1994 LSF 199 FORSLAG TIL LOV OM UNGDOMSVEJLEDNING OG BROBYGNINGSFORLØB TIL UNGDOMSUDDANNELSE

Kapitel 1

Ungdomsvejledning og særlige uddannelsesforanstaltninger

Kapitel 1

Ungdomsvejledning og særlige uddannelsesforanstaltninger

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der med passende mellemrum tilbydes unge, der bor i kommunen, vejledning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i 2 år efter, at de ved undervisningspligtens ophør eller senere er udskrevet af folkeskolen eller lignende, dog mindst til de fylder 19 år. Kommunalbestyrelsen skal dog ikke sørge for vejledning, hvis de unge modtager sådan vejledning i forbindelse med fortsat uddannelse.

Stk. 2. Med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden kan kommuner og amtskommuner iværksætte eller yde tilskud til uddannelser, kurser samt kontakt- og informationsordninger for unge.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om vejledningen, herunder om samordningen med anden vejledning for unge, jf. stk. 1, og om ordninger i henhold til stk. 2.

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der med passende mellemrum tilbydes unge, der bor i kommunen, vejledning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i 2 år efter, at de ved undervisningspligtens ophør eller senere er udskrevet af folkeskolen eller lignende, dog mindst til de fylder 19 år. Kommunalbestyrelsen skal dog ikke sørge for vejledning, hvis de unge modtager sådan vejledning i forbindelse med fortsat uddannelse.

Stk. 2. Med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden kan kommuner og amtskommuner iværksætte eller yde tilskud til uddannelser, kurser samt kontakt- og informationsordninger for unge.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om vejledningen, herunder om samordningen med anden vejledning for unge, jf. stk. 1, og om ordninger i henhold til stk. 2.

§ 1 i lovforslaget er en uændret gentagelse af § 10 i lov om erhvervsgrunduddannelse. Ungdomsvejledningen omfatter elever indtil de (mindst) fylder 19 år og er udskrevet af folkeskolen eller lignende. Hvis de unge afbryder deres uddannelse, eller hvis de afslutter uddannelsen inden for den periode, hvor kommunen skal tilbyde ungdomsvejledning, er eleverne omfattet af kommunens ungdomsvejledningsordning. Ordningen er med andre ord et slags sikkerhedsnet for unge, der er i en utilfredsstillende situation med henblik på valg af uddannelse.

De nærmere regler om den kommunale ungdomsvejledning findes i bekendtgørelse om ungdomsvejledning (nr. 783 af 24. august 1994).

Ungdomsuddannelsesinstitutioner, efterskoler m.fl. har ifølge bekendtgørelsen om ungdomsvejledning pligt til inden 14 dage at underrette kommunen om elevers ophør/afslutning af en uddannelse.

Kommuner og amtskommuner kan, jf. § 1, stk. 2, yde tilskud til kontanthjælpsmodtagere til deltagelse i særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, jf. bekendtgørelse nr. 937 af 7. december 1993 om særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter efter lov om kommunal aktivering. Bestemmelsen i stk. 2 giver ikke hjemmel for tilskud til virksomheder.

Den kommunale ungdomsvejledning har en række opgaver i forbindelse med brobygning, jf. de almindelige bemærkninger og §§ 6, 7 og 10.

Til § 2

Eleverne kan få merit for faglige kvalifikationer efter de almindeligt gældende regler for den pågældende undervisning.

Brobygningsforløb kan tilbydes unge til påbegyndelse senest i den måned, hvori de fylder 19 år. Der kan dog undtagelsesvis dispenseres herfra, jf. § 9, således at lidt ældre elever med særligt behov kan deltage i brobygningsforløb. Eleverne skal ikke opfylde optagelsesbetingelserne, der gælder for optagelse til den ordinære ungdomsuddannelse.

Det er vigtigt, at eleven i brobygningsforløbet får adgang til at supplere sine faglige kvalifikationer, hvis der er behov for det. Der kan være tale om folkeskolens afgangsprøver, folkeskolens projektopgave mv. Særlig tilrettelagt stave-/læse- og skriveundervisning, jf. det i Folketinget i januar 1995 fremsatte lovforslag, L 116, om ændring af lov om specialundervisning for voksne, vil eventuelt kunne indgå i brobygningsforløb.

Den særligt tilrettelagte undervisning vil kunne være en stor hjælp for de to-sprogede elever.

Til § 3

Brobygning kan indeholde såvel elementer, der tages i forlængelse af hinanden som elementer i et integreret forløb, hvor eleven samtidig (inden for den samme uge) deltager i flere kurser og aktiviteter mv. Elementernes varighed opgøres for sig. Det samlede antal af undervisnings-/aktivitetstimer i et element danner normalt udgangspunkt for, hvilken elevstøtte der evt. kan tildeles, jf. § 12.

Undervisning og aktiviteter er heltidsundervisning og heltidsaktiviteter.

Reglen i stk. 2 indebærer, at undervisning og aktiviteter følger de regler, der måtte være fastsat for den ordinære undervisning, uddannelse og aktivitet, fx vedr. 1. skoleperiode i erhvervsuddannelserne, hf-enkeltfag o.l. Dog kan der ved tilrettelæggelsen af undervisningen tages særligt hensyn til det forhold, at eleverne er i gang med brobygningsforløb.

Introduktionskurser til ungdomsuddannelser tilrettelægges efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 2.

Optagelse af elever i et brobygningselement sker efter denne lov og ikke efter de regler, der gælder for den ordinære undervisning og andre aktiviteter. Elever i brobygning kan således deltage i undervisning på fx gymnasie- (herunder erhvervsgymnasialt) og hf-niveau uden at opfylde de optagelseskrav, der gælder til den ordinære uddannelse.

Det bør tilstræbes, at de unge elever så vidt muligt deltager i brobygning sammen med jævnaldrende, fx på produktionsskolerne.

Prøver og karaktergivning indgår kun i brobygningselementer, såfremt det i forvejen er en del af undervisningen. Der er dog intet til hinder for, at institutionen tilrettelægger projekter, interne prøver o.l. til brug for elevens afklaring, dels for at opnå prøvetræning og dels for at få et indtryk af standpunktet i det pågældende fag eller lignende.

For så vidt angår mulighederne for at få merit for et brobygningsforløb i en senere ungdomsuddannelse, kan en elev, der har gennemført en indledende del af en ungdomsuddannelse som led i brobygningsforløbet, få merit i henhold til gældende regler ved fortsættelse i den pågældende ungdomsuddannelse.

I andre dele af brobygningsforløb vil der kun være sikkerhed for godskrivning for dele af elevens brobygningsforløb, hvis der indhentes et egentligt forhåndstilsagn om godkendelse fra en konkret uddannelsesinstitution.

Til § 4

Brobygningsforløb kan bestå af et antal adskilte elementer, der blot gennemføres i forlængelse af hinanden i form af særlige standardforløb aftalt mellem forskellige skoleformer, samt i en eventuelt helt individuelt tilrettelagt form.

Indledende dele kan være erhvervsuddannelsernes 1. skoleperiode, dele af indgangsåret til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og modul 1 A i landbrugets grunduddannelse.

