DK
1994 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (REGULERING AF VEDLIGEHOLDELSESHENSÆTTELSER M.V.)
Table of Provisions (21)
Statutory Text (21 Articles)
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juli 1994, foretages følgende ændringer
1. I § 59, stk. 2, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
2. I § 71, stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
§ 1
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juli 1994, foretages følgende ændringer
1. I § 59, stk. 2, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
2. I § 71, stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
§ 1
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juli 1994, foretages følgende ændringer
1. I § 59, stk. 2, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om leje
Folketingsåret 1978-79
Sp. 5476, 6787, 11237, 11587.
A 2401, B 1009, C 481.
Loven stadfæstet 8. juni 1979.
(Lovtidende nr. 237).
Folketingsåret 1981-82
Sp. 63, 710.
A 53.
Folketingsåret 1981-82 (2. samling)
Sp. 373, 641, 5554, 5653.
A 919, B 295, C 205.
Loven stadfæstet 28. april 1982.
(Lovtidende nr. 170).
Sp. 8028, 8417, 8812, 9069.
A 5169, B 1709, C 793.
Loven stadfæstet 9. juni 1982.
(Lovtidende nr. 296).
Folketingsåret 1982-83
Sp. 1570, 1734, 3248, 3753.
A 1181, B 783, C 175.
Loven stadfæstet 22. december 1982.
(Lovtidende nr. 706).
Folketingsåret 1983-84
Sp. 74, 465, 2796, 3318.
A 145, B 121 og 185, C 149.
Loven stadfæstet 21. december 1983.
(Lovtidende nr. 609).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling)
Sp. 933, 1524, 4321, 4824.
A 1505, B 311, C 173.
Loven stadfæstet 9. maj 1984.
(Lovtidende nr. 194).
Sp. 3104, 3610.
A 3499.
Folketingsåret 1984-85
Sp. 374, 883, 3606, 3895.
A 617, B 189, C 105.
Loven stadfæstet 19. december 1984.
(Lovtidende nr. 618).
Sp. 1860, 2990.
A 1341.
Sp. 1861, 2991.
A 1365.
Folketingsåret 1985-86
Sp. 5475.
Sp. 6920, 7341, 11007, 12260.
Loven stadfæstet 4. juni 1986.
(Lovtidende nr. 300).
Folketingsåret 1986-87
Sp. 822, 1292, 3195, 3309.
Loven stadfæstet 3. december 1986.
(Lovtidende nr. 797).
Sp. 1152, 12011, 12640, 12877.
Loven stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 376).
Folketingsåret 1987-88
Sp. 5282, 3633, 6465, 9484.
B 619.
Sp. 6896, 9070.
A 4341.
Sp. 7593, 9088.
A 4505.
Sp. 9741.
A 5237.
Folketingsåret 1988-89
Sp. 98, 397, 3588, 4323.
A 541, B 325 og 533, C 403.
Loven stadfæstet 21. december 1988.
(Lovtidende nr. 828).
Sp. 98, 1200, 3575, 4323.
A 557, B 327 og 537, C 405.
Loven stadfæstet 21. december 1988.
(Lovtidende nr. 831).
Sp. 6248, 7269, 10161, 10948.
A 4815, B 1441 og 2239, C 1175.
Loven stadfæstet 7. juni 1989.
(Lovtidende nr. 365).
Sp. 10986.
A 5905.
Folketingsåret 1989-90
Sp. 4784, 5457.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Sp. 72, 400, 5465, 5892.
A 429, B 527.
Loven stadfæstet 7. marts 1990.
(Lovtidende nr. 138).
Folketingsåret 1990-91
Sp. 903, 1631, 4076, 4520.
A 1999, B 287.
Loven stadfæstet 16. april 1991.
(Lovtidende nr. 234).
A 6411, B 1465, C 1687.
Loven stadfæstet 6. juni 1991.
(Lovtidende nr. 378).
Folketingsåret 1991-92
Sp. 777, 1381, 4140, 4568.
A 1225, B 141, C 181.
Loven stadfæstet 27. december 1991.
(Lovtidende nr. 931).
Sp. 3423, 4279, 4799.
A 2575.
Loven stadfæstet 27. december 1991.
(Lovtidende nr. 934).
Sp. 9623, 10046, 10304.
A 6633.
Loven stadfæstet 20. maj 1992.
(Lovtidende nr. 380).
Sp. 9886, 10122, 10447, 10630.
A 6721, B 2575, C 1349.
Loven stadfæstet 24. juni 1992.
(Lovtidende nr. 475).
Folketingsåret 1992-93
Sp. 3185, 3448, 3816, 4153.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende nr. 1048).
Sp. 7016, 7573, 8629, 9020.
A 8003, B 1171, C 1165.
Loven stadfæstet 6. maj 1993.
(Lovtidende nr. 254).
Folketingsåret 1993-94
Sp. 539, 764, 4176, 4377.
A 385, B 401, C 423.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1070).
Sp. 1263, 2057, 3764, 4149.
A 1009, B 277, C 135.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1072).
Sp. 2281, 3438, 7901.
A 1711, B 629.
Sp. 9296, 9490, 11498, 12301.
A 8335, B 1507, B 1849, C 1359.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 418).
Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11951.
A 7847, B 1271, 1715, 1731, C 1235.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 419).
§ 2
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 22. juli 1994, foretages følgende ændringer
1. I § 10, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.
»For ejendomme med lejligheder, hvor afsætning sker med forskellige beløb pr. m2 bruttoetageareal, sker fordelingen efter de enkelte lejligheders faktiske beløb pr. m2 bruttoetageareal.«
2. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. For ejendomme, hvor der for beboelseslejligheder til vedligeholdelse efter §§ 18 og 18 b i denne lov samt § 22 i lov om leje afsættes forskellige beløb pr. m2 bruttoetageareal for de enkelte beboelseslejligheder, sker fordelingen af afsætningsbeløbene efter disse lejligheders faktiske beløb pr. m2 bruttoetageareal.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I § 15, stk. 4, indsættes efter »stk. 3«: »og uenighed om lejeforhøjelser varslet efter § 13 a«.
4. I § 18 b, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.
»For den del af ejendommen, som vedrører beboelseslejemål, hvor lejerens pligt til udvendig vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele som nævnt i den tidligere gældende § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993, bortset fra låse og nøgler, forhøjes beløbet i de nævnte år dog kun med henholdsvis 1,50 kr., 1,00 kr. og 1,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal.«
5. I § 29 c, 2. pkt., udgår »tidligere«, og efter 2. pkt. indsættes
»Ved afgørelse efter 2. pkt. skal der for lejeforhold i ejendomme med lokaler, som anvendes til andet end beboelse, ske sammenligning med lejen for lejeforhold i tilsvarende ejendomme.«
§ 2
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 22. juli 1994, foretages følgende ændringer
1. I § 10, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.
»For ejendomme med lejligheder, hvor afsætning sker med forskellige beløb pr. (m2) bruttoetageareal, sker fordelingen efter de enkelte lejligheders faktiske beløb pr. (m2) bruttoetageareal.«.
2. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
» Stk. 2. For ejendomme, hvor der for beboelseslejligheder afsættes til vedligeholdelse efter §§ 18 og 18 b i denne lov samt § 22 i lov om leje med forskellige beløb pr. (m2) bruttoetageareal for de enkelte beboelseslejligheder, sker fordelingen af afsætningsbeløbene efter disse lejligheders faktiske beløb pr. (m2) bruttoetageareal.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I § 15, stk. 4, indsættes efter »stk. 3«: »og uenighed om lejeforhøjelser varslet efter § 13 a«.
4. I § 18 b, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.
»For den del af ejendommen, som vedrører beboelseslejemål, hvor lejerens pligt til udvendig vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele som nævnt i den tidligere gældende § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993, bortset fra låse og nøgler, forhøjes beløbet i de nævnte år dog kun med henholdsvis 1,50 kr., 1,00 kr. og 1,00 kr. pr. (m2) bruttoetageareal.«.
5. I § 29 c, 2. pkt., udgår »tidligere«, og efter 2. pkt. indsættes
»Ved afgørelse efter 2. pkt. skal der for lejeforhold i ejendomme med lokaler, som anvendes til andet end beboelse, ske sammenligning med lejen for lejeforhold i tilsvarende ejendomme.«.
§ 2
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 22. juli 1994, foretages følgende ændringer
1. I § 10, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.
»For ejendomme med lejligheder, hvor afsætning sker med forskellige beløb pr. (m2) bruttoetageareal, sker fordelingen efter de enkelte lejligheders faktiske beløb pr. (m2) bruttoetageareal.«.
Bilag 3
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om midlertidig regulering af boligforholdene
Folketingsåret 1978-79
Sp. 5476, 6787, 11237, 11588.
A 2576.
Loven stadfæstet 8. juni 1979.
(Lovtidende nr. 238).
Folketingsåret 1979-80
Sp. 1305, 2308, 2361.
A 535, B 215, C 93.
Loven stadfæstet 28. december 1979.
(Lovtidende nr. 526).
Folketingsåret 1980-81
Sp. 65, 398, 974, 1380.
A 155, B 47, C 25.
Loven stadfæstet 5. november 1980.
(Lovtidende nr. 483).
Sp. 5480, 6295, 10172, 10326.
A 3279, B 581, C 481.
Loven stadfæstet 13. maj 1981.
(Lovtidende nr. 207).
Folketingsåret 1981-82 (1. samling)
Sp. 2257.
A 1409.
Folketingsåret 1981-82 (2. samling)
Sp. 684, 2017.
A 1443.
Sp. 8028, 8417, 8813, 9070.
A 5173, B 1709, C 795.
Loven stadfæstet 9. juni 1982.
(Lovtidende nr. 297).
Folketingsåret 1982-83
Sp. 1571, 1734, 3248, 3753.
A 1207, B 783, C 183.
Loven stadfæstet 22. december 1982.
(Lovtidende nr. 707).
Folketingsåret 1983-84 (1. samling)
Sp. 74, 465, 2796, 3324.
A 129, B 121 og 185, C 145.
Loven stadfæstet 21. december 1983.
(Lovtidende nr. 610).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling)
Sp. 933, 1524, 4322, 4824.
A 1513, B 311, C 175.
Loven stadfæstet 9. maj 1984.
(Lovtidende nr. 195).
Sp. 3104, 3610.
A 3503.
Folketingsåret 1984-85
Sp. 374, 883, 3606, 3895.
Loven stadfæstet 19. december 1984.
(Lovtidende nr. 618).
Folketingsåret 1985-86
Sp. 6920, 7342, 11007, 11675.
Loven stadfæstet 4. juni 1986.
(Lovtidende nr. 301).
Folketingsåret 1986-87
Sp. 822, 1292, 3195, 3309.
Loven stadfæstet 3. december 1986.
(Lovtidende nr. 797).
Sp. 11652, 12011, 12603, 12877.
Loven stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 376).
Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.
A 4743, B 2101, C 735.
Loven stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 377).
Folketingsåret 1988-89
Sp. 98, 1200, 3575, 4323.
A 557, B 327 og 537, C 405.
Loven stadfæstet 21. december 1988.
(Lovtidende nr. 831).
Folketingsåret 1989-90
Sp. 4787, 5457.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1990-91
Sp. 903, 1631, 4076, 4520.
A 1999, B 287.
Loven stadfæstet 16. april 1991.
(Lovtidende nr. 234).
Sp. 6096, 6398, 6790, 7246.
A 6411, B 1465, 1687.
Loven stadfæstet 6. juni 1991.
(Lovtidende nr. 378).
Folketingsåret 1991-92
Sp. 9623, 10046, 10304.
A 6633.
Loven stadfæstet 20. maj 1992.
(Lovtidende nr. 380).
Sp. 777, 1381, 4140, 4568.
A 1225, B 141, C 181.
Loven stadfæstet 27. december 1991.
(Lovtidende nr. 931).
