1994 LSF 177 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL JORDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING OG TIL ØKOLOGISK JORDBRUG M.V.

§ 1

I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 11. april 1994, som senest ændret ved lov nr. 1105 af 21. december 1994, foretages følgende ændring

Efter § 20 l indsættes

»Kapitel 7 e

Tilskud til foranstaltninger i ugunstigt stillede områder

§ 1

I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 11. april 1994, som senest ændret ved lov nr. 1105 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 20 l indsættes

»Kapitel 7 e

Tilskud til foranstaltninger i ugunstigt stillede områder

§ 1

I lov nr. 1106 af 22. december 1993 om ophørsstøtte til jordbrugere foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »,» til: »og«, og § 2, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »støtteperioden«: », dog i mindst 5 år fra ophørstidspunktet,».

3. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Afhændelsen eller bortforpagtningen af bedriftens arealer, jf. stk. 2, kan tidligst ske 6 måneder før og senest på ophørstidspunktet, jf. stk. 1. Hvis bedriftens arealer afhændes eller bortforpagtes til en eller flere overtagere med forskellige overtagelsestidspunkter, vil alle arealer, der er afhændet inden for en af ansøger fastsat afviklingsperiode på indtil 6 måneder før ophørstidspunktet, være omfattet af bedriftens arealer, jf. stk. 2.

Stk. 4. Den, der køber støttemodtagers jordbrugsbedrift med henblik på udvidelse af sin egen jordbrugsbedrift, kan frasælge eller bortforpagte de til jordbrugsbedriften tilhørende bygninger med op til 1 ha af bedriftens areal til en køber eller forpagter, der ikke er godkendt som overtager efter loven, jf. stk. 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

4. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »og 2« til: »-4«.

5. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »ophørstidspunktet« til: »overtagelsen«.

6. I § 4, stk. 2, ændres »Efter« til: »Fra«.

7. I § 5, stk. 1, indsættes efter »jordfordeling« ordene: »eller indgå i en almindelig udveksling af jordlodder«.

8. § 7, stk. 1, affattes således

»Frigjorte arealer, der overtages efter reglerne i §§ 4 og 5, skal fra overtagelsen og i hele støtteperioden, dog i mindst 5 år fra ophørstidspunktet, dyrkes jordbrugsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt.«

9. I § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, og § 8, stk. 2, indsættes efter »skal«: »fra overtagelsen og«.

10. § 9 affattes således

»§ 9. Det er en betingelse for udbetaling af ophørsstøtte, at de i §§ 4-8 omhandlede betingelser er tinglyst som deklaration på den eller de faste ejendomme, som omfatter bedriftens arealer, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte betingelser.«

11. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.

Stk. 3. Justitsministeren kan efter forhandling med landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte nærmere regler om den i stk. 2 nævnte bistand.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

12. I § 18, stk. 2 og 3, ændres »nr. 4« til: »nr. 3«.

13. § 18, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at ophørsstøtten bortfalder, og at den ydede ophørsstøtte helt eller delvis skal tilbagebetales med tillæg af renter, hvis betingelser i § 2, stk. 1, nr. 3, og § 2, stk. 2, ikke længere opfyldes.«

14. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af renten efter stk. 4.«

15. I § 20, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.

»Den, der undlader at efterkomme en fastsat frist efter § 8, stk. 5, straffes med bøde.«

16. I § 20, stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

17. I § 20 indsættes efter stk. 6 som nye stykker

»Stk. 7. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan landbrugs- og fiskeriministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 8. For så vidt angår den i stk. 7 nævnte tilkendegivelse, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.«

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Det er hensigten at søge Bornholm, det vil sige Bornholms Amtskommune, udpeget som et ugunstigt stillet område i henhold til Rådets direktiv af 28. april 1975 om landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder (75/268/EØF). Lovforslaget har til formål at medvirke til at opretholde jordbrugsvirksomhed på Bornholm samt modvirke affolkning af øen.