Der vil også være mulighed for et integreret forløb, hvor elementerne sammenbygges. Som eksempel kan nævnes den integrerede 10. klasse og erhvervsskolernes 1. skoleperiode (»TEK-10«), som for tiden er etableret som et forsøg. Et andet eksempel er 10. klasse kombineret med social- og sundhedsuddannelser (»SoSu-10«).

Om formen for brobygning og krav til indhold m.v. henvises også til de almindelige bemærkninger.

Til § 5

En elev kan deltage i flere introduktionskurser som led i brobygningsforløb. Introduktionskurser kan kombineres med 10. klasse, men kan også gennemføres i kombination med andre dele, jf. § 4. Det vil være muligt at sammensætte brobygningsforløb udelukkende af introduktionskurser.

Loven forudsætter ikke praktikaftaler, og det vil derfor bl.a. være muligt at lade indledende dele af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser være et brobygningselement, selv om der kræves praktikaftale i de ordinære forløb.

Det skønnes ikke hensigtsmæssigt at etablere introduktionskurser til erhvervsgrunduddannelsen og den frie ungdomsuddannelse, da der her er tale om uddannelser med delvis overlappende formål og tilrettelæggelse som brobygningsforløb.

Til § 6

Der skal være mulighed for at justere vejledningsplanen, herunder eventuelt at begynde på en ungdomsuddannelse tidligere, hvis eleven er blevet afklaret inden brobygningsforløbets afslutning.

Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at udforme en egentlig aftale/kontrakt om brobygningsforløb.

Det skal dog understreges, at vejledningsplanen skal have forpligtende karakter for såvel skolen som for eleven.

For hver elev, der ønsker brobygningsforløb, udarbejdes i et samspil mellem elev, vejleder og uddannelsesinstitutioner m.fl. en vejledningsplan, der skal indeholde en oversigt over de elementer, som brobygningsforløbet skal bestå af.

Af planen skal de enkelte elementers varighed og deres tidsmæssige placering fremgå. Endvidere bør der opstilles en målsætning for brobygningsforløbet, således at det af planen fremgår, hvorledes de enkelte elementer kan være med til at afklare elevens uddannelses- og erhvervsvalg, og hvorledes de kan bidrage til at give eleven det faglige niveau, der muliggør gennemførelse af den valgte ungdomsuddannelse m.v.

Planen skal således sikre sammenhængen i brobygningsforløbet, og den bør være et redskab for samarbejdet mellem eleven, vejleder(e) og de uddannelsesinstitutioner, der er involveret.

Vejledningsplanen bør tage udgangspunkt i og eventuelt bygge videre på den uddannelses- og handlingsplan, som hver enkelt elev udarbejder i forbindelse med afslutningen af grundskolen eller 10. klasse, jf. Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder vedr. emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.

Ansvaret for, at der udarbejdes en vejledningsplan, vil være folkeskolens, den frie grundskoles eller efterskolens, hvis eleven fortsat befinder sig der. Skolevejledere og klasselærer spiller en central rolle for udarbejdelsen af planen, jf. også den styrkelse af skolevejledningen, der har fundet sted i folkeskolen.

Hvis eleven har forladt grundskolen, har den kommunale ungdomsvejledning ansvaret for udarbejdelsen af vejledningsplanen. Endvidere vil den kommunale ungdomsvejledning være et sikkerhedsnet for at bistå de elever, der er i brobygningsforløb, og som har behov for vejledning ud over det, som de kan modtage på den enkelte uddannelsesinstitution.

Ungdomsvejledningen har således ansvaret for udarbejdelse og revision af vejledningsplanen for elever i gymnasier og hf-kurser, erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler m.fl. og i private grundskoler, frie kostskoler, der ikke har egen vejledningsordning.

Vejledningsplanen bør så vidt muligt give oplysning om, hvilken støtte eleven modtager i brobygningsforløbet, jf. § 12.

Vejledningsplanen skal ikke have karakter af en kontrakt.

Fleksibilitet fra udbyderne af brobygningsforløbene er nødvendig, således at der er mulighed for successiv optagelse og afgang fra forløbene.

Til § 7

De nævnte vejledningsordninger er nedsat i henhold til lovgivningen på de pågældende uddannelsesområder, fx i folkeskolen, på gymnasierne og på erhvervsskolerne. Disse vejledningsordninger varetager bl.a den individuelle uddannelses- og erhvervsvejledning.

På efterskoler m. fl. og de frie grundskoler er vejledningsordninger ikke obligatoriske. De findes dog på mange af disse skoler. Såfremt de ikke findes på disse skoler, er de øvrige ordninger, der er nævnt i § 7 forpligtet til at foretage vejledningen.

Når elever fx forlader en efterskole eller en fri grundskole er skolen forpligtet til inden 14 dage at meddele elevens hjemkommune, at eleven har forladt skolen. Dette følger af bekendtgørelse om ungdomsvejledning, nr 783 1994. Den kommunale ungdomsvejledning tager sig herefter af eleven, jf i øvrigt forslaget til § 1.

Det bemærkes, at regeringens initiativer på ungdomsuddannelses- og voksenuddannelsesområderne forudsætter en generel styrkelse af uddannelses- og erhvervsvejledningen. Derfor gøres der på alle uddannelsesområder en indsats for at sikre, at ingen vejledere begynder på deres job uden at få en kortvarig vejlederuddannelse.

Målsætningen bliver realiseret gennem en massiv efteruddannelsesindsats i 1994 og 1995. Der er i alt afsat 13,3 mio. kr. alene til efteruddannelse af vejlederne. Herudover gøres der en ekstraordinær indsats for at samordne vejledningen.

Til § 8

Det er frivilligt for den enkelte skole, kommune og amtskommune, om den vil udbyde brobygningsforløb eller elementer i brobygningsforløb. Alle de i § 8 nævnte skoleformer kan tage initiativ til etablering af brobygningsforløb og til at etablere et samarbejde om udbud af brobygningsforløb, jf. også § 10 og bemærkningerne hertil.

Lovforslaget bygger på den forudsætning, at kommuner, amtskommuner og skoler følger lovens intentioner og samarbejder om at sikre, at elever i de respektive områder tilbydes en rimelig adgang til brobygningsforløb.

Inden for rammerne af § 4 og regler fastsat i medfør af § 5 tilrettelægger uddannelsesinstitutionerne selv elementer af brobygningsforløb på institutionen.

De i nr. 5-7 nævnte skoler kan udbyde introduktionskurser til de ungdomsuddannelser, som de normalt udbyder.

Erhvervsskoler er tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler m.v.

Skoler, der udbyder brobygningselementer, er ansvarlige for deres del af forløbet på samme måde som for den ordinære uddannelsesaktivitet.

De i stk. 2 nævnte udbydere skal altid samarbejde om brobygning med en eller flere af de i stk. 1, nr. 5-7, nævnte skoler.

