1994 LSF 155 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OPHØRSSTØTTE TIL JORDBRUGERE
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1
I lov nr. 1106 af 22. december 1993 om ophørsstøtte til jordbrugere foretages følgende ændringer
1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »,» til: »og«, og § 2, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »støtteperioden«: », dog i mindst 5 år fra ophørstidspunktet,».
3. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nye stykker
»Stk. 3. Afhændelsen eller bortforpagtningen af bedriftens arealer, jf. stk. 2, kan tidligst ske 6 måneder før og senest på ophørstidspunktet, jf. stk. 1. Hvis bedriftens arealer afhændes eller bortforpagtes til en eller flere overtagere med forskellige overtagelsestidspunkter, vil alle arealer, der er afhændet inden for en af ansøger fastsat afviklingsperiode på indtil 6 måneder før ophørstidspunktet, være omfattet af bedriftens arealer, jf. stk. 2.
Stk. 4. Den, der køber støttemodtagers jordbrugsbedrift med henblik på udvidelse af sin egen jordbrugsbedrift, kan frasælge eller bortforpagte de til jordbrugsbedriften tilhørende bygninger med op til 1 ha af bedriftens areal til en køber eller forpagter, der ikke er godkendt som overtager efter loven, jf. stk. 2.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
4. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »og 2« til: »-4«.
5. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »ophørstidspunktet« til: »overtagelsen«.
6. I § 4, stk. 2, ændres »Efter« til: »Fra«.
7. I § 5, stk. 1, indsættes efter »jordfordeling« ordene: »eller indgå i en almindelig udveksling af jordlodder«.
8. § 7, stk. 1, affattes således
»Frigjorte arealer, der overtages efter reglerne i §§ 4 og 5, skal fra overtagelsen og i hele støtteperioden, dog i mindst 5 år fra ophørstidspunktet, dyrkes jordbrugsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt.«
9. I § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, og § 8, stk. 2, indsættes efter »skal«: »fra overtagelsen og«.
10. § 9 affattes således
»§ 9. Det er en betingelse for udbetaling af ophørsstøtte, at de i §§ 4-8 omhandlede betingelser er tinglyst som deklaration på den eller de faste ejendomme, som omfatter bedriftens arealer, jf. § 2, stk. 2.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte betingelser.«
11. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nye stykker
»Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.
Stk. 3. Justitsministeren kan efter forhandling med landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte nærmere regler om den i stk. 2 nævnte bistand.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
12. I § 18, stk. 2 og 3, ændres »nr. 4« til: »nr. 3«.
13. § 18, stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at ophørsstøtten bortfalder, og at den ydede ophørsstøtte helt eller delvis skal tilbagebetales med tillæg af renter, hvis betingelser i § 2, stk. 1, nr. 3, og § 2, stk. 2, ikke længere opfyldes.«
14. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke
»Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af renten efter stk. 4.«
15. I § 20, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.
»Den, der undlader at efterkomme en fastsat frist efter § 8, stk. 5, straffes med bøde.«
16. I § 20, stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.
17. I § 20 indsættes efter stk. 6 som nye stykker
»Stk. 7. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan landbrugs- og fiskeriministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 8. For så vidt angår den i stk. 7 nævnte tilkendegivelse, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.«
§ 1
I lov nr. 1106 af 22. december 1993 foretages følgende ændringer
1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »,» til: »og«, og § 2, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »støtteperioden«: », dog i mindst 5 år fra ophørstidspunktet,».
3. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nye stykker
»Stk. 3. Afhændelsen eller bortforpagtningen af bedriftens arealer, jf. stk. 2, kan tidligst ske 6 måneder før og senest på ophørstidspunktet, jf. stk. 1.
Stk. 4. Den, der køber støttemodtagers jordbrugsbedrift med henblik på udvidelse af sin egen jordbrugsbedrift, kan frasælge eller bortforpagte de til jordbrugsbedriften tilhørende bygninger med op til 1 ha af bedriftens areal til en køber eller forpagter, der ikke er godkendt som overtager efter loven, jf. stk. 2.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
4. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »og 2« til: » - 4«.
5. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »ophørstidspunktet« til: »overtagelsen«.
6. I § 4, stk. 2, ændres »Efter« til: »Fra«.
7. § 7, stk. 1, affattes således
»Frigjorte arealer, der overtages efter reglerne i §§ 4 og 5, skal fra overtagelsen og i hele støtteperioden, dog i mindst 5 år fra ophørstidspunktet, dyrkes jordbrugsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt.«.
8. I § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, og § 8, stk. 2, indsættes efter »skal«: »fra overtagelsen og«.
9. § 9 affattes således
»§ 9. Det er en betingelse for at opnå ophørsstøtte, at de i §§ 4-8 omhandlede betingelser er tinglyst som deklaration på de i § 2, stk. 2, omhandlede arealer. Anmeldelse til tinglysning skal ske senest på tidspunktet for afhændelsen eller bortforpagtningen af arealerne.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte betingelser.«.
10. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nye stykker
»Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.
Stk. 3. Justitsministeren kan efter forhandling med landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte nærmere regler om den i stk. 2 nævnte bistand.«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
11. I § 18, stk. 2, og § 18, stk. 3, ændres »nr. 4« til: »nr. 3«.
12. § 18, stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at ophørsstøtten bortfalder, og at den ydede ophørsstøtte helt eller delvis skal tilbagebetales med tillæg af renter, hvis betingelser i § 2, stk. 1, nr. 3, og § 2, stk. 2, ikke længere opfyldes.«
13. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke
»Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af renten efter stk. 4.«.
14. I § 20, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.
»Den, der undlader at efterkomme en fastsat frist efter § 8, stk. 5, straffes med bøde.«.
15. I § 20, stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.
16. I § 20 indsættes efter stk. 6 som nye stykker
»Stk. 7. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan landbrugs- og fiskeriministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 8. For så vidt angår den i stk. 7 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.«.
§ 1
I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 11. april 1994, som senest ændret ved lov nr. 1105 af 21. december 1994, foretages følgende ændring
Efter § 20 l indsættes
»Kapitel 7 e
Tilskud til foranstaltninger i ugunstigt stillede områder
§ 2
Stk. 1. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder bestemme, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 4-6 og 8, har virkning fra og med 1. januar 1994.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for ansøgere, der har indgivet ansøgning inden denne lovs ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Stk. 1. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder bestemme, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 2. § 1, nr. 1-2 og 4-7, har virkning fra og med 1. januar 1994.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for ansøgere, der har indgivet ansøgning inden denne lovs ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Med lovforslaget tilsigtes at ændre reglerne for fastsættelsen af ophørstidspunktet samt at forbedre anvendelsesmulighederne for bygninger, der bliver overflødige som landbrugsejendomme p.gr.a. sammenlægning af støttemodtagers og overtagers jordbrugsbedrifter.
Lov nr. 1106 af 22. december 1993 om ophørsstøtte til jordbrugere trådte i kraft den 1. august 1994. De foreløbige erfaringer med ordningen har vist, at der opstår praktiske problemer i forbindelse med definitionen af ophørstidspunktet som det tidspunkt, hvor bedriftens arealer afhændes eller bortforpagtes til en overtager.
Det er en betingelse for ophørsstøtte, at ansøgeren på ophørstidspunktet ophører med al erhvervsmæssig landbrugs- og gartnerivirksomhed. Dette indebærer bl.a., at en eventuel besætning på bedriften skal afhændes senest på ophørstidspunktet, d.v.s. efter de nuværende regler senest den dag, hvor bedriftens arealer afhændes eller bortforpagtes.
Dette er uhensigtsmæssigt i en række tilfælde, hvor bedriften af praktiske grunde ønskes afhændet eller bortforpagtet til et bestemt tidspunkt f.eks. efter høst, og hvor en hensigtsmæssig afvikling af besætningen indebærer, at f.eks. slagtesvin først afhændes, når de har nået normal slagtevægt.
Det foreslås derfor at ændre reglerne for fastsættelsen af ophørstidspunktet således, at dette bliver det tidspunkt, hvor ansøger ophører med al erhvervsmæssig landbrugs- og gartnerivirksomhed. Dette gør det muligt for ansøger at afvikle en eventuel besætning inden for en periode efter afhændelsen eller bortforpagtningen af arealerne. Det foreslås, at perioden ikke må overstige 6 måneder.
Det foreslås, at de ændrede regler får virkning fra den 1. januar 1994 således, at jordbrugere, der er ophørt, og som har fået afslag på ansøgning om ophørsstøtte alene p.gr.a., at den erhvervsmæssige landbrugs- og gartnerivirksomhed er ophørt efter ophørstidspunktet (i de fleste af sagerne er besætningen afhændet efter ophørstidspunktet), vil kunne få behandlingen af ansøgningen genoptaget.
Ved sammenlægning af støttemodtagers og overtagers jordbrugsbedrifter er det efter de gældende regler muligt at frasælge eller bortforpagte støttemodtagers bygningslod uden for ophørsordningen. For at øge anvendelsesmulighederne for en sådan bygningslod foreslås det, at der sammen med bygningslodden kan følge op til 1 ha af landbrugsarealet fra støttemodtagers bedrift. Det er en betingelse, at der kan opnås tilladelse til frastykning m.v. efter den øvrige lovgivning. Det er endvidere en betingelse, at det frigjorte areal fra støttemodtagers bedrift ikke er eller bringes ned under 24 ha.
Om behandlingen af lov nr. 1106 af 22. december 1993 om ophørsstøtte til jordbrugere henvises til Folketingstidende 1993-94: Forh. sp. 963, 3688 og 4366; A. sp. 397; B. sp. 171; C. sp. 361.
2. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
3. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.
4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Lovforslaget vil betyde, at ansøgere, der ikke hidtil har opfyldt de anførte betingelser for ophørsstøtte vedrørende ophørstidspunktet, vil kunne få genoptaget behandlingen af ansøgningen. Det skønnes at udgifterne i.f.m. tilsagn til disse ansøgere maksimalt vil udgøre 1,0 mill. kr. i 1995. EU-refusionen udgør som hidtil 50 pct. af udgifterne til ophørsstøtte.
Lovforslaget skønnes ikke at medføre øgede udgifter m.h.t. fremtidige ansøgere.
Det skønnes, at de økonomiske konsekvenser vil kunne holdes inden for de tilsagns- og bevillingsrammer, der er til rådighed for ordningen på finansloven for 1995.
5. Lovforslagets administrative konsekvenser
Lovforslagets administrative konsekvenser for staten vil kunne holdes inden for de bevillinger, der er optaget til administration af ordning på finansloven for 1995.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.
6. Notifikation
Lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen.
7. Høring
Lovforslaget har været forelagt for Amtsrådsforeningen i Danmark, Danmarks Landboungdom, Danmarks Erhvervsfrugtavl, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsjordbrug, Dansk Familielandbrug, De danske Landboforeninger, Den danske Landinspektørforening, Kommunernes Landsforening og Landbrugsraadet.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Den nuværende bestemmelse, der fastsætter, at ansøgeren skal afhænde eller bortforpagte bedriftens arealer på ophørstidspunktet, foreslås ophævet.
Ophørstidspunktet er herefter det tidspunkt, hvor ansøgeren ophører med al erhvervsmæssig landbrugs- og gartnerivirksomhed. Dette indebærer, at bedriftens arealer kan afhændes eller bortforpagtes inden ophørstidspunktet, og at ansøgeren dermed får en periode til at afvikle de resterende aktiviteter.
Det er uændret en betingelse, at ansøgeren har haft jordbrug som hovederhverv i hvert af de sidste 10 år umiddelbart forud for ophørstidspunktet. Hovederhvervskravet skal derfor også være opfyldt i en eventuel afviklingsperiode.
Til § 1, nr. 2
Bestemmelsen præciserer, at bedriftens arealer som hidtil skal være enten afhændet eller bortforpagtet til en godkendt overtager fra ophørstidspunktet og i mindst 5 år, uanset om støtteperioden er kortere end 5 år.
Til § 1, nr. 3
Til den foreslåede § 2, stk. 3
Da hovederhvervskravet som nævnt ovenfor skal opfyldes indtil ophørstidspunktet, foreslås det, at den ovennævnte afviklingsperiode ikke kan være længere end 6 måneder. Afviklingsperioden er perioden fra ansøgeren afhænder eller bortforpagter bedriften og indtil ophørstidspunktet.
Hvis bedriftens arealer afhændes eller bortforpagtes til en eller flere overtagere med forskellige overtagelsestidspunkter, vil alle arealer, der er afhændet i de sidste 6 måneder før ophørstidspunktet, være omfattet af bedriftens arealer, jf. § 2, stk. 2.
Det foreslås, at denne regel ikke skal have virkning for ansøgere, der har indsendt ansøgning om ophørsstøtte inden denne lovs ikrafttræden. Der henvises til bemærkningerne til § 2.
Ansøgeren må ikke påbegynde nye erhvervsmæssige landbrugs- eller gartneri-aktiviteter i perioden.
Til den foreslåede § 2, stk. 4
Bestemmelsen formål er at forbedre anvendelsesmulighederne for bygninger, der bliver overflødige p.gr.a. sammmenlægning af støttemodtagers og overtagers jordbrugsbedrifter.
Efter bestemmelsen kan en overtager, der køber hele støttemodtagers jordbrugsbedrift incl. bygninger, have, gårdsplads, adgangsvej m.v. (bygningslodden) med henblik på udvidelse af sin egen jordbrugsbedrift, frasælge eller bortforpagte støttemodtagers bygningslod med op til 1 ha af bedriftens areal til en køber eller forpagter, der ikke er godkendt som overtager efter loven.
Ved overtagers frasalg eller bortforpagtning af støttemodtagers bygningslod med op til 1 ha af bedriftens areal skal betingelserne til overtager og overtagers bedrift stadig opfyldes. Dette gælder eksempelvis betingelserne i lovens §§ 4 og 6. Betingelserne til overtager og overtagers bedrift gælder ikke for den frasolgte eller bortforpagtede bygningslod og det medfølgende areal.
Der vil ikke kunne ydes ophørsstøtte på grundlag af et areal, der frasælges eller bortforpagtes som nævnt ovenfor. Det er derfor hensigten at fastsætte regler om, at hvis det frigjorte areal er eller derved bliver mindre end 24 ha, vil frasalg ikke kunne ske.
De frigjorte arealer, der er pålagt forpligtelser efter loven, skal endvidere være bortforpagtet eller afhændet til en godkendt overtager. Der er derfor hensigten at fastsætte regler om, at den deklaration, der tinglyses efter lovens § 9 på bedriftens arealer, ikke skal omfatte arealer, der ønskes frasolgt.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri efter ansøgning kan lade deklarationen aflyse på arealer, der frasælges sammen med en overflødig bygningslod.
Til § 1, nr. 5-9
Det foreslås, at de forpligtelser, der hviler på de frigjorte arealer, som hidtil skal opfyldes i hele den periode, hvor arealerne er afhændet eller bortforpagtet til overtager.
Til den foreslåede § 9
Bestemmelsen præciserer de nuværende regler, hvorefter deklarationen skal være anmeldt til tinglysning senest på overtagelsesdagen. Det er en betingelse for udbetaling af ophørsstøtten, at ansøgeren ved at indsende kopi af den tinglyste deklaration med tinglysningskontorets påtegning dokumenter, at deklarationen er indført i tingbogen. Det foreslås, at deklarationen skal tinglyses på de arealer, der afhændes eller bortforpagtes til en overtager, der er godkendt af landbrugs- og fiskeriministeren, jf. § 2, stk. 2. Dette vil i de fleste tilfælde betyde, at arealet er identisk med det areal, der overdrages i skødet eller forpagtningskontrakten.
Det er fortsat hensigten, at Strukturdirektoratet udarbejder en standarddeklaration, der bl.a. vil indeholde bestemmelser om, at Strukturdirektoratet er påtaleberettiget.
Til § 1, nr. 10-16
Med de foreslåede bestemmelser tilstræbes, at de administrative regler svarer til administrative regler i nyere lovgivning på Landbrugs- og Fiskeriministeriets område.
Til den foreslåede § 20, stk. 7-8
Hvis bøden betales i rette tid, eller hvis den bliver inddrevet eller afsonet efter vedtagelsen, bortfalder videre forfølgning. Der henvises til forudsætningerne for §§ 53 og 55 i straffeloven.
Til § 2
Da lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen, foreslås det, at landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Det foreslås, at de ændrede regler for fastsættelsen af ophørstidspunktet får virkning fra den 1. januar 1994 således, at jordbrugere, der er ophørt, og som har fået afslag på ansøgning om ophørsstøtte alene p.gr.a., at den erhvervsmæssige landbrugs- og gartnerivirksomhed er ophørt efter ophørstidspunktet (i de fleste af sagerne er besætningen afhændet efter ophørstidspunktet), vil kunne få behandlingen af ansøgningen genoptaget.
Det foreslås, at landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for ansøgere, der har indgivet ansøgning fra den 1. januar 1994 og indtil denne lovs ikrafttræden. Det foreslås således, at landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter en ny frist for tinglysning af deklaration og forpagtningsaftaler for de ovennævnte ansøgere. Det vil i disse tilfælde være nødvendigt at forlænge tinglysningsperioden for deklarationen og en eventuel forpagtningsaftale med op til 6 måneder.
Det foreslås endvidere, at bedriftens areal for disse ansøgere er identisk med det areal, der afhændes på ophørstidspunktet efter bestemmelserne i lov nr. 1106/93.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3.
Ændringsforslag
Af Niels Højland (FP)
Til § 1 4) Nr. 10 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 4 Fremskridtspartiet er af den generelle og principielle opfattelse, at den private ejendomsret er ukrænkelig og skal respekteres. De hidtidige regler og bestemmelser har ikke givet anledning til, at den private ejendomsret sættes ud af kraft.
Den private ejendomsret er en afgørende forudsætning for opretholdelsen af vores samfund. Den private ejendomsret er bolværk mod unødig chikane og overgreb fra andre, herunder offentlige myndigheder. Den skal ikke tilsidesættes af smålige ønsker om adgang til privat ejendom.
Skulle der undtagelsesvis være behov for at tiltvinge sig adgang til privat ejendom, findes der andre steder i lovgivningen udmærkede regler herom, og sådan skal det fortsat være.
Der sker efter Fremskridtspartiets opfattelse i disse år en kedelig udvikling hen imod, at der i love, der vedtages i Folketinget, indsættes paragraffer, der tilsidesætter den private ejendomsrets ukrænkelighed. Derfor må sådanne paragraffer udgå.
Efter 2. behandling den 11. maj 1995
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.
§ 20 m. Landbrugs- og fiskeriministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter i henhold til Det Europæiske Fællesskabs regler om særlige foranstaltninger til fordel for landbrug i bjergområder og i visse ugunstigt stillede områder.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, hvilke foranstaltninger der kan ydes tilskud til, herunder om størrelse og udbetaling af tilskud.
Stk. 3. Tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.«
Ingen
Nr LSF 155
Forslag til Lov om ændring af lov om ophørsstøtte til jordbrugere
den 25. januar 1995
Vedtaget ved tredjebehandling den 16. maj 1995
Lov nr. 396 af 14/06/1995