Regeringen har til hensigt at ansøge Europa-Kommissionen om at få Bornholm udpeget som et ugunstigt stillet område i henhold til artikel 3, stk. 5, i Rådets direktiv om landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder. I ansøgningen redegøres for de særlige forhold, der gør sig gældende for jordbruget på Bornholm. Europa-Kommissionen vil foretage en teknisk behandling af ansøgningen med henblik på forelæggelse af forslag til vedtagelse af Rådet for Den Europæiske Union. Det må forventes, at Rådets vedtagelse tidligst kan foreligge 8 til 12 måneder efter ansøgningens fremsendelse.

Det er især Bornholms beliggenhed og de dermed forbundne transportudgifter, der gør det vanskeligere at drive jordbrug på Bornholm end i resten af Danmark. Det skønnes, at alene transportforholdene påfører jordbruget og dets forarbejdningsvirksomheder ekstraomkostninger på mindst 19 mill. kr. årligt.

En stor andel af de erhvervsaktive på Bornholm er i dag beskæftiget enten i jordbrugserhvervet eller i fødevareindustrien. Forslaget skal derfor ses som et led i bestræbelserne på at medvirke til at fastholde en erhvervsaktiv befolkning på Bornholm.

Med lovforslaget får landbrugs- og fiskeriministeren mulighed for at fastsætte de regler, der er nødvendige for på Bornholm at gennemføre fællesskabsreglerne om særlige støtteforanstaltninger til jordbrug i områder, hvor naturbetingede forhold gør det vanskeligt at drive jordbrug.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer i den såkaldte Bornholmspakke, som regeringen har taget med henblik på at afhjælpe Bornholms særlige økonomiske problemer.

2. EU's ordning for landbrug i visse ugunstigt stillede områder

I henhold til Rådets direktiv af 28. april 1975 om landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder (75/268/EØF) kan medlemslandene indføre en særlig støtteordning for ugunstigt stillede områder.

Bestemmelserne om udpegning af ugunstigt stillede områder er indeholdt i Rådets direktiv om landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder. Bestemmelserne om støtte er indeholdt i Rådets forordning af 15. juli 1991 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet (2328/91/EØF). Rådets direktiv om landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder omfatter tre kategorier af områder: egentlige bjergområder, ugunstigt stillede områder, der trues af affolkning og begrænsede områder med særlige ulemper. De begrænsede områder kan højst udgøre 4 pct. af det pågældende medlemslands samlede areal.

Det forventes, at Bornholm af Europa-Kommissionen vil kunne blive udpeget i sidstnævnte kategori i overensstemmelse med direktivets artikel 3, stk. 5. I henhold hertil er der mulighed for at udpege områder med særlige ulemper for så vidt, at bevarelsen af landbrug i områderne er nødvendig for at sikre vedligeholdelse af den naturlige struktur og områdernes turistmæssige virksomhed.

I henhold til direktivet er der mulighed for at yde udligningsgodtgørelse, støtte til kollektive investeringer samt forhøjet støtte til investeringer i forbindelse med forbedringsplaner.

Udligningsgodtgørelsen ydes som kompensation for de naturbetingede ulemper og tilsigter at forbedre indkomsten for landbrugerne i de ugunstigt stillede områder. Størrelsen af udligningsgodtgørelsen fastsættes i forhold til graden af de naturbetingede ulemper i området.

Udligningsgodtgørelsen ydes som et årligt tilskud til den enkelte landbruger i ugunstigt stillede områder. For at være berettiget til støtte skal landbrugeren dyrke mindst 3 hektar udnyttet landbrugsareal, og landbrugeren skal forpligte sig til at udøve landbrugsvirksomhed i mindst 5 år fra den første udbetaling af udligningsgodtgørelsen. En landbruger, der modtager folkepension eller førtidspension, frigøres imidlertid fra denne forpligtelse.

