Legislator Case Law & Legislation
199412K00183 DK

1994 LSF 183 FORSLAG TIL LOV OM SOCIALE YDELSER PÅ FÆRØERNE

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Lovforslag som fremsat 1994 183 Valid

§ 1. Det påhviler Færøernes hjemmestyre at gennemføre

foranstaltninger for i rimeligt omfang at forebygge og afhjælpe

sociale vanskeligheder.

Stk. 2. Foranstaltninger i henhold til stk. 1 skal omfatte

1) kontanthjælp,

2) folke- og førtidspensionsordning,

3) særlige tilbud for personer med fysisk eller psykisk handicap,

4) særlige tilbud til personer med varig sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed,

5) tilbud til personer med særlige sociale vanskeligheder,

6) bestemmelser vedrørende dagtilbud og hjælpeforanstaltninger til børn og unge,

7) børnebidrag til enlige forsørgere,

8) hjemmehjælp,

9) revalideringshjælp og

10) dagpenge ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, graviditet eller fødsel.

§ 2. Færøernes hjemmestyre fastsætter nærmere regler på det sociale område.

Stk. 2. Hjemmestyret kan bestemme, at krav på sociale ydelser med løbende udbetalinger ikke kan gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning.

Stk. 3. Hjemmestyret fastsætter bestemmelser om, at afgørelser truffet i henhold til lagtingslove, der udstedes i henhold til denne lovs § 1, stk. 2, nr. 1-5, 7, 9 og 10, skal kunne indbringes for mindst en administrativ myndighed. Det samme er tilfældet med afgørelser om hjælpeforanstaltninger til børn og unge, jf. § 1, stk. 2, nr. 6.

Stk. 4. Hjemmestyret kan fastsætte bestemmelser om, at sociale ydelser kan ydes med tilbagebetalingspligt.

Stk. 5. I lagtingslove, der udstedes i henhold til denne lov, kan fastsættes regler om, at overtrædelse af bestemmelser i lagtingslovene eller i forskrifter, der udstedes i henhold til disse, kan straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 6. Socialministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler om, at personer, der modtager pension efter lagtingslove, der udstedes i henhold til denne lov, ved flytning fra Færøerne til Danmark kan overgå fra færøsk pension til relevant dansk pension uden ansøgning. Tilsvarende kan Færøernes landsstyre efter forhandling med socialministeren fastsætte regler om, at personer, der modtager pension efter lov om social pension ved flytning fra Danmark til Færøerne, kan overgå fra dansk pension til relevant færøsk pension uden ansøgning.

Stk. 3. Hjemmestyret fastsætter bestemmelser om, at afgørelser truffet i henhold til lagtingslove, der udstedes i henhold til denne lovs § 1, stk. 2, nr. 1-5, 7, 9 og 10 skal kunne indbringes for mindst en administrativ myndighed. Det samme er tilfældet med afgørelser om hjælpeforanstaltninger til børn og unge, jf. § 1, stk. 2, nr. 6.

Stk. 4. Hjemmestyret kan fastsætte bestemmelser om, at sociale ydelser kan ydes med tilbagebetalingspligt.

Stk. 5. I lagtingslove, der udstedes i henhold til denne lov, kan fastsættes regler om, at overtrædelse af bestemmelser i lagtingslovene eller i forskrifter, der udstedes i henhold til disse, kan straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 6. Socialministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler om, at personer, der modtager pension efter lagtingslove, der udstedes i henhold til denne lov, ved flytning fra Færøerne til Danmark kan overgå fra færøsk pension til relevant dansk pension uden ansøgning. Tilsvarende kan Færøernes landsstyre efter forhandling med socialministeren fastsætte regler om, at personer, der modtager pension efter lov om social pension ved flytning fra Danmark til Færøerne, kan overgå fra dansk pension til relevant færøsk pension uden ansøgning.

Lovforslag som fremsat 1994 183 Valid

§ 2. Færøernes hjemmestyre fastsætter nærmere regler på det sociale område.

Stk. 2. Hjemmestyret kan bestemme, at krav på sociale ydelser med løbende udbetalinger ikke kan gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning.

Stk. 3. Hjemmestyret fastsætter bestemmelser om, at afgørelser truffet i henhold til lagtingslove, der udstedes i henhold til denne lovs § 1, stk. 2, nr. 1-5, 7, 9 og 10, skal kunne indbringes for mindst en administrativ myndighed. Det samme er tilfældet med afgørelser om hjælpeforanstaltninger til børn og unge, jf. § 1, stk. 2, nr. 6.

