1994 LSF 160 FORSLAG TIL LOV OM EN INDSKYDERGARANTIFOND (* 1)

§ 1. Indskydergarantifonden (Fonden) er en privat, selvejende institution, der skal yde indskydere i de i § 3, stk. 1, nævnte institutter dækning for tab på indskud i tilfælde af konkurs.

§ 1. Indskydergarantifonden (Fonden) er en privat, selvejende institution, der skal yde indskydere i de i § 3, stk. 1, nævnte institutter dækning for tab på indskud i tilfælde af konkurs.

§ 1. Indskydergarantifonden (Fonden) er en privat, selvejende

institution, der skal yde indskydere i de i § 3, stk. 1, nævnte

institutter dækning for tab på indskud i tilfælde af konkurs.

§ 2. Såfremt Finanstilsynet har inddraget et instituts tilladelse til at drive virksomhed, kan Fonden tilføre midler og stille garantier til dækning af instituttets ikke efterstillede kreditorer i forbindelse med afvikling af instituttet. De tilførte midler og garantier må ikke overstige Fondens skønnede tab ved en eventuel konkurs.

Stk. 2. Fondens medvirken kan ske i fællesskab med andre.

Stk. 3. Fonden kan medvirke, uanset at der forudgående er stillet en likviditetsgaranti.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter bestemmelser vedrørende samarbejdet mellem Finanstilsynet og Fonden.

§ 2. Såfremt Finanstilsynet har inddraget et instituts tilladelse til at drive virksomhed, kan Fonden tilføre midler og stille garantier til dækning af instituttets ikke efterstillede kreditorer i forbindelse med afvikling af instituttet. De tilførte midler og garantier må ikke overstige Fondens skønnede tab ved en eventuel konkurs.

Stk. 2. Fondens medvirken kan ske i fællesskab med andre.

Stk. 3. Fonden kan medvirke uanset, at der forudgående er stillet en likviditetsgaranti.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter bestemmelser vedrørende samarbejdet mellem Finanstilsynet og Fonden.

§ 2. Såfremt Finanstilsynet har inddraget et instituts tilladelse til at drive virksomhed, kan Fonden tilføre midler og stille garantier til dækning af instituttets ikke efterstillede kreditorer i forbindelse med afvikling af instituttet. De tilførte midler og garantier må ikke overstige Fondens skønnede tab ved en eventuel konkurs.

Stk. 2. Fondens medvirken kan ske i fællesskab med andre.

Stk. 3. Fonden kan medvirke, uanset at der forudgående er stillet en likviditetsgaranti.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter bestemmelser vedrørende samarbejdet mellem Finanstilsynet og Fonden.

§ 3. Loven omfatter indskud i følgende institutter

1. Danske banker, sparekasser og andelskasser samt danske selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter.

2. Filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at filialer af de i stk. 1, nr. 1, nævnte institutter i lande uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, kan undtages fra at være omfattet af Fonden.

§ 3. Loven omfatter indskud i følgende institutter

1. Danske banker, sparekasser og andelskasser samt danske selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter.

2. Filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, bortset fra lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at filialer af de i stk. 1, nr. 1, nævnte institutter i lande uden for Den Europæiske Union, bortset fra lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, kan undtages fra at være omfattet af Fonden.

§ 3. Loven omfatter indskud i følgende institutter

1. Danske banker, sparekasser og andelskasser samt danske selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter.

2. Filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at filialer af de i stk. 1, nr. 1, nævnte institutter i lande uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, kan undtages fra at være omfattet af Fonden.

§ 4. Filialer af institutter fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, kan tilslutte sig Fonden som supplement til hjemlandets indskydergarantiordning, hvis den danske ordning som nævnt i § 5 er mere gunstig end hjemlandets ordning. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.

§ 4. Filialer af institutter fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, kan tilslutte sig Fonden som supplement til hjemlandets indskydergarantiordning, hvis den danske ordning, som nævnt i § 5, er mere gunstig end hjemlandets ordning. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.

§ 4. Filialer af institutter fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, kan tilslutte sig Fonden som supplement til hjemlandets indskydergarantiordning, hvis den danske ordning som nævnt i § 5 er mere gunstig end hjemlandets ordning. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.

§ 5. Fonden dækker efter fradrag af indskyderens eventuelle forpligtelser over for det pågældende institut navnenoterede indskud i instituttet indtil 300.000 kr. pr. indskyder.

Stk. 2. Fonden dækker fuldt ud indskud

1) på indekskonti i henhold til lov,

2) på kapitalpensionskonti i henhold til lov,

3) på selvpensioneringskonti i henhold til lov,

4) på ratepensionskonti i henhold til lov,

5) på børneopsparingskonti i henhold til lov,

6) på boligopsparingskontrakter i henhold til lov,

7) på uddannelsesopsparingskonti i henhold til lov,

8) på etableringskonti i henhold til lov,

9) der indestår på advokaters klientkonti,

10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. eller arvelovens §§ 61 og 65,

11) der indestår på en skifteretskonto vedrørende dødsbo under offentligt skifte, og

12) der er deponeret i henhold til deponeringsloven.

Stk. 3. Fonden dækker fuldt ud, jf. dog 2. pkt., indskud af købesum for fast ejendom, der indtil 9 måneder fra indsættelsen er deponeret i henhold til forudgående købsaftale, og indskud af provenu af realkreditlån i forbindelse med belåning af fast ejendom indtil 9 måneder fra indsættelsen af beløbet, ved nybyggeri dog indtil 2 år. Fondens dækning sker med fradrag af forpligtelser, der har relation til realkreditlånesagen eller ejendomshandelen, og eventuelle forpligtelser, der ikke er modregnet over for det pågældende institut i henhold til stk. 1. Det er en forudsætning, at den faste ejendom har været anvendt hovedsagelig ikkeerhvervsmæssigt eller er bestemt til hovedsagelig ikkeerhvervsmæssig anvendelse af køberen eller sælgeren af ejendommen, henholdsvis den, der har optaget realkreditlånet.

Stk. 4. Fonden kan beslutte, at også andre former for indskud dækkes fuldt ud.

Stk. 5. Fonden dækker ikke indskud fra det nødlidende instituts direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Loven omfatter endvidere ikke indskydere, der ejer 10 pct. eller mere af aktie-, garanti- eller andelskapitalen. Loven omfatter heller ikke indskud fra andre institutter, efterstillede kapitalindskud eller indskud, der hidrører fra transaktioner, i forbindelse med hvilke der er blevet afsagt dom i forbindelse med hvidvaskning af penge.

§ 5. Fonden dækker, efter fradrag af indskyderens eventuelle forpligtelser over for det pågældende institut, navnenoterede indskud i instituttet indtil 300.000 kr. pr. indskyder.

Stk. 2. Fonden dækker fuldt ud indskud

1) på indekskonti,

2) på kapitalpensionskonti,

3) på selvpensioneringskonti,

4) på ratepensionskonti,

5) på børneopsparingskonti,

6) på boligopsparingskontrakter,

7) på uddannelsesopsparingskonti,

8) der indestår på advokaters klientkonti,

9) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. eller arvelovens §§ 61 og 65,

10) der indestår på en skifterets konti vedrørende dødsbo under offentligt skifte, og

11) der er deponerede i henhold til deponeringsloven.

Stk. 3. Fonden dækker fuldt ud med fradrag af forpligtelsen, der har relation til realkreditlånesagen eller ejendomshandlen samt af eventuelle forpligtelser, der ikke er modregnet i henhold til stk. 1, overfor det pågældende institut, indskud af købesum for fast ejendom, deponeret i henhold til forudgående købsaftale, indtil 9 måneder fra indsættelsen af beløbet, samt indskud af provenu af realkreditlån i forbindelse med belåning af fast ejendom indtil 9 måneder fra indsættelsen af beløbet, ved nybyggeri dog indtil 2 år. Det er en forudsætning, at den faste ejendom har været anvendt hovedsageligt ikke-erhvervsmæssigt eller er bestemt til hovedsagelig ikke-erhvervsmæssig anvendelse af køberen eller sælgeren af ejendommen, henholdsvis den, der har optaget realkreditlånet.

Stk. 4. Fonden kan beslutte, at også andre former for indskud dækkes fuldt ud.

Stk. 5. Fonden dækker ikke indskud fra det nødlidende instituts direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Loven omfatter endvidere ikke indskydere, der ejer 10 pct. eller mere af aktie-, garanti- eller andelskapitalen. Loven omfatter heller ikke indskud fra andre institutter, efterstillede kapitalindskud eller indskud, der hidrører fra transaktioner i forbindelse med hvilke, der er blevet afsagt dom i forbindelse med hvidvaskning af penge.

§ 5. Fonden dækker efter fradrag af indskyderens eventuelle forpligtelser over for det pågældende institut navnenoterede indskud i instituttet indtil 300.000 kr. pr. indskyder.

Stk. 2. Fonden dækker fuldt ud indskud

1) på indekskonti i henhold til lov,

2) på kapitalpensionskonti i henhold til lov,

3) på selvpensioneringskonti i henhold til lov,

4) på ratepensionskonti i henhold til lov,

5) på børneopsparingskonti i henhold til lov,

6) på boligopsparingskontrakter i henhold til lov,

7) på uddannelsesopsparingskonti i henhold til lov,

8) på etableringskonti i henhold til lov,

9) der indestår på advokaters klientkonti,

10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. eller arvelovens §§ 61 og 65,

11) der indestår på en skifteretskonto vedrørende dødsbo under offentligt skifte, og

12) der er deponeret i henhold til deponeringsloven.

