1994 LSF 134 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VANDLØBSLOVEN OG VANDFORSYNINGSLOVEN

§ 1

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992, indsættes efter § 37 i kapitel 8

» § 37 a. I vandløb, hvor opstemningsanlæg er til væsentlig skade for vandløbskvaliteten, kan amtsrådet efter reglerne i denne lov gennemføre de nødvendige foranstaltninger, herunder regulere vandløbet, for at genskabe en tilfredsstillende natur- og miljøkvalitet.

Stk. 2. Foranstaltninger efter stk. 1 kan ikke gennemføres, hvis der derved tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om naturbeskyttelse gælder ikke for foranstaltninger, der gennemføres af amtsrådet efter stk. 1.

Stk. 4. Miljøstyrelsen kan yde tilskud til gennemførelse af foranstaltninger omfattet af stk. 1.«

§ 1

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992, indsættes efter § 37 i kapitel 8

» § 37 a. I vandløb, hvor opstemningsanlæg er til væsentlig skade for vandløbskvaliteten, kan amtsrådet efter reglerne i denne lov gennemføre de nødvendige foranstaltninger, herunder regulere vandløbet, for at genskabe en tilfredsstillende natur- og miljøkvalitet.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 3, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2 og 3 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke for foranstaltninger, der gennemføres af amtsrådet efter stk. 1.

Stk. 3. Miljøstyrelsen kan yde tilskud til gennemførelse af foranstaltninger omfattet af stk. 1.«

§ 1

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992, indsættes efter § 37 i kapitel 8

» § 37 a. I vandløb, hvor opstemningsanlæg er til væsentlig skade for vandløbskvaliteten, kan amtsrådet efter reglerne i denne lov gennemføre de nødvendige foranstaltninger, herunder regulere vandløbet, for at genskabe en tilfredsstillende natur- og miljøkvalitet.

Stk. 2. Foranstaltninger efter stk. 1 kan ikke gennemføres, hvis der derved tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om naturbeskyttelse gælder ikke for foranstaltninger, der gennemføres af amtsrådet efter stk. 1.

Stk. 4. Miljøstyrelsen kan yde tilskud til gennemførelse af foranstaltninger omfattet af stk. 1.«

§ 2

I lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 388 af 20. maj 1992, indsættes som 3. pkt. i § 22, stk. 4

»Ved tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug skal der altid opretholdes en vandføring på mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet.«

§ 2

I lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 388 af 20. maj 1992 indsættes som 3. pkt. i § 22, stk. 4

»For indvinding af overfladevand til dambrug kan den tilladelige vandmængde pr. time højst udgøre halvdelen af medianminimumsvandføringen, medmindre amtsrådet i særlige tilfælde bestemmer andet. Vandløbets vandføring skal dog altid være mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen.«

§ 2

I lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 388 af 20. maj 1992 indsættes som 3. pkt. i § 22, stk. 4

»For indvinding af overfladevand til dambrug kan den tilladelige vandmængde pr. time højst udgøre halvdelen af medianminimumsvandføringen, medmindre amtsrådet i særlige tilfælde bestemmer andet. Vandløbets vandføring skal dog altid være mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen.«

Efter 2. behandling den 2. maj 1995

§ 2

I lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 388 af 20. maj 1992, indsættes som 3. pkt. i § 22, stk. 4

»Ved tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug skal der altid opretholdes en vandføring på mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Loven træder i kraft den

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Store vandløbsstrækninger er i dag påvirket af fysiske spærringer og vandindvinding (døde å-strækninger) i en sådan grad, at vandløbenes natur- og miljømæssige kvalitet er forringet. Det overordnede formål med forslaget er at fremskynde genskabelsen af natur- og miljømæssigt velfungerende vandløbssystemer, som i dag er påvirket af døde å-strækninger og opstemninger.

Lovforslaget er et led i regeringens grønne strategi og en naturlig fortsættelse af den hidtidige indsats for vandløbsrestaurering og naturgenopretning.

Et hovedsigte med forslaget til ændring af vandløbsloven er at genskabe tilfredsstillende natur- og miljømæssige forhold i vandløb med opstemningsanlæg.

Opstemningsanlæg findes ved langt de fleste ferskvandsdambrug, ved et mindre antal kraftværker, der tjener til almen el-forsyning, samt ved et antal turbiner til privat kraftforsyning. Endvidere findes en række stemmeværker, som ikke længere er i anvendelse, f.eks. ved gamle møller.

Et andet hovedsigte med forslaget til ændring af vandløbsloven er at skabe finansielt grundlag for at gennemføre de nødvendige foranstaltninger ved opstemninger. Efter forslaget åbnes der derfor adgang for staten til at yde tilskud til amtskommunerne til dækning af anlægsudgifter og udgifter til eventuelle erstatninger.

Forslaget til ændring af vandforsyningsloven har til formål at sikre, at tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrugsdrift ikke medfører, at vandløbsstrækninger helt eller delvis tørlægges.

2. Baggrunden for lovforslaget

Målsætninger for vandløbenes miljøkvalitet er optaget i regionplanerne, jf. § 6, stk. 3 i planloven (lovbekendtgørelse nr. 383 af 14. juni 1993).

Som et led i Vandmiljøplanen fra 1986 er der foretaget yderligere omfattende kommunale investeringer i spildevandsrensning. Det kan nævnes, at der frem til udgangen af 1994 alene som følge af vandmiljøplanen vil være investeret ca. 6 mia. kr. i rensning af spildevand. Herudover er der inden for landbrugssektoren, ligeledes med henblik på en forbedring af forureningstilstanden i vandløb, investeret ca. 3,5 mia. kr. i opbevaringskapacitet for husdyrgødning for at begrænse tilførslen af næringsstoffer til vandløbene.

En forudsætning for at opnå det fulde miljømæssige udbytte af de nævnte investeringer og for generelt at opfylde den miljømæssige målsætning for vandløbskvaliteten er imidlertid at forbedre de fysiske forhold i vandløbene.

I den forbindelse spiller overgang til miljøvenlig vedligeholdelse i vandløbene en væsentlig rolle. Dette er også baggrunden for, at regulativer for offentlige vandløb skal revideres inden 1. juli 1996 for at bringe de gældende regulativers bestemmelser om vedligeholdelse af vandløbene i overensstemmelse med de miljømæssige krav til vandløbenes kvalitet, uden at afstrømningsinteresser tilsidesættes.

Det er endvidere nødvendigt at genskabe vandløbenes naturlige kontinuitet og forløb, hvis den fysiske tilstand i vandløbene skal forbedres. Amter og kommuner har på grundlag af vandløbsloven fra 1983 restaureret vandløb ved eksempelvis at åbne rørlagte strækninger, lægge vandløb tilbage i det oprindelige forløb (genslyngning), forbedre bundforholdene ved at etablere stryg og gydebanker samt udjævne kunstige fald (styrt) i vandløbene.

Et væsentligt element i genskabelsen af vandløbenes naturlige kontinuitet er at forbedre de utilstrækkelige vandførings- og passageforhold ved en lang række af de eksisterende opstemningsanlæg, især opstemninger ved dambrug og vandkraftværker.

Lovforslaget er udtryk for, at der er behov for en samlet løsning af vandførings- og passageproblemerne ved stemmeværkerne inden for en forholdsvis kort tidshorisont som led i realiseringen af målsætninger for vandløbskvaliteten og opfølgning af vandmiljøplanens investeringer.

Vandføringen forbi stemmeværker ved dambrug er tidligere forsøgt sikret med bestemmelser i bekendtgørelse om ferskvandsdambrug af 5. april 1989, der er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.

I medfør af bekendtgørelsen (§ 5) skulle spildevandet fra dambrug føres tilbage oven for stemmeværket i det omfang, det var nødvendigt for at sikre, at vandføringen forbi stemmeværket blev mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen. Bestemmelsen var baseret på den opfattelse, at der med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven kunne stilles krav til spildevandsudløbets placering.

Fra Dansk Dambrugerforenings side blev det imidlertid anfægtet, at der eksisterede den fornødne hjemmel for reglen, idet foreningen henviste til dambrugenes eksisterende vandindvindingsrettigheder efter vandforsyningsloven. Foreningen lagde vægt på, at vandforsyningsloven af 1980 havde sat tidsbegrænsningen for dambrugernes vandindvindingsrettigheder til år 2005. Foreningen har derfor indbragt spørgsmålet for domstolene.

På den baggrund indgik den daværende miljøminister og foreningen i december 1992 en aftale, hvorefter vandføringen skulle sikres ad frivillighedens vej. Ifølge aftalen skulle Miljøministeriet ophæve den generelle bestemmelse om vandføring i § 5, idet der i stedet skulle fastsættes individuelle krav til vandføringen ved hvert enkelt dambrug.

Dansk Dambrugerforening anerkendte nødvendigheden af, at der sikres vandføring ved alle dambrug som et vigtigt led i realiseringen af miljøkvalitetsmålsætningerne. Foreningen skulle efter aftalen hæve retssagen og virke aktivt for, at foreningens medlemmer gennemførte de nødvendige foranstaltninger. Foranstaltningerne skulle være gennemført senest 18 mdr. efter fastsættelsen af vandføringskravet. Miljøministeriet skulle ifølge aftalen tage initiativ til fornøden lovgivning for eventuelle dambrug, der ikke frivilligt havde realiseret kravet til vandføringen inden fristen den 1. juli 1995.

Det har efterfølgende vist sig umuligt at realisere aftalen, der således ikke kan danne grundlag for en sikring af vandføringen ved dambrugene.

Da opstemninger ved dambrugene tegner sig for langt den største del af de tilfælde, hvor der forekommer utilstrækkelige vandførings- og passageforhold, lægges der med nærværende lovforslag op til at løse de miljømæssige problemer ved disse opstemninger. Lovforslaget tilsigter således på dambrugsområdet en løsning af de problemer, som også søgtes løst med den omtalte aftale og den nu ophævede bestemmelse i dambrugsbekendtgørelsen.

Følgende foreninger, myndigheder m.v. har modtaget udkast til lovforslag til udtalelse

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Damtek-sekretariatet, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Geologiske Undersøgelse, Danmarks Miljøundersøgelser (Afd. for ferskvandsøkologi), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Amtsvandinspektørforening i Danmark, Dansk Dambrugerforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Danske Elværkers Forening, De Danske Landboforeninger, Embedslægeforeningen, Energistyrelsen, Erhvervsministeriet, Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Frederiksberg Kommune, Friluftsrådet, Foreningen af tekniske chefer i amterne, Institut for ferskvandsfiskeri og fiskepleje, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Landbrugsrådet, Miljøklagenævnet, Skov- og Naturstyrelsen, Statsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Veterinærdirektoratet.

3. Forholdet til eksisterende lovgivning

Vandløbsloven

Vandløbsloven (lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992) indeholder det retlige grundlag for at regulere og administrere vandløbenes fysiske forhold. Vandløbsloven indeholder endvidere regler om vedligeholdelse af vandløb. Reglerne om fysiske indgreb findes ligeledes i vandløbsloven. Således må opstemningsanlæg ikke etableres eller ændres uden godkendelse efter vandløbsloven.

Efter den gældende vandløbslov er der en begrænset adgang for vandløbsmyndighederne (kommuner og amter) til at foretage forbedringer af vandløbenes fysiske forhold gennem en restaurering af vandløb.

Efter vandløbsloven (§ 50) kan vandløbsmyndigheden meddele påbud om, at opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb eller i øvrigt være til skade for vandløbet, skal ændres eller nedlægges, såfremt anlægget er til væsentlig skade for vandløbskvaliteten. Det har ikke vist sig muligt med hjemmel i § 50 at skabe den nødvendige, samlede løsning på problemet med utilstrækkelig vandføring og faunapassage ved et stort antal stemmeværker.

Ferskvandsfiskeriloven

Ferskvandsfiskeriloven (lov nr. 330 af 14. maj 1992) regulerer retten til fiskeri i vandløb. Loven indeholder endvidere regler om udsætning af fisk og krebs, om sikring af vildfiskens passage ved opstemninger og om, at der ved dambrug og vandindvindingsanlæg kan kræves anbragt gitre eller lignende for at forhindre fisk og fiskeyngels adgang til anlægget.

Ferskvandsfiskerilovens regler om vildfiskens passage, bl.a. ved opstemninger, er i lovens § 19 koblet til vandløbslovens regler, da vandløbsmyndigheden bemyndiges til at pålægge stemmeværksejere at etablere og vedligeholde fiskepassage. Efter ferskvandsfiskeriloven (§ 33) har fiskeriministeren ret til at udtale sig forud for afgørelse af sager om foranstaltninger, der kan have betydning for fiskepassage, fiskeri og fiskefauna i øvrigt, idet planer herom skal forelægges fiskeriministeren til udtalelse.

Ferskvandsfiskeriloven indeholder endvidere krav om, at der skal etableres ålepas ved bl.a. opstemninger. Særlige regler herom er fastsat i Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 657 af 7. juli 1994 om ålepas, ungfiskesluser samt afgifstigninger i ferske vande, herunder ved turbiner og dambrug.

Heller ikke administrationen af ferskvandsfiskerilovens regler har medført en samlet løsning af natur- og miljøproblemer ved opstemninger.

Vandforsyningsloven

Vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985) regulerer indvinding af vand, herunder overfladevand fra vandløb til dambrugsdrift.

Anvendelse af overfladevand til dambrug (og vanding) blev frem til 1. april 1980 reguleret i vandløbsloven, idet tilladelse hertil meddeltes af landvæsenskommissionen. Med vandløbsloven af 1973 (lov nr. 374 af 13. juni 1973 om vandløb), der trådte i kraft 1. oktober 1974, blev fremtidige tilladelser gjort tidsbegrænsede i 10 år. Dette betød, at dambrug, som var lovligt oprettede før 1. oktober 1974, kunne fortsætte uden tidsbegrænsning.

Med vandforsyningsloven af 1978 (lov nr. 299 af 8. juni 1978 om vandforsyning m.v.) overførtes indvinding af overfladevand til vandforsyningsloven. Samtidig overførtes kompetencen til at meddele tilladelser hertil fra landvæsenskommissionerne til amtskommunerne.

For at sikre en bedre vandplanlægning og for at forbedre mulighederne for til enhver tid at kunne foretage den bedst mulige fordeling af vandressourcerne, indeholdt vandforsyningsloven en tidsbegrænsning af alle fremtidige vandindvindingstilladelser til 30 år, dog således at tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug (og vanding af landbrugsafgrøder) som hidtil kun skulle kunne gives for højst 10 år.

Med samme formål gennemførtes samtidig en tidsbegrænsning af allerede eksisterende indvindingsrettigheder, idet allerede givne indvindingstilladelser fortsat var gyldige, men skulle udløbe med de samme tidsfrister, regnet fra lovændringens ikrafttræden den 1. april 1980.

For dambrug, der var oprettet før 1. oktober 1974, blev gyldighedsperioden dog 25 år fra lovens ikrafttræden. Gyldighedsperioden på 25 år blev indført i forbindelse med Folketingsbehandlingen af lovforslaget, idet der i lovforslaget var forudsat en gyldighedsperiode på 10 år også for disse dambrug.

Hverken ved den oprindelige udstedelse af vandindvindingstilladelser eller ved afkortning af gyldighedsperioden, har man kunnet eller skullet tage hensyn til de miljømæssige konsekvenser af dårlige vandførings- og passageforhold.

Naturbeskyttelsesloven

Efter naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændring i tilstanden af vandløb eller dele heraf, der er udpeget som beskyttede, jf. lov nr. 9 af 3. januar 1992 med senere ændringer. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. For langt de fleste vandløb omfattet af dette lovforslag gælder denne beskyttelse. Det er amtsrådet, der tager stilling til, om der kan meddeles dispensation fra reglerne i § 3.

En række vandløb er endvidere omfattet af landskabsfredninger, hvorefter der ikke må foretages ændringer i det fredede område, ligesom en række anlæg i eller ved vandløb er fredede som fortidsminder efter naturbeskyttelseslovens § 12.

Miljøbeskyttelsesloven

Dambrug er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, hvorefter ændringer, udvidelser eller nyanlæg af dambrug kræver miljøgodkendelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994. Efter reglerne i kapitel 5 reguleres også de miljømæssige forhold på dambrug, der er etableret før miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden og ikke senere er godkendt.

For ikke-godkendte dambrug gælder, at de inden 1. januar 1998 skal indsende en ansøgning om godkendelse til amtsrådet, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1992.

Dambrug er endvidere omfattet af de særlige bestemmelser i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 900 af 31. oktober 1994 om ferskvandsdambrug, der regulerer dambrugenes foderforbrug samt stiller mindstekrav til renseforanstaltninger og spildevandsudledning.

4. Den foreslåede ordning

Efter forslagets § 37 a, stk. 1 tillægges der amtsrådet adgang til under overholdelse af vandløbslovens almindelige regler at gennemføre de nødvendige foranstaltninger med henblik på at genskabe en tilfredsstillende natur- og miljøkvalitet i vandløbene. Det er amtsrådet, der afgør, hvilke foranstaltninger, der skal træffes i det enkelte tilfælde.

Den mest indgribende foranstaltning, der kan blive tale om, vil være en nedlæggelse af opstemningen, som efter omstændighederne vil være den bedste løsning til sikring af vandløbskvaliteten. Den løsningsmodel, der i almindelighed vil blive tale om at anvende, er etablering af et omløbsstryg ved opstemningen (etablering af et vandløb omkring opstemningen). Det kan også komme på tale at gøre velfungerende fisketrapper fuldtløbende hele året. Det er således ofte bestemt i forbindelse med fisketrappers etablering, at de kun skal være åbne en del af året.

Foranstaltningerne kan indebære, at den hidtidige udnyttelse af opstemningen enten til dambrugsvirksomhed eller vandkraftproduktion ikke kan finde sted som hidtil, ligesom vandindvindingsrettigheder, eksempelvis til dambrug, ikke kan udnyttes i fuldt omfang.

Det kan ikke udelukkes, at foranstaltninger kan have karakter af ekspropriation af såvel opstemningsretten som vandindvindingsretten, så bestemmelserne i vandløbslovens §§ 71-73 finder anvendelse ved afgørelsen af, i hvilken udstrækning, der i den anledning skal udbetales erstatning.

Det må anses for sandsynligt, at en foranstaltning, der har den virkning, at en ubetinget, individuelt meddelt tilladelse til at indtage hele vandløbets vandføring reelt inddrages, vil blive betragtet som ekspropriation. Dette gælder navnlig, hvis indgrebet foretages en længere årrække forud for det tidspunkt, hvor den pågældende vandindvindingstilladelse udløber.

Det er i første omgang amtsrådet, der må tage stilling til, om den foranstaltning, man vil gennemføre, er så indgribende, at der foreligger ekspropriation. Kan der ikke opnås enighed herom, kan spørgsmålet indbringes for landvæsensretterne, jf. vandløbslovens § 71, stk. 2.

Ved mindre indgribende foranstaltninger, f.eks. etablering af et omløbsstryg ved en opstemning til et dambrug, som alene indebærer en uvæsentlig reduktion af dambrugets vandindtag, må det formentlig antages, at der ikke foreligger ekspropriation.

I andre tilfælde må afgørelse af, om der foreligger ekspropriation, bero på en nærmere vurdering af indgrebets betydning for eksempelvis dambrugets produktion, sammenholdt med indholdet af den gældende vandindvindingstilladelse.

Såfremt en dambruger måtte have et erstatningskrav som følge af foranstaltninger efter lovforslaget, vil erstatningen maksimalt enten dække de ekstra udgifter, der er forbundet med opretholdelse af den produktion, som fodertildelingen efter dambrugsbekendtgørelsen/miljøgodkendelse giver mulighed for eller tabet ved en produktionsnedgang. Valget af erstatningsudbetaling vil afhænge af, hvilken løsning, der er billigst. I de tilfælde, hvor der betales erstatning for nedgang i produktionen, må det sikres, at den efter miljøbeskyttelsesloven tildelte fodermængde nedjusteres svarende til den fodermængde, der er betalt erstatning for.

Andre erstatningskrav opgøres efter de almindelige erstatningsregler i vandløbsloven (§§ 23 og 51). Der kan eksempelvis være tale om erstatninger til jordbrugere, hvis arealer bliver berørt af foranstaltninger efter loven.

I år 2005 ophører dambrugernes ret til indvinding af vand fra vandløbene og amtsrådene kan dermed ved eventuel fornyelse af tilladelser til vandindvinding erstatningsfrit løse de problemer, der skyldes manglende vand i vandløbene. Ordningen er derfor tænkt at løbe frem til år 2005.

Forslagets § 2 har til formål at sikre vandføringen i vandløb efter udløbet af vandindvindingsretten. Der vil således være 10 år til at udvikle produktionsmetoder, herunder anvendelse af renere teknologi samt recirkulation af vand, så både erhvervsinteresser og miljøinteresser kan blive tilgodeset.

5. Miljømæssige konsekvenser af lovforslaget

Miljømæssige problemer ved utilstrækkelige vandførings- og passageforhold ved opstemninger

Et vandløb er oprindeligt karakteriseret ved en naturlig kontinuitet. Herved forstås, at der sker en nedstrøms transport af partikler, planter, smådyr (insekter, tanglopper, orme mv.) og fisk, ligesom der sker en opstrøms vandring af visse smådyr og fisk som led i disse dyrs naturlige livs- og ynglemønster. Denne kontinuitet brydes af opstemninger, der medfører utilstrækkelig vandføring neden for stemmeværket (specielt ved dambrug), samt utilstrækkelige passageforhold for faunaen. Effekten af opstemninger kan gøre sig gældende langt op i vandløbene på grund af opstuvningen og nedsat strømhastighed.

Utilstrækkelig vandføring ved dambrug opstår som følge af, at dambruget indtager overfladevand i forbindelse med en opstemning i vandløbet. Dambrugets spildevand udledes igen nedstrøms opstemningen. Vandføringen på strækningen mellem stemmeværket og udledningsstedet vil være formindsket afhængigt af hvor store vandmængder, der indtages til dambruget. Påvirkningen af vandføringen på den nævnte strækning er almindeligvis størst om sommeren, hvor vandløbenes vandføring er mindst samtidig med, at dambrugene har brug for meget vand, når fiskenes tilvækst og iltforbrug er størst.

For opstemningsanlæg ved vandkraftværker, herunder vandmøller, gælder, at det opstemmede vand - ofte via en parallelkanal - føres ind gennem en turbine eller over et vandhjul og herfra ledes ud i vandløbet nedstrøms opstemningen. Ved nogle anlæg udledes vandet i nogen afstand nedstrøms opstemningen, således at det »gamle« åleje på denne strækning kun tilføres eventuelt frivand. Opstemninger ved sådanne anlæg kan endvidere forårsage periodisk reduceret vandføring nedstrøms, bl.a. i forbindelse med den såkaldte »intervaldrift«, hvor vandet i de tørre perioder opstemmes, indtil der er opsamlet en tilstrækkelig vandmængde til at drive turbinen.

En tørlægning eller væsentlig vandføringsreduktion vil normalt være medvirkende til, at vandløb målsat som fiskevande (bestemt til lakse- og/eller karpefisk) ikke kan opfyldes. I de tilfælde, hvor vandløbsstrækningen er helt tørlagt i en periode, er såvel plante- som dyreliv forarmet og i sagens natur er alle fisk forsvundet i den pågældende periode. En væsentligt reduceret vandføring har tilsvarende virkning i mindre grad.

Opstemninger bryder samtidig vandløbenes kontinuitet ved, at stemmeværkerne spærrer for smådyr og fisks vandringer. I forbindelse med en del af opstemningerne er der etableret fisketrapper, som normalt kun muliggør vandrefiskenes passage. De lokale fiskebestande og smådyrsfaunaens passagemuligheder er således ikke sikret.

Udnyttelse af en opstemning til elproduktion kan endvidere rumme en risiko for, at fisk og andre smådyr under deres nedstrøms vandring ledes gennem turbinen og dermed skades eller slås ihjel. Ved dambrug er der risiko for, at vildfisk og smådyr forsvinder ind i dambruget.

Problemernes omfang

Miljøstyrelsen har i efteråret 1993 gennemført en undersøgelse af omfanget af problemet med reduceret vandføring ved dambrug og antallet af opstemninger med faunaspærring. Undersøgelsen omfatter ialt 486 dambrug ud af ialt 507 registrerede.

Undersøgelsen viser, at der i vandløbene efter opstemningerne ved ca. 380 dambrug er en væsentlig nedsat vandføring hele året eller en del af året. Ved ca. 275 af de 380 dambrug er der dele af året en tørlagt vandløbsstrækning.

Der er en stor spredning i længden af strækningen med reduceret vandføring ved de enkelte dambrug. Ved enkelte dambrug er der tale om en 1-2 km lang strækning, mens det ved omkring 30 dambrug er en strækning på under 10 m.

Undersøgelsen viser også, at der ud af en vandløbsstrækning på i alt 12.910 km med fiskevandsmålsætning eller skærpet målsætning ligger ca. 4.000 km opstrøms dambrug, ved hvilke der er en tørlagt strækning eller en væsentlig nedsat vandføring hele året eller en del af året.

Ved ca. en tredjedel af de 380 omtalte dambrug er der endvidere en faunaspærring, så op- og nedgang af fisk og smådyr er forhindret hele året. Der er heller ikke etableret fisketrappe ved disse spærringer.

Det er endvidere tidligere opgjort af Skov- og Naturstyrelsen, at der i Danmark findes ca. 95 vandkraftanlæg med opstemninger, hvoraf hovedparten ligger i Jylland og på Fyn. Ca. 30 af disse opstemninger udgør en helårlig faunaspærring for alle vandløbsorganismer, da der ikke er etableret fisketrappe.

Der foreligger ikke oplysninger om, i hvilket omfang disse opstemninger har betydning for vandløbsstrækninger udover de ovennævnte ca. 4.000 km.

Konsekvenser for vandløbenes miljømæssige tilstand

Et hovedsigte med lovforslaget er at skabe mulighed for at øge vandføringen forbi stemmeværkerne og dermed i de helt eller delvist tørlagte vandløbsstrækninger. Dette vil medvirke til, at de nævnte skadevirkninger for plante- og dyrelivet kan undgås og dermed til, at vandløbskvaliteten forbedres.

Lovforslaget åbner endvidere mulighed for en forbedring af de nævnte passageforhold ved stemmeværkerne. Sammen med en forbedret vandføring vil dette medvirke til at genskabe vandløbenes kontinuitet og dermed give mulighed for, at både vandrefisk og lokale bestande af fisk og smådyr kan foretage deres naturlige vandringer i vandløbet.

Gennemføres foranstaltninger som foreslået, vil det for mange dambrug betyde en reduktion i vandføringen gennem dambruget og dermed reduktion i mængden af udledt spildevand. Med dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav til spildevandets indhold af forurenende stoffer kan dette for en række dambrug, selv om koncentrationen af forurenende stoffer i det udledte spildevand stiger, indebære en reduktion i den samlede mængde af forurenende stoffer, der tilledes vandløbet.

Med en samtidig forøget vandføring forbi dambruget og fortynding af det udledte spildevand kan der i en række tilfælde forventes en forbedring i miljøtilstanden nedstrøms dambruget, som kan medvirke til opfyldelse af den fastsatte målsætning for vandløbskvaliteten.

Andre miljømæssige konsekvenser

I det omfang vandføringen sikres ved frivandsafgivelse, kan det forventes, at en del dambrug efter vandforsyningsloven vil ansøge om kompenserende indvinding af grundvand. Det må indgå i vurderingen af, om en tilladelse til grundvandsindvinding kan meddeles, om grundvandsindvindingen har indflydelse på vandføringen eller vandstanden og dermed har en negativ effekt på dyre- og plantelivet.

I det omfang, vandføringen sikres ved tilbagepumpning af afløbsvand oven for stemmeværket, øges energiforbruget til pumpedrift. Hvis nogle dambrug øger udnyttelsen af vandet ved hjælp af recirkulering eller iltning for at kompensere for en reduktion af overfladeindvindingen, vil der ligeledes ske et øget energiforbrug.

Vandkraft er en vedvarende energikilde, der er miljømæssigt fordelagtig, idet vandkraftproduktion ikke medfører emission af forurenende stoffer.

Vedvarende energianlæg er hver for sig af beskeden størrelse, men det samlede bidrag fra forskellige vedvarende energikilder kan have betydning for en fortrængning af konventionel el-produktion. Vandkraft udgør ca. 1 promille af den danske kraftproduktion.

Ved nogle opstemninger, især ved kraftværker anlagt ved ældre mølleopstemninger, vil der være skabt damme eller søer med et varieret plante- og dyreliv. I forbindelse med sikring af vandføring eller passage ved disse opstemninger må der derfor samtidig ske en vurdering og hensyntagen til de biologiske og landskabelige virkninger heraf. Det gælder f.eks. ved etablering af omløbsstryg gennem områder, der er beskyttede efter reglerne i naturbeskyttelsesloven. Der må endvidere tages hensyn til de kulturhistoriske interesser, der kan være knyttet til disse anlæg, herunder bl.a. møllers fortsatte driftsmuligheder.

6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser af lovforslaget

Forslaget til ændring af vandsløbsloven skønnes ikke at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Med den foreslåede ændring sikres, at der ydes erstatning for berettigede krav i forbindelse med gennemførelse af foranstaltninger. Som anført under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, kan det dog ikke udelukkes, at stemmeværksejere kan blive pålagt at tage del i anlægsudgifter til foranstaltninger efter loven i tilfælde, hvor stemmeværksejeren spares for udgifter i denne forbindelse. Der kan være tale om udgifter til etablering af en fiskepassage, som denne er forpligtet til at afholde som følge af tidligere trufne afgørelser efter ferskvandsfiskeriloven.

Den foreslåede tilskudsordning vil få positive beskæftigelsesmæssige konsekvenser, da de nævnte foranstaltninger ved opstemninger vil medføre betydelige anlægsinvesteringer. Løsningen af de miljømæssige problemer ved opstemninger kan endvidere senere begrunde yderligere restaureringsforanstaltninger i vandløbssystemer med en tilsvarende positiv beskæftigelseseffekt.

Efter vandforsyningsloven udløber gældende tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug 1. april 2005. Fortsat anvendelse af overfladevand til dambrugsdrift forudsætter således en ny tilladelse efter denne dato, hvilket i det konkrete tilfælde kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Omfanget af de erhvervsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af de konkrete muligheder for vandindvinding samt de teknologiske forudsætninger. Det vil endvidere afhænge af, i hvilket omfang der i år 2005 vil være gennemført løsninger på dambrug efter den foreslåede ordning i forslagets § 1.

7. Administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Det skønnes, at der som minimum er behov for foranstaltninger ved ca. 380 dambrug og 30 vandkraftværker.

Det er næppe realistisk at forestille sig, at det vil være muligt inden for en 10-årig periode at løse problemerne ved samtlige opstemninger.

Indsatsen vil hovedsageligt være koncentreret i de jyske amter, som har de største problemer i relation til især dambrugene. Det skønnes, at der vil kunne anvendes op mod 10 mio. kr. i hvert af de 2 første år, ordningen gælder. I denne vurdering indgår, at udgifterne til etablering af omløbsstryg forbi opstemninger erfaringsmæssigt er opgjort til ca. 200.000 kr. pr. opstemning.

I forbindelse med tilskud til gennemførelse af foranstaltninger efter den foreslåede bestemmelse i vandløbsloven vil der kunne afholdes eventuelle udgifter til udredning af effekter af forskellige løsninger af miljøproblemerne ved opstemninger samt formidling af resultater til brug for amternes videre arbejde.

Til gennemførelse af foranstaltningerne vil der de første 2 år blive søgt en årlig udvidelse til 6 mio. kr. af det beløb på 3 mio. kr., som hidtil har været afsat på de årlige finanslove til vandløbsrestaureringer på konto 23.25.11.20. Gennemførelse af vandløbsrestaureringer. Af dette beløb vil 5 mio. kr. blive forbeholdt tilskud til de foranstaltninger, der gennemføres efter forslaget og øvrige vandløbsrestaureringer, der gennemføres i tilknytning hertil i andre dele af vandsløbssystemet. I hvilken størrelsesorden, der de efterfølgende år søges optaget beløb til formålet, vil bl.a. blive vurderet på baggrund af de erfaringer, som indhentes i løbet af de første 2 år. Der vil endvidere blive søgt adgang til kumulativ overførsel af ikke forbrugte midler til senere finansår, således at eventuelle besparelser et år kan overføres til efterfølgende år og i givet fald også i en overgangsperiode efter år 2005.

Der er forudsat en frivillig ordning med en ligelig finansiering mellem stat og amter af anlægsudgifter og erstatninger i forbindelse med foranstaltninger efter vandløbsloven, således at amterne kan opnå tilskud til dækning af op til halvdelen af de nævnte udgifter.

Det amtskommunale ressourceforbrug

Det amtskommunale forbrug forudsættes afholdt inden for de allerede givne bevillingsmæssige rammer.

Det statslige ressourceforbrug

Det skønnes, at der vil blive behov for sammenlagt 2 AC-årsværk om året i Miljøstyrelsen til klagesagsbehandling, tilskudsadministration m.v. Disse årsværk vil blive søgt finansieret inden for Miljøstyrelsens årlige finanslovsbevilling.

Forventet ressourceforbrug

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. FFL BO 1 BO 2 BO 3 (FFL 1994 forventet PL-niveau) 1996 1997 1998 1999 --------------------------------------------------------------------- Mer-/mindreudgifter i forhold til hidtidig ordning Stat (§, kontonummer, betegn.) ...... 5 5 - - Kommuner ............................ - - - - Kompenserede besparelser/forbrug af reserve/merindtægter Stat (§ 23.2 Miljøbeskyttelse) ...... 5 5 - - Kommuner ............................ - - - - Ændret statslig personaleforbrug (Antal fuldtidsbesk. (1 decimal)) Forøgelse ........................... 2 2 - - Kompenserende reduktioner ........... 2 2 - - ---------------------------------------------------------------------

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter vandløbslovens almindelige regler er kommunalbestyrelsen vandløbsmyndighed for kommunevandløb og private vandløb og amtsrådet er vandløbsmyndighed for amtsvandløb. Efter forslaget (§ 37 a, stk. 1) brydes der med myndighedsstrukturen, idet amtsrådet tillægges adgang til at træffe afgørelse om opstemninger i alle vandløb, uanset deres klassifikation.

Baggrunden herfor er, at amtsrådet efter miljøbeskyttelsesloven er ansvarlig for miljøtilstanden i vandløbene og er godkendelsesmyndighed efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Hertil kommer, at amtsrådet er godkendelsesmyndighed efter vandforsyningsloven og naturbeskyttelsesloven.

Amtsrådet bestemmer, hvilke foranstaltninger, det er nødvendigt at gennemføre ved det enkelte opstemningsanlæg for at tilgodese vandløbets natur- og miljømæssige kvalitet. Som nævnt under de almindelige bemærkninger er vandkraftværkerne vedvarende energikilder, der således bør søges opretholdt i den udstrækning, det er foreneligt med varetagelsen af de miljømæssige hensyn. Amtsrådet forestår ligeledes udarbejdelsen af projekt til ændring af anlægget og udfører anlægsarbejderne.

Amtskommunerne prioriterer ligeledes indsatsen i samarbejde med Miljøstyrelsen. I prioriteringen af indsatsen vil der blive lagt vægt på, at der gennemføres foranstaltninger i vandløb, hvor der opnås den største miljømæssige gevinst af investeringerne.

Administrationen af ordningen bør tilrettelægges således, at amtsrådet og kommunalbestyrelsen samarbejder, når foranstaltninger gennemføres i kommunevandløb eller private vandløb.

Efter forslaget finder vandløbslovens almindelige regler om vandløbsregulering og ændring af opstemningsanlæg (kapitlerne 6 og 10) med de dertil knyttede erstatningsregler anvendelse på de foranstaltninger, der gennemføres. Det følger heraf, at den foreslåede bestemmelse i § 37a ikke er selvstændigt grundlag for at gennemføre foranstaltninger i vandløb. Herved er der mulighed for at tilgodese et af de hovedhensyn, der ligger bag vandløbsloven, nemlig at sikre samtlige - ikke mindst landbrugets - afstrømningsinteresser i tilknytning til vandløbet.

Vandløbslovens almindelige klageregler, herunder med mulighed for klage til Miljøstyrelsen over amtskommunens afgørelse, gælder ligeledes med hensyn til de foranstaltninger, som amtsrådet beslutter at gennemføre.

Endvidere finder de særlige proceduremæssige bestemmelser, fastsat af miljøministeren i bekendtgørelse nr. 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., anvendelse. Bekendtgørelsen indeholder regler, der sikrer, at alle, der har interesse i vandløbet, har mulighed for at gøre sig bekendt med reguleringsprojekter og mulighed for at komme med indsigelser, før de endeligt vedtages og arbejderne iværksættes.

Disse regler vil blive opretholdt i forbindelse med foranstaltninger efter lovforslaget. Der må derfor forventes at være en vis sagsbehandlingstid, især hvis de forskellige klagemuligheder i vandløbsloven udnyttes.

Efter bestemmelserne i førnævnte bekendtgørelse kan anlægsarbejder o.lign. ikke iværksættes, før der er truffet endelig afgørelse om de økonomiske spørgsmål, herunder udgiftsfordeling og erstatninger. Denne ordning tager hovedsageligt sigte på de situationer, hvor der ikke er tale om en offentlig finansiering af anlægsudgifter, idet der skal være sikkerhed for, at anlægsarbejderne kan finansieres, før disse iværksættes.

Foranstaltninger efter den foreslåede bestemmelse i § 37 a vil blive finansieret af amtskommunerne med tilskud fra staten. Der vil således være sikret en finansiering af anlægsarbejderne, herunder betaling af erstatninger, hvorfor det vil være ubetænkeligt at ændre reglerne, så anlægsarbejder omfattet af den foreslåede § 37 a kan iværksættes uden at afvente en afgørelse af de økonomiske spørgsmål.

Vandløbslovens regler om udgiftsfordeling og erstatning i kapitlerne 6 og 10 om regulering m.v. finder ligeledes anvendelse. Efter bestemmelserne afholdes udgifter i forbindelse med vandløbsreguleringer af de grundejere, der skønnes at have nytte af foranstaltningerne (§ 24). I dette skøn vil kunne indgå, at stemmeværksejeren har nytte af foranstaltningen i de situationer, hvor denne spares for udgifter, f.eks. til etablering af en fiskepassage, som stemmeværksejeren er forpligtet til at udføre efter tidligere trufne afgørelser efter ferskvandsfiskeriloven.

Efter kapitel 6 om vandløbsregulering har enhver, der lider tab ved en regulering ret til erstatning (§ 23). Efter kapitel 10 om opstemninger m.v. har enhver, der lider tab ved foranstaltninger efter kapitlet, ret til erstatning (§ 51).

Efter vandløbslovens almindelige regler er det landvæsensretterne, der afgør økonomiske spørgsmål, hvor der ikke kan opnås en forligsmæssig løsning, jf. vandløbslovens § 74, stk. 2. Landvæsenskommissionens afgørelse kan indbringes for Overlandvæsenskommissionen.

I de tilfælde, hvor en foranstaltning efter stk. 1 gennemføres i vandløb, der er omfattet af bestemmelsen i § 3 i naturbeskyttelsesloven, vil det ofte være nødvendigt, at der træffes afgørelse om fravigelse af disse bestemmelser. Det er amtsrådet, der efter § 65, stk. 2 i naturbeskyttelsesloven kan meddele dispensation fra § 3. Amtsrådets afgørelse kan indbringes for Naturklagenævnet.

Ved behandling af disse sager, som netop har til formål at forbedre vandløbenes natur- og miljøkvalitet, er der imidlertid behov for at undgå en besværlig og tidrøvende dobbeltadministration. Det foreslås derfor i stk. 2, at bestemmelsen i § 3 i naturbeskyttelsesloven ikke gælder for foranstaltninger, som amtsrådet beslutter at gennemføre efter stk. 1.

Det forudsættes, at amtsrådet, der som nævnt også er den ansvarlige myndighed efter naturbeskyttelsesloven, samtidig sikrer, at de hensyn, som skal varetages i medfør af § 3 i naturbeskyttelsesloven, bliver tilgodeset gennem behandlingen af vandløbssagen.

Det er en selvfølge, at Miljøstyrelsen som klageinstans efter vandløbsloven vil inddrage Skov- og Naturstyrelsen i behandlingen af sager, der vedrører områder omfattet af § 3, ligesom styrelsen inddrages, når der kan være kulturhistoriske interesser knyttet til anlæg ved vandløb.

Tilsvarende vil Energistyrelsen blive inddraget i behandlingen af klagesager vedrørende vandkraftanlæg, der ejes af offentlige elforsyningsvirksomheder.

For en række vandløb gælder, at de er omfattet af en fredning efter naturbeskyttelsesloven. Gennemførelse af foranstaltninger indenfor fredede områder kan forudsætte, at fredningsnævnet meddeler en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 50. Fredningsnævnets afgørelse herom kan påklages til Naturklagenævnet.

Landskabsfredninger samt fredede fortidsminder kan, hvis dispensation ikke opnås, have indflydelse på, hvilken løsningsmodel, der kan gennemføres efter loven.

Som nævnt under afsnittet om de miljømæssige konsekvenser af lovforslaget kan der være knyttet kulturhistoriske interesser til opstemninger. For at tilgodese hensynet hertil vil Miljøstyrelsen tilstræbe at tilrettelægge administrationen, så Skov- og Naturstyrelsen på et tidligt tidspunkt bliver gjort bekendt med planlagte projekter.

Efter stk. 3 foreslås det, at Miljøstyrelsen administrerer tilskudsordningen.

Til § 2

Indvinding af overfladevand fra søer og vandløb kræver tilladelse efter vandforsyningslovens § 18. De nærmere regler for tilladelser til vandindvinding fremgår af vandforsyningslovens § 22. Efter disse regler kan tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug højst gives for et tidsrum af 10 år.

Vandindvindingsrettigheder, der gjaldt ved vandforsyningslovens ikrafttræden den 1. april 1980, bevarer deres gyldighed, jf. lovens § 86, stk. 1. Efter vandforsyningslovens overgangsbestemmelser bortfalder retten til indvinding af overfladevand til dambrug, der er oprettet før 1. oktober 1974, dog 25 år efter lovens ikrafttræden, dvs. 31. marts 2005. Indvinding af overfladevand til dambrugsdrift efter denne dato kræver således en ny tilladelse efter vandforsyningsloven.

Efter den foreslåede bestemmelse kan nye tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrugsdrift højst udgøre halvdelen af vandløbets medianminimumsvandføring, medmindre amtsrådet i særlige tilfælde bestemmer andet. Ved særlige tilfælde forstås situationer, hvor det er miljø- og naturmæssigt forsvarligt at meddele tilladelse til indvinding af mere vand end halvdelen af medianminimumsvandføringen, f.eks. i vandløb med rigelig vandføring. Der skal dog altid være mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet. Begrænsningen i adgangen til at meddele vandindvindingstilladelse gælder også fornyelse af tidligere meddelte tilladelser, der er bortfaldet som følge af en tidsbegrænsning. Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke vælddambrug. Vælddambrug baserer produktionen på vand, hvor indtaget er placeret direkte i eller i umiddelbar tilknytning til kildevæld.

Formålet er at tilgodese den almindelige samfundsmæssige interesse i en vis minimumsvandføring i vandløb udfra miljø- og naturbeskyttelseshensyn. I nogle tilfælde vil de konkrete miljø- og naturforhold selvfølgelig kunne begrunde, at der skal være mere vand i vandløbene end halvdelen af medianminimumsvandføringen. Det er op til amtsrådet at vurdere, om der i det enkelte tilfælde efter de almindelige regler bør fastsættes yderligere begrænsninger i vandindvindingsretten.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Bilag

I dette bilag anføres i venstre spalte den gældende bestemmelse i § 22 i vandforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, og i højre spalte den foreslåede ændring

Gældende formulering

§ 22. Tilladelser til vandindvinding meddeles for et bestemt tidsrum, som højst kan være 30 år. Tilladelser til indvinding af vand til vanding af landbrugsafgrøder og til dambrug kan dog med hensyn til grundvand højst gives for et tidsrum af 15 år og med hensyn til overfladevand højst for et tidsrum af 10 år.

Stk. 2. Når en vandindvindingstilladelse bortfalder som følge af en tidsbegrænsning, skal en ny tilladelse meddeles i det omfang, der fortsat er behov for vandindvinding, medmindre samfundsmæssige hensyn, jf. §§ 1 og 2, er til hinder herfor.

Stk. 3. En tilladelse skal angive indvindingens mængde og formål og fastlægge omfanget af de undersøgelser og målinger, anlæggets ejer skal foretage for at skaffe grundlag for bedømmelsen af eventuelle skader på omgivelserne som følge af ændringer af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer m.v.

Stk. 4. En tilladelse efter § 19, nr. 2, og § 20 til indvinding af grundvand skal angive en tilladelige vandspejlssænkning eller eventuelt en tilladelig vandmængde pr. time. For indvinding af overfladevand fastsættes en tilladelig vandmængde pr. time, og tilladelsen kan indeholde oplysning om den minimumsvandføring eller minimumsvandstand, som amtsrådet kan kræve opretholdt.

Forslaget

Ingen

Nr LSF 134

Forslag til Lov om ændring af vandløbsloven og vandforsyningsloven

Fremsat af miljø- og energiministeren (Svend Auken)

den 18. januar 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. maj 1995

Lov nr. 402 af 14/06/1995