Stk. 4. Hjemmestyret kan fastsætte bestemmelser om, at sociale ydelser kan ydes med tilbagebetalingspligt.

Stk. 5. I lagtingslove, der udstedes i henhold til denne lov, kan fastsættes regler om, at overtrædelse af bestemmelser i lagtingslovene eller i forskrifter, der udstedes i henhold til disse, kan straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 6. Socialministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler om, at personer, der modtager pension efter lagtingslove, der udstedes i henhold til denne lov, ved flytning fra Færøerne til Danmark kan overgå fra færøsk pension til relevant dansk pension uden ansøgning. Tilsvarende kan Færøernes landsstyre efter forhandling med socialministeren fastsætte regler om, at personer, der modtager pension efter lov om social pension ved flytning fra Danmark til Færøerne, kan overgå fra dansk pension til relevant færøsk pension uden ansøgning.

Lovforslag som fremsat 1994 183 Valid

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juni 1995.

Stk. 2. De love vedrørende sociale ydelser, som ved lovens ikrafttræden gælder for Færøerne, forbliver i kraft, indtil de ophæves af lagtingslove, der udstedes af Færøernes hjemmestyre.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1994 183 Valid

§ 3. Loven træder i kraft den 1. april 1995.

Stk. 2. De love vedrørende sociale ydelser, som ved lovens ikrafttræden gælder for Færøerne, forbliver i kraft, indtil de ophæves af lagtingslove, der udstedes af Færøernes hjemmestyre.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Hensigten med lovforslaget er at give Færøernes hjemmestyre øget mulighed for selv at tilrettelægge og tilpasse den færøske sociallovgivning til de særlige færøske forhold.

Ved forhandlinger mellem den danske regering og det færøske landsstyre den 6. april 1993 opnåedes der enighed om at nedsætte et dansk-færøsk embedsmandsudvalg med den opgave at gennemføre et udredningsarbejde med henblik på, at der med virkning fra 1. januar 1995 kan iværksættes en ny ordning for bloktilskuddet til Færøernes hjemmestyre.

Desuden skulle udredningsarbejdet omfatte overgang til anvendelse af rammelove på Socialministeriets og Sundhedsministeriets områder

Lovforslaget er således en udmøntning af denne aftale. Der fremsættes tilsvarende lovforslag på Sundhedsministeriets område.

Det sociale område er et fællesanliggende mellem Færøernes hjemmestyre og den danske stat.

I henhold til § 9 i lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre kan der efter forhandling træffes aftale om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang det er muligt inden for områder, der henhører under fællesanliggender, at overlade til det Færøernes hjemmestyre at give de nærmere bestemmelser for de særlige færøske forhold og overtage administrationen af de pågældende områder.

Forvaltningen af den sociale lovgivning på Færøerne, bortset fra den såkaldte særforsorg, blev ved aftale af 3. juli 1975 med virkning fra 1. april 1975 og med hjemmel i hjemmestyrelovens § 9 overført fra rigsombudsmanden på Færøerne til Færøernes landsstyre. Særforsorgen blev overtaget fra 1. januar 1988.

Statens tilskud efter den sociale lovgivning blev indtil 1987 udbetalt i form af refusioner. Efter tilskudsreformen i 1987 blev en række refusionsordninger indregnet i bloktilskuddet, jf. lov nr. 717 af 18. november 1987 om tilskud til Færøernes hjemmestyre på det sociale område. Tilskud efter den sociale lovgivning blev herefter givet dels som bloktilskud, dels som refusioner indtil 1. juli 1993, hvor bloktilskud og refusioner indgik i det almindelige bloktilskud, der administreres af Finansministeriet, jf. lov nr. 1092 af 21. december 1994.

Bloktilskuddet fastsættes i overensstemmelse med rammeaftale af 28. maj 1993 mellem den danske regering og det færøske landsstyre for 1 år ad gangen.

Efter nærværende lovforslag påhviler det Færøernes hjemmestyre at gennemføre foranstaltninger for i rimeligt omfang at forebygge sociale vanskeligheder og for at afhjælpe opståede sociale vanskeligheder. Det bestemmes i lovforslaget i store træk, hvad disse foranstaltninger skal omfatte.

Det fremgår ligeledes af lovforslaget, at gennemførelsen af de nævnte foranstaltninger forudsætter, at Færøernes hjemmestyre ved lagtingslove fastsætter de nærmere regler om de sociale foranstaltninger.