Stk. 3. Fonden dækker fuldt ud, jf. dog 2. pkt., indskud af købesum for fast ejendom, der indtil 9 måneder fra indsættelsen er deponeret i henhold til forudgående købsaftale, og indskud af provenu af realkreditlån i forbindelse med belåning af fast ejendom indtil 9 måneder fra indsættelsen af beløbet, ved nybyggeri dog indtil 2 år. Fondens dækning sker med fradrag af forpligtelser, der har relation til realkreditlånesagen eller ejendomshandelen, og eventuelle forpligtelser, der ikke er modregnet over for det pågældende institut i henhold til stk. 1. Det er en forudsætning, at den faste ejendom har været anvendt hovedsagelig ikkeerhvervsmæssigt eller er bestemt til hovedsagelig ikkeerhvervsmæssig anvendelse af køberen eller sælgeren af ejendommen, henholdsvis den, der har optaget realkreditlånet.

Stk. 4. Fonden kan beslutte, at også andre former for indskud dækkes fuldt ud.

Stk. 5. Fonden dækker ikke indskud fra det nødlidende instituts direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Loven omfatter endvidere ikke indskydere, der ejer 10 pct. eller mere af aktie-, garanti- eller andelskapitalen. Loven omfatter heller ikke indskud fra andre institutter, efterstillede kapitalindskud eller indskud, der hidrører fra transaktioner, i forbindelse med hvilke der er blevet afsagt dom i forbindelse med hvidvaskning af penge.

§ 6. Hvor flere personer er noteret som indehavere af en konto, indgår den andel, der tilkommer hver enkelt indskyder, ved beregningen af den i § 5, stk. 1, fastsatte grænse.

§ 6. Hvor flere personer er noteret som indehavere af en konto, indgår den andel, der tilkommer hver enkelt indskyder, ved beregningen af den i § 5, stk. 1, fastsatte grænse.

§ 6. Hvor flere personer er noteret som indehavere af en konto, indgår den andel, der tilkommer hver enkelt indskyder, ved beregningen af den i § 5, stk. 1, fastsatte grænse.

§ 7. Indskydere skal have oplysning om dækningsomfanget m.v. for den indskudsgarantiordning, som instituttet er tilsluttet. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.

§ 7. Indskydere skal have oplysning om dækningsomfanget m.v. for den indskudsgarantiordning, som instituttet er tilsluttet. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.

§ 7. Indskydere skal have oplysning om dækningsomfanget m.v. for den indskudsgarantiordning, som instituttet er tilsluttet. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.

§ 8. Udbetalinger fra Fonden eller Fondens overførsler af indskud til konti i andre institutter skal finde sted snarest muligt og senest 3 måneder efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Det er en betingelse for udbetalingen, at der er tale om behørigt efterprøvede krav. Ved betalingsstandsning indtræder Fondens forpligtelse først 7 bankdage efter, at anmeldelse af betalingsstandsning har fundet sted.

Stk. 2. Finanstilsynet kan efter anmodning fra Fonden forlænge den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist, dog højst med 9 måneder.

Stk. 3. Fonden kan ikke under henvisning til den i stk. 1 og 2 nævnte frist afslå at udbetale dækning til en indskyder, som ikke har været i stand til i tide at påberåbe sig sin ret til at få beløbet udbetalt.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om Fondens forpligtelse til at give oplysning om et instituts betalingsstandsning eller konkurs samt om indskyderes anmeldelse af krav til Fonden.

§ 8. Udbetalinger fra Fonden eller Fondens overførsler af indskud til konti i andre institutter skal finde sted snarest muligt og senest 3 måneder efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Det er en betingelse for udbetalingen, at der er tale om behørigt efterprøvede krav. Ved betalingsstandsning indtræder Fondens forpligtelse først 7 bankdage efter, at anmeldelse af betalingsstandsning har fundet sted.

Stk. 2. Finanstilsynet kan efter anmodning fra Fonden forlænge den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist, dog højst med 9 måneder.

Stk. 3. Fonden kan ikke under henvisning til den i stk. 1 og 2 nævnte frist afslå at udbetale dækning til en indskyder, som ikke har været i stand til i tide at påberåbe sig sin ret til at få beløbet udbetalt.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om Fondens forpligtelse til at give oplysning om et instituts betalingsstandsning eller konkurs samt om indskyderes anmeldelse af krav til Fonden.

§ 8. Udbetalinger fra Fonden eller Fondens overførsler af indskud til konti i andre institutter skal finde sted snarest muligt og senest 3 måneder efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Det er en betingelse for udbetalingen, at der er tale om behørigt efterprøvede krav. Ved betalingsstandsning indtræder Fondens forpligtelse først 7 bankdage efter, at anmeldelse af betalingsstandsning har fundet sted.

Stk. 2. Finanstilsynet kan efter anmodning fra Fonden forlænge den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist, dog højst med 9 måneder.

Stk. 3. Fonden kan ikke under henvisning til den i stk. 1 og 2 nævnte frist afslå at udbetale dækning til en indskyder, som ikke har været i stand til i tide at påberåbe sig sin ret til at få beløbet udbetalt.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om Fondens forpligtelse til at give oplysning om et instituts betalingsstandsning eller konkurs samt om indskyderes anmeldelse af krav til Fonden.

§ 9. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning, i indskyderens krav mod det institut, der er undergivet betalingsstandsning eller trådt i konkurs.

§ 9. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning, i indskyderens krav mod det institut, der er undergivet betalingsstandsning eller trådt i konkurs.

§ 9. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning, i indskyderens krav mod det institut, der er undergivet betalingsstandsning eller trådt i konkurs.

§ 10. Efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætter Finanstilsynet regler om institutternes bidrag til Fonden. Bidrag skal ske ved indbetaling og garantistillelse.

Stk. 2. Det samlede bidrag kan årligt højst udgøre et beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse. Institutternes individuelle bidrag beregnes på baggrund af institutternes dækkede nettoindlån.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning stille garanti for lån optaget af Fonden til opfyldelse af dens forpligtelser.

§ 10. Efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætter Finanstilsynet regler om institutternes bidrag til Fonden. Bidrag skal ske ved indbetaling og garantistillelse.

Stk. 2. Det samlede bidrag kan årligt højst udgøre et beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning stille garanti for lån optaget af Fonden til opfyldelse af dens forpligtelser.

§ 10. Efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætter Finanstilsynet regler om institutternes bidrag til Fonden. Bidrag skal ske ved indbetaling og garantistillelse.

Stk. 2. Det samlede bidrag kan årligt højst udgøre et beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse. Institutternes individuelle bidrag beregnes på baggrund af institutternes dækkede nettoindlån.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning stille garanti for lån optaget af Fonden til opfyldelse af dens forpligtelser.

§ 11. Fonden skal underrette Finanstilsynet, hvis et institut undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler instituttet som medlem af indskydergarantiordningen. Hvis en filial har tilsluttet sig indskydergarantiordningen, jf. § 4, underretter Finanstilsynet de kompetente myndigheder i filialens hjemland.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tilbagekalde et instituts tilladelse til at drive virksomhed, hvis instituttet ikke opfylder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

§ 11. Fonden skal underrette Finanstilsynet, hvis et institut undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler instituttet som medlem af indskydergarantiordningen. Hvis en filial har tilsluttet sig indskydergarantiordningen, jf. § 4, underretter Finanstilsynet de kompetente myndigheder i filialens hjemland.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tilbagekalde et instituts tilladelse til at drive virksomhed, hvis instituttet ikke opfylder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

§ 11, stk. 2, svarer til § 7 i den nugældende lov.

Til § 12

Forslaget til affattelsen af § 12, stk. 1, svarer til den gældende lovs § 9, stk. 1, 1. og 5. pkt.

Forslaget til affattelsen af § 12, stk. 2, svarer til den gældende lovs § 9, 2., 3. og 4. pkt.

I stk. 3 foreslås indført en habilitetsbestemmelse for bestyrelsens formand og næstformand.

Med ændringen af lov om en indskydergarantifond i januar 1994 fik Fonden mulighed for at beslutte, at den ønsker at medvirke i afviklingen at et pengeinstitut.

Fonden har hermed fået tildelt en rolle, der indebærer, at Fonden skal varetage flere modsatrettede hensyn af økonomisk, politisk og samfundsmæssig karakter.

På denne baggrund foreslås, at der indsættes en habilitetsbestemmelse for Fondens formand og næstformand.

Det foreslås, at der ved udnævnelse af formand og næstformand tages hensyn til, at der kan opstå situationer, hvor disse personer repræsenterer både Fonden og de parter, der indgår eller kan tænkes at indgå i forhandlinger med Fonden om løsning af et nødlidende instituts problemer.

For samtlige bestyrelsesmedlemmer gælder herudover dansk rets almindelige habilitetsregler.

Dette indebærer bl.a., at disse personer ikke kan deltage i behandling af sager, hvor de f.eks. har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller deltager i ledelsen af, eller i øvrigt har nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat eller juridisk person, som har en særlig interesse i sagens udfald.

Til § 13

Bestemmelsen svarer til § 10 i den gældende lov.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til § 11 i den gældende lov.

Til § 15

Bestemmelsen svarer til § 12 i den gældende lov.

Til § 16

Bestemmelsen svarer til § 13 i den gældende lov.

Til § 17

§ 11. Fonden skal underrette Finanstilsynet, hvis et institut undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler instituttet som medlem af indskydergarantiordningen. Hvis en filial har tilsluttet sig indskydergarantiordningen, jf. § 4, underretter Finanstilsynet de kompetente myndigheder i filialens hjemland.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tilbagekalde et instituts tilladelse til at drive virksomhed, hvis instituttet ikke opfylder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

§ 12. Fonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der udnævnes af erhvervsministeren. Medlemmerne og stedfortræderne for disse udnævnes for 3 år.

Stk. 2. Bestyrelsens formand skal repræsentere nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab. Næstformanden skal repræsentere juridisk sagkundskab. To medlemmer skal repræsentere institutterne, og et medlem skal repræsentere indskyderne.

