1994 LSF 135 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (UDARBEJDELSE AF GRØNT REGNSKAB)

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 35 indsættes

»§ 35 a. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab. Regnskabet skal vise det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer samt arten og mængden af forurenende stoffer m.v., jf. § 2, som indgår i produktionsprocesserne, som virksomheden udsender til luft, vand og jord, eller som indgår i produkter og affald.

Stk. 2. Regnskabet skal udarbejdes for et år ad gangen og indsendes til tilsynsmyndigheden og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For virksomheder omfattet af årsregnskabsloven indsendes regnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sammen med det økonomiske regnskab.

Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om det grønne regnskabs udarbejdelse, indhold og form, herunder om inddragelse af medarbejderne, om indsendelse til myndighederne inden en nærmere angiven frist og om dets offentliggørelse.

Stk. 4. Ministeren fastsætter bestemmelser om, at virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, som forpligter sig til at indføre miljøstyringssystemer, kan opnå udsættelse med fristen for indsendelse af det første grønne regnskab i en aftalt periode, dog ikke ud over tre år fra den 1. januar 1996 at regne. Ministeren fastsætter samtidig de nærmere krav til miljøstyringssystemet og til årlig dokumentation over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og tilsynsmyndigheden for gennemførelse af systemet på virksomheden.

Stk. 5. Ministeren kan endvidere efter forhandling med arbejdsministeren fastsætte regler om inddragelse af arbejdsmiljømæssige oplysninger i det grønne regnskab.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om hel eller delvis fritagelse for pligten til at udarbejde grønt regnskab.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheden for egen regning skal lade regnskabet underkaste revision ved særlig sagkyndig.

Stk. 8. Undlader bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan i rette tid at indsende grønt regnskab, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor ugentlige eller månedlige tvangsbøder, der tillægges udpantningsret.«

2. I § 110, stk. 3, indsættes i 1. pkt. efter »§ 35«: »§ 35 a,».

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994 om miljøbeskyttelse, foretages følgende ændringer

1. Efter § 35 indsættes

»§ 35 a. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab. Regnskabet skal vise det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer samt arten og mængden af forurenende stoffer m.v., jf. § 2, som indgår i produktionsprocesserne, som virksomheden udsender til luft, vand og jord, eller som indgår i produkter og affald.

Stk. 2. Regnskabet skal udarbejdes for et år ad gangen og indsendes til tilsynsmyndigheden og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For virksomheder omfattet af Årsregnskabsloven indsendes regnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sammen med det økonomiske regnskab.

Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om det grønne regnskabs udarbejdelse, indhold og form, herunder om inddragelse af medarbejderne, om indsendelse til myndighederne inden en nærmere angiven frist og om dets offentliggørelse.

Stk. 4. Ministeren kan endvidere efter forhandling med arbejdsministeren fastsætte regler om inddragelse af arbejdsmiljømæssige oplysninger i det grønne regnskab.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om hel eller delvis fritagelse for pligten til at udarbejde grønt regnskab.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheden for egen regning skal lade regnskabet underkaste revision ved særlig sagkyndig.

Stk. 7. Undlader bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan i rette tid at indsende grønt regnskab, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor ugentlige eller månedlige tvangsbøder, der tillægges udpantningsret.

2. I § 110, stk. 3 indsættes i 1. punktum efter »§35«

»§ 35 a,»

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 35 indsættes

»§ 35 a. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab. Regnskabet skal vise det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer samt arten og mængden af forurenende stoffer m.v., jf. § 2, som indgår i produktionsprocesserne, som virksomheden udsender til luft, vand og jord, eller som indgår i produkter og affald.

Stk. 2. Regnskabet skal udarbejdes for et år ad gangen og indsendes til tilsynsmyndigheden og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For virksomheder omfattet af årsregnskabsloven indsendes regnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sammen med det økonomiske regnskab.

Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om det grønne regnskabs udarbejdelse, indhold og form, herunder om inddragelse af medarbejderne, om indsendelse til myndighederne inden en nærmere angiven frist og om dets offentliggørelse.

Stk. 4. Ministeren fastsætter bestemmelser om, at virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, som forpligter sig til at indføre miljøstyringssystemer, kan opnå udsættelse med fristen for indsendelse af det første grønne regnskab i en aftalt periode, dog ikke ud over tre år fra den 1. januar 1996 at regne. Ministeren fastsætter samtidig de nærmere krav til miljøstyringssystemet og til årlig dokumentation over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og tilsynsmyndigheden for gennemførelse af systemet på virksomheden.

Stk. 5. Ministeren kan endvidere efter forhandling med arbejdsministeren fastsætte regler om inddragelse af arbejdsmiljømæssige oplysninger i det grønne regnskab.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om hel eller delvis fritagelse for pligten til at udarbejde grønt regnskab.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheden for egen regning skal lade regnskabet underkaste revision ved særlig sagkyndig.

Stk. 8. Undlader bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan i rette tid at indsende grønt regnskab, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor ugentlige eller månedlige tvangsbøder, der tillægges udpantningsret.«

2. I § 110, stk. 3, indsættes i 1. pkt. efter »§ 35«: »§ 35 a,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den....... 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Miljøhensyn skal indbygges i alle væsentlige beslutninger og initiativer - både i samfundet som helhed og for den enkelte virksomhed og borger. Det kræver aktiv medvirken fra alle, herunder også virksomheder og borgere. Et væsentligt forudsætning for medvirken er viden.

Formålet med lovforslaget er at sikre offentligheden lettilgængelig information om, hvorledes de miljøtunge virksomheder påvirker miljøet.

Ved at denne information udarbejdes som årlige regnskaber får offentligheden også mulighed for at kunne følge med i udviklingen i virksomhedernes miljøforhold.

Uanset lovforslaget ikke i sig selv har nogen umiddelbar miljømæssig virkning, har lovforslaget til formål at inspirere virksomhedernes ledelse og medarbejdere til i endnu højere grad at fokusere på virksomhedens valg af råvarer, ressourceforbrug, produktionsprocesser og forureningsforhold. Lovforslaget skønnes således indirekte at medvirke til miljøforbedringer.

Der er en stadig stigende interesse for oplysninger om de miljøtunge virksomheders miljøforhold fra offentlighedens side, herunder også investorer, forsikringsselskaber, finansieringsinstitutter og forbrugere. Blandt andet giver dette sig allerede i dag udslag i, at virksomhedernes økonomiske årsregnskab ved indsendelse af dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter Årsregnskabsloven skal indeholde sådanne oplysninger om virksomhedens miljømæssige forhold, som er nødvendige for at give et retvisende billede af virksomhedens økonomi og drift.

Lovforslaget giver miljø- og energiministeren en hjemmel til at indføre pligt for virksomheder, som er godkendelsespligtige efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, til at udarbejde og indsende et periodisk grønt regnskab med henblik på information af offentligheden om virksomhedens miljøforhold.

Erfaringerne fra udlandet taler for, at oplysningerne bør præsenteres for offentligheden på en enkel og let forståelig måde, så man ikke løber risikoen for, at de relevante oplysninger begraves i indviklede og omfattende regnskaber, som ikke-fagfolk vil have svært ved at få noget ud af. Det er derfor meningen, at det grønne regnskab skal udarbejdes i en relativ enkel og ensartet form.

Hertil kommer de stadig forøgede, internationale krav om fri adgang til miljøoplysninger, som også er gennemført i Danmark. Ligeledes er der fra Europakommissionens side stadig voksende krav til medlemsstaterne om indrapportering af miljøoplysninger.

Lovforslaget må tillige ses i sammenhæng med EU-Rådsforordningen (nr. 1836/93 fra 29.juni 1993) om industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision, som er trådt i kraft i juli 1993. I Danmark er opfølgende bestemmelser udstedt i bekendtgørelsesform i juli 1994. I følge Rådsforordningen skal virksomheder, der frivilligt går ind i ordningen, udarbejde en årlig miljøredegørelse af nærmere beskrevet, detailleret indhold, som overstiger de krav, dette lovforslag indeholder. Lovforslaget gør ikke den frivillige ordning tvungen, idet miljøredegørelsen kun er et enkelt af flere elementer i EMAS.

Mange danske virksomheder har indført eller er i gang med at indføre miljøstyring for at få overblik over og greb om deres miljøforhold. Det er der mange grunde til. Det kan være, fordi de ønsker selv at få overblik over forholdene. Det kan være markedskrav og hensynet til virksomhedens image og forholdet til forbrugerne, kunderne. Det kan være krav til underleverandører, som mange danske virksomheder er. Det kan være led i certificering efter internationale standarder, både på kvalitetsstyrings- og miljøstyringsområdet. Der er mange forskellige niveauer inden for miljøstyring og der er med industriens organisationer enighed om, at indførelsen af miljøstyring er i fortsat kraftig vækst.

Godkendelsespligtige virksomheder er de virksomheder, der er optaget på listen i bilag 1 til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed (tidligere kaldet særligt forurenende virksomheder). Disse virksomheder må ikke etableres uden forudgående miljøgodkendelse.

Efter lovforslaget kan listevirksomheder forpligtes til at oplyse om de væsentlige strømme af ressourcerne energi, vand og råvarer, samt om arten og mængden af forurenende stoffer m.v., som indgår i virksomhedens produktionsprocesser, og som virksomheden udsender til omgivelserne, til luft, vand og jord, samt hvad der sendes ud af forurenende stoffer med virksomhedens produkter og dens affald.

For at give et kontinuerligt billede af udviklingen af virksomhedens miljøforhold er det vigtigt, at disse oplysninger udarbejdes og indsendes periodisk. Den nugældende miljøbeskyttelseslov indeholder ikke hjemmel til at udstede regler om indrapporteringspligt i den form, som lovforslaget indfører. Selv om virksomhederne efter den gældende miljøbeskyttelseslovs § 7, stk. 1, nr. 8 kan pålægges anmeldepligt om deres ressource- og forureningsforhold til brug for tilsynsmyndighedens arbejde, er det nødvendigt at skabe en klar lovhjemmel til gennemførelse af pligten til at udarbejde periodiske, egentlige grønne regnskaber for virksomheden med særligt henblik på offentligheden. Derfor er en lovændring nødvendig.

Det grønne regnskab, således som det hjemles ved lovforslaget, skal give oplysninger om virksomhedens forhold i forbindelse med det ydre miljø. I det omfang også arbejdsmiljømæssige forhold har en nær sammenhæng med miljøforholdene, vil det være naturligt også at inddrage sådanne oplysninger i det grønne regnskab. Dette kan navnlig være tilfældet, hvor der for eksempel er tale om, at miljøfremmede eller andre stoffer under forarbejdningen på virksomheden indebærer væsentlige risici for de ansatttes sikkerhed og sundhed.

På dette område vil det derfor være nødvendigt med et nærmere samarbejde mellem miljø- og energiministeren og arbejdsministeren om den rette balance mellem arbejdsmiljømæssige og miljømæssige forhold i forbindelse med udarbejdelsen af det grønne regnskab, hvorfor lovforslaget giver ministeren hjemmel til efter forhandling med arbejdsministeren at fastsætte nærmere regler om inddragelse af arbejdsmiljømæssige oplysninger i det grønne regnskab.

Erfaringerne viser endvidere, at virksomhedens medarbejdere er meget interesserede i virksomhedens miljøforhold og engageret deltager i arbejdet for at forbedre disse. Derfor lægger lovforslaget vægt på, at medarbejderne inddrages på en hensigtsmæssig og effektiv måde, uden at virksomhedens ledelses overordnede ansvar for regnskabets udarbejdelse og ansvar for dets indhold forflygtiges.

I forbindelse med udarbejdelsen af et periodisk, grønt regnskab skærpes virksomhedens fokusering på de miljømæssige forhold. Når offentligheden samtidig får en større indsigt i disse forhold, vil dette yderligere være et incitament for virksomheden til at se nærmere på disse forhold. Erfaringen viser, at der tillige ofte vil være betydelige besparelser at hente for virksomhederne i den forbindelse.

Lovforslaget medfører ikke, at tilsynsmyndighederne skal foretage en kontrol af de grønne regnskabsoplysninger, der går ud over, hvad der idag foregår i det almindelige tilsynsarbejde.

Efter lovforslaget kan ministeren helt eller delvis fritage visse kategorier af virksomheder for pligten til at udarbejde grønt regnskab. Dette vil være tilfældet, hvor pligten til udarbejdelse af grønt regnskab ikke skønnes at stå i forhold til, hvad der tilsigtes med lovforslaget eller hvor virksomheden gennem anden indrapportering til miljømyndighederne anses for at opfylde denne forpligtelse.

2. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Omkring 7.000 virksomheder er omfattet af godkendelsespligten i Miljøbeskyttelsesloven. Formålet med lovforslaget er primært at forbedre offentlighedens kendskab til, hvorledes virksomhederne påvirker miljøet. Samtidig har lovforslaget til formål at inspirere virksomhedens ledelse og medarbejdere til i endnu højere grad at fokusere på virksomhedens valg af råvarer, ressourceforbrug, produktionsprocesser og forureningsforhold.

Lovforslaget indebærer ikke i sig selv krav om forbedrede miljøforhold. Der er tale om en rapportering om tingenes tilstand på miljøområdet på rapporteringstidspunktet. Det forventes på den anden side, at interessen omkring miljøforholdene skærpes hos virksomhedens ledelse og medarbejdere. Erfaringerne viser også, at udarbejdelse af grønt regnskab ofte vil føre til en mindre miljøbelastning, end hvad virksomheden formelt efter sin miljøgodkendelse eller efter andre miljøkrav har lov til at påføre omgivelserne.

3. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser

Efter Miljøbeskyttelsesloven skal de virksomheder, som er omfattet af godkendelsespligten, og som vil blive omfattet af lovforslaget, have et fuldt overblik over deres miljøforhold. De skal have oplyst disse over for godkendelsesmyndigheden i forbindelse med ansøgning om godkendelse i medfør af de gældende bestemmelser, bl.a. godkendelsesbekendtgørelsen om listevirksomheder. Der er endvidere faste regler for, at der i forbindelse med godkendelser skal fastsættes vilkår om den kontrol, som virksomhederne selv skal føre med sine forureningsforhold. Hertil kommer, at der i forbindelse med det økonomiske regnskab efter Årsregnskabsloven allerede i dag skal indsendes miljømæssige oplysninger i det omfang, dette er nødvendigt for at Årsregnskabslovens krav om regnskabets retvisende udseende med hensyn til virksomhedens drift og økonomi.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for de enkelte virksomheder vil derfor afhænge af, hvorvidt virksomheden i anden anledning har udført en systematisk indsamling af miljømæssige oplysninger.

Eventuelle erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder i form af forøgede udgifter til egenkontrol m.v., navnlig i begyndelsesfasen, kan imidlertid i en række tilfælde forventes at blive udlignet, i hvert fald delvis, af besparelser, som erfaringsmæssigt opnås på forbrug af råvarer og hjælpematerialer eller ved reduktion af affaldsmængder, som følge af arbejdet med udarbejdelse af det grønnne regnskab.

Det må tillige forventes, at der i forbindelse med indkaldelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 39, jf. miljøministeriets bekendtgørelse nr. 590 af 10. juni 1992 om indkaldelse af ansøgninger om godkendelse fra alle de bestående listevirksomheder, som ikke i forvejen har en samlet miljøgodkendelse, vil blive fastsat egenkontrolvilkår for virksomhederne, som et stykke hen ad vejen vil tilvejebringe de nødvendige oplysninger til brug for det grønne regnskab.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Der forventes ingen statsfinansielle konsekvenser af lovforslaget.

Lovforslaget giver ikke anledning til kompensationer til de kommunale organisationer, idet lovforslaget ikke forventes at medføre nettostigning i udgifterne for tilsynsmyndighederne.

Umiddelbare stigninger i de administrative udgifter som følge af lovforslaget skønnes for godkendelses- og tilsynsmyndighedernes vedkommende at blive udlignet af besparelser i tilsynsarbejdet, blandt andet som følge af, at de grønne regnskaber i et vist omfang vil indeholde informationer, som tilsynsmyndigheden i forvejen skulle indsamle og sammenstille i forbindelse med miljøsagsbehandling.

5. Hørte myndigheder og organisationer

Miljø- og Energiministeren har modtaget høringssvar fra Arbejdsministeriet, Direktoratet for Arbejdstilsynet, Erhvervsministeriet, Erhvervsfremme Styrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriets Bygningstjeneste, Trafikministeriet, Københavns Lufthavne A/S, Vejdirektoratet, De Danske Statsbaner, Øresundskonsortiet, Landbrugsministeriet, Landbrugsrådet, De Danske Landboforeninger, Dansk Familiebrug, Dansk Erhvervsjordbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Boligministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Vestsjællands Amt, Kommunernes Landsforening, Kommunalteknisk Chefforening, Københavns Magistrat, Miljøkontrollen i København, Frederiksberg Kommune, MLK-sammenslutningen, Foreningen af Miljømedarbejdere i kommunerne, Dansk Industri, Foreningen af Danske Kemiske Industrier, Håndværksrådet, Handelskammeret, Affaldsteknisk Samarbejde, Dansk Forening for Kvalitetsstyring, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Ingeniørforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Landsorganisationen i Danmark (LO), Danske Elværkers Forening, RenoSam (Affaldsselskabssamarbejde i Danmark), Assurandørsocietetet, Finansrådet, Dansk Olie- og Naturgas A/S, Danmarks Naturfredningsforening og Forbrugerrådet.

6. Hovedprincipperne i lovforslaget

Lovforslaget giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om årlig udarbejdelse af grønt regnskab for listevirksomheder. Det grønne regnskab skal udfærdiges i en simplificeret form med henblik på information af offentligheden.

Ministeren vil i gennemførelsesreglerne sikre en hensigtsmæssig begrænsning af de oplysninger, der skal fremgå af det grønne regnskab, således at det fremtræder i en form, der egner sig for offentligheden.

Regnskabet skal indeholde oplysninger om de væsentlige strømme af ressourcerne energi, vand og råvarer, om arten og mængden af forurenende stoffer m.v. som nærmere defineret i Miljøbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i det omfang, de indgår i virksomhedens produktionsprocesser, og som udsendes fra virksomheden til luft, vand og jord som produkter og som affald.

Det grønne regnskab skal indsendes til tilsynsmyndigheden (kommunalbestyrelsen eller amtsrådet) og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Denne modtager i forvejen virksomhedernes økonomiske årsregnskab efter Årsregnskabsloven.

Lovforslaget giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte de nærmere bestemmelser om det grønne regnskabs udarbejdelse, indhold og form, herunder om inddragelse af medarbejdene i udarbejdelsen af regnskabet, samt om indsendelse til myndighederne og om regnskabets offentliggørelse.

Virksomhedens medarbejdere bør efter lovforslaget inddrages i arbejdet med udarbejdelsen af det grønne regnskab, ikke mindst fordi de miljømæssige forhold i vidt omfang tillige angår de ansatte på virksomheden, ligesom det er medarbejderne, der udfører det praktiske arbejde på virksomheden i forbindelse med miljøforholdene.

Det er på den anden side virksomhedens ansvarlige ledelse, der bærer det fulde ansvar for udarbejdelse og indsendelsen af det grønne regnskab.

Der vil kunne være oplysninger af arbejdsmiljømæssig art, som det vil være hensigtsmæssigt at kunne inddrage i det grønne regnskab. Derfor indeholder lovforslaget hjemmel til dette for miljø- og energiministeren efter forhandling med arbejdsministeren.

Virksomheder vil helt eller delvis kunne fritages eller friholdes for pligten til at udarbejde grønt regnskab efter nærmere retningslinier.

Hvis der skulle vise sig et rimeligt begrundet behov derfor, giver lovforslaget ministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at virksomheden skal lade det grønne regnskab underkaste revision af en særlig sagkyndig.

Endelig indeholder lovforslaget hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om sanktion over for de ansvarlige, såfremt det grønne regnskab ikke indsendes.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 35 a

Ad stk. 1.

Lovforslaget omfatter virksomheder, der er godkendelsespligtige i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, d.v.s. optaget på listen i bilag 1 til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed. Disse virksomhedstyper anses i Miljøbeskyttelselovens forstand som særligt miljøtunge virksomheder. De blev tidligere betegnet som særligt forurenende virksomheder, men betegnes nu listevirksomheder.

Lovforslaget giver miljø- og energiministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at disse virksomheder, nye som bestående, godkendte eller ikke godkendte virksomheder, kan pålægges pligt til at udarbejde og indsende et periodisk, grønt regnskab. Det er ministeren, der fastsætter de nærmere bestemmelser herom efter høring af berørte myndigheder og organisationer.

Af de omkring 7.000 virksomheder, der i dag er omfattet af godkendelsespligten i Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, er der ca. 4.000 virksomheder, der endnu ikke dækket af en samlet miljøgodkendelse. Disse virksomheder vil i løbet af tiden indtil år 2000 blive indkaldt til godkendelsesbehandling i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 39.

Ikke alle 7000 listevirksomheder, der er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, vil blive pålagt pligt til at udarbejde grønt regnskab, jfr. bemærkningerne til stk. 5.

Det grønne regnskab skal udvise de væsentlige strømme af ressourcerne energi, vand og råvarer samt arten og mængden af forurenende stoffer m.v., jf. Miljøbeskyttelseslovens § 2, som indgår i produktionsprocesserne på virksomheden og som virksomheden udsender til luft, vand og jord, og som produkter og affald.

De nærmere regler om grønt regnskab vil blive fastsat af ministeren, jfr. bemærkningerne til stk. 3 - 6.

Til stk. 2.

Bestemmelsen fastsætter en et-årig frekvens for udarbejdelsen og indsendelsen af grønt regnskab, samt til hvilke myndigheder, regnskabet skal indsendes.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at ca. 60 % af alle danske virksomheder er omfattet af årsregnskabsloven og derfor indsender årlige regnskaber til denne styrelse. Det må formodes, at næsten alle listevirksomheder, som bliver omfattet af lovforslaget tillige vil være omfattet af Årsregnskabsloven. Lovforslaget er formuleret i overensstemmelse hermed, således at det sikres, at det grønne regnskab både indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og til de lokale miljøtilsynsmyndigheder, enten kommunalbestyrelsen eller amtsrådet.

Den offentliggørelse, som derved sikres, sker ved, at det grønne regnskab er tilgængelig for offentligheden i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens datasystem på linie med virksomhedens økonomiske regnskab.

Offentligheden vil således kunne vælge at henvende sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller til tilsynsmyndigheden om at få adgang til de grønne regnskaber.

Dette kan være praktisk, alt efter hvorvidt offentlighedens interesse i det konkrete tilfælde er af lokal art eller af overordnet, miljømæssig karakter.

Ved indsendelse af regnskabet til amtsrådet eller kommunalbestyrelsen underkastes det grønne regnskab både adgangen til aktindsigt i medfør af Lov om Offentlighed i Forvaltningen, i medfør af Forvaltningsloven samt i medfør af Lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Sidstnævnte lov indeholder bestemmelser, der sammen med de 2 fornævnte love gennemfører Rådets direktiv nr. 90/313 om fri adgang til miljøoplysninger, EF-Tidende 1990 L 158 side 56. Jfr. tillige Miljøstyrelsens Vejledning nr. 123 af 30. juni 1994 om vejledende udtalelser om aktindsigt i miljøoplysninger.

Oplysninger, som af virksomheden ønskes holdt uden for offentliggørelse, må herefter behandles efter de almindelige regler i lovgivningen om unddragelse fra aktindsigt.

Ministeren vil i gennemførelsesbestemmelserne, jfr. bemærkningerne til stk. 1, fastsætte tidspunktet for, hvornår det første regnskabsår skal begynde.

Til stk. 3.

Ved udarbejdelsen af gennemførelsesbestemmelserne vil der blive lagt stor vægt på, at der bliver tale om simplificerede regnskaber, som kan opfylde ønsket om offentlighedens inddragelse i virksomhedernes miljøforhold på en oversigtlig og enkel måde.

Ministeren kan lade udarbejde egnede formularer m.v. for opstilling af grønt regnskab, som skal benyttes.

De nærmere regler om grønt regnskab vil blive fastsat af ministeren efter forhandlinger med berørte myndigheder og organisationer, således at interesserede parter får mulighed for at deltage i udformningen.

De fleste myndigheder og organisationer har i høringssvarene givet udtryk for en stærk interesse i at deltage i udformingen af de nærmere gennemførelsesbestemmelser.

Ved udarbejdelsen af grønt regnskab vil det være naturligt at opmuntre til medarbejderinddragelse. Dette sker i forvejen i vidt omfang i forbindelse med virksomhedernes indførelse af miljøstyrings- eller miljørevisionssystemer, herunder i forbindelse med certificering inden for forskellige standarder.

Inddragelse af medarbejderne betyder ikke nogen ændring i virksomhedsledelsens ansvar også for det grønne regnskab på samme måde som for det økonomiske regnskab samt for alle andre forhold i virksomheden. Det findes på den anden side naturligt, at medarbejderne og deres fora på arbejdspladsen i så vid udstrækning som muligt i det enkelte tilfælde inddrages i processen.

Det kan være gennem sikkerhedsorganisationen, samarbejdsudvalgene eller bestyrelsesrepræsentanter eller på anden, hensigtsmæssig måde, som nærmere kan aftales mellem parterne på arbejdspladsen, idet der ikke med lovforslaget tilsigtes nogen indblanding i gældende overenskomster på arbejdsmarkedet.

Ministeren kan endelig fastsætte nærmere regler om det grønne regnskabs indsendelse til myndighederne og om dets offentliggørelse.

Ad Stk. 4.

Da medarbejderne både er interesseret i deres arbejdsmiljø på virksomheden og da det ofte er de samme forureninger, der belaster det eksterne miljø, er der en naturlig forbindelse mellem arbejdsmiljøet og medarbejdernes interesser på den ene side og det eksterne miljø på den anden.

Der kan i forbindelse med udarbejdelse af grønt regnskab på en virksomhed være oplysninger af arbejdsmiljømæssig karakter, som det vil være hensigtsmæssigt at inddrage i regnskabet. Disse oplysninger vil det være nødvendigt for miljø- og energiministeren forudgående at forhandle med arbejdsministeren.

Samtidig vil inddragelsen af arbejdsmiljømæssige oplysninger til brug for udarbejdelsen af det grønne regnskab medvirke til at udbygge myndighedssamarbejdet om det ydre miljø og arbejdsmiljøet.

Ad Stk. 5

Virksomheder kan opfylde pligten til at udarbejde og indsende grønt regnskab med henblik på offentlighedens inddragelse i virksomhedens miljøforhold, såfremt de i forvejen er omfattet af ordninger, hvor et sådant grønt regnskab indgår som et led i virksomhedens miljøindsats.

Dette er blandt andet tilfældet med hensyn til virksomheder, som fra 1995 frivilligt lader sig registrere i den europæiske ordning, som blev vedtaget af Rådet den 29. juni 1993 under den danske formandsperiode i Rådet som Rådsforordning nr. 1836/93 om industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision.

Virksomheder, der er registreret som deltager i den europæiske ordning, skal hvert år indsende en miljøredegørelse med et indhold, der er nøje beskrevet i forordningen. Der skal periodisk foretages en egentlig miljørevision og den eksterne, akkrediterede miljøverifikator skal bekræfte virksomhedens miljøredegørelse.

Miljøredegørelsen skal efter forordningen være udarbejdet i en overskuelig og letforståelig, ikke-teknisk form med henblik på informering af offentligheden om virksomhedens miljøforhold.

Der kan imidlertid også tænkes andre kategorier af virksomheder, som i forvejen kan være omfattet af anmelde-, indberetnings- eller deklareringsordninger, som er eller kan gøres tilgængelige for offentligheden.

Endelig kan der være visse kategorier af virksomheder, som på grund af deres ringe størrelse eller på grund af deres enkelhed ikke bør pålægges pligt til at udarbejde årligt, grønt regnskab.

Ad stk. 6.

Bestemmelsen i lovforslaget om, at ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheden for egen regning eventuelt skal lade det grønne regnskab underkaste revision ved særlig sagkyndig tænkes ikke på nuværende tidspunkt udmøntet i i konkrete bestemmelser.

Det er hensigten, at lovhjemlen hertil kun skal benyttes, såfremt der måtte vise sig et væsentligt ønske om eller behov herfor i forbindelse med den praksis, der udvikler sig på området for de grønne regnskaber efter lovforslaget.

Ad stk. 7.

Hjemlen er en parallel til, hvad der er gældende i Lov om erhvervsdrivende selskaber. Denne lov fastsætter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge den eller de ansvarlige tvangsbøder, som kan fastsættes som ugentlige eller månedlige bøder, for hvilke der er udpantningsret.

Det grønne regnskab skal efter lovforslaget indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som derved får det samlede overblik over indsendelsen af grønne regnskaber fra alle virksomheder, hvem denne pligt pålægges. Det er derfor naturligt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bliver forsynet med de fornødne tvangsmidler. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har accepteret at påtage sige administrationen efter denne bestemmelse.

Ad nr. 2

Bestemmelsen betyder, at der i Miljøbeskyttelseslovens straffebestemmelser som følge af lovforslaget bliver indsat en hjemmel til at fastsætte straf af bøder m.v. for manglende opfyldelse af pligten til at aflægge grønt regnskab fra virksomhedernes side, jf. bemærkningerne til § 35 a, stk. 7.

Ad § 2

Loven træder i kraft straks efter vedtagelsen i Folketinget.

Umiddelbart i tilslutning til lovforslagets vedtagelse vil der blive udarbejdet forslag til gennemførelsesbestemmelser, som sendes i høring hos berørte myndigheder og organisationer.

Efter 2. behandling den 16. maj 1995

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Ingen

Nr LSF 135

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udarbejdelse af grønt regnskab)

Fremsat af miljø- og energiministeren (Svend Auken)

den 18. januar 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. maj 1995

Lov nr. 403 af 14/06/1995