DK
1994 LSF 179 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF BLYAKKUMULATORER OG HERMETISK FORSEGLEDE NIKKEL-CADMIUM-AKKUMULATORER (LUKKEDE NIKKEL-CADMIUM-BATTERIER)
Table of Provisions (73)
Statutory Text (73 Articles)
§ 1. Der betales afgift til statskassen af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer.
§ 1. Der betales afgift til statskassen af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer.
§ 2. Afgiften udgør for
1) Blyakkumulatorer på indtil 100 Ah til start af stempel- motorer 20 kr. pr. stk.
2) Blyakkumulatorer på 100 Ah og derover til start af stempelmotorer 40 kr. pr. stk.
3) Andre blyakkumulatorer 30 kr. pr. kWh.
4) Nikkel-cadmium løse rundceller, enkelte eller sammenbyggede knapceller eller fladpak 6 kr. pr. stk.
5) Sammenbyggede nikkel- cadmium-rundceller 36 kr. pr. pakke dog mindst 6 kr. pr. celle.
Stk. 2. For brugte varer udgør afgiften det samme som for en tilsvarende ny vare, dog mindst 120 kr. pr. kg nikkel-cadmium-akkumulator og 1 kr. pr. kg blyakkumulator.
Registrerede virksomheder
§ 2. Afgiften udgør for
1) Blyakkumulatorer på indtil 100 Ah til start af stempelmotorer 20 kr. pr. stk.
2) Blyakkumulatorer på 100 Ah og derover til start af stempelmotorer 40 kr. pr. stk.
3) Andre blyakkumulatorer 30 kr. pr. kWh.
4) Nikkel-cadmium løse rundceller, enkelte eller sammenbyggede knapceller eller fladpak 6 kr. pr. stk.
5) Sammenbyggede nikkel- cadmium rundceller 36 kr. pr. pakke dog mindst 6 kr. pr. celle.
Stk. 2. For brugte varer udgør afgiften det samme som for en tilsvarende ny vare, dog mindst 120 kr. pr. kg nikkel-cadmium-akkumulator og 1 kr. pr. kg blyakkumulator.
Registrerede virksomheder
§ 3. Den, der fremstiller blyakkumulatorer eller nikkel-cadmium-akkumulatorer, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. Oparbejdning af akkumulatorer betragtes som fremstilling.
Stk. 2. Den, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet med henblik på salg, kan anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.
§ 3. Den, der fremstiller blyakkumulatorer eller nikkel-cadmium-akkumulatorer skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. Oparbejdning af akkumulatorer betragtes som fremstilling.
Stk. 2. Den, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet med henblik på salg, kan anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.
§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige varer med henblik på videresalg.
Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige varer med henblik på videresalg.
Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 5. Afgiftsperioden er måneden.
§ 5. Afgiftsperioden er måneden.
§ 6. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde af afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden i perioden.
Stk. 2. Registrerede virksomheders forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.
§ 6. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde af afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden i perioden.
Stk. 2. Registrerede virksomheders forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.
§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages
1) varer, der leveres til en anden registreret virksomhed, jf. § 4,
2) varer, der leveres til udlandet,
3) varer, der leveres til fly eller skibe på 5 registertons brutto eller derover bortset fra sportsfly og lystfartøjer,
4) varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand eller lignende, eller
5) varer, der returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.
Afgiftsfritagelse og -godtgørelse
§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages
1) varer, der leveres til en anden registreret virksomhed, jf. § 4,
2) varer, der leveres til udlandet,
3) varer, der leveres til fly eller skibe på 5 registertons brutto eller derover, bortset fra sportsfly og lystfartøjer,
4) varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand eller lignende, eller
5) varer, der returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.
Afgiftsfritagelse og -godtgørelse
§ 8. Varer, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.
§ 8. Varer, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.
§ 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan, når den årlige godtgørelse er mindst 500 kr., meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift af ubrugte varer, der er omhandlet i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelse efter stk. 1.
§ 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan, når den årlige godtgørelse er mindst 500 kr., meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift af ubrugte varer, der er omhandlet i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelse efter stk. 1.
§ 10. Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
Regnskabsbestemmelser
§ 10. Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
Regnskabsbestemmelser
§ 11. Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.
Stk. 2. Andre registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse.
Afregning af afgiften
§ 11. Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.
Stk. 2. Andre registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse.
Afregning af afgiften
§ 12. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 6 og 7. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Afgives den i stk. 1 omhandlede angivelse ikke inden udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil den manglende angivelse er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde.
§ 12. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 6 og 7. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Afgives den i stk. 1 omhandlede angivelse ikke inden udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil den manglende angivelse er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde.
§ 13. Afgiften for en afgiftsperiode skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afgiftens indbetaling.
§ 13. Afgiften for en afgiftsperiode skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afgiftens indbetaling.
§ 14. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, at afgive angivelsen for kortere perioder end en måned.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 13, stk.1, angivne og kræve, at der stilles sikkerhed for afgiftens betaling.
§ 14. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, at afgive angivelsen for kortere perioder end en måned.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 13, stk.1, angivne og kræve, at der stilles sikkerhed for afgiftens betaling.
