1994 LSF 184 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (FORÆLDREBESTYRELSER I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER SAMT I KOMMUNAL DAGPLEJE FOR BØRN M.V.)

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994, som senest ændret ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, foretages følgende ændringer

1. § 69 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Medarbejderne i daginstitutionen skal være repræsenteret i bestyrelsen.«

2. I § 69 a indsættes som stk. 7-9

»Stk. 7. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn, jf. § 69, stk. 3, skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 8. I daginstitutioner, hvor der oprettes en forældrebestyrelse, jf. stk. 7, skal det fastlægges i vedtægten, at forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens virksomhed og for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i institutionen. Forældrebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.

Stk. 9. Daginstitutionens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens virksomhed over for en forældrebestyrelse og den selvejende institutions bestyrelse.«

3. § 69 c, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagplejen skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.«

4. § 70, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Pasningsordninger efter stk. 1 er ikke omfattet af § 73, stk. 5 og 6.«

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994, som senest ændret ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, foretages følgende ændringer

1. § 69 a, stk. 2, 2. pkt. affattes således

»Medarbejderne i daginstitutionen skal være repræsenteret i bestyrelsen.«.

2. I § 69 a indsættes som stk. 7 - 9

» Stk. 7. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn, jf. § 69, stk. 3, skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 8. I daginstitutioner, hvor der oprettes en forældrebestyrelse, jf. stk. 7, skal det fastlægges i vedtægten, at forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens virksomhed, for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i institutionen. Forældrebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.

Stk. 9. Daginstitutionens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens virksomhed over for en forældrebestyrelse og den selvejende institutions bestyrelse.«.

3. § 69 c, stk. 2 affattes således

»Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagplejen skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.«.

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994, som senest ændret ved lov nr. 34 af 18. januar 1995, foretages følgende ændringer

1. § 69 a, stk. 2, 2. pkt. affattes således

»Medarbejderne i daginstitutionen skal være repræsenteret i bestyrelsen.«.

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994, som senest ændret ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, foretages følgende ændringer

1. § 69 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Medarbejderne i daginstitutionen skal være repræsenteret i bestyrelsen.«

2. I § 69 a indsættes som stk. 7-9

»Stk. 7. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn, jf. § 69, stk. 3, skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 8. I daginstitutioner, hvor der oprettes en forældrebestyrelse, jf. stk. 7, skal det fastlægges i vedtægten, at forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens virksomhed og for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i institutionen. Forældrebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.

Stk. 9. Daginstitutionens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens virksomhed over for en forældrebestyrelse og den selvejende institutions bestyrelse.«

3. § 69 c, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagplejen skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.«

4. § 70, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Pasningsordninger efter stk. 1 er ikke omfattet af § 73, stk. 5 og 6.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. § 1, nr. 4, træder dog i kraft den 1. juli 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft 1. januar 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Dette lovforslag indeholder

- bestemmelser om bestyrelser med et flertal af valgte forældre i selvejende daginstitutioner med hvilke kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst

- ændring af bestemmelsen om oprettelse af forældrebestyrelse i den kommunale dagpleje

- ændring af bestemmelserne om medarbejderrepræsentation i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje.

1. Baggrunden for lovforslaget

Ved lov nr. 350 af 14. maj 1992 om ændring af bistandsloven blev der indført regler om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje for børn, mens der ikke blev foretaget ændringer i styrelsen af de selvejende daginstitutioner.

Der blev samtidig indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter socialministeren inden udgangen af folketingsåret 1994-95 fremsætter forslag om revision af bistandslovens § 69 a. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget (L 195 1991-92) skal specielt spørgsmålet om forældreindflydelse ved de selvejende daginstitutioner vurderes ved lovrevisionen.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget forudsatte regeringen, at de enkelte bestyrelser/foreninger/organisationer, der medvirker til etablering af selvejende institutioner, sikrede forældre en indflydelse, der svarer til den, der med loven blev etableret ved kommunale daginstitutioner. Endvidere indgik det i forudsætningerne, at der allerede ved lovens vedtagelse var en udvikling i gang henimod større grad af forældreflertal i de selvejende daginstitutioners bestyrelser.