Skolerne kan udbyde de elementer, der er nævnt i § 4, dvs. især

1. Folkeskoler: dele af 10. klasse.

2. Frie grundskoler: dele af 10. klasse

3. Efterskoler: dele af 10. klasse

4. Den kommunale ungdomsskole: folkeskolens afgangsprøver, kurser mv.

5. Gymnasier, hf-kurser og studenterkurser: introduktion til gymnasie- og hf-uddannelsen, dele af fag samt hf-enkeltfag.

6. Erhvervsskolerne: introduktion til erhvervsuddannelser, landbrugets grunduddannelse og de erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelsernes 1. skoleperiode, dele heraf og enkeltfag.

7. Social- og sundhedsskoler: introduktion til social- og sundhedsuddannelserne, dele af indgangsåret til social- og sundhedsuddannelsen og enkeltfag.

Husholdningsskoler: kan tilbyde køkkenassistentuddannelsen, der er en erhvervsuddannelse, dvs som under nr. 6.

Produktionsskolerne: kan tilbyde praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil.

AMU-centrene: kan tilbyde erhvervsintroducerende uddannelser (EI).

De i § 8, nr. 1-7, nævnte skoler kan endvidere som led i brobygning tilbyde særlig læse-, stave- og skriveundervisning for de unge, herunder de unge to-sprogede. Dette ligger inden for de bestemmelser om undervisningens indhold, som er gældende for de elementer, der kan indgå i brobygningsforløb. Det kan endvidere ske i henhold til lov om specialundervisning for voksne og må i givet fald ske efter aftale med amtskommunen, jf. det fremsatte lovforslag L 116 om ændring af lov om specialundervisning for voksne.

Til § 9

Det vil, såfremt eleven skønnes at have et særligt behov for det, være muligt at fravige kravene fsva alder og varighed af de enkelte forløb og det samlede forløb.

Beslutning om fravigelse fra loven i særlige tilfælde træffes af den myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelsen af vejledningsplanen, jf. § 6. Beslutningen træffes sammen med eleven og i fornødent samarbejde med involverede skoler og institutioner.

Til § 10

Det er op til det lokale initiativ at etablere et samarbejde og en koordination af brobygningsaktiviteterne. Kommuner, herunder ungdomsvejledningen, kommuneforeningerne, de kommunale skoler, jf. § 8, amtskommuner og amtskommunale institutioner, jf. § 8, områdets uddannelsesinstituioner, jf. § 8, bør indgå i et tværgående samarbejde om brobygningsforløb.

Det kan blive nødvendigt at etablere samarbejde over kommune og amtskommunegrænserne. Betaling for elever i bopæls(amts)kommunen sker efter reglerne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform, jf. § 11.

Eleven må vælge ud fra det udbud af brobygningsforløb, der er i lokalområdet. Dette vil ofte være et udbud, der er formet som pakker, men der skal kunne tages hensyn til elevens individuelle ønsker til sammensætningen af brobygningsforløb.

Til § 11

Det foreslås, at brobygningsaktiviteterne finansieres i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i lovgivningen om den pågældende skoleform og på grundlag af den afholdte aktivitet. Det vil sige, at den pågældende skoleforms budgetterings-, disponerings- og regnskabsregler også skal være gældende i forbindelse med brobygningsaktiviteter. Tilsvarende gælder kommunale og amtskommunale bidrag for elever hjemmehørende i (amts)kommunen.

Dette finansieringsprincip vil sikre en ensartet budgettering af brobygningsforløbenes enkelte elementer med udgangspunkt i uddannelsernes sædvanlige omkostningsniveau. For skolerne vil det være enkelt at administrere, idet deres andel af brobygningsforløbet bliver finansieret via deres normale finansieringskilde.

Det følger af § 11, at for kommunale og amtskommunale skoler afholder kommunen og amtskommunen de udgifter, der er forbundet med brobygning, herunder nye introduktionstilbud og andre nye initiativer.

På private gymnasieskoler og hf-kurser, på frie grundskoler og på de frie kostskoler følger det af § 11, at tilskud ydes efter de regler i de respektive love, der er fastsat om tilskud til skolernes ordinære undervisnings- og kursusvirksomhed. Elevbetaling vil derfor skulle opkræves i samme omfang som for den ordinære undervisning mv.

Regnskab og revision følger ligeledes skoleformens ordinære regelsæt.

Da der undertiden kan opstå sammenstødsproblemer mellem de forskellige finansieringskilder, fx. med hensyn til efterskoleområdet, foreslås der indsat en hjemmel for ministeren til at fastsætte regler, der indebærer en tilpasning til de forskellige forløb. Det drejer sig særligt om de integrerede forløb. Bl.a kan der være behov for at justere de gældende vilkår for beregningsterminer for støttetildeling og støtteudbetaling.

Der vil kun være tale om justeringer og mindre nødvendige fravigelser, ikke egentlige ændringer af de gældende bevillings- og tilskudsregler.

I en overgangsperiode på indtil 3 år kan der være behov for et særligt tilskud til udvikling af nye introducerende kurser til de godkendte ungdomsuddannelser under Undervisningsministeriet.

Elever i 1. skoleperiode i brobygning vil kunne opnå skolehjemsplads efter de almindelige regler herom.

For så vidt angår ungdomsskoler og produktionsskoler forudsættes det, at skolerne sikrer sig, at de har økonomisk mulighed for optagelse.

Til § 12

Undervisningsministeriet yder elevstøtte til efterskoleelever og til elever på husholdningsskoler efter de herom gældende regler, bl.a om forældreindtægtsafhængighed. Herudover skal den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret, yde støtte til nedsættelse af elevbetalingen efter de i loven om de frie kostskoler gældende regler. Endvidere vil bestemmelsen i loven om de frie kostskoler, om at kommunerne frivilligt kan yde elevstøtte, omfatte brobygningselever.

Til elever på produktionsskoler ydes for tiden deltagergodtgørelse med for tiden 500 kr. om ugen til unge, der ikke er fyldt 18 år og med 1000 kr. om ugen til deltagere, der er fyldt 18 år. Skolerne udbetaler godtgørelsen. Herudover har deltagerne mulighed for at få kontanthjælp, hvori godtgørelsen modregnes. Reglerne om produktionsskoler ventes imidlertid ændret.

For deltagere i EI-kurser (erhvervsintroducerende kurser) udgør elevstøtten 27 % af højeste ugentlige dagpengebeløb, hvilket for tiden svarer til 686 kr. pr. uge. For at kunne deltage skal man være fyldt 16 år. Der udbetales ikke elevstøtte til deltagere, der modtager dagpenge, orlovsydelse eller anden uddannelsesstøtte. Der udbetales kun elevstøtte til de EI-kurser, der direkte er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det vil sige, at styrelsen ikke yder elevstøtte til fx kommunalt »købte« EI-kurser.

En elev, der er fyldt 18 år, kan få tildelt statens uddannelsesstøtte, hvis uddannelsen er af en varighed på mindst 3 måneder, er ulønnet og gennemføres som heltidsundervisning. Endvidere er su-tildelingen afhængig af forældrenes indkomstsgrundlag, indtil eleven er fyldt 19 år. Su-reglerne ventes ændret.

