten efter § 54, stk. 1, eller i øvrigt modtaget stipendierater mod bedre vidende.

Stk. 2. Stipendiegiver kan indgå aftale om afdragsvis tilbagebetaling. Afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne trods påkrav udebliver.

Stk. 3. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives en gang om året.

Stk. 4. Inddrivelse kan ske efter bestemmelserne om lønindeholdelse i afsnit I og III i denne lov.

§ 60. Stipendiegiver træffer afgørelse i alle spørgsmål i forbindelse med tildeling og udbetaling af Ph.D.-stipendium. Stipendiegivers afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afsnit III

Strafbestemmelse vedrørende overtrædelse af bestemmelserne om lønindeholdelse

§ 60. Stipendiegiver træffer afgørelse i alle spørgsmål i forbindelse med tildeling og udbetaling af Ph.D-stipendium. Stipendiegivers afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afsnit III

Strafbestemmelse vedrørende overtrædelse af bestemmelserne om lønindeholdelse

§ 60. Stipendiegiver træffer afgørelse i alle spørgsmål i forbindelse med tildeling og udbetaling af Ph.D.-stipendium. Stipendiegivers afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afsnit III

Strafbestemmelse vedrørende overtrædelse af bestemmelserne om lønindeholdelse

§ 61. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat efter § 37 om inddrivelse af misligholdt gæld.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Afsnit IV

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 61. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat efter § 37 om inddrivelse af misligholdt gæld.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Afsnit IV

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 61. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat efter § 37 om inddrivelse af misligholdt gæld.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Afsnit IV

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 62. Loven træder i kraft den 1. januar 1996. § 62, stk. 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. april 1995. § 23, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, træder dog i kraft den 1. juli 1995 og har virkning for opgørelsen af egenindkomsten for støtteåret 1994 og senere. § 30, stk. 2, har virkning for tilbagebetaling af foreløbige beløb, der er udbetalt for støtteåret 1996 og senere. § 14 og § 19, stk. 3-6, har virkning for fødsler, der finder sted den 1. januar 1996 og senere. Regulering af beløb efter § 12, stk. 3, sker første gang med virkning fra den 1. januar 1996.

Stk. 2. Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 2. maj 1994, ophæves. Bestemmelserne om den endelige støttetildeling finder dog fortsat anvendelse for tildelingen for støtteåret 1995. Bestemmelsen om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er tildelt før den 1. januar 1991, finder dog fortsat anvendelse. § 23 i lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse ophæves.

Stk. 3. Regler, der er fastsat efter den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes med bøde.

Stk. 4. En uddannelsessøgende moder, der har ret til uddannelsesstøtte og får forlænget støtteperioden med 12 måneder efter § 3, stk. 6, i den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, kan efter ansøgning få den ekstra støtte på 12 klip udbetalt med 2 klip om måneden i forbindelse med fødslen eller adoptionen, hvis denne finder sted i perioden 1. april 1995-31. december 1995. Udbetaling af støtte med 2 klip om måneden kan tidligst ske 2 måneder før fødslen eller adoptionen og tidligst med virkning fra den 1. april 1995. Hvis moderen efter udløbet af perioden med ekstra støtte ikke kan begynde på uddannelsen igen på grund af uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen bestemme, at hun skal have tildelt ekstra klip som følge af denne forsinkelse. En uddannelsessøgende moder, der har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet og får dispensation fra kravet om studieaktivitet, kan efter ansøgning få udbetalt støtten med dobbelt beløb i 6 måneder i forbindelse med fødslen eller adoptionen, hvis denne finder sted i perioden 1. april 1995-31. december 1995. Udbetaling af støtte med dobbelt beløb kan tidligst ske 2 måneder før fødslen eller adoptionen og tidligst med virkning fra den 1. april 1995. Hvis moderen efter udløbet af perioden med ekstra støtte ikke kan begynde på uddannelsen igen på grund af uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen bestemme, at hun skal have tildelt ekstra støtte som følge af denne forsinkelse.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om overførsel til det støttesystem, der gælder fra den 1. januar 1996, af uddannelsessøgende, der er i gang med eller har været i gang med en uddannelse før den 1. januar 1996.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, der før den 1. juli 1993 begyndte på en uddannelse i Danmark, der gav ret til uddannelsesstøtte, og stadig er i gang med denne, kan fortsat få supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisningen indtil denne uddannelses afslutning. Uddannelsessøgende, der før den 1. august 1994 begyndte på en uddannelse på Den Frie Lærerhøjskole i Ollerup og stadig er i gang med denne, kan dog fortsat få supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisningen indtil denne uddannelses afslutning. Uddannelsessøgende, der før den 1. juli 1992 begyndte på en uddannelse i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte, og stadig er i gang med denne, kan fortsat få supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisningen til denne uddannelse. De uddannelsessøgende kan få stipendiet indtil udløbet af den periode, hvor det er godkendt, at uddannelsen gav ret til uddannelsesstøtte efter de regler, der var gældende før den 1. juli 1992.