Reglerne om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje for børn trådte i kraft den 1. januar 1993, og har således fungeret i 2 år.

2. Lovens ordning

Bestemmelserne om forældrebestyrelser er udformet som en rammelov, der giver mulighed for en lokal udfyldelse af reglerne, både med hensyn til forældrebestyrelsernes sammensætning og deres kompetence.

Kommunalbestyrelserne blev som noget nyt forpligtet til at fastlægge mål og rammer for kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje, inden for hvilke forældrebestyrelserne udøver deres virksomhed.

For de kommunale daginstitutioner gælder, at der skal oprettes en forældrebestyrelse ved hver institution med et flertal af valgte forældre. Der skal desuden vælges to repræsentanter af og blandt medarbejderne i institutionen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at andre end forældre og medarbejdere indvælges, fx. repræsentanter for samarbejdspartnere (dagplejen, foreninger etc.).

Forældrebestyrelserne har efter § 69 a, stk. 3, inden for de mål og rammer som kommunalbestyrelsen har fastlagt, indflydelse på

- principperne for daginstitutionens virksomhed, fx. principper for daginstitutionens aktiviteter, samarbejde mellem daginstitutionen og forældre m.fl.

- principperne for anvendelse af en økonomisk ramme, der som minimum indeholder »øvrige driftsudgifter«, d.v.s. det beløb institutionen har som rådighedsbeløb ud over lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af bygninger

- ansættelse af fast personale gennem indstillingsret til kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan herudover beslutte at tillægge forældrebestyrelserne yderligere kompetence. § 69 a, stk. 5, fastlægger rammerne for hvilke opgaver, der kan delegeres til forældrebestyrelserne. Yderligere delegation kan fx. omfatte

- rådighed over alle konti ved den enkelte institution, d.v.s. også løn og vedligeholdelse

- fuld dispositionsfrihed inden for den tildelte budgetramme

- administrative opgaver

- beslutninger om evt. ferielukning og fastsættelse af den daglige åbningstid.

Inden for disse kompetenceområder kan kommunalbestyrelsen delegere i større eller mindre omfang og herved tage hensyn til lokale forhold. Omfanget af kommunalbestyrelsens delegation skal fremgå af styrelsesvedtægten.

Kommunalbestyrelsen kan ikke delegere ansvaret for den overordnede dagtilbudsstruktur og de lokale socialpolitiske spørgsmål til forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har således uden delegationsadgang til forældrebestyrelserne ansvaret for

- tilsynet med institutionerne, jf. bistandslovens § 71

- visitationen til dagtilbud, jf. bistandslovens § 72

- fastsættelse af forældrebetalingen og tildeling af fripladser, jf. bistandslovens § 73

- den kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence.

Bestyrelserne skal ikke have indsigt i enkeltpersoners forhold.

Lederen er ansvarlig både over for kommunalbestyrelse og forældrebestyrelse for beslutninger vedrørende den pædagogiske tilrettelæggelse af det daglige arbejde, d.v.s. for udmøntning af de principper, forældrebestyrelsen har fastlagt, samt for at dette sker inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer for daginstitutionerne i kommunen. Lederen forudsættes desuden at fungere som sekretær for forældrebestyrelsen og som sådan at deltage i forældrebestyrelsens møder. Lederen kan som følge af ledelsesbeføjelserne ikke indvælges som medlem af forældrebestyrelsen.

Inden for den kommunale dagpleje skal kommunalbestyrelsen oprette en forældrebestyrelse med et flertal af forældrerepræsentanter, såfremt mere end halvdelen af forældrene med børn i dagplejen anmoder om det. Kommunalbestyrelsen kan også af egen drift beslutte at oprette forældrebestyrelse. Kommunalbestyrelsen skal tilpasse forældrebestyrelsen til dagplejens struktur og kan herunder beslutte at oprette mere end en forældrebestyrelse. Der vælges to medarbejderrepræsentanter af og blandt dagplejere og dagplejepædagoger. Dagplejelederen kan ikke vælges som medlem af bestyrelsen.