Sp. 9886, 10122, 10447, 10630.
A 6721, B 2575, C 1349.
Loven stadfæstet 24. juni 1992.
(Lovtidende nr. 475).
Folketingsåret 1992-93
Sp. 3432, 3814, 4152.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende nr. 1046).
Sp. 3185, 3448, 3816, 4153.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende nr. 1048).
Sp. 9184, 9779, 11199, 11231.
A 10231, B 2117, C 1527.
Loven stadfæstet 30. juni 1993.
(Lovtidende nr. 443).
Folketingsåret 1993-94
Sp. 539, 764, 4176, 4377.
A 385, B 401, C 423.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1070).
Sp. 1263, 2057, 3764, 4149.
A 1009, B 277, C 135.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1072).
Sp. 2281, 3438, 7901.
A 1711, B 629.
Sp. 9226, 9490, 11498, 12301.
A 8335, B 1507, B 1849, C 1359.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 418).
Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11951.
A 7847, B 1271, 1715, 1731, C 1235.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 419).
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. For lejemål, hvor lejeren betaler de i boligreguleringslovens § 18 b, stk. 1, 2. pkt., nævnte 4 kr. pr. m2 bruttoetageareal, og hvor lejerens pligt til udvendig vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele som nævnt i § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993, bortset fra låse og nøgler, kan der ved betaling af leje, der forfalder efter lovens ikrafttræden, alene opkræves det i § 2, nr. 4, nævnte beløb på 1,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. For lejemål, hvor lejeren betaler de i boligreguleringslovens § 18 b, stk. 1, 2. pkt., nævnte 4 kr. pr. m2 bruttoetageareal, og hvor lejerens pligt til udvendig vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele som nævnt i § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993, bortset fra låse og nøgler, kan der ved betaling af leje, der forfalder efter lovens ikrafttræden alene opkræves det i § 1, nr. 4, nævnte beløb på 1,50 kr. pr. (m2) bruttoetageareal.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Den seneste lejelovsændring, jf. lov nr. 419 af 1. juni 1994, har siden vedtagelsen for så vidt angår enkelte dele af den samlede ændring givet anledning til debat ikke mindst i pressen.
Debatten har bl.a. vedrørt ophævelsen af ordningen med henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer for ejendomme med omkostningsbestemt husleje, hvorefter 2/3 af ejendommens samlede henlæggelsesbeløb ved udgangen af 1994 overførtes til ejendommens vedligeholdelseskonti, således at afsætningsbeløbene hertil tillægges de overførte henlæggelsesbeløb.
Denne ordning gav anledning til, at nogle udlejere varslede overførslerne som lejeforhøjelser efter den særlige formløse varslingsbestemmelse i boligreguleringslovens § 13 a, der alene vedrører forhøjelser af afsætningsbeløbene til vedligeholdelse, uden samtidig at tage posten ud af den løbende lejebetaling.
Resultatet er, at lejere i sådanne tilfælde betaler de 2/3 af de tidligere henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer to gange dels via de forhøjede afsætninger og dels via budgetlejen, som fortsat indeholder henlæggelsesbeløb, hvilket er i strid med loven og dens hensigt.
Baggrunden for denne fremgangsmåde angives at være, at det ikke af loven udtrykkeligt fremgår, at dette ikke er tilladt.
Den helt klare sammenhæng imellem ophævelsen af ordningen med henlæggelser til fornyelse og forhøjelsen af afsætningsbeløbet til vedligeholdelse, som fremgår af såvel ændringslovens forarbejder som af lovens formulering sammenholdt med grundprincippet i regelsættet for omkostningsbestemt husleje om, at den samme udgift ikke kan indregnes i lejen to gange, har - helt i overensstemmelse med lovens intention - da også medført, at huslejenævnene har afvist sådanne lejeforhøjelser. Det forventes, at sådanne afgørelser vil blive fast praksis i huslejenævnene.
På denne baggrund og for at undgå, at en ændring på ny skaber usikkerhed på området, findes det ikke hensigtsmæssigt at foreslå ændringer heri.
Ved lejelovsændringen gennemførtes endvidere en ændring af lejelovens § 20, hvorefter vedligeholdelsespligten for de i den før ændringen gældende § 20 i lejeloven nævnte installationer og bygningsdele overførtes fra lejeren til udlejeren bortset fra vedligeholdelse og fornøden fornyelse af låse og nøgler.
Samtidig hermed gennemførtes en forhøjelse af beløbet til afsætning til vedligeholdelse efter boligreguleringslovens § 18 b med 4 kr. pr. (m2) bruttoetageareal i hvert af årene 1995, 1996 og 1997.
Af lovens forarbejder fremgår, at forhøjelsen af afsætningsbeløbet for en dels vedkommende er til dækning af udlejerens forøgede vedligeholdelsespligt i henhold til ændringen af lejelovens § 20.
Der har imidlertid efterfølgende vist sig usikkerhed om, hvorvidt lejere efter den gældende retsstilling kan sikre sig imod at betale det forhøjede afsætningsbeløb som lejeforhøjelse samtidig med, at lejerens vedligeholdelsespligt fortsat er mere omfattende end fastsat i den nugældende lejelovs § 20 som følge af vilkår i den gældende lejeaftale, der bevarer gyldigheden, eller i kraft af vilkår i nye lejeaftaler, der fraviger den gældende lejelovs § 20.
For at afklare denne usikkerhed foreslås indført en bestemmelse i boligreguleringsloven, hvorefter forhøjelse af afsætningsbeløbet med den del af beløbet, som vedrører den ændrede fordeling af vedligeholdelsespligten, betinges af, at lejerens vedligeholdelsespligt svarer til den nugældende lejelovs § 20. Den foreslåede bestemmelse berører dog ikke særskilte aftaler omfattende andet end, hvad der er nævnt i den før ændringen gældende § 20 i lejeloven.
I eksisterende lejeforhold, hvor den før ændringen gældende lejelovs § 20 fortsat er gældende, kan denne betingelse opfyldes ved, at der indgås aftale herom med lejerne.