Stk. 3. Som formand eller næstformand kan ikke vælges personer, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et selskab eller en organisation, at der vil kunne opstå modsatrettede hensyn mellem disse og Fonden.

§ 12. Fonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der udnævnes af erhvervsministeren. Medlemmerne og stedfortræderne for disse udnævnes for 3 år.

Stk. 2. Bestyrelsens formand skal repræsentere nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab. Næstformanden skal repræsentere juridisk sagkundskab. To medlemmer skal repræsentere institutterne, og et medlem skal repræsentere indskyderne.

Stk. 3. Som formand eller næstformand kan ikke vælges personer, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et selskab eller en organisation, at der vil kunne opstå modsatrettede hensyn mellem disse og Fonden.

§ 12. Fonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der udnævnes af erhvervsministeren. Medlemmerne og stedfortræderne for disse udnævnes for 3 år.

Stk. 2. Bestyrelsens formand skal repræsentere nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab. Næstformanden skal repræsentere juridisk sagkundskab. To medlemmer skal repræsentere institutterne, og et medlem skal repræsentere indskyderne.

Stk. 3. Som formand eller næstformand kan ikke vælges personer, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et selskab eller en organisation, at der vil kunne opstå modsatrettede hensyn mellem disse og Fonden.

§ 13. Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af Fondens midler samt om, hvilke former for indskud der skal dækkes fuldt ud, jf. § 5, stk. 4. Beslutning om udvidelse af dækningsomfanget træffes ved enstemmighed.

§ 13. Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af Fondens midler samt om, hvilke former for indskud der skal dækkes fuldt ud, jf. § 5, stk. 4. Beslutning om udvidelse af dækningsomfanget træffes ved enstemmighed.

§ 13. Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af Fondens midler samt om, hvilke former for indskud der skal dækkes fuldt ud, jf. § 5, stk. 4. Beslutning om udvidelse af dækningsomfanget træffes ved enstemmighed.

§ 14. Bestyrelsen antager fornøden medhjælp og afgiver inden 3 måneder efter et kalenderårs udløb regnskab for det forløbne år med beretning om Fondens virksomhed til Finanstilsynet.

§ 14. Bestyrelsen antager fornøden medhjælp og afgiver inden 3 måneder efter et kalenderårs udløb regnskab for det forløbne år med beretning om Fondens virksomhed til Finanstilsynet.

§ 14. Bestyrelsen antager fornøden medhjælp og afgiver inden 3 måneder efter et kalenderårs udløb regnskab for det forløbne år med beretning om Fondens virksomhed til Finanstilsynet.

§ 15. Omkostningerne ved Fondens administration afholdes af Fonden.

Stk. 2. Fonden afholder tillige udgifterne ved statens tilsyn, jf. § 16.

§ 15. Omkostningerne ved Fondens administration afholdes af Fonden.

Stk. 2. Fonden afholder tillige udgifterne ved statens tilsyn, jf. § 16.

§ 15. Omkostningerne ved Fondens administration afholdes af Fonden.

Stk. 2. Fonden afholder tillige udgifterne ved statens tilsyn, jf. § 16.

§ 16. Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden. Finanstilsynet og Fonden kan af institutter og indskydere forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser i Fondens vedtægter overholdes.

§ 16. Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden. Finanstilsynet og Fonden kan af institutter og indskydere forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser i Fondens vedtægter overholdes.

§ 16. Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden. Finanstilsynet og Fonden kan af institutter og indskydere forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser i Fondens vedtægter overholdes.

§ 17. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger ved anmeldelse, opgørelse eller udbetaling af dækningskrav eller

2) undlader at give de af tilsynet eller Fonden i henhold til § 16 krævede oplysninger eller i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for kontrollen med Fonden.

Stk. 2. På samme måde straffes et institut omfattet af loven, der undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler det som tilsluttet en indskudsgarantiordning.

§ 17. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger ved anmeldelse, opgørelse eller udbetaling af dækningskrav, eller

2) undlader at give de af tilsynet eller Fonden i henhold til § 16 krævede oplysninger eller i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for kontrollen med Fonden.

Stk. 2. På samme måde straffes et institut omfattet af loven, der undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler det som tilsluttet en indskudsgarantiordning.

§ 17, stk. 1, svarer til § 14 i den gældende lov.

§ 17, stk. 2, gennemfører artikel 3, stk. 2, i direktivet.

Bestemmelsen indfører mulighed for at pålægge et institut bøde, hvis det ikke opfylder forpligtelser, som påhviler det som medlem af Fonden.

Til § 18

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 15.

Til § 19

Til nr. 1.

Ændringen gennemfører Det Tværministerielle Kontaktudvalg vedrørende det Finansielle Markeds anbefaling vedrørende benævnelse af kapitalandele med status som efterstillet kapital.

Erfaringerne fra kriser i pengeinstitutter har vist, at obligationer udstedt af pengeinstitutter med status af efterstillet kapital ofte opfattes som havende sikkerhed på linie med realkredit- og statsobligationer.

For at signalere, at disse papirer ikke har samme sikkerhed som realkredit- og statsobligationer, foreslås det, at der indføres en bestemmelse, der pålægger det udstedende pengeinstitut at benævne disse kapitalbeviser.

Til nr. 2.

Ændringen gennemfører udvalgets anbefaling vedrørende differentierede hensættelseskrav i institutter med særlig høj risikoprofil.

Efter gældende regler skal pengeinstitutter foretage hensættelser til imødegåelse af tab på enkelt-engagementer, hvis der er en sandsynliggjort risiko for tab. Disse regler hjemler således ikke mulighed for at foretage hensættelse på enkeltengagementer, der samlet udgør en udlånsportefølje med meget høj risikoprofil.

Et pengeinstitut kan imidlertid oparbejde en koncentration af engagementer, hvor en isoleret bedømmelse af hvert engagement efter et »going-concern princip« ikke vil medføre et markant hensættelsesbehov.

Derimod vil et mindre konjunkturudsving eller andre uheldige begivenheder kunne medføre, at hensættelsesbehovet vil stige markant.

I pengeinstitutter med en koncentration af sådanne udlånsgrupper, og hvor der i øvrigt er en høj generel risikoprofil, vil der relativt hurtigt kunne opstå krisesituationer.

Med ændringsforslaget får Finanstilsynet hjemmel til at pålægge et pengeinstitut at foretage hensættelser på engagementer, som ud fra et »going-concern princip«, ikke nødvendigvis ville kræve hensættelser, men som samlet udgør en udlånsportefølje med høj risikoprofil.

Finanstilsynet kan som ovenfor anført kun anvende det skærpede hensættelsesprincip i pengeinstitutter med generel høj risikoprofil og/eller mangelfuld kreditstyring generelt.

Finanstilsynet vil drøfte anvendelsen af det skærpede hensættelsesprincip med pengeinstituttets eksterne revision samt institutets ledelse, forinden det anvendes.

Da der alene er tale om anvendelse af nye tilsynsprincipper vil en skærpelse af hensættelsesprincipperne ikke bevirke, at der skal ske indberetning til Københavns Fondsbørs. Hvis anvendelsen af de skærpede principper medfører en væsentlig ændring af instituttets resultatet, vil der skulle ske indberetning i overensstemmelse med de hidtidige principper.

Til nr. 3.

Ændringen gennemfører udvalgets anbefaling vedrørende Finanstilsynets adgang til at pålægge et institut en yderligere revisor.

På denne baggrund foreslås det at give Finanstilsynet hjemmel til at udpege yderligere en ekstern revisor i pengeinstitutter, hvor revisionen ikke har levet op til sit ansvar.

Udpegningen kan finde sted, uanset om instituttet i forvejen har flere end to revisorer.

Den yderligere revisor betales af pengeinstituttet på samme måde som den af pengeinstituttets øverste myndighed udpegede revisor.

Til nr. 4.

Ændringsforslaget gennemfører udvalgets anbefaling vedrørende udarbejdelse af rapport om et pengeinstituts sundhedstilstand.

Med henblik på at styrke forebyggelsen af kriser i pengeinstitutter foreslås indført mulighed for, at Finanstilsynet kan lade foretage en tilbundsgående undersøgelse/analyse af et pengeinstitut, der har problemer.

Undersøgelsen vil bl.a. kunne indebære en kortlægning af pengeinstituttets situation, en afdækning af aktuelle problemer samt en vurdering af pengeinstituttets fremtidsmuligheder med forslag til hvilke initiativer, der bør tages i denne forbindelse. Dette kan f.eks. være tiltag over for risikofyldte engagementer og foranstaltninger til forbedring af indtjeningen (f.eks. tegning af ny kapital eller salg af filialer). I rapporten vil der endvidere kunne stilles forslag om ændringer i ledelsen, forslag om at søge fusion med et andet pengeinstitut samt ændringer i driften og organisationen m.v.

Rapporten vil blive sendt til pengeinstituttets bestyrelse, der vil have ansvaret for at tage stilling til rapportens konklusioner.

Det er Finanstilsynet, som lader undersøgelsen foretage, hvilket indebærer, at tilsynet kan ansætte et revisionsfirma.

Finanstilsynet kan også selv udføre undersøgelsen.

Da der reelt kun er tale om en udvidelse af Finanstilsynets inspektionsadgng vil selve beslutningen om at udarbejde en rapport ikke bevirke, at der skal ske en indberetning til Københavns Fondsbørs. Spørgsmålet om hvorvidt der på baggrund af rapporten skal indberettes til Københavns Fondsbørs skal følge de gældende regler om indberetning til Københavns Fondsbørs.

Til nr. 5.

Med forslaget åbnes der mulighed for, at der også kan foretages opsparing i pensionsøjemed i de udenlandske kreditinstitutter, der i medfør af § 6 a udøver virksomhed her i landet.

Pensionsordninger som kapitalpension, rateopsparing og selvpension er blandt de ordninger, som Indskydergarantifonden dækker fuldt ud i tilfælde af et pengeinstituts konkurs.