Forældrebestyrelsen skal som minimum have indflydelse på

- fastsættelse af overordnede principper for dagplejens virksomhed,

- fastsættelse af principper for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer.

Forældrebestyrelsen i dagplejen kan tillægges yderligere kompetence efter samme retningslinier, som gælder for forældrebestyrelser i daginstitutioner.

Under hensyn til, at dagplejen er opdelt i mange små enheder, skal forældrebestyrelsen ikke have indflydelse på aktiviteter og forhold i de enkelte hjem, som typisk er et anliggende mellem det enkelte forældrepar og dagplejeren.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en styrelsesvedtægt for dagplejen, når der etableres forældrebestyrelse i dagplejen.

Lederen af dagplejen er ansvarlig både over for kommunalbestyrelse og forældrebestyrelse for beslutninger vedrørende den pædagogiske tilrettelæggelse af arbejdet i hverdagen. Lederen forudsættes at fungere som sekretær for forældrebestyrelsen og som sådan at deltage i forældrebestyrelsens møder.

Selvejende daginstitutioner

Selvejende daginstitutioner er ikke omfattet af de gældende regler om forældrebestyrelser.

Selvejende daginstitutioner er organiseret med en institutionsbestyrelse, som har forældrevalgte repræsentanter, men ikke nødvendigvis forældreflertal. I mange bestyrelser er der typisk repræsentanter for en forening, organisation eller lignende, der har deltaget aktivt i institutionens etablering. Denne forening ejer i mange tilfælde institutionens bygninger.

Selvejende daginstitutioner adskiller sig fra de kommunale institutioner ved, at de drives på grundlag af en fundats eller vedtægt, der fastlægger styrelsen af institutionen i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler herom. Herunder kan det indgå, at institutionen drives ud fra et bestemt idegrundlag/livssyn. Der skal indgås en driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution og den kommune, institutionen er beliggende i.

Bestyrelsesrepræsentanter i selvejende daginstitutioner har en videre kompetence end forældrebestyrelsesmedlemmer i kommunale daginstitutioner. De har således både arbejdsgiveransvar og det økonomiske ansvar, herunder dispositionsret over institutionens formue. Organisationen/foreningen ejer i mange tilfælde de lokaler, som institutionen er beliggende i.

3. Udviklingen i ordningen

Socialministeriet har fulgt udviklingen med etablering af forældrebestyrelser og har i september 1994 i samarbejde med Kommunernes Landsforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse i samtlige kommuner med henblik på et grundlag for lovrevisionen. 258 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Socialministeriet har udarbejdet »Rapport om Forældrebestyrelser i dagtilbud for børn,» december 1994, om undersøgelsen.

Kommunale daginstitutioner

Undersøgelsen viser, at der er oprettet forældrebestyrelser ved så godt som alle kommunale daginstitutioner. Undersøgelsen omfatter 2.970 kommunale daginstitutioner. Kun i 2 kommuner har der været så store problemer, at det ikke er lykkedes at få etableret forældrebestyrelse i en enkelt institution i hver af kommunerne.

Generelt er meldingerne fra kommunerne en stor tilfredshed med styrelsesreformen. Arbejdet i forældrebestyrelserne er kommet godt fra start, men er stadig inde i en indkøringsfase, hvor der er en vis usikkerhed om kompetencefordelingen mellem de forskellige parter.

Undersøgelsen viser, at en del af uenighederne vedrører spørgsmål, som hører under kommunernes kompetence, men samtidig er forhold, som forældrene gerne ville have indflydelse på, fx. spørgsmål om dagtilbudsstrukturen, pasningsgaranti og personalespørgsmål.

Dette kunne pege på, at nogle problemer kunne afværges gennem større information om forældrebestyrelsernes arbejdsopgaver og om kommunalbestyrelsernes beslutninger om de overordnede mål og rammer, som er med til at afstikke forældrebestyrelsernes arbejdsfelt.

Den kommunale dagpleje

I 189 af de deltagende 258 kommuner er der etableret forældrebestyrelser i dagplejen, mens der ikke er etableret forældrebestyrelser i de resterende 69 kommuner. Begrundelserne herfor er især manglende forældreinteresse, en opfattelse af at de hidtidige forældreråd fungerer godt for dagplejen, og at dagplejens særlige struktur gør det vanskeligere end i daginstitutionerne at få forældrebestyrelserne til at fungere.