Stk. 7. Uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 er begyndt på en videregående uddannelse, der gav ret til uddannelsesstøtte, og som er blevet indplaceret i klippekortsystemet med udgangspunkt i sædvanlig studietid plus 1 år, kan få udbetalt dobbeltklip efter § 19 i det omfang, klippene er opsparet efter den 1. august 1989.

§ 62. Loven træder i kraft den 1. januar 1996. § 23, stk. 3, nr. 3, og stk. 4 træder dog i kraft den 1. juli 1995 og har virkning for opgørelsen af egenindkomsten for støtteåret 1994 og senere. § 30, stk. 2, har virkning for tilbagebetaling af foreløbige beløb, der er udbetalt for støtteåret 1996 og senere. § 14 og § 19, stk. 3 - 6, har virkning for fødsler, der finder sted den 1. januar 1996 og senere. Regulering af beløb efter § 12, stk. 3, sker første gang med virkning fra den 1. januar 1996.

Stk. 2. Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 2. maj 1994, ophæves. Bestemmelserne om den endelige støttetildeling finder dog fortsat anvendelse for tildelingen for støtteåret 1995. § 23 i lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse, ophæves.

Stk. 3. Regler, der er fastsat efter den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes med bøde.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om overførsel til det støttesystem, der gælder fra den 1. januar 1996, af uddannelsessøgende, der er i gang med eller har været i gang med en uddannelse før den 1. januar 1996.

Stk. 5. Uddannelsessøgende, der før den 1. juli 1993 begyndte på en uddannelse i Danmark, der gav ret til uddannelsesstøtte, og stadig er i gang med denne, kan fortsat få supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisningen indtil denne uddannelses afslutning. Uddannelsessøgende, der før den 1. august 1994 begyndte på en uddannelse på Den Frie Lærerhøjskole i Ollerup og stadig er i gang med denne, kan dog fortsat få supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisningen, indtil denne uddannelses afslutning. Uddannelsessøgende, der før den 1. juli 1992 begyndte på en uddannelse i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte, og stadig er i gang med denne, kan fortsat få supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisningen til denne uddannelse. De uddannelsessøgende kan få stipendiet indtil udløbet af den periode, hvor det er godkendt, at uddannelsen gav ret til uddannelsesstøtte efter de regler, der var gældende før den 1. juli 1992.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 er begyndt på en videregående uddannelse, der gav ret til uddannelsesstøtte, og som er blevet indplaceret i klippekortsystemet med udgangspunkt i sædvanlig studietid plus 1 år, kan få udbetalt dobbeltklip efter § 19 i det omfang, klippene er opsparet efter den 1. august 1989.

§ 62. Loven træder i kraft den 1. januar 1996. § 62, stk. 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. april 1995. § 23, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, træder dog i kraft den 1. juli 1995 og har virkning for opgørelsen af egenindkomsten for støtteåret 1994 og senere. § 30, stk. 2, har virkning for tilbagebetaling af foreløbige beløb, der er udbetalt for støtteåret 1996 og senere. § 14 og § 19, stk. 3-6, har virkning for fødsler, der finder sted den 1. januar 1996 og senere. Regulering af beløb efter § 12, stk. 3, sker første gang med virkning fra den 1. januar 1996.

Stk. 2. Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 2. maj 1994, ophæves. Bestemmelserne om den endelige støttetildeling finder dog fortsat anvendelse for tildelingen for støtteåret 1995. Bestemmelsen om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er tildelt før den 1. januar 1991, finder dog fortsat anvendelse. § 23 i lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse ophæves.

Stk. 3. Regler, der er fastsat efter den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes med bøde.

Stk. 4. En uddannelsessøgende moder, der har ret til uddannelsesstøtte og får forlænget støtteperioden med 12 måneder efter § 3, stk. 6, i den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, kan efter ansøgning få den ekstra støtte på 12 klip udbetalt med 2 klip om måneden i forbindelse med fødslen eller adoptionen, hvis denne finder sted i perioden 1. april 1995-31. december 1995. Udbetaling af støtte med 2 klip om måneden kan tidligst ske 2 måneder før fødslen eller adoptionen og tidligst med virkning fra den 1. april 1995. Hvis moderen efter udløbet af perioden med ekstra støtte ikke kan begynde på uddannelsen igen på grund af uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen bestemme, at hun skal have tildelt ekstra klip som følge af denne forsinkelse. En uddannelsessøgende moder, der har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet og får dispensation fra kravet om studieaktivitet, kan efter ansøgning få udbetalt støtten med dobbelt beløb i 6 måneder i forbindelse med fødslen eller adoptionen, hvis denne finder sted i perioden 1. april 1995-31. december 1995. Udbetaling af støtte med dobbelt beløb kan tidligst ske 2 måneder før fødslen eller adoptionen og tidligst med virkning fra den 1. april 1995. Hvis moderen efter udløbet af perioden med ekstra støtte ikke kan begynde på uddannelsen igen på grund af uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen bestemme, at hun skal have tildelt ekstra støtte som følge af denne forsinkelse.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om overførsel til det støttesystem, der gælder fra den 1. januar 1996, af uddannelsessøgende, der er i gang med eller har været i gang med en uddannelse før den 1. januar 1996.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, der før den 1. juli 1993 begyndte på en uddannelse i Danmark, der gav ret til uddannelsesstøtte, og stadig er i gang med denne, kan fortsat få supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisningen indtil denne uddannelses afslutning. Uddannelsessøgende, der før den 1. august 1994 begyndte på en uddannelse på Den Frie Lærerhøjskole i Ollerup og stadig er i gang med denne, kan dog fortsat få supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisningen indtil denne uddannelses afslutning. Uddannelsessøgende, der før den 1. juli 1992 begyndte på en uddannelse i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte, og stadig er i gang med denne, kan fortsat få supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisningen til denne uddannelse. De uddannelsessøgende kan få stipendiet indtil udløbet af den periode, hvor det er godkendt, at uddannelsen gav ret til uddannelsesstøtte efter de regler, der var gældende før den 1. juli 1992.