§ 15. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.
Stk. 2. Er afgiftsperioden eller betalingsfristen forkortet efter § 14, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.
§ 15. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.
Stk. 2. Er afgiftsperioden eller betalingsfristen forkortet efter § 14, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.
§ 16. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang.
Stk. 3. Virksomheden kan indbringe ansættelsen for det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn.
Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Afgift af varer, der modtages fra udlandet
§ 16. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang.
Stk. 3. Virksomheden kan indbringe ansættelsen for det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn.
Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Afgift af varer, der modtages fra udlandet
§ 17. Af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er omfattet af § 10. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 18 tilsvarende anvendelse.
§ 17. Af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er omfattet af § 10. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 18 tilsvarende anvendelse.
§ 18. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 4 eller er omfattet af § 10. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, som virksomheden har modtaget i måneden. Andre varemodtagere skal angive ved modtagelsen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.
Stk. 3. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af den i stk. 2 nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan erhvervsdrivende undlade at indbetale beløbet.
Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.
Stk. 5. Bestemmelserne i lovens § 11, stk. 2, og § 16 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og indbetaling af afgiften.
Dækningsafgift
§ 18. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 4 eller er omfattet af § 10. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, som virksomheden har modtaget i måneden. Andre varemodtagere skal angive ved modtagelsen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.
Stk. 3. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af den i stk. 2 nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan erhvervsdrivende undlade at indbetale beløbet.
Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.
Stk. 5. Bestemmelserne i lovens § 11, stk. 2, og § 16 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og indbetaling af afgiften.
Dækningsafgift
§ 19. Af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter § 1, men som indeholder afgiftspligtige varer, betales ved indførsel fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 6, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i lovens § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Afgiften betales efter afgiftssatserne i § 2.
Stk. 5. Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af varer som nævnt i stk. 1 skal kapaciteten eller stykantallet af de afgiftspligtige varer angives, og en erklæring herom fra fabrikanten skal fremlægges. Fremlægges fabrikanterklæringen ikke, betales den højeste afgift.
Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse for dækningsafgiften.
Kontrolbestemmelser
§ 19. Af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter § 1, men som indeholder afgiftspligtige varer, betales ved indførsel fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 6, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i lovens § 18, stk.1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Afgiften betales efter afgiftssatserne i § 2.
Stk. 5. Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af varer som nævnt i stk. 1 skal kapaciteten eller stykantallet af de afgiftspligtige varer angives, og en erklæring herom fra fabrikanten skal fremlægges. Fremlægges fabrikanterklæringen ikke, betales den højeste afgift.
Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse for dækningsafgiften.
Kontrolbestemmelser
§ 20. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 4. Leverandører af råvarer til fremstilling af afgiftpligtige varer skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om deres leverancer af varer til virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer.
Stk. 5. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.
Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.
§ 20. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 4. Leverandører af råvarer til fremstilling af afgiftpligtige varer skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om deres leverancer af varer til virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer.
Stk. 5. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.
Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.
§ 21. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.
Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.
§ 21. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.
Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.
§ 22. Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.
Andre bestemmelser
§ 22. Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.
Andre bestemmelser
§ 23. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, og som her til landet ved fjernsalg sælger afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige varer, skal anmeldes til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige mængde som den mængde varer, virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg. For de i § 19, stk. 1, nævnte dækningsafgiftspligtige varer finder § 19, stk. 4 og 5, tilsvarende anvendelse.
§ 23. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, og som her til landet ved fjernsalg sælger afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige varer, skal anmeldes til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige mængde som den mængde varer, virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg. For de i § 19, stk. 1, nævnte dækningsafgiftspligtige varer finder § 19, stk. 4 og 5, tilsvarende anvendelse.
§ 24. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, skal svare afgift af varerne.
Stk. 2. Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i godtgørelse efter § 9, stk. 1.
§ 24. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, skal svare afgift af varerne.
Stk. 2. Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i godtgørelse efter § 9, stk. 1.
§ 25. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift efter denne lov.
§ 25. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift efter denne lov.
§ 26. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af
1. Spørgsmål om varers afgiftspligt.
2. Spørgsmål om det afgiftspligtige antal eller kapaciteten.
3. Klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 16, stk. 2, foretagne skønsmæssige ansættelser.
Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede spørgsmål.
Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte spørgsmål skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de stk. 1, nr. 3, nævnte skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.
§ 26. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af
1. Spørgsmål om varers afgiftspligt.
2. Spørgsmål om det afgiftspligtige antal eller kapaciteten.
3. Klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 16, stk. 2, foretagne skønsmæssige ansættelser.
Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede spørgsmål.
Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte spørgsmål skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de stk. 1, nr. 3, nævnte skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.
§ 27. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 26.
§ 27. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 26.
§ 28. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgift.
§ 28. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgift.
§ 29. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser.
Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over afgørelser efter denne lov.
§ 29. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser.
Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over afgørelser efter denne lov.
§ 30. For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning, samt de i § 18, stk. 1, nævnte varemodtagere og de, der er i besiddelse af varen.