Kun i 15 % af kommunerne med forældrebestyrelser er det forældrene, der har været initiativtagere til oprettelse af forældrebestyrelse, og i 5 % af kommunerne er det sket i samarbejde mellem kommunalbestyrelse og forældre. Det er således helt overvejende kommunalbestyrelserne, der har været initiativtagere.

Selvom kommunerne finder det vanskeligere at få indpasset forældrebestyrelser i dagplejen end i daginstitutionerne, er der kun få tilkendegivelser om, at kommunerne har haft væsentlige problemer i forbindelse med forældrebestyrelsernes arbejde i dagplejen.

Uhensigtsmæssigheder i de gældende lovregler om

forældrebestyrelser

Kommunerne er blevet bedt om at oplyse, hvorvidt de gældende regler om forældrebestyrelser på nogle punkter forekommer uhensigtsmæssige for forældrebestyrelsernes virksomhed.

Det opleves som et problem at få kontinuitet i arbejdet i forældrebestyrelserne, fordi forældrene ofte skiftes hurtigt ud i forbindelse med, at barnet flytter til anden type dagtilbud. Dette kan dog ikke ændres gennem bestemmelserne om forældrebestyrelser, men et godt informationsgrundlag til indføring i arbejdet kan medvirke til, at forældrene hurtigt bliver fortrolige med bestyrelsesarbejdet. En udvikling i retning af et institutionstilbud til børn under skolealderen (0-6 års-institutioner) vil også have den fordel, at kontinuiteten i forældrebestyrelserne øges.

Direkte til regelsættet er der meldinger om, at bestemmelsen om to medarbejderrepræsentanter ikke er hensigtsmæssig for dagplejens vedkommende på grund af dens størrelse og organisering. Selvom der er mulighed for at opdele dagplejen med flere forældrebestyrelser, foretrækker mange kommuner en bestyrelse af hensyn til koordineringen.

Tilsvarende er der tilkendegivelser om, at bestemmelsen om to medarbejderrepræsentanter i daginstitutionerne er for bindende. Der kan både være behov for mindre og større repræsentation afhængig af institutionens størrelse. I situationer med fællesbestyrelser for flere daginstitutioner eller mellem daginstitution og dagpleje er der ligeledes ønsker om at kunne tilpasse medarbejderrepræsentationen til de konkrete forhold.

De selvejende daginstitutioner

I undersøgelsen er kommunerne specielt blevet spurgt om udviklingen i forældreindflydelsen i de selvejende daginstitutioner.

Af de 258 kommuner, der er med i undersøgelsen, har de 187 kommuner selvejende daginstitutioner. I alt er der i disse kommuner 1462 selvejende daginstitutioner.

Pr. 1. september 1994 havde halvdelen af de selvejende daginstitutioner ifølge kommunernes oplysninger faktisk forældreflertal, d.v.s. i 741 institutioner. Heraf er forældreflertallet formaliseret gennem vedtægterne i 631 institutioner, mens forældreflertallet for den resterende del, d.v.s. i 110 institutioner, typisk er sikret ved, at nogle forældre til børn i institutionen er valgt ind som organisations/foreningsrepræsentanter. Der er således ikke sikkerhed for, at der også vil være forældreflertal efter et nyvalg til bestyrelsen. Kommunerne har ikke givet oplysninger om bestyrelsessammensætningen i 123 bestyrelser. Tilbage er ifølge kommunernes oplysninger 598 selvejende daginstitutioner uden forældreflertal.

Besvarelserne viser, at godt 200 institutioner har fået forældreflertal i bestyrelserne efter lovens ikrafttræden den 1. januar 1993. Kun ganske få selvejende daginstitutioner er ændret til kommunale institutioner i perioden efter 1. januar 1993.

Det er tydeligt, at der gradvist kommer forældreflertal i flere og flere bestyrelser. Det fremgår således, at kommunerne har kendskab til, at der er vedtægtsændringer undervejs i 80 institutioner.

Undersøgelsen peger imidlertid også på, at der vil være en større gruppe selvejende daginstitutioner, som af forskellige grunde ikke ønsker at få forældreflertal i bestyrelserne. De væsentligste årsager synes at være et hensyn til beskyttelse af de selvejende daginstitutioners særlige forhold, fx. økonomi, fundats, ideologiske grundlag samt at bestyrelsen er personalets arbejdsgiver.

4. Sammenfatning

Undersøgelsen viser således, at der i de sidste år har været en positiv udvikling i antallet af selvejende daginstitutioner med flertal af forældre i bestyrelsen, men at der fortsat er mange institutioner uden forældreflertal. Samtidig har en del institutioner tilkendegivet, at de afventer en eventuel lovgivning på området.

Under hensyn til at forældre ikke nødvendigvis har indflydelse på, hvilken institutionsplads de får tilbudt, herunder om der er tale om en kommunal eller en selvejende institution, og at der generelt udtrykkes tilfredshed med den nye styreform i de kommunale daginstitutioner, bør forældrene sikres samme indflydelse på forholdene i daginstitutionen, uanset om deres barn er i en kommunal eller en selvejende daginstitution.

På den anden side kan der ikke ses bort fra en usikkerhed i en mindre del af de selvejende daginstitutioner over for indførelse af forældreflertal. Denne usikkerhed kan ikke tages som udtryk for en modstand mod forældreindflydelse, men snarere for en bekymring for om den vil fortrænge et folkeligt engagement, der udspringer af en særlig livsholdning eller et værdigrundlag. Dette engagement, som en meget stor del af arbejdet i de frivillige organisationer hviler på, er en af grundpillerne i det danske foreningsliv og en vigtig forudsætning for at virke som samarbejdspartner ved løsning af de opgaver, der ellers er offentlige.

Styrelsen af de selvejende daginstitutioner skal derfor afbalanceres mellem det frivillige engagement og de aktuelle forældre i institutionen, således at der fortsat er en vigtig rolle at udfylde som frivillig organisation, der driver en selvejende daginstitution, og at et flertal af forældre på lige fod med forældre i kommunale institutioner kan fastsætte principper for institutionens virksomhed.

Der kan på denne baggrund opstilles to modeller for, hvordan forældrene sikres en indflydelse, der som minimum svarer til den, forældrene har i de kommunale daginstitutioner, på en måde, der samtidig sikrer respekt for de frivillige organisationers livsholdning/idegrundlag i de selvejende daginstitutioner.

Model 1.

Et flertal af forældre kan indvælges i den eksisterende institutionsbestyrelse som fuldgyldige medlemmer.

Dette indebærer, at forældreflertallet får del i hele kompetencen i den selvejende institutions bestyrelse, d.v.s. også arbejdsgiverkompetencen og det økonomiske ansvar. Det kan eventuelt gennem vedtægten fastlægges, at visse spørgsmål kræver enighed eller kvalificeret flertal, fx. spørgsmål vedrørende institutionens overordnede idegrundlag/livssyn, afgørelser vedrørende institutionens formueforhold, ansættelse af leder/personale i øvrigt samt vedtægtsændringer. Hermed sikres der en mindretalsbeskyttelse til organisationen/foreningen i spørgsmål, der typisk må anses for at være grundlæggende for institutionen.

Enighed eller kvalificeret flertal kan dog ikke kræves for så vidt angår beslutninger vedrørende

- principperne for daginstitutionens virksomhed

- principperne for anvendelse af en budgetramme,

som efter forslaget hører under forældrebestyrelsens minimumskompetence. Hermed sikres, at forældre med børn i selvejende daginstitutioner får en indflydelse, der som minimum svarer til den, forældre med børn i kommunale daginstitutioner som minimum er sikret.

Model 2.

Styrelsen af de selvejende daginstitutioner kan deles op i en institutionsbestyrelse med stort set samme kompetence, som de nuværende bestyrelser i selvejende institutioner har, og hvor forældre, lederen og medarbejderrepræsentanter kan have adgang til at deltage, og en forældrebestyrelse , som får samme kompetence og sammensætning som forældrebestyrelserne for de kommunale daginstitutioner.

Denne model opererer således med to adskilte bestyrelser, hvor institutionsbestyrelsen fortsat har arbejdsgiverkompetencen og det økonomiske ansvar og fastlægger institutionens formål og idegrundlag, mens forældrebestyrelsen får kompetence i samme spørgsmål, som forældrebestyrelserne har i kommunale daginstitutioner.

Det er den enkelte selvejende institutions bestyrelse, der gennem vedtægten fastlægger, hvilken model man ønsker. Det påhviler kommunalbestyrelsen at påse, at vedtægterne om nødvendigt ændres i overensstemmelse med reglerne som forudsætning for fortsat driftsoverenskomst med den selvejende daginstitution.

Såfremt institutionen ikke retter vedtægterne ind efter bestemmelserne i denne lov, kan kommunalbestyrelsen opsige overenskomsten med institutionen i overensstemmelse med de regler for opsigelse, der er fastsat i overenskomsten.

For så vidt angår medarbejderrepræsentanter er der særlige forhold, der gør sig gældende i den selvejende institutions bestyrelse. Her tænkes på den videre kompetence i form af arbejdsgiverkompetencen og det økonomiske ansvar for bestyrelsesmedlemmerne.

På samme måde som i de kommunale institutioner er det vigtigt, at medarbejderrepræsentanterne involveres i udarbejdelsen af de principper, der har betydning for det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne.

Det forudsættes derfor, at lederen og repræsentanter for medarbejderne deltager i den selvejende daginstitutions bestyrelses møder. Spørgsmålet om, hvorvidt medarbejdere er medlem af den selvejende institutions bestyrelse, fastlægges ligesom spørgsmålet om medarbejdernes eventuelle stemmeret i vedtægten for institutionen.

Når der etableres en forældrebestyrelse, fremgår det af lovforslaget, at medarbejderne skal være repræsenteret heri. Hermed sikres der en ligestilling med forældrebestyrelser i de kommunale daginstitutioner.

Efter forslaget udformes reglerne som rammebestemmelser, der giver mulighed for at udforme vedtægterne under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for den enkelte selvejende daginstitution.

Med forslaget sker der ingen ændring af de selvejende daginstitutioners status i relation til forvaltningsloven og offentlighedsloven.

For så vidt angår de kommunale daginstitutioner er der i bistandslovens § 69 a, stk. 5, en adgang for kommunalbestyrelsen til at delegere kompetence til forældrebestyrelsen udover den selvstændige kompetence, der tillægges forældrebestyrelserne i § 69 a, stk. 3. En tilsvarende ny bestemmelse er ikke nødvendig for så vidt angår de selvejende institutioner, idet kommunalbestyrelserne i bistandslovens § 9, stk. 3, allerede har adgang til at delegere kompetence til den selvejende daginstitutions bestyrelse. Institutionsbestyrelsen kan uden særlig hjemmel delegere kompetence videre til en forældrebestyrelse.

Efter forslaget ændres reglerne for forældrebestyrelser i dagplejen, således at alle forældre med børn i dagplejen sikres mulighed for indflydelse.

Dagplejen er det mest udbredte dagtilbud for børn under 3 år, og i et meget stort antal kommuner er den kommunale dagpleje det eneste tilbud til denne aldersgruppe. Med forslaget sikres, at forældre med børn i dagpleje får mulighed for indflydelse på linie med forældre med børn i daginstitution.

Endelig synes der ifølge kommunernes oplysninger at være behov for en opblødning af bestemmelserne om, at der ubetinget skal være to medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelserne, således at der kan tages hensyn til de meget store forskelle, der er fra institution til institution samt inden for dagplejens størrelse og organisering.

Det foreslås derfor, at medarbejderrepræsentationen kan afstemmes med institutionernes og dagplejens størrelse.

5. Administrative konsekvenser

Lovforslaget kan medføre ubetydelige administrative konsekvenser for kommunerne som følge af godkendelse af vedtægtsændringer.

6. Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ikke konsekvenser for det økonomiske mellemværende mellem kommuner og stat. Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring vil det fortsat være det normale, at der indgår to medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelsen i kommunale daginstitutioner, men det bliver muligt, at der kan være flere medarbejderrepræsentanter i meget store institutioner, og man kan nøjes med en medarbejderrepræsentant i meget små institutioner.

Til nr. 2

Stk. 7. Den foreslåede bestemmelse angiver forpligtelsen til at sørge for, at der i de selvejende daginstitutioner er en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Bestemmelsen omfatter kun daginstitutioner med kontrolleret fremmøde af børnene, d.v.s. som udgangspunkt tilbud, der løser et behov for pasning af børn svarende til bestemmelserne vedrørende kommunale daginstitutioner.

Der er ikke nogen forpligtelse til at etablere forældrebestyrelse, hvis der i institutionsbestyrelsen er flertal af valgte forældre og dette fremgår af vedtægtsbestemmelserne.

Bestemmelsen angiver således, at bestyrelsen med et flertal af valgte forældre kan være en del af institutionsbestyrelsen, d.v.s. en en-strenget bestyrelse. Der er endvidere mulighed for en to-strenget bestyrelseskonstruktion, d.v.s en institutionsbestyrelse, der har den overordnede kompetence vedrørende den selvejende daginstitution, og en forældrebestyrelse, som har den mere begrænsede kompetence, jf. nedenfor.

Der er således valgfrihed for institutionerne til at beslutte, hvorvidt man ønsker den ene eller den anden model.

Regler for styrelse af selvejende daginstitutioner fastsættes i en vedtægt for den enkelte institution. Vedtægten skal indeholde regler om eventuel opdeling af bestyrelsen i en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse, samt i hvilket omfang forældre- og medarbejderrepræsentanter har indflydelse på forhold som idegrundlag og formål, fundats, formueforhold samt arbejdsgiveransvar og økonomisk ansvar. Det skal endvidere fremgå, hvordan bestyrelsen sammensættes, herunder hvordan medarbejdere indgår i bestyrelsen, hvilke regler for valg/valgperiode der følges etc. Spørgsmålet om medarbejderrepræsentanters stemmeret skal også indgå i vedtægten.

Kommunalbestyrelsen godkender nye vedtægter og ændringer i eksisterende vedtægter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen.

Stk. 8. Bestemmelsen angiver, at det i den selvejende institutions vedtægt skal være angivet, hvilken kompetence en forældrebestyrelse skal tillægges. Med bestemmelsen sikres, at en bestyrelse med et flertal af forældre som minimum tillægges en kompetence, der svarer til den kompetence, forældre med børn i kommunale dagtilbud skal tillægges, d.v.s.

- indflydelse på principperne for daginstitutionernes virksomhed

- indflydelse på principperne for anvendelse af en økonomisk ramme

- indstillingsret til institutionsbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen.

Kompetencen udøves under respekt for kommunalbestyrelsens overordnede mål og rammer samt den i vedtægten fastsatte målsætning og idegrundlaget.

I vedtægten fastlægges endvidere den nærmere bestyrelseskompetence i henholdsvis institutionsbestyrelsen og en eventuel forældrebestyrelse, herunder hvorvidt beslutninger vedrørende institutionens overordnede formål og formueforhold forudsætter enstemmighed eller særligt kvalificeret flertal i en institutionsbestyrelse.

I en selvejende institution, hvor der vælges en to-strenget model, d.v.s. der oprettes en forældrebestyrelse, vil kompetencefordelingen mellem institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen i fx. en menighedsinstitution kunne beskrives således

Institutionsbestyrelsen fastlægger institutionens formål , fx. at den drives ud fra en kristen etik og næstekærlighed og bygger på Folkekirkens ödegrundlag.

Forældrebestyrelsen fastlægger inden for dette værdigrundlag principperne for institutionens virksomhed , fx. hvordan fremmes næstekærligheden, principper for samarbejdet med kirken, for det pædagogiske arbejde og budgettet.

Lederen af institutionen fastlægger hvilke konkrete handlinger , der udmønter forældrebestyrelsens principper, fx. deltagelse i forskellige gudstjenester, hvordan man i dagligdagen hjælper hinanden og hvilke eventyr/historier der læses for at fremme de pædagogiske principper.

I vedtægten for den selvejende daginstitution fastlægges således, hvordan forældrebestyrelsens kompetence afgrænses i forhold til institutionsbestyrelsens overordnede kompetence vedrørende idegrundlag og formål, fundats og formueforhold samt arbejdsgiveransvar og økonomiske ansvar.

Stk. 9. Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af lederens funktion i forhold til såvel institutionsbestyrelsen som en forældrebestyrelse. Lederen træffer administrative dispositioner inden for bestyrelsens beslutninger og forestår den daglige drift. Lederen har ansvaret for tilrettelæggelse af institutionens drift herunder det pædagogiske arbejde under hensyn til de principper, der besluttes af en forældrebestyrelse og under hensyn til institutionens formål og ödegrundlag.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring vil betyde, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at oprette som minimum en forældrebestyrelse i dagplejen. Hermed vil der ske en formel ligestilling af forældre med børn optaget i den kommunale dagpleje med forældre med børn optaget i kommunale daginstitutioner.

Den foreslåede ændring vil desuden betyde, at det fortsat vil være det normale, at der indgår to medarbejderrepræsenter i forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje, men det vil blive muligt at afpasse antallet af medarbejderrepræsentanter efter forholdene i dagplejen.

Der kan fortsat oprettes flere forældrebestyrelser i den kommunale dagpleje.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. § 1, nr. 4, træder dog i kraft den 1. juli 1995.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 69 a. - - -

Stk. 2. Ved alle kommunale daginstitutioner for børn oprettes en bestyrelse med et flertal af valgte forældre. I bestyrelsen indgår 2 repræsentanter valgt af og blandt medarbejderne i daginstitutionen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.

- - -

2. I § 69 a indsættes som stk. 7 - 9

» Stk. 7. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn, jf. § 69, stk. 3, skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 8. I daginstitutioner, hvor der oprettes en forældrebestyrelse, jf. stk. 7, skal det fastlægges i vedtægten, at forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens virksomhed, for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i institutionen. Forældrebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.

Stk. 9. Daginstitutionens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens virksomhed over for forældrebestyrelsen og den selvejende institutions bestyrelse.«.

3. § 69 c, stk. 2, affattes således

»Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagplejen skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.«.

§ 69 c. - - -

Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre, såfremt mere end halvdelen af forældrene til børn optaget i den kommunale dagpleje anmoder herom. I bestyrelsen indgår 2 repræsentanter valgt af og blandt medarbejderne i dagplejen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.

(Vedr. § 69 c: Den gældende lovtekst træder i kraft 1. juli 1995)

- - -

Ændringsforslag

Af Bruno Jerup (EL)

Til § 1 4) Nr. 1 affattes således

»1. § 69 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes således

»Medarbejderne i daginstitutionerne skal være repræsenteret med mindst 2 repræsentanter i bestyrelsen. Medarbejderrepræsentanterne har stemmeret i bestyrelsen.«»

5) Nr. 3 affattes således

»3. § 69 c, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagplejen skal være repræsenteret med mindst 2 repræsentanter i bestyrelsen. Medarbejderrepræsentanterne har stemmeret i bestyrelsen.«»

Bemærkninger

Til nr. 4 og 5 Ændringsforslagene vil være en forbedring af det foreliggende lovforslag, idet et lovfæstet krav om mindst 2 medarbejderrepræsentanter vil styrke deltagelsen fra de ansattes side. Enhedslisten mener, at det er naturligt, at man nu tager skridtet fuldt ud og giver de ansatte stemmeret i bestyrelserne. Det er i forvejen sådan, at dette er tilfældet i 98 pct. af kommunerne. En lovfæstelse heraf vil således have en minimal praktisk konsekens.

Efter 2. behandling den 11. maj 1995

Ingen

Nr LSF 184

Forslag til Lov om ændring af lov om social bistand (Forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt i kommunal dagpleje for børn m.v.)

Fremsat af socialministeren (Karen Jespersen)

den 8. marts 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. maj 1995

Lov nr. 433 af 14/06/1995