Stk. 7. Uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 er begyndt på en videregående uddannelse, der gav ret til uddannelsesstøtte, og som er blevet indplaceret i klippekortsystemet med udgangspunkt i sædvanlig studietid plus 1 år, kan få udbetalt dobbeltklip efter § 19 i det omfang, klippene er opsparet efter den 1. august 1989.

§ 63. Loven finder ikke anvendelse for uddannelsessøgende ved uddannelsesinstitutioner på Færøerne.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 63. Loven finder ikke anvendelse for uddannelsessøgende ved uddannelsesinstitutioner på Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det gældende uddannelsesstøttesystem indtil kandidatgrad og magistergrad bygger på en SU-reform fra 1986 (Lov nr. 357 af 4. juni 1986), hvor bl.a. klippekortsystemet indførtes. Loven har i de følgende år gennemgået mange og omfattende ændringer.

På denne baggrund er der udarbejdet et forslag til en helt ny lovtekst om statens uddannelsesstøtte.

Forslag fra SU-rådet

I forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (slutlån, yderligere støttemuligheder ved fødsel og adoption, opfølgning af skattereformen, klageprocedure m.v.), der blev fremsat i december 1993 og vedtaget i marts 1994 (lov. nr. 189 af 21. marts 1994), blev det i bemærkningerne anført, at der skulle overvejes en mere gennemgribende ændring af klippekortsystemet. Det blev i denne forbindelse nævnt, at der - for at sikre den bedst mulige rådgivning fra interessenterne - skulle ske reorganisering af Rådet for Uddannelsesstøtten, der blev nedsat 1970 og virkede indtil juli 1992.

I Undervisningsministeriets brev af 29. marts 1994 til det nye SU-råd, der blev nedsat i februar 1994, blev rådet bedt om i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget at overveje mulige ændringer i klippekortsystemet, herunder fx indførelse af et 5-årigt klippekort til alle uanset faktisk uddannelsesvalg samt ændringer i ordningen med forsinkelsesklip og aktivitetskrav.

Rådets forslag til ændringer skulle holdes inden for givne økonomiske rammer og under hensyn til sikring af studieaktiviteten, og det blev angivet, at forslåede omlægninger burde medføre forenklinger, der i hvert fald ville opveje de problemer, som fortsatte ændringer af reglerne medfører.

Den 3. november 1994 afgav SU-rådet en udtalelse med forslag om et nyt klippekortsystem. Desuden foreslog rådet forbedringer for studerende forældre og lempelse af fribeløbsgrænserne.

Rådet angav i sin udtalelse, at grundideerne i det nuværende SU-system skal bevares: Klippekortet (og SU til uddannelse udenfor) samt kravet om studieaktivet.

Desuden var det rådets opfattelse, at der ikke burde gives de uddannelsessøgende mulighed for låntagning i større omfang end efter de gældende regler.

Rådet anførte, at man var opmærksom på, at de forslag, man stillede, skulle være udgiftsneutrale. Rådet mente imidlertid ikke, at udgifterne til uddannelsesstøtte kunne anskues uafhængigt af udgifterne til andre overførselsindkomster, såvel i de sociale budgetter som arbejdsrelaterede udgifter. Rådet havde på denne baggrund medtaget forslag, der indebar øgede udgifter til uddannelsesstøtte, men disse merudgifter ville efter rådets opfattelse modsvares af tilsvarende fald i udgifterne til andre overførselsindkomster.

Rådets forslag

1. Hver uddannelsessøgende skal - ud over uddannelsesstøtte til ungdomsuddannelse uden for klippekortet - have ret til støtte inden for klippekortet i indtil 6 år til samme eller flere videregående uddannelser. En uddannelsessøgende, der begynder på en uddannelse inden for klippekortet, skal som udgangspunkt have stipendium og studielån i et antal månedlige rater (klip), der svarer til uddannelsens længde. (Dette svarer til de gældende regler.) Hertil lægges et års ekstra klip. Disse ekstra klip erstatter de nuværende forsinkelsesklip, der bortfalder.