§ 30. For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning samt de i § 18, stk. 1, nævnte varemodtagere og de, der er i besiddelse af varen.
§ 31. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.
Straffebestemmelser
§ 31. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.
Straffebestemmelser
§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 3, stk. 1, § 11, stk. 1 eller stk. 2, § 12, stk. 1, § 18, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 20, stk. 2-5, § 23, 1. pkt., og § 34, stk. 3, 4 og 6,
3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 8 eller § 9, stk. 2,
4) undlader at efterkomme et i medfør af § 14, stk. 1, eller § 18, stk. 4, 1. pkt., meddelt påbud,
5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget efter § 12, stk. 2, eller § 15, eller
6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 3, stk. 1, § 11, stk. 1 eller stk. 2, § 12, stk. 1, § 18, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 20, stk. 2-5, § 23, 1. pkt., og § 34, stk. 3-6,
3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 8 eller § 9, stk. 2,
4) undlader at efterkomme et i medfør af § 14, stk. 1, eller § 18, stk. 4, 1. pkt., meddelt påbud,
5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget efter § 12, stk. 2, eller § 15, eller
6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 33. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 33. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 34. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven kan dog tidligst træde i kraft den 1. januar 1996. Skatteministeren kan undlade at sætte lovens regler om blyakkumulatorer i kraft. Skatteministeren kan bestemme, at bestemmelserne i § 3, stk. 1, skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer, der fra og med lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.
Stk. 3. Virksomheder, der registreres fra lovens ikrafttræden, skal opgøre lagerbeholdningen af afgiftspligtige, herunder dækningsafgiftspligtige, varer ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal indsende opgørelsen over lagerbeholdningen af dækningsafgiftspligtige varer til de statslige told- og skattemyndigheder senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.
Stk. 4. Andre virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har en lagerbeholdning, hvor det samlede afgiftspligtige beløb af afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige varer udgør 1.000 kr. eller derover, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden.
Stk. 5. Virksomheder, der er omfattet af stk. 3, 2. pkt., eller af stk. 4, skal senest 15 dage efter indsendelsen af lageropgørelsen indbetale afgift af lagerbeholdningen af afgiftspligtige, herunder dækningsafgiftspligtige varer, til de statslige told- og skattemyndigheder. Ved opgørelsen af afgiften kan anvendes en afgiftssats for brugte varer på 1 kr. pr. kg blyakkumulator og 120 kr. pr. kg nikkel-cadmium-batteri. Betales afgiften ikke rettidigt, finder § 13, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Virksomhederne skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere opgørelserne ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.
§ 34. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden. Lovens § 34, stk. 3, kan dog tidligst træde i kraft den 15. december 1995 og lovens bestemmelser i øvrigt den 1. januar 1996.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer, der fra og med lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.
Stk. 3. Virksomheder, der skal registreres fra lovens ikrafttræden, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder senest 8 dage før lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Virksomheder, der registreres fra lovens ikrafttræden, skal opgøre lagerbeholdningen af afgiftspligtige, herunder dækningsafgiftspligtige, varer ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal indsende opgørelsen over lagerbeholdningen af dækningsafgiftspligtige varer til de statslige told- og skattemyndigheder senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.
Stk. 5. Andre virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har en lagerbeholdning, hvor det samlede afgiftspligtige beløb af afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige varer udgør 1.000 kr. eller derover, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden.
Stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af stk. 4, 2. pkt., eller af stk. 5, skal senest 15 dage efter indsendelsen af lageropgørelsen indbetale afgift af lagerbeholdningen af afgiftspligtige, herunder dækningsafgiftspligtige varer, til de statslige told- og skattemyndigheder. Ved opgørelsen af afgiften kan anvendes en afgiftssats for brugte varer på 1 kr. pr. kg blyakkumulator og 120 kr. pr. kg nikkel-cadmium batteri. Betales afgiften ikke rettidigt, finder § 13, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Virksomhederne skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere opgørelserne ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told-og skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.
§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser
§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Ved lovforslaget foreslås det at pålægge forbruget af blyakkumulatorer og nikkel-cadmium batterier en afgift. Afgiften foreslås at omfatte såvel nye som brugte varer.
Forslaget er et led i regeringens forslag til en forstærket indsats over for forureningen fra bly- og nikkel-cadmium-akkumulatorer. Det skal således ses i lyset af, at regeringen samtidig vil foreslå en tilsvarende godtgørelsesordning i forbindelse med indsamling af brugte akkumulatorer/batterier.
Det foreslås at pålægge nikkel-cadmium batterier og pakker med nikkel-cadmium batterier en afgift på henholdsvis 6 kr. pr. stk. og 36 kr. pr. pakke.
Der skal også betales afgift af batterier, som indgår i andre varer, f.eks. nikkel-cadmium batterier i håndværktøj, elektriske tandbørster og back-up batterier i elektroniske produkter m.v.
Afgiften af nikkel-cadmium batterier vil erstatte det nuværende gebyr på nikkel-cadmium batterier. Det nuværende gebyr, der udgør 2 kr. pr. batteri og 8 kr. pr. pakke, indbringer årligt ca. 9 mill.kr.
For løse nikkel-cadmium batterier vil afgiften udgøre 6 kr. pr. stk. eller ca. 30 pct. af batteriets pris uden afgift. En afgift på 36 kr. pr. batteripakke svarer typisk til ca. 30 pct. For såvel løse batterier som batteripakker kan afgiftens andel af prisen variere betydeligt. Nikkel-cadmium batterier anvendes primært i håndværktøj, mobiltelefoner, bærbare PC'ere, husholdningsudstyr og videokameraer og er normalt genopladelige.
Afgiften af blyakkumulatorer forventes at afløse det frivillige miljøtillæg som blybatteribranchen i dag opkræver af blyakkumulatorer. Det nuværende tillæg er for et typisk startbatteri 20 kr., hvilket svarer til den foreslåede afgift. For startbatterier vil afgiften udgøre ca. 5 pct. af batteriets pris. Startbatterier udgør ca. 80 pct. af det samlede forbrug af blyakkumulatorer.
Blybatteribranchens miljøtillæg af blyakkumulatorer finansierer indsamlingen af brugte akkumulatorer. Imidlertid har nogle leverandører valgt at stå uden for ordningen, hvilket har medført, at de leverandører, som bidrager til, at de brugte akkumulatorer kan bortskaffes på en forsvarlig måde, udsættes for konkurrence fra akkumulatorer, der ikke er betalt miljøtillæg af. Med en statsafgift vil alle skulle bidrage til indsamlingen.
Det er producenten eller importøren/varemodtageren, der skal indbetale afgiften til told- og skattevæsenet.
Da det er forbruget i Danmark, der foreslås afgiftsbelagt, skal der ikke betales afgift af varer, som eksporteres. Virksomheder, der har betalt afgift, kan få afgiften godtgjort ved eksport af ubrugte varer. Dette skal ses i lyset af, at der vil blive ydet en godtgørelse til indsamling og bortskaffelse af brugte varer.
Godtgørelsesordningen vil blive administreret af Miljø- og Energiministeriet og blive udbetalt til den, som forestår en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse.
Godtgørelsen vil blive givet pr. kg nikkel-cadmium batteri henholdsvis blyakkumulatorer, som indsamles. Godtgørelsen vil være 120 kr. pr. kg nikkel-cadmium batteri og 1 kr. pr. kg blyakkumulator.
Ved en uændret indsamlingsprocent vil en godtgørelse på 120 kr. pr. kg medføre, at indsamlerne af nikkel-cadmium batterier opretholder det nuværende tilskudsniveau.
Da godtgørelsen udbetales i forhold til, hvor meget der indsamles, vil indsamlerne få flere penge, jo flere batterier der indsamles. Herved opnås incitamenter til en mere effektiv indsamlingsordning. Afhængig af indsamlingsomkostningerne og andre markedsmæssige forhold, herunder muligheden for at øge indsamlingen ved at tilbyde betaling for brugte batterier, vil den foreslåede godtgørelsesordning kunne skabe grundlag for, at forbrugerne får penge for at aflevere brugte batterier. Ordningen vil i givet fald få karakter af en indsamlingspræmie samtidig med, at forbrugeren betaler for bortskaffelsen af de brugte batterier.
I forbindelse med lovens ikrafttræden skal der betales afgift af lagre af såvel brugte som ubrugte varer, hvis afgiftsbeløbet overstiger 1.000 kr.
Det foreslås, at afgiften ikke træder i kraft før godtgørelsesordningen, der skal godkendes i EU.
Miljømæssige konsekvenser
Cadmium er et giftigt tungmetal, der opkoncentreres via fødekæderne, og nikkel-cadmium batterierne er i dag den væsentligste potentielle kilde til cadmiumforurening af miljøet.
Afgiften tilskynder til anvendelsen og udviklingen af mindre miljøbelastende genopladelige batterier. På nuværende tidspunkt findes der inden for en række anvendelsesområder miljømæssige bedre alternativer. I forhold til det nuværende gebyr vil afgiften give en væsenlig større tilskyndelse til at nedsætte forbruget.
Det nuværende gebyr finansierer en frivillig indsamlingsordning. Ordningen har snart fungeret i 3 år, og målet er en indsamlingsprocent på 75. Indsamlingsprocenten er imidlertid p.t. kun ca. 35 pct. Afgiften vil som tidligere nævnt danne det finansieringsmæssige grundlag for en mere effektiv indsamlingsordning.
Bly er ligesom cadmium et skadeligt tungmetal, der ophobes i naturen. Blyakkumulatorer tegner sig for ca. halvdelen af det totale forbrug af bly og er derved klart den største enkeltanvendelse.
Der er i dag ikke oplagte alternativer til blyakkumulatorer på markedet, og mulighederne for substitution vil derfor være små på kort sigt.
I den nuværende indsamlingsordning indsamles størstedelen af de brugte blyakkumulatorer. Alligevel svarer de ikke-indsamlede mængder til en betydelig del af den samlede miljøbelastning af bly.
Samlet set vil afgifterne danne grundlag for en forbedring af miljøet, både gennem tilskyndelse til at nedsætte forbruget af de afgiftspligtige varer og ved, at indsamlingen kan fastholdes og effektiviseres.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Hovedparten af de store blyakkumulatoer må forventes anvendt i erhvervene, mens hovedparten af de mindre startbatterier anvendes af husholdningerne i personbiler. Af provenuet på 20 mill. kr. fra blyakkumulatorerne vil ca 10 mill. kr. umiddelbart belaste husholdningerne og ca. 10 mill. kr. vil umiddelbart forøge erhvervenes omkostninger.
Blyakkumulatorer har imidlertid også tidligere været belastet af et gebyr, der har indbragt i størrelsesordenen 10 mill. kr., heraf lige godt halvdelen fra husholdningernes anvendelse af akkumulatorer og resten fra erhvervene.
Netto belastes erhvervenes anvendelse af blyakkumulatorer således med omkring 5 mill. kr.
Da der samtidig indføres en præmie til indsamling af brugte blyakkumulatorer, vil erhvervene dog ikke netto blive belastet, i det omfang de senere måtte aflevere de brugte blyakkumulatorer til indsamlingsordningerne.
Det hidtidige gebyrsystem har ikke omfattet alle, der solgte blyakkumulatorer i Danmark. Afgiften vil således bevirke et tab for de virksomheder, der har stået uden for den eksisterende gebyrordning og gevinst for dem, der har betalt gebyret, i form af at de får mere ligelige konkurrencevilkår.
For så vidt angår nikkel-cadmium-akkumulatorer kan man også med betydelig usikkerhed skønne, at omkring halvdelen af forbruget finder sted ved erhvervsmæssig anvendelse, mens resten anvendes uden for erhvervene i husholdningerne m.v.
Erhvervenes omkostninger til køb af nikkel-cadmium-akkumulatorer stiger således med godt 20 mill. kr. Omkostningerne til det nuværende gebyr ville dog have udgjort godt 5 mill. kr., hvis denne ordning var blevet videreført uændret.
Erhvervene belastes således med omkring 15 mill. kr. i ekstraomkostninger. Samtidig med dette lovforslag er der imidlertid fremsat et lovforslag, der bevirker, at der gives en præmie til indsamling af brugte akkumulatorer henimod samme niveau som afgiftssatsen. I det omfang erhvervene bortskaffer de brugte nikkel-cadmium-akkumulatorer på en miljømæssig forsvarlig måde, vil de samlede virkninger af forslagene således ikke medføre nogen meromkostning for erhvervene.
Provenumæssige konsekvenser
Overslagene over det forventede provenu af de foreslåede afgifter på akkumulatorer er forbundet med en vis usikkerhed.
For så vidt angår blyakkumulatorer er baggrunden for provenuoverslaget dels de nuværende erfaringer over indtægter fra det nuværende gebyr, der dog ikke omfatter alle blyakkumulatorer eller dækker hele markedet, dels oplysninger om import, eksport og fremstilling af blyakkumulatorer i Danmark. Der knytter sig speciel usikkerhed omkring antallet og størrelsen af akkumulatorer, der er indbygget i andre varer.
Ifølge forsyningsstatistikken forsynes Danmark årligt med omkring 550.000 startakkumulatorer. Hertil skal lægges startbatterier indbygget i køretøjer og motorredskaber m.v., der indføres fra udlandet, og fratrækkes startbatterier, der er indbygget i varer, der udføres til udlandet. Netto kan man ved det nuværende niveau for bilsalget lægge til grund, at forsyningen er ca. 150.000 startbatterier indbygget i andre varer. Det bemærkes, at det foreslås, at der ikke vil blive beregnet registreringsafgift af afgiften på nye startbatterier i køretøjer.
Af de i alt 700.000 startbatterier er de ca. 600.000 til personbiler og andre mindre køretøjer og motorredskaber, mens de 100.000 er til lastbiler, traktorer, busser og andre store køretøjer og motorredskaber.
Ud over startbatterier omfatter afgiften også andre akkumulatorer, herunder traktionsakkumulatorer. Forsyningen heraf skønnes at svare til omkring 135.000 kWh, heraf omkring 1/3, der er indbygget i eldrevne motorredskaber m.v.
Samlet er det skønnede helårsprovenu således på omkring 20 mill. kr. eksklusive moms.
For finansår 1996 vil der alene blive bogført indtægter vedrørende 11 måneders salg. Hertil kommer imidlertid afgift af akkumulatorer, der er på lager ved lovens ikrafttræden. Det er derfor lagt til grund, at indtægterne for finansår 1996 også vil udgøre henved 20 mill. kr.
Det bemærkes, at det nuværende akkumulatorgebyr har indbragt omkring 10 mill. kr. årligt.
For så vidt angår nikkel-cadmium-akkumulatorer er provenuoverslagene forbundet med større usikkerhed. Det skyldes, at en stor del af akkumulatorerne, der indføres separat, senere indbygges i andre varer, der udføres, og hvor der således ikke vil skulle opkræves afgift. En stor del af afgiftsgrundlaget består ligeledes af indførte apparater, hvor der er indbygget en akkumulator.
Forbruget af nikkel-cadmium-akkumulatorer har været i vækst. Uden nye initiativer kan væksten forventes at fortsætte. Afgiften vil derimod give incitamenter til anvendelse af andre typer akkumulatorer med en mindre miljøbelastning.
Udgangspunktet for provenuoverslaget er indtægterne fra det nuværende gebyr på nikkel-cadmium akkumulatorer. Ved en vækst fra 1994 til 1996 på ca. 40 pct. vil indtægterne kunne skønnes til ca. 55 mill. kr. eksklusive moms, såfremt man lægger til grund, at afgiften ikke vil reducere forbruget i Danmark. Heraf vedrører godt 40 mill. kr. afgiften på pakninger af nikkel-cadmium elementer.
Man må dog forvente, at afgiften vil reducere forbruget og dermed provenuet af nikkel-cadmium-akkumulatorafgiften til måske omkring 40 mill. kr. Om denne ændring i adfærden vil slå igennem med fuld styrke allerede i 1996 er dog tvivlsomt, og det er på denne baggrund skønnet, at provenuet af afgiften vil udgøre henved ca. 45 mill. kr. på helårsbasis, og at henved samme beløb kan forventes for finansåret 1996.
Merprovenuet af afgifterne i forhold til merudgifterne til de samtidig foreslåede præmieordninger for indsamling af brugte akkumulatorer vil blive anvendt til nedsættelse af andre skatter eller afgifter.
Forslagets forhold til EU-retten
I det samtidig fremsatte forslag til lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af blyakkumulatorer og nikkel-cadmiumbatterier, er der tale om en godtgørelse, der kan overstige de faktiske omkosninger ved indsamling og genanvendelse af akkumulatorer og nikkel-cadmiumbatterier. Det betyder, at ordningen kan være omfattet af Traktatens Artikel 92 om forbud mod statsstøtte, og lovforslaget skal derfor notificeres over for Europa-Kommissionen i medfør af Traktatens Art. 93. Notifikation vil være en gyldighedsbetingelse, og ordningen kan ikke lovligt træde i kraft, før Kommissionen har givet sin tilslutning.
Nærværende lovforslag vil derfor først skulle træde i kraft efter Kommissionens godkendelse af godtgørelsesordningen.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter for Told*Skat på 0,8 mill. kr. i 1995, især til information og administration af en godtgørelsesordning for betalt gebyr af afgiftspligtige lagerbeholdninger.
Derudover skønnes lovforslaget at ville medføre et forbrug på 7 årsværk i 1996 og 3 årsværk fra 1997, dels til administration af loven, dels til kontrol hos de registrerede virksomheder og bevillingsvirksomhederne. Herudover skønnes lovforslaget ikke at ville medføre nævneværdige årlige udgifter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til §§ 1 og 2
Det foreslås, at der betales afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer. Afgiften udgør for startbatterier på indtil 100 amperetimer (Ah) 20 kr. pr. stk. og for startbatterier på 100 Ah og derover 40 kr. pr. stk. For andre blyakkumulatorer udgør afgiften 30 kr. pr. kiloWatttime (kWh).
Det foreslås endvidere, at nikkel-cadmium-akkumulatorer pålægges en afgift på 6 kr. pr. stk. for løse rundceller og enkelte eller sammenbyggede knapceller eller fladpak og på 36 kr. pr. pakke for sammenbyggede nikkel-cadmium rundceller, dog mindst 6 kr. pr. celle. Indkapsling af celler i apparater, f.eks. en tandbørste, ligestilles med pakninger.
For pakker med mere end 6 elementer er afgiften 6 kr. pr. celle. Antallet af celler i en pakke vil typisk kunne opgøres som det antal volt (V), pakken kan levere, divideret med 1,2 V. F.eks vil en pakke med en spænding på 9,6 V typisk indeholde 8 celler.
Der sker ikke i øjeblikket oparbejdning af akkumulatorer her i landet. Kasserede akkumulatorer sendes til udlandet med henblik på fremstilling af nye akkumulatorer. Lovforslaget tager højde for, at en sådan oparbejdning kan blive aktuel her i landet og sidestiller fremstilling med oparbejdning. Oparbejdning indebærer, at akkumulatoren skifter karakter, således at den kan sidestilles med en ny.
Importen af brugte varer skønnes i dag at være beskeden, men da der samtidig indføres en godtgørelsesordning for brugte batterier, vil det kunne forventes, at der ville komme en stigning i importen som følge af godtgørelsen. Derfor foreslås det, at der skal betales afgift af brugte akkumulatorer. Afgiften opgøres som udgangspunkt som for en tilsvarende ny akkumulator. Der skal således betales den samme afgift af et defekt lastbilbatteri som af et nyt. Der skal dog altid mindst betales det samme i afgift, som der bliver ydet i godtgørelse, dvs. 120 kr. pr. kg nikkel-cadmium-akkumulator og 1 kr. pr. kg blyakkumulator.