For at sikre, at denne dækning også vil skulle ske for konti i udenlandske filialer, er det præciseret i stk. 2, at pensionerne skal være fuldt dækket enten af Indskydergarantifonden eller af en tilsvarende ordning i filialens hjemland.

Såfremt filialens hjemlands garantiordning ikke yder fuld dækning for disse pensionsopsparinger, har filialen mulighed for at tilslutte sig den danske indskydergarantiordning som supplement til hjemlandets indskydergarantiordning og kan derved sikre indskyderne fuld dækning af pensionsopsparingen.

Til nr. 6.

Det foreslås, at kravet til Finanstilsynet om at indgive konkursbegæring mod pengeinstituttet, som er blevet insolvent, ændres til, at Finanstilsynet kan indgive konkursbegæring. Baggrunden for forslaget er bl.a. et ønske om at give Finanstilsynet mere tid til at forhandle med institutter, om muligheden for at overtage instituttet i betalingsstandsning. Ved forslaget gives Finanstilsynet mulighed for i den konkrete sag at vurdere, om det bedste forhandlingsresultat eller forhandlingsvilkår kan opnås, uden at pengeinstituttet erklæres konkurs. Det vil fortsat være hovedreglen, at Finanstilsynet skal indgive konkursbegæring. Men der vil være situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at give en vis tidsfrist for at undersøge muligheden for rekonstruktion.

Bestemmelsen påvirker ikke solvenskravet til pengeinstitutterne. Et pengeinstitut skal derfor stadig have 8% i solvens for at kunne drive pengeinstitutvirksomhed. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om udvidelse af fristen i indskydergarantifondloven fra 3 til 7 dage (forslagets § 8).

Til nr. 7.

Tavshedspligtsbestemmelsen i bank- og sparekasseloven er direktivbestemt. Lovbestemmelsen gennemfører artikel 16 i 2. banksamordningsdirektiv. På denne baggrund har erhvervsministeren rettet henvendelse til Europakommissionen i sagen. Efter Kommissionens opfattelse udelukker direktivet ikke, at Finanstilsynet i øget omfang kan videregive oplysninger til Folketingets stående udvalg om nødlidende institutter, der er trådt i betalingsstandsning eller er under konkurs.

Tavshedspligten har det dobbelte formål at beskytte pengeinstitutterne og deres kunder mod udlevering af fortrolige oplysninger og samtidig give Finanstilsynet mulighed for effektivt at udøve den lovpligtige tilsynsvirksomhed.

Hensynet bag tavshedspligtsbestemmelsen går især på institutter i »levende live«. Hvis et institut er under betalingsstandsning eller konkurs, er der ikke længere det samme fortrolighedshensyn vedrørende oplysninger, der vedrører selve instituttet. Det er endvidere en forudsætning for videregivelse af oplysninger, at det er besluttet, at staten yder en garanti eller stiller midler til rådighed for en afvikling af det nødlidende institut.

Afvikling, uden at offentlige midler er involveret, bør ikke kunne bevirke, at fortrolige oplysninger om disse private virksomheder kan videregives til Folketinget. Det gælder heller ikke inden for andre brancher med private virksomheder. En lempelse bør imidlertid ikke berøre tavshedspligten i forhold til de oplysninger, instituttet er i besiddelse af om kundernes økonomiske forhold m.v. En kunde i et pengeinstitut bør altid være sikret fuld fortrolighed.

Balancen mellem hensynet bag tavshedspligten og det politiske behov for at kende sagens rette sammenhæng til brug for den parlamentariske kontrol med forvaltningen tilgodeses ved, at Folketingets stående udvalg gives adgang til fortrolige oplysninger i tilfælde, hvor et nødlidende institut ikke længere er i drift, fordi det er under betalingsstandsning eller konkurs, og afviklingen sker med bidrag af statsmidler. Videregivelse af oplysninger i de nævnte situationer tjener en egentlig samfundsmæssig interesse.

Forslagets bestemmelse i § 50b, stk. 2, nr. 10, er udformet således, at Folketingets stående udvalg kan få fortrolige oplysninger om nødlidende pengeinstitutter under betalingsstandsning eller konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afviklingen.

Bestemmelsen opregner udtømmende de situationer, der kan medføre videregivelse af fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet til Folketingets stående udvalg.

Anmeldelse af betalingsstandsning og afsigelse af konkursdekret er de objektive kriterier, der lægges til grund ved anvendelse af bestemmelsen.

Udtrykket »oplysninger om generelle økonomiske forhold« begrænser videregivelsen af oplysninger til Udvalget, således at f.eks. oplysninger om enkelte kunders forhold, forretningshemmeligheder, herunder eventuelle overtagelses- eller fusionstilbud fra andre institutter eller interne oplysninger fra Indskydergarantifonden, tilsynets interne arbejdsdokumenter og oplysninger af personlig karakter ikke kan videregives til Udvalget.

Det kan forekomme, at der indeholdes intern viden i de fortrolige oplysninger, som videregives i medfør af bestemmelsen. I fondsbørsloven er der forbud mod insider-handel og tilskyndelse hertil samt mod videregivelse af intern viden. Insider-forbudene omfatter alle, og overtrædelse af forbudene er strafsanktioneret i loven.

Med ændringen omfattes de stående udvalgs medlemmer endvidere af lovens § 50b, stk. 4, og medlemmerne er således under ansvar efter straffelovens §§ 152-152e forpligtede til at hemmeligholde, hvad de bliver vidende om.

Til nr. 8.

For at undgå lovgivning med tilbagevirkende kraft gælder den øgede adgang til at få fortrolige oplysninger i henhold til bestemmelsens stk. 2, nr. 10, dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter lovens ikrafttræden.

Til nr. 9.

Ændringsforslaget indfører bestemmelse om straf for overtrædelse af reglen i forslagets nr. 1.

Til § 20

Det foreslås i ligningslovens § 7 B, stk. 1, at fritage udbetalinger fra Indskydergarantifonden i forbindelse med et pengeinstituts overdragelse af aktiver og passiver til et andet pengeinstitut for beskatning hos det modtagende pengeinstitut. Skattefriheden gælder hvad enten Indskydergarantifonden udbetaler beløbet til det nødlidende eller det overtagende pengeinstitut.

Såfremt indskydergarantifonden har stillet en garanti, og denne kommer til udbetaling, vil den udbetalte garanti ligeledes være skattefri efter den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås endvidere, at når Indskydergarantifonden udbetaler et beløb til det overtagende pengeinstitut til hel eller delvis dækning af en underbalance, kan den del af underbalancen, der er dækket af et tilskud eller en garanti fra Inderskydergarantifonden ikke for det overtagende pengeinstitut anses for en del af anskaffelsessummen for de overtagne aktiver.

Den forelåede regel i ligningslovens § 7 B, stk. 2, skal ses som et modstykke til den foreslåede regel i ligningslovens § 7 B, stk. 1. Reglen går ud på, at der i det tilfælde, hvor Indskydergarantifonden udbetaler et skattefrit beløb efter ligninglovens § 7 B, stk. 1, eller stiller en garanti, der kan føre til udbetaling af et skattefrit beløb efter ligningslovens § 7 B, stk. 1, til enten det nødlidende pengeinstitut eller det overtagende pengeinstitut, og det overdragende selskab herefter påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere indkomstår ikke føres til fradrag i skattepligtig indkomst for hverken dette indkomstår eller senere indkomstår. Ligeledes kan underskud fra dette indkomstår ikke fradrages i skattepligtig indkomst for senere indkomstår. Det er efter bestemmelsen uden betydning, om det overdragende pengeinstitut afvikler pengeinstitutvirksomheden og fortsætter som et selskab uden tilladelse til pengeinstitutvirksomhed.

Herved sikres, at de tab hos det nødlidende pengeinstitut, som har udløst Indskydergarantifondens skattefrie udbetalinger til enten det nødlidende eller det overtagende pengeinstitut, ikke kan nedbringe fremtidig skattepligtig indkomst i det nødlidende pengeinstitut, der ikke hidrører fra pengeinstitutvirksomhed.

Til § 21

Ændringerne af lov om en indskydergarantifond og ligningsloven skal notificeres for Europa-Kommissionen i medfør af artikel 93, stk. 3, i EF-Traktaten. Lovændringerne vil derfor først blive sat i kraft, når Europa-Kommissionens endelige anerkendelse af lovens forenelighed med EU-retten foreligger. Erhvervsministeren bemyndiges derfor til at fastsætte tidspuntket for lovens ikrafttræden.

I stk. 2 bemyndiges erhvervsministeren til efter samråd med skatteministeren at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 20.

Efter stk. 3 skal loven - når Europa-Kommissionen har godkendt denne - have virkning for udbetalinger af beløb fra Indskydergarantifonden, der sker efter § 20's ikrafttræden.

I stk. 4 foreslås det, som en overgangsordning, at kreditinstitutter, der er godkendt i Spanien og Grækenland, og som i medfør af direktivet indtil den 31. december 1999 kan undlade at tilslutte sig en indskudsgarantiordning i deres hjemland, skal være tilsluttet den danske indskydergarantiordning.

Hermed sikres, at der ikke etableres filialer af kreditinstitutter i Danmark, der ikke er omfattet af en garantiordning.

De af undtagelsen omfattede institutter er opregnet i bilag III til direktivet.

Da det er bestemt i direktivet, at de nævnte institutter skal have tilsluttet sig en garantiordning senest den 31. december 1999, er bestemmelsen tidsbegrænset til denne dato.

Bestemmelsen i stk. 5 gennemfører artikel 4, stk. 1, 2. pkt., i direktivet.

Bestemmelsen indeholder den såkaldte »topping-down«-bestemmelse, der indebærer, at den dækning, som en filial af et dansk institut tilbyder indskydere i et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, ikke må overstige den maksimale størrelse eller rækkevidde af den dækning, som tilbydes af værtslandets indskydergarantiordning.