Der skal fortsat stilles krav om studieaktivitet, når den uddannelsessøgende får uddannelsesstøtte inden for klippekortet, men »i-takt«-kravet lempes. Den uddannelsessøgende skal kunne være indtil et år forsinket i forhold til studieordningen, uden at støtten af den grund bortfalder. Den uddannelsessøgende skal også fortsat kunne vælge et langsommere studietempo ved at fravælge og opspare månedlige klip.

Aktivitetskontrollen kan gennemføres ved en enkel maskinel kontrol af, at den uddannelsessøgende ikke er mere end 12 måneder »ude af takt«, når studieplan og støtteforbrug sammenlignes.

2. Al ungdomsuddannelse og uddannelsessupplering flyttes ud af klippekortet. Der skal gives støtte uden for klippekortet til en eller flere ikke-gymnasiale ungdomsuddannelser, og desuden til gymnasial uddannelse, indtil den første gymnasiale uddannelse er afsluttet.

Også støtte til supplering af en gymnasial uddannelse i fag, der er nødvendige for at gennemføre en videregående uddannelse, gives uden for klippekortet. Suppleringsfagene skal fremgå af en »positivliste«, og det er en betingelse, at fagene ikke tidligere er gennemført på det krævede eller et højere niveau.

3. Det mellemste fribeløb (11.158 kr.) fjernes, således at højeste fribeløb (19.918 kr.) anvendes ved fravalg af klip, lønnet praktik og orlov.

4. Der indføres forhøjet stipendium til uddannelsessøgende forældre.

Merudgifterne til forslaget skønnes af rådet at blive i størrelsesordenen 310 - 340 mio.kr.

SU-forliget

Uddannelsesordførerne fra regeringspartierne, Venstre, Konservative og SF er herefter blevet enige om indholdet af en reform af Statens Uddannelsesstøtte, som vil forenkle og forbedre SU-reglerne. SU-forliget bygger først og fremmest på SU-rådets forslag, men der er også andre forbedringer. Samtidig er der aftalt en finansiering af forbedringerne, der gør reformen udgiftsneutral (alle beløb er anført i 1995-niveau).

Forligets forbedringsforslag

1. Klippekort til 6 års uddannelse og lempelse og forenkling af studieaktivitetskravet i overensstemmelse med SU-rådets forslag.

2. Ungdomsuddannelse flyttes helt ud af klippekortet i overensstemmelse med SU-rådets forslag.

3. Lempelse af tilbagebetalingskrav ved for meget udbetalt SU. Fribeløbsoverskridelse med indtil 7.665 kr. tilbagebetales med 50 pct. Overskridelse herudover tilbagebetales som hidtil med 100 pct.

4. Grundstipendium i ungdomsuddannelserne til unge, der er fyldt 18 år på 1.108 kr. pr. måned, dog 2.215 kr. til udeboende, der har fået dispensation fra hjemmeboendesats. Ud over grundstipendium ydes der forældreindtægtsafhængigt stipendium op til normale hjemmeboende- og udeboendesatser henholdsvis 1.745 kr. og 3.458 kr. Unge, hvis forældre har en indtægt på 191.900 kr. og derunder, opnår fuldt stipendium, der nedtrappes lineært til grundstipendierne i intervallet op til 335.331 kr. i forældreindtægt.

5. Dobbeltklipordning for ekstra klip i forbindelse med fødsel eller adoption, således at de 12 ekstra klip kan anvendes fleksibelt til dobbeltklip i forbindelse med fødsel eller adoption eller senere eller som enkeltklip til forsinkelser ud over det års forsinkelse, der er indbygget i 6-års klippekortet.

ad 1. 6-års klippekortet. Med 6-års klippekortet opnås en stor forbedring og forenkling af klippekortet. Der bliver bedre muligheder for at opretholde SU efter studieskift, og det bliver også muligt at få SU til to uddannelser på samme niveau inden for 6-års rammen. Forenklingen består især i, at begrebet forsinkelsesklip kan afskaffes (jf. dog bemærkninger ad 2.), og at aktivitetskravet lempes, således at det bliver muligt at være op til 1 år forsinket (uden proforma-indstilling til prøver m.v.), uden at SU stoppes. Det muliggør samtidig en »automatisering« af aktivitetskontrollen.

Forbedringerne er beregnet til at koste 130 mio.kr.

ad 2. At flytte ungdomsuddannelse helt ud af klippekortet giver en forenkling af klippekortreglerne, fordi ændringen er en forudsætning for, at begrebet forsinkelsesklip kan afskaffes, og fordi man desuden ved ændringen kan afskaffe begrebet tillægsklip. Samtidig giver ændringen en hjælp til dem, der ikke traf de helt rigtige valg i gymnasiet.

Forbedringen er beregnet til at koste 20 mio.kr.

ad 3. Lempelse af tilbagebetalingskrav. De uddannelsessøgende skal med de nuværende regler betale SU tilbage svarende til, hvor meget de har overskredet deres fribeløb med.