De gældende rigslove forbliver i kraft, indtil de ophæves af regler, der er fastsat i lagtingslove, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Det fremgår af fælles erklæring af 17. november 1994 at rammeloven forudsættes vedtaget i Lagtinget og Folketinget inden den 1. april 1995 og at Landsstyret inden udgangen af 1995 fremsætter forslag om udfyldende lovgivning. Denne udfyldende lovgivning skal færdigbehandles i Lagtinget med ikrafttræden senest ved udgangen af lagtingssamlingen 1995/96.

Socialministeren har ikke nogen retlig forpligtelse til at påse, at udfyldningen bliver tilendebragt inden for den aftalte tidsramme, idet de gældende regler som nævnt forbliver i kraft, indtil de afløses af regler, der er fastsat af hjemmestyret.

Ordningen indebærer, at socialministeren eller regeringen som sådan ikke vil være retligt forpligtet til at føre tilsyn med indholdet og administrationen af de regler, som udstedes af hjemmestyret.

Med lovforslaget overdrages således både kompetancen til regeludstedelse inden for lovens rammer til Færøernes hjemmestyre og forpligtelsen til at føre tilsyn med indholdet og administrationen af de regler, som udstedes i henhold til rammeloven.

Udvalget vedrørende sociallovgivningen på Færøerne, der blev nedsat i 1959, er et permanent udvalg under Socialministeriet. Udvalgets primære opgave har været at forberede ændringer i den færøske sociallovgivning. Udvalget skal fortsat eksistere som et forum for drøftelse af sociale spørgsmål af interesse for de færøske og danske sociale myndigheder.

Lovforslaget er forelagt for hjemmestyret i medfør af hjemmestyrelovens § 7.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser og ingen administrative konsekvenser af betydning for den danske stat, men har væsentlige administrative konsekvenser for landsstyret.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovforslaget bemyndiger Færøernes hjemmestyre til at fastsætte regler for det sociale område på Færøerne i overensstemmelse med § 9 i lov om Færøernes hjemmestyre.

Udfyldningen af bemyndigelsesbestemmelsen skal omfatte de foranstaltninger, der er nævnt i § 1, stk. 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger vedrørende socialministerens retlige forpligtelser.

Til § 1, stk. 2, nr. 1

Kontanthjælpen skal være tilstrækkelig, til at modtageren skal kunne forsørge sig selv og sin familie. Kontanthjælpsordningen tilstræbes kædet sammen med en aktiv indsats for aktivering af kontanthjælpsmodtagere.

Til § 1, stk. 2, nr. 2

Folkepension er en social pension, der skal tillægges personer, der når en bestemt alder.

Førtidspension er en social pension, der skal tillægges personer, hvis funktionsevne i erhverv varigt er nedsat på grund af fysisk og/eller psykisk invaliditet, samt personer, hvis evne til at fungere i erhverv varigt er nedsat på grund af fysiske, psykiske og/eller sociale forhold.

Den sociale pension skal være tilstrækkelig til, at pensionisten kan forsørge sig selv på et rimeligt niveau.

Førtidspensionsordningen kan også indeholde regler om invaliditetsydelse til personer med fysisk og/eller psykisk invaliditet, som forsørger sig selv ved indtægtsgivende arbejde.

Når en færøsk pensionist flytter fra Færøerne til Danmark sker der efter de nugældende regler automatisk og uden ansøgning overgang til relevant dansk pension. Tilsvarende overgår en dansk pensionist ved flytning fra Danmark til Færøerne automatisk og uden ansøgning til færøsk pension. Denne automatiske overgang fra færøsk til dansk pension og fra dansk til færøsk pension bortfalder i takt med, at der bliver lavet lagtingslove på området.

Der henvises til bemærkningerne til § 2, for så vidt angår adgangen til at indføre regler om overgang mellem færøsk og dansk pension.

Efter de gældende regler i den danske pensionslov medregnes bopælstid på Færøerne ved beregning af, om der skal tillægges fuld pension eller brøkpension til en færing med bopæl i Danmark.

Efter den senste ændring i de færøske pensionslove medregnes bopælstid i Danmark og Grønland ved beregning af, om der skal tillægges fuld pension eller brøkpension til en dansker eller grønlænder med bopæl på Færøerne.

For personer anbragt i Danmark af de færøske myndigheder i medfør af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 888 af 11. december 1986 (om pligt til at modtage færinger med vidtgående fysiske eller psykiske handicap på bistandslovens amtskommunale institutioner) eller i medfør af en aftale mellem de færøske og de danske myndigheder, afholder Almannastovan udgiften til en tilkendt dansk pension. Udgiften afholdes så længe pensionisten er optaget i institution i Danmark, og indtil pensionisten efter tilkendelsen af pension har boet uden for institutionen i det antal år, som gælder efter den danske pensionslov danske kommuner imellem - for tiden 6 år - jf. § 52, stk. 3, 3. pkt. i lov om social pension.