Bestemmelsen gælder indtil den 31. december 1999, hvorefter de indhøstede erfaringer og udviklingen i kreditinstitutsektoren vil blive vurderet af Kommissionen.

Til § 22

Den eksisterende lov om en indskydergarantifond gælder på Færøerne og Grønland. Endvidere gælder bank- og sparekasseloven med visse afvigelser på Færøerne og Grønland.

Bestemmelsen fastsætter bemyndigelse til ved en anordning at sætte loven i kraft for disse landsdele, samt i denne forbindelse at foretage tilpasninger for så vidt angår Færøerne og Grønland.

Ligningsloven gælder ikke på Færøerne og i Grønland. For at de af Det Tværministerielle Kontaktudvalg anbefalede regler skal få virkning på Færøerne og i Grønland, vil det kræve ændringer i den færøske og grønlandske skattelovgivning.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 94/19/EF

af 30. maj 1994

om indskudsgarantiordninger

Efter 2. behandling den 31. maj 1995

§ 17. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger ved anmeldelse, opgørelse eller udbetaling af dækningskrav eller

2) undlader at give de af tilsynet eller Fonden i henhold til § 16 krævede oplysninger eller i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for kontrollen med Fonden.

Stk. 2. På samme måde straffes et institut omfattet af loven, der undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler det som tilsluttet en indskudsgarantiordning.

§ 18. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 18. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 18. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 19. I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 22 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Såfremt kapital som nævnt i stk. 1 og 2 udstedes i form af massegældsbreve, skal pengeinstituttet benævne disse kapitalbeviser.«

2. Efter § 42 b indsættes

»§ 42 c. Bestemmelserne i dette kapitel finder også anvendelse på de i § 6 a nævnte kreditinstitutter.

Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing og selvpension anbragt på en indlånskonto i henhold til § 42 a, stk. 1, 1. pkt., skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets konkurs.«

3. § 47 d, stk. 1, affattes således

»Bliver et pengeinstitut insolvent, kan tilsynet indgive konkursbegæring.«

4. I § 50 b, stk. 2 , indsættes efter nr. 9 som nyt nummer

»10) til Folketingets stående udvalg vedrørende et pengeinstituts generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår pengeinstitutter under betalingsstandsning eller konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af instituttet.«

Nr. 10-12 bliver herefter nr. 11-13.

5. I § 50 b indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 2, nr. 10, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter lovens ikrafttræden, jf. § 21, stk. 1.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

6. I § 54, stk. 1, indsættes efter »§ 21, stk. 3,»: »§ 22, stk. 3,».

§ 19. I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 12. april 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 22 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Såfremt kapital som nævnt i stk. 1 og 2 udstedes i form af massegældsbreve, skal pengeinstituttet benævne disse kapitalbeviser.«.

2. I § 32 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge et pengeinstitut at fravige principperne i stk. 1, ved vurdering af udlån og garantier, der samlet har særlig høj risikoprofil.«.

3. I § 34, stk. 1, indsættes efter 2. punktum

»Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege yderligere en statsautoriseret eller registreret revisor.«.

4. Efter § 34 indsættes

»§ 34 a. Finanstilsynet kan foranstalte en undersøgelse af et pengeinstituts finansielle fremtidsudsigter. Undersøgelsen kan foretages af et revisionsfirma eller af Finanstilsynet. Pengeinstituttet kan pålægges at betale for undersøgelsens udførelse. Finanstilsynet godkender revisionsfirmaets honorars størrelse.«.

5. Efter § 42 b indsættes

»§ 42 c. Bestemmelserne i dette kapitel finder også anvendelse på de i § 6 a nævnte kreditinstitutter.

Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing og selvpension anbragt på en indlånskonto i henhold til § 42 a, stk. 1, 1. pkt., skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets konkurs.«.

6. § 47 d, stk. 1, affattes således

»Bliver et pengeinstitut insolvent, kan tilsynet indgive konkursbegæring.«.

7. I § 50b, stk. 2 , indsættes efter nr. 9 som nyt nr.

»10) til Folketingets stående udvalg vedrørende et pengeinstituts generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen for så vidt angår pengeinstitutter under betalingsstandsning eller konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af instituttet.«.

Nr. 10 - 12 bliver herefter nr. 11 - 13.

8. I § 50b , indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 2, nr. 10, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter lovens ikrafttræden, jf. § 21, stk. 1.«.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

9. I § 54, stk. 1, indsættes efter »§ 21, stk. 3,»: »§ 22, stk. 3,».

§ 19. I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 22 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Såfremt kapital som nævnt i stk. 1 og 2 udstedes i form af massegældsbreve, skal pengeinstituttet benævne disse kapitalbeviser.«

2. Efter § 42 b indsættes

»§ 42 c. Bestemmelserne i dette kapitel finder også anvendelse på de i § 6 a nævnte kreditinstitutter.

Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing og selvpension anbragt på en indlånskonto i henhold til § 42 a, stk. 1, 1. pkt., skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets konkurs.«

3. § 47 d, stk. 1, affattes således

»Bliver et pengeinstitut insolvent, kan tilsynet indgive konkursbegæring.«

4. I § 50 b, stk. 2 , indsættes efter nr. 9 som nyt nummer

»10) til Folketingets stående udvalg vedrørende et pengeinstituts generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår pengeinstitutter under betalingsstandsning eller konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af instituttet.«

Nr. 10-12 bliver herefter nr. 11-13.

5. I § 50 b indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 2, nr. 10, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter lovens ikrafttræden, jf. § 21, stk. 1.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

6. I § 54, stk. 1, indsættes efter »§ 21, stk. 3,»: »§ 22, stk. 3,».

§ 20. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, indsættes efter § 7 A

»§ 7 B. Beløb, som Indskydergarantifonden udbetaler til et pengeinstitut til hel eller delvis udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et pengeinstitut til et andet pengeinstitut, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Den del af underbalancen, der er dækket af et tilskud eller en garanti fra Indskydergarantifonden, kan herefter ikke anses for en del af det overtagende pengeinstituts anskaffelsessum for de overtagne aktiver.

Stk. 2. Såfremt Indskydergarantifonden har udbetalt beløb omfattet af stk. 1 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af stk. 1, og et overdragende selskab omfattet af stk. 1 påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere indkomstår ikke føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende indkomstår ikke kan føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår.«

§ 20. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1128 af 21. december 1994, indsættes efter § 7 A

»§ 7 B. Beløb, som Indskydergarantifonden udbetaler til et pengeinstitut til hel eller delvis udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et pengeinstitut til et andet pengeinstitut, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Den del af underbalancen, der er dækket af et tilskud eller en garanti fra Indskydergarantifonden, kan herefter ikke anses for en del af det overtagende pengeinstituts anskaffelsessum for de overtagne aktiver.

Stk. 2. Såfremt Indskydergarantifonden har udbetalt beløb omfattet af stk. 1 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af stk. 1, og et overdragende selskab omfattet af stk. 1 påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere indkomstår ikke føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende indkomstår ikke kan føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår.«.

§ 20. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, indsættes efter § 7 A

»§ 7 B. Beløb, som Indskydergarantifonden udbetaler til et pengeinstitut til hel eller delvis udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et pengeinstitut til et andet pengeinstitut, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Den del af underbalancen, der er dækket af et tilskud eller en garanti fra Indskydergarantifonden, kan herefter ikke anses for en del af det overtagende pengeinstituts anskaffelsessum for de overtagne aktiver.

Stk. 2. Såfremt Indskydergarantifonden har udbetalt beløb omfattet af stk. 1 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af stk. 1, og et overdragende selskab omfattet af stk. 1 påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere indkomstår ikke føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende indkomstår ikke kan føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår.«

§ 21. Erhvervsministeren fastsætter, jf. dog stk. 2, tidspunktet for lovens ikrafttræden. Samtidig ophæves lov om en indskydergarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 14. januar 1994.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter samråd med skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 20.

Stk. 3. § 20 har virkning for beløb, som Indskydergarantifonden udbetaler fra og med § 20's ikrafttræden efter stk. 2.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 3 finder loven indtil 31. december 1999 anvendelse på filialer af spanske og græske kreditinstitutter etableret her i landet, som indtil 31. december 1999 er undtaget fra krav om tilslutning til en indskydergarantiordning i deres hjemland, jf. artikel 12 samt bilag 3 i rådets direktiv af 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 5 må den dækning, der ydes indskydere i filialer af danske institutter, jf. § 3, etableret i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, indtil 31. december 1999 ikke overstige den dækning, der tilbydes af garantiordningen i værtslandet.

§ 21. Erhvervsministeren fastsætter, jf. dog stk. 2, tidspunktet for lovens ikrafttræden. Samtidig ophæves lov om en indskydergarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 14. januar 1994.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter samråd med skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 20.

Stk. 3. § 20 har virkning for beløb, som Indskydergarantifonden udbetaler fra og med § 20's ikrafttræden efter stk. 2.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 3 finder loven indtil 31. december 1999 anvendelse på filialer af spanske og græske kreditinstitutter etableret her i landet, som indtil 31. december 1999 er undtaget fra krav om tilslutning til en indskydergarantiordning i deres hjemland, jf. artikel 12 samt bilag 3 i rådets direktiv af 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 5 må den dækning, der ydes indskydere i filialer af danske institutter, jf. § 3, etableret i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, indtil 31. december 1999 ikke overstige den dækning, der tilbydes af garantiordningen i værtslandet.

§ 21. Erhvervsministeren fastsætter, jf. dog stk. 2, tidspunktet for lovens ikrafttræden. Samtidig ophæves lov om en indskydergarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 14. januar 1994.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter samråd med skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 20.

Stk. 3. § 20 har virkning for beløb, som Indskydergarantifonden udbetaler fra og med § 20's ikrafttræden efter stk. 2.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 3 finder loven indtil 31. december 1999 anvendelse på filialer af spanske og græske kreditinstitutter etableret her i landet, som indtil 31. december 1999 er undtaget fra krav om tilslutning til en indskydergarantiordning i deres hjemland, jf. artikel 12 samt bilag 3 i rådets direktiv af 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 5 må den dækning, der ydes indskydere i filialer af danske institutter, jf. § 3, etableret i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, indtil 31. december 1999 ikke overstige den dækning, der tilbydes af garantiordningen i værtslandet.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan med undtagelse af § 20 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan med undtagelse af § 20 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indskydergarantifonden

Baggrund

Lovforslaget gennemfører Rådets direktiv (94/19/EF) af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, der er vedhæftet lovforslaget. Direktivet er et led i bestræbelserne på at sikre en harmonisk udvikling af kreditinstitutters virksomhed i Unionen.

Endvidere gennemfører lovforslaget anbefalinger indeholdt i Det Tværministerielle Kontaktudvalg vedrørende det Finansielle Markeds rapport: Den danske pengeinstitutsektor.

Desuden indeholder lovforslaget enkelte forslag, der udvider dækningsomfanget i forhold til den nugældende lov, samt enkelte forslag til præcisering af dækningsomfanget.

Af lovtekniske grunde er det besluttet at udarbejde en ny lovtekst for lov om en indskydergarantifond.

Direktivet

Formålet med direktivet er dels at beskytte et kreditinstituts indskydere i tilfælde af instituttets betalingsstandsning eller konkurs dels at beskytte banksystemet mod risikoen for, at indskyderne opsiger deres konti, ikke blot i et kreditinstitut i vanskeligheder men også i relativt sunde kreditinstitutter, som er udsat for ubegrundede rygter.

Direktivet er et minimumsdirektiv, hvilket indebærer, at medlemslandene nationalt kan fastsætte krav til indskydergarantiordninger, der går ud over direktivets mindstegrænse.

Hovedprincippet i direktivet er, at samtlige kreditinstitutter med tilladelse til at drive kreditinstitutvirksomhed har pligt til at tilslutte sig en indskudsgarantiordning i medlemsstaten. Indskydergarantiordningen skal sikre dækning af indskud med et beløb svarende til 20.000 ECU (ca. 150.000 DKK.).

Ifølge direktivet skal medlemsstatens garantiordning dække indskud i kreditinstitutters filialer etableret i andre EU-medlemsstater.

Dette er en forskel fra den nugældende danske lovgivning, hvor indskydergarantiordningen dækker indskud i kreditinstitutter eller filialer, der driver virksomhed her i landet, samt indskud i udenlandske filialer af danske institutter, hvis disse ikke er omfattet af en obligatorisk ordning i værtslandet.

Direktivet bestemmer, at andre medlemslandes filialer samt filialer fra lande som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, som frivilligt supplement skal have mulighed for at tilslutte sig værtslandets indskudsgarantiordning, såfremt denne er gunstigere end hjemlandets garantiordninger.

I medfør af direktivet indføres der tidsbegrænset forbud mod at bruge hjemlandets evt. højere dækningsniveauer på filialer, idet hjemlandets garantiordning ikke må dække indskud i filialer med højere beløb, end det som værtslandets ordning tilbyder sine egne institutter.

Endvidere bestemmer direktivet, at der skal fastsættes regler om information af nuværende og kommende kunder om den garantiordning, der dækker disses indskud.

2. Redegørelsen om den danske pengeinstitutsektor

Baggrunden for redegørelsen

Regeringen besluttede i december 1993, at den i samarbejde med Danmarks Nationalbank ville udarbejde en redegørelse for situationen i banksektoren og forventningerne til de kommende års udvikling.

Kommissoriet var bl.a. at belyse modeller for, hvorledes der opnås sikkerhed for, at den finansielle sektor selv finansierer afvikling af nødlidende pengeinstitutter og at analysere behovet for øget indsigt og bedre indgrebsmuligheder.

Forslag til ændringer i lov om banker og sparekasser m.v.

I forslaget til ændring af lov om banker og sparekasser m.v. er der stillet forslag om forbedrede indsigts- og indgrebsmuligheder for Finanstilsynet, der følger anbefalingerne fra redegørelsen.

Det foreslås, at Finanstilsynet får mulighed for at udpege en medrevisor, der kan give pengeinstituttets revision et kritisk modspil og dermed reducere risikoen for, at revisionen ikke giver pengeinstituttet en tilstrækkelig kritisk vurdering.

Herudover foreslås en ændring af Finanstilsynets vurderingsprincipper. I dag kan tilsynet alene kræve ekstra hensættelser, såfremt der er en konkret tabsrisiko på et engagement. Hvert enkelt engagement vurderes for sig. Hvis et pengeinstitut har mange udlån, der lige akkurat er sikre nok til, at de ikke efter Finanstilsynets nuværende vurderingsprincipper kræver ekstra hensættelser, så vil de samlede hensættelser erfaringsmæssigt blive for små.

Dette foreslås nu ændret, så tilsynet kan kræve større hensættelser for institutter med en koncentration af engagementer med høj risiko. Finanstilsynets afgørelser vil som hidtil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet.

Herudover foreslåes, at Finanstilsynet får beføjelse til at iværksætte en undersøgelse af pengeinstituttets fremtidsmuligheder. I en sådan undersøgelse skal der kunne foreslås ændringer i ledelsen, fusion med et andet pengeinstitut samt ændringer i driften, organisationen eller forretningspolitikken. Undersøgelsen skal foretages af et revisionsfirma eller af Finanstilsynet selv. Undersøgelsens resultat vil ikke være offentlig tilgængelig, men tilstilles direktion og bestyrelse.

I dag har Finanstilsynet ikke lovgrundlag for at kræve en sådan undersøgelse udarbejdet men må begrænse sig til at vurdere pengeinstitutternes aktuelle situation. Med de foreslåede nye beføjelser vil tilsynet få denne mulighed.

Efter aktieselskabsloven skal resultatet af undersøgelsen behandles af bestyrelsen. Hvis en bestyrelse vælger at overhøre advarslerne i rapporten, vil dette kunne bevirke, at bestyrelsen efterfølgende vil kunne drages til ansvar.

Forslaget indeholder bestemmelser vedrørende benævnelse af obligationer udstedt af et pengeinstitut som efterstillet kapital.

Endelig indeholder forslaget en lempelse af lovens tavshedspligtsbestemmelse. Der gives Folketingets stående udvalg adgang til fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet. Oplysningerne vedrører institutter, der er under betalingsstandsning eller konkurs, når Folketinget er inddraget, ved at staten stiller garanti eller andre midler til rådighed i forbindelse med en afvikling af det nødlidende institut. Lempelsen finder anvendelse på dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter lovforslagets ikrafttræden.

Forslag til ændringer i lov om en indskydergarantifond

Ved ændringen af lov om Indskydergarantifonden, der blev gennemført pr. 1. januar 1994, er der skabt mulighed for, at Indskydergarantifonden kan medvirke ved »andre former for afvikling end konkurs«. Dette bevirker, at Fonden kan medvirke til løsninger, der f.eks. indebærer frasalg af hele eller dele af institutter, der har tabt hele kapitalen, fremfor alene at udbetale penge til indskyderne ved konkurs.

Denne medvirken er dog begrænset af, at Indskydergarantifonden højst må anvende et beløb, der svarer til Fondens skønnede tab ved en konkurs. Det er Fondens bestyrelse, der træffer beslutningen om at medvirke ved sådanne løsninger. Det er forventningen, at Fonden vil udnytte sine muligheder efter lovgivningen.

Såfremt det viser sig, at beløbet, som Fonden i medfør af loven kan bidrage med, ikke er tilstrækkelig til at sørge for en rolig afvikling af det kriseramte pengeinstitut, kan Finanstilsynet medvirke til, at Fonden indgår samarbejde med andre med henblik på at undgå unødige tab i forbindelse med afvikling. Fonden vil således kunne indgå i et samarbejde med andre parter herunder kreditorer i det kriseramte institut med henblik på at nedbringe underbalancen til det beløb, som Fonden kan bidrage med.

For at sikre en betryggende informationsudveksling mellem Finanstilsynet og Indskydergarantifonden har erhvervsministeren bedt tilsynet om at indføre skriftlighed i samarbejdet mellem Fonden og tilsynet. Fonden har oplyst, at den på eget initiativ agter at tage skridt til at sikre, at udveksling af information i en afviklingssituation sker med størst mulig sikkerhed, herunder at der i videst mulig omfang gennemføres skriftlig kommunikation mellem Fonden, Tilsynet, det nødlidende og det overtagende institut.

Det foreslås, at erhvervsministeren herudover udsteder en bekendtgørelse, der bl.a. pålægger Fonden at gå ind i en nøje vurdering af evt. forskelle i Finanstilsynets, Fondens og et evt. køberinstituts talmateriale, og at Fonden skal kunne begrunde, hvis den alene bruger sit eget talmateriale. Endvidere skal Indskydergarantifonden og tilsynet udarbejde en fælles beredskabsplan, hvoraf det skal fremgå, hvorledes en krisesituation, hvor Fonden er inddraget, håndteres.

Det foreslås herudover, at der indsættes habilitetsbetingelser for Fondens formand og næstformand i loven.

Det anbefales endvidere at ajourføre beløbsgrænsen for Indskydergarantifondens dækning under hensyntagen til prisudviklingen siden Fondens oprettelse. En sådan ajourføring vil betyde, at dækningen i danske pengeinstitutter vil stige fra 250.000 kr. til 300.000 kr.

Der foreslås endelig en præcisering i lovgivningen, så det klart fremgår, at Fonden kan medvirke til at redde et pengeinstitut, selv om der forud for den endelige løsning er stillet en likviditetsgaranti.