I nye lejeforhold opnås sammenhængen ved at aftale den nugældende formulering i den gældende lejelovs § 20. Dette er tilfældet f.eks. ved anvendelse af den nugældende autoriserede standardlejekontrakt (typeformular A. 6. udgave 1994).
For at sikre, at nedsættelse af § 18 b-hensættelserne efter ovenstående retningslinjer fuldt ud kommer til udtryk i en lavere leje for de pågældende lejligheder, foreslås i boligreguleringslovens §§ 10 og 11 indsat bestemmelser om, at den lejemæssige fordeling af vedligeholdelsesbeløbene sker efter lejlighedernes faktiske hensættelsesbeløb pr. (m2).
Endvidere foreslås indført en bestemmelse, hvorefter det udtrykkeligt fremgår, at der for lejemål i småejendomme, der indeholder lokaler til andet end beboelse (blandede ejendomme), ved lejeregulering skal ske sammenligning med lejemål ligeledes i blandede ejendomme med omkostningsbestemt husleje.
Hermed sikres, at den overgangsordning, som gælder for blandede ejendommes overgang til arealfordeling af budgetudgifterne efter reglerne om omkostningsbestemt husleje, får afsmittende virkning på lejereguleringen i blandede småejendomme og hermed sikres, at eventuelle lejeforhøjelser, der følger af det ændrede fordelingsgrundlag, gennemføres over en rimelig periode.
Herudover indeholder lovforslaget nogle mindre ændringer, herunder en udvidelse af beboerrepræsentanternes beføjelser. Det foreslås således, at beboerrepræsentanterne skal kunne indbringe lejeforhøjelser, som udelukkende skyldes øgede vedligeholdelseshensættelser, og som varsles efter boligreguleringslovens § 13 a, for huslejenævnet på samtlige lejeres vegne.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Det foreslås at gøre den fulde forhøjelse af afsætningsbeløbet efter boligreguleringslovens § 18 b betinget af, at udlejer overtager pligten til vedligeholdelse af de forhold, der var nævnt i den før ændringen gældende § 20 i lejeloven (excl. låse og nøgler). Forslaget forventes at medføre et fald i de samlede lejebetalinger, idet nogle udlejere antagelig ikke ønsker at overtage den udvidede vedligeholdelsespligt.
Hvis udlejer har overtaget vedligeholdelsespligten til disse forhold, kan udlejer i hvert af årene 1995, 1996 og 1997 forhøje hensættelserne til udvendig vedligeholdelse (boligreguleringslovens § 18 b) med 4 kr. pr. (m2). En del af disse stigninger skal dække udlejers udgifter i forbindelse med vedligeholdelse og fornyelse af en række installationer, hvis vedligeholdelse og fornyelse hidtil har været pålagt lejeren. Det drejer sig bl.a. om fornyelse af ruder, vedligeholdelse af wc-kummer, cisterner, vaskekummer m.v.
Hvis lejers vedligeholdelsespligt fortsat omfatter vedligeholdelse og fornyelse af disse installationer, kan udlejer ifølge forslaget kun forhøje hensættelserne med 1,50 kr. pr. (m2) i 1995, og 1,00 kr. pr. (m2) i hvert af årene 1996 og 1997. Hvis en eksisterende aftale om vedligeholdelses- og fornyelsesfordelingen fastholdes, vil den samlede stigning i hensættelsesbeløbene således i perioden 1995-97 blive 3,50 kr. pr. (m2), dvs. 8,50 kr. pr. (m2) mindre end hvis vedligeholdelsesfordelingen følger nugældende lejelovs § 20.
Der foreligger ingen oplysninger om antallet af udlejere, der kan forventes at fastholde de hidtidige aftaler og dermed afstår fra den fulde stigning i vedligeholdelseshensættelserne. Det er derfor forbundet med en meget betydelig usikkerhed at skønne over lovens konsekvenser for den samlede lejebetaling.
Hvis det antages, at de gældende aftaler fastholdes for 10 pct. af boligerne, skønnes de samlede lejebetalinger over 3 år at blive reduceret med godt 13 mio. kr.
Med samme forudsætning skønnes lovforslaget med en meget betydelig usikkerhed at give det offentlige en mindreudgift til individuel boligstøtte på 1 mio. kr. i 1995, godt 2 mio. kr. i 1996 og godt 3 mio. kr. i 1997. Boligstøtteudgifternes forventede fordeling på boligydelse og boligsikring samt på stat og kommune fremgår af nedenstående oversigt.
--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1995 1996 1997 1998 --------------------------------------------------------------------- Boligydelse i alt 0,8 1,7 2,6 2,6 - stat 0,6 1,2 1,9 1,9 - kommune 0,2 0,4 0,6 0,6 Boligsikring i alt 0,2 0,5 0,8 0,8 - stat 0,1 0,2 0,3 0,3 - kommune 0,1 0,3 0,5 0,5 Boligstøtte i alt 1) 1,0 2,2 3,4 3,4 - stat 0,7 1,5 2,3 2,3 - kommune 0,3 0,7 1,1 1,1 ---------------------------------------------------------------------
1) På grund af afrunding svarer summerne under boligstøtte i alt ikke i alle tilfælde til summen af boligydelse og boligsikring.
Lovforslaget skønnes at medføre en beskeden administrativ merbelastning i Grundejernes Investeringsfond, idet muligheden for forskellige hensættelsesbeløb i de bindingspligtige ejendommes enkelte boliger vil øge kravene til indberetning og opkrævning af de bindingspligtige § 18 b-hensættelser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have særlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
EU-retlige aspekter
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ændringen er redaktionel, idet henvisningen til stk. 4 i lejelovens § 59 ikke blev ændret, da der ved lejelovsændringen blev indsat et nyt stk. 4, hvorved dagældende stk. 4 blev stk. 5.
Til nr. 2
Ændringen er redaktionel, idet henvisningen til lejelovens § 29, stk. 3, ikke blev ændret, da der ved lejelovsændringen blev indsat et nyt stk. 3, hvorved dagældende stk. 3 blev stk. 4.