Udligningsgodtgørelsen skal udgøre mindst 20,3 ECU pr. storkreaturenhed eller pr. hektar, og der kan højst ydes støtte til 120 enheder pr. bedrift. Godtgørelsen beregnes i forhold til antallet af kvæg, får, geder og heste og til det dyrkede landbrugsareal på den enkelte bedrift. Ved en storkreaturenhed forstås i denne forbindelse tyre, køer og andet kvæg på over to år samt heste, der er ældre end 6 måneder.

Godtgørelsen beregnes i forhold til besætningens størrelse og kan højst udgøre 150 ECU pr. storkreaturenhed eller pr. hektar. Den samlede godtgørelse må endvidere ikke overstige 150 ECU pr. hektar af bedriftens samlede foderareal, og der kan maksimalt ydes tilskud til 1,4 storkreaturenhed pr. hektar af bedriftens samlede foderareal.

Malkekøer kan indgå i beregningsgrundlaget, hvis der er tale om et område, hvor mælkeproduktion udgør en vigtig del af bedrifternes produktion. Antallet af malkekøer kan ikke indgå med mere end 20 enheder i beregning af udligningsgodtgørelse.

Når der er tale om anden produktion end ovennævnte animalske produktion, beregnes udligningsgodtgørelsen i forhold til det udnyttede areal med fradrag af arealer med foderafgrøder, med hvede samt med intensivt dyrkede afgrøder. Endvidere sker der fradrag af arealer med æble- og pæretræer, hvis disse arealer overstiger 0,5 hektar pr. bedrift.

Tilskud til kollektive investeringer kan ydes til investeringer i foderproduktion, herunder til oplagring og fordeling af foder samt til forbedring og udlægning af vedvarende græsarealer, der drives i fællesskab. Tilskuddet kan højst udgøre 150.000 ECU pr. kollektiv investering og 750 ECU pr. forbedret eller udlagt hektar græsareal.

Tilskuddet til investeringer i henhold til en forbedringsplan efter Rådets forordning om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet kan normalt højst udgøre 35 pct. af investeringsudgiften vedrørende fast ejendom og højst 20 pct. af investeringsudgiften vedrørende andre investeringer. Tilskud til forbedringsplaner ydes efter lovens kapitel 2.

For landbrug, der er beliggende i et område, der er udpeget som et ugunstigt stillet område, forhøjes lofterne for tilskud således, at tilskuddet højst kan udgøre 45 pct. af investeringsudgiften vedrørende fast ejendom og højst 30 pct. af investeringsudgiften vedrørende andre investeringer. Det er en betingelse for at opnå tilskud efter de forhøjede satser, at landbrugeren opfylder de almindelige regler for at få godkendt en forbedringsplan.

Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) medfinansierer op til 25 pct. af de nationale udgifter. Udligningsgodtgørelse, der ydes til landbrugere, der oppebærer folkepension eller førtidspension, er ikke medfinansieringsberettiget.

3. Jordbrug på Bornholm

I Bornholms erhvervsstruktur indgår jordbrug, fiskeri og turisme som væsentlige elementer. Jordbruget, fiskeriet og fødevareindustrien står alene for over en tredjedel af den samlede erhvervsomsætning på Bornholm. Det er vigtigt af hensyn til øens beskæftigelse og for fastholdelse af øens befolkning at bevare en stor råvareproduktion fra jordbruget. Af øens samlede antal beskæftigede er over 10 pct. ansat i fødevareindustrien.

Jordbruget på Bornholm omfattede i 1993 i alt 1.023 bedrifter med et samlet dyrket areal på 34.180 hektar svarende til henholdsvis 1,4 pct. af jordbrugsbedrifterne og 1,2 pct. af det dyrkede areal i Danmark. Bornholms areal udgør 588,2 km2 svarende til 1,4 pct. af Danmarks samlede areal.

