1994 LSF 201 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION (KOMPENSATION FOR ARBEJDSGIVERNES BIDRAG)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 27. juni 1994, foretages følgende ændring
I § 17 a, stk. 2, ændres »1.166,40 kr.« til: »1.325,40 kr.«
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer
1. I § 17 a, stk. 2, ændres »1166,40 kr.« til: »1325,40 kr.«.
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af arbejdsministeren. Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar 1996. Arbejdsministeren fastsætter endvidere, hvilken periode for indbetalte ATP-bidrag der første gang skal danne grundlag for det forhøjede kompensationsbeløb. For ATP-bidrag, der vedrører tiden før lovens ikrafttræden, beregnes kompensationsbeløbet efter de hidtil gældende regler.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af arbejdsministeren. Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar 1996. Arbejdsministeren fastsætter endvidere hvilken periode for indbetalte ATP-bidrag, der første gang skal danne grundlag for det forhøjede kompensationsbeløb. For ATP-bidrag, der vedrører tiden før lovens ikrafttræden, beregnes kompensationsbeløbet efter de hidtil gældende regler.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en del af afgifts- og aftaleinitiativerne over for erhvervene på energiområdet. Der henvises til bemærkningerne i forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (ændring af reglerne for tilbagebetaling).
Forslaget har til formål gennem en forhøjelse af ATP-kompensationsbeløbet at tilbageføre en del af provenuet af de kommende afgiftsforhøjelser på energiområder til erhvervene.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Merudgiften for staten anslås på grundlag af ATP's skøn over beskæftigelsen i 1996 til 200 mill. kr. på årsbasis. Loven forventes ikke at medføre administrative merudgifter.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Forslaget vil betyde en lettelse af erhvervslivets sociale udgifter med 200 mio. kr. på årsbasis.
Forholdet til EF-retten
Lovforslaget er en del af det samlede kompleks af lovforslag om grønne afgifter, som i sin helhed skal notificeres for EU-Kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler. Kommissionens godkendelse skal foreligge før de notificerede lovforslag kan sættes i kraft.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der foreslås en forhøjelse af det beløb, der udbetales som kompensation for arbejdsgivernes andel af ATP-bidraget.
Beløbet til den enkelte arbejdsgiver udgør i dag efter lovens § 17 a årligt 1166,40 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget.
Dette beløb foreslås forhøjet med 159 kr. til 1325,40 kr.
Til § 2
Paragraffen indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. Da loven skal notificeres af EU-Kommissionen, foreslås det, at arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Overgangsbestemmelsen indeholder en bestemmelse om, at ordningen vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at ATP kan følge de terminer, der er gældende i dag for beregning og udbetaling af kompensationsbeløbet til private arbejdsgivere.
Ingen
Nr LSF 201
Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Kompensation for arbejdsgivernes bidrag)
Fremsat af arbejdsministeren (Jytte Andersen)
den 5. april 1995
Vedtaget ved tredjebehandling den 2. juni 1995
Lov nr. 358 af 14/06/1995