I både de gældende og nye regler hæves fribeløbet med 7.665 kr. for hvert SU-klip, der fravælges. Det kan imidlertid være lidt vanskeligt for de uddannelsessøgende mod slutningen af indkomståret at vurdere nøjagtigt, om der bør fravælges et SU-klip eller ej. Derfor nedsættes tilbagebetalingen ved en overskridelse af fribeløbet, der svarer til manglende fravalg af et klip, fra 100 pct. til 50 pct. Hvis de uddannelsessøgende overskrider fribeløbet med et større beløb end de 7.665 kr., skal der ske fuld tilbagebetaling af den yderligere overskridelse.

Forbedringen er beregnet til at koste 40 mio.kr.

ad 4. Grundstipendium i ungdomsuddannelserne til alle unge, der er fyldt 18 år.

Forbedringen for de 18-årige, der betyder, at alle uddannelsessøgende kan få grundstipendium, når de er fyldt 18 år, (og forældrenes forsørgelsespligt samt børnefamilieydelse bortfalder), skal ses i sammenhæng med finansieringen af forbedringerne, jf. finansieringsforslag 1 nedenfor. Ud over grundstipendium ydes der stipendium afhængigt af forældreindtægt.

Selve forbedringen for de 18-årige er beregnet til at koste 110 mio.kr.

Finansieringsbidraget fremkommer ved, at aldersgrænsen for forældreindtægtsafhængig støtte forhøjes fra 19 til 20 år i ungdomsuddannelserne. Med den valgte forældreindtægtsgrænse for fuldt stipendium (191.900 kr. og derunder = nuværende grænse), samt grænsen på 335.331 kr. for bortfald af tillæg til grundstipendierne, er der sigtet på, at der sker en omfordeling af stipendieydelserne fra de 19-årige til de 18-årige i ungdomsuddannelserne.

ad 5. 6-års klippekortet muliggør, at studerende, der får et barn, ligesom alle andre og uden at bruge af de ekstra klip - kan forsinkes i op til et år, uden at støtten stoppes. Ved at give mulighed for, at de ekstra klip kan anvendes fleksibelt som dobbeltklip, muliggør man herudover, at studerende, der får børn under uddannelsen, både kan anvende de ekstra klip til dobbeltklip og være forsinkede et år.

Muligheden for dobbeltklip skal kunne udnyttes både umiddelbart i forbindelse med fødsel og eventuelt senere. De ekstra klip vil dog ikke kunne lægges oven i dobbeltklip, som den studerende i øvrigt kan have sparet op, dvs. der kan kun anvendes 2 SU-klip pr. måned - ikke 3 klip eller flere.

Der er ikke regnet med særlige merudgifter ved denne forbedring, fordi den anses for indeholdt i merudgiften ved 6-års klippekortet.

Samlet giver forbedringerne under pkt. 1 - 5 herefter en merudgift på 300 mio.kr.

Forligets finansieringsforslag

1. Forældreindtægtsafhængigt stipendium til 19-årige i ungdomsuddannelserne svarende til de foreslåede vilkår for 18årige, jf. pkt. 4 ovenfor. Besparelse 125 mio.kr.

2. Nedsat stipendiesats for hjemmeboende med 252 kr. pr. måned. (fra 1.997 kr. til 1.745 kr.). Besparelse 130 mio.kr.

3. Nedsat stipendiesats for udeboende med 35 kr. pr. måned (= 1 pct.) fra 3.493 kr. til 3.438 kr. Besparelse 45 mio.kr.

Samlet giver besparelserne den nødvendige finansiering af forbedringerne på 300 mio.kr.

Forudsætninger i øvrigt

Det forudsættes, at nedsættelserne af stipendiesatserne modsvares af tilsvarende forhøjelser af lånesatserne, og at uddannelsessøgende med nedsat stipendium som følge af forældreindtægtsafhængighed fortsat kan få udvidet lånerammen svarende til fuld støtte.

Det forudsættes, at alle ændringer træder i kraft pr. 1. januar 1996, men at uddannelsessøgende, der inden da har opnået forældreindtægtsuafhængig støtte som 19-årige, bevarer uafhængighed af forældrenes indkomst.

Der er ikke forudsat andre principielle ændringer i lovforslaget end de omtalte.

Det foreliggende lovforslag er i overensstemmelse hermed baseret på de aftalte ændringer, dog således at revisionen af lovteksten samt udformningen af de enkelte lovbestemmelser i overensstemmelse med forliget har ført til en række tekniske præciseringer. Desuden er 1-årig hhx i lovforslaget af forenklingsmæssige grunde trukket ud af klippekortet svarende til andre ungdomsuddannelser, således at klippekortet alene omfatter videregående uddannelser.

Forbedring af brugerbetjeningen og decentralisering til uddannelsesinstitutionerne

Udover at skabe bedre forhold for de uddannelsessøgende har lovforslaget først og fremmest til formål at skabe et mere enkelt og forståeligt støttesystem. Derigennem skal også skabes en bedre betjening af støttemodtagerne og en større tilfredshed med det samlede SU-system. Dette sigte skal understøttes gennem en forbedring af brugerbetjeningen bl.a. ved decentralisering af en række kundebetjeningsopgaver til uddannelsesinstitutionerne og ved mere systematisk overvågning af brugerbetjeningen.

