Legislator Case Law & Legislation
199412K00188 DK

1994 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER OM MARKEDSORDNINGER FOR LANDBRUGSVARER M.V.

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Lovforslag som fremsat 1994 188 Valid

§ 1

I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. maj 1994, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 2 , ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Landbrugs- og Fiskeriministeriet modtager fra Skatteministeriet en andel af de midler, som indbetales til statskassen i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler. Midlerne indgår i to promilleafgiftsfonde henholdsvis for landbruget og for gartneribruget og frugtavlen, jf. dog § 7, stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme fordelingen mellem promilleafgiftsfondene af den del af afgiftsmidlerne, som skal indgå i fondene.

Stk. 3. Andelen af de i stk. 2 nævnte offentlige midler fastsættes af Skatteministeriet for det kommende finansår som et årligt beløb, der svarer til 4,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi på landbrugs- og gartneriejendomme m.v. bortset fra de afgiftspligtige grundværdier, der er fastsat for stuehuse med tilhørende grund og have.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. § 6, stk. 3 , der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter de nærmere regler om indbetalingen af de i stk. 1 omhandlede offentlige midler.«

Lovforslag som fremsat 1994 188 Valid

§ 1

1. § 6, stk. 2 , ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Landbrugs- og Fiskeriministeriet modtager fra Skatteministeriet en andel af de midler, som indbetales til statskassen i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler. Midlerne indgår i to promilleafgiftsfonde henholdsvis for landbruget og for gartneribruget og frugtavlen, jf. dog § 7, stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme fordelingen mellem promilleafgiftsfondene af den del af afgiftsmidlerne, som skal indgå i fondene.

Stk. 3. Andelen af de i stk. 2 nævnte offentlige midler fastsættes af Skatteministeriet som et årligt beløb, der svarer til 4,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi på landbrugs- og gartneriejendomme m.v., bortset fra de afgiftspligtige grundværdier, der er fastsat for stuehuse med tilhørende grund og have, for det kommende finansår.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. § 6, stk. 3 , der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter de nærmere regler om indbetalingen af de i stk. 1 omhandlede offentlige midler.«

Lovforslag som fremsat 1994 188 Valid

§ 1

1. § 6, stk. 2 ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Landbrugs- og Fiskeriministeriet modtager fra Skatteministeriet en andel af de midler, som indbetales til statskassen i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler. Midlerne indgår i to promilleafgiftsfonde henholdsvis for landbruget og for gartneribruget og frugtavlen, jf. dog § 7, stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme fordelingen mellem promilleafgiftsfondene af den del af afgiftsmidlerne, som skal indgå i fondene.

Stk. 3. Andelen af de i stk. 2 nævnte offentlige midler fastsættes af Skatteministeriet som et årligt beløb, der svarer til 4,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi på landbrugs- og gartneriejendomme m.v., bortset fra de afgiftspligtige grundværdier, der er fastsat for stuehuse med tilhørende grund og have, for det kommende finansår.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. § 6, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter de nærmere regler om indbetalingen af de i stk. 1 omhandlede offentlige midler«.

Lovforslag som fremsat 1994 188 Valid

§ 2

Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven kan dog tidligst træde i kraft den 1. januar 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om

markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

462 af 26. maj 1994, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 1994 188 Valid

§ 2

Stk. 1. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven kan dog tidligst træde i kraft den 1. januar 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Nærværende forslag til ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (i det følgende kaldet bemyndigelsesloven) skal ses i sammenhæng med de samtidig hermed fremsatte forslag til lov om afgift af bekæmpelsesmidler (skatteministeren) og forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som senest ændret ved lov nr. 1084 af 22. december 1993 (indenrigsministeren).

Forslaget vedrører en ændring i finansieringsgrundlaget for de såkaldte promilleafgiftsfonde m.v.

2. De nugældende regler

Efter den nugældende ordning indgår den del af den amtskommunale grundskyld af landbrugs- og gartneriejendomme mv., som indbetales til statskassen, hovedsageligt i fonde. Der er tale om 4,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi, svarende til et samlet provenu i 1994 på ialt 179,2 mill.kr.

I finansloven for 1995 er der skønnet et provenu på ialt 178 mill.kr. På grundlag af foreløbige opgørelser forventes provenuet dog kun at ville udgøre ca. 170 mill.kr. Provenuet af disse såkaldte promillemidler er hidtil indbetalt fra kommunerne til Landbrugs-og Fiskeriministeriet (finanslovskonto § 24.). Ministeriet har i overensstemmelse med bemyndigelseslovens § 6, stk. 2 overført hovedparten af midlerne til henholdsvis Promilleafgiftsfonden (landbrug) og Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget, idet ministeriet i overensstemmelse med lovens § 7, stk. 2 har anvendt en del af provenuet til støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug på finanslovskonto § 24.23.45. Ministeren kan endvidere bestemme, at en del af midlerne kan anvendes til betaling af omkostningerne ved kontrollen med overholdelsen af de i bemyndigelseslovens § 1 nævnte forordninger. Den sidstnævnte hjemmel er for tiden ikke udnyttet.

3. Lovforslagets hovedpunkter

I forbindelse med forslaget til lov om afgift af bekæmpelsesmidler foreslås en betinget nedsættelse (suspension) af indbetalingen af amtskommunal grundskyld til statskassen på de nævnte 4,3 promille. Den amtskommunale grundskyld for landbrugs- og gartneriejendomme m.v. (eksklusive stuehuse med tilhørende grund og have) vil således efter forslaget til ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme fremover skulle udskrives med en reduceret sats på 5,7 promille. For øvrige ejendomme opretholdes udskrivningssatsen på 10 promille. Samtidig foreslås, at promilleafgiftsfondene og Landbrugs- og Fiskeriministeriet kompenseres for bortfaldet af grundskyldsindtægterne (de 4,3 promille) ved i stedet at få overført en andel af provenuet fra den foreslåede afgift af bekæmpelsesmidler. Den til Landbrugs- og Fiskeriministeriet overførte andel af afgiften af bekæmpelsesmidler skal fremover svare til den hidtidige overførsel af amtskommunal grundskyld (promillemidler) til statskassen. Det er ifølge Skatteministeriet usikkert, hvor meget en afgift af bekæmpelsesmidler netto vil indbringe, men det kan skønsmæssigt anslås, at merprovenuet i forhold til den hidtidige afgift af bekæmpelsesmidler vil udgøre et beløb mindst i den størrelsesorden, som hidtil er indgået til statskassen i form af amtskommunal grundskyld. Beløbet vil blive overført fra Skatteministeriet (finanslovskonto § 38).

Den del af provenuet, som samlet skal tilbageføres til jordbrugserhvervet som sådant, vil være et beløb svarende til provenuet af afgiften af bekæmpelsesmidler reduceret med et beløb svarende til provenuet fra de hidtidige afgifter ( 45 mill.kr. i 1996 og 50 mill. kr. i årene fremover).

Hvis nettoprovenuet af afgiften af bekæmpelsesmidler overstiger det samlede provenue, som ellers ville være indgået til Landbrugs- og Fiskeriministeriet i form af amtskommunal grundskyld efter de nugældende regler (forventeligt et beløb på ca. 170 mill.kr.), vil landbrugs- og fiskeriministeren optage drøftelser med jordbrugets organisationer om, hvorledes det overskydende beløb kan tilbageføres til de enkelte jordbrug. I disse drøftelser vil indgå, om en del af midlerne kan anvendes til at sikre mindre vandforsyningsanlæg og enkeltindvindingsanlæg.

Såfremt nettoprovenuet fra bekæmpelsesmiddelafgiften bliver lavere end forventet, forudsættes det, at suspensionen af den amtskommunale grundskyld på landbrugs- og gartneriejendomme m.v. formindskes tilsvarende ved lov. Merprovenuet fra pesticidafgiften anslås til 215 mill.kr. årligt. Suspension af 4,3 promille forventes i 1996 at udgøre ca. 170 mill.kr. Det skønnes derfor ikke sandsynligt, at det efter 1996, hvor provenuet kan være påvirket af hamstring, vil blive aktuelt at reducere suspensionen af ejendomsskatterne. Såfremt det alligevel måtte blive tilfældet, vil der skulle udarbejdes lovforslag om ændring af ejendomsskatterne. I den sammenhæng vil landbrugets organisationer blive hørt, således at erhvervets situation i lyset af det lavere pesticidforbrug vil kunne indgå.

Der henvises i øvrigt til det samtidig fremsatte lovforslag om afgift af bekæmpelsesmidler (skatteministeren), hvor der i bemærkningerne gives en nærmere beskrivelse af, hvorledes afgiftsprovenuet vil blive opgjort og tilbageført.

Promilleafgiftsfonde - formål og fremtidigt finansieringsgrundlag

Promilleafgiftsfondene er oprettet i henhold til bemyndigelsesloven. Fondenes midler anvendes i overensstemmelse med loven til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol samt i øvrigt til foranstaltninger, som landbrugs- og fiskeriministeren giver tilladelse til. Midlerne anvendes endvidere til dækning af omkostningerne ved kontrol med midlernes korrekte anvendelse, jf. bemyndigelseslovens § 7, stk. 1.

Efter lovens § 7, stk. 2 kan landbrugs- og fiskeriministeren bestemme, at en del af provenuet af den amtskommunale grundskyld kan anvendes til miljøforbedrende investeringer i landbruget. Ministeren kan endvidere bestemme, at en del af midlerne kan anvendes til betaling af omkostningerne ved kontrollen med overholdelsen af de i bemyndigelsesloven § 1 nævnte forordninger.

Efter forslaget vil promilleafgiftsfondene fremover skulle finansieres via en andel af provenuet af den nye afgift af bekæmpelsesmidler.

Det foreslås endvidere, at landbrugs- og fiskeriministeren bemyndiges til at foretage en fordeling af midlerne til fondene. I forbindelse med den videre overførsel af midlerne til promilleafgiftsfondene forudsættes det, at der skal tages hensyn til den økonomiske nettovirkning på de forskellige sektorer af på den ene side en forhøjet afgift af bekæmpelsesmidler og på den anden side en reduktion af den amtskommunale grundskyld på landbrugs- og gartneriejendomme m.v.

Det er i øvrigt som hidtil en forudsætning for anvendelsen af midlerne i Promilleafgiftsfonden (landbrug), at hovedparten heraf skal anvendes til fremme af den animalske produktion ud fra den betragtning, at de største muligheder for beskæftigelse og værditilvækst ligger i den animalske sektor.

Tilbageføringen og den ændrede model for finansieringen af promilleafgiftsfondene vil skulle godkendes af EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne. EU-Kommissionens godkendelse skal foreligge inden ikrafttrædelsen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget forventes ikke i sig selv at få statsfinansielle konsekvenser eller at ville medføre øgede udgifter for kommuner og amter.

5. Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

For så vidt angår de erhvervsøkonomiske samt de miljømæssige konsekvenser henvises til bemærkningerne i det samtidig fremsatte forslag til lov om afgift af bekæmpelsesmidler samt til det ligeledes samtidig fremsatte forslag til ændring af loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

6. Høring

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Dansk Er-hvervsjordbrug, Dansk Industri, Det danske Han-delskammer, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Det danske Fjerkræråd, Landbrugets Rådgivningscenter, Dansk Pelsdyravlerforening, Brancherådet for Frø, Fællesudvalget til Kaninavlens Fremme, Gartneribrugets Afsætningsudvalg, Danske Sukkerroedyrkere samt Dansk Skovforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

De foreslåede ændringer i § 6 vedrører primært en ændret finansiering af promilleafgiftsfondene, idet fondene efter forslaget vil blive finansieret ved overførsel af pesticidafgiftsmidler fra Skatteministeriet. For så vidt angår henvisningen i § 6, stk. 2 næstsidste punktum til lovens § 7, stk. 2 bemærkes, at det herved præciseres at landbrugs- og fiskeriministeren er bemyndiget til at bestemme, at en del af provenuet forlods anvendes til støtte til miljøforbedrende investeringer i landbruget, samt at ministeren ligeledes kan bestemme, at en del af midlerne skal kunne anvendes til betaling af omkostningerne ved kontrollen med overholdelsen af de i bemyndigelseslovens § 1 nævnte forordninger. Ministeren har en tilsvarende adgang efter de gældende regler.

Den del af afgiftsprovenuet, som efter forslaget skal overføres til Landbrugs- og Fiskeriministeriet fra Skatteministeriet, og som skal tilgå fondene, skal landbrugs-og fiskeriministeren efter forslaget fordele mellem de to promilleafgiftsfonde. Det forudsættes, at der ved denne fordeling kan tages hensyn til den økonomiske nettobelastning på de forskellige driftsgrene ved henholdsvis forhøjelse af afgiften på bekæmpelsesmidler og samtidig nedsættelse af den amtskommunale grundskyldspromille på landbrugs- og gartneriejendomme m.v.

Afgiftsforslagets økonomiske konsekvenser for gartnerierhvervet kan ikke umiddelbart sammenlignes med konsekvenserne for landbrugserhvervet. Gartnerierne har et relativt stort forbrug af bekæmpelsesmidler målt pr. ha. jordtilliggende. Selvom gartnerierne har en gennemsnitlig grundværdi som er højere end landbrugets, vil en afgift af bekæmpelsesmidler kombineret med en suspension af 4,3 promille af den amtskommunale grundskyld medføre en manglende kompensation for gartneriejendomme. På basis af pesticidforbruget i 1993 er det skønnet, at denne manglende kompensation udgør ca. 5 mill.kr. Landbrugs- og fiskeriministeren vil ved overførsel af afgiftsprovenuet til de to promilleafgiftsfonde kunne tage hensyn hertil.

Andelen af midlerne, som skal overføres fra Skatteministeriet, skal svare til 4,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi på landbrugs- og gartneriejendomme m.v, bortset fra de afgiftspligtige grundværdier, der er fastsat for stuehuse med tilhørende grund og have, for det kommende finansår, jf. den nuværende § 5, stk. 2 og 3 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. Det beløb, som efter forslaget skal overføres til Landbrugs- og Fiskeriministeriet med henblik på finansiering af promilleafgiftsfondene m.v., vil således svare til den hidtidige statslige tilbageførsel af amtskommunale grundskyldsmidler til landbrugs- og gartnerierhvervet. Beløbet vil blive beregnet og overført fra Skatteministeriet (finanslovskonto § 38), jf. i øvrigt bemærkningerne til forslaget om afgift af bekæmpelsesmidler, hvor der nærmere er redegjort for tilbageføringssystemet.

Til nr. 2.

Reglen indebærer en ophævelse af landbrugs- og fiskeriministerens hidtidige hjemmel til at fastsætte de nærmere regler om indbetalingerne fra kommunerne af en andel af den amtskommunale grundskyld til statskassen. Ministerens adgang til som hidtil at fastsætte de nærmere regler for indbetalingen af produktionsafgifterne, jf. lovens § 6, stk. 1 opretholdes uændret.

Til § 2

Da lovforslaget skal notificeres for EU-Kommissionen, foreslås det, at landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dog vil loven tidligst kunne træde i kraft den 1. januar 1996 og tidligst den 1. i måneden efter modtagelsen af EU-Kommissionens endelige godkendelse. Såfremt godkendelse sker efter den 15. i en måned, træder loven i kraft den 15. i den følgende måned.

Lovforslag som fremsat 1994 188 Valid

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1994 188 Valid

§ 6. Landbrugsministeren kan efter indstilling fra de i § 8, stk. 1, nævnte bestyrelser og efter indhentet udtalelse fra de i § 2 nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af afgifter af landbrugsvarer, der fremstilles her i landet, og om betaling af de samme afgifter af tilsvarende landbrugsvarer, der indføres her til landet, samt om, i hvilket omfang sådanne afgifter skal refunderes for landbrugsvarer, når disse indgår som materiale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i en fond for hver sektor, hvor opkrævning finder sted.

Stk. 2. Den del af den amtskommunale grundskyld, der i henhold til lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme indbetales til statskassen, indgår ligeledes i fonde.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere regler om indbetalingen af de i stk. 1 og 2, nævnte offentlige midler.

Lovforslag som fremsat 1994 188 Valid

Nr LSF 188

Forslag til Lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Fremsat af landbrugs- og fiskeriministeren (Henrik Dam Kristensen)

den 7. marts 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. maj 1995

Lov nr. 399 af 14/06/1995

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →