1994 LSF 128 FORSLAG TIL LOV OM FOREBYGGENDE SUNDHEDSORDNINGER FOR BØRN OG UNGE

Kapitel 1

Formål

Kapitel 1

Formål

Kapitel 1: Formål

Til § 1

Kommuner og amtskommuner får efter forslaget til opgave at drage omsorg for at fremme den lokale forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for børn og unge. Formålet hermed er at få styrket det lokale forebyggelsesarbejde over for børn og unge.

Allerede i dag yder kommuner og amtskommuner en væsentlig indsats på forebyggelsesområdet både i form af selvstændige forebyggelsesaktiviteter og som led i løsningen af deres opgaver inden for de enkelte sektorer.

Det er vigtigt, at der skabes helhed og kontinuitet i børns opvækst, og at der sker en styrkelse af bindelinierne mellem de forskellige professionelle netværk, som børn og unge færdes i (f.eks. sundhedsplejen, dagtilbud, skoler m.v.). Også samarbejdet mellem de praktiserende læger, der gennem de forebyggende helbredsundersøgelser har tæt kontakt til alle børn indtil skolealderen, og den kommunale sundhedstjeneste bør styrkes.

Det er også vigtigt, at muligheden for lokalt at udnytte det frivillige arbejde og at udvikle forældresamarbejde tages i betragtning. Forældrene er en meget vigtig samarbejdspartner i forhold til børn og unge.

De forebyggende sundhedsordninger skal endvidere bidrage til at skabe bedst mulige rammer for udviklingen af børn og unge med kroniske handicaps eller sygdomme.

Indsatsen på området bør synliggøres i forbindelse med den kommunale sundhedsplanlægning.

Kapitel 1

Formål

§ 1. Kommuner og amtskommuner skal tilrettelægge forebyggende sundhedsordninger, som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Stk. 2. Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn og unge, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge.

§ 1. Kommuner og amtskommuner skal tilrettelægge forebyggende sundhedsordninger, som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Stk. 2. Kommuner og amtskommmuner skal dels yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn og unge samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge.

§ 1. Kommuner og amtskommuner skal tilrettelægge forebyggende sundhedsordninger, som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Stk. 2. Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn og unge, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge.

Kapitel 2

Ydelser til alle børn og unge

Kapitel 2

Ydelser til alle børn og unge

Kapitel 2

Ydelser til alle børn og unge

Til § 2

Indholdsmæssigt bygger den foreslåede bestemmelse på de gældende regler for småbørns- og skolesundhedspleje.

En fælles beskrivelse af sundhedsplejen dækkende hele børnegruppen indtil undervisningspligtens ophør er en understregning af ønsket om en samordning af den tidligere småbørnssundhedspleje og skolesundhedspleje. Det er i god overensstemmelse med den udvikling, der er sket gennem de senere år. Mere end 200 kommuner har i dag etableret en kombineret småbørns- og skolesundhedspleje.

Sundhedsplejersken vil i forhold til småbørn - ligesom tilfældet er i dag - især benytte sig af 3 kontaktformer: hjemmebesøg, gruppeaktiviteter (mødregrupper, åbent hus m.v.) samt andre former for personlig kontakt - f.eks. konsultationer hos sundhedsplejersken eller telefonisk kontakt.

I barnets første leveår vil sundhedsplejerskens virksomhed i overensstemmelse med den i dag gældende praksis primært skulle udøves ved besøg i hjemmet. Hensigten med stk. 2 er bl.a. at fremhæve betydningen af hjemmebesøg hos børn indtil 1 år. Besøg herudover vil fortsat ske efter behov.

I dag får børn på landsplan i gennemsnit 8 sundhedsplejerskebesøg det første år.

I forhold til skolebørn vil sundhedsplejersken fortsat ved funktionsundersøgelser (eksempelvis synsprøver, høreprøver, farvesansprøver m.v.) og ved regelmæssig kontakt med det enkelte barn skulle afdække individuelle og almene sundhedsmæssige problemer.

Herudover skal sundhedsplejerskens virksomhed i forhold til hele børnegruppen omfatte sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger, herunder oplysningsvirksomhed m.v.

Til § 3

Ifølge forslaget tilbydes de forebyggende lægeundersøgelser af børn under den undervisningspligtige alder ligesom i dag hos de alment praktiserende læger.

Antallet af tilbudte undersøgelser ændres fra de i dag gældende 8 til 7, idet 2 helbredsundersøgelser slåes sammen til en undersøgelse. Sundhedsstyrelsen vil udarbejde vejledning for, hvilke undersøgelser det vil være mest hensigtsmæssigt at slå sammen.

Dette skal ses i sammenhæng med de børnevaccinationer, der skal tilbydes førskolebørn.

Ud fra en samlet vurdering af helbredsundersøgelsernes betydning gennem barnets opvækst foreslåes til gengæld en styrkelse af den lægelige indsats over for børn i skolealderen. Efter forslagets § 4 vil kommunerne være forpligtet til at tilbyde 2 lægeundersøgelser i skoleforløbet imod kun en i dag.

Det samlede antal lægeundersøgelser, der tilbydes børn fra 0 til 16 år, er uændret 9.

Til § 4

Med forslaget indføres en forpligtelse for kommunerne til at tilbyde en udskolingsundersøgelse for alle børn. En sådan vil normalt skulle tilbydes enten i 8. eller 9. klasse.

Ca. 60 pct. af landets kommuner har i dag flere end den i dag krævede indskolingsundersøgelse, der skal finde sted i barnets første skoleår (børnehaveklasse eller 1. klasse), og omkring 1/3 af kommunerne tilbyder flere end 2 lægeundersøgelser. Forslaget skal sikre, at alle børn får tilbudt en udskolingsundersøgelse.

Hovedformålet med en sådan funktionsundersøgelse og sundhedsstatus i forbindelse med udskolingen er

- At opfange sundhedsmæssige problemer hos de unge før overgangen til ungdomsuddannelser eller erhverv.

- At forberede de unge på sundhedsproblemerne på arbejdsmarkedet og eventuelle individuelle problemer i den sammenhæng, samt at øge opmærksomheden på arbejdsmiljøets betydning for den enkeltes trivsel og velfærd.

- At drøfte spørgsmål om livskvalitet, livsstil, levevilkår og prævention m.v. med de unge.

Da de unge som 16-årige bliver selvstændigt sygesikrede og skal vælge egen læge, er det vigtigt, at der i forbindelse med udskolingsundersøgelsen søges skabt en koordination mellem den kommunale sundhedstjeneste og den praktiserende læge. Der er behov for, at der sker en »afleveringsforretning«, når barnet eller den unge går fra den ene ordning til den anden, så informationer ikke går tabt, jf. også § 15, stk. 2, om videregivelse af oplysning fra den kommunale sundhedstjeneste til barnets alment praktiserende læge.

Til § 5

Det er fortsat sådan, at børnevaccinationerne skal udføres af de alment praktiserende læger fortrinsvis i forbindelse med de forebyggende helbredsundersøgelser af førskolebørn. De lægelige undersøgelser vil blive fastsat på en sådan måde, at de så vidt muligt falder sammen med de tidspunkter, hvor børnene skal vaccineres.

Forslaget henviser til vaccinationsreglerne for at tilkendegive betydningen af samordning på områderne.

Henvisningen i stk. 2 til den kommunale børne- og ungdomstandpleje er medtaget for at tilkendegive, at den kommunale tandplejeindsats over for børn og unge er et væsentligt led i den samlede forebyggende sundhedsindsats over for målgruppen. Den kommunale børne- og ungdomstandpleje er således også en forebyggende sundhedsordning fore børn og unge, uanset at denne ordning ikke direkte er omfattet af lovforslaget.

Den kommunale tandpleje har i mange år spillet en vigtig rolle i det forebyggende arbejde i forhold til børn og unge, og tandplejen vil således være en vigtig kommunal samarbejdspartner i forhold til forslagets målgruppe.

Kapitel 2

Ydelser til alle børn og unge

§ 2. Alle børn og unge skal indtil undervisningspligtens ophør tilbydes sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelser ved en sundhedsplejerske.

Stk. 2. I barnets første leveår skal sundhedsplejerskens virksomhed normalt udøves ved besøg i hjemmet.

§ 2. Alle børn og unge skal indtil undervisningspligtens ophør tilbydes sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelser ved en sundhedsplejerske.

Stk. 2. I barnets første leveår skal sundhedsplejerskens virksomhed normalt udøves ved besøg i hjemmet.

§ 2. Alle børn og unge skal indtil undervisningspligtens ophør tilbydes sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelser ved en sundhedsplejerske.

Stk. 2. I barnets første leveår skal sundhedsplejerskens virksomhed normalt udøves ved besøg i hjemmet.

Kapitel 3

Ydelser til børn og unge m.fl. med særlige behov

Kapitel 3

Ydelser til børn og unge m.fl. med særlige behov

Kapitel 3

Ydelser til børn og unge m.fl. med særlige behov

Til § 6

Sundhedsplejersken skal fortsat tage sig ekstra af de svagest stillede børn ved hjemmebesøg ud over 1 års alderen, øget rådgivning til forældre m.v. samt samtaler med det enkelte barn.

Udover de forebyggende helbredsundersøgelser ved den kommunalt ansatte læge, der skal foretages af alle børn og unge, er det fortsat hensigten, at den kommunale læge skal foretage supplerende undersøgelser af de skolebørn, som lægen i samarbejde med sundhedsplejerske, lærerpersonale, pædagoger m.fl. konstaterer har særligt behov herfor. Har barnet behov for lægelig behandling, skal barnet/forældrene opfordres til at søge egen læge.

Endvidere bør samarbejdet mellem den kommunale sundhedstjeneste, de praktiserende læger og det sociale system udbygges om børn og unge, som frembyder særlige sundhedsmæssige problemer. Hermed skabes mulighed for at koordinere de forskellige instanser over for en familie, så der bliver tale om en integreret og perspektivrig indsats.

Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde bør udbygges, men især i forhold til de her omhandlede børn og unge er det meget vigtigt, at forældrene inddrages, hvis en indsats skal hjælpe. Forældrene er således de vigtigste samarbejdsparter i forhold til børn og unge.

Med forslagets stk. 2 ønskes understreget, at kommuner, der ønsker det, også fremover kan tilbyde sundhedspleje til personer, for hvem undervisningspligten er ophørt.

Der kan være behov for, at indsatsen over for gravide svagt stillede kvinder intensiveres, således at indsatsen kan ydes tidligst muligt. En tidlig indsats kan være medvirkende til at hindre, at vanskeligheder opstår senere og være medvirkende til at give barnet en bedre start på livet. Kommuner, der ønsker, at sundhedsplejersken skal komme i hjemmet allerede under graviditeten, skal således fortsat kunne give dette tilbud. Også barselspleje ved hjælp af en sundhedsplejerske i stedet for en hjemmesygeplejerske skal fortsat kunne finde sted.

Herudover vil eksempelvis personer med risiko for eller med aktuelle handicaps kunne tilbydes vejledning og bistand ved en sundhedsplejerske.

Forslagets stk. 2 skaber også mulighed for, at skolebørn, der er fyldt 16 år, og som derfor er selvstændigt sygesikrede, i særlige tilfælde kan tilbydes forebyggende helbredsundersøgelse hos den kommunale læge. Eksempelvis kan det dreje sig om personer, der på grund af fremmed herkomst eller sen udvikling eller handicap er ældre end de kammerater, de går i klasse med. I sådanne tilfælde bør kommunerne, ligesom de kan i dag, have mulighed for at tilbyde en forebyggende helbredsundersøgelse.

Til § 7

Bestemmelsen har til formål at styrke sammenhæng og helhed i tilbudene til de svagest stillede børn og unge.

En særlig tværfaglig gruppe får efter forslaget ansvaret for den indsats, der skal iværksættes over for disse børn og unge. Det er ikke tanken med forslaget at pålægge kommunerne at oprette bestemte nye organer til varetagelse af opgaven. Kommunerne vil således kunne anvende de tværfaglige koordinationsgrupper, der i forvejen under forskellige former er etableret i langt de fleste kommuner, f.eks. som led i SSP- eller PPR-arbejdet. Det vil være op til kommunen selv at fastsætte sammensætningen af den tværfaglige gruppe. For også at kunne tilgodese det enkelte barns eller unges sundhed og trivsel, vil det imidlertid være naturligt, at der i gruppen indgår en eller flere repræsentanter for det sundhedsfaglige område.

Der vil være mange vigtige samarbejdspartnere, såsom sagsbehandlere, pædagoger, lærere, de kommunalt ansatte læger og sundhedsplejersker, psykoliger, tandlæger, jordemødre, fysioterapeuter, ergoterapeutere osv. Sammensætningen må afhænge af de konkrete støtte- og behandlingsbehov hos barnet og dets familie. I mange tilgælde kan det også være hensigtsmæssigt at søge barnets egen læge inddraget i gruppens arbejde.

Efter forslagets stk. 2 skal der blandt gruppens medlemmer udpeges en ansvarlig person i forhold til det enkelte barn. Denne person får ansvaret for at koordinere indsatsen i forhold til barnet og bliver ansvarlig for opfølgning af tiltag. Samtidig får barnet og dets familie en enkelt person at holde sig til. Det er fra flere sider påpeget, at det ofte er omkring den koordinerende indsats, at problemerne ligger.

Kapitel 3

Ydelser til børn og unge m.fl. med særlige behov

§ 3. Alle børn under den undervisningspligtige alder skal tilbydes 7 forebyggende helbredsundersøgelser ved alment praktiserende læger, heraf 3 undersøgelser i barnets første leveår.

§ 3. Alle børn under den undervisningspligtige alder skal tilbydes 7 forebyggende helbredsundersøgelser ved alment praktiserende læger, heraf 3 undersøgelser i barnets første leveår.

§ 3. Alle børn under den undervisningspligtige alder skal tilbydes 7 forebyggende helbredsundersøgelser ved alment praktiserende læger, heraf 3 undersøgelser i barnets første leveår.

Kapitel 4

Bistand til institutioner

Kapitel 4

Bistand til institutioner

Kapitel 4: Bistand til institutioner

Til § 8

For at styrke den generelle sundhedsindsats i forhold til børnegruppen, men også for at styrke indsatsen specielt i forhold til de svagest stillede børn, får kommunerne efter forslaget en konsulentfunktion i forhold til daginstitutioner og den kommunmalt formidlede dagpleje omkring børns sundhed og trivsel.

Skolelægen og skolesundhedsplejersken varetager i dag denne opgave i forhold til skolen, mens de kommunale sundhedsordninger ikke i dag har en tilsvarende funktion i forhold til daginstitutioner og dagplejen.

Den enkelte kommune kan selv nærmere tilrettelægge funktionen ud fra lokale ønsker og behov.

Ved at bistå institutionspersonale, forældre m.fl. med generel rådgivning om børns sundhed og trivsel og om sundhedstilstanden på institutionerne, herunder oplysning om hygiejne samt ved konkret at rådgive personalet vedrørende de børn, som institutionspersonalet føler har særlige problemer, styrkes indsatsen i forhold til alle børn, og specielt i forhold til de svagest stillede børn.

Mange sundhedsplejersker varetager i dag en rådgivningsfunktion på det omhandlede område, og det er bl.a. denne funktion, der med forslaget ønskes udbygget og styrket, idet opgaven fremover skal varetages som led i sundhedsplejerskernes arbejde i samarbejde med den kommunalt ansatte læge og de øvrige fagpersoner i den kommunale sundhedstjeneste.

Mange andre faggrupper vil også være naturlige samarbejdspartnere, bl.a. tandlæger, sagsbehandlere, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl., ligesom samarbejdet med forældregruppen er vigtigt.

Endvidere vil forebyggelses- og misbrugskonsulenter være faggrupper, som kan bistå skoler m.v. med vejledning om sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger.

Forslaget lægger ikke op til individuelle helbredsundersøgelser af det enkelte barn. I det omfang, der skønnes behov herfor, skal der henvises til barnets egen læge med henblik på diagnostik og iværksættelse af de nødvendige foranstaltninger. Et tæt samarbejde med den praktiserende læge er derfor også vigtigt.

Embedslægeinstitutionen yder i dag efter anmodning rådgivning og vejledning om sundhedsmæssige forhold til dag- og døgninstitutioner, jf. bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes opgaver i forhold til dag- og døgninstitutioner m.v. En sådan rådgivning omfatter bl.a. rådgivning om smitsomme sygdomme og om hygiejniske forhold. I forhold til den kommunale sundhedstjeneste vil embedslægen fungere som faglig rådgiver i de omhandlede spørgsmål.

Embedslægeinstitutionernes funktioner i forbindelse med smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 100 af 7. marts 1983, berøres ikke af forslaget.

Kapitel 4

Bistand til institutioner

§ 4. Alle børn i den undervisningspligtige alder skal tilbydes 2 forebyggende helbredsundersøgelser ved en kommunalt ansat læge. Den første helbredsundersøgelse skal tilbydes i barnets første skoleår. Den anden helbredsundersøgelse skal tilbydes umiddelbart før undervisningspligtens ophør.

§ 4. Alle børn i den undervisningspligtige alder skal tilbydes 2 forebyggende helbredsundersøgelser ved en kommunalt ansat læge. Den første helbredsundersøgelse skal tilbydes i barnets første skoleår. Den anden helbredsundersøgelse skal tilbydes umiddelbart før undervisningspligtens ophør.

§ 4. Alle børn i den undervisningspligtige alder skal tilbydes 2 forebyggende helbredsundersøgelser ved en kommunalt ansat læge. Den første helbredsundersøgelse skal tilbydes i barnets første skoleår. Den anden helbredsundersøgelse skal tilbydes umiddelbart før undervisningspligtens ophør.

Kapitel 5

Planlægning

Kapitel 5

Planlægning

Kapitel 5: Planlægning

Til § 9

Med virkning fra 1. januar 1994 trådte nye bestemmelser om samarbejde og planlægning på sundhedsområdet i kraft. Formålet med de nye bestemmelser i sygesikringslovens kapitel 6 a er at styrke samarbejdet inden for sundhedsområdet og sikre sammenhæng på længere sigt, at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats og at styrke kvalitetsudviklingen.

Amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtskommunen skal i fællesskab etablere et samarbejde om den amtskommunale og den kommunale indsats på sundhedsområdet samt mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

I overensstemmelse med sygesikringslovens kapitel 6 a skal kommuner og amtskommuner i de respektive redegørelser og planer redegøre for den generelle forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for børn og unge som led i de forebyggende sundhedsordninger, og for hvorledes man vil tilgodese de svagest stillede børn og unge.

Redegørelsen og planen vil naturligt indeholde kvantitative informationer om børns og unges sundhedstilstand i kommunen og amtskommunen. Sådanne informationer kan bruges til at identificere lokale sundhedsproblemer, så de forebyggende sundhedsaktiviteter bedre kan behovsorienteres, og til at følge udviklingen i børns og unges sundhedstilstand/problemer over tid.

Til § 10

Embedslægeinstitutionerne kan efter bestemmelsen inddrages i planlægningen.

Efter lov om embedslægeinstitutioner m.v. omfatter embedslægeinstitutionernes opgaver i dag bl.a. rådgivning over for statslige samt amtskommunale og kommunale myndigheder om lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske spørgsmål. Hovedparten af denne rådgivningsvirksomhed har et forebyggende sigte.

Bestemmelsen lægger op til øget rådgivning og bistand fra embedslægeinstitutionerne til kommunerne vedrørende selve indsatsen på børne- og ungeområdet. En bredere rådgivningsvirksomhed fra embedslægerne på forebyggelsesområdet vil kunne være en væsentlig støtte til den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for børn og unge.

Amtskommunerne skal allerede i dag i medfør af sygesikringslovens § 27 f, stk. 3, inddrage embedslægeinstitutionen i den amtskommunale sundhedsplanlægning.

Kapitel 5

Planlægning

§ 5. Alle børn og unge under 18 år skal tilbydes vaccination mod visse sygdomme efter regler fastsat af sundhedsministeren i medfør af lov om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme.

Stk. 2. Alle børn og unge under 18 år skal tilbydes vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje efter reglerne i lov om tandpleje m.v.

§ 5. Alle børn og unge under 18 år skal tilbydes vaccination mod visse sygdomme efter regler fastsat af sundhesministeren i medfør af lov om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme.

Stk. 2. Alle børn og unge under 18 år skal tilbydes vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje efter reglerne i lov om tandpleje m.v.

§ 5. Alle børn og unge under 18 år skal tilbydes vaccination mod visse sygdomme efter regler fastsat af sundhedsministeren i medfør af lov om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme.

Stk. 2. Alle børn og unge under 18 år skal tilbydes vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje efter reglerne i lov om tandpleje m.v.

Kapitel 6

Administration og finansiering

Kapitel 6

Administration og finansiering

Kapitel 6

Administration og finansiering m.m.

Til § 11

Bopælskommunen er i følge stk. 1 forpligtet til at sikre børn og unge ydelserne i henhold til §§ 2, 4 og 6. Det drejer sig om sundhedspleje, skolesundhedspleje og undersøgelse ved kommunalt ansat læge til alle og til de svagest stillede børn og unge. Dette er i overensstemmelse med den gældende retstilstand.

Ifølge stk. 2 har børn og unge, der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, krav på ydelserne i den kommune, hvor skolen er beliggende. Det er også skolekommunen, der har udgiften. Dette svarer til de i dag gældende bestemmelser.

Forslaget omfatter således alle skoler med elever, for hvem undervisningspligten ikke er ophørt. Udover kommunale folkeskoler kan det eksempelvis dreje sig om private skoler, kostskoler, efterskoler og specialskoler.

For børn med kronisk sygdom eller vidtgående fysiske eller psykiske handicap, som er omfattet af folkeskolelovens § 20, stk. 1 og 2, kan der være behov for en mere intensiv indsats fra den kommunale sundhedstjenestes side, jf. Sundhedsstyrelsens gældende retningslinier for tilrettelæggelse af skolelægeordningen.

Børn, der opholder sig på en døgninstitution for børn og unge, er i dag omfattet af skolelægeordningen i den kommune, hvor institutionen er beliggende. Institutionen betaler i dag kommunen et beløb pr. barn svarende til kommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i skolelægeordningen.

De i dag gældende regler forventes videreført i den bekendtgørelse, der vil blive udstedt med hjemmel i forslagets § 14, stk. 1.

Til § 12

Kommunalbestyrelsen er efter forslagets stk. 1 forpligtet til at ansætte læger, sundhedsplejersker, sygeplejersker samt øvrigt personale til at varetage de kommunale opgaverne efter lovforslaget. Der er tale om de samme personalekategorier, som i dag varetager opgaverne i sundhedsplejerskeordningen og skolelægeordningen.

Det er fortsat hensigten, at det er sundhedsplejersker, der skal ansættes til varetagelse af sundhedsplejeopgaverne, således at der kun bliver tale om ansættelse af sygeplejersker, hvor der ikke har kunnet skaffes uddannede sundhedsplejersker. En dispositionshjemmel vil blive fastsat i den kommende bekendtgørelse.

Den lægelige funktion er bredere end skolelægens funktion er i dag. Udover den individorienterede indsats, som lægerne skal varetage i kommunerne, er der behov for lægelig konsulentbistand i forhold til daginstitutioner og dagplejen om generelle sundhedsproblemer, hygiejne m.v. Mere generelt kan opgaverne f.eks. udmøntes i

- Rådgivning over for andre faggrupper.

- Overvågning af sundhedstilstanden/-profilen lokalt bl.a. ved hjælp af resultaterne fra helbredsundersøgelserne i skolen.

- Bred sundhedsinformation, herunder formidling af centrale forebyggelsesinitiativer, f.eks. vedrørende rusmidler, motion, seksualitet (forebyggelse af uønskede graviditeter og AIDS), kostvaner m.v.

En kommunalt ansat læge vil endvidere kunne have funktioner i forhold til ungdomsrådgivningen.

Forslaget åbner også mulighed for, at kommunen kan tildele den kommunalt ansatte læge andre arbejdsopgaver på f.eks. det sociale område. Ved at henlægge varetagelse af andre arbejdsopgaver til den kommunalt ansatte læge, vil denne kunne opnå en bred indsigt i sociale forhold m.v., der kan medvirke til at fremme løsningen af kommunens arbejdsopgaver på det sociale område.

Den kommunalt ansatte læge kan eksempelvis løse opgaver i forbindelse med behandling af sager om tilkendelse af førtidspension, om ydelse af kontanthjælp og om sygedagpenge. Ballerup Kommune har f.eks. ansat lægekonsulenter, der varetager opgaver for hele socialforvaltningen og derudover fungerer som skolelæger.

Lægekonsulenterne har desuden etableret kontakt til de praktiserende læger i kommunen, således at de mødes regelmæssigt i et kontaktudvalg. Dette har bl.a. bevirket, at der er opnået en større sammenhæng i behandlingen af sager, der vedrører personer, der overføres fra en ydelse til en anden.

Det er således op til kommunen selv at bestemme, om den ønsker at anvende den kommunalt ansatte læge til varetagelse af opgaver på det sociale områdde.

Til § 13

Bestemmelsen åbner mulighed for at etablere den kommunale sundhedstjeneste i samarbejde med en eller flere kommuner, hvilket ofte kan være en nødvendig forudsætning for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af ordningerne i mindre kommuner.

Til § 14

Kapitel 6

Administration og finansiering

§ 6. Børn og unge med særlige behov skal indtil undervisningspligtens ophør tilbydes en øget indsats, herunder en øget rådgivning samt yderligere forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller kommunalt ansat læge.

Stk. 2. Personer, for hvem undervisningspligten er ophørt, kan, når særlige forhold gør sig gældende, tilbydes ydelser som omtalt i stk. 1 efter kommunalbestyrelsens beslutning.

§ 6. Børn og unge med særlige behov skal indtil undervisningspligtens ophør tilbydes en øget indsats, herunder en øget rådgivning samt yderligere forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller kommunalt ansat læge.

Stk. 2. Personer, for hvem undervisningspligten er ophørt, kan, når særlige forhold gør sig gældende, tilbydes ydelser som omtalt i stk. 1 efter kommunalbestyrelsens beslutning.

§ 6. Børn og unge med særlige behov skal indtil undervisningspligtens ophør tilbydes en øget indsats, herunder en øget rådgivning samt yderligere forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller kommunalt ansat læge.

Stk. 2. Personer, for hvem undervisningspligten er ophørt, kan, når særlige forhold gør sig gældende, tilbydes ydelser som omtalt i stk. 1 efter kommunalbestyrelsens beslutning.

Kapitel 7

Forsøg

Kapitel 7

Forsøg

Kapitel 7

Forsøg

§ 7. For at tilgodese børn og unge med særlige behov opretter kommunalbestyrelsen en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab.

Stk. 2. En af gruppens medlemmer udpeges som ansvarlig for at koordinere indsatsen over for det enkelte barn og den enkelte unge.

§ 7. For at tilgodese børn og unge med særlige behov opretter kommunalbestyrelsen en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab.

Stk. 2. En af grupppens medlemmer udpeges som ansvarlig for at koordinere indsatsen over for det enkelte barn og den enkelte unge.

§ 7. For at tilgodese børn og unge med særlige behov opretter kommunalbestyrelsen en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab.

Stk. 2. En af gruppens medlemmer udpeges som ansvarlig for at koordinere indsatsen over for det enkelte barn og den enkelte unge.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§ 8. Den kommunale sundhedstjeneste, jf. § 12, bistår skoler, daginstitutioner for børn og unge og den kommunalt formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger.

Stk. 2. Herudover rådgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedrørende de børn, som personalet finder har særlige behov. Kontakten til den kommunale sundhedstjeneste sker efter forudgående drøftelse med barnets forældre.

§ 8. Den kommunale sundhedstjeneste, jf. § 12, bistår skoler, daginstitutioner for børn og unge og den kommunalt formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger.

Stk. 2. Herudover rådgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedrørende de børn, som personalet finder har særlige behov.

§ 8. Den kommunale sundhedstjeneste, jf. § 12, bistår skoler, daginstitutioner for børn og unge og den kommunalt formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger.

Stk. 2. Herudover rådgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedrørende de børn, som personalet finder har særlige behov. Kontakten til den kommunale sundhedstjeneste sker efter forudgående drøftelse med barnets forældre.

§ 9. Det skal fremgå af de kommunale redegørelser og de amtskommunale sundhedsplaner, jf. sygesikringslovens kapitel 6 a, hvorledes den enkelte kommunalbestyrelse og det enkelte amtsråd vil tilrettelægge den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats over for børn og unge som led i de forebyggende sundhedsordninger. Det skal herunder fremgå, hvorledes man gennem en øget indsats vil tilgodese børn og unge med særlige behov.

§ 9. Det skal fremgå af de kommunale redegørelser og de amtskommunale sundhedsplaner, jf. sygesikringslovens kapitel 6 a, hvorledes den enkelte kommunalbestyrelse og det enkelte amtsråd vil tilrettelægge den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats over for børn og unge som led i de forebyggende sundhedsordninger. Det skal herunder fremgå, hvorledes man gennem en øget indsats vil tilgodese børn og unge med særlige behov.

§ 9. Det skal fremgå af de kommunale redegørelser og de amtskommunale sundhedsplaner, jf. sygesikringslovens kapitel 6 a, hvorledes den enkelte kommunalbestyrelse og det enkelte amtsråd vil tilrettelægge den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats over for børn og unge som led i de forebyggende sundhedsordninger. Det skal herunder fremgå, hvorledes man gennem en øget indsats vil tilgodese børn og unge med særlige behov.

§ 10. Kommunerne kan inddrage embedslægeinstitutionerne ved tilrettelæggelsen af indsatsen efter denne lov.

§ 10. Kommunerne kan inddrage embedslægeinstitutionerne ved tilrettelæggelsen af indsatsen efter denne lov.

§ 10. Kommunerne kan inddrage embedslægeinstitutionerne ved tilrettelæggelsen af indsatsen efter denne lov.

§ 11. Bopælskommunen tilbyder børn og unge de ydelser, der er nævnt i §§ 2, 4 og 6.

Stk. 2. Børn og unge, der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal dog tilbydes de i stk. 1 omhandlede ydelser i den kommune, hvor skolen ligger.

§ 11. Bopælskommunen tilbyder børn og unge de ydelser, der er nævnt i §§ 2, 4 og 6.

Stk. 2. Børn og unge, der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal dog tilbydes de i stk. 1 omhandlede ydelser i den kommune, hvor skolen ligger.

§ 11. Bopælskommunen tilbyder børn og unge de ydelser, der er nævnt i §§ 2, 4 og 6.

Stk. 2. Børn og unge, der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal dog tilbydes de i stk. 1 omhandlede ydelser i den kommune, hvor skolen ligger.

§ 12. Kommunalbestyrelsen ansætter læger, sundhedsplejersker, sygeplejersker og andet personale til at varetage kommunens opgaver efter denne lov.

Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede personer udgør den kommunale sundhedstjeneste.

§ 12. Kommunalbestyrelsen ansætter læger, sundhedsplejersker, sygeplejersker og andet personale til at varetage kommunens opgaver efter denne lov.

Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede personer udgør den kommunale sundhedstjeneste.

§ 12. Kommunalbestyrelsen ansætter læger, sundhedsplejersker, sygeplejersker og andet personale til at varetage kommunens opgaver efter denne lov.

Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede personer udgør den kommunale sundhedstjeneste.

§ 13. Den kommunale indsats kan tilrettelægges i samarbejde mellem to eller flere kommuner.

§ 13. Den kommunale indsats kan tilrettelægges i samarbejde mellem to eller flere kommuner.

§ 13. Den kommunale indsats kan tilrettelægges i samarbejde mellem to eller flere kommuner.

§ 14. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om de kommunale forpligtelser efter denne lov, herunder om ydelser til børn i kriminalforsorgens institutioner.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte retningslinjer for tilrettelæggelsen og indholdet af ydelser efter denne lov.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om uddannelsen af personalet i den kommunale sundhedstjeneste, og i særlige tilfælde kan Sundhedsstyrelsen dispensere fra kravet om ansættelse af sundhedsplejersker.

§ 14. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om de kommunale forpligtelser efter denne lov, herunder om ydelser til børn i kriminalforsorgens institutioner.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte retningslinier for tilrettelæggelsen og indholdet af ydelser efter denne lov.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om uddannelsen af personalet i den kommunale sundhedstjeneste, og i særlige tilfælde kan Sundhedsstyrelsen dispensere fra kravet om ansættelse af sundhedsplejersker.

§ 14 svarer indholdsmæssigt til de bestemmelser, der i dag findes i de gældende love vedrørende sundhedsordninger for børn og unge, som erstattes af dette forslag. Forslaget erstatter således § 1 i lov om lægeundersøgelse af børn, § 6 i lov om skolelægeordning og § 4, stk. 1, i lov om sundhedsplejerskeordninger.

I den kommende bekendtgørelse vedrørende de forebyggende sundhedsordninger vil der blive skabt hjemmel til, at de - formentlig relativt få - børn, der opholder sig sammen med en af forældrene i en af kriominalforsorgens institutioner, er omfattet af sundhedsplejen på det sted, hvor institutionen er beliggende - og ikke i bopælskommunen, jf. § 11, stk. 1. I mangel af en bestemmelse herom ville sådanne børn i praksis kunne være afskåret fra det kommunale sundhedstilbud, når de befinder sig på en institution uden for bopælskommunen.

Med hjemmel i stk. 3 kan Sundhedsstyrelsen fastsætte krav vedrørende uddannelsen af læger og sundhedsplejersker i den kommunale sundhedstjeneste. I den gældende skolelægebekendtgørelse har Sundhedsstyrelsen således fastsat, at skolelægen skal gennemgå et af Sundhedsstyrelsen tilrettelagt kursus i skolehygiejne.

Sundhedsstyrelsen kan endvidere som i den gældende bekendtgørelse om sundhedsplejerskeordninger give dispensation for ansættelse af sundhedsplejersker, hvis særlige grunde gør sig gældende.

Til § 15

Mulighederne for at tilbyde en sammenhængende og koordineret sundhedsindsats over for børn og unge kan i visse tilfælde vanskeliggøres af reglerne om tavshedspligt. Det er ofte nødvendigt med et koordineret tilbud fra flere faggrupper, når der er tale om de svagest stillede børn og unge. Det er imidlertid i disse situationer nødvendigt, at faggrupperne har mulighed for at drøfte indsatsen og dermed udveksle oplysninger - også helbredsoplysninger - om barnet eller den unge.

En sådan udveksling af oplysninger kræver normalt samtykke fra forældremyndighedens indehaver(e) og ved unge med en vis modenhed også fra den unge selv.

Med bestemmelsen pålægges den alment praktiserende læge at søge at indhente samtykke til at videregive helbredsoplysninger til de kommunalt ansatte læger og sundhedsplejersker m.fl.

Tilsvarende får den kommunale sundhedstjeneste en forpligtelse til at medvirke i forbindelse med udveksling af helbredsoplysninger i forhold til den praktiserende læge.

Det forudsættes i øvrigt, at der som et naturligt led i tilrettelæggelsen af indsatsen søges indhentet nødvendigt samtykke til udveksling af fortrolige oplysninger, herunder helbredsoplysninger, om barnet eller den unge mellem de kommunalt ansatte læger, sundhedsplejersker, skolepsykologer, klasselærere m.fl.

Barnets forældre - og eventuelt den unge - skal orienteres om, hvilke oplysninger der kan blive tale om at videregive samt om formålet med videregivelsen.

Hvis der gives samtykke, bliver det bl.a. muligt at lade en journal følger barnet fra fødslen til skolegangen ophører.

Bestemmelsen ændrer ikke den eksisterende adgang eller pligt til videregivelse af fortrolige oplysninger uden samtykke, jf. f.eks. § 152 e i borgerlig straffelov, § 27 i forvaltningsloven, § 17 i bistandsloven og §§ 9, 11 og 12 i lægeloven.

Til § 16

Med forslaget pålægges amter og kommuner en forpligtelse til at sikre en koordineret indsats.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med reglerne i § 27 b i sygesikringsloven, hvorefter amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtskommunen i fællesskab skal etablere et samarbejde om den amtskommunale og den kommunale indsats på sundhedsområdet samt mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Lovforslagets område vil således være omfattet af den gældende planlægningsbestemmelse i sygesikringsloven.

Ved koordinationen skal bl.a. sikres, at der etableres et effektivt samarbejde mellem den kommunale sundhedstjeneste og de praktiserende læger dels i det daglige arbejde dels i forbindelse med skolestart og skoleafgang. Der bør også sikres et effektivt samarbejde med hospitalernes børneafdelinger og med jordemødrene.

Til § 17

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til de bestemmelser, der i dag findes i de love, der erstattes af dette lovforslag.

Forslaget erstatter således § 2, stk. 3, i lov om lægendersøgelse af børn, § 8 i lov om skolelægeordning og § 5 i lov om sundhedsplejerskeordninger.

Til § 18

Lovforslagets finansieringsbestemmelser svarer indholdsmæssigt til de nuværende regler. Forslaget lægger således ikke op til en ændret opgavefordeling mellem kommuner og amter ved varetagelsen af opgaverne vedrørende de kommunale sundhedsordninger for børn og unge, jf. dog bemærkningerne til forslagets § 14 vedrørende børn i kriminalforsorgens institutioner.

Til § 19

Den nuværende lovgivning om forebyggende sundhedsordninger for børn indeholder ikke hjemmel til forsøg, der fraviger lovenes regler.

Formålet med den foreslåede forsøgsbestemmelse er at fremme forsøgsvirksomhed inden for de forebyggende sundhedsordningers område.

Forsøgsvirksomhed har i de senere år vundet indpas som et nyttigt og velegnet redskab for omstillinger af den offentlige sektor.

Med den foreslåede bestemmelse bliver der mulighed for at fravige lovens bestemmelser med henblik på forsøg. Der kan f.eks. være tale om forsøg med opgavefordeling, med finansierings- og honoreringsordninger, personaleanvendelse m.v.

Det vil ofte være vanskeligt at forudse både de faglige og økonomiske konsekvenser af ændringer, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at gennemføre afgrænsede forsøg, hvor erfaringer kan vurderes og videreformidles.

Forsøgshjemlen omfatter alle lovens bestemmelser.

Ved stillingtagen til ansøgninger om tilladelse til forsøg skal der lægges afgørende vægt på hensynet til børnenes sundhed, retssikkerhed og velfærd, ligesom der må stilles kvalitetskrav til det omhandlede forsøgsprojekt. Der må også stilles krav til evalueringen af forsøget.

Til § 20

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er fastsat til den 1. januar 1996.

Med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er der taget hensyn til, at kommunerne skal have rimelig tid til at tilrettelægge nyordningen.

Efter 2. behandling den 16. maj 1995

§ 14. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om de kommunale forpligtelser efter denne lov, herunder om ydelser til børn i kriminalforsorgens institutioner.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte retningslinjer for tilrettelæggelsen og indholdet af ydelser efter denne lov.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om uddannelsen af personalet i den kommunale sundhedstjeneste, og i særlige tilfælde kan Sundhedsstyrelsen dispensere fra kravet om ansættelse af sundhedsplejersker.

§ 15. Den alment praktiserende læge skal