Hovedprincipperne bag decentraliseringen er

- at vejledning om støtteansøgernes samlede SU-forhold skal ske lokalt, herunder også vejledning om indtægtskontrol og tilbagebetalingen af SU-lån,

- at kompetencen til at træffe afgørelser i sager vedr. støttetildelingen skal være på uddannelsesinstitutionerne,

- at selve ansøgningsbehandlingen, herunder indtastning af ansøgninger, ændringer og fejlretning skal ske på uddannelsesinstitutionen. Disse ændringer overføres herefter via datanettet til det centrale SU-system i styrelsen,

- at støtteberegningen og udbetalingen fortsat skal ske i styrelsen.

I første omgang sker decentraliseringen dog kun til de højere læreanstalter og teknika. Disse institutioner har allerede i dag kompetence til at træffe afgørelser vedr. støttetildeling, og de fleste har også forespørgselsadgang til styrelsens edb-system.

Set fra kundens side vil decentraliseringen på disse institutioner derfor primært betyde en bedre service og kortere sagsbehandlingstid, da alle ændringer og lignende nu direkte kan overføres til styrelsens edb-system, hvilket vil betyde

- hurtigere støttetildeling og ændring af støtten

- at støtten i flere tilfælde nu kan stoppes rettidigt og dermed undgå at krav om tilbagebetaling må rejses

- at styrelsen kan koncentrere sin kundebetjening om de institutioner, der ikke bliver omfattet af decentraliseringen.

For at kundebetjeningen på den enkelte uddannelsesinstitution kan ske på en så brugervenlig og effektiv måde som muligt, har det været nødvendigt at udvikle helt nye informationsteknologiske løsninger til at håndtere sagsbehandlingen og kommunikationen mellem institutionerne og SU. Denne opgave har vist sig at være meget kompleks og omfatter bl.a.

- udvikling af et decentralt SU-system i forbindelse med udviklingen af det nye fælles studieadministrative system (STADS) til institutionerne,

- udarbejdelse af kommunikationen mellem SU-styrelsen og institutionerne baseret på en sideløbende etablering af et undervisningsministerielt datanet og

- udvikling af teknologisk nye kommunikationsformer (program til programkommunikation).

Som følge af lovforslaget skal der ske ændringer både i det eksisterende SU-system, i allerede etablerede decentraliseringsprogrammer, og i designet for endnu ikke udviklede programmer.

Endelig er det valgte totale systemkoncept åbent over for videreudbygning med diverse selvbetjeningsfaciliteter, som institutionerne selv kan vælge. Typiske selvbetjeningsopgaver vil fx kunne være fravalg af støtte, ansøgning om lån, forespørgsel på egne støtte- eller SU-gældsoplysninger samt mere generel SU-information via tilgængelige netværkstjenester.

SU-styrelsen får et samlet overordnet ansvar for systemudviklingen og brugerbetjeningen på SU-systemet. Styrelsens opgaver vil blive forskudt fra direkte kundebetjening til opgaver i forhold til uddannelsesinstitutionerne, herunder udvikling og overvågning af den samlede brugerbetjening. Til at forestå omstillingen og heraf afledt organisationsudvikling besættes en nynormeret stilling som udviklingsdirektør i styrelsen.

Forslaget til ny lov om statens uddannelsesstøtte

Lovforslaget er udformet som en helt ny lov.

De bestemmelser i afsnit I og III om uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad og magistergrad, der opretholdes fra den gældende lov, er i meget stort omfang omskrevet. Systematikken i loven er samtidig delvis ændret. Det har til formål at lette forståelsen af bestemmelserne og gøre loven mere brugervenlig. Der er samtidig foretaget enkelte andre ændringer end de ovenfor omtalte som en konsekvens af ændrede forhold, der har betydning for SU-området.

Bestemmelserne i den gældende lov om statsgaranterede studielån i pengeinstitutter er efter aftale med Finansministeriet ikke medtaget i lovforslaget. Finansministeren vil i sammenhæng med dette lovforslag fremsætte et forslag til lov om statsgaranterede studielån og vil optage disse gældende regler heri. Baggrunden for denne formelle ændring er dels, at administrationen af statens garantiforpligtelse for studielån i pengeinstitutter overgik til Finansministeriet i 1992, dels at styrelsen med udgangen af juli måned 1993 ikke længere giver uddannelsesstøtte i form af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter. Administrationen af garantiforpligtelser, der er givet af styrelsen, er med virkning fra 1. januar 1992 overført fra Undervisningsministeriet til Finansministeriet ved Kongelig resolution af 30. august 1991, jf. bekendtgørelse nr. 640 af 3. september 1991. Der er derfor ikke længere baggrund for, at afviklingen reguleres af regler under Undervisningsministeriet. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning varetager administrationen.

I denne forbindelse bemærkes, at Finansministeriet i sin Turnusundersøgelse fra december 1994 har påpeget, at det bør overvejes at overføre administrationen af tilbagebetaling af studielån og statslån til Finansministeriet, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Hypotekbanken har låne- og garantiforvaltning som en af sine kerneopgaver. En overflytning vil indebære at styrelsen kan koncentrere sig om sin kerneopgave, tildeling af uddannelsesstøtte. Undervisningsministeriet og Finansministeriet forhandler om en sådan eventuel overflytning, der i givet fald vil kunne ske ved en Kongelig resolution.