Forslag til ændring af ligningsloven

Lovforslaget er en udmøntning af en anbefaling i Det Tværministerielle Kontaktudvalg vedrørende det Finansielle Markeds rapport: Den danske pengeinstitutsektor.

Med lovforslaget opnås en forbedring af Indskydergarantifondens muligheder for at deltage i afviklingen af et pengeinstituts aktiviteter ved overdragelse af dets aktiver og passiver til et overtagende pengeinstitut.

I ovennævnte rapport er anført, at efter gældende regler er udbetalinger fra Indskydergarantifonden til et pengeinstitut til udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver fra et pengeinstitut til et overtagende pengeinstitut, skattepligtige hos det modtagende pengeinstitut.

Skattepligten gælder uanset, om udbetalingen sker umiddelbart i forbindelse med overdragelsen eller på et senere tidspunkt som følge af en garantistillelse i forbindelse med overdragelsen.

Skattepligten vil endvidere foreligge, uanset om udbetalingen fra Indskydergarantifonden sker til det pengeinstitut, der er nødlidende, eller til det pengeinstitut, der overtager aktiver og passiver. Hvis udbetalingen til det nødlidende pengeinstitut er betinget af, at udbetalingen videregives til det overtagende pengeinstitut, kan beløbet efter omstændighederne være skattepligtigt hos sidstnævnte.

Udbetalinger fra Indskydergarantifonden til indskyderne til erstatning af disses ikkefradragsberettigede tab i forbindelse med pengeinstituttets eventuelle konkurs, er derimod ikke skattepligtige.

I redegørelsen anbefaler Kontaktudvalget, at udbetalinger fra Indskydergarantifonden ved et pengeinstituts overdragelse af aktiver og passiver til et andet pengeinstitut fritages for beskatning, men at det dog samtidig fastsættes, at retten for det nødlidende pengeinstitut til at fremføre skattemæssige underskud ophører på det tidspunkt, hvor der eventuelt lægges ny aktivitet ind i det pågældende pengeinstitut.

3. Høring

Forslaget har været sendt i høring i følgende ministerier og organisationer: Justitsministeriet, Finansministeriet, Statsministeriet, Skatteministeriet, Økonomiministeriet, Udenrigsministeriet, Boligministeriet, Finansrådet, Danmarks Nationalbank, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Assurandør-Societetet, Forbrugerrådet, Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Advokatrådet, Realkreditrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Danske Handelskammer, Børsmæglerforeningen, Indskydergarantifonden, Andelskasseforeningen, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Arbejdsmarkedspensionsrådet, AMPSamarbejdet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet, Københavns Fondsbørs samt Danmarks Landboungdom.

4. Administrative, statsfinansielle, miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget ventes ikke at medføre nævneværdige administrative eller miljømæssige konsekvenser.

Forslaget vil have følgende erhvervsøkonomiske og provenumæssige konsekvenser

En forhøjelse af dækningsbeløbet fra 250.000 kr. til 300.000 kr., vil forøge Fondens omkostninger marginalt. En skønsmæssig beregning viser, at Fondens omkostninger vil forøges med ca. 3 pct. Vurderet på baggrund af erfaringerne fra Fondens 7-årige levetid svarer det til, at pengeinstitutterne skal udrede ca. 1,5 mio. kr. i årlige ekstraomkostninger. Den fremtidige belastning vil dog afhænge af det fremtidige antal pengeinstitutlukninger og størrelsen af disse.

Pengeinstitutternes bidrag til Finanstilsynet vil kunne forøges som følge af de yderligere arbejdsopgaver, som Finanstilsynet pålægges. Forøgelserne påregnes at være beskedne.

Den foreslåede skattefritagelse for Indskydergarantifondens tilskud til pengeinstitutter, som overtager nødlidende institutter, vil medføre et umiddelbart provenutab i forbindelse med sådanne redningsaktioner. En række modgående forhold vil imidlertid reducere tabet.

For det første vil bortfaldet af underskuddene hos overdragende pengeinstitutter reducere provenutabet, og skattefritagelsen vil reducere kravet til tilskuddenes størrelse, hvorved behovet for fradragsberettigede bidrag til Indskydergarantifonden reduceres.

Hertil kommer, at i det omfang skattefritagelsen er alternativet til en konkurs, hvor selskaber m.v. vil lide fradragsberettigede tab på den del af deres indskud, der ikke dækkes af Indskydergarantifonden, vil bortfaldet af disse tab ligeledes modvirke provenutabet ved skattefritagelsen.

Det er ikke muligt at kvantificere nettoresultatet, der bl. a. vil afhænge af omfanget af fremtidige udbetalinger fra Indskydergarantifonden og de nødlidende pengeinstitutters konkrete forhold.

Forslaget vil forbedre mulighederne for, at andre pengeinstitutter under Indskydergarantifondens medvirken overtager nødlidende institutter. Nødlidende pengeinstitutters kunder, både private og virksomheder, taber herved ikke penge på samme måde som ved en konkurs eller bliver stillet over for krav om hurtig indfrielse af lån m.v. Dette vil endvidere være til fordel for andre virksomheder, som handler med eller på anden måde har økonomiske forbindelser med de pågældende kunder.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Forslaget svarer til den nugældende § 1 i lov om en indskydergarantifond.

Bestemmelsen gennemfører artikel 3, stk. 1, i direktivet (Rådets direktiv om indskudsgarantiordninger).

Til § 2

Bestemmelserne i stk. 1 og 2, svarer til bestemmelsen i den nugældende § 1a i lov om en indskydergarantifond.

I stk. 3 foreslås det præciseret, at Fonden kan deltage i afviklingen af et institut, selvom det offentlige eller andre forudgående har stillet en likviditetsgaranti.

Forslaget skal hindre, at der i fremtiden opstår tvivl om, hvorvidt Fonden har mulighed for at stille en garanti ved afviklingen af et nødlidende institut, uanset at der forinden er stillet en likviditetsgaranti af staten, Nationalbanken eller andre.

I stk. 4 er det foreslået, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser vedrørende samarbejdet mellem Finanstilsynet og Fonden.

Erfaringer fra behandling af nødlidende pengeinstitutter har vist, at der efterfølgende er opstået tvivl om, hvilke roller Finanstilsynet og Fonden har haft.

For at undgå sådan tvivl foreslås det, at der udstedes en bekendtgørelse om proceduren vedrørende Fondens og Finanstilsynets samarbejde i forbindelse med behandling af nødlidende pengeinstitutter.

Der vil i denne forbindelse navnlig være behov for at få fastlagt bestemmelser om, hvem der skal lede forhandlingerne mellem det overtagende institut og Fonden, om Fondens vurdering af det nødlidende institut samt om udarbejdelse af en beredskabsplan til brug for Fonden og Finanstilsynet i forbindelse med håndtering af nødlidende institutter.

Til § 3

Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 1, nr. 4, artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, 1. pkt., samt artikel 6, stk. 1.

I medfør af den nugældende lov dækker Fonden indskud i danske pengeinstitutter og danske kreditinstitutter omfattet af § 4b i lov om visse kreditinstitutter samt indskud i filialer af udenlandske pengeinstitutter.

Danske pengeinstitutter og danske kreditinstitutter er institutter, der har tilladelse i henhold til bank- og sparekasseloven eller lov om visse kreditinstitutter.

Med forslaget til stk. 1 fastslås det såkaldte hjemlandsprincip, der betyder, at indskud i danske penge- og kreditinstitutter, herunder indskud i filialer i andre EU-lande, er omfattet af den danske indskydergarantiordning.

Forslaget indebærer endvidere, at institutter omfattet af lov om visse kreditinstitutter skal være medlem af indskydergarantiordningen. Tidligere var det kun indskud i kreditinstitutter, som nævnt i § 4b i lov om visse kreditinstitutter, der var omfattet.

Dette indebærer i praksis, at navnenoterede indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S (FIH) vil blive omfattet af indskydergarantiordningen. Da FIH kun har ganske få navnenoterede indskud, vil ændringen hovedsagelig have formel karakter.

Forslaget indebærer, at indskud i filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, ikke er omfattet af den danske indskydergarantiordning. Disse institutter vil efter direktivet blive omfattet af deres hjemlands indskydergarantiordning.

Da lande, der indgår i EØS-samarbejdet (medlemmer af Den Europæiske Union, Norge, Island og Liechtenstein) skal gennemføre direktivet, indebærer princippet om hjemlandskontrol, at kun filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et land uden for EØS-samarbejdet, skal være omfattet af den danske ordning.

Bestemmelsen i stk. 2 præciserer, at Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at filialer af danske kreditinstitutter i lande uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, kan undtages fra medlemskab af garantiordningen.

Bestemmelsen skal hindre, at disse filialer bliver pålagt obligatorisk medlemskab af to garantiordninger, hvis der i værtslandet er bestemmelser om obligatorisk medlemskab af værtslandets garantiordning.

Til § 4

Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 2 og 3, i direktivet.

Forslaget indebærer, at en filial kan tilslutte sig Fonden, såfremt Fondens dækning overstiger den dækning, der tilbydes af garantiordningen i en EU-filials hjemland.

Bestemmelsens formål er at forhindre, at der opstår ulige konkurrencevilkår for henholdsvis nationale kreditinstitutter og filialer af kreditinstitutter med hjemsted i andre medlemsstater som følge af medlemslandenes mulighed for at opretholde indskudsgarantiordninger, der overstiger det harmoniserede minimum.

Det er frivilligt for en filial, om den vil tilslutte sig værtslandets garantiordning.

Det foreslås, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler om tilslutning, herunder om bidragsbetaling til indskydergarantiordningen samt om udbetaling af garantibeløb til indskydere i en filial, der har tilsluttet sig den danske garantiordning.

Direktivet indeholder i bilag II principper for sådanne regler.

Fonden kan ikke afvise en filial, der ansøger om tilslutning, hvis filialen opfylder de almindelige betingelser, der gælder herfor.

Dette er en konsekvens af, at et værtsland i medfør af direktivet har pligt til at sikre, at filialer og kreditinstitutter med hjemsted i Den Europæiske Union eller lande som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, kan tilslutte sig en garantiordning som supplement til hjemlandets garantiordning, således at filialen kan tilbyde samme garantiordning som værtslandets kreditinstitutter.

Til § 5

Bestemmelsen i § 5 gennemfører artikel 1, nr. 1, artikel 2, artikel 7, stk. 1, samt artikel 8, stk. 1 og 2, i direktivet. Endvidere indeholder forslaget nogle tilpasninger til Fondens praksis.

Ifølge nugældende regler er der fastsat et maksimum for dækning af navnenoterede indskud på 250.000 kr. Dette maksimum blev indført i 1987.

I redegørelsen om den danske pengeinstitutsektor har udvalget anbefalet, at der sker en pristalsregulering af det maksimale dækningsbeløb. Det anføres, at priserne i perioden fra 1987 til 1994 generelt er steget med godt 20 pct. Dette taler for en ajourføring af beløbet. En begrænset forhøjelse vil ikke udsætte Fonden for en betydelig potentiel ekstraudgift. En skønsmæssig beregning viser, at merudgifterne baseret på Fondens hidtidige udbetalinger vil være 1,5 mio. kr. pr. år eller ca. 3 pct. i ekstraomkostninger.

På denne baggrund foreslås dækningsbeløbet på 250.000 kr. forhøjet med 20 pct. til i alt 300.000 kr.

I stk. 2 foreslås yderligere, som en udvidelse i forhold til den nugældende lov, at skifteretters konti for dødsboer under offentligt skifte dækkes fuldt ud.

Herved sidestilles konti fra sådanne boer med privat skiftede boer, hvor boets konto dækkes i medfør af bestemmelsen om advokaters klientkonti.

I stk. 3 foreslås det, at der sker fuld dækning af indskud, der er deponeret som del af købesum i forbindelse med køb og salg af ejendom, eller som hidrører fra realkreditlån i indskyderens egen bolig med fradrag af forpligtelser, der har relation til realkreditlånesagen eller ejendomshandlen samt af eventuelle forpligtelser, der ikke er medregnet i henhold til stk. 1. Herved sikres det, at indskyderens eventuelle gæld fradrages i kravet mod Indskydergarantifonden.

Bestemmelsen er begrænset til situationer, hvor ejendommen er bestemt til hovedsagelig ikke-erhvervsmæssig anvendelse for køber eller sælger. Dette er i overensstemmelse med lovens generelle forbrugerbeskyttelsessigte.

Perioden, hvor indskud i form af købesum i forbindelse med køb og salg af bolig eller indskud, der hidrører fra realkreditlån, dækkes ubegrænset, er gjort tidsbegrænset til indtil 9 måneder efter indsættelsen af beløbet, ved nybyggeri dog indtil 2 år. Efter udløb af den tidsbegrænsede periode vil omhandlede indskud blive dækket efter reglerne i lovens § 5, stk. 1.

Baggrunden for ovennævnte udvidelser i forhold til den nugældende lov er, at Fondens bestyrelse allerede i dag har besluttet, at sådanne indskud vil blive dækket fuldt ud, hvis et institut går konkurs eller i betalingsstandsning, idet Fonden har udnyttet bestemmelsen i den nugældende § 3, stk. 3, til administrativt at udvide dækningsomfanget.

Da der er indført en fast administrativ praksis, og da der er tale om en væsentlig forbedring af indskydernes stilling i tilfælde af konkurs, foreslås ændringen lovfæstet.

Forslaget til stk. 5 svarer til den gældende lovs § 2, stk. 2, bortset fra en tilføjelse om, at indskud fra andelshavere eller garanter, der ejer mere end 10 pct. af instituttets kapital, ikke er omfattet af loven. Endvidere er indskud, der stammer fra transaktioner i forbindelse med hvilke, der er afsagt dom for hvidvaskning af penge, foreslået undtaget.

Bestemmelsen om at andelshavere og indehavere af garantibeviser, der ejer 10 pct. eller mere af instituttets kapital, ikke er omfattet af loven, er en præcisering af gældende lov, som er sket efter ønske fra Fonden.

Andelshavere og indehavere af garantibeviser har således også tidligere været sidestillet med indehavere af aktier.

Det foreslås desuden i stk. 4, at loven ikke omfatter indskud fra andre kreditinstitutter. I forhold til den gældende bestemmelse medfører dette, at indskud fra realkreditinstitutter og FIH bliver omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen om at indskud der hidrører fra transaktioner i forbindelse med hvilke, der er afsagt dom i forbindelse med hvidvaskning af penge, gennemfører direktivets artikel 2.

Til § 6

Bestemmelsen i § 6 gennemfører artikel 1, nr. 2, samt artikel 8, stk. 2.

Bestemmelsen regulerer spørgsmålet om dækning af indskydere med indskud på en fælles konto.

Forslaget indebærer, at hver indskyder kan få dækket op til 300.000 kr. i tilfælde, hvor flere fysiske eller juridiske personer i et kreditinstitut er noteret som indehavere af en konto.

Indholdet svarer til den fortolkning af lov om en indskydergarantifond, som Fonden hidtil har lagt til grund.

Til § 7

Bestemmelsen i § 7 gennemfører artikel 6, stk. 2 og 3, samt artikel 9 i direktivet.

Direktivet indeholder bestemmelser om, at indskydere skal have information om den indskydergarantiordning, som det kreditinstitut eller den filial, hvor der indskydes penge, er tilsluttet. Informationspligten gælder både over for nuværende og kommende indskydere.

Det foreslås, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser herom. Disse bestemmelser skal fastlægge en standardiseret information, der er uafhængig af forholdene i det enkelte pengeinstitut. Dette skyldes, at det fremgår af direktivet, at da ureguleret anvendelse i reklameøjemed af henvisninger til en indskydergarantiordnings størrelse og rækkevidde vil kunne påvirke banksystemets stabilitet eller indskydernes tillid. Direktivet fastslår derfor, at medlemsstaterne bør fastsætte regler om begrænsning af sådanne henvisninger.

Finansrådet har allerede udarbejdet en informationspjece, som fås ved henvendelse i pengeinstitutterne. I de kommende bestemmelser, som Finanstilsynet udarbejder, vil det blive krævet, at pengeinstitutter ved tydelig skiltning gør opmærksom på, at pjecen findes og kan udleveres. Denne oplysning kan ligeledes fremgå af pengeinstitutternes generelle forretningsbetingelser.

Til § 8

Bestemmelsen i § 8, stk. 1, gennemfører artikel 10, stk. 1, i direktivet.

I medfør af den nugældende lovgivning skal udbetalinger fra Fonden eller Fondens overførsler af indskud til konti i andre institutter finde sted snarest muligt efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Ved betalingsstandsning indtræder Fondens forpligtelser dog først 3 bankdage efter, at anmeldelse af betalingsstandsning har fundet sted.

I medfør af direktivet indføres der bestemmelse om, at der højst må forløbe 3 måneder fra betalingsstandsningen eller konkursens indtræden, til der sker udbetaling fra Fonden. Det er både i loven og direktivet en forudsætning for, at der kan ske udbetaling, at der er tale om behørigt efterprøvede krav.

Erfaringerne fra kriser i pengeinstitutter har vist, at der ofte er et betydeligt tidspres, når et pengeinstituts situation skal afklares. Det anbefales i redegørelsen om den danske pengeinstitutsektor, at Finanstilsynet gives større mulighed for at vinde tid bl.a. ved at anvende betalingsstandsning, såfremt der er en forhandlingsløsning i sigte. Betalingsstandsningsinstrumentet bør kombineres med, at den nugældende frist på 3 dage fra betalingsstandsning til Fondens forpligtelser indtræder, udvides til 7 dage. Herved udvides tidsrammen for at finde en løsning, hvor Fonden kan medvirke.

Bestemmelsen i § 8, stk. 2, gennemfører artikel 10, stk. 2, i direktivet. Det foreslås, at der indføres mulighed for, at Finanstilsynet efter anmodning fra Fonden i ekstraordinære tilfælde kan forlænge fristen for udbetaling fra Fonden med op til 9 måneder.

Forlængelsen forudsættes, som ovenfor nævnt, kun anvendt i ekstraordinære situationer.

Bestemmelsen i stk. 3, gennemfører artikel 10, stk. 3, i direktivet. Det foreslås, at udbetalingsfrister ikke kan anvendes af Fonden, som begrundelse for at undlade at udbetale garantibeløb, når en indskyder ikke har været i stand til at påberåbe sig sin ret til at få beløbet udbetalt.

Bestemmelsen vil kun finde anvendelse i ekstraordinære situationer, hvor vedkommende har været bortrejst i længere tid, eller for eksempel på grund af sygdom ikke har været i stand til at anmelde sit krav.

Til § 9

Bestemmelsen svarer til § 5 i den nugældende lov og gennemfører artikel 11 i direktivet.

Til § 10

Bestemmelsen i § 11, stk. 1, svarer, bortset fra en redaktionel ændring, til § 6 i den nugældende lov.

Til § 11

Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 4, i direktivet.

I bestemmelsen fastslås pligt for Fonden til at orientere Finanstilsynet eller en filials hjemlandstilsyn, hvis et institut ikke opfylder de forpligtelser, der følger af medlemskab af en indskydergarantiordning.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan med undtagelse af § 20 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv om indskudsgarantiordninger (direktiv nr. 94/19/EF, EF-Tidende, 1994, L 135 s. 5).

Nr LSF 160

Forslag til Lov om en indskydergarantifond (* 1)

Fremsat af erhvervsministeren (Mimi Jakobsen)

den 25. januar 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. juni 1995

Lov nr. 367 af 14/06/1995