Til stk. 1

Det foreslås, at elever i brobygningsforløb skal have ret til at modtage støtte efter de regler, der gælder for den pågældende skoleform eller aktivitet, jf. ovenfor.

I integrerede forløb vil der imidlertid ofte opstå sammenstødsproblemer mellem flere støtteformer. Det bliver nødvendigt nærmere at tilpasse og tillempe de forskellige støtteformer til hinanden, og det foreslås derfor, at der udformes bekendtgørelsesregler herom. Det skal også ses i sammenhæng med det forhold, at såvel su-reglerne som produktionsskolereglerne ventes omlagt i denne folketingssamling.

Til stk. 2 og 3

Til elever over 18 år kan der ydes statens uddannelsestøtte, såfremt der ikke findes en anden støtteordning. Det er fx tilfældet under 1. skoleperiode i en erhvervsuddannelse og til introduktionskurserne.

Brobygningsforløb foreslås i relation til statens uddannelsestøtte, sidestillet med undervisning på folkeskoleniveau. I så fald vil der kunne gives su til brobygningsforløbet og en efterfølgende ungdomsuddannelse uden for klippekortet.

Det forudsættes, at de almindelige regler for modtagelse af uddannelsesstøtte er opfyldt. Betingelsen om, at uddannelsen skal være af mindst 3 måneders varighed, er opfyldt, såfremt det samlede brobygningsforløb varer mindst 3 måneder. Det vil i så fald være muligt at oppebære uddannelsesstøtte for elementer af en måneds varighed og derover. Fx giver en su-berettigende brobygningsdel, der starter før den 20. i en måned, ret til su for hele måneden.

Den skole, der er udbyder af uddannelsen, skal have ansøgningen om statens uddannelsesstøtte, og den varetager tillige den sædvanlige aktivitetskontrol.

Til § 13

Befordringsgodtgørelse

Kommunerne sørger for befordring i folkeskolens 10. klasse, og amtskommunerne yder befordringsgodtgørelse til elever i ungdomsuddannelserne, herunder til daglig transport mellem kostskole og en ungdomsuddannelsesinstitution, fx i forbindelse med deltagelse i undervisning for 1. skoleperiode. Herudover kan der ydes visse statstilskud til elever på erhvervsskoler og i de private grundskoler. Det forudsættes, at der med udgangspunkt i de gældende befordringsordninger kan etableres et samarbejde om rimelige befordringstilbud til eleverne under brobygningsforløb, også i forbindelse med meget kortvarige kurser og integrerede kurser, hvor eleven fx i samme uge følger undervisning i flere forskellige skoleformer (fx folkeskolen og en erhvervskole).

Til § 14

Ved afslutningen af et brobygningsforløb udsteder den pågældende institution et bevis for det gennemførte forløb med oplysning om indholdet, varigheden og eventuelt aflagte prøver.

Beviset skal bl.a. kunne danne grundlag for en senere vurdering af, om der kan gives merit i forbindelse med en ungdomsuddannelse.

Til § 15

Klager over introduktionsforløb til en ungdomsuddannelse og øvrige undervisningselementer mv. kan indbringes efter de regler, der gælder for den pågældende ungdomsuddannelse. Er der ikke klageadgang over en skoleforms undervisningstilbud, vil det samme gøre sig gældende for brobygningselementerne.

Til § 16

På grund af den store grad af frivillighed er det vigtigt, at undervisningsministeren følger udviklingen.

Kapitel 2

Brobygningsforløb

Formål og indhold

Kapitel 2

Brobygningsforløb

Formål og indhold

§ 2. Ved brobygningsforløb forstås i denne lov sammensatte vejlednings- og undervisningsforløb i en overgangsperiode mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.

Stk. 2. Formålet med brobygningsforløb er at give den unge bedre mulighed for og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse og udvikle den unges faglige og personlige kompetence.

Stk. 3. Brobygningsforløb kan tilbydes unge, der har afsluttet grundskolens 9. klasse, eller som på anden måde har opfyldt undervisningspligten, jf. folkeskolelovens § 33, indtil udgangen af den måned, hvori de fylder 19 år.

Stk. 4. Brobygningsforløb bør indeholde tilbud til eleverne om supplering af kompetencen i grundlæggende fag, der har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse.

§ 2. Ved brobygningsforløb forstås i denne lov sammensatte vejlednings- og undervisningsforløb i en overgangsperiode mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.

Stk. 2. Formålet med brobygningsforløb er at give den unge bedre mulighed for og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse og udvikle den unges faglige og personlige kompetence.

Stk. 3. Brobygningsforløb kan tilbydes unge, der har afsluttet grundskolens 9. klasse, eller som på anden måde har opfyldt undervisningspligten, jf. folkeskolelovens § 33, indtil udgangen af den måned, hvori de fylder 19 år.

Stk. 4. Brobygningsforløb bør indeholde tilbud til eleverne om supplering af kompetencen i grundlæggende fag, der har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse.

Kapitel 3

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 3

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 3. Brobygningsforløb skal vare mellem 8 og 40 uger og sammensættes af fra 2 til 4 elementer fra forskellige skoleformer m.fl., jf. § 4. Hvert element varer fra 4 til 36 uger.

Stk. 2. De enkelte elementer i et brobygningsforløb udformes i overensstemmelse med de regler, der gælder for den pågældende uddannelse og aktivitet. Skolerne kan tilrettelægge undervisningen særligt med henblik på eleverne i brobygningsforløb.

§ 3. Brobygningsforløb skal vare mellem 8 og 40 uger og sammensættes af fra 2 til 4 elementer fra forskellige skoleformer m.fl., jf. § 4. Hvert element varer fra 4 til 36 uger.

Stk. 2. De enkelte elementer i et brobygningsforløb udformes i overensstemmelse med de regler, der gælder for den pågældende uddannelse og aktivitet. Skolerne kan tilrettelægge undervisningen særligt med henblik på eleverne i brobygningsforløb.

§ 4. Brobygningsforløb kan sammensættes af

1) dele af 10. klasse,

2) indledende dele af godkendte ungdomsuddannelser,

3) særligt tilrettelagte introduktionskurser til godkendte ungdomsuddannelser, jf. § 5,

4) kurser og andre forløb på kommunale ungdomsskoler,

5) ophold på produktionsskole og

6) ophold på erhvervsintroduktionskursus.

§ 4. Brobygningsforløb kan sammensættes af

1) dele af 10. klasse,

2) indledende dele af godkendte ungdomsuddannelser,

3) særligt tilrettelagte introduktionskurser til godkendte ungdomsuddannelser, jf. § 5,

4) kurser og andre forløb på kommunale ungdomsskoler,

5) ophold på produktionsskole og

6) ophold på erhvervsintroduktionskursus.

§ 5. Ved introduktionskurser, jf. § 4, nr. 3, forstås særligt tilrettelagte vejlednings- og undervisningsforløb, der skal give den unge en orientering om en eller flere af nedenstående godkendte ungdomsuddannelser

1) Erhvervsuddannelser.

2) Erhvervsgymnasiale uddannelser.

3) Gymnasie- og hf-uddannelsen.

4) De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

5) Landbrugets grunduddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om introduktionskurser.