Bestemmelserne i lovforslagets afsnit II om Ph.D.-stipendier er en videreførelse af de gældende bestemmelser, der blev indsat i loven med virkning fra 1. januar 1993. Bestemmelserne er i stort omfang omskrevet og omsystematiseret med henblik på at gøre dem mere overskuelige og for at indføre en mere ensartet terminologi. Samtidig er der tale om enkelte mindre realitetsændringer og ajourføringer for at fjerne uhensigtsmæssigheder.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget i sig selv forudsættes at være udgiftsneutralt. I følgende oversigt vises merudgifterne ved forbedringsforslagene på ialt 300 mio.kr. og besparelserne ved finansieringsforslagene, også på ialt 300 mio.kr.

--------------------------------------------------------------------- Forbedringsforslag Merudgifter mio.kr. --------------------------------------------------------------------- 1. 6-års klippekort og forenklet aktivitetskrav 130 2. Ungdomsuddannelse ud af klippekortet 20 3. Modificeret tilbagebetalingskrav 40 4. Grundstipendium til alle 18-årige uanset forældreindkomst (1.108 kr. pr. måned, dog 2.215 kr. til udeboende med dispensation) 110 --------------------------------------------------------------------- Ialt 300 --------------------------------------------------------------------- Finansieringsforslag Besparelser mio.kr. --------------------------------------------------------------------- a. Forældreindtægtsafhængigt stipendium til 19-årige i ungdomsuddannelser inkl. grundstipendium til alle 125 b. Nedsat stipendium til hjem meboende (1.997 kr.) med 252 kr. til 1.745 kr. 130 c. Nedsat stipendiesats til udeboende (3.493 kr.) med 35 kr. = 1 pct. til 3.458 kr. 45 --------------------------------------------------------------------- Ialt 300 ---------------------------------------------------------------------

Administrative konsekvenser

Lovforslaget medfører både administrative lettelser og merarbejde for styrelsen på kortere sigt. Hertil kommer lettelser og merarbejde ved at kundebetjeningen af de studerende på de højere læreanstalter og teknika lægges ud på disse institutioner.

De administrative lettelser skyldes primært

- at studieaktivitetskontrollen nu bliver mindre ressourcekrævende, fordi man tillader 1 års forsinkelse i uddannelsen og i høj grad kan automatisere aktivitetskontrollen, herunder at tildeling af forsinkelsesklip nu udgår.

- at vejledningsbehovet nu bliver mindre som følge af, at støtte til ungdomsuddannelser og supplering nu gives helt uden for klippekortet, og studieskift og forsinkelser kan gennemføres inden for 6-års klippekortet

Det førstnævnte forhold vil dog først og fremmest betyde administrative lettelser på uddannelsesinstitutionerne. På de institutioner, som bliver omfattet af decentraliseringen, skal lettelserne også ses i sammenhæng med merarbejdet i forbindelse med ansøgningsbehandling og øget vejledningsansvar i forbindelse med decentraliseringen.

Det administrative merarbejde kan primært tilskrives følgende

- at styrelsen skal behandle ca. 10.000 flere ansøgninger om støtte som følge af indførelsen af grundstipendier til alle 18-årige

- at styrelsen skønnes at få yderligere 5.000 nye ansøgninger fra studerende dels som følge af, at ungdomsuddannelserne flyttes ud af klippekortet, dels som følge af indførelsen af et 6-års klippekort

- at ca. 30.000 19-årige studerende nu skønnes at blive afhængige af forældreindkomsterne (hidtil forældreuafhængige)

- at vejledningen af de uddannelsessøgende nu bliver mere omfattende og mere kompliceret på visse områder

* reglerne for tildeling og forbrug af fødselsklip bliver nu mere kompleks

* vejledning om overgangsordninger.

Den tilsigtede forbedrede brugerbetjening og decentralisering medfører i sig selv meromkostninger til

- udvikling af edb-systemer til kommunikationen mellem de lokale uddannelsesinstitutioners edb-systemer og SU-styrelsens edbsystem

- videreudvikling af styrelsens edb-system i retning af at blive et egentligt informationssystem

- igangsætning og gennemførelse af organisationsudvikling til varetagelse af styrelsens nye tilsynsopgaver i forbindelse med decentraliseringen.

I nedenstående udgiftsoverslag er medtaget merudgifter i forhold til SU-styrelsens bevilling for 1995 og budgetoverslag, der vedrører såvel de direkte konsekvenser af lovforslaget som den videre gennemførelse af det samlede decentraliseringsprojekt, herunder styrelsens merudgifter til udvikling af det decentrale SU-system.

--------------------------------------------------------------------- 1995 1996 1997 1998 --------------------------------------------------------------------- ----------- mio. kr. ---------- Lønsum 1,1 2,4 2,0 2,0 Edb udvikling og drift ialt 8,0 3,4 1,0 1,0 heraf: decentralt SU-system (2,9) (1,6) (0,2) (0,2) udstyrsanskaffelser (1,4) (0,3) (0,3) (0,3) Øvrig administration 0,3 0,4 0,4 0,4 --------------------------------------------------------------------- Ialt 9,4 6,2 3,4 3,4 ---------------------------------------------------------------------

Til planlægning og gennemførelse af lovforslaget samt til vejledning af institutionerne og de uddannelsessøgende søges i overgangsårene 1995 og 1996 1 årsværk. Herudover medgår permanent 1 årsværk til information, vejledning og til behandling af de større ansøgningsmængder og den mere komplekse og manuelle sagsbehandling af gruppen af forældreafhængige 19-årige, der ønsker støtten beregnet ud fra et andet indkomstgrundlag end det fra Told & Skattestyrelsen maskinelt indhentede.

I lønsummen indgår også lønudgiften til 2 AC-stillinger, der søges oprettet til udviklingsdirektørens sekretariat.

Til planlægning og gennemførelse af test af de edb-programmer, der skal ligge på uddannelsesinstitutionernes edb-system, til etablering og administration af et nyt edb-driftsmiljø i SU til test, uddannelse og teknisk support af personalet på uddannelsesinstitutionerne og til opbygning af uddannelseskurser for institutionernes personale i SU-styrelsen som følge af decentraliseringen, skal de for finansåret 1995 bevilgede 2 årsværk forlænges og gøres permanente.

Til edb-udvikling og drift påregnes merudgifter på 8,0 mio. kr. i 1995, 3,4 mio. kr. i 1996 og 1,0 mio. kr. i 1997 og 1998. I årene 1997-1998 skønnes - udover de løbende driftsudgifter på 0,5 mio.kr. - årligt brugt 0,5 mio.kr. til den løbende vedligeholdelse af de programmer, der anvendes i forbindelse med decentraliseringen. Øvrige driftsomkostninger består i 1995 af udgifter til informationsmateriale om ny lov og porto i forbindelse med udsendelse af blanketter m.m. til de flere studerende, der er en følge af lovforslaget.

Udviklingen af det decentrale SU-system medfører merudgifter på 2,9 mio. kr. i 1995 og 1,6 mio. kr. i 1996 udover de 5 mio. kr., der er indbudgetteret til formålet på SU-styrelsens FL 95.

Merudgifter som følge af lovforslaget i det studieadministrative STADS, der er under udvikling ved VUE-centret, og som det decentrale SU-system skal forbindes med, er ikke indregnet i dette udgiftsskøn.

De samlede merudgifter vil blive afholdt inden for Undervisningsministeriets ramme.

Miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

På baggrund af EF-domstolens afgørelse i sag 293/83, Gravier, Saml. 1985, side 593, må det antages, at EF-traktatens artikel 6 ikke gælder generelt på uddannelsesområdet. En uddannelsessøgende fra et andet EU-medlemsland har derfor efter EF-traktatens artikel 6 i almindelighed ikke krav på uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere. I tilfælde, hvor en EU-borger har udnyttet den fri bevægelighed af fx arbejdskraften, jf. EF-traktatens artikel 48, har EU-borgere imidlertid krav på ligebehandling også for så vidt angår uddannelsesstøtte, jf. EF-domstolens afgørelse i sag 39/86, Lair, Saml. 1988, side 3161. Lovforslaget er i overensstemmelse hermed, idet der efter lovforslagets §§ 2 og 47 er adgang til at give uddannelsessøgende og Ph.D.-studerende fra et EU-medlemsland uddannelsesstøtte, når vedkommende har denne ret efter international overenskomst. På denne baggrund må det antages, at lovforslaget ikke er uforeneligt med EU-retten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Indledende bestemmelse, der oplyser om uddannelsesstøtten.

Stk. 1 oplyser om, at der gives uddannelsesstøtte til uddannelser indtil opnået kandidatgrad og til forskeruddannelse.

Stk. 2 svarer til gældende § 22, stk. 1.

Stk. 3 oplyser om, at det er stipendiegiver, der administrerer stipendier til forskeruddannelse. Dette fremgår af gældende afsnit II, specielt § 25 g og § 25 h.

Til § 2

Bestemmelsen samler de betingelser, der stilles til alle uddannelsessøgende, uanset om uddannelsen foregår i Danmark eller i udlandet. For udlandet har der hidtil i § 7 a, stk. 1, været en henvisning til reglerne for Danmark.

§ 63. Loven finder ikke anvendelse for uddannelsessøgende ved uddannelsesinstitutioner på Færøerne.

Bilag

I dette bilag er lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 2. maj 1994, optrykt i sin helhed således som dennes § 3, stk. 1, nr. 2, er ændret ved § 23 i lov nr. 459 af 1. juni 1994.

Afsnit I

Støtte til uddannelse indtil opnået

kandidatniveau

Ingen

Nr LSF 202

Forslag til Lov om statens uddannelsesstøtte

Fremsat af undervisningsministeren (Ole Vig Jensen)

den 5. april 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. maj 1995

Lov nr. 448 af 14/06/1995