Til §§ 3 og 4
Den, der fremstiller eller oparbejder blyakkumulatorer eller nikkel-cadmium-akkumulatorer, er forpligtet til at lade sig registrere hos de statslige told- og skattemyndigheder. Desuden kan virksomheder, som importerer og videresælger afgiftspligtige varer, registreres. Registrerede virksomheder skal først betale afgift, når varerne udleveres fra virksomheden. Dette betyder, at virksomheden kan have varer liggende på lager i uberigtiget stand, og at den kan modtage varer fra andre registrerede virksomheder og udlandet, uden at der skal betales afgift ved modtagelsen. Dette gælder dog ikke for varer, som virksomheden selv anvender f.eks. batterier i håndværktøj eller virksomhedens egen anvendelse af startbatterier.
Såfremt en ikke-registreret virksomhed modtager varer fra udlandet, skal der betales afgift ved modtagelsen, jf. §§ 17 og 18.
Til § 5
Det foreslås, at den afgiftspligtige periode fastsættes til måneden.
Til §§ 6 og 7
Afgiften skal betales af den mængde varer, som de registrerede virksomheder udleverer her i landet i løbet af måneden. Der skal desuden betales afgift af virksomhedens forbrug af egne varer. Forbrug af egne varer indbefatter også, at virksomheden udtager uberigtigede varer og lader dem indgå i andre varer, som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved import, jf. § 19, stk. 1.
I den afgiftspligtige mængde kan der foretages visse fradrag, bl.a. for varer, der leveres til udlandet, og varer, der er gået tabt ved brand eller lignende (force majeure-tilfælde).
Til § 8
Det foreslås, at diplomatiske repræsentationer m.v. fritages for afgift svarende til, hvad der gælder for alle andre punktafgifter.
Til § 9
Ikke-registrerede virksomheder har ret til at få den betalte afgift godtgjort af ubrugte varer, som eksporteres. Dette kan bl.a. være relevant for virksomheder, der eksporterer varer med indhold af afgiftspligtige varer, f.eks. el-trucks. Det er en forudsætning, at virksomheden kan dokumentere, at der er betalt afgift af varerne, og at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr.
Til § 10
Der foreslås afgiftsfrihed for varer, der tilføres fra udlandet, i samme omfang og under samme betingelser som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3. Denne bestemmelse giver i visse tilfælde fritagelse for merværdiafgift ved indførsel fra tredjelande, herunder når der er toldfrihed for proviant m.v., der medbringes af skibe og fly, når varens samlede værdi ved erhvervsmæssige forsendelser ikke overstiger 80 kr., samt efter EU's regler om afgiftsfrihed ved indførsel. Bestemmelsen svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.
Til § 11
Registrerede virksomheder skal føre regnskab med deres tilgang og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer, samt for fremstillingsvirksomheders vedkommende, over fremstillingen af afgiftspligtige varer.
Til §§ 12 - 15
Efter forslaget skal registrerede virksomheder efter hver afgiftsperiode på en måned og senest den 15. i den følgende måned angive og indbetale den forfaldne afgift til de statslige told- og skattemyndigheder. Betales afgift ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente.
De statslige told- og skattemyndigheder kan efter forslaget pålægge virksomheder, der ikke overholder betalingsfristerne, en kortere angivelsesperiode og betalingsfrist end normalt samt pålægge virksomheden at stille sikkerhed for betalingen.
Virksomhedens registrering vil kunne inddrages, således at den ikke kan ligge med sit lager af afgiftspligtige varer i ubeskattet stand, hvis forfalden afgift ikke betales senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, eller indtil virksomheden afgiver angivelse. Hvis afgiftsperioden eller betalingsfristen er forkortet efter forslagets § 14, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb, dvs. uden at virksomheden er blevet rykket for betaling inden.
Bestemmelserne svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.
Til § 16
Ved afgivelse af urigtig angivelse afkræves virksomheden et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der tale om forsæt eller grov uagtsomhed, kan der desuden straffes efter lovens straffebestemmelser. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, der skal betales, ikke opgøres på grundlag af regnskaberne, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse. Der er klageadgang til momsnævnet for så vidt angår denne ansættelse. Bestemmelserne svarer ligesom lovforslagets øvrige afregningsregler for registrerede virksomheder til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.
Til §§ 17 og 18
Paragrafferne indeholder bestemmelser om angivelse og afregning af afgift for ikke-registrerede virksomheder og andre ikke-registrerede varemodtagere.
Efter forslaget skal ikke-registrerede erhvervsdrivende, der modtager varer fra andre EU-lande, inden varernes afsendelse anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen gælder for 5 år. Disse varemodtagere skal angive mængden af de varer, de har modtaget i en måned, senest den 15. i den følgende måned. Andre modtagere af varer fra EU-lande skal angive ved modtagelsen af varerne. Afgiften skal for begge kategorier af varemodtagere betales senest samtidig med angivelsen.