Vejledningsplan

§ 5. Ved introduktionskurser, jf. § 4, nr. 3, forstås særligt tilrettelagte vejlednings- og undervisningsforløb, der skal give den unge en orientering om en eller flere af nedenstående godkendte ungdomsuddannelser

1) Erhvervsuddannelser.

2) Erhvervsgymnasiale uddannelser.

3) Gymnasie- og hf-uddannelsen.

4) De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

5) Landbrugets grunduddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om introduktionskurser.

Vejledningsplan

§ 6. For den unge, der ønsker at gennemføre et brobygningsforløb, udarbejdes en vejledningsplan.

Stk. 2. For elever i folkeskolen har skolen ansvaret for, at der udarbejdes en vejledningsplan. Tilsvarende gælder for frie grundskoler og efterskoler, såfremt skolen har en skolevejledningsordning. For andre elever har ungdomsvejledningen ansvaret for, at der udarbejdes en vejledningsplan.

Stk. 3. Vejledningsplanen udarbejdes i samarbejde med eleven og de skoler m.fl., som udbyder den ønskede undervisning og aktivitet.

Stk. 4. Vejledningsplanen skal indeholde en oversigt over de elementer, som brobygningsforløbet skal bestå af, med angivelse af formålet med og varigheden af det enkelte element. Planen kan justeres i samråd mellem eleven og den i stk. 2 nævnte myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelse af planen.

§ 6. For den unge, der ønsker at gennemføre et brobygningsforløb, udarbejdes en vejledningsplan.

Stk. 2. For elever i folkeskolen har skolen ansvaret for, at der udarbejdes en vejledningsplan. Tilsvarende gælder for frie grundskoler og efterskoler, såfremt skolen har en skolevejledningsordning. For andre elever har ungdomsvejledningen ansvaret for, at der udarbejdes en vejledningsplan.

Stk. 3. Vejledningsplanen udarbejdes i samarbejde med eleven og de skoler m.fl., som udbyder den ønskede undervisning og aktivitet.

Stk. 4. Vejledningsplanen skal indeholde en oversigt over de elementer, som brobygningsforløbet skal bestå af med angivelse af formålet med og varigheden af det enkelte element. Planen kan justeres i samråd mellem eleven og den i stk. 2 nævnte myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelse af planen.

§ 7. Vejledning af den unge, der søger brobygningsforløb, påhviler vejledningsordningerne i folkeskolen, på de frie grundskoler, efterskoler og husholdningsskoler, på ungdomsuddannelsesinstitutionerne samt den kommunale ungdomsvejledning, jf. § 1.

Udbydere

§ 7. Vejledning af den unge, der søger brobygningsforløb, påhviler vejledningsordningerne i folkeskolen, på de frie grundskoler, efterskoler og husholdningsskoler, på ungdomsuddannelsesinstitutionerne samt den kommunale ungdomsvejledning, jf. § 1.

Udbydere

§ 8. Følgende skoler kan udbyde elementer af brobygningsforløb i form af dele af 10. klasse, dele af allerede eksisterende uddannelser på skolen eller særligt tilrettelagte introduktionskurser til den eller de ungdomsuddannelser, skolen i forvejen udbyder, jf. § 4, nr. 3

1) Folkeskoler.

2) Frie grundskoler.

3) Efterskoler.

4) Kommunale ungdomsskoler.

5) Offentlige og private gymnasier, hf-kurser og studenterkurser.

6) Erhvervsskoler.

7) Social- og sundhedsskoler.

Stk. 2. Endvidere kan elementer af brobygningsforløb gennemføres på husholdningsskoler, på produktionsskoler eller på arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes erhvervsintroducerende kurser samt på voksenuddannelsescentre, for så vidt angår hf-enkeltfag, såfremt tilrettelæggelsen sker i samarbejde med en eller flere af de i stk. 1, nr. 5-7, nævnte skoler.

Stk. 3. Et eller flere elementer i et brobygningsforløb skal foregå på en ungdomsuddannelsesinstitution, jf. stk. 1, nr. 5-7.

Dispensation

§ 8. Følgende skoler kan udbyde elementer af brobygningsforløb i form af dele af 10. klasse, dele af allerede eksisterende uddannelser på skolen eller særligt tilrettelagte introduktionskurser til den eller de ungdomsuddannelser, skolen i forvejen udbyder, jf. § 4, nr. 3

1) Folkeskoler.

2) Frie grundskoler.

3) Efterskoler.

4) Kommunale ungdomsskoler.

5) Offentlige og private gymnasier, hf-kurser og studenterkurser.

6) Erhvervsskoler.

7) Social- og sundhedsskoler.

Stk. 2. Endvidere kan elementer af brobygningsforløb gennemføres på husholdningsskoler, produktionsskoler eller på arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes erhvervsintroducerende kurser samt på voksenuddannelsescentre for så vidt angår hf-enkeltfag, såfremt tilrettelæggelsen sker i samarbejde med en eller flere af de i stk. 1, nr. 5-7, nævnte skoler.

Stk. 3. Et eller flere elementer i et brobygningsforløb skal foregå på en ungdomsuddannelsesinstitution, jf. stk. 1, nr. 5-7.

Dispensation

§ 9. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, og § 3, stk. 1, kan i særlige tilfælde fraviges. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Beslutning om fravigelse træffes i samråd med eleven af den myndighed, der efter § 6 er ansvarlig for udarbejdelse af en vejledningsplan.

Samarbejde

§ 9. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, og § 3, stk. 1, kan i særlige tilfælde fraviges. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Beslutning om fravigelse træffes i samråd med eleven af den myndighed, der efter § 6 er ansvarlig for udarbejdelse af en vejledningsplan.

Samarbejde

§ 10. Etablering af et regionalt samarbejde om udbud af brobygningsforløb sker ved lokalt initiativ. Skoler, kommuner, herunder den kommunale ungdomsvejledning, kommuneforeninger og amtskommuner kan tage initiativ til samarbejdet.

Finansiering

§ 10. Etablering af et regionalt samarbejde om udbud af brobygningsforløb sker ved lokalt initiativ. Skoler, kommuner, herunder den kommunale ungdomsvejledning, kommuneforeninger og amtskommuner kan tage initiativ til samarbejdet.

Finansiering

§ 11. Udgifterne til brobygningsforløb, jf. § 4, finansieres efter reglerne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller aktivitet. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den nødvendige tilpasning af finansieringsformer ved overgangen fra et element til et andet.

Stk. 2. For introduktionskurser, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 5, på erhvervsskolerne, på statslige og private gymnasier og private hf- og studenterkurser fastsættes på de årlige finanslove takster pr. årselev.

Stk. 3. Staten kan i en overgangsperiode på indtil 3 år yde et særligt udviklingstilskud til de i § 8, stk. 1, nr. 5-7, nævnte skoler til udvikling af særligt tilrettelagte introduktionsforløb til ungdomsuddannelser. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne for tilskuddet, for udbetalingen heraf samt om regnskab og revision.

Støtte til eleven

§ 11. Udgifterne til brobygningsforløb, jf. § 4, finansieres efter reglerne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller aktivitet. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den nødvendige tilpasning af finansieringsformer ved overgangen fra et element til et andet.

Stk. 2. For introduktionskurser, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 5, på erhvervsskolerne, på statslige og private gymnasier og private hf- og studenterkurser fastsættes på de årlige finanslove takster pr. årselev.

Stk. 3. Staten kan i en overgangsperiode på indtil 3 år yde et særligt udviklingstilskud til de i § 8, stk. 1, nr. 5-7, nævnte skoler til udvikling af særligt tilrettelagte introduktionsforløb til ungdomsuddannelser. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne for tilskuddet, for udbetalingen heraf samt om regnskab og revision.

Støtte til eleven

§ 12. Under gennemførelse af brobygningsforløb er eleven berettiget til støtte efter de regler, der gælder for den enkelte skoleform og aktivitet.

Stk. 2. En elev, der er fyldt 18 år, har ret til at modtage statens uddannelsesstøtte efter reglerne om uddannelsesstøtte til undervisning på folkeskoleniveau, såfremt der ikke er adgang til støtte efter stk. 1. Det er en betingelse herfor, at det samlede brobygningsforløb varer mindst 3 måneder, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om støtten, herunder om den støtteform, der ydes, når eleven i samme periode deltager i flere elementer.

§ 12. Under gennemførelse af brobygningsforløb er eleven berettiget til støtte efter de regler, der gælder for den enkelte skoleform og aktivitet.

Stk. 2. En elev, der er fyldt 18 år, har ret til at modtage statens uddannelsesstøtte efter reglerne om uddannelsesstøtte til undervisning på folkeskoleniveau, såfremt der ikke er adgang til støtte efter stk. 1. Det er en betingelse herfor, at det samlede brobygningsforløb varer mindst 3 måneder, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om støtten, herunder om den støtteform, der ydes, når eleven i samme periode deltager i flere elementer.

§ 13. Elever i brobygningsforløb har ret til befordring eller tilskud til befordring mellem bopæl og skole efter de regler, der gælder for den pågældende skoleform. I forbindelse med korte eller integrerede forløb afholdes udgiften efter nærmere aftale herom mellem kommunen og amtskommunen eller den pågældende skole m.fl.

Bevis

§ 13. Elever i brobygningsforløb har ret til befordring eller tilskud til befordring mellem bopæl og skole efter de regler, der gælder for den pågældende skoleform. I forbindelse med korte eller integrerede forløb afholdes udgiften efter nærmere aftale herom mellem kommunen og amtskommunen eller den pågældende skole m.fl.

Bevis

§ 14. De i § 8 nævnte skoler udsteder et bevis til eleven, der beskriver indholdet af det eller de på skolen gennemførte forløb og varigheden heraf samt gennemførte prøver.

Klage

§ 14. De i § 8 nævnte skoler udsteder et bevis til eleven, der beskriver indholdet af det eller de på skolen gennemførte forløb og varigheden heraf samt gennemførte prøver.

Klage

§ 15. For klager over skolers undervisning, vejledning og afgørelser gælder de regler, der er fastsat for den pågældende skoleform.

Forskellige bestemmelser

§ 15. For klager over skolers undervisning, vejledning og afgørelser gælder de regler, der er fastsat for den pågældende skoleform.

Forskellige bestemmelser

§ 16. Undervisningsministeren følger udviklingen på området. Til brug herfor kan undervisningsministeren indhente oplysninger fra de institutioner m.fl., der tilbyder brobygningsforløb, samt fra amtskommuner og kommuner om alle forhold vedrørende brobygningsforløb.

§ 16. Undervisningsministeren følger udviklingen på området. Til brug herfor kan undervisningsministeren indhente oplysninger fra de institutioner m.fl., der tilbyder brobygningsforløb, samt fra amtskommuner og kommuner om alle forhold vedrørende brobygningsforløb.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. I lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v. ophæves kapitel 3.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. I lov nr. 506 af 30. juni 1993 om erhvervsgrunduddannelse m.v. ophæves kapitel 3.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

I redegørelsen »Uddannelse til Alle« har undervisningsministeren over for Folketinget fremlagt regeringens handlingsplan vedrørende ungdomsuddannelserne. Den overordnede målsætning for denne plan er, at alle unge ved årtusindskiftet gennemfører en ungdomsuddannelse efter den afsluttede grundskole. I dag gennemfører en meget stor del af en årgang en ungdomsuddannelse, i 1992 ca. 76 %, mens der er 94 %, der påbegynder en ungdomsuddannelse. En meget stor del af de unge påbegynder således en ungdomsuddannelse, uden det lykkes for dem at fuldføre den eller en anden ungdomsuddannelse. Dette såkaldte frafald var i 1992 på knap 20 % af årgangen.

Handlingsplanen indeholder i alt 10 initiativer, som alle sigter på at skabe forudsætninger for, at målsætningen kan blive opfyldt, (brobygning).

Et af initiativerne vedrører overgangen mellem grundskolen/10. klasse og ungdomsuddannelserne.

Der er i dag allerede mange aktiviteter, der har til formål at lette overgangen, som for nogle elever kan være vanskelig. Det gælder først og fremmest vejledningen af folkeskoleelever, men også de mange muligheder, som står til rådighed for de unge, der ikke foretrækker at gå direkte fra 9. klasse til ungdomsuddannelserne. Det drejer sig især om folkeskolens 10. klasse og de frie tilbud på ungdomsskoler og efterskoler. Hertil kommer indgangsåret til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og 1. skoleperiode i de tekniske erhvervsuddannelser, der for visse erhvervsuddannelser er obligatorisk og for andre frivillig, men som indholdsmæssigt er en introduktion til uddannelsesområdet, der giver de unge et bedre grundlag for at vælge erhvervsuddannelse.

Samtidig med dette lovforslag fremsættes forslag til lov om ændring af erhvervsuddannelsesloven, således at 1. skoleperiode i fremtiden bliver frivillig for alle elever. Den nye frivillige form for 1. skoleperiode gøres meget mere fleksibel bl.a. gennem muligheden for at variere længden. Hermed får man mulighed for at tilbyde den enkelte elev netop det, den pågældende har brug for, for at kunne afgøre sit uddannelsesvalg og for at forberede sig til at kunne gennemføre det valgte. Denne nye form forventes også at skulle omfatte de merkantile uddannelser, som med den nugældende form har haft vanskeligt ved at kunne medvirke i de forsøg, der har været med brobygning. I den nye fleksible form vil der blive lagt endnu mere vægt på, at eleverne skal have mulighed for at undersøge mulighederne, både hvis de møder frem med et specifikt uddannelsesønske, og hvis de møder frem uden at have nogen klar forestilling om, i hvilken retning deres uddannelsesbehov går. Tilbud om supplering af kvalifikationer vil ligeledes kunne indgå i 1. skoleperiode i den nye model.

Erfaringerne har vist, at en betydelig andel (op mod 2/3) af eleverne gennemfører en 1. skoleperiode, selv om den er frivillig.

