DK
1994 LSF 156 FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VED LÅN TIL YNGRE JORDBRUGERE
Table of Provisions (77)
Statutory Text (77 Articles)
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde statsgaranti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond til yngre jordbrugere, der opfylder betingelserne i denne lov, jf. §§ 2 og 11.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren yder tilskud til betaling af ydelser på lånet, jf. § 12.
§ 1. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde statsgaranti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond til yngre jordbrugere, der opfylder betingelserne i denne lov, jf. §§ 2 og 11.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren yder tilskud til betaling af ydelser på lånet, jf. § 12.
§ 1. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde statsgaranti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond til yngre jordbrugere, der opfylder betingelserne i denne lov, jf. §§ 2 og 11.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren yder tilskud til betaling af ydelser på lånet, jf. § 12.
Kapitel 2
Statsgaranti og lån
Kapitel 2
Statsgaranti og lån
Kapitel 2
Statsgaranti og lån
§ 2. Statsgaranti efter § 1 kan ydes for lån til jordbrugere, der
1) første gang etablerer sig på en jordbrugsbedrift med jordbrug som hovederhverv, jf. stk. 5,
2) opfylder et uddannelseskrav, jf. stk. 5,
3) opfylder et egenkapitalkrav, jf. stk. 5,
4) ved budgetter godtgør økonomisk overlevelsesevne, jf. stk. 5,
5) ejer jordbrugsbedriften eller en anpart heraf på mindst 20 pct., jf. stk. 5, og som
6) driver jordbrugsbedriften for egen regning og risiko, jf. stk. 5.
Stk. 2. Arbejdskraftbehovet på den af jordbrugeren ejede jordbrugsbedrift, jf. stk. 1, skal være på mindst 1.800 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om større arbejdskraftbehov end nævnt i 1. pkt. i forbindelse med etablering på en anpart.
Stk. 3. Betingelserne om jordbrug som hovederhverv, jf. stk. 1, nr. 1, om drift for egen regning og risiko, jf. stk. 1, nr. 6, og om arbejdskraftbehov, jf. stk. 2, skal være opfyldt i hele lånets løbetid.
Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, når særlige omstændigheder taler derfor, gøre undtagelse fra betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 6, og stk. 2 og 3.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om opfyldelse af de i stk. 1 og 2 nævnte betingelser.
§ 2. Statsgaranti efter § 1 kan ydes for lån til jordbrugere, der
1) første gang etablerer sig på en jordbrugsbedrift med jordbrug som hovederhverv, jf. stk. 5,
2) opfylder et uddannelseskrav, jf. stk. 5,
3) opfylder et egenkapitalkrav, jf. stk. 5,
4) ved budgetter godtgør økonomisk overlevelsesevne, jf. stk. 5,
5) ejer jordbrugsbedriften eller en anpart heraf på mindst 20 pct., jf. stk. 5, og som
6) driver jordbrugsbedriften for egen regning og risiko, jf. stk. 5.
Stk. 2. Arbejdskraftbehovet på den af jordbrugeren ejede jordbrugsbedrift, jf. stk. 1, skal være på mindst 1.800 timer pr. år, opgjort på grundlag af normtimesatser. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om større arbejdskraftbehov end nævnt i 1. pkt. i forbindelse med etablering på en anpart.
Stk. 3. Betingelserne om jordbrug som hovederhverv, jf. stk. 1, nr. 1, om drift for egen regning og risiko, jf. stk. 1, nr. 6, og om arbejdskraftbehov, jf. stk. 2, skal være opfyldt i hele lånets løbetid.
Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, når særlige omstændigheder taler derfor, gøre undtagelse fra betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 6, og stk. 2 og 3.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om opfyldelse af de i stk. 1 og 2, nævnte betingelser.
§ 2. Statsgaranti efter § 1 kan ydes for lån til jordbrugere, der
1) første gang etablerer sig på en jordbrugsbedrift med jordbrug som hovederhverv, jf. stk. 5,
2) opfylder et uddannelseskrav, jf. stk. 5,
3) opfylder et egenkapitalkrav, jf. stk. 5,
4) ved budgetter godtgør økonomisk overlevelsesevne, jf. stk. 5,
5) ejer jordbrugsbedriften eller en anpart heraf på mindst 20 pct., jf. stk. 5, og som
6) driver jordbrugsbedriften for egen regning og risiko, jf. stk. 5.
Stk. 2. Arbejdskraftbehovet på den af jordbrugeren ejede jordbrugsbedrift, jf. stk. 1, skal være på mindst 1.800 timer pr. år opgjort på grundlag af normtimesatser. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om større arbejdskraftbehov end nævnt i 1. pkt. i forbindelse med etablering på en anpart.
Stk. 3. Betingelserne om jordbrug som hovederhverv, jf. stk. 1, nr. 1, om drift for egen regning og risiko, jf. stk. 1, nr. 6, og om arbejdskraftbehov, jf. stk. 2, skal være opfyldt i hele lånets løbetid.
Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, når særlige omstændigheder taler derfor, gøre undtagelse fra betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 6, og stk. 2 og 3.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om opfyldelse af de i stk. 1 og 2 nævnte betingelser.
Kapitel 3
Ydelsestilskud
Kapitel 3
Ydelsestilskud
Kapitel 3
Ydelsestilskud
§ 3. Ansøgning om statsgaranti for lån i henhold til § 2 skal indgives inden 12 måneder efter, at jordbrugeren første gang har etableret sig med jordbrug som hovederhverv på en jordbrugsbedrift, som jordbrugeren er ejer eller medejer af, og inden jordbrugeren er fyldt 40 år.
Stk. 2. Ansøgningen skal indgives til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
§ 3. Ansøgning om statsgaranti for lån i henhold til § 2 skal indgives inden 12 måneder efter, at jordbrugeren første gang har etableret sig med jordbrug som hovederhverv på en jordbrugsbedrift, som jordbrugeren er ejer eller medejer af, og inden jordbrugeren er fyldt 40 år.
Stk. 2. Ansøgningen skal indgives til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
§ 3. Ansøgning om statsgaranti for lån i henhold til § 2 skal indgives inden 12 måneder efter, at jordbrugeren første gang har etableret sig med jordbrug som hovederhverv på en jordbrugsbedrift, som jordbrugeren er ejer eller medejer af, og inden jordbrugeren er fyldt 40 år.
Stk. 2. Ansøgningen skal indgives til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Kapitel 4
Administration
Kapitel 4
Administration
Kapitel 4
Administration
§ 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan træffe aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond om, at fonden yder lån efter denne lov mod statsgaranti, jf. §§ 2 og 11.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om de nærmere vilkår for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af tab på lånet m.v.
§ 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan træffe aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond om, at fonden yder lån efter denne lov mod statsgaranti, jf. §§ 2 og 11.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om de nærmere vilkår for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af tab på lånet m.v.
§ 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan træffe aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond om, at fonden yder lån efter denne lov mod statsgaranti, jf. §§ 2 og 11.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om de nærmere vilkår for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af tab på lånet m.v.
Kapitel 5
Straffebestemmelser
Kapitel 5
Straffebestemmelser
Kapitel 5
Straffebestemmelser
§ 5. Udmålingsgrundlaget for lånet er den konstaterede handelspris for jordbrugsbedriften omregnet til kontant handelspris. Den kontante handelspris korrigeres for ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver foretaget inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet og reduceres med nettoreduktioner i de tidligere erhvervede aktiver fra erhvervelsestidspunktet og indtil 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet. Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering af jordbrugsbedriften på ansøgningstidspunktet opgjorte kontantværdi. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontant handelspris, om korrektion af den kontante handelspris og om opgørelsen af kontantværdien.
Stk. 2. Ved etablering inden for væksthusgartneri kan værdien af bedriftens beholdning af potteplanter under kultur på ansøgningstidspunktet tillægges bedriftens kontantværdi ved udmålingen af lånet. Det samme gælder for planteskolers beholdning af containerplanter.
Stk. 3. Ved etablering på en anpart af en jordbrugsbedrift udmåles lånet i forhold til anpartens værdi. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at udmålingsgrundlaget udvides til at omfatte hele jordbrugsbedriften, hvis ansøger ejer mindst halvdelen af jordbrugsbedriften og den resterende del ejes af ansøgers ægtefælle eller samlever.
Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om reduktion af udmålingsgrundlaget efter stk. 1, hvis ansøger modtager støtte eller overtager bevilget støtte efter anden lovgivning til investeringer i bedriftens erhvervsaktiver.
§ 5. Udmålingsgrundlaget for lånet er den konstaterede handelspris for jordbrugsbedriften omregnet til kontant handelspris. Den kontante handelspris korrigeres for ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver foretaget inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet og reduceres med nettoreduktioner i de tidligere erhvervede aktiver fra erhvervelsestidspunktet og indtil 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet. Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering af jordbrugsbedriften på ansøgningstidspunktet opgjorte kontantværdi, jf. stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontant handelspris og om korrektion af den kontante handelspris.
Stk. 2. Kontantværdien, jf. stk. 1, opgøres som den samlede værdi af den faste ejendom samt dertil hørende besætning, driftsinventar og driftsmateriel m.v. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af kontantværdien.
Stk. 3. Ved etablering inden for væksthusgartneri kan værdien af bedriftens beholdning af potteplanter under kultur på ansøgningstidspunktet tillægges bedriftens kontantværdi ved udmålingen af lånet. Det samme gælder for planteskolers beholdning af containerplanter.
Stk. 4. Ved etablering på en anpart af en jordbrugsbedrift udmåles lånet i forhold til anpartens værdi. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at udmålingsgrundlaget udvides til at omfatte hele jordbrugsbedriften, hvis ansøger ejer mindst halvdelen af jordbrugsbedriften, og den resterende del ejes af ansøgers ægtefælle eller samlever.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om reduktion af udmålingsgrundlaget efter stk. 1, hvis ansøger modtager støtte eller overtager bevilget støtte efter anden lovgivning til investeringer i bedriftens erhvervsaktiver.
§ 5. Udmålingsgrundlaget for lånet er den konstaterede handelspris for jordbrugsbedriften omregnet til kontant handelspris. Den kontante handelspris korrigeres for ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver foretaget inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet og reduceres med nettoreduktioner i de tidligere erhvervede aktiver fra erhvervelsestidspunktet og indtil 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet. Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering af jordbrugsbedriften på ansøgningstidspunktet opgjorte kontantværdi. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontant handelspris, om korrektion af den kontante handelspris og om opgørelsen af kontantværdien.
Stk. 2. Ved etablering inden for væksthusgartneri kan værdien af bedriftens beholdning af potteplanter under kultur på ansøgningstidspunktet tillægges bedriftens kontantværdi ved udmålingen af lånet. Det samme gælder for planteskolers beholdning af containerplanter.
Stk. 3. Ved etablering på en anpart af en jordbrugsbedrift udmåles lånet i forhold til anpartens værdi. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at udmålingsgrundlaget udvides til at omfatte hele jordbrugsbedriften, hvis ansøger ejer mindst halvdelen af jordbrugsbedriften og den resterende del ejes af ansøgers ægtefælle eller samlever.
Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om reduktion af udmålingsgrundlaget efter stk. 1, hvis ansøger modtager støtte eller overtager bevilget støtte efter anden lovgivning til investeringer i bedriftens erhvervsaktiver.
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.m.
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.m.
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.m.
§ 6. Lånet udgør 15 pct. af udmålingsgrundlaget, dog højst af 5.000.000 kr.
Stk. 2. Lånet ydes som et 20-årigt nominelt forrentet kontantlån og afdrages efter annuitetsprincippet. I ydelsen indgår et administrationsbidrag. Lånet kan, jf. stk. 1, højst udgøre 750.000 kr.
Stk. 3. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i jordbrugerens ejendom efter de bestående pantehæftelser således, at lånet i forbindelse med restgælden på disse pantehæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.
Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren godkender Dansk Landbrugs Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes efter denne lov.
§ 6. Lånet udgør 15 pct. af udmålingsgrundlaget, dog højst af 5.000.000 kr.
Stk. 2. Lånet ydes som et 20-årigt nominelt forrentet kontantlån og afdrages efter annuitetsprincippet. I ydelsen indgår et administrationsbidrag. Lånet kan, jf. stk. 1, højst udgøre 750.000 kr.
Stk. 3. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i jordbrugerens ejendom efter de bestående pantehæftelser således, at lånet i forbindelse med restgælden på disse pantehæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.
Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren godkender Dansk Landbrugs Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes efter denne lov.
§ 6. Lånet udgør 15 pct. af udmålingsgrundlaget, dog højst af 5.000.000 kr.
Stk. 2. Lånet ydes som et 20-årigt nominelt forrentet kontantlån og afdrages efter annuitetsprincippet. I ydelsen indgår et administrationsbidrag. Lånet kan, jf. stk. 1, højst udgøre 750.000 kr.
Stk. 3. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i jordbrugerens ejendom efter de bestående pantehæftelser således, at lånet i forbindelse med restgælden på disse pantehæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.
Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren godkender Dansk Landbrugs Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes efter denne lov.
§ 7. Landbrugs- og fiskeriministeren kan tillade, at lån efter denne lov rykker tilbage for lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift. Efter tilbagerykning skal lånet efter denne lov have pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.
§ 7. Landbrugs- og fiskeriministeren kan tillade, at lån efter denne lov rykker tilbage for lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift. Efter tilbagerykning skal lånet efter denne lov have pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.
§ 7. Landbrugs- og fiskeriministeren kan tillade, at lån efter denne lov rykker tilbage for lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift. Efter tilbagerykning skal lånet efter denne lov have pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.
§ 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan tillade, at lån overføres til en ny ejendom på de hidtidige vilkår, hvis låntager erhverver anden jordbrugsbedrift eller anpart heraf.
Stk. 2. Ved overførsel af lån, jf. stk. 1, må restgælden ikke overstige det lån, der kunne ydes efter § 5, jf. § 11. Lånet skal være pantesikret i den erhvervede ejendom som anført i § 6 og kan respektere nødvendig låntagning til finansiering af erhvervelsen.
§ 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan tillade, at lån overføres til en ny ejendom på de hidtidige vilkår, hvis låntager erhverver anden jordbrugsbedrift eller anpart heraf.
Stk. 2. Ved overførsel af lån, jf. stk. 1, må restgælden ikke overstige det lån, der kunne ydes efter § 5, jf. § 11. Lånet skal være pantesikret i den erhvervede ejendom som anført i § 6 og kan respektere nødvendig låntagning til finansiering af erhvervelsen.
§ 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan tillade, at lån overføres til en ny ejendom på de hidtidige vilkår, hvis låntager erhverver anden jordbrugsbedrift eller anpart heraf.
Stk. 2. Ved overførsel af lån, jf. stk. 1, må restgælden ikke overstige det lån, der kunne ydes efter § 5, jf. § 11. Lånet skal være pantesikret i den erhvervede ejendom som anført i § 6 og kan respektere nødvendig låntagning til finansiering af erhvervelsen.
§ 9. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis.
Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog § 10.
Stk. 3. Lånet skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte ejendom.
Stk. 4. Lånet skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis ejendommens kontantværdi nedbringes ved salg af en del af ejendommen. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at lånet forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 2, stk. 3, ikke længere er opfyldt, samt hvis betingelser stillet i forbindelse med ydelse af statsgarantien eller i forbindelse med ydelse af lånet ikke opfyldes. Landbrugs- og fiskeriministeren kan endvidere bestemme, at lånet forlanges indfriet, hvis det er overtaget af låntagerens ægtefælle eller samlever eller et selskab i henhold til § 10 og betingelserne herfor ikke længere er opfyldt. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at tilskuddet, hvis lånet forlanges indfriet, skal tilbagebetales af låntager.
Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis låntageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes efter denne lov, bestemme, at lån forlanges indfriet, og at tilskud skal tilbagebetales af låntageren.
Stk. 7. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis lån forlanges indfriet og tilskud forlanges tilbagebetalt i medfør af stk. 5, stk. 6 eller § 12, stk. 3, bestemme, at tilskuddene ved tilbagebetalingen skal tillægges renter regnet fra tilskuddenes udbetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.
Stk. 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at låntageren har pligt til at give nærmere oplysning om, hvorvidt de betingelser, der er nævnt i stk. 5 og § 12, stk. 3, fortsat opfyldes. Til brug ved bedømmelsen af, om betingelserne fortsat opfyldes, kan landbrugs- og fiskeriministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndighederne.
§ 9. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvist.
Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog § 10.
Stk. 3. Lånet skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte ejendom.
Stk. 4. Lånet skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis ejendommens kontantværdi nedbringes ved salg af en del af ejendommen. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at lånet forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 2, stk. 3, ikke længere er opfyldt, samt hvis betingelser, stillet i forbindelse med ydelse af statsgarantien eller i forbindelse med ydelse af lånet, ikke opfyldes. Landbrugs- og fiskeriministeren kan endvidere bestemme, at lånet forlanges indfriet, hvis det er overtaget af låntagerens ægtefælle eller samlever, eller et selskab i henhold til § 10, og betingelserne herfor ikke længere er opfyldt. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at tilskuddet, hvis lånet forlanges indfriet, skal tilbagebetales af låntager.
Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis låntageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes efter denne lov, bestemme, at lån forlanges indfriet, og at tilskud skal tilbagebetales af låntageren.
Stk. 7. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis lån forlanges indfriet og tilskud forlanges tilbagebetalt i medfør af stk. 5 eller stk. 6, bestemme, at tilskuddene ved tilbagebetalingen skal tillægges renter regnet fra tilskuddenes udbetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.
Stk. 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at låntageren har pligt til at give nærmere oplysning om, hvorvidt de betingelser, der er nævnt i stk. 5, fortsat opfyldes. Til brug ved bedømmelsen af om betingelserne fortsat opfyldes, kan landbrugs- og fiskeriministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndighederne.
§ 9. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis.
Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog § 10.
Stk. 3. Lånet skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte ejendom.
Stk. 4. Lånet skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis ejendommens kontantværdi nedbringes ved salg af en del af ejendommen. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at lånet forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 2, stk. 3, ikke længere er opfyldt, samt hvis betingelser stillet i forbindelse med ydelse af statsgarantien eller i forbindelse med ydelse af lånet ikke opfyldes. Landbrugs- og fiskeriministeren kan endvidere bestemme, at lånet forlanges indfriet, hvis det er overtaget af låntagerens ægtefælle eller samlever eller et selskab i henhold til § 10 og betingelserne herfor ikke længere er opfyldt. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at tilskuddet, hvis lånet forlanges indfriet, skal tilbagebetales af låntager.
Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis låntageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes efter denne lov, bestemme, at lån forlanges indfriet, og at tilskud skal tilbagebetales af låntageren.
Stk. 7. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis lån forlanges indfriet og tilskud forlanges tilbagebetalt i medfør af stk. 5, stk. 6 eller § 12, stk. 3, bestemme, at tilskuddene ved tilbagebetalingen skal tillægges renter regnet fra tilskuddenes udbetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.
Stk. 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at låntageren har pligt til at give nærmere oplysning om, hvorvidt de betingelser, der er nævnt i stk. 5 og § 12, stk. 3, fortsat opfyldes. Til brug ved bedømmelsen af, om betingelserne fortsat opfyldes, kan landbrugs- og fiskeriministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndighederne.
§ 10. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv, eller erhverver den efterlevende samlever adkomst på den belånte ejendom ved arv, kan landbrugs- og fiskeriministeren tillade, at lånet overtages af ægtefællen eller samleveren. I den forbindelse ophører tilskuddet til betaling af ydelser på lånet.
Stk. 2. Erhverver og overtager et aktie- eller anpartsselskab et væksthusgartneri eller en planteskole, hvori lånet indestår, kan landbrugs- og fiskeriministeren tillade, at lånet overtages af selskabet på betingelse af, at den oprindelige låntager
1) tegner selvskyldnerkaution for lånet,
2) har flertallet af stemmer i selskabet som ejer af aktier eller anparter,
3) som ansvarlig daglig leder af selskabet selv forestår ejendommens drift og
4) har dette arbejde som fuldtidsbeskæftigelse og væsentligste indtægtskilde.
Stk. 3. Ejer den oprindelige låntager efter stk. 2 mindre end 100 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, kan landbrugs- og fiskeriministeren dog bestemme, at lånet forlanges nedbragt med et forholdsmæssigt ekstraordinært afdrag. Det samme gælder, hvis den oprindelige låntagers forholdsmæssige andel i aktie- eller anpartskapitalen formindskes senere i lånets løbetid.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 2 kan tidligst gives 7 år efter, at lånet er udbetalt.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om de vilkår, der i øvrigt skal opfyldes for at opnå tilladelse efter stk. 1 og 2 til at overtage lånet. Landbrugs- og fiskeriministeren kan herunder fastsætte regler om frist for ansøgninger efter stk. 1 og 2.
§ 10. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv, eller erhverver den efterlevende samlever adkomst på den belånte ejendom ved arv, kan landbrugs- og fiskeriministeren tillade, at lånet overtages af ægtefællen eller samleveren. I den forbindelse ophører tilskuddet til betaling af ydelser på lånet.
Stk. 2. Erhverver og overtager et aktie- eller anpartsselskab et væksthusgartneri eller en planteskole, hvori lånet indestår, kan landbrugs- og fiskeriministeren tillade, at lånet overtages af selskabet på betingelse af, at den oprindelige låntager
1) tegner selvskyldnerkaution for lånet,
2) har flertallet af stemmer i selskabet som ejer af aktier eller anparter,
3) som ansvarlig daglig leder af selskabet selv forestår ejendommens drift, og
4) har dette arbejde som fuldtidsbeskæftigelse og væsentligste indtægtskilde.
Stk. 3. Ejer den oprindelige låntager efter stk. 2, mindre end 100 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, kan landbrugs- og fiskeriministeren dog bestemme, at lånet forlanges nedbragt med et forholdsmæssigt ekstraordinært afdrag. Det samme gælder, hvis den oprindelige låntagers forholdsmæssige andel i aktie- eller anpartskapitalen formindskes senere i lånets løbetid.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 2 kan tidligst gives 7 år efter, at lånet er udbetalt.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om de vilkår, der i øvrigt skal opfyldes for at opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, til at overtage lånet. Landbrugs- og fiskeriministeren kan herunder fastsætte regler om frist for ansøgninger efter stk. 1 og 2.
§ 10. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv, eller erhverver den efterlevende samlever adkomst på den belånte ejendom ved arv, kan landbrugs- og fiskeriministeren tillade, at lånet overtages af ægtefællen eller samleveren. I den forbindelse ophører tilskuddet til betaling af ydelser på lånet.
Stk. 2. Erhverver og overtager et aktie- eller anpartsselskab et væksthusgartneri eller en planteskole, hvori lånet indestår, kan landbrugs- og fiskeriministeren tillade, at lånet overtages af selskabet på betingelse af, at den oprindelige låntager
1) tegner selvskyldnerkaution for lånet,
2) har flertallet af stemmer i selskabet som ejer af aktier eller anparter,
3) som ansvarlig daglig leder af selskabet selv forestår ejendommens drift og
4) har dette arbejde som fuldtidsbeskæftigelse og væsentligste indtægtskilde.
Stk. 3. Ejer den oprindelige låntager efter stk. 2 mindre end 100 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, kan landbrugs- og fiskeriministeren dog bestemme, at lånet forlanges nedbragt med et forholdsmæssigt ekstraordinært afdrag. Det samme gælder, hvis den oprindelige låntagers forholdsmæssige andel i aktie- eller anpartskapitalen formindskes senere i lånets løbetid.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 2 kan tidligst gives 7 år efter, at lånet er udbetalt.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om de vilkår, der i øvrigt skal opfyldes for at opnå tilladelse efter stk. 1 og 2 til at overtage lånet. Landbrugs- og fiskeriministeren kan herunder fastsætte regler om frist for ansøgninger efter stk. 1 og 2.
§ 11. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt, yde statsgaranti, jf. § 1, stk. 1, for et eller flere supplerende lån til en låntager, der ikke har opnået maksimumslån, jf. § 6, indtil der er opnået maksimumslån.
Stk. 2. Statsgaranti efter stk. 1 kan alene ydes i forbindelse med låntagers erhvervelse af
1) suppleringsjord eller anden ejendom til sammenlægning med den belånte ejendom,
2) anden ejendom eller anpart heraf til samdrift med den belånte ejendom,
3) yderligere anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der tidligere er ydet lån, og
4) anden jordbrugsbedrift efter afhændelse af den belånte ejendom og overførsel af det tidligere ydede lån, jf. § 8.
Stk. 3. Udmålingsgrundlaget for lån, for hvilke der ydes statsgaranti i henhold til stk. 1, er den konstaterede handelspris af det i stk. 2 nævnte aktiv omregnet til kontant handelspris. Den kontante handelspris reduceres med nettoreduktioner af det i stk. 2 nævnte aktiv. Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering af det erhvervede aktiv på ansøgningstidspunktet opgjorte kontantværdi. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontant handelspris, om nettoreduktion af den kontante handelspris og om opgørelse af den i 3. pkt. nævnte kontantværdi.
Stk. 4. Ansøgning om garanti for lån efter stk. 1 skal indgives inden 12 måneder efter overtagelsen af det i stk. 2 nævnte aktiv, og inden ansøger er fyldt 40 år. Ansøgningen skal indgives til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af statsgaranti for lån efter stk. 1, herunder om egenkapitalkravet, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.
§ 11. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt, yde statsgaranti, jf. § 1, stk. 1, for et eller flere supplerende lån til en låntager, der ikke har opnået maksimumlån, jf. § 6, indtil der er opnået maksimumlån.
Stk. 2. Statsgaranti efter stk. 1 kan alene ydes i forbindelse med låntagers erhvervelse af
1) suppleringsjord eller anden ejendom til sammenlægning med den belånte ejendom,
2) anden ejendom eller anpart heraf til samdrift med den belånte ejendom,
3) yderligere anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der tidligere er ydet lån, og
4) anden jordbrugsbedrift efter afhændelse af den belånte ejendom og overførsel af det tidligere ydede lån, jf. § 8.
Stk. 3. Udmålingsgrundlaget for lån, for hvilke der ydes statsgaranti i henhold til stk. 1, er den konstaterede handelspris af det i stk. 2 nævnte aktiv omregnet til kontant handelspris. Den kontante handelspris reduceres med nettoreduktioner af det i stk. 2 nævnte aktiv. Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering af det erhvervede aktiv på ansøgningstidspunktet opgjorte kontantværdi. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontant handelspris, om nettoreduktion af den kontante handelspris og om opgørelse af den i 3. pkt. nævnte kontantværdi.
Stk. 4. Ansøgning om garanti for lån efter stk. 1, skal indgives inden 12 måneder efter overtagelsen af det i stk. 2 nævnte aktiv, og inden ansøger er fyldt 40 år. Ansøgningen skal indgives til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af statsgaranti for lån efter stk. 1, herunder om egenkapitalkravet, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.
§ 11. Landbrugs- og fiskeriministeren kan, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt, yde statsgaranti, jf. § 1, stk. 1, for et eller flere supplerende lån til en låntager, der ikke har opnået maksimumslån, jf. § 6, indtil der er opnået maksimumslån.
Stk. 2. Statsgaranti efter stk. 1 kan alene ydes i forbindelse med låntagers erhvervelse af
1) suppleringsjord eller anden ejendom til sammenlægning med den belånte ejendom,
2) anden ejendom eller anpart heraf til samdrift med den belånte ejendom,
3) yderligere anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der tidligere er ydet lån, og
4) anden jordbrugsbedrift efter afhændelse af den belånte ejendom og overførsel af det tidligere ydede lån, jf. § 8.
Stk. 3. Udmålingsgrundlaget for lån, for hvilke der ydes statsgaranti i henhold til stk. 1, er den konstaterede handelspris af det i stk. 2 nævnte aktiv omregnet til kontant handelspris. Den kontante handelspris reduceres med nettoreduktioner af det i stk. 2 nævnte aktiv. Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering af det erhvervede aktiv på ansøgningstidspunktet opgjorte kontantværdi. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontant handelspris, om nettoreduktion af den kontante handelspris og om opgørelse af den i 3. pkt. nævnte kontantværdi.
Stk. 4. Ansøgning om garanti for lån efter stk. 1 skal indgives inden 12 måneder efter overtagelsen af det i stk. 2 nævnte aktiv, og inden ansøger er fyldt 40 år. Ansøgningen skal indgives til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af statsgaranti for lån efter stk. 1, herunder om egenkapitalkravet, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.
§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren yder tilskud til betaling af den del af ydelserne, der vedrører 75 pct. af lånet, ydet i henhold til denne lov. Den tilskudsberettigede del af lån til en låntager kan dog ikke overstige 430.000 kr. Landbrugs- og fiskeriministeren kan regulere det i 2. pkt. omhandlede beløb.
Stk. 2. Tilskuddets andel af de ydelser, der vedrører den tilskudsberettigede del af lånet, jf. stk. 1, udgør
1) 100 pct. i de første 16 kvartårsterminer af lånets løbetid,
2) 80 pct. i den 17. til 20. kvartårstermin af lånets løbetid,
3) 60 pct. i den 21. til 24. kvartårstermin af lånets løbetid og
4) 40 pct. i den 25. til 28. kvartårstermin af lånets løbetid.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at der kan ydes tilskud til en større del af lån efter § 2 end angivet i stk. 1, 1. pkt., hvis låntager etablerer sig som økologisk jordbrugsproducent. Landbrugs- og fiskerministeren kan fastsætte regler om, at låntager skal opfylde et særligt uddannelseskrav for at opnå det i 1. pkt. nævnte tilskud, samt fastsætte regler om bortfald og tilbagebetaling af nævnte tilskud.
§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren yder tilskud til betaling af den del af ydelserne, der vedrører 75 pct. af lånet, ydet i henhold til denne lov. Den tilskudsberettigede del af lån til en låntager kan dog ikke overstige 430.000 kr. Landbrugs- og fiskeriministeren kan regulere det i 2. pkt. omhandlede beløb.
Stk. 2. Tilskuddets andel af de ydelser, der vedrører den tilskudsberettigede del af lånet, jf. stk. 1, udgør
1) 100 pct. i de første 16 kvartårsterminer af lånets løbetid,
2) 80 pct. i den 17. til 20. kvartårstermin af lånets løbetid,
3) 60 pct. i den 21. til 24. kvartårstermin af lånets løbetid og
4) 40 pct. i den 25. til 28. kvartårstermin af lånets løbetid.
§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren yder tilskud til betaling af den del af ydelserne, der vedrører 75 pct. af lånet, ydet i henhold til denne lov. Den tilskudsberettigede del af lån til en låntager kan dog ikke overstige 430.000 kr. Landbrugs- og fiskeriministeren kan regulere det i 2. pkt. omhandlede beløb.
Stk. 2. Tilskuddets andel af de ydelser, der vedrører den tilskudsberettigede del af lånet, jf. stk. 1, udgør
1) 100 pct. i de første 16 kvartårsterminer af lånets løbetid,
2) 80 pct. i den 17. til 20. kvartårstermin af lånets løbetid,
3) 60 pct. i den 21. til 24. kvartårstermin af lånets løbetid og
4) 40 pct. i den 25. til 28. kvartårstermin af lånets løbetid.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at der kan ydes tilskud til en større del af lån efter § 2 end angivet i stk. 1, 1. pkt., hvis låntager etablerer sig som økologisk jordbrugsproducent. Landbrugs- og fiskerministeren kan fastsætte regler om, at låntager skal opfylde et særligt uddannelseskrav for at opnå det i 1. pkt. nævnte tilskud, samt fastsætte regler om bortfald og tilbagebetaling af nævnte tilskud.
§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter efter aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvilke afgørelser efter loven der skal henlægges til fonden.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til at træffe afgørelser efter loven.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bemyndige Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri til at træffe afgørelser efter loven.
Stk. 4. Afgørelser truffet efter aftale i henhold til stk. 1 eller bemyndigelse i henhold til stk. 2 eller stk. 3 kan indbringes for landbrugs- og fiskeriministeren, jf. dog stk. 5. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren eller låntageren.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet efter stk. 2 og stk. 3 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter efter aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond hvilke afgørelser efter loven, der skal henlægges til fonden.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til at træffe afgørelser efter loven.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bemyndige Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri til at træffe afgørelser efter loven.
Stk. 4. Afgørelser truffet efter aftale i henhold til stk. 1, eller bemyndigelse i henhold til stk. 2 eller stk. 3, kan indbringes for landbrugs- og fiskeriministeren, jf. dog stk. 5. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren eller låntageren.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet efter stk. 2 og stk. 3, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter efter aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvilke afgørelser efter loven der skal henlægges til fonden.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til at træffe afgørelser efter loven.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bemyndige Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri til at træffe afgørelser efter loven.
Stk. 4. Afgørelser truffet efter aftale i henhold til stk. 1 eller bemyndigelse i henhold til stk. 2 eller stk. 3 kan indbringes for landbrugs- og fiskeriministeren, jf. dog stk. 5. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren eller låntageren.
Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet efter stk. 2 og stk. 3 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 14. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan efter statskassens indfrielse af en ifølge § 1, stk. 1, og § 11, stk. 1, ydet statsgaranti inddrive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger ved indeholdelse i løn m. v. hos den pågældende låntager efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Tilsvarende gælder for tilskud ydet efter § 12, som kræves tilbagebetalt efter § 9, stk. 5 og 6, og § 12, stk. 3, samt for renter efter § 9, stk. 7.
Stk. 2. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 4. Afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i henhold til stk. 1 kan indbringes for finansministeren. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om klageadgangen, herunder om klagefrist.
§ 14. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan efter statskassens indfrielse af en i følge § 1, stk. 1, og § 11, stk. 1, ydet statsgaranti inddrive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger ved indeholdelse i løn m. v. hos den pågældende låntager efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Tilsvarende gælder for tilskud ydet efter § 12, som kræves tilbagebetalt efter § 9, stk. 5 og 6 samt for renter efter § 9, stk. 7.
Stk. 2. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst og formueforhold.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 4. Afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i henhold til stk. 1, kan indbringes for finansministeren. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om klageadgangen, herunder om klagefrist.
§ 14. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan efter statskassens indfrielse af en ifølge § 1, stk. 1, og § 11, stk. 1, ydet statsgaranti inddrive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger ved indeholdelse i løn m. v. hos den pågældende låntager efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Tilsvarende gælder for tilskud ydet efter § 12, som kræves tilbagebetalt efter § 9, stk. 5 og 6, og § 12, stk. 3, samt for renter efter § 9, stk. 7.
Stk. 2. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 4. Afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i henhold til stk. 1 kan indbringes for finansministeren. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om klageadgangen, herunder om klagefrist.
§ 15. Med henblik på at kontrollere vilkår og betingelser stillet i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til de jordbrugsbedrifter, hvortil der er ydet lån efter loven. På tilsvarende måde har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, adgang til jordbrugsbedrifternes regnskaber, forretningsbøger m.m.
Stk. 2. Låntageren har pligt til at yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 1 nævnte materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres til de kontrollerende myndigheder.
§ 15. Med henblik på at kontrollere vilkår og betingelser stillet i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til de jordbrugsbedrifter, hvortil der er ydet lån efter loven. På tilsvarende måde har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, adgang til jordbrugsbedrifternes regnskaber, forretningsbøger m.m.
Stk. 2. Låntageren har pligt til at yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 1 nævnte materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres til de kontrollerende myndigheder.
§ 15. Med henblik på at kontrollere vilkår og betingelser stillet i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til de jordbrugsbedrifter, hvortil der er ydet lån efter loven. På tilsvarende måde har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, adgang til jordbrugsbedrifternes regnskaber, forretningsbøger m.m.
Stk. 2. Låntageren har pligt til at yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 1 nævnte materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres til de kontrollerende myndigheder.
§ 16. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse.
Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold.
Stk. 3. Den, der overtræder § 15, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 4. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.
Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 6. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan landbrugs- og fiskeriministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 7. For så vidt angår den i stk. 6 nævnte tilkendegivelse, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
§ 16. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse.
Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold.
Stk. 3. Den, der overtræder § 15, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 4. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.
Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 6. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan landbrugs- og fiskeriministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 7. For så vidt angår den i stk. 6 nævnte tilkendegivelse, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
§ 16. Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse.
Stk. 2. Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold.
Stk. 3. Den, der overtræder § 15, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 4. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.
Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 6. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan landbrugs- og fiskeriministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 7. For så vidt angår den i stk. 6 nævnte tilkendegivelse, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
§ 17. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994. Loven gælder dog fortsat for jordbrugere, der ved denne lovs ikrafttræden har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov og i henhold til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.
§ 17. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994. Loven gælder dog fortsat for jordbrugere, der ved denne lovs ikrafttræden har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov.
§ 17. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994. Loven gælder dog fortsat for jordbrugere, der ved denne lovs ikrafttræden har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov og i henhold til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.
§ 18. Loven har alene virkning for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden ikke har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud i henhold til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981, eller i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994.
§ 18. Loven har alene virkning for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden ikke har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud i henhold til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981, eller i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994.
§ 18. Loven har alene virkning for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden ikke har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud i henhold til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981, eller i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget tilsigter at tilpasse den gældende yngre jordbruger-ordning til den forventede udvikling inden for jordbrugssektoren.
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne i »Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende yngre jordbruger-ordningen« (November 1994) fra den af landbrugsministeren den 7. juli 1994 nedsatte arbejdsgruppe.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at jordbrugssektoren i løbet af den kommende 10-årsperiode vil blive præget af væsentligt færre og mere kapitalkrævende heltidsbedrifter end i dag. Det skønnes som følge heraf, at omsætningen af heltidsbedrifter vil falde, og at der vil indtræde et fald i antallet af yngre jordbruger-etableringer.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at finansierings- og generationsskifteproblematikken i stigende grad vil komme i fokus. Arbejdsgruppen finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt, at den gældende yngre jordbruger-ordning tilpasses således, at den gøres mere egnet til at løse førnævnte problematik samtidigt med, at ordningen forenkles, og unødvendige barrierer fjernes.
For at lette generationsskiftet foreslår arbejdsgruppen at fremme muligheden for at erhverve en anpart af en bedrift ved at nedsætte ordningens gældende minimumskrav om 50 procents anpartserhvervelse til 20 samt ved at muliggøre flere yngre jordbruger-etableringer på samme bedrift. Derudover foreslås en ændring af udmålingen af det statsgaranterede lån således, at lånestørrelsen forøges og beregnes lineært i forhold til udmålingsgrundlaget med en højere øvre grænse for lånet end i den gældende ordning. I sammenhæng hermed foreslås, at der kun ydes tilskud til ydelserne på en del af det statsgaranterede lån. Der foreslås derfor indført et loft over den tilskudsberettigede del af lånet således, at nutidsværdien af tilskuddene højst kan udgøre det maksimale EU-refusionsberettigede beløb. Omlægningen foreslås tilrettelagt således, at ordningens økonomiske værdi for yngre jordbrugere opretholdes, og således, at finansieringen af bedriften styrkes.
I forlængelse af forslaget om en styrket finansiering finder arbejdsgruppen, at der er behov for en ændring af kravet til egenkapital således, at der bliver tale om en vis lettelse ved større udmålingsgrundlag.
Blandt de øvrige forslag fra arbejdsgruppen kan nævnes, at yngre jordbrugere skal have mulighed for at indtræde i et driftsfællesskab allerede fra etableringstidspunktet.
Endeligt har arbejdsgruppen fundet det ønskeligt, at regelsættet for ordningen forenkles.
Arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt, at yngre jordbruger-ordningen tages op til fornyet vurdering om senest 5-6 år.
Landbrugs- og fiskeriministeren kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger.
I overensstemmelse med regeringens beslutning om at fremme økologisk produktion for at imødekomme forbrugernes stigende efterspørgsel og til gavn for miljøet har landbrugs- og fiskeriministeren anmodet Det Økologiske Jordbrugsråd om, inden udgangen af marts 1995, at udarbejde en aktionsplan for det økologiske jordbrug i Danmark.
Lovforslaget er tilsendt Det Økologiske Jordbrugsråd med henblik på, at det kan indgå i overvejelserne om aktionsplanen. Der kan derfor blive behov for fremsættelse af ændringsforslag.
2. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en række tiltag for at forbedre yngre jordbrugeres finansieringsmuligheder i etableringsfasen. I denne forbindelse foreslås en række ændringer i forhold til den gældende ordning for bl.a. at muliggøre et mere hensigtsmæssigt generationsskifte på de kommende års større og mere kapitaltunge jordbrugsbedrifter.
Endvidere foreslås en række forenklinger i forhold til regelsættet i den gældende ordning.
Forslaget følger anbefalingerne fra den af landbrugsministeren nedsatte arbejdsgruppe.
Det foreslås, at det maksimale udmålingsgrundlag for lånet forhøjes fra 4 mill. kr. til 5 mill. kr., og at udmålingen forenkles og foretages lineært med 15 pct. af udmålingsgrundlaget. Der ydes herved større lån, og den maksimale lånestørrelse stiger fra 482.500 kr. efter den gældende ordning til 750.000 kr. efter forslaget.
For at gøre forslaget udgiftsneutralt for staten foreslås samtidigt, at der alene ydes tilskud til ydelserne på en del af lånet.
For at lette generationsskiftet i øvrigt foreslås, at der kan ydes lån i forbindelse med anpartsetablering allerede ved etablering på en anpart på 20 pct. af en jordbrugsbedrift. Endvidere foreslås, at flere yngre jordbrugere kan opnå lån ved etablering på samme bedrift.
Som en konsekvens heraf er muligheden i den gældende lov for fælleslån og lån til fællesskaberikke medtaget i forslaget.
Det foreslås, at muligheden for at opnå lån skal være uafhængig af erhvervelsestidspunktet. Ansøgning om lån skal således indgives inden 12 måneder efter, at den unge jordbruger har etableret sig med jordbrug som hovederhverv på den erhvervede jordbrugsbedrift, dog inden det fyldte 40 år. Herved sikres, at yngre jordbrugere ikke forceres ind i ordningen for at opnå lånet.
Det foreslås, at der i alle tilfælde kan opnås supplerende lån, indtil den unge jordbruger er fyldt 40 år. Herved forbedres mulighederne for en trinvis udbygning af bedriften i forhold til den gældende ordning, hvor der kun kan ydes supplerende lån indtil 7 år efter overtagelsen af den bedrift, hvorpå den unge jordbruger har etableret sig.
Som en konsekvens af at lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere blev stærkt ændret ved lov nr. 416 af 13. juni 1990, og at der af arbejdsgruppen vedrørende yngre jordbruger-ordningen er foreslået nye omfattende ændringer, er lovforslaget udarbejdet som forslag til en ny lov.
At lovforslaget fremsættes i form af forslag til en ny lov medfører ikke ændringer i ordningens grundlag i forhold til den gældende yngre jordbruger-ordning. Det er derfor hensigten, at den praksis, der har udviklet sig på yngre jordbruger-ordningen efter den gældende lov, i vid udstrækning skal fortsætte under den foreslåede lov.
Visse bestemmelser i den gældende lov som f. eks bopælskrav er ikke medtaget i lovforslaget, da dette krav i forvejen er reguleret i lov om landbrugsejendomme.
Størrelsen af lånet efter den gældende og den foreslåede lov ved forskelligt udmålingsgrundlag er vist i tabel 1. I samme tabel er endvidere vist det påtænkte egenkapitalkrav, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 1, nr. 3.
Tabel 1. Yngre jordbruger-lån og egenkapitalkrav ved forskellige udmålingsgrundlag, uden overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen.
--------------------------------------------------------------------- Udmålingsgrundlag Gældende ordning ------------------------------------- YJ-lån med tilskud Egenkapitalkrav --------------------------------------------------------------------- 600.000 - - 1.000.000 70.000 70.000 1.500.000 157.500 142.500 2.000.000 245.000 155.000 2.500.000 332.500 167.500 3.000.000 382.500 217.500 3.500.000 432.500 267.500 4.000.000 482.500 317.500 5.000.000 482.500 517.500 6.000.000 482.500 717.500 7.000.000 482.500 917.500 --------------------------------------------------------------------- Udmålingsgrundlag Forslag ------------------------------------------------ YJ-lån i alt Tilskudsberet- Egenkapitalkrav tiget del af YJ-lånet --------------------------------------------------------------------- 600.000 90.000 67.500 45.000 1.000.000 150.000 112.500 75.000 1.500.000 225.000 168.750 112.500 2.000.000 300.000 225.000 150.000 2.500.000 375.000 281.250 187.500 3.000.000 450.000 337.500 225.000 3.500.000 525.000 393.750 262.500 4.000.000 600.000 430.000 300.000 5.000.000 750.000 430.000 375.000 6.000.000 750.000 430.000 525.000 7.000.000 750.000 430.000 675.000 ---------------------------------------------------------------------
3. Den gældende lov
a. Yngre jordbruger-ordningen
Etableringsordningen for yngre landmænd blev indført i 1967 som en statslånsordning. I 1976 blev ordningen udvidet til også at omfatte gartneri, planteskoledrift og frugtavl.
Lovgrundlaget for den gældende ordning er lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994. Ordningen med statsgaranti for lån og ydelsestilskud blev etableret i 1985, jf. lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere. Ordningen blev ændret væsentligt på en række punkter i 1990, jf. lov nr. 416 af 13. juni 1990 om ændring af lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere.
Lånet ydes af Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR). Ud over at yde garanti for lånet betaler landbrugs-og fiskeriministeren fuldt ud ydelserne på lånet i de første 4 år af lånets løbetid og delvist i de efterfølgende tre år.
Følgende betingelser kræves opfyldt for at opnå støtte
- Ansøgeren skal første gang erhverve en jordbrugsbedrift, hvorpå der tages jordbrug som hovederhverv.
- Ansøgeren skal være under 40 år ved bedriftens overtagelse.
- Ansøgeren skal opfylde et uddannelseskrav.
- Ansøgeren skal ved budgetter godtgøre økonomisk overlevelsesevne.
- Ansøgeren skal opfylde et egenkapitalkrav.
Endvidere skal ansøger i hele lånets løbetid
- have jordbrug som hovederhverv,
- selv drive bedriften udelukkende for egen regning og risiko, og
- have fast bopæl på bedriften.
Lånet ydes som et 20-årigt annuitetslån på kontantlånsbasis. Der ydes 100 pct. statsgaranti for lånet. Låntager beskattes af ydelsestilskuddet, men kan fratrække renter og administrationsgebyr ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Udmålingsgrundlaget for lånet er den konstaterede handelspris for jordbrugsbedriften omregnet til kontant handelspris. Den kontante handelspris korrigeres for ændringer i besætning, driftsinventar og driftsmateriel m.v., der er sket inden ansøgningstidspunktet. Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering af jordbrugsbedriften fastsatte kontantværdi.
Ansøgning om lån skal indgives inden 6 måneder efter jordbrugsbedriftens overtagelse.
Lånet udgør 17, 5 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 600.000 kr., men ikke 2.500.000 kr., og 10 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 2.500.000 kr, men ikke 4.000.000 kr.
Egenkapitalkravet udgør forskellen mellem et beløb på 20 pct. af udmålingsgrundlaget og lånet.
Lånet kan ydes til yngre jordbrugere, der som eneejere erhverver en jordbrugsbedrift, hvorpå de tager jordbrug som hovederhverv.
Der kan herudover ydes lån
- til jordbrugere, der tager hovederhverv på en allerede erhvervet jordbrugsbedrift efter en tidligere etablering som jordbruger uden jordbrug som hovederhverv,
- til jordbrugere, der erhverver en anpart på mindst 50 pct. af en jordbrugsbedrift. Der kan dog højst ydes lån til en yngre jordbruger pr. bedrift.
- i form af fælleslån til jordbrugere, der sammen og samtidigt erhverver en jordbrugsbedrift,
- til særlige fællesskaber, der erhverver en jordbrugsbedrift.
Der er mulighed for at yde supplerende lån ved køb af suppleringsjord, anden ejendom til samdrift, resterende anpart m.m.
Lånet skal sikres ved oprykkende panteret inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi. Lånet kan på nærmere fastsatte betingelser senere rykke tilbage for nye lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift.
b. Yngre jordbruger-etablering
Tabel 2. Etableringer med yngre jordbruger-lån 1981-94.
1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 ---------------------------------------------- 738 789 859 785 796 734 575 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 ---------------------------------------------- 451 487 452 561 459 421 565
Det fremgår af tabellen, at antallet af yngre jordbruger-etableringer er faldet med ca. 1/3 fra årene 1985/86 til årene 1987/88. Siden lovændringen i 1990 har antallet af etableringer udgjort ca. 450 om året. Antallet af etableringer med yngre jordbruger- lån er i 1994 steget til 565. Stigningen i 1994 synes at have sammenhæng med det relativt lave renteniveau, der kan antages at have fremskyndet en del ejendomskøb.
Yngre jordbruger-etableringerne sker for ca. 3/4 vedkommende på enkeltmandsejede bedrifter. Omkring halvdelen af etableringerne sker ved familiehandel, og andelen af familiehandler har i de seneste år været stigende.
Etablering som yngre jordbruger sker typisk i 27-års alderen. Ca. 90 pct. af etableringerne sker inden for kvæg- eller svineproduktion, 8 pct. inden for planteproduktion og ca. 3 pct. inden for gartnerisektoren. For etableringerne i kvægsektoren har muligheden for tildeling af supplerende mælkekvote betydning for den relativt tidlige etableringsalder. Næsten alle etableringer sker på ejendomme i intervallet 15-100 ha, heraf 60 pct. i intervallet 30-60 ha.
Yngre jordbruger-etablering skete i 1993 på bedrifter med en gennemsnitlig kontant handelspris på ca. 2,5 mill. kr., hvilket svarer til ca. 2/3 af kapitalindsatsen på den gennemsnitlige heltidsbedrift. En betydelig del af de unge landmænd, der etablerer sig efter yngre jordbruger-ordningen, har en egenkapital, der klart overstiger lovens krav.
En vis stigning i bedriftsstørrelse og dermed krav til egenkapital vil således tilsyneladende kunne opfyldes af de unge landbrugere. Etablering i fri handel vil dog blive vanskeligere i takt med stigende bedriftsstørrelse.
Den forventede udvikling i antallet af heltidsbedrifter og disses kapitalindsats må forventes at få en afgørende indflydelse på yngre jordbruger-etableringerne. Nedgangen i antallet af heltidsbedrifter har de seneste 5 år været på 3,8 pct. årligt, og der må forventes en accelererende udvikling med en årlig nedgang på ca. 5 pct. i den kommende 10-års periode. Kapitalindsatsen på en heltidsbedrift kan i samme periode forventes at stige til godt 6 mill. kr. fra den nuværende kapitalindsats på ca. 3,75 mill. kr.
Der har i de senere år været en nogenlunde konstant tilgang af unge til landbrugsuddannelserne, og andelen af unge, der ikke kommer fra landet, har været voksende. Dette forhold kan påvirke andelen af de unge landbrugere, der vil/kan etablere sig på egen bedrift. I øjeblikket etablerer ca. 40 pct. af de unge med »grønt bevis« sig som selvstændige landbrugere.
c. EU's strukturforordning
Yngre jordbruger-ordningen blev i 1985 og 1990 tilpasset den for etablering inden for jordbruget gældende EU-forordning.
I følge art. 10 i den gældende Rådsforordning nr. 2328/91 af 15. juli 1991, som ændret ved Rådets forordning nr. 2843/94 af 21. november 1994, om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet kan medlemsstaterne yde unge landbrugere på under 40 år støtte til deres første etablering, hvis en række betingelser er opfyldt. Disse betingelser er
1.- Den unge landbruger skal etablere sig på en landbrugsbedrift som driftsleder; som første etablering som driftsleder betragtes det forhold, at vedkommende overtager det civilretlige og fiskale ansvar eller medansvar for bedriftens forvaltning og får den sociale status, der gælder for selvstændige driftsledere i den pågældende medlemsstat,
- den unge landbruger etablerer sig med landbrug som hovederhverv eller begynder efter sin etablering som deltidsjordbruger at drive landbrug som hovederhverv. Medlemsstaterne kan dog yde støtte til unge nyetablerede landbrugere, som uden at have landbrug som hovederhverv har mindst 50 pct. af deres samlede indkomst fra landbrug, skovbrug, turist- og håndværksmæssige aktiviteter eller offentligt støttet virksomhed til vedligeholdelse af landskabet, hvis disse aktiviteter udøves på bedriften, uden at den del af indkomsten, der kommer direkte fra landbrugsvirksomheden på bedriften, er mindre end 25 pct. af landbrugerens samlede indkomst, og uden at den arbejdstid, der anvendes til aktiviteter, som udøves uden for bedriften, udgør over halvdelen af landbrugerens samlede arbejdstid,
- den unge landbruger besidder tilstrækkelige faglige kvalifikationer ved etableringen eller senest to år efter denne, og
- bedriften kræver en arbejdsindsats svarende til mindst en MAE (mandsarbejdsenhed), idet denne skal være nået senest to år efter etableringen.
2. Etableringsstøtten kan omfatte
a) En engangspræmie på højst 15.000 ECU. Præmieudbetalingen kan fordeles over højst fem år. Medlemsstaterne kan erstatte præmien med en tilsvarende rentegodtgørelse.
b) En godtgørelse af renterne af lån, som er optaget for at dække udgifterne i forbindelse med etableringen.
Rentegodtgørelsen ydes i højst 15 år; den kapitaliserede værdi af godtgørelsen må ikke overstige den i litra a) fastsatte engangspræmie.
Medlemsstaterne kan i form af tilskud udbetale et beløb svarende til den rentegodtgørelse, støttemodtageren er berettiget til under hensyn til størrelsen og løbetiden af de optagne lån.
3. Medlemsstaterne fastlægger
- Betingelserne for den første etablering.
- De særlige betingelser, hvis den unge landbruger ikke etablerer sig som eneste driftsleder på bedriften, navnlig hvis han etablerer sig inden for sammenslutninger eller kooperativer, hvis hovedformål er at drive en landbrugsbedrift, idet disse betingelser skal svare til dem, der kræves opfyldt ved etablering som eneste driftsleder.
- Den landbrugsuddannelse, der kræves på tidspunktet for den første etablering eller senest to år efter denne, for at præmien kan omfattes af refusion fra fonden.
- Betingelserne for konstateringen af at den arbejdsindsats, der svarer til mindst en MAE (mandsarbejdsenhed), er nået inden maksimumsfristen på to år efter etableringen.
- Etableringsstøttens størrelse.
4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Lovforslaget forventes ud fra en samlet vurdering ikke at medføre forøgede nettoudgifter for staten i forhold til den gældende ordning målt i nutidsværdi over lånenes løbetid.
Lovforslaget skønnes at medføre mindreudgifter til ydelsestilskud, men merudgifter til garantiindfrielser i forhold til den gældende ordning. Mindreudgiften til ydelsestilskud skyldes, at der efter forslaget kun kan gives ydelsestilskud til 75 pct. af lånet, og højst svarende til det maksimale EU-refusionsberettigede beløb. Merudgiften til garantiindfrielser skyldes primært, at lånene efter forslaget forhøjes til at udgøre 15 pct. af udmålingsgrundlaget, dog maksimalt 750.000 kr.
På baggrund af en fordeling af udmålingsgrundlagene som i 1994 ville lovforslaget give mulighed for en forøgelse af det gennemsnitlige lån fra ca. 343.000 kr. til ca. 432.000 kr., hvoraf der kunne ydes tilskud til den del af lånet, der ville udgøre ca. 324.000 kr.
Det forudsættes, at lovforslaget tidligst får fuld virkning fra finansåret 1996.
De samlede statsfinansielle konsekvenser af lovforslaget forventes i perioden 1996 - 98 at indebære følgende mindreudgifter
--------------------------------------------- Mill. kr. 1996 1997 1998 --------------------------------------------- Ydelsestilskud 1,4 2,8 4,0 EU-refusion 0 -0,6 -1,3 Garantiindfrielser 0 0 -0,8 --------------------------------------------- Mindreudgifter i alt 1,4 2,2 1,9 ---------------------------------------------
Det bemærkes, at mindreudgifterne forventes at blive modsvaret af merudgifter til garantiindfrielser i senere finansår.
a. Aktivitetsforudsætninger
I 1994 har der været en tilgang på i alt 589 bevilgede lån efter yngre jordbruger-ordningen, heraf 24 supplerende lån. Aktiviteten i 1994 ligger væsentlig over niveauet i årene før 1994 og det niveau, der forventes i de kommende år.
I finansloven for 1995 er der forudsat en tilgang på 450 nye lån i 1995 samt i hvert af årene 1996-1998. Disse tal inkluderer supplerende lån.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser er derfor opgjort som forskellen mellem 400 yngre jordbruger-lån ydet årligt i perioden 1996-1998 under den gældende ordning og samme antal yngre jordbruger-lån ydet efter reglerne i lovforslaget. Der forventes herudover ydet ca. 50 supplerende lån, som ydes i henhold til henholdsvis 1985- og 1990-ordningen. Disse lån holdes uden for opgørelsen af lovforslagets økonomiske konsekvenser.
Forslaget forventes at medføre en årlig statslig garantistillelse på ca. 200 mill. kr., hvilket er en stigning på ca. 50 mill. kr. i forhold til den gældende ordning. Udgifterne til garantiindfrielser må derfor alt andet lige forventes at stige.
I beregningerne om ydelsestilskud og garantiindfrielser er forudsat, at der ikke vil ske garantiindfrielser i de første to år af lånenes løbetid. Derefter forventes garantiindfrielser på 2,5 pct. af restgælden i år 3-8 og 1,5 pct. af restgælden i år 9-20. Ud over de nævnte indfrielser som følge af statens indfrielser er der forudsat ekstraordinære afdrag på 0,75 pct. årligt.
b. Ydelsestilskud
Ydelsestilskuddet i den syvårige tilskudsperiode vil for et gennemsnitslån på 432.000 kr. blive på i alt 198.000 kr. mod i alt 214.000 kr. til et lån på 343.000 kr. efter den gældende ordning beregnet ud fra renteniveauet ultimo 1994.
Efter lovforslaget forventes statens mindreudgifter til ydelsestilskud, under forudsætning af en uændret tilgang på 400 yngre jordbruger-lån pr. år, at forløbe således
------------------------------------------------------- Mill. kr. 1995 1996 1997 1998 Bevilling på finanslov 1995 72,4 72,5 76,3 78,1 Efter lovforslaget - 71,1 73,5 74,1 ------------------------------------------------------- Mindreudgift - 1,4 2,8 4,0 -------------------------------------------------------
Ved en årlig tilgang på 425 gennemsnitslån bliver ovenstående mindreudgift ca. 0,5 mill. kr. i 1996, 1,0 mill. kr. i 1997 og 1,3 mill. kr. i 1998.
c. EU-refusion
EU refunderer 50 pct. af ydelsestilskuddene til de låntagere, som opfylder betingelserne for refusion. Den kapitaliserede værdi af de refusionsberettigede ydelsestilskud kan for det enkelte yngre jordbruger-lån dog højst udgøre 30.000 ECU svarende til ca. 228.000 kr. Den i lovforslagets § 12 nævnte maksimumsgrænse på 430.000 kr. er fastsat for at opnå refusion af den størst mulige del af udgifterne til ydelsestilskud. Der modtages efter den gældende ordning refusion for ydelsestilskuddet vedrørende ca. 90 pct. af de udbetalte ydelsestilskud. Den refusionsberettigede del af tilskuddet skønnes fortsat at udgøre ca. 90 pct. efter den foreslåede ordning. Refusionsbeløbet betales af EU med et års forskydning i forhold til udgifternes afholdelse.
For årene 1996 - 98 vil lovforslaget medføre følgende mindreindtægter fra EU-refusion ved en tilgang på 400 lån pr. år
------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1995 1996 1997 1998 ------------------------------------------------------------- Bevilling på finanslov 1995 29,4 31,3 32,1 32,9 Efter lovforslaget - - 31,5 31,6 ------------------------------------------------------------- Mindreindtægt - - 0,6 1,3 -------------------------------------------------------------
d. Garantiindfrielser
På baggrund af erfaringerne fra den gældende ordning forventes ikke udgifter til garantiindfrielse af nævneværdigt omfang i de første to år efter effektueringen af lånet.
Der forventes således ingen merudgifter til garantiindfrielse i 1996 og 1997 som følge af forslaget. I 1998 forventes en merudgift på ca. 0,8 mill. kr., hvilket beløb forøges yderligere i de efterfølgende år.
Skønnet over garantiindfrielser i de enkelte år er dog erfaringsmæssigt som følge af varierende indtjeningsforhold inden for jordbrugserhvervene behæftet med en vis usikkerhed.
5. Lovforslagets administrative konsekvenser
Det er hensigten, at ordningen fortsat skal administreres i et samarbejde mellem Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Dansk Landbrugs Realkreditfond og Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri. I forhold til den gældende ordning foreslås dog en ændring af opgavefordelingen.
Det foreslås således, at Hypotekbanken træffer afgørelse om bevilling af statsgaranti. På grundlag af den bevilgede statsgaranti yder Dansk Landbrugs Realkreditfond derefter lånet. Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri indbetaler ydelsestilskuddet til Dansk Landbrugs Realkreditfond, påser at betingelserne for EU-refusion er til stede og forestår anmodning om EU-refusion for tilskuddet.
Det er hensigten, at afgørelser om tilbagerykning af lånet, relaksation m.v. efter aftale mellem landbrugs- og fiskeriministeren og Dansk Landbrugs Realkreditfond fortsat skal træffes af Dansk Landbrugs Realkreditfond. Disse afgørelser kan efter den gældende lov påklages til Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri. Det er hensigten, at afgørelser truffet af Dansk Landbrugs Realkreditfond efter den foreslåede lov vedrørende tilbagerykning af lånet, relaksation m.v. i stedet skal kunne påklages til Hypotekbanken.
I den gældende ordning træffer Dansk Landbrugs Realkreditfond afgørelse om bevilling af lån med statsgaranti og varetager den efterfølgende administration.
Af principielle grunde findes det imidlertid mere korrekt, at statsgarantien bevilges af en statsinstitution.
Ansøgning om statsgaranti og lån skal udfærdiges på et særligt skema med bistand af en særlig sagkyndig, der er godkendt til udfærdigelse af ansøgning og forbedringsplan m.v. efter lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v. Ansøgningen skal attesteres af den særlige sagkyndige.
Administration af garantibevilling m.v. i Hypotekbanken forventes at kræve et personaleforbrug på 2,0 årsværk i 1996 og i de efterfølgende år. Lønudgiften anslås til 0,7 mill. kr. årligt.
Der forventes derudover visse engangsudgifter til informationskampagne og til omlægning af EDB-systemer m.v. i Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri. Disse udgifter anslås til 0,3 mill. kr. i 1995 og 0,2 mill. kr. i 1996.
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner.
6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Med forslaget tilpasses yngre jordbruger-ordningen til den forventede udvikling inden for heltidsjordbruget henimod færre, større og dermed mere kapitaltunge bedrifter.
Forslaget medfører generelt større lån og højere maksimalt lån end efter den gældende ordning. Endvidere udvides adgangen til at opnå yngre jordbruger-lån ved erhvervelse af en anpart af en jordbrugsbedrift.
Herved lettes generationsskiftet på heltidsbedrifterne, og de større lån medfører en mere hensigtsmæssig finansiering i etableringsfasen.
Med forslaget sker der en delvis omlægning af støtteelementerne i ordningen således, at der ydes mindre tilskud, men større lån. De større lån medfører en rentebesparelse i forhold til alternativ finansiering.
7. Miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser. Såfremt overvejelserne vedrørende forslaget i Det Økologiske Jordbrugsråd fører til fremsættelse af ændringsforslag, forventes forslaget dog at indebære en vis miljømæssig forbedring.
8. Notifikation
Lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen.
9. Høring
Lovforslaget har været forelagt Danmarks Landboungdom, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Dansk Erhvervsjordbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl og Dansk Landbrugs Realkreditfond.
Endvidere er forslaget tilsendt Det Økologiske Jordbrugsråd.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til stk. 1
Bestemmelsen er ny i forhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 (den gældende lov).
Med bestemmelsen gennemføres princippet om, at det er statskassen, der, hvis ansøger opfylder lovens betingelser herfor, yder statsgaranti for et lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond. Dansk Landbrugs Realkreditfond yder derefter lånet på grundlag af garantistillelsen.
Efter den gældende lov yder Dansk Landbrugs Realkreditfond lån, hvis ansøger opfylder lovens betingelser. Til lånet er der knyttet en statsgaranti.
Den ændrede konstruktion svarer til bestemmelserne i lov nr. 268 af 6. maj 1993 om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere.
Til stk. 2
Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende lov. Bestemmelsen svarer til bestemmelserne i den gældende lovs § 16, stk. 1, om, at landbrugs- og fiskeriministeren betaler tilskud til ydelser på lånet. Tilskuddet kan kræves tilbagebetalt, jf. den foreslåede § 9, stk. 5 og 6.
Vedrørende tilskudsstørrelsen henvises til bemærkningerne til § 12.
Til § 2
Til stk. 1, nr. 1
Det er hensigten, at landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om jordbrug som hovederhverv i overensstemmelse med de tilsvarende regler herom efter lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 11. april 1994, som ændret senest ved lov nr. 1105 af 21. december 1994. For at jordbrug kan anses som hovederhverv efter den gældende og den foreslåede lov, kræves,
1) at mere end halvdelen af ansøgers arbejdstid, dog mindst 901 timer pr. år, anvendes ved selvstændig jordbrugsvirksomhed på bedriften, og
2) at mindst halvdelen af den samlede indkomst hidrører herfra.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, stk. 1.
Til stk. 1, nr. 2
Det er hensigten, at landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om opfyldelse af et uddannelseskrav, der svarer til uddannelseskravet i den gældende ordning.
Udgangspunktet for opfyldelse af uddannelseskravet skal således fortsat være »det grønne bevis«.
Til stk. 1, nr. 3
Det er hensigten at fastsætte egenkapitalkravet til 7,5 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der ikke overstiger 5.000.000 kr., og 15 pct. af den del, der overstiger 5.000.000 kr.
For ansøgere med en overbygningsuddannelse, f.eks. »grønt diplom« eller uddannelsen som »agrarøkonom«, er det hensigten at nedsætte egenkapitalkravet til 6 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der ikke overstiger 5.000.000 kr., og 12 pct. af den del, der overstiger 5.000.000 kr.
Egenkapitalkravet skal opfyldes ved dokumentation af nettoformue opgjort ved en status, der højst må ligge 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet.
Hvis ægtefællens eller samleverens egenkapital (i form af nettoformue) indgår ved opgørelsen af egenkapitalen, skal ægtefællen eller samleveren ved påtegning på pantebrevet tegne selvskyldnerkaution for lånet.
Til stk. 1, nr. 4
Kravet om økonomisk overlevelsesevne vil som i den gældende ordning blive anset for opfyldt, hvis det på baggrund af ansøgning, eventuelle driftsregnskaber og flerårige drifts- og likviditetsbudgetter godtgøres, at
1) ansøger kan afdrage og forrente gælden,
2) ansøger og dennes husstand kan opnå økonomisk balance (positiv konsolidering), og
3) ansøger i øvrigt kan tilvejebringe den for driften nødvendige likviditet.
Vurderingen af økonomisk overlevelsesevne sker i øvrigt på grundlag af ansøgers og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers samlede økonomi, herunder andre indtægter, privatforbrug og skat. Opgørelsen sker efter sædvanlige driftsøkonomiske regnskabsprincipper, herunder med hensyn til driftsmæssige afskrivninger, beregnet skat og værdiansættelse af besætning og beholdninger.
Hvis ansøgers ægtefælles eller samlevers indtægter eller økonomiske forhold i øvrigt er af væsentlig betydning for opfyldelsen af kravet om positiv konsolidering, kan det kræves, at den pågældende ved påtegning på pantebrevet tegner selvskyldnerkaution for lånet.
For ejendomme med flere ejere kan landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte nærmere bestemmelser om opfyldelse af betingelserne, herunder at ejerne tilsammen skal opfylde kravet om økonomisk overlevelsesevne.
Til stk. 1, nr. 5
I den gældende lovs § 4, stk. 5, kræves, at ansøger skal eje mindst 50 pct. af en jordbrugsbedrift for at kunne opnå det statsgaranterede lån.
Nedsættelsen af dette krav til 20 pct. skyldes ønsket om at lette generationsskiftet primært på de store og mere kapitalkrævende jordbrugsbedrifter.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til stk. 1, nr. 6
Bestemmelsen indebærer blandt andet, at driften af jordbrugsbedriften ikke helt kan lægges over i et driftsselskab, der er organiseret som f.eks. et aktie- eller anpartsselskab. Bestemmelsen er derimod ikke til hinder for, at en del af driften lægges over i et sådant selskab, hvis lovens øvrige betingelser om f.eks. jordbrug som hovederhverv og vedrørende jordbrugsbedriftens arbejdskraftbehov kan opfyldes på den resterende del af jordbrugsbedriften. Tilsvarende gælder ved bortforpagtning af jord og ved udleje af bygninger m.v.
Bestemmelsen om selv at drive jordbrugsbedriften for egen regning og risiko finder ved anpartserhvervelse anvendelse med fornøden tilpasning.
Landbrugs- og fiskeriministeren har til hensigt at fastsætte regler om, at der kan ydes lån til yngre jordbrugere, der etablerer sig på en jordbrugsbedrift, der helt eller delvist indgår i et driftsfællesskab med andre jordbrugsbedrifter. Det vil bl. a. blive gjort til en betingelse, at driftsfællesskabet er organiseret som et personligt ansvarligt interessentskab.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 4.
Til stk. 2
Landbrugs- og fiskeriministeren har til hensigt at fastsætte regler om et skærpet arbejdskraftbehov ved etablering på mindre anparter.
Herved sikres, at anpartsetablering sker på jordbrugsbedrifter af en sådan størrelse, at der reelt er tale om flermandsbedrifter.
Der vil blive fastsat regler om, at det kan tillades, at arbejdskraftbehovet først skal være opfyldt to år efter indgivelse af ansøgning om lån.
Til stk. 3
Kravene til arbejdskraftbehov, jordbrug som hovederhverv og drift for egen regning og risiko skal være opfyldt i hele lånets løbetid.
Tilsvarende bestemmelser findes i § 8, stk. 3, i den gældende lov.
Det er hensigten, at landbrugs- og fiskeriministeren efter lånets udbetaling i særlige tilfælde efter ansøgning herom vil meddele dispensation fra kravet om jordbrug som hovederhverv, jf. § 2, stk. 4. Dispensation vil kunne forventes meddelt, hvis hovederhvervskravet i en kortere periode ikke kan opfyldes på grund af ude fra kommende omstændigheder som f.eks tørke, sygdom i besætningen, brand, sygdom o.lign. Det vil i givet fald være en forudsætning, at der i forbindelse med den akutte situation ikke sker en nedskæring af bedriftens produktionsgrundlag, og at lovens betingelser i øvrigt var opfyldt forud for de indtrufne ekstraordinære omstændigheder og fortsat vil kunne forventes opfyldt efter ophøret af de ekstraordinære forhold. Det er hensigten, at dispensation kun vil blive meddelt for en kortere periode, og højst i 2 år.
Til stk. 4
Vedrørende dispensation fra uddannelseskravet er det hensigten at fortsætte den gældende praksis på området.
Der vil kunne meddeles dispensation fra uddannelseskravet for en tidsbegrænset periode, dog højst i 2 år, hvis ansøger etablerer sig inden uddannelsen er helt afsluttet. Lånet kan i den forbindelse udbetales mod en pengeinstitutgaranti for tilbagebetaling af lån og tilskud, hvis betingelsen ikke opfyldes.
Der vil endvidere i særlige tilfælde kunne meddeles dispensation fra uddannelseskravet, hvis ansøger på grund af personlige årsager er blevet forhindret i at fuldføre uddannelsen.
Der vil kunne meddeles dispensation fra kravet om drift for egen regning og risiko i sager, hvor ansøger eller låntager indtræder i et driftsfællesskab, der er organiseret som et personligt ansvarligt interessentskab. Der vil eventuelt kunne blive stillet betingelser om, at deltagerne i fællesskabet besidder tilstrækkelig faglig dygtighed og økonomisk soliditet således, at der ikke opstår øget risiko for misligholdelse af lånet.
Det vil være en forudsætning for dispensationen, at fællesskabet i øvrigt er etableret i overensstemmelse med reglerne herom efter den øvrige lovgivning, herunder lov om landbrugsejendomme.
Der vil ikke kunne forventes tilladelse til indtræden i driftsfællesskaber, der er organiseret som aktie- og anpartsselskaber eller er organiseret på en sådan måde, at det ikke vil være muligt at kontrollere, om lovens intentioner om støtte til yngre jordbrugere, der etablerer sig som selvstændige med jordbrug som hovederhverv og på en bedrift, der kræver et produktionsgrundlag på mindst 1.800 timer, er opfyldt.
Der vil kunne meddeles dispensation, dog højst i 2 år, fra kravet om jordbrugsbedriftens arbejdskraftbehov. Lånet kan i den forbindelse udbetales mod en pengeinstitutgaranti for tilbagebetaling af lån og tilskud, hvis betingelsen ikke opfyldes.
Til stk. 5
Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med bemærkningerne til stk. 1-4.
Til § 3
Til stk. 1
Ansøger skal i ansøgningen angive tidspunktet for, hvornår jordbrug tages som hovederhverv. Dette tidspunkt vil ofte falde sammen med tidspunktet for erhvervelse af jordbrugsbedriften. Ansøger må ikke tidligere have haft jordbrug som hovederhverv på en jordbrugsbedrift, vedkommende har været ejer eller medejer af.
Tages jordbrug som hovederhverv på et senere tidspunkt end ved erhvervelsen af jordbrugsbedriften, vil tidspunktet for etablering med jordbrug som hovederhverv normalt være kædet sammen med, at arbejde uden for jordbrugsbedriften nedtrappes eller ophører eller med en begivenhed, der medfører en udvidelse af produktionsgrundlaget f.eks. køb af yderligere en ejendom, anpart, suppleringsjord eller investeringer på den ejede bedrift.
Dokumentation af opfyldelse af betingelsen om jordbrug som hovederhverv skal ske ved indsendelse af driftsbudgetter samt evt. erklæring fra tidligere arbejdsgiver om arbejdsophør.
Tages jordbrug som hovederhverv på et senere tidspunkt end i forbindelse med erhvervelse af jordbrugsbedriften, kan der stilles krav om indsendelse af regnskaber til dokumentation af, at ansøger ikke tidligere har haft jordbrug som hovederhverv.
Til stk. 2
Efter den gældende lov skal ansøgningen indsendes til Dansk Landbrugs Realkreditfond.
Ændringen i forhold hertil skyldes, at garantibevillingen for lånet efter forslaget skal varetages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Til § 4
Til stk. 1
Det er hensigten, at landbrugs- og fiskeriministeren, ligesom efter den gældende lov, træffer aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond om, at fonden mod statsgaranti yder lån efter denne lov.
Lånene er sikret i hele løbetiden ved statsgaranti. Garantien dækker tab på udlån, hvor låntageren misligholder forpligtelsen til at indfri lånet.
Til stk. 2
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning skal fortsat varetage garantiforvaltningen. Tabene på udlån skal dokumenteres af Dansk Landbrugs Realkreditfond og godkendes af Hypotekbanken.
Til § 5
Til stk. 1
Den konstaterede handelspris for jordbrugsbedriften er den pris, der fremgår af salgsdokumentet. Der vil blive fastsat regler om, at denne pris skal omregnes til kontant handelspris efter Realkreditrådets omregningsregler.
Ved affattelsen er anvendt den terminologi, der svarer til bestemmelserne i § 11 i lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 5. december 1994.
Til stk. 2
Kontantværdien beregnes på grundlag af en vurdering til låneefterretning for Dansk Landbrugs Realkreditfond. Vurderingen skal være foretaget mindre end 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet og skal afspejle ejendommens aktuelle tilstand. Hvis Dansk Landbrugs Realkreditfond er sælger af ejendommen eller af en anden årsag er inhabil, er det hensigten, at den kontante handelsværdi skal beregnes på grundlag af en vurdering til låneefterretning foretaget af en vurderingsmand uden for kredsen af fondens vurderingsinspektører, udmeldt for hvert amt til formålet af Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri efter indstilling fra Realkreditrådet. Denne vurdering vil ved ydelse af lån efter denne lov blive anset for en DLR-vurdering.
Udgiften til vurdering betales af ansøgeren.
Ved etablering på en anpart fastsættes anpartens kontantværdi på grundlag af anpartens forholdsmæssige størrelse og jordbrugsbedriftens samlede kontantværdi.
Til stk. 3
Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende ordning, jf. § 22, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 12 af 11. januar 1991, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 499 af 13. juni 1994, om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere.
Til stk. 4
Bestemmelsen svarer til § 4, stk. 5, i den gældende lov, idet der dog efter lovforslaget kan ydes lån til en anpart ned til 20 pct.
Der vil blive fastsat bestemmelser om, at udmålingsgrundlaget ved erhvervelse af mindst 50 pct. af jordbrugsbedriften kan udvides til hele bedriften, hvis den resterende anpart ejes af en ægtefælle eller samlever, der opfylder lovens betingelser for ydelse af statsgaranti for lån, bortset fra det i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte uddannelseskrav. Det er en betingelse, at ægtefællen eller samleveren ved påtegning på pantebrevet tegner selvskyldnerkaution for lånet.
Til stk. 5
Bestemmelsen svarer til § 4, stk. 6, i den gældende lov.
Til § 6
Til stk. 1
Bestemmelsen indebærer en ændring i forhold til den gældende lov, hvor lånet udgør 17,5 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 600.000 kr., men ikke 2.500.000 kr., og 10 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 2.500.000 kr., men ikke 4.000.000 kr.
Med forslaget gives mulighed for udmåling af større lån efter et forenklet regelsæt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bestemmelser.
Til stk. 2
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den gældende lov, men er moderniseret i affattelsen. Vedrørende lånestørrelsen henvises til bemærkningerne til stk. 1.
Til stk. 3
Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i ansøgers ejendom efter bestående pantehæftelser således, at lånet i forbindelse med restgælden på disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.
Lån ydet til en anpart af en jordbrugsbedrift, der kun består af en ejendom, skal pantesikres i hele ejendommen. Består en jordbrugsbedrift af mere end en ejendom, skal lånet normalt pantesikres i alle under bedriften hørende ejendomme i deres helhed og inden for 95 pct. af ejendommenes samlede kontantværdi.
Ved beregning af lånets pantesikring skal foranstående pantehæftelsers nominelle værdi omregnes til kontantværdi ved anvendelse af Realkreditrådets omregningstabeller. Foranstående ejerpantebreve og skadesløsbreve og lignende kan kun respekteres inden for et pålydende, der skønnes påkrævet til sikring af eksisterende gældsforpligtelser eller et efter jordbrugsbedriftens forhold rimeligt behov for driftskredit. Lånets oprykkende panteret i forhold til gældsforpligtelser og driftskreditter af nævnte art skal sikres. Det er en betingelse for ydelse og tilbagerykning af lån, at foranstående pantehæftelsers vilkår, bl. a. med hensyn til rente, afdrags- og opsigelsesbetingelser, kan godkendes.
Til stk. 4
Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri godkender Dansk Landbrugs Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes efter loven.
Til § 7
Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 1, i den gældende lov, idet dog kravet om, at lånet efter udløbet af tilskudsperioden skal være pantesikret inden for 85 pct., ikke er medtaget i den foreslåede bestemmelse.
Bestemmelsen i § 7, stk. 2, i den gældende lov om, at landbrugs- og fiskeriministeren kan tillade automatisk tilbagerykning, er ikke medtaget i den foreslåede bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6, stk. 3.
Til § 8
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer til den tilsvarende § 9, stk. 1, i den gældende lov, idet aldersbetingelsen og uddannelseskravet ved etablering på en ny ejendom dog ikke er medtaget.
Til stk. 2
Bestemmelsen svarer i sit indhold til den tilsvarende bestemmelse i § 9, stk. 2, i den gældende lov.
Til § 9
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer til § 8, stk. 1, i den gældende lov.
Til stk. 2
Bestemmelsen svarer til § 8, stk. 2, i den gældende lov. Bestemmelserne om forfald, hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis bedriftens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end jordbrug, er dog ikke medtaget, da betingelserne i forslagets § 2, stk. 3, i så fald ikke vil kunne opfyldes, hvorfor lånet allerede vil kunne forlanges indfriet som følge heraf.
Lånet ydes af Dansk Landbrugs Realkreditfond og kan ud over de i forslaget nævnte tilfælde kræves indfriet, hvis der indtræffer et af de på pantebrevsformularen (Justitsministeriets pantebrevsformular B) side 3, pkt. 9 a-f, nævnte tilfælde. Disse tilfælde vedrører betalingsmisligholdelse og pantforringelse m.v.
Til stk. 3-8
Bestemmelserne svarer til de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 3, 6 og 7, og § 19 i den gældende lov. Stk. 7 sikrer mulighed for at kræve tilskud tilbagebetalt med tillæg af renter regnet fra tilskuddets udbetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.
Til § 10
Bestemmelserne vedrørende den efterlevende ægtefælle svarer til bestemmelserne i § 10 i den gældende lov, idet den efterlevende ægtefælle efter forslaget dog ikke kan bevare ydelsestilskuddet til lånet. Bestemmelsen om den efterlevende samlever er ny.
Til § 11
Til stk. 1
Betingelserne om jordbrug som hovederhverv, drift for egen regning og risiko, og vedrørende bedriftens arbejdskraftbehov skal, jf. § 2, stk. 3, være opfyldt. Endvidere skal der foreligge økonomisk overlevelsesevne opgjort som anført efter § 2, stk. 1, nr. 4.
Der vil blive fastsat bestemmelser om, at egenkapitalkravet ved supplerende lån skal være opfyldt inden for 12 måneder forud for indgivelse af ansøgning om lån. Egenkapitalkravet opgøres på grundlag af summen af de anvendte udmålingsgrundlag.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, stk. 1, nr. 3.
Til stk. 2
Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse i den gældende lovs § 14, stk. 2, idet dog kravet om, at der kun kan ydes suppleringslån inden for 7 år fra den belånte ejendoms overtagelse, er udgået. Der kan således efter den foreslåede bestemmelse ydes supplerende lån indtil det fyldte 40 år.
Til stk. 3
Bestemmelsen er en ændring i forhold til den gældende lovs § 14, stk. 1, jf. § 4, stk. 2. Bestemmelsen er ændret for at begrænse statslig finansiering af køb af løsøre efter den egentlige etableringsfase.
Til stk. 4
Der henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 2.
Til stk. 5
Bestemmelsen svarer til § 14, stk. 3 i den gældende lov.
Til § 12
Til stk. 1
Der er i EU-bestemmelserne fastsat en beløbsmæssig maksimumgrænse for de ydelsestilskud pr. låntager, hvortil der kan opnås refusion.
Den foreslåede grænse for den tilskudsberettigede del af lånet på 430.000 kr. er fastsat på denne baggrund. Det er hensigten at regulere denne grænse, hvis der indtræder ændringer i ECU-kursen, renteforhold m.v.
Til stk. 2
Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri betaler de nævnte tilskud til låntageren i de første 28 kvartårsterminer af lånets løbetid.
Betalingerne sker til Dansk Landbrugs Realkreditfond på grundlag af en specificeret opgørelse fra fonden. Fonden underretter låntagerne om indbetalingen.
Ydelsestilskuddet er skattepligtigt for låntager.
Ydelsen består af renter, afdrag og administrationsgebyr. Tilskuddet til ydelsen udgør en forholdsmæssig lige andel af de renter, afdrag og administrationsgebyr, der indgår i terminsydelsen.
Til § 13
Til stk. 1
Denne bestemmelse svarer til § 17, stk. 1, i den gældende lov.
Til stk. 2
Det er hensigten, at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning skal træffe afgørelse i henhold til § 1 og § 11.
Til stk. 3
Det er hensigten, at Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri skal forestå indbetalingen af ydelsestilskuddet til Dansk Landbrugs Realkreditfond, påse at betingelserne for EU-refusion er til stede og forestå anmodning om EU-refusion for tilskuddet.
Til stk. 4 og 5
Det er hensigten at fastsætte regler om, at afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning og Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.
Afslag på ansøgning om statsgaranti for lån, der begrundes med, at uddannelseskravet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, ikke findes opfyldt, skal dog kunne påklages til Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri. Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri kan i forbindelse med klagesagens behandling anmode Undervisningsministeriet, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Dansk Erhvervsjordbrug, Danmarks Landboungdom, Dansk Erhvervsgartnerforening eller Dansk Erhvervsfrugtavl om en udtalelse.
Det er hensigten, at afgørelser om tilbagerykning af lånet m.v. efter aftale mellem landbrugs- og fiskeriministeren og Dansk Landbrugs Realkreditfond skal træffes af Dansk Landbrugs Realkreditfond. Det er hensigten, at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning skal være klageinstans for afgørelser truffet af Dansk Landbrugs Realkreditfond i denne forbindelse.
Til § 14
Til stk. 1-4
I forbindelse med statskassens indfrielse af en garanti, der er ydet i henhold til lovforslaget, kan statskassen rette krav mod låntager. Det foreslås, at inddrivelse af denne fordring skal kunne ske ved lønindeholdelse. Denne inddrivelsesmulighed foreslås indsat som en konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 380 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser om inddrivelse af offentlige fordringer. Ved loven blev indsat tilsvarende bestemmelser om inddrivelse af statskassens tilgodehavende i forbindelse med inddrivelse af nødlidende garantier m.v. ved lønindeholdelse og indhentning af økonomiske oplysninger i en række lignende love.
Tilsvarende krav om tilbagebetaling af tilskud kan statskassen rette mod låntager. Det foreslås, at inddrivelse af sådanne fordringer skal kunne ske ved lønindeholdelse. Denne inddrivelsesmulighed foreslås indsat som en konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 284 af 27. april 1994 om ændring af forskellige lovbestemmelser om inddrivelse af statskrav. Ved lovens § 8 blev der indsat bestemmelser om inddrivelse ved lønindeholdelse af tilskud, som krævedes tilbagebetalt efter lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere.
Efter forslaget bemyndiges Hypotekbanken til at inddrive restancer ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Forslaget bemyndiger landbrugs- og fiskeriministeren til at fastsætte de nærmere regler for fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, idet det er forudsat, at indeholdelsen sker efter reglerne herom i kildeskattelovens § 73.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, hvori der bl. a. fastsættes bestemmelser om meddelelse af pålæg om indeholdelse og regler om løbende indbetaling fra den indeholdelsespligtige. Herudover fastsættes regler om pligt for den indeholdelsespligtige til at give underretning om den pågældendes arbejdsmæssige og økonomiske forhold, samt om klageadgang.
Kildeskattelovens regler om fortrinsret for skatterestancer vil ikke blive berørt af forslaget.
Det foreslås endvidere, at Hypotekbanken får hjemmel til at indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb. En sådan adgang er et væsentligt led i inddrivelsesarbejdet, dels ved fastsættelse af afviklingsordninger og dels som forudsætning for udstedelse af pålæg om lønindeholdelse.
Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 926 af 10. november 1994 om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdte statsgaranterede lån m.m. og statslån samt tilbagebetalingspligtige tilskud inden for jordbrug. Bekendtgørelsen indeholder i § 1, stk. 1, nr. 13, bestemmelser om lønindeholdelse efter den gældende lov.
Til § 15
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer i sit indhold til bestemmelser i tilsvarende lovgivning, jf. f.eks. § 12 i lov nr. 268 af 6. maj 1993 om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere. Bestemmelsen om de på bedriften beskæftigede personers assistance ved kontrollens foretagelse er dog ikke medtaget, da der ikke findes behov for en sådan bestemmelse i den foreslåede lov.
Til stk. 2
Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.
Til § 16
Til stk. 1-7
Bestemmelserne svarer til tilsvarende bestemmelser i den øvrige støttelovgivning, jf. f.eks. § 15, stk. 1-7, i lov nr. 268 af 6. maj 1993 om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere. Dog er forsøgsbestemmelsen i nævnte lovs § 15, stk. 1, sidste pkt. udeladt, idet der efter principperne i strafferetsplejen normalt ikke straffes for forsøg på overtrædelse i særlovgivningen.
Bestemmelsen i § 15, stk. 8, i nævnte lov om, at videre forfølgning, hvis bøden betales i rette tid eller efter vedtagelsen bliver inddrevet eller afsonet, bortfalder, er ligeledes udeladt, idet bestemmelserne i §§ 53 og 55 i straffeloven forudsætningsvis indeholder lignende bestemmelser.
Til § 17
Til stk. 1
Da lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen, foreslås det, at landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 1996.
Til stk. 2
Efter bestemmelsen vil jordbrugere der har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud under den gældende eller tidligere lov blandt andet
1) evt. kunne opnå lån efter § 11 og § 14 i lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, d.v.s. få suppleret deres lån ved køb af 2. halvpart efter § 11, stk. 2, i nævnte lov, eller ved køb af tillægsjord og anden landbrugsejendom til sammenlægning og ved køb af anden bedrift efter salg af den først erhvervede bedrift efter § 14 i nævnte lov, eller
2) evt. kunne opnå supplerende lån efter § 14 i lov nr. 416 af 13. juni 1990 om ændring af lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere.
Til § 18
Efter bestemmelsen vil jordbrugere, der ved lovens ikrafttræden har fået bevilget lån og tilskud under den gældende eller tidligere lov, eller som har en ansøgning under behandling, ikke kunne få lån under den foreslåede lov.
Bestemmelsen betyder således, at ansøgninger, der er indgivet efter den gældende lov og inden ikrafttræden af den foreslåede lov, vil blive behandlet efter den gældende lov. Såfremt ansøgere, der har indgivet ansøgning efter den gældende lov (og ikke tidligere har fået bevilget lån og tilskud) ønsker lån og tilskud efter den foreslåede lov, skal ansøgningen være tilbagekaldt inden ikrafttræden af den foreslåede lov.
Ansøgninger om lån og tilskud efter den gældende lov, der modtages i Dansk Landbrugs Realkreditfond efter ikrafttræden af den foreslåede lov, vil bortset fra ansøgninger om supplerende lån blive returneret til ansøger med meddelelse om, at ansøgningen skal indgives efter den foreslåede lov.
Efter 2. behandling den 16. maj 1995
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ingen
Nr LSF 156
Forslag til Lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere
Fremsat af landbrugs- og fiskeriministeren (Henrik Dam Kristensen)
den 25. januar 1995
Vedtaget ved tredjebehandling den 19. maj 1995
Lov nr. 397 af 14/06/1995