Det foreslås endvidere, at virksomheder, der er importørregistreret efter toldlovens § 29, skal afregne på samme måde som de ikke-registrerede erhvervsdrivende varemodtagere. Andre, der importerer varer fra tredjelande, skal afregne efter toldlovens kapitel 4.
Reglerne svarer til reglerne i de øvrige ikke-harmoniserede punktafgiftslove, f.eks. lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. §§ 10 og 10a.
Til § 19
Det foreslås, at der betales en dækningsafgift af afgiftspligtige akkumulatorer og batterier, der indgår som en del af andre varer, der modtages fra udlandet.
En betydelig del af nikkel-cadmium batterierne indgår i andre varer, f.eks. håndværktøj og mobiltelefoner. Fabrikanten skal fremlægge en erklæring om de afgiftspligtige varers kapacitet, og varerne pålægges samme afgift som afgiftspligtige varer, der ikke indgår i andre varer.
Til §§ 20 - 22
De statslige told- og skattemyndigheder kan foretage eftersyn i de virksomheder, der er omfattet af loven. De kan desuden foretage eftersyn af varer under transport, herunder postordresalg, når varerne erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller transporteres til ikke-registrerede virksomheder.
Forretningsbøger, regnskabsmateriale m.v. kan kræves indsendt til de statslige told- og skattemyndigheder. Leverandører af råvarer til afgiftspligtige varer skal på begæring give oplysning om deres leverancer til producenter af afgiftspligtige varer. Erhvervsdrivende skal på begæring oplyse om deres indkøb af afgiftspligtige varer. Bestemmelserne svarer til kontrolbestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.
Til § 23
Det foreslås, at udenlandske virksomheder, der sælger afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige varer her til landet ved fjernsalg, og som ifølge merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, skal momsregistreres ved en herboende repræsentant, også skal registreres her i landet efter denne lov og betale afgift. Bestemmelsen vil indebære, at virksomheder, der ved postordre eller lignende årligt sælger for mere end 280.000 kr. afgiftspligtige varer eller dækningsafgiftspligtige varer til Danmark, skal betale afgift efter loven.
Til § 24
Bestemmelsen svarer til bestemmelser i en række andre punktafgiftslove, f.eks. lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast.
Til § 25
Der er tale om en gebyrbestemmelse, der svarer til bestemmelser i alle de øvrige punktafgiftslove.
Til §§ 26 og 27
Paragrafferne indeholder bestemmelser om klageadgang og momsnævnets kompetence, som svarer til bestemmelser i alle de øvrige punktafgiftslove.
Til §§ 28 og 29
Paragrafferne indeholder bestemmelser om eftergivelse og henstand, som svarer til bestemmelser i alle de øvrige punktafgiftslove.
Til § 30
Paragraffen, der omhandler hæftelsesforhold, svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.
Til § 31
Bestemmelsen svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.
Til §§ 32 og 33
Paragrafferne omhandler straf f.eks. for at afgive urigtige oplysninger eller undlade at lade sig registrere eller afgive angivelse. Efter § 32, stk. 1, nr. 6, er der endvidere straf for at overdrage, erhverve, tilegne sig eller anvende uberigtigede afgiftspligtige varer, hvoraf der skulle have været betalt afgift, eller forsøge herpå. I de sidstnævnte tilfælde skal der desuden efterbetales afgift efter forslagets § 24.
Der straffes for forsætlige eller groft uagtsomme forhold. Straffen er bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
Der er desuden regler om administrative bødeforlæg og ransagning.
Bestemmelserne svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.
Til §§ 34 og 35
Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven vil skulle træde i kraft samtidig med godtgørelsesordningen i det samtidig fremsatte forslag til lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af blyakkumulatorer og nikkel-cadmium batterier. Loven vil derfor træde i kraft snarest efter EU-Kommissionens godkendelse af tilskudsordningen, dog tidligst 1. januar 1996.
Det foreslås, at virksomheder, der med henblik på udlevering til forbrug eller genanvendelse har en lagerbeholdning, hvor det samlede afgiftspligtige beløb af afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige varer udgør mindst 1.000 kr., skal udarbejde og indsende en lageropgørelse til de statslige told- og skattemyndigheder senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. Såfremt disse virksomheder ikke registreres, skal de indbetale afgift af lageret senest 15 dage efter indsendelse af opgørelsen. Hvis virksomheden ønsker det, kan den anvende en afgiftssats for brugte varer på 1 kr. pr. kg blyakkumulator og 120 kr. pr. nikkel-cadmium-akkumulator. Der skal ved lageropgørelsen ikke medregnes varer, der er i drift i f.eks. biler eller håndværktøj. En håndværksmesters beholdning af nikkel-cadmium batterier til håndværktøj er således ifølge forslaget ikke en afgiftspligtig beholdning. Derimod vil et lager af indsamlede brugte akkumulatorer være omfattet af afgiftspligten. Virksomheder, der undlader at indsende lageropgørelsen, kan straffes.
Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser
Ingen
Nr LSF 179
Forslag til Lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier)
Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)
den 22. februar 1995
Vedtaget ved tredjebehandling den 24. maj 1995
Lov nr. 414 af 14/06/1995