Det påregnes, at en ny form for 1. skoleperiode i erhvervsuddannelserne vil være et meget velegnet grundlag, dels for erhvervsskolernes eget tilbud om selvstændige introduktionsforløb til uddannelserne på erhvervsskoleområdet, dels for etablering af brobygningsforløb i kombination med andre skoleformers tilsvarende brobygningselementer.

EI-kurserne og produktionsskolerne er andre relevante tilbud.

En meget stor del af en årgang benytter sig af de eksisterende tilbud i forbindelse med overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelse.

Der kan være flere grunde til, at der opstår behov for en særlig indsats i forbindelse med denne »overgang«. Først og fremmest er elever ikke ens, og mange kan ikke overskue de valg, der skal tages m.h.t. fremtidigt livsforløb, herunder i forbindelse med placering i arbejdslivet.

Undervisningsministeren nedsatte derfor en arbejdsgruppe, der i november 1994 har afgivet Betænkning nr. 1281 om brobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.

Brobygningsudvalgets opgave var at stille forslag til, hvordan der kan skabes bedre betingelser for, at tilbudene hver for sig, men navnlig i sammenhæng, kan forbedre muligheden for, at forløbene sikrer, at alle unge kommer i gang med og fuldfører en ungdomsuddannelse.

Lovforslaget stilles med udgangspunkt i Brobygningsudvalgets Betænkning. Lovforslaget indebærer en nydannelse i form af kombinerede undervisnings- og vejledningsforløb i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, kaldet »brobygningsforløb«.

De tilbud, der i dag eksisterer i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, og som er baseret på de enkelte skoleformers egne muligheder og traditioner, skal fortsætte og udvikle sig inden for de organisatoriske rammer, som disse hver for sig har, og begrænses ikke af nærværende forslag.

Brobygningsforløb

Formålet med et brobygningsforløb er at bidrage dels til elevernes afklaring af deres uddannelses- og erhvervsvalg dels til deres personlige udvikling gennem undervisning og vejledning.

Brobygningsforløb defineres som et særligt tilrettelagt vejlednings- og undervisningsforløb af op til 1 års varighed (40 uger), der er grænseoverskridende mellem eksisterende uddannelsestilbud og skoleformer. Et brobygningsforløb vil typisk bestå af 2-4 uddannelseselementer fra forskellige skoleformer hver af 4-36 undervisningsugers varighed. Længden af sådanne forløb vil kunne variere mellem 8-40 undervisningsuger. Mindst en af de deltagende skoleformer skal være en ungdomsuddannelsesinstitution for at sikre, at brobygningsforløbet »bygger bro« til mindst en ungdomsuddannelse. Det foreslås at sætte en aldersgrænse på op til 19 år for elever, der påbegynder et brobygningsforløb. En lignende aldersgrænse gælder for ungdomsvejledningens tilbud.

Det foreslås, at brobygningsforløb kan etableres for elever, der befinder sig på 10. klassetrin og til elever, der helt har forladt skolen.

Ved de brobygningsforløb, der henvender sig til elever på 10. klassetrin, kan der på den ene side skelnes mellem brobygningsforløb, der kombinerer 10. klasse med en indledende del af en ungdomsuddannelse, og brobygningsforløb der kombinerer 10. klasse med introduktionsforløb til et antal ungdomsuddannelser, det kan fx være til merkantile erhvervsuddannelser på erhvervsskolerne, gymnasium, hf samt de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Inden for de brobygningsforløb, der henvender sig til unge, der har forladt grundskolen, kan der skelnes mellem på den ene side brobygningsforløb, der kombinerer introduktionsforløb til mindst to ungdomsuddannelser, liggende i forlængelse af hinanden, og på den anden side brobygningsforløb, der kombinerer en indledende del af en ungdomsuddannelse med andre undervisnings- og praktikforløb, typisk på produktionsskole eller på et AMU-center. Disse 4 former udgør ikke en udtømmende beskrivelse af mulighederne.

Brobygningsforløb består oftest af kombinationer af eksisterende uddannelsesforløb, hvor indholdet af disse vil være fastlagt i uddannelseslove, bekendtgørelser m.m. Det foreslås, at disse uddannelsesregler også skal være gældende for brobygningsforløb, hvad angår indholdet i brobygningsforløb, med mindre andet er fastlagt. Indholdet i brobygningsforløb bør være rummelige og tillade individuelle variationer.

Der bør stilles følgende krav til indholdet af et brobygningsforløb

1. Et brobygningsforløb skal indeholde aktiviteter, der giver eleverne et grundlag for at afklare deres uddannelses- og erhvervsvalg . Dette sker i høj grad ved at afprøve, hvad det indebærer at gå på en ungdomsuddannelse.

De forskellige uddannelsesmuligheder skal præsenteres for eleverne gennem undervisning. Institutionerne skal præsentere noget af den undervisning, de byder på. Denne præsentation skal være interessevækkende og motiverende og skal samtidig give et realistisk billede af krav og vilkår.

2. Et brobygningsforløb skal være med til at fremme den unges modenhed og personlighed i det hele taget. Via undervisningen skal eleverne have mulighed for at udvikle deres samarbejdsevner, nysgerrighed og selvstændighed m.v.

3. Nogle brobygningsforløb skal være for elever, der er motiveret for en mere praktisk orienteret undervisning . Disse elever kan opnå en større selvtillid ved at deltage i værkstedsundervisning, i kreative fag eller andet efter interesse.

4. Endelig skal der også være mulighed for, at de unge i et brobygningsforløb kan supplere deres kvalifikationer , således at de fagligt er bedre rustet til at gå i gang med og gennemføre en efterfølgende ungdomsuddannelse. De unge skal derfor have mulighed for i et brobygningsforløb at tage folkeskolens afgangsprøver, folkeskolens projektopgave og 1. skoleperiode på en erhvervsskole som led i et brobygningsforløb under hensyntagen til de lokale undervisnings- og uddannelsestilbud. Endvidere bør den unge have mulighed for at deltage i fx hf- enkeltfagsundervisning eller enkeltfagsundervisning på en erhvervsskole. I den foreslåede nye fleksible 1. skoleperiode indgår bl.a. tilbud til eleven om forbedring af kvalifikationer i de grundlæggende fag, det gælder især dansk, matematik og edb.

Afhængig af elevens ønsker og behov kan der lægges forskellig vægt på de nævnte indholdskrav.

Initiativ og samarbejde

Det er ifølge forslaget frivilligt for den enkelte skole og kommune m.fl. at udbyde brobygningsforløb. Initiativet til at oprette et brobygningsforløb kan udspringe af det samarbejde, der i forvejen er mellem skoler, eller ved, at en kommune eller nogle kommuner i samarbejde opfordrer nogle skoler til at overveje at igangsætte et brobygningsforløb. Initiativet kan også udspringe af henvendelser fra elever.

Selv om det er frivilligt for skoler, kommuner m. fl. at indgå i brobygningsforløb, forudsættes det med lovforslaget, at alle deltager aktivt med hensyn til at sikre, at lovens formål opfyldes.

Undervisningsministeren vil, jf § 16, nøje følge udviklingen på området og drøfte denne med de rådgivende organer og andre relevante parter.