Til § 2
Til nr. 1
For at sikre at nedsættelse af afsætningsbeløb til vedligeholdelse for enkelte lejligheder i ejendommen efter dette lovforslags § 2, nr. 4, fuldt ud kommer til udtryk i lejen for de pågældende lejligheder, foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter fordeling af afsætning til vedligeholdelse sker i overensstemmelse med den enkelte lejligheds afsætningsbeløb pr. (m2) bruttoetageareal.
Forslaget svarer til den faste praksis, som gælder vedrørende fordeling af afsætningsbeløb imellem beboelseslejlighederne, idet lejeforhøjelse, som vedrører forhøjet afsætning til vedligeholdelse, i praksis tillægges lejen for de enkelte lejemål efter fordeling af budgetposterne.
Til nr. 2
For at sikre at nedsættelse af afsætningsbeløb til vedligeholdelse for enkelte beboelseslejligheder i blandede ejendomme efter dette lovforslags § 2, nr. 4, fuldt ud kommer til udtryk i lejen for de pågældende beboelseslejligheder, foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter fordeling af afsætning til vedligeholdelse sker i overensstemmelse med det beløb, som opgøres for den enkelte beboelseslejlighed pr. (m2) bruttoetageareal.
Med dette forslag undgås, at nedsættelse af enkelte beboelseslejligheders afsætning til vedligeholdelse samtidig bevirker et fald i den del af det samlede afsætningsbeløb, der påhviler erhvervsdelen.
Ændringen får ingen betydning for afsætning til indvendig vedligeholdelse efter § 22 i lov om leje, idet der herefter alene afsættes for beboelseslejlighederne.
Til nr. 3
Efter § 13 a kan krav om lejeforhøjelse, der udelukkende skyldes øgede vedligeholdelseshensættelser, gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejerne. Hvis lejerne ikke kan acceptere forhøjelsen, må den enkelte lejer indbringe forhøjelsen for huslejenævnet.
Det foreslås at give beboerrepræsentanterne beføjelse til at indbringe sådanne lejeforhøjelser for huslejenævnet på samtlige lejeres vegne, ligesom beboerrepræsentanterne kan indbringe diverse tvister for huslejenævnet på samtlige lejeres vegne.
Til nr. 4
Det foreslås at ændre § 18 b således, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at forhøjelse af afsætningsbeløbet til vedligeholdelse med 4 kr. pr. (m2) bruttoetageareal i hvert af årene 1995, 1996 og 1997 er betinget af, at lejeren i det pågældende lejeforhold har en vedligeholdelsespligt, som svarer til indholdet i lejelovens § 20, bortset fra særskilt aftale om, at lejerens vedligeholdelsespligt omfatter andet end, hvad der er nævnt i den før ændringen gældende § 20 i lejeloven.
Det er således afgørende for afsætningsbeløbets størrelse, hvad lejerens pligt til udvendig vedligeholdelse omfatter. Hvis lejerens vedligeholdelsespligt omfatter installationer og bygningsdele, bortset fra låse og nøgler, som nævnt i den før ændringen gældende § 20 i lejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993, kan udlejeren ikke opkræve den fulde forhøjelse (4 kr. pr. (m2), men kun 1,50 kr. henholdsvis 1 kr. og 1 kr. pr. (m2).
Konsekvensen heraf er, at for de lejeforhold, hvor lejerens pligt til udvendig vedligeholdelse omfatter andre installationer eller bygningsdele end anført i lejelovens § 20, når der ses bort fra særskilt aftale, jf. ovenfor, kan afsætningsbeløbet alene forhøjes med henholdsvis 1,50 kr., 1,00 kr. og 1,00 kr. pr. (m2) bruttoetageareal i hvert af årene 1995, 1996 og 1997, svarende til den del af den samlede maksimale forhøjelse med 12 kr. pr. (m2) bruttoetageareal over 3-årsperioden, der kompenserer for den svagere regulering efter overgang til regulering i henhold til tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Ændringen betyder, at såfremt lejeren skal vedligeholde f.eks. ruder, wc-kummer, køleskabe eller komfurer eller andre indretninger, der er nævnt i den før ændringen gældende § 20 i lejeloven, kan udlejeren ikke opkræve de 4 kr. pr. (m2) for 1995, 1996 og 1997 fuldt ud. Derimod påvirker det ikke udlejerens adgang til at opkræve de 3 x 4 kr. pr. (m2), såfremt udlejeren herudover har overladt lejeren hele eller dele af den øvrige udvendige vedligeholdelsespligt f.eks. vedligeholdelse af hoveddøren til det lejede.
Hvorvidt en sådan aftale medfører en nedsættelse af afsætningsbeløbet afgøres efter en samlet vurdering i henhold til § 18, stk. 3, i loven.
Bestemmelsen indebærer, at der for ejendommen som udgangspunkt skal afsættes med den fulde forhøjelse på 4 kr. pr. (m2) bruttoetageareal dog således, at afsætningen skal nedsættes for de beboelseslejemål, der, når der ses bort fra særskilt aftale, jf. ovenfor, har en mere omfattende vedligeholdelsespligt end efter lejelovens § 20.
Dette bevirker, at der for den del af ejendommen, som anvendes til andet end beboelse, herunder erhvervsmæssige formål, skal afsættes med den fulde forhøjelse.
Forhøjelse med det fulde beløb kan først ske på det tidspunkt, hvor lejerens pligt til udvendig vedligeholdelse, når der ses bort fra særskilt aftale, jf. ovenfor, bringes i overensstemmelse med lejelovens § 20. Sker dette på et senere tidspunkt i 3-årsperioden eller efter periodens udløb, forhøjes afsætningsbeløbet til det beløb, der gælder for det pågældende år.
Heraf følger ligeledes, at for lejeforhold, hvor der på et senere tidspunkt indføres en pligt for lejeren til at vedligeholde installationer og bygningsdele, som nævnt i den før ændringen gældende § 20 i lejeloven, skal afsætningsbeløbet nedsættes samtidig.