Strukturudviklingen i bornholmsk jordbrug afviger på væsentlige punkter fra strukturudviklingen på landsplan. For det første har nedgangen i antallet af bedrifter været større på Bornholm end i det øvrige Danmark. Antallet af bedrifter blev i perioden 1970 til 1993 reduceret med mere end 60 pct. For det øvrige Danmark udgjorde nedgangen i samme periode 50 pct. For det andet er jordbruget på Bornholm i højere grad end i resten af landet kendetegnet ved mindre bedrifter.

Med hensyn til grundværdierne adskiller Bornholm sig ligeledes fra det øvrige land. I 1994 udgjorde den gennemsnitlige grundværdi pr. hektar på Bornholm 56 pct. af landsgennemsnit.

Bornholms beliggenhed medfører store omkostninger i forbindelse med fragt af varer. For jordbruget er der tale om merudgifter for varer, der fragtes til øen og mindreindtægter for varer, der sendes bort fra øen. Jordbrugserhvervet på Bornholm opnår derfor en lavere nettopris ved salg af produkter samtidig med, at der må betales en højere pris ved køb af brændstof, maskiner, byggematerialer m.v. For Bornholm som helhed vurderes de samlede ekstraomkostninger i forbindelse med fragt af produkter til og fra øen i jordbruget og dets forarbejdningsvirksomheder at udgøre ca. 19 mill. kr. årligt, hvoraf ca. 5,3 mill. kr. alene vedrører transport af varer til jordbruget på Bornholm.

4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Efter EU-reglerne kan medlemslandene vælge at yde udligningsgodtgørelse pr. hektar og pr. storkreaturenhed til kvægproducenter. Det enkelte medlemsland kan fastlægge godtgørelsen inden for rammerne på 20,3 -150 ECU pr. storkreaturenhed eller pr. hektar.

Det er hensigten at yde en udligningsgodtgørelse til jordbrugere på Bornholm. Udligningsgodtgørelsen kan for den enkelte jordbruger være baseret på en godtgørelse pr. hektar eller på en godtgørelse pr. storkreaturenhed til kvægproducenterne. På baggrund af de ovennævnte særlige forhold, der gør sig gældende for jordbruget på Bornholm, er det hensigten at fastsætte en udligningsgodtgørelse på 75 ECU pr. hektar og på 60 ECU pr. storkreaturenhed.

Der skønnes på Bornholm at være et støtteberettiget areal på ca. 12.000 hektar. Arealets størrelse afhænger imidlertid af Europa-Kommissionens fortolkning af fradragsbestemmelserne i relation til forholdene på Bornholm samt af de aktuelle markplaner. Det er forudsat ved opgørelse af de støtteberettigede arealer, at kornarealerne på Bornholm, bortset fra hvedearealerne, medregnes som støtteberettigede arealer. Derudover skønnes der på Bornholm at være ca. 6.000 støtteberettigede storkreaturenheder.

Europa-Kommissionen har ved Landbrugs- og Fiskeriministeriets henvendelse oplyst, at fradrag af arealer med intensivt dyrkede afgrøder vil bero på en konkret vurdering af de lokale forhold i øvrigt. Europa-Kommissionen vil således i forbindelse med den tekniske behandling af en dansk ansøgning om at få Bornholm udpeget som et område med særlige naturbetingede ulemper foretage en undersøgelse af, hvorvidt kornarealerne kan betegnes som arealer med intensivt dyrkede afgrøder.

De samlede årlige udgifter til udligningsgodtgørelse på Bornholm skønnes at ville udgøre 9,4 mill. kr. i 1995, 9,3 mill. kr. i 1996 og 9,4 mill. kr. i de efterfølgende år. Tilskuddet forventes udbetalt årligt som et engangsbeløb på baggrund af en ansøgning. Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) medfinansierer op til 25 pct. af de nationale udgifter, bortset fra udgifter til udligningsgodtgørelse, som ydes til jordbrugere, der oppebærer folkepension eller førtidspension.

Ud over at yde udligningsgodtgørelse er det endvidere hensigten at anvende en forhøjet tilskudsprocent til investeringer i forbindelse med forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter i henhold til EU-reglerne herom.

Det skønnes, at der årligt ydes støtte til tilskudsberettigede investeringer på ca. 13 mill. kr. på Bornholm. Det skønnes, at en forhøjet tilskudsprocent vil medføre en merudgift for hvert års investeringer på ca. 2 mill. kr. Denne merudgift afholdes over en 7-10 årig periode afhængig af investeringens art. Det betyder, at merudgiften det første år (i 1996) bliver 0,1 mill. kr., hvorefter merudgiften stiger med 0,1 mill. kr. i 1997 og derefter med 0,2 mill. kr. i de efterfølgende år, indtil udgiften når sit maksimum på 2,0 mill. kr. EUGFL medfinansierer op til 25 pct. af udgiften til det samlede tilskud.

Lovforslaget skønnes at medføre følgende udgifter til udbetaling af udligningsgodtgørelse og af forhøjet tilskud til forbedringsplaner samt indtægter i form af medfinansiering fra EUGFL

---------------------------------------------------------------- Mill.kr. 1995 1996 1997 1998 ---------------------------------------------------------------- Udligningsgodtgørelse 9,4 9,3 9,4 9,4 Forhøjet tilskud (forbedringsplaner) 0,0 0,1 0,2 0,4 Medfinansiering fra EUGFL 2,4 2,4 2,4 ---------------------------------------------------------------------

EU-medfinansieringen sker på grundlag af foregående års udgifter. Lovforslaget skønnes at medføre mindreindtægter i forhold til det, der er forudsat på FL 1995, idet der ikke kan opnås EU-refusion af udgifter til kontrol og administration. Det forudsættes, at der vil blive stillet midler til rådighed fra EUGFL til medfinansiering af foranstaltningen ud over de midler, der allerede er stillet til rådighed for mål 5a-foranstaltninger i Danmark i perioden 1994-99.

Udgiften til det forhøjede tilskud til forbedringsplaner vil blive afholdt under § 24.23.05.10 Rentetilskud, moderniseringslovens kap. 1/tilskud, strukturlovens kap. 2. Bevillingen hertil overføres fra den bevilling, som på FL 1995 under § 24.23.05.45. Bjergdirektivet, Bornholm, er afsat til gennemførelse af Rådets direktiv om landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder. Tilskud under § 24.23.05.10. ydes inden for tilsagnsrammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove. For 1995 vil tilsagn om det forhøjede tilskud til forbedringsplaner blive ydet inden for den tilsagnsramme, som er fastsat på FL 1995.

Udgiften til udligningsgodtgørelsen vil blive afholdt under § 24.23.05.45. Bjergdirektivet, Bornholm, inden for den bevilling som på FL 1995 blev afsat til gennemførelse af nærværende lovforslags foranstaltninger. Endvidere vil der under § 24.23.05.45. Bjergdirektivet, Bornholm, på de årlige bevillingslove blive søgt om adgang til, at uforbrugte beløb kan overføres til genbevilling i senere finansår, første gang på forslag til lov om tillægsbevilling for 1995.

Merudgifter til administration og kontrol af tilskudsordningen afholdes ligeledes inden for den bevilling, som på FL 1995 blev afsat til gennemførelse af nærværende lovforslags foranstaltninger, jf. nedenfor.

5. Lovforslagets administrative og miljømæssige konsekvenser

Administrationen i Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri skønnes at kræve et personaleforbrug på 0,5 årsværk i 1995 og på 1,5 årsværk i de efterfølgende år. Opgaverne omfatter etablering af ordningen, bevilling af tilsagn og udbetaling af udligningsgodtgørelse. Det er hensigten at henlægge kontrolopgaverne til Plantedirektoratet, der allerede i dag kontrollerer kvægbesætninger samt anvendelse af jordbrugsarealer på Bornholm i forbindelse med de animalske præmieordninger og med hektarstøtteordningen. Kontrol og administration i Plantedirektoratet skønnes at kræve et personaleforbrug på 0,3 årsværk i 1995 og på 0,6 årsværk i de efterfølgende år.

Lønudgiften til Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri anslås til 0,2 mill. kr. årligt i 1995 og til 0,5 mill. kr. i de efterfølgende år. Øvrige driftsudgifter anslås til 0,1 mill. kr. i 1995 og til 0,3 mill. kr. i de efterfølgende år. Desuden påregnes i 1995 udgifter til udbygning af EDB og til etablering af nye arbejdspladser på i alt 0,5 mill. kr. Den del af beløbet på 0,5 mill. kr., som ikke anvendes i 1995, vil på forslag til lov om tillægsbevilling for 1995 blive søgt overført til 1996.

Lønudgiften til Plantedirektoratet anslås til 0,2 mill. kr. i 1995 og til 0,3 mill. kr. i de efterfølgende år. Endvidere anslås øvrige driftsudgifter til 0,1 mill. kr. i 1995 og til 0,2 mill. kr. i de efterfølgende år.

Tabel 1. Statens øgede personalebehov

--------------------------------------------------------------------- Årsværk 1995 1996 1997 1998 --------------------------------------------------------------------- Strukturdirektoratet 0,5 1,5 1,5 1,5 Plantedirektoratet 0,3 0,6 0,6 0,6 --------------------------------------------------------------------- Statens øgede personalebehov i alt 0,8 2,1 2,1 2,1 --------------------------------------------------------------------- Tabel 2. Statens øgede udgifter til administration og kontrol --------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1995 1996 1997 1998 --------------------------------------------------------------------- Personaleudgifter: Strukturdirektoratet 0,2 0,5 0,5 0,5 Plantedirektoratet 0,2 0,3 0,3 0,3 --------------------------------------------------------------------- I alt (lønsum) 0,4 0,8 0,8 0,8 --------------------------------------------------------------------- Øvrige driftsudgifter: Strukturdirektoratet 0,6 0,3 0,3 0,3 Plantedirektoratet 0,1 0,2 0,2 0,2 --------------------------------------------------------------------- Driftsudgifter i alt 0,7 0,5 0,5 0,5 --------------------------------------------------------------------- Administrative merudgifter i alt 1,1 1,3 1,3 1,3 ---------------------------------------------------------------------

Merudgifterne til kontrol og administration af tilskudsordningen afholdes inden for den bevilling, der på FL 1995 er afsat til gennemførelse af bjergdirektivet på Bornholm, jf. 24.23.05.45. Bjergdirektivet, Bornholm. Beløbene for 1995 overføres til henholdsvis Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri og til Plantedirektoratet på forslag til lov om tillægsbevilling for 1995.

Lovforslaget vil ikke få administrative konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Notifikation

Lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen.

7. Høring

Lovforslaget har været forelagt Amtsrådsforeningen i Danmark, Bornholms Amtskommune, Dansk Erhvervslandbrug, Dansk Familielandbrug, De Danske Landboforeninger, Kommunernes Landsforening og Landbrugsraadet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Under forudsætning af, at Rådet for Den Europæiske Union på grundlag af et forslag fra Europa-Kommissionen godkender Bornholm som et ugunstigt stillet område efter reglerne i Rådets direktiv om landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder, er det hensigten, at landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af udligningsgodtgørelse til jordbrugere på Bornholm i overensstemmelse med EU-reglerne herom.

Det er hensigten i overensstemmelse med EU-reglerne herom at fastsætte regler om, at en ansøger om udligningsgodtgørelse skal dyrke mindst 3 hektar udnyttet jordbrugsareal og skal forpligte sig til at udøve jordbrugsvirksomhed i mindst fem år fra den første udbetaling af udligningsgodtgørelse finder sted. En jordbruger, der modtager folkepension eller førtidspension, frigøres imidlertid fra denne forpligtelse.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, til hvilke dyr og til hvilke arealer der på Bornholm vil kunne søges udligningsgodtgørelse.

Ifølge fællesskabsreglerne kan der ydes godtgørelse i henhold til antallet af kvæg, heste, får og geder pr. bedrift. Der kan maksimalt ydes tilskud til 120 storkreaturenheder pr. bedrift. Godtgørelsen må ikke overstige 150 ECU pr. hektar af bedriftens foderareal, og der kan maksimalt ydes tilskud til 1,4 storkreaturenhed pr. hektar af bedriftens samlede foderareal. Endvidere kan der højst ydes tilskud til 20 malkekøer pr. bedrift i områder, hvor mælkeproduktionen udgør en vigtig del af bedrifternes produktion.

Der skønnes på Bornholm at være ca. 6.000 tilskudsberettigede storkreaturenheder.

Ifølge fællesskabsreglerne kan der tillige ydes udligningsgodtgørelse i forhold til det udnyttede areal med fradrag af arealer med

- foderafgrøder,

- hvede (bortset fra arealer med blød hvede, hvor udbyttet ikke overstiger 2,5 tons pr. hektar),

- æbler og pærer (hvis disse arealer overstiger 0,5 hektar pr. bedrift),

- sukkerroer og

- arealer med intensivt dyrkede afgrøder.

Der skønnes på Bornholm at være ca. 12.000 hektar støtteberettiget areal forudsat, at kornarealerne, bortset fra hvedearealerne, medregnes som tilskudsberettigede arealer. Der kan højst ydes tilskud til 120 enheder (hektar/storkreaturenheder) pr. bedrift.

Udligningsgodtgørelse forventes udbetalt som et årligt engangsbeløb til jordbrugere på Bornholm på baggrund af en årlig ansøgning.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at der i de udpegede områder kan anvendes en forhøjet tilskudsprocent til investeringer i forbindelse med forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter i henhold til EU-reglerne herom.

For jordbrug, der er beliggende i et område, der er udpeget som et ugunstigt stillet område, forhøjes lofterne for tilskud således, at tilskuddet højst kan udgøre 45 pct. af investeringsudgiften vedrørende fast ejendom og højst 30 pct. af investeringsudgiften vedrørende andre investeringer.

Til § 2

Da iværksættelse af støtteordningen på Bornholm for det første forudsætter, at Rådet for Den Europæiske Union godkender, at øen omfattes af Rådets direktiv om landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder, og dernæst at Europa-Kommissionen godkender den konkrete udformning af tilskudsordningen, foreslås det, at landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Efter 2. behandling den 11. maj 1995

§ 2

Stk. 1. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder bestemme, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 4-6 og 8, har virkning fra og med 1. januar 1994.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for ansøgere, der har indgivet ansøgning inden denne lovs ikrafttræden.

§ 20 m. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter i henhold til Det Europæiske Fællesskabs regler om særlige foranstaltninger til fordel for landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, hvilke foranstaltninger der kan ydes tilskud til, herunder om størrelse og udbetaling af tilskud.

Stk. 3. Tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.«

§ 20 m. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter på Bornholm i henhold til Det Europæiske Fællesskabs regler om særlige foranstaltninger til fordel for landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, hvilke foranstaltninger der kan ydes tilskud til, herunder om størrelse og udbetaling af tilskud.

Stk. 3. Tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.«.

Ingen

Nr LSF 177

Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v.

Fremsat af landbrugs- og fiskeriministeren (Henrik Dam Kristensen)

den 22. februar 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. maj 1995

Lov nr. 398 af 14/06/1995