De kommuner, der i deres område har et varieret udbud af ungdomsuddannelser og et tilstrækkeligt stort antal elever, har det nødvendige grundlag for at etablere brobygningsforløb. Den kommunale ungdomsvejledning kan stå for udarbejdelse af informationsmateriale om kommunens udbud af brobygningsforløb.

Mindre kommuner og deres skoler vil ofte have vanskeligere ved at oprette eller aftale et brobygningsforløb på grund af manglende elevgrundlag og stor transportafstand til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Her vil der være et behov for samarbejde over kommunegrænserne om oprettelse og indhold i brobygningsforløb, om eventuelle transportforanstaltninger og eventuel afregning for finansiering af brobygningsforløbene på tværs af kommunegrænser.

Vejledning

På grund af vejledningens centrale betydning i overgangen mellem skole og ungdomsuddannelse foreslås det, at reglerne om den kommunale ungdomsvejledning overføres til brobygningsloven fra lov om erhvervsgrunduddannelse.

Uddannelses- og erhvervsvejledningen er en integreret del af brobygningsforløb, hvor eleverne afprøver forskellige uddannelsesforløb.

Brobygningsforløbene kan tillige ses som et supplement til den række af vejledningsinitiativer, der findes i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 7 og § 9, stk. 4 og 5.

Det skal i denne forbindelse fremhæves, at Folketinget i december 1994 har vedtaget en ændring af folkeskoleloven, hvori det slås fast, at det er en del af skolens virksomhed at etablere en skolevejledningsordning. Den ansvarlige for skolevejledningen skal samordne skolens aktiviteter vedrørende undervisning i det obligatoriske emne uddannelses, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og varetage forbindelsen til den kommunale ungdomsvejledning og andre vejledningsordninger.

Afgørelse om valg af brobygning træffes, hvis den unge stadig går i 9./10. klasse i folkeskolen, normalt i samråd med skolevejleder og klasselærer. Den unge, der har forladt folkeskolen, har ligeledes efter eget behov mulighed for at søge vejledning i ungdomsvejledningen eller i de ungdomsuddannelsesinstitutioner, som den unge ønsker at »afprøve« i et brobygningsforløb både før og under selve forløbet.

Hvis den unge er udskrevet af folkeskolen, er det den kommunale ungdomsvejledning, der rådgiver den unge i forbindelse med et eventuelt brobygningsforløb. Den unge skal altid kunne få orientering om de lokale/regionale muligheder i ungdomsvejledningen.

Ungdomsvejledningen og de involverede institutioner - skolevejledningen - skal endvidere i samarbejde udarbejde informationsmateriale om brobygning, som kan bruges af alle vejledere på uddannelsesinstitutionerne i lokalområdet. Informationsmaterialet må indeholde informationer om, hvilke brobygningselementer der tilbydes, herunder hvorledes disse kan kombineres, hvordan man tilmelder sig osv. Der bør i videst muligt omfang tages hensyn til elevernes individuelle ønsker.

Der udarbejdes en vejledningsplan for eleven, der skal indeholde en oversigt over de uddannelsesdele, som brobygningsforløbet skal bestå af, samt hvordan disse kan være med til at afklare elevens uddannelses- og erhvervsønsker.

Særligt om samarbejde mellem efterskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner om brobygning

Mange 10. klasseelever vælger at gå på en efterskole. Det er derfor vigtigt, at der skabes mulighed for at bygge bro mellem efterskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, således at efterskoleeleverne har de samme muligheder for at opnå direkte kendskab til ungdomsuddannelser inden starten på en af disse.

En af de største barrierer for samarbejde mellem efterskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner er, at eleverne bor på efterskolerne. Derfor kan det af praktiske og økonomiske årsager være vanskeligt at etablere et samarbejde med fx en teknisk skole om et brobygningsforløb.

En farbar vej ville være at etablere introduktionsforløb på efterskolerne til ungdomsuddannelserne.

Lovforslaget ventes ikke at have miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Konsekvenser i forhold til EU-retten

Lovforslaget har ikke konsekvenser i forhold til EU-retten.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget har samlet kun mindre økonomiske konsekvenser, idet de udgifter, der følger af loven, i vidt omfang vil modsvares af afledede besparelser i undervisningssektoren og på det sociale område.

Loven forventes således at medføre, at færre elever afbryder et ungdomsuddannelsesforløb eller skifter fra en ungdomsuddannelse til en anden og dermed udløser tilskud flere gange. De nævnte besparelser vil dog tidsmæssigt først slå igennem med nogen forsinkelse. Det forventes, at der gradvis vil ske en forøgelse af antal elever i brobygningsforløbene således, at der på lidt længere sigt (antagelig 1997) vil være et årselevtal på 4000 i disse forløb.

Udgifterne til undervisning modsvares af afledte besparelser såvel i folkeskolen som i ungdomsuddannelserne.

Det må endvidere påpeges, at der på længere sigt kan forventes afledede besparelser på det sociale område, idet brobygningsforløbene vil sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse og dermed ikke skal omfattes af kommunale aktiveringsinitiativer eller udløse udgifter i det sociale system i øvrigt.

Eventuelt afledte sociale besparelser indgår ikke i beregningerne over de økonomiske konsekvenser af loven.

En beskeden del af eleverne vil udløse elevgodtgørelse (på produktionsskolerne) eller SU (hvis eleven er over 18 år). Udgifterne hertil skønnes at udgøre i alt 4 mio. kr. i 1996 og 6 mio. kr. i 1997.

Lovforslaget skønnes ikke at give øgede opgaver i skole- eller ungdomsvejledningen, idet der er tale om, at den vejledning, som uddannelsesinstitutioner og kommuner i forvejen varetager, får et nyt - og bedre - redskab, således at opgaven kan løses bedre.

Der forventes følgende elevtal i brobygningsforløb ved fuldt gennemslag

Integrationsmodellen 2000

Introduktionsmodellen 1000

Vejledningsårsmodellen 500

Praktikmodellen 500

Der forventes tilsvarende færre elever på andre områder

I restgruppen 1000

Sparede afbrud 2000

Sparede skift 500

I 1995 er der allerede 2000 integrationsforløb i gang.

Lovforslagets merudgifter afholdes inden for Undervisningsministeriets ramme.

Lovforslaget har været forhandlet med de kommunale parter. Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at lovforslaget ikke medfører merudgifter på de kommunale og amtskommunale områder, men de kommunale parter har taget forbehold over for de afledte besparelser.

En eventuel bloktilskudsregulering vil blive afholdt inden for Undervisningsministeriets ramme.

I årene 1996-98 vil staten yde støtte til udvikling af nye introduktionskurser i forbindelse med brobygningsforløb.

Af de inden for Undervisningsministeriets rammer afsatte midler til forsøg og udvikling vil der blive anvendt indtil 9 mio. kr. i hvert af årene 1996 til 1998 til dette formål.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Ingen

Nr LSF 199

Forslag til Lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse

Fremsat af undervisningsministeren (Ole Vig Jensen)

den 5. april 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 1. juni 1995

Lov nr. 447 af 14/06/1995