For ejendomme, hvor lejelovens § 20 allerede gælder, eller hvor § 20 er indført inden denne lovs ikrafttræden, vil ændringen for de ejendomme, hvor lejeforhøjelse for det forhøjede afsætningsbeløb er gennemført, ingen betydning få.
Ligeledes får det ingen betydning i denne relation, hvis der imellem lejeren og udlejeren indgås eller er indgået aftale om, at lejeren skal vedligeholde andre installationer eller bygningsdele end dem, der er nævnt i den før ændringen gældende lejelovs § 20.
Opmærksomheden henledes på, at lejerne først fritages for vedligeholdelsespligten efter den hidtil gældende bestemmelse på det tidspunkt, hvor en aftale om, at den gældende lejelovs § 20 gælder i lejeforholdet, får virkning.
Loven får ikke virkning for lejebeløb, der forfalder inden lovens ikrafttræden. Dette bevirker, at der i visse lejeforhold i en kortere periode vil være tale om, at lejerne betaler den fulde forhøjelse samtidig med, at lejeren har en vedligeholdelsespligt, der helt eller delvis omfatter installationer eller bygningsdele som nævnt i den før ændringen gældende lejelovs § 20.
I lejeforhold, hvor lejen er forhøjet med den fulde forhøjelse på 4 kr. pr. (m2) bruttoetageareal og lejelovens § 20 ikke gælder, skal lejen nedsættes efter denne lovs ikrafttræden. Der henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 2.
For ejendomme, som er taget i brug i 1970 eller derefter og derfor ikke afsætter til udvendig vedligeholdelse efter § 18 b, kan en ændring af lejerens vedligeholdelsespligt svarende til lejelovens § 20 ikke begrunde lejeforhøjelse.
Sammenhængen imellem lejerens vedligeholdelsespligt og afsætningsbeløbets størrelse forventes at smitte af på lejereguleringen for småejendomme, idet det lægges til grund, at lejerens pligt til vedligeholdelse er et moment, der indgår i sammenligningen med lejemål i ejendomme med omkostningsbestemt husleje i forbindelse med lejeregulering.
Da lejereguleringen i småejendomme imidlertid tager udgangspunkt i en sammenligning med niveauer og ikke nødvendigvis i ejendommens eksakte omkostningsbeløb, kan relationen ikke i alle tilfælde forventes at komme til udtryk i lejeforhøjelser af præcis samme størrelse.
Dette forhold følger allerede deraf, at lejereguleringen for disse ejendomme sker på grundlag af en sammenligning med sammenlignelige lejemål, som har omkostningsbestemt husleje.
For lejemål i ejendomme, der er beliggende i kommuner, hvor boligreguleringsloven ikke gælder, og derfor har lejeregulering efter lejeloven i forhold til det lejedes værdi, vil situationen være tilsvarende, idet det lejedes værdi bl.a. er afhængig af den fordeling af vedligeholdelsespligten, der konkret gælder for det pågældende lejemål. Dette gælder ligeledes for de såkaldte »80 pct.-ejendomme« i kommuner med huslejeregulering.
I de ejendomme, hvor den gældende lejelovs § 20 kun indføres i nogle lejeforhold, og den fulde forhøjelse af afsætningsbeløbet derfor kun gennemføres i disse lejeforhold, vil der blive tale om to forskellige afsætningsbeløb for ejendommen.
Denne situation vil naturligvis være mere kompliceret i administrativ henseende og undgås ved, at lejelovens § 20, hvis den ønskes indført, indføres for hele ejendommen, således at der gælder det samme afsætningsbeløb for alle beboelseslejemål i ejendommen.
Til nr. 5
Ved indførelsen af de særlige regler om huslejeregulering for mindre ejendomme i lovens kapitel IV A forudsattes, at der for lejemål i såkaldte blandede småejendomme - det vil sige ejendomme, som indeholder lokaler, der anvendes til andet end beboelse, typisk erhverv - skal ske sammenligning med blandede ejendomme med aktuel omkostningsbestemt husleje.
Baggrunden herfor var, at den overgangsordning, der gælder for blandede ejendommes overgang til arealfordelte budgetudgifter, jf. § 4, stk. 6, i ændringsloven, ved sammenligning ville få indirekte virkning på blandede småejendomme og dermed sikre en jævn overgang til et højere huslejeniveau for sådanne ejendomme, hvor det arealmæssige fordelingsgrundlag ville bevirke lejestigninger.
Da der imidlertid er skabt usikkerhed med hensyn til denne forudsætning, idet det fra nogle sider anføres, at det med de gældende regler formentlig ikke kan forlanges, at sammenligning for lejemål i blandede småejendomme skal ske med lejemål i blandede ejendomme med omkostningsbestemt husleje, foreslås det præciseret, at sammenligning i disse tilfælde skal ske med lejemål i blandede ejendomme med omkostningsbestemt husleje.
Med denne præcisering sikres, at overgangsordningen for lejeforhøjelser, som følger af overgang til arealfordeling, får virkning på lejeforhøjelser for lejemål i blandede småejendomme.
Ved lejereguleringer skal der således sammenlignes med lejen for lejemål i blandede ejendomme med omkostningsbestemt husleje, herunder med overgangsordninger, der for de enkelte ejendomme i det væsentlige er sammenlignelige.
På grundlag af det huslejeniveau, som kan konstateres ved sammenligningen, fastsætter huslejenævnet i tilfælde af en sag om huslejens størrelse, den leje, som kan opkræves for det pågældende lejeforhold.
Findes der ikke i området eller kvarteret lejemål i blandede ejendomme med omkostningsbestemt husleje og overgangsordninger, som er sammenlignelige, skal huslejenævnet ansætte den leje, der kan opkræves for det pågældende lejemål som omkostningsbestemt husleje, herunder med den begrænsning i overgangen til lejen efter det nye fordelingsgrundlag, som gælder efter overgangsordningen.
Dette betyder, at huslejenævnet skal ansætte den leje, som ville kunne opkræves efter det tidligere fordelingsgrundlag (1975-lejen) og dernæst beregne den maksimale årlige forhøjelse, der følger af overgang til arealfordeling af budgetudgifter i blandede ejendomme.
For lejemål, hvor lejen inden denne lovs vedtagelse er reguleret i overensstemmelse med de nye regler for småejendomme, vil ændringen af sammenligningsgrundlaget efter dette lovforslag finde anvendelse ved efterfølgende sager om lejens størrelse.
Efter § 29 c må lejen i en småejendom ikke overstige den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn til beliggenhed osv. omfattet af reglerne om omkostningsbestemt leje, og hvor lejen tidligere er reguleret efter disse regler.
For at afskære enhver tvivl om, at lejemål, hvor der engang er varslet en omkostningsbestemt lejeforhøjelse, men hvor lejen nu er fastsat f.eks. efter det lejedes værdi, ikke kan anvendes som sammenligningslejemål, foreslås, at ordet »tidligere« udgår. Herefter skulle der ikke være tvivl om, at den leje, som der sammenlignes med, rent faktisk skal være omkostningsbestemt.
Til § 3
Til stk. 1
Det foreslås at lade forslaget træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til stk. 2
Det foreslås at indsætte en bestemmelse om, at lejere, som har modtaget en varsling om en forhøjelse af § 18 b-hensættelserne på 4 kr. pr. (m2), jf. lov nr. 419 af 1. juni 1994, og som betaler denne forhøjelse, selv om lejerens vedligeholdelsespligt omfatter andre af de i den før ændringen gældende § 20 i lejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993, nævnte installationer og bygningsdele end låse og nøgler, ikke fremover skal betale den fulde lejeforhøjelse.
Sådanne lejere skal kun betale den del af de 4 kr., som hidrører fra overgangen til satsregulering - det vil sige 1,50 kr. pr. (m2) - og har således krav på en lejenedsættelse på 2,50 kr. pr. m2. Bestemmelsen er udformet på en sådan måde, at udlejeren af egen drift skal nedsætte lejen ved første lejebetaling efter lovens ikrafttræden.
Nedsættelsen får således alene virkning for den leje, som forfalder til betaling efter lovens ikrafttræden. Heraf følger, at der ikke skal ske tilbagebetaling af evt. § 18 b-forhøjelser, som ikke er beregnet i overensstemmelse med de her foreslåede regler, og som er forfaldne til betaling inden lovens ikrafttræden.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. For lejemål, hvor lejeren betaler de i boligreguleringslovens § 18 b, stk. 1, 2. pkt., nævnte 4 kr. pr. (m2) bruttoetageareal, og hvor lejerens pligt til udvendig vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele som nævnt i § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993, bortset fra låse og nøgler, kan der ved betaling af leje, der forfalder efter lovens ikrafttræden alene opkræves det i § 1, nr. 4, nævnte beløb på 1,50 kr. pr. (m2) bruttoetageareal.
§ 10. Lejeforhøjelsen fordeles på lejlighederne efter deres indbyrdes værdi. Har lejligheder samme indbyrdes brugsværdi, skal lejeforhøjelsen forlods pålægges lejligheder, hvis leje er lavest. De beløb, der afsættes til vedligeholdelse efter §§ 18 og 18 b i denne lov samt § 22 i lov om leje, fordeles dog efter lejlighedernes bruttoetageareal.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af lejlighedernes indbyrdes brugsværdi ses bort fra forbedringer, som er bekostet af lejeren.
Stk. 3. Er lejen for en lejlighed forhøjet på grundlag af forbedring eller øget brugsværdi, der ikke modsvares af udgifter på budgettet, og er forhøjelsen sket efter den ejendomsvurdering, hvoraf afkastningsprocenten beregnes, ses der ved budgetteringen og ved bedømmelsen af lejlighedernes indbyrdes brugsværdi bort fra denne lejeforhøjelse.
2. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
» Stk. 2. For ejendomme, hvor der for beboelseslejligheder afsættes til vedligeholdelse efter §§ 18 og 18 b i denne lov samt § 22 i lov om leje med forskellige beløb pr. (m2) bruttoetageareal for de enkelte beboelseslejligheder, sker fordelingen af afsætningsbeløbene efter disse lejligheders faktiske beløb pr. (m2) bruttoetageareal.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 11. For husrum, der benyttes af udlejeren, eller som er udlejet uden at være omfattet af reglerne i dette kapitel, samt for de i stk. 2 omhandlede enkeltværelser, skal der på budgettet optages en lejeværdi, der svarer til de pågældende husrums andel af ejendommens nødvendige driftsudgifter og afkastning. Fordelingen sker efter bruttoetageareal.
Stk. 2. Lejen for enkeltværelser til beboelse, som er omfattet af dette kapitel, jf. § 4, stk. 4, fastsættes efter bruttoetagearealet som en forholdsmæssig andel af den lejeværdi, der er optaget på lejebudgettet for de i stk. 1, 1. pkt., omhandlede lejemål.
3. I § 15, stk. 4, indsættes efter »stk. 3«: »og uenighed om lejeforhøjelser varslet efter § 13 a«.
§ 15. På lejerens begæring skal huslejenævnet, medmindre nævnet har truffet afgørelse efter § 14, stk. 1, afgøre, om udlejeren har krævet højere leje eller betinget sig andre vilkår end tilladt efter bestemmelserne i dette kapitel.
Stk. 2. § 14, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Nævnet afgør endvidere uenighed om lejerens antennebidrag i henhold til lejelovens kapitel VII A, betaling for varme og lign., herunder uenighed om acontobidrag, betaling for vand efter lejelovens kapitel VII B, herunder tilfælde, hvor udlejeren modsætter sig installation af vandmålere efter § 46 j, stk. 5, og uenighed om acontobidrag, lejerens ret efter § 29, stk. 3, i lejeloven, om en aftale i henhold til § 66 a i lejeloven er åbenbart urimelig samt om lejeforhøjelser efter lejeloven, således at udlejeren i tilfælde af indsigelse fra lejeren skal indbringe sagen for huslejenævnet under iagttagelse af de i lejeloven angivne frister for indbringelse for boligretten.
Stk. 4. I ejendomme med beboerrrepræsentation afgør huslejenævnet på beboerrepræsentanternes begæring på vegne af samtlige lejere uenighed om forhold som nævnt i stk. 3.
4. I § 18 b, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.
»For den del af ejendommen, som vedrører beboelseslejemål, hvor lejerens pligt til udvendig vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele som nævnt i den tidligere gældende § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993, bortset fra låse og nøgler, forhøjes beløbet i de nævnte år dog kun med henholdsvis 1,50 kr., 1,00 kr. og 1,00 kr. pr. (m2) bruttoetageareal.«.
§ 18 b. I ejendomme taget i brug før 1970, som den 1. januar 1995 omfattede mere end 6 beboelseslejligheder, skal udlejeren ud over de beløb, der er nævnt i § 18, afsætte et årligt beløb på 27,50 kr. pr. (m2). Beløbet efter 1. pkt. forøges den 1. januar i hvert årene 1995, 1996 og 1997 med 4,00 kr. pr. (m2) bruttoetageareal. Endvidere forøges beløbet efter 1. pkt. yderligere pr. 1. januar 1995 med et beløb svarende til 1/3 af det beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt pr. (m2) bruttoetageareal for ejendommen til fornyelse af tekniske installationer, jf. § 8, ved udgangen af 1994. Beløbet efter 1. pkt. er opgjort i 1994-niveau, og det samlede beløb reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Beløbet efter 1. pkt. kan endvidere forøges efter § 18 d. Beløbet indsættes på en konto for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond, jf. kapitel III A.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvor afsætning sker efter § 66.
Stk. 3. Beløbet afsat efter stk. 1 anvendes i overensstemmelse med reglerne i § 19. Dog skal beløbet fortrinsvis anvendes til brandsikring og energibesparende foranstaltninger.
Stk. 4. Beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, som de afsatte midler kan anvendes til.
Stk. 5. Det indbetalte beløb kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning og kan kun udbetales efter reglerne i §§ 22 b og 22 e.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på ejendomme, som af vurderingsmyndighederne er vurderet som landbrug, skov, plantage, frugtplantage, gartneri eller planteskole, jf. § 33 i lov om vurdering af landets faste ejendomme.
Stk. 7. Huslejenævnet kan beslutte, at afsætningsbeløbet efter stk. 1 skal nedsættes i en periode op til 5 år, såfremt beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlanger det. Beløbet kan bl.a. nedsættes, hvis der på kontoen efter stk. 1 i forvejen henstår beløb svarende til de seneste 5 års hensættelser med fradrag af beløb efter § 18 d, stk. 1, eller hvis ejendommens vedligeholdelsesstand tilsiger, at der i perioden ikke er behov for et større beløb. Beløbet kan ikke nedsættes til et beløb, der er lavere end 15 kr. pr. (m2) bruttoetageareal.
5. I § 29 c, 2. pkt., udgår »tidligere«, og efter 2. pkt. indsættes
»Ved afgørelse efter 2. pkt. skal der for lejeforhold i ejendomme med lokaler, som anvendes til andet end beboelse, ske sammenligning med lejen for lejeforhold i tilsvarende ejendomme.«.
§ 29 c. For ejendomme, hvis opførelse ikke er finansieret med indekslån efter § 29, stk. 2, i lov om realkredit, gælder reglerne om ændring af lejevilkår i kapitel VIII i lov om leje. Lejen i disse ejendomme kan dog ikke overstige den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand omfattet af reglerne i kapitel II-IV, og hvor lejen tidligere er reguleret efter § 7. Såfremt der ikke findes sammenlignelige lejemål, hvor lejen er reguleret efter § 7, eller såfremt lejens størrelse for sammenlignelige lejemål må anses for at være atypisk, kan huslejenævnet i henhold til § 40 indhente oplysninger om ejendommens driftsudgifter m.v. og på grundlag af disse oplysninger ansætte den leje, som ville kunne opkræves, hvis lejen skulle beregnes efter § 7.
§ 59. Lejeforhøjelse efter § 58 kan gennemføres med 3 måneders varsel. Lejeforhøjelsen kan dog tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor forbedringen er fuldført.
Stk. 2. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde oplysning om grunden til lejeforhøjelsen, en beregning af lejeforhøjelsen med oplysning om de afholdte udgifter samt oplysning om de afholdte udgifter samt oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 4. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 3. Udlejeren kan kræve en forløbig lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over udgifterne og forbeholde sig at fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet er afsluttet. Lejen skal reguleres efter byggeregnskabet, når det foreligger.
Stk. 4. Boligretten kan på begæring af en lejer fastsætte en frist, inden for hvilken byggeregnskab skal aflægges. Er byggeregnskab ikke aflagt inden fristens udløb, bortfalder den foreløbige lejeforhøjelse, medmindre overskridelsen af fristen beror på forhold, som ikke kan lægges udlejeren til last.
Stk. 5. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal han fremsætte skriftlig indsigelse senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem til ham. I ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod kravet om lejeforhøjelse, jf. 1. pkt. Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis han ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse, jf. dog § 59 a, stk. 3.
2. I § 71, stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
§ 71. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som ved uforsvarlig adfærd forvoldes af personer, der i kraft af reglerne i § 69 og § 70 benytter det lejede.
Stk. 2. Lejeren er over for udlejeren ansvarlig for, at de i stk. 1, nævnte personer overholder de regler, der skal sikre en god husorden og forsvarlig brug af det lejede.
Stk. 3. Lejeren er endvidere erstatningsansvarlig efter § 29, stk. 3, for skade forårsaget af installationer, som de i stk. 1, nævnte personer har foretaget i det lejede.
Ingen
Nr LSF 170
Forslag til Lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Regulering af vedligeholdelseshensættelser m.v.)
Fremsat af boligministeren (Ole Løvig Simonsen)
den 22. februar 1995
Vedtaget ved tredjebehandling den 24. maj 1995
Lov nr. 360 af 14/06/1995