Til § 1, stk. 2, nr. 3 og 4

Hjemmestyret er efter denne bestemmelse forpligtet til at sørge for særlige tilbud for personer med fysiske eller psykiske handicap, eller personer som lider af en varig sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed. Bestemmelsen dækker en række forskellige tilbud, i form af pleje, omsorg, træning og beskæftigelse, der skal sikre, at disse personer, får hjælp til at klare sig i eget hjem, eller får tilbud om at komme i en institution, der kan dække deres behov.

Efter denne bestemmelse ydes de nødvendige hjælpemidler.

Der ydes nødvendig hjælp til indretning af boligen for at gøre denne bedre egnet som opholdssted for personer med handicap eller varig sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed.

Der kan endvidere iværksættes eller ydes støtte til omsorgsarbejde for personer, der f.eks. modtager social pension.

Personer, hvis tilstand kræver vedvarende tilsyn og pleje, som ikke kan ydes i deres hjem i dagtimerne, kan tilbydes optagelse i daghjem. Der kan ligeledes indrettes dagcentre til det omsorgsarbejde, der bedst kan foregå i en central bebyggelse.

Der kan desuden oprettes døgntilbud til personer, som af helbredsmæssige grunde har behov for det.

Der er desuden mulighed for at fastsætte regler om et plejevederlag til nærtstående, der påtager sig at passe døende, der ønsker at dø i eget hjem. Plejevederlaget kan ydes som en godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

Bekendtgørelse nr. 888 af 11. december 1986 med senere ændringer om pligt til at modtage færinger og grønlændere på bistandslovens institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der er udsendt med hjemmel i § 5, stk. 2, i lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige forsorg forudsættes opretholdt. Det påhviler således fortsat amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner at modtage personer med bopæl på Færøerne, hvis behov for bistand på grund af vidtgående handicap ikke kan dækkes gennem bistand fra institutionerne på Færøerne. For så vidt angår åndssvage personer med bopæl på Færøerne, er det kun Storstrøms amtskommune, der har modtagepligt. Amtskommunen vil som hidtil hos Almannastovan kunne opkræve en betaling svarende til den med opholdet forbundne udgift.

Til § 1, stk. 2, nr. 5

Bestemmelsen fastslår hjemmestyrets forpligtelse til at sørge for tilbud til personer med særlige sociale vanskeligheder. Efter denne bestemmmelse kan hjemmestyret bl.a. oprette døgn- og dagtilbud for misbrugere af alkohol og narkotika samt for hjemløse.

Til § 1, stk. 2, nr. 6

Hjemmestyret er efter denne bestemmelse forpligtet til at sørge for, at der er dagtilbud for børn og unge som et led i hjemmestyrets samlede generelle og forebyggende tilbud til børn.

Med hjælpeforanstaltninger for børn og unge tænkes der på rådgivning og støtte til forældremyndighedsindehaveren, når barnet har vanskeligheder i forhold til sine omgivelser eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold.

Der tænkes endvidere på regler om anbringelse uden samtykke fra forældrene af et barn uden for hjemmet, når det efter en undersøgelse af barnets forhold må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte, eller der er åbenbar risiko for at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade.

Det forudsættes, at der føres tilsyn med et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet.

Til § 1, stk. 2, nr. 7

Et bidrag til et barns underhold bør, når det ikke betales på forfaldsdagen, kunne udbetales af det offentlige til den person, der er berettiget til at kræve bidraget fastsat.

Til § 1, stk. 2, nr. 8

Med hjemmehjælp tænkes der på nødvendig praktisk og personlig bistand til personer, der bor i eget hjem.

Til § 1, stk. 2, nr. 9

Der fastsættes bestemmelser om revalideringshjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller omskoling med henblik på at hjælpe erhvervshæmmede personer, som har behov for særlig støtte, ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet.

Revalideringen bør iværksættes efter en fastslagt erhvervsplan.

Ved optræning på det almindelige arbejdsmarked kan der fastsættes bestemmelser om, at der ydes løn efter løntilskud afhængig af revalidendens erhvervsevne.

Der kan samtidig ydes hjælp til særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet.

Med henblik på, at en handicappet kan forbedre sin erhvervsevne, kan der fastsættes bestemmelser om hjælp til anskaffelse af arbejdsredskaber og værktøj samt særlig indretning af arbejdspladsen.

Det kan ligeledes bestemmes, at handicappede og andre erhvervshæmmede, som ikke kan fastholde eller opnå normal beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, kan få beskæftigelse på beskyttede virksomheder/værksteder eller i beskyttede arbejdspladser på private virksomheder.

Til § 1, stk. 2, nr. 10

Der fastsættes bestemmelser om dagpenge ved lønmodtageres og selvstændiges udarbejdsdygtighed såvel på grund af sygdom som i forbindelse med graviditet og fødsel, og adoption.

Til § 2

Udfyldningen af bemyndigelsesbestemmelsen i § 1 sker ved lagtingslove.

Der henvises til de almindelige bestemmelser vedrørende Socialministerens retlige forpligtelser.

Færøernes hjemmestyre kan bestemme, at krav på løbende sociale ydelser ikke kan gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav vil således være ugyldige.

De i stk. 3 nævnte afgørelser skal kunne indbringes for mindst en anden myndighed. Afgørelser om hjemmehjælp, og afgørelser om optagelse i daginstitution, kan efter de gældende danske regler ikke ankes til anden administrativ myndighed. Der stilles derfor ikke krav om, at disse afgørelser skal kunne ankes. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at hjemmestyret indfører en ankemulighed for så vidt angår afgørelser om optagelse i daginstitution eller afgørelser om hjemmehjælp.

Det skal bemærkes, at afgørelser om tvangsanbringelse af børn skal kunne indbringes for en domstol, jf. grundlovens § 71, stk. 6.

Der gives mulighed for i lagtingslovene at fastsætte straffebestemmelser i tilfælde af overtrædelser af de i lagtingslovene fastsatte bestemmelser.

Efter forhandling mellem socialministeren og Færøernes landsstyre kan der påny, når der er vedtaget lagtingslove på pensionsområdet, fastsættes regler om direkte overgang mellem færøsk og dansk pension og mellem dansk og færøsk pension uden ansøgning. Der henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 2, nr. 2.

Til § 3

De love, som gælder på nuværende tidspunkt, og som ifølge § 3, stk. 2 forbliver i kraft indtil Færøernes hjemmestyre har foretaget en erstatning ved lagtingslove, er følgende

Lov for Færøerne om offentlig forsorg, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 2. marts 1988, som senest ændret ved lov nr. 393 af 22. juni 1993.

Lov for Færøerne om børneforsorg, jf. lovbekendtgørelse nr. 104 af 2. marts 1988, som senest ændret ved lov nr. 393 af 22. juni 1993.

Lov for Færøerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988, som senest ændret ved lov nr. 393 af 22. juni 1993.

Lov for Færøerne om invalidepension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 2. marts 1988, som senest ændret ved lov nr. 1131 af 21. december 1994.

Lov for Færøerne om folkepension, jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 2. marts 1988, som senest ændret ved lov nr. 1131 af 21. december 1994.

Lov for Færøerne om børnebidrag til enlige forsørgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 2. marts 1988, som senest ændret ved lov nr. 227 af 6. april 1994.

Efter 2. behandling den 28. marts 1995

Lovforslag som fremsat 1994 183 Valid

§ 3. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

Lovforslag som fremsat 1994 183 Valid

§ 4. Loven træder i kraft den 1. april 1995.

Stk. 2. De love vedrørende sociale ydelser, som ved lovens ikrafttræden gælder for Færøerne, forbliver i kraft, indtil de ophæves af lagtingslove, der udstedes af Færøernes hjemmestyre.

Ændringsforslag

Af socialministeren

Til § 3 1) Paragraffen udgår.

Til § 4 2) I stk. 1 ændres »1. april 1995« til: »1. juni 1995«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Da der ikke længere er et tidsmæssigt pres, der nødvendiggør, at lovforslaget stadfæstes straks efter vedtagelsen, foreslås det at lade det under 2. behandling vedtagne forslag herom udgå.

Til nr. 2 På grund af strejke på Færøerne blev den endelige behandling af lovforslaget i Lagtinget og dermed også i Folketinget udskudt. Lovforslaget kunne derfor ikke nå at blive vedtaget og bekendtgjort inden 1. april. Forslaget er nu vedtaget af Lagtinget den 20. april 1995, hvorfor behandlingen i Folketinget kan genoptages. Det foreslås derfor at ændre ikrafttrædelsesdatoen til 1. juni 1995.

Lovforslag som fremsat 1994 183 Valid

Nr LSF 183

Forslag til Lov om sociale ydelser på Færøerne

Fremsat af socialministeren (Karen Jespersen)

den 8. marts 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 9. maj 1995

Lov nr. 315 af 17/05/1995

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →