1994 LSF 139 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (HANDEL MED UNDERSKUDSSELSKABER, GÆLDSEFTERGIVELSE OG RENTER VED GÆLDSEFTERGIVELSE)

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 5 indsættes som stk. 9

»Stk. 9. Hvis en skattepligtig opnår nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter, der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld før nedsættelsen. Indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter, som den skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1, kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt.«

2. § 15, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere, såfremt kreditor ikke har tabsfradrag herfor på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1.-3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.«

3. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 5. Stk. 4 finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer. Såfremt kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af aktier eller konvertible obligationer i skyldnerselskabet, finder § 15, stk. 2, sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet bortses fra det foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra det foretagne kapitalindskud.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11.

4. § 15, stk. 5, der bliver stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 8, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på tidspunktet for aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt selskabet eller foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om ændring af råden over stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.«

5. I § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »Stk. 5 og 6« til: »Stk. 7 og 8«, og i nr. 2 ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.

6. I § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, indsættes i nr. 1 efter »børsnoterede,»: »eller«, og nr. 3 ophæves.

7. I § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, affattes nr. 2 således

»2) såfremt den i stk. 7 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af kapitalandele m.v. til personer omfattet af arveafgiftslovens § 2, stk. 1, A, forældres afkom og stedforældre.«

8. § 15, stk. 8, der bliver stk. 10, affattes således

»Stk. 10. Såfremt et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening (datterforeningen), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede.«

9. I § 15 indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 11, som stk. 12

»Stk. 12. Begrænsningen i stk. 7, 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller investeringsforening, eller hvor selskabet var omfattet af realkreditloven, af lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.«

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1128 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 5 indsættes som stk. 9

» Stk. 9. Hvis en skattepligtig opnår nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter, der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld før nedsættelsen. Indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter, som den skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1, kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt.«.

2. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

» Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

3) Af en person, der er hovedaktionær i kreditorselskabet, jf. personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 5. Stk. 4 finder kun anvendelse, hvis indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer.«.

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11.

3. § 15, stk. 5, der bliver stk. 7, affattes således

» Stk. 7. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 8, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på tidspunktet for aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.«.

4. I § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »Stk. 5 og 6« til: »Stk. 7 og 8«, og i nr. 2 ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.

5. I § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, indsættes i nr. 1 efter »børsnoterede,»: »eller«, i nr. 2 ændres », eller« til: ».«, og nr. 3 ophæves.

6. § 15, stk. 8, der bliver stk. 10, affattes således

» Stk. 10. Såfremt et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening (datterforeningen), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede.«.

7. I § 15 indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 11, som stk. 12

» Stk. 12. Begrænsningen i stk. 7, 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller investeringsforening, eller hvor selskabet var omfattet af realkreditloven, af lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.«.

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1128 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 5 indsættes som stk. 9

» Stk. 9. Hvis en skattepligtig opnår nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter, der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld før nedsættelsen. Indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter, som den skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1, kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt.«.

2. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

» Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

3) Af en person, der er hovedaktionær i kreditorselskabet, jf. personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 5. Stk. 4 finder kun anvendelse, hvis indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer.«.

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11.

3. § 15, stk. 5, der bliver stk. 7, affattes således

» Stk. 7. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 8, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på tidspunktet for aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.«.

4. I § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »Stk. 5 og 6« til: »Stk. 7 og 8«, og i nr. 2 ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.

5. I § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, indsættes i nr. 1 efter »børsnoterede,»: »eller«, i nr. 2 ændres », eller« til: ».«, og nr. 3 ophæves.

6. § 15, stk. 8, der bliver stk. 10, affattes således

» Stk. 10. Såfremt et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening (datterforeningen), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede.«.

7. I § 15 indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 11, som stk. 12

» Stk. 12. Begrænsningen i stk. 7, 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller investeringsforening, eller hvor selskabet var omfattet af realkreditloven, af lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.«.

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 5 indsættes som stk. 9

»Stk. 9. Hvis en skattepligtig opnår nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter, der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld før nedsættelsen. Indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter, som den skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1, kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt.«

2. § 15, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere, såfremt kreditor ikke har tabsfradrag herfor på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1.-3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.«

3. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 5. Stk. 4 finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer. Såfremt kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af aktier eller konvertible obligationer i skyldnerselskabet, finder § 15, stk. 2, sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet bortses fra det foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra det foretagne kapitalindskud.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11.

4. § 15, stk. 5, der bliver stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 8, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på tidspunktet for aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt selskabet eller foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for aftale om overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om ændring af råden over stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.«

5. I § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »Stk. 5 og 6« til: »Stk. 7 og 8«, og i nr. 2 ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.

6. I § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, indsættes i nr. 1 efter »børsnoterede,»: »eller«, og nr. 3 ophæves.

7. I § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, affattes nr. 2 således

»2) såfremt den i stk. 7 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af kapitalandele m.v. til personer omfattet af arveafgiftslovens § 2, stk. 1, A, forældres afkom og stedforældre.«

8. § 15, stk. 8, der bliver stk. 10, affattes således

»Stk. 10. Såfremt et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening (datterforeningen), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede.«

9. I § 15 indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 11, som stk. 12

»Stk. 12. Begrænsningen i stk. 7, 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller investeringsforening, eller hvor selskabet var omfattet af realkreditloven, af lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.«

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 30. juni 1994, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 2 b, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»§ 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.«

2. § 3, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.«

3. I § 5 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.«

4. I § 6 indsættes som stk. 7 og 8

»Stk. 7. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved erhvervede aktier med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud. Reduktionen foretages, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 8. Stk. 7 finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.«

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 30. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2 b, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»§ 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.«.

2. § 3, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Bestemmelserne i § 6, stk. 6 - 8, finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.«.

3. I § 5 indsættes som stk. 5

» Stk. 5. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.«.

4. I § 6 indsættes som stk. 7 og 8

» Stk. 7. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved erhvervede aktier med det beløb, hvormed indfrielsen sker. Dette gælder, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

3) Af en person, der er hovedaktionær i kreditorselskabet, jf. personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 8. Stk. 7 finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring eller for en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 30. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2 b, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»§ 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 2 b. . . .

Stk. 2. . . .

Stk. 3. Fortjenesten eller tabet opgøres efter stk. 1 som forskellen mellem likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen og efter stk. 2 som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende andelsbeviser m.v.

2. § 3, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 30. juni 1994, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 2 b, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»§ 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.«

2. § 3, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.«

3. I § 5 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.«

4. I § 6 indsættes som stk. 7 og 8

»Stk. 7. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved erhvervede aktier med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud. Reduktionen foretages, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 8. Stk. 7 finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.«

§ 3

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 1. august 1994, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 256 af 19. april 1995, foretages følgende ændring

I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15, stk. 5 og 6,» til: »ligningslovens § 15, stk. 7 og 8,».

§ 3

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 1. august 1994, som ændret ved § 3 i lov nr. 1090 af 21. december 1994, ændres i § 14 d, stk. 7 , »ligningslovens § 15, stk. 5 og 6,» til: »ligningslovens § 15, stk. 7 og 8,».

§ 3. . . .

Stk. 2. . . .

Stk. 3. Bestemmelsen i § 6, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.

3. I § 5 indsættes som stk. 5

» Stk. 5. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.«.

4. I § 6 indsættes som stk. 7 og 8

» Stk. 7. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved erhvervede aktier med det beløb, hvormed indfrielsen sker. Dette gælder, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

3) Af en person, der er hovedaktionær i kreditorselskabet, jf. personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 8. Stk. 7 finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring eller for en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.«.

§ 3

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 1. august 1994, som ændret ved § 3 i lov nr. 1090 af 21. december 1994, ændres i § 14 d, stk. 7, »ligningslovens § 15, stk. 5 og 6,» til: »ligningslovens § 15, stk. 7 og 8,».

§ 3

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 1. august 1994, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 256 af 19. april 1995, foretages følgende ændring

I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15, stk. 5 og 6,» til: »ligningslovens § 15, stk. 7 og 8,».

§ 4

I lov nr. 421 af 25. juni 1993 om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) og forskellige andre skattelove. (Ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning m.v.), som ændret ved § 12 i lov nr. 1117 af 22. december 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 19, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 2 a-3« til: »§ 2 a, § 2 c eller § 3«.

2. I § 19, stk. 3, indsættes som 6. pkt.

»For andelsbeviser m.v., som ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ville have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, finder 1. pkt. alene anvendelse, såfremt andelsbeviset m.v. ved afståelsen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, og såfremt den skattepligtige ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 omfattet af en dispensation efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5, ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter aktievancebeskatningslovens § 6, eller som alene skulle gøre det i kraft af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6.«

§ 4

I lov nr. 421 af 25. juni 1993 om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) og forskellige andre skattelove (Ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning m.v.), som ændret ved § 12 i lov nr. 1117 af 22. december 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 19, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 2a-3« til: »§ 2a, § 2c eller § 3«.

2. I § 19, stk. 3, indsættes som 6. pkt.

»For andelsbeviser m.v., som ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ville have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, finder 1. pkt. alene anvendelse, såfremt andelsbeviset m.v. ved afståelsen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 grundet en dispensation efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5, og såfremt den skattepligtige ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 omfattet af en dispensation efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5, ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter aktievancebeskatningslovens § 6, eller som alene skulle gøre det i kraft af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6.«.

§ 4

I lov nr. 421 af 25. juni 1993 om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) og forskellige andre skattelove (Ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning m.v.), som ændret ved § 12 i lov nr. 1117 af 22. december 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 19, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 2a-3« til: »§ 2a, § 2c eller § 3«.

2. I § 19, stk. 3, indsættes som 6. pkt.

»For andelsbeviser m.v., som ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ville have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, finder 1. pkt. alene anvendelse, såfremt andelsbeviset m.v. ved afståelsen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 grundet en dispensation efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5, og såfremt den skattepligtige ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 omfattet af en dispensation efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5, ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter aktievancebeskatningslovens § 6, eller som alene skulle gøre det i kraft af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6.«.

§ 4

I lov nr. 421 af 25. juni 1993 om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) og forskellige andre skattelove. (Ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning m.v.), som ændret ved § 12 i lov nr. 1117 af 22. december 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 19, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 2 a-3« til: »§ 2 a, § 2 c eller § 3«.

2. I § 19, stk. 3, indsættes som 6. pkt.

»For andelsbeviser m.v., som ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ville have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, finder 1. pkt. alene anvendelse, såfremt andelsbeviset m.v. ved afståelsen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, og såfremt den skattepligtige ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 omfattet af en dispensation efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5, ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter aktievancebeskatningslovens § 6, eller som alene skulle gøre det i kraft af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6.«

§ 5

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 23. juni 1994, som senest ændret ved lov nr. 236 af 6. april 1995, foretages følgende ændring

I § 6 B indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af fordringshaverens skattepligtige indkomst og fordringshaveren ikke har været sambeskattet med skyldneren, jf. selskabsskattelovens § 31, eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2 og 4, § 2 og § 3 har virkning fra og med den 18. januar 1995.

Stk. 3. § 1, nr. 3 og 5-7, har virkning for aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v. og om ændring af råden over stemmeværdien, der indgås den 18. januar 1995 eller senere.

Stk. 4. § 4 har virkning for afståelser af andelsbeviser m.v. foretaget den 19. maj 1993 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovens formål

Handel med underskudsselskaber har været genstand for megen omtale. Særligt de handler, som gennemføres alene for at udnytte et skattemæssigt underskud i et »tomt« selskab til nedbringelse af skattepligtig indkomst, som intet har med det underskudsgivende selskab eller dette selskabs aktivitet at gøre, giver anledning til kritik.

Med lovforslaget foreslås derfor for det første begrænsninger i adgangen til underskudsfremførsel for at modvirke rent skattemæssigt betinget handel med tomme underskudsselskaber m.v.

For det andet foreslås det at udvide reglerne om underskudsbegrænsning ved akkord og gældseftergivelse, således at det ikke længere er muligt at omgå reglerne via konstruktioner, hvor nettovirkningen helt svarer til en egentlig gældsnedsættelse.

For det tredje går forslaget ud på at indføre begrænsninger i rentefradragsretten for påløbne renter vedrørende gæld, der nedsættes som følge af en gældseftergivelse.

For det fjerde har forslaget til formål at forhindre konvertering af ikke-fradragsberettigede tab på fordringer til fradragsberettigede aktietab gennem et kapitalindskud efterfulgt af indfrielse af fordringen.

Det foreslås, at de foreslåede regler som udgangspunkt får virkning fra lovforslagets fremsættelse.

2. Gældende regler

A. Underskudsselskaber

Efter de gældende regler i ligningslovens § 15, stk. 1, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets underskud i den skattepligtige indkomst for de nærmest efterfølgende fem indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.

Som følge af ønsket om at modvirke handel med underskudsselskaber og at begrænse retten til at fremføre underskud efter en gældseftergivelse, er der tidligere gennemført særlige begrænsninger for selskaber, jf. ligningslovens § 15, og i visse tilfælde også for personer og personligt ejede virksomheder, jf. personskattelovens § 13 a og virksomhedsskattelovens § 13.

I 1987 vedtog Folketinget regler, der indebærer, at selskabers underskud fra tidligere år ikke kan fratrækkes i nettokapitalindtægter i selskabet, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen ved det pågældende indkomstårs udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori der konstateres et underskud, jf. nu ligningslovens § 15, stk. 5-8. Tilsvarende gælder, hvis andre aktionærer ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Formålet med disse begrænsninger er at forhindre, at passive investorer opkøber et »tomt« underskudsselskab alene for at udnytte underskuddet til at gøre afkast af finansielle aktiver, som indskydes i det »tomme« selskab, skattefrie, indtil underskuddet er brugt op.

Bestemmelsen blev i forbindelse med skattereformen i juni 1993 udvidet således, at selskabers underskud fra tidligere år ikke kan fratrækkes i selskabets nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Formålet med reglen er at stoppe udnyttelse af uudnyttede underskud ved placering af afskrivningsberettigede driftsmidler i underskudsselskaber.

Bestemmelsen om underskudsbegrænsning vedrører som anført ovenfor alene underskudsfremførsel i nettokapitalindtægter med tillæg af indtægter fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Der er ingen begrænsning for fradrag for underskud i øvrige indtægter. Sålænge selskabet har øvrige tilstrækkelige indtægter til at udnytte underskuddet, kommer begrænsningsreglen dermed ikke i anvendelse.

Reglerne medfører ikke, at et underskud bortfalder. Underskuddet bliver sat i venteposition, indtil der er et overskud fra andet end kapitalindtægter og de nævnte udlejningsindtægter, som underskuddet kan modregnes i. Den 5-årige fremførselsfrist gælder dog fortsat, således at underskuddet bortfalder, hvis det ikke er udnyttet inden fristens udløb.

Underskudsbegrænsningen indtræder, når mere end 50 pct. af aktiekapitalen skifter ejer. Det er ejersammensætningen på tidspunktet for begyndelsen af underskudsåret, der sammenlignes med ejersammensætningen ved udløbet af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget.

Underskudsbegrænsningsreglerne gælder tilsvarende, når mere end 50 pct. af stemmeværdien for aktierne skifter ejere.

Underskudsbegrænsningsreglerne gælder kun for aktieselskaber og aktieselskabslignende selskaber efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Bestemmelserne finder ikke anvendelse for børsnoterede selskaber, for overdragelse mellem ægtefæller, børn, forældre og søskende samt for selskaber, som i hele indkomståret drev finansieringsvirksomhed.

Er der tale om et moderselskab, der ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, skal aktionærerne i moderselskabet efter ligningslovens § 15, stk. 8, anses for at eje aktierne i datterselskabet efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital ved anvendelsen af ligningslovens § 15, stk. 5.

Tilsvarende anses aktionærerne for at råde over stemmeværdien i datterselskabet efter deres forholdsmæssige andel af stemmeværdien i moderselskabet.

Ved opgørelse af et datterselskabs aktionærkreds anses aktionærerne i moderselskabet således som aktionærer i datterselskabet.

B. Gældseftergivelse

Ved lov nr. 363 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved tvangsakkord og gældssanering m.v. og ændringer som følge af konkursskatteloven) er der gennemført en række regler om skattemæssige forhold ved akkord m.v. Denne lov begrænser en skyldners adgang til at fremføre skattemæssige underskud, efter at skyldnerens gæld er blevet nedsat gennem tvangsakkord, gældssanering og frivillig akkord, både i og udenfor konkurs. Med de nødvendige tilpasninger gælder samme regler for selskaber som for personer og virksomhed under virksomhedsordningen, jf. ligningslovens § 15, stk. 2-3, personskattelovens § 13 a og virksomhedsskattelovens § 13, stk. 7-8.

C. Renter ved gældseftergivelse

Efter de gældende regler i ligningslovens § 5, stk. 1, kan renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Af ligningslovens § 5, stk. 7, følger dog, at såfremt renteudgifter vedrørende samme gældsforhold i et tidligere indkomstår ikke er blevet betalt, så udskydes fradragsretten for forfaldne renter til betalingstidspunktet. Udskydelse af fradragsretten til betalingstidspunktet vil ofte være aktuelt i situationer, hvor der opnås gældseftergivelse.

Efter gældende praksis, som fastslået af Landsskatteretten, anses delvis betaling af en gæld, der består af både hovedstol og renter, for primært at dække renterne. Udgangspunktet er, at denne praksis følges, medmindre parterne eller kreditor har tilkendegivet en anden anvendelse af den delvise betaling.

Den beskrevne praksis indebærer, at der - uanset forholdet mellem hovedstol og påløbne renter i en gæld, der nedsættes ved en gældseftergivelse - er adgang til at vælge fortrinsvis at reducere hovedstolen, således at den tilbageværende del af gælden så vidt muligt kommer til at bestå af de påløbne renter. Herved opnås, at det skattemæssige fradrag ved efterfølgende betaling på gælden maksimeres.

3. Lovforslaget

A. Underskudsselskaber

Det foreslås at udvide reglerne for underskudsfremførsel således, at underskudsfremførsel i forhold til gældende regler endvidere ikke kan ske, såfremt selskabet på aftaletidspunktet for overdragelse af kapitalandele eller aftaler om ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, dvs. et »tomt« selskab. Afgrænsningen af »tomme« selskaber er den samme som i selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, der blev gennemført ved lov nr. 442 af 1. juni 1994 (Selskabstømninger m.v.).

Lovforslaget er begrænset til kun at omfatte selskaber m.v., der er »tomme« på det tidspunkt, hvor der aftales overdragelse af kapitalandele m.v., og den aftalte overdragelse vedrører mere end i alt 50 pct. af aktiekapitalen m.v. Tilsvarende gælder for aftaler om ændring af råden over stemmeværdien. De foreslåede regler sikrer herved, at rekonstruktioner af selskaber m.v. gennem et ejerskifte på mere end 50 pct. af selskabets kapital m.v. ikke bliver omfattet af begrænsningen i adgangen til at fremføre underskud.

Efter den foreslåede regel er det således uden betydning for adgangen til underskudsfremførsel, hvis den oprindelige aktivitet i selskabet m.v. efter aftaletidspunktet for overdragelse af kapitalandele indstilles, eller der indlægges ny og - i forhold til den hidtidige aktivitet - anden aktivitet i selskabet m.v. efter det nævnte tidspunkt. Det er ligeledes uden betydning, hvis der er indlagt ny aktivitet i selskabet m.v. før tidspunktet for aftale om overdragelse af kapitalandele, og den oprindelige aktivitet samtidig indstilles. Tilsvarende gælder for aftaler om ændring af råden over stemmeværdien.

Det foreslås at udvide reglerne til også at gælde for foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, dvs. foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden måde.

Lovforslaget indeholder ingen begrænsning i adgangen til underskudsfremførsel, når mindre end 50 pct. af aktierne m.v. skifter ejer. Dette er gældende ret i dag.

De foreslåede ændringer vedrører endvidere ligesom de gældende regler alene ikke-børsnoterede selskaber.

De gældende underskudsbegrænsningsregler ved fremførsel i nettokapitalindtægter eller erhvervsmæssige indtægter fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe finder efter forslaget fortsat anvendelse, dvs. uanset at selskabet m.v. på tidspunktet for aftale om overdragelse af kapitalandele (eller ændring af råden over stemmeværdien) er forbundet med økonomisk risiko ved den erhvervsmæssige aktivitet.

Den særlige undtagelse for finansieringsvirksomheder for så vidt angår adgangen til at modregne underskud i nettokapitalindtægter vil - som en undtagelse fra ovenstående regel - efter de foreslåede regler blive opretholdt. Det gælder dog kun i det tilfælde, hvor finansieringsvirksomheden på aftaletidspunktet for overdragelse af kapitalandele m.v. er forbundet med økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

B. Gældseftergivelse

Det har i praksis vist sig muligt at udforme konstruktioner, hvor nettovirkningen svarer til en egentlig gældsnedsættelse, men uden at dette medfører begrænsning af skyldnerens adgang til at fremføre underskud.

Konstruktionerne går ud på, at kreditor foretager et indskud i debitorselskabet f. eks. via nytegning af aktier til overkurs. Overkursen, der er skattefri for selskabet, benyttes til at indfri gælden til den kreditor, der har foretaget indskuddet.

Via denne konstruktion sker der formelt set en indfrielse af gælden, men den reelle virkning er, at kreditor helt eller delvist eftergiver gælden.

På denne baggrund foreslås det, at der også sker underskudsbegrænsning i de situationer, hvor der sker en hel eller delvis indfrielse af fordringen, men hvor dette sker i forbindelse med, at fordringens kreditor foretager kapitalindskud i selskabet, dvs. hvor der er en tæt sammenhæng mellem kapitalindskuddet og gældens indfrielse. Det foreslås endvidere at fastsætte regler, således at underskudsbegrænsningen ikke kan omgås via koncernkonstruktioner, overdragelse af fordringen til tredjemand el. lign. Reglerne skal i tilsvarende omfang finde anvendelse, hvor indskuddet foretages af en kautionist for fordringen.

Det foreslås endelig, at anskaffelsessummen for aktier m.v., som er erhvervet i forbindelse med kapitalindskud, hvor der er en nær sammenhæng mellem kapitalindskuddet og gældens indfrielse, reduceres, således at kreditor ikke gennem et kapitalindskud kan konvertere et ikke fradragsberettiget tab på en fordring til et fradragsberettiget aktietab.

C. Renter ved gældseftergivelse

Med den gældende praksis vedrørende delvis betaling af gæld er der åbnet for en udnyttelse af rentefradragsreglerne, som ikke findes rimelig. På den baggrund foreslås en begrænsning af fradragsretten således, at det som udgangspunkt kun er en forholdsmæssig del af de påløbne renter vedrørende gæld, der nedsættes ved en gældseftergivelse, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Rentefradraget maksimeres til en andel af de påløbne renter svarende til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld inklusive påløbne renter før nedsættelsen.

Maksimeringen af rentefradraget ud fra en forholdsmæssig fordeling foreslås dog modificeret i visse tilfælde. Det foreslås således, at skyldneren, hvor gældseftergivelsen omfatter forfaldne endnu ikke betalte renter, som tidligere er fradraget ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ligningslovens § 5, stk. 1, skal kunne opretholde det tidligere foretagne fradrag uanset beløbsstørrelse, dvs. uanset om det foretagne fradrag overstiger, hvad en forholdsmæssig fordeling efter gældseftergivelsen vil berettige til. Dog skal det tidligere foretagne fradrag kun kunne opretholdes med et beløb svarende til gældens størrelse efter nedsættelsen.

Modifikationen er primært begrundet i administrative hensyn. Begrænsningen ud fra en forholdsmæssig fordeling må formodes at ville indebære, at der i større omfang kan blive tale om, at tidligere foretagne fradrag for endnu ubetalte renter vil overstige, hvad skyldneren bliver berettiget til. Er fradraget for stort, skal der ske regulering af den tidligere skatteansættelse med deraf følgende restskat for skyldneren. Skattemyndighederne kan efter gældende regler gå op til tre år tilbage med henblik på at forhøje en ansættelse. En del fradrag vil sandsynligvis ligge mere end tre år tilbage og vil derfor ikke kunne tages op til regulering, men selv om muligheden foreligger inden for de tre år, er det fundet rimeligt at afstå herfra henset til, at det administrative besvær herved næppe vil stå mål med resultatet. Dog er det fundet rimeligt fortsat at give skattemyndighederne adgang til inden for tre år at foretage en regulering, når der er tale om situationer, hvor gælden nedsættes til et beløb, der er mindre end det tidligere foretagne fradrag.

Fradragstidspunktet afgøres efter reglerne i ligningslovens § 5, stk. 1 og 7. Gældseftergivelsen indebærer ikke, at der opstår et nyt gældsforhold. Har skyldneren tidligere foretaget fradrag for forfaldne renter, der endnu ikke er betalt, vil de senere påløbne og forfaldne renter i medfør af reglen i ligningslovens § 5, stk. 7, således først kunne fradrages ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori betaling sker.

Eksempel

År 1 Gæld ....................... 300.000 kr. Renter .......................... 50.000 kr. Ved indkomstopgørelsen for år 1 fradrages rentebeløbet på 50.000 kr. År 2 Gæld ....................... 350.000 kr. Renter .......................... 50.000 kr.

Den samlede gæld på 400.000 kr., hvoraf 100.000 kr. er påløbne renter, nedsættes til 50 pct., dvs. til 200.000 kr.

Efter den hidtidige praksis vil skyldneren ved efterfølgende betaling af den nedsatte gæld være berettiget til et rentefradrag på 100.000 kr., hvoraf de 50.000 kr. er blevet fradraget i år 1, idet 100.000 kr. ud af de 200.000 kr. kan indeholdes i det oprindelige rentebeløb på 100.000 kr.

Efter forslaget vil skyldneren ved efterfølgende betaling af den nedsatte gæld alene være berettiget til et rentefradrag på 50.000 kr. svarende til 50 pct. af det oprindelige rentebeløb på 100.000 kr. Da skyldneren i år 1 har fradraget 50.000 kr., vil der ikke kunne foretages yderligere fradrag.

Forslaget går alene ud på at maksimere det beløb, som efter en gældseftergivelse berettiger til fradrag efter ligningslovens § 5. Det vil sige, at forslaget ikke berører parternes eller kreditors adgang til at vedtage en anden fordeling mellem hovedstol og påløbne renter end en rent forholdsmæssig fordeling. Vedtagelsen af en anden fordeling kan blot ikke tillægges videre skattemæssige konsekvenser end dem, der følger af den foreslåede bestemmelse. Uanset at parterne måtte vedtage en fordeling, hvorefter renterne udgør hoveddelen, kan skyldneren således ikke opnå fradrag for et større beløb, end det en rent forholdsmæssig fordeling berettiger til, eventuelt modificeret af minimumsreglen.

4. Provenumæssige konsekvenser

Forslaget om at kunne vælge indgangsværdierne pr. 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummerne ved beskatning af avancer på andelsbeviser, når der er givet dispensation til almindelig aktieavancebeskatning, vil medføre et yderst begrænset provenutab.

De øvrige elementer vil indebære et merprovenu, som der dog ikke er grundlag for at skønne nærmere over.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om begrænsning af adgangen til underskudsfremførsel ved handel med underskudsselskaber og underskudsbegrænsningen er udformet med henblik på, at kun rent skattemæssigt betingede transaktioner omfattes heraf. Lovforslaget skønnes derfor ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at fradragsretten for renter vedrørende gæld begrænses, når gælden er blevet nedskrevet som følge af en gældseftergivelse.

Efter forslaget maksimeres størrelsen af det beløb, som efter en gældseftergivelse berettiger til fradrag ved indkomstopgørelsen, som udgangspunkt til et beløb af samme forholdsmæssige størrelse som før gældseftergivelsen. Hvis påløbne renter udgjorde en tredjedel af den samlede gæld før nedskrivningen, vil således højst en tredjedel af gælden efter nedskrivningen kunne berettige til fradrag efter reglerne om rentefradrag.

Som en modifikation til reglen om maksimeringen af det samlede rentefradrag ud fra en forholdsmæssig fordeling foreslås det dog, at den skattepligtige, hvor gældseftergivelsen omfatter renter, der tidligere er fradraget efter ligningslovens § 5, stk. 1, skal kunne opretholde det tidligere foretagne fradrag, uanset om dette fradrag måtte overstige, hvad den skattepligtige er berettiget til efter reglen om den forholdsmæssige fordeling. Fradraget kan dog kun opretholdes i det omfang, det kan indeholdes i gælden efter den opnåede nedsættelse.

Begrænsningen af rentefradragsretten indtræder i alle situationer, hvor skyldner opnår gældseftergivelse med deraf følgende nedskrivning af gælden. Gældseftergivelsen kan være en følge af en tvangsakkord, en gældssanering eller en aftale om en samlet ordning mellem skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord). Men også den situation, hvor skyldneren opnår en singulær gældseftergivelse med en enkelt eller enkelte kreditorer, vil være omfattet af den foreslåede fradragsbegrænsning. Dette gælder, hvadenten der er tale om en hovedkreditor eller en eller flere mindre kreditorer.

Til nr. 2

Efter de foreslåede nye bestemmelser i ligningslovens § 15, stk. 4 og 5, sker der en udvidelse af de eksisterende regler om begrænsning af underskudsfremførsel ved frivillig akkord.

Efter de gældende regler sker der en begrænsning i adgangen til underskudsfremførsel i forbindelse med gældseftergivelser. Visse konstruktioner er ikke anset for at falde ind under gældseftergivelse, uanset at det reelt er det, der opnås. Dette gælder de situationer, hvor kreditor foretager kapitalindskud til debitor, og hvor debitor anvender dette indskud til at indfri gælden til kreditor. Disse situationer er ikke anset for at falde ind under de gældende bestemmelser i ligningslovens § 15, stk. 3.

Det foreslås på denne baggrund at udvide området for underskudsbegrænsningen til også at gælde de nævnte konstruktioner. Det foreslås således, at der også skal ske underskudsbegrænsning i de tilfælde, hvor der sker bortfald eller nedsættelse af en gæld, og hvor dette sker i forbindelse med et kapitalindskud fra kreditors side.

Når det i lovteksten er fastsat, at gældsbetalingen skal ske »i forbindelse med« kapitalindskuddet, betyder det, at det må antages, at debitor anvender kapitalindskuddet til at betale den kreditor, der reelt har foretaget indskuddet. Der skal således kun ske underskudsbegrænsning i de tilfælde, hvor der er en sammenhæng mellem indskuddet og betalingen, således at der reelt er tale om en gældseftergivelse fra kreditors side.

Forslaget skal derimod ikke ramme de tilfælde, hvor kapitalindskuddet foretages med henblik på at styrke debitorselskabets videre drift.

I den rene situation vil kapitalindskuddet ske fra kreditor til debitor, og debitor vil herefter indfri sin gæld til den samme kreditor. For ikke at gøre bestemmelsen illusorisk er det dog nødvendigt at fastsætte en række værnsregler, der skal hindre omgåelse via selskabskonstruktioner eller via overdragelse af fordringen til tredjemand.

Reglerne vil således finde tilsvarende anvendelse, hvis kapitalindskuddet ikke sker til debitor selv, men til et selskab, hvori debitor ejer mere end 25 pct. af kapitalen. Denne regel skal forhindre, at indskuddet sker i et datterselskab og herefter tages skattefrit hjem af debitor via reglerne om skattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Reglerne finder ligeledes anvendelse, hvis indskuddet sker indirekte. Dette kan f.eks. ske via et indskud i et moder- eller søsterselskab til debitor, der herefter viderekanaliserer indskuddet til debitor via køb af aktier til overkurs.

Det skal dog understreges, at underskudsbegrænsningen kun finder sted, hvis indfrielsen af gælden sker i forbindelse med kapitalindskuddet, dvs. hvis kapitalindskuddet må anses for at skulle anvendes og rent faktisk bliver anvendt til gældsbetalingen.

Bestemmelserne finder anvendelse, hvis det er kreditor eller kreditors ægtefælle, der foretager indskuddet (§ 15, stk. 4, nr. 1). Bestemmelserne finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis indskuddet foretages af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle har bestemmende indflydelse (§ 15, stk. 4, nr. 2). Såfremt kreditor er et selskab, finder bestemmelserne også anvendelse, hvis indskuddet foretages af en hovedaktionær eller af et selskab, der er koncernforbundet med kreditor (§ 15, stk. 4, nr. 3 og 4). Ved afgørelsen af, hvorvidt der er tale om et koncernselskab, anvendes reglerne i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

Reglerne kan også være relevante i de tilfælde, hvor det ikke er kreditor, der foretager indskuddet, men derimod en kautionist for fordringen. Der kan f.eks. være tale om en aktionær, der har kautioneret for selskabets bankgæld. Reglerne finder derfor også anvendelse, hvor indskuddet foretages af en kautionist eller af en person eller et selskab, der har den ovenfor nævnte kvalificerede tilknytning til kautionisten (§ 15, stk. 4, nr. 5).

For at hindre at reglerne kan omgås ved, at kreditor eller kautionisten overdrager fordringen eller kautionsforpligtelsen til tredjemand, således at det ikke længere er den aktuelle kreditor for fordringen eller den aktuelle kautionist, der foretager indskuddet, er det yderligere fastsat, at reglerne også finder anvendelse i de tilfælde, hvor kapitalindskuddet foretages af en tidligere kreditor eller kautionist eller af en person eller et selskab, der har den ovenfor nævnte kvalificerede tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse er sket i forbindelse med kapitalindskuddet, således at det må antages, at overdragelsen er sket med henblik på at komme udenom underskudsbegrænsningen (§ 15, stk. 4, nr. 6).

I overensstemmelse med de almindelige regler om gældseftergivelse, jf. ligningslovens § 15, stk. 3, foreslås det i ligningslovens § 15, stk. 5, fastsat, at underskudsbegrænsningen kun finder anvendelse i de tilfælde, hvor indfrielsen er at sammenligne med en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer.

Til nr. 3

Det foreslås at udvide den gældende bestemmelse i ligningslovens § 15, stk. 5, således, at såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen m.v. i et selskab m.v. ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer m.v. end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvor den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet m.v. på det tidspunkt, hvor der indgås aftale om at overdrage kapitalandele m.v. eller aftale om ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Dette gælder dog kun, såfremt der i ovennævnte periode er indgået en eller flere sådanne aftaler om overdragelse af mere end i alt 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller andelene i foreningen eller om ændring af råden over stemmeværdien med mere end i alt 50 pct. af den samlede stemmeværdi.

Afgørende for den foreslåede udvidelse af underskudsreglerne er, om selskabet m.v. på det tidspunkt, hvor der indgås aftale om overdragelse af kapitalandele m.v. (eller om ændring af råden over stemmeværdien) er »tomt«. Såfremt selskabet m.v. på aftaletidspunktet for overdragelse af kapitalandele m.v. er tomt, og der er aftalt overdragelser af kapitalandele for mere end 50 pct. af aktiekapitalen m.v., finder bestemmelsen således anvendelse. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse, såfremt der indgås 2 (eller flere) aftaler om overdragelser af kapitalandele i et »tomt« selskab m.v., og hvor den enkelte aftale vedrører overdragelse af kapitalandele for mindre end 50 pct., men i alt for mere end 50 pct. i perioden. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse, såfremt der på et tidspunkt, hvor selskabet ikke er »tomt«, aftales overdragelse af kapitalandele for mere end 50 pct., og der på et andet tidspunkt inden for perioden, hvor selskabet m.v. er »tomt«, indgås aftaler om overdragelser af kapitalandele for i alt mindre end 50 pct. Tilsvarende gælder for aftaler om ændring af råden over stemmeværdien.

Ved selskaber, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, forstås selskaber, hvor den erhvervsmæssige aktivitet er ophørt, eller hvor den erhvervsmæssige aktivitet i selskabet er ubetydelig. Formuleringen kan dog også omfatte selskaber, hvor der på aftaletidspunktet for overdragelse af kapitalandele nok findes en ikke uvæsentlig erhvervsmæssig aktivitet i selskabet, men hvor der på dette tidspunkt er indgået en bindende aftale om mulighed for afhændelse af den erhvervsmæssige aktivitet. Det skyldes et ønske om at imødegå omgåelsesmuligheder.

Afgrænsningen af »tomme« selskaber er den samme som i selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3. Efter denne regel er bestemmelsen i selskabsskattelovens § 33 A, stk. 1, om hæftelse for selskabsskat m.v. ved overdragelse af kapitalandele til overpris begrænset til selskaber, der reelt er frigjort for risikoen ved erhvervsmæssig virksomhed. Der kan om reglen i selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, nærmere henvises til bemærkningerne til lovforslag nr. L 234 om selskabstømninger m.v., der blev fremsat d. 6. april 1994 af skatteministeren.

De gældende underskudsbegrænsningsregler ved fremførsel i nettokapitalindtægter eller erhvervsmæssige indtægter fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe finder - selv om selskabet m.v. ikke er »tomt« - fortsat anvendelse.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 5 og 7

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 5, at ophæve undtagelsen fra underskudsbegrænsning for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet (ikke-børsnoteret) i hele indkomståret drev finansieringsvirksomhed, dvs. som pengeinstitut, forsikringsselskab, investeringsforening, eller hvor selskabet var omfattet af realkreditloven eller lov om visse kreditinstitutter, eller i øvrigt udøvede næringsvirksomhed ved køb og salg af fordringer eller ved finansieringsvirksomhed. Finansieringsvirksomheder, der er børsnoterede, er i dag ikke omfattet af underskudsbegrænsningsreglerne og vil heller ikke være det efter lovforslaget.

Den gældende undtagelse er begrundet i, at nettokapitalindtægter for disse virksomheder må anses for erhvervsmæssig indkomst. De nævnte finansieringsvirksomheder er endvidere undtaget fra kravet om, at underskud ikke kan fratrækkes i indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Finansieringsvirksomheder er efter gældende regler dermed stillet bedre end andre selskaber.

En opretholdelse af undtagelsen ville indebære, at et underskud i en (ikke-børsnoteret) finansieringsvirksomhed ville kunne anvendes uden begrænsning, idet den foreslåede udvidelse af underskudsbegrænsningen i så fald slet ikke ville komme til at gælde for finansieringsvirksomhed.

Da lovforslaget har til formål at gennemføre begrænsninger i underskudsfremførselsadgangen i al erhvervsmæssig indkomst, bør disse finansieringsvirksomheder derfor ikke fortsat være helt undtaget fra underskudsbegrænsningen. De pågældende virksomheder bør - som udgangspunkt - sidestilles med andre selskaber m.v., der bliver omfattet af de skærpede regler.

Efter den foreslåede regel i ligningslovens § 15, stk. 12, skal begrænsningsreglen for så vidt angår nettokapitalindtægter dog fortsat ikke gælde for ovennævnte (ikke-børsnoterede) finansieringsvirksomheder, da deres erhvervsmæssige indkomst stort set kun består af nettokapitalindtægter. For andre selskaber m.v. end finansieringsvirksomheder vil nettokapitalindtægter som regel kun udgøre en mindre del af indkomsten. Uden den foreslåede regel i ligningslovens § 15, stk. 12, ville disse finansieringsvirksomheder i praksis blive ramt af den foreslåede udvidede underskudsbegrænsning ved et ejerskifte, også selv om finansieringsvirksomheden ikke er »tom« på tidspunktet for ejerskiftet.

Den foreslåede bestemmelse går ud på, at såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen m.v. i et selskab m.v. ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvor den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet m.v. i hele indkomståret drev finansieringsvirksomhed m.v., fratrækkes i selskabets nettokapitalindtægter.

De foreslåede ændringer indebærer dermed - som efter gældende regler - at et underskud fra en finansieringsvirksomhed kan fratrækkes i nettokapitalindtægter ved et ejerskifte på mere end 50 pct. som en undtagelse fra reglerne i ligningslovens § 15, stk. 7, 1. pkt. Undtagelsen finder kun anvendelse i det tilfælde, hvor finansieringsvirksomheden ikke er »tom« på det tidspunkt, hvor der indgås aftale om overdragelse af kapitalandele m.v. eller om ændring af råden over stemmeværdien.

Hvis en finansieringsvirksomhed derimod er »tom« på tidspunktet for indgåelse af aftale om overdragelse af kapitalandele eller ændring af råden over stemmeværdien, bliver den omfattet af den foreslåede underskudsbegrænsning, jf. ligningslovens § 15, stk. 7, 3. og 4. pkt., på samme måde som andre selskaber.

Efter forslaget kan et underskud i finansieringsvirksomheder heller ikke fratrækkes i indkomst fra udlejning af driftsmidler og skibe efter et ejerskifte. Finansieringsvirksomheder bliver også på dette punkt ligestillet med andre selskaber, jf. ligningslovens § 15, stk. 7, 1. pkt.

Af lovtekniske grunde er det valgt at ophæve undtagelsen for underskud i finansieringsvirksomhed i ligningslovens § 15, stk. 7, nr. 3, og indsætte den nye undtagelsesregel for finansieringsvirksomheders nettokapitalindtægter i et nyt stk. 12.

Til nr. 6

I den gældende bestemmelse i ligningslovens § 15, stk. 8, der bliver stk. 10, er fastsat, at såfremt et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) anses aktionærerne i moderselskabet ved anvendelsen af underskudsbegrænsningsreglerne for at eje aktierne i datterselskabet efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital. Dette gælder dog ikke for moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen er en tilpasning af ovennævnte regler som følge af den foreslåede udvidelse af den kreds, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, der omfattes af de foreslåede underskudsbegrænsningsregler, med foreninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Til § 2

Til nr. 1-3

De foreslåede regler medfører, at de nye foreslåede regler i § 6, stk. 7 og 8, i aktieavancebeskatningsloven, som direkte kun finder anvendelse ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter gennemsnitsmetoden, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelse af fortjeneste og tab på alle typer aktieafståelser omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 4

Efter de gældende regler er det muligt for en kreditor eller en kautionist at konvertere et truende ikke-fradragsberettiget tab på en fordring mod et selskab henholdsvis et truende ikke-fradragsberettiget kautionstab til et fradragsberettiget aktietab. Dette kan gøres ved, at kreditoren eller kautionisten indskyder kapital i selskabet, hvorefter selskabet indfrier kreditors fordring eller den fordring, der er kautioneret for. Aktietabet kan herefter realiseres ved likvidation af selskabet eller ved salg af aktierne.

Denne omgåelsesmulighed fjernes ved den foreslåede bestemmelse.

Forslaget er nødvendiggjort af, at man i praksis på aktieområdet har knyttet spørgsmålet om anskaffelsessummen for aktier i danske selskaber, som anskaffes i forbindelse med en kapitaludvidelse sammen med registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at en registreret kapitalforhøjelse indebærer, at kapitalindskuddet anerkendes som anskaffelsessum for de tegnede aktier.

En tilsvarende praksis gør sig ikke gældende i tilfælde, hvor et truende ikke-fradragsberettiget tab på en fordring eller en kaution søges konverteret til fradragsberettiget tab på en anden fordring, f.eks. ved, at en fordring i danske kroner indfries med midler hidrørende fra et lån i fremmed valuta optaget hos samme kreditor, som havde den indfriede fordring, eller hos kautionisten for den indfriede fordring. Når det ved udbetalingen af et lån står klart, at debitor ikke vil kunne indfri lånet, har lånet ikke kunnet anerkendes som udlån i skattemæssig henseende, men er i stedet blevet anset for en gave, et tilskud eller lignende.

Det har således ikke været nødvendigt at foreslå en regel om anskaffelsessummen for fordringer svarende til den foreslåede regel om anskaffelsessummen for aktier, og det har ej heller været nødvendigt at opstille særlige regler for den situation, hvor en ikke-fradragsberettiget fordring inden kapitalindskuddet konverteres til en anden fordring.

Efter den foreslåede bestemmelse reduceres anskaffelsessummen for aktier m.v., som anskaffes i forbindelse med et kapitalindskud foretaget i tilknytning til indfrielse af en fordring, indskyderen m.fl. har på selskabet, eller af en fordring, indskyderen m.fl. har kautioneret for. Den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde svarer til anvendelsesområdet for de foreslåede regler i ligningslovens § 15, stk. 4 og 5, om begrænsning af adgangen til underskudsfremførsel, dog således at det ikke er en forudsætning for reduktion af anskaffelsessummen for aktier efter de foreslåede regler, at der er tale om en samlet ordning.

Reduktionen af anskaffelsessummen for aktier efter de foreslåede regler finder dog kun sted, når kreditoren eller kautionisten ikke ville kunne opnå fradrag for et eventuelt tab på den fordring, der indfries i forbindelse med kapitaludvidelsen, henholdsvis for et eventuelt kautionstab vedrørende denne fordring. Dvs. når kreditor eller kautionist er en person udenfor næring, eller når kreditor eller kautionist er et selskab, som er koncernforbundet med debitorselskabet. For at forhindre omgåelse finder reduktionen dog også sted, når en tidligere kreditor eller kautionist ikke ville kunne opnå fradragsret for et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen vedrørende den indfriede fordring, og fordringen eller kautionsforpligtelsen er blevet overdraget i forbindelse med kapitalindskuddet.

Reduktionen udgør det beløb, hvormed fordringen indfries.

Når en erhverver af en aktie succederer i overdragerens anskaffelsessum (f.eks. ved arveudlæg), og når der i forbindelse med en aktieombytning (f.eks. i forbindelse med en fusion) skal anvendes samme anskaffelsessum for de udleverede aktier, som der skulle anvendes for de ombyttede aktier, er det den reducerede anskaffelsessum efter de foreslåede bestemmelser, der overføres til erhververen henholdsvis til de udleverede aktier.

Til § 3

Der er tale om en konsekvensændring.

Til § 4

Andelsbeviser beskattes som hovedregel efter en særlig regel i aktieavancebeskatningslovens § 2 b. Efter § 2 b, stk. 5, kan der imidlertid opnås dispensation til beskatning efter de almindelige regler, der gælder for beskatning ved afståelse af aktier m.v.

Minoritetsaktionærer har mulighed for at anvende værdien den 19. maj 1993 som indgangsværdi i stedet for anskaffelsessummen, for så vidt angår almindelige aktier, den pågældende ejede den 18. maj 1993, og som afstås efter en ejertid på 3 år eller mere.

Denne adgang eksisterer ikke for andelsbeviser omfattet af § 2 b. Gives dispensationen efter § 2 b, stk. 5, efter den 19. maj 1993, er der således ikke adgang til at anvende værdien den 19. maj 1993 som indgangsværdi, uanset at fortjeneste eller tab ved afståelse af andelsbeviset i disse tilfælde skal behandles efter samme regler, som gælder for almindelige aktier.

Den foreslåede ændring indeholder en lempelse af skatteomlægningens overgangsregler for minoritetsaktionærer for så vidt angår andelsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b. Der gives således adgang til efter de almindelige regler til at anvende værdien den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum for andelsbeviser, når der gives dispensation efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 5, til beskatning efter de regler, der gælder for almindelige aktier m.v., og de øvrige betingelser, der gælder for alle minoritetsaktionærer, er opfyldt.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Reglerne om begrænsning af rentefradragsretten skal således efter forslaget have virkning for aftaler om nedsættelse af gæld, der indgås efter lovens ikrafttræden. I forhold til tvangsakkord og gældssanering anses aftaletidspunktet for datoen for kendelsens afsigelse.

For så vidt angår de øvrige stramninger vedrørende handel med underskudsselskaber og gældseftergivelse foreslås det, at de får virkning for aftaler fra og med dagen for lovforslagets fremsættelse. Formålet er at sikre, at der ikke i tiden fra lovforslagets fremsættelse og frem til lovforslagets vedtagelse kan træffes dispositioner, der uden det foreslåede virkningstidspunkt ikke ville være omfattet af de foreslåede regler, hvorved formålet med lovforslaget ikke opfyldes.

I medfør af stk. 2 vil ændringerne i § 1, nr. 2 og 4, § 2 og § 3 have virkning fra og med den 18. januar 1995. Dette vil bl. a. sige, at de nye regler om underskudsbegrænsning og om reduktion af anskaffelsessummen for aktier i forbindelse med indfrielse af en fordring finder anvendelse på indfrielser, der sker fra og med den 18. januar 1995.

Det foreslås i stk. 3, at de foreslåede regler om begrænsning af underskudsfremførsel i § 1, nr. 3 og 5 - 7, har virkning for aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v. og for aftaler om ændring af råden over stemmeværdien, der indgås 18. januar 1995 eller senere.

Det foreslås i stk. 4, at § 4 har virkning for afståelser af andelsbeviser m.v. foretaget den 19. maj 1993 eller senere. Reglen får således virkning tilbage til gennemførelsen af skatteomlægningen.

§ 5

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 23. juni 1994, som senest ændret ved lov nr. 236 af 6. april 1995, foretages følgende ændring

I § 6 B indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af fordringshaverens skattepligtige indkomst og fordringshaveren ikke har været sambeskattet med skyldneren, jf. selskabsskattelovens § 31, eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 6

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 24. juni 1994, som senest ændret ved § 15 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 8 P, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) markering af renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i ligningslovens § 5, stk. 9, er sket i det år, hvorom indberetningen i øvrigt foretages, eller i tidligere år,».

Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11.

2. I § 8 Q, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer

»2) markering af renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i ligningslovens § 5, stk. 9, er sket i det år, hvorom indberetningen i øvrigt foretages, eller i tidligere år,».

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 6

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 24. juni 1994, som senest ændret ved § 15 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 8 P, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) markering af renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i ligningslovens § 5, stk. 9, er sket i det år, hvorom indberetningen i øvrigt foretages, eller i tidligere år,».

Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11.

2. I § 8 Q, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer

»2) markering af renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i ligningslovens § 5, stk. 9, er sket i det år, hvorom indberetningen i øvrigt foretages, eller i tidligere år,».

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 7

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 5. august 1994, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 21 udgår »det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for«.

2. I § 21 A udgår »det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for«.

§ 7

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 5. august 1994, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 21 udgår »det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for«.

2. I § 21 A udgår »det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for«.

§ 8

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 312 og § 14 i lov nr. 313, begge af 17. maj 1995, foretages følgende ændring

I § 31, stk. 1, 5. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 5« til: »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 6«.

§ 8

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 312 og § 14 i lov nr. 313, begge af 17. maj 1995, foretages følgende ændring

I § 31, stk. 1, 5. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 5« til: »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 6«.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, og § 6 har virkning for aftaler om nedsættelse af gæld, der indgås efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 1, nr. 2, 3 og 5, § 2 og § 3 har virkning, når nedbringelsen eller indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 4, 6, 8 og 9, har virkning for aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v. og om ændring af råden over stemmeværdien, der indgås den 18. januar 1995 eller senere.

Stk. 5. § 1, nr. 7, har virkning for aftale om overdragelse af kapitalandele m.v., der finder sted den 1. januar 1995 eller senere. Hvis en arving eller gavemodtager vælger, at de hidtil gældende regler i lov om afgift af arv eller gave skal finde anvendelse, jf. § 6, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 1119 af 21. december 1994, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, nr. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994 i stedet anvendelse.

Stk. 6. § 4 har virkning for afståelser af andelsbeviser m.v. foretaget den 19. maj 1993 eller senere.

Stk. 7. § 5 har virkning for tab på rentefordringer, der realiseres efter lovens ikrafttræden.

Stk. 8. § 7 har virkning fra og med indkomståret 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, og § 6 har virkning for aftaler om nedsættelse af gæld, der indgås efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 1, nr. 2, 3 og 5, § 2 og § 3 har virkning, når nedbringelsen eller indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 4, 6, 8 og 9, har virkning for aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v. og om ændring af råden over stemmeværdien, der indgås den 18. januar 1995 eller senere.

Stk. 5. § 1, nr. 7, har virkning for aftale om overdragelse af kapitalandele m.v., der finder sted den 1. januar 1995 eller senere. Hvis en arving eller gavemodtager vælger, at de hidtil gældende regler i lov om afgift af arv eller gave skal finde anvendelse, jf. § 6, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 1119 af 21. december 1994, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15, stk. 7, der bliver stk. 9, nr. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, i stedet anvendelse.

Stk. 6. § 4 har virkning for afståelser af andelsbeviser m.v. foretaget den 19. maj 1993 eller senere.

Stk. 7. § 5 har virkning for tab på rentefordringer, der realiseres efter lovens ikrafttræden.

Stk. 8. § 7 har virkning fra og med indkomståret 1996.

§ 14 d. . . .

Stk. 2-6. . . .

Stk. 7. Reglerne i ligningsloven § 15, stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse, når underskuddet videreføres efter stk. 4 eller 6, og ændringen i aktionærkredsen sker i forbindelse med omdannelsen ved overdragelse af aktierne fra en gensidig livsforsikringsforening til et skadesforsikringsaktieselskab inden for samme koncern.

§ 15. . . .

Stk. 1-4. . . . .

Stk. 5. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvor den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 6, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi.

Stk. 6. . . . .

Stk. 7. Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse

1) på selskaber, hvis aktier er børsnoterede,

2) såfremt den i stk. 5 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af aktier til personer omfattet af arveafgiftslovens § 2, stk. 1, litra A og B, eller

3) for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller investeringsforening, eller hvor selskabet var omfattet af realkreditloven, af lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 8. Såfremt et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet), anses ikke moderselskabet, men aktionærerne i moderselskabet ved anvendelsen af stk. 5 for at eje aktierne i datterselskabet efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede.

Stk. 9. . . . .

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 19. - - -

Stk. 2. . . .

Stk. 3. Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse af deres aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens § 6, eller som alene skulle gøre det i kraft af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, og som ikke ville have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 eller kursgevinstloven, kan ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de pågældende aktier anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Ved en senere aktieafståelse kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for den 19. maj 1993, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis aktien afstås tre år eller mere efter erhvervelsen. For konvertible obligationer er det tillige en betingelse for anvendelse af 1. pkt., at en gevinst ved en senere afståelse tre år eller mere efter erhvervelsen ikke vil være skattepligtig efter kursgevinstloven.

Efter 2. behandling den 30. maj 1995

Ingen

Nr LSF 139

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 18. januar 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 1. juni 1995

Lov nr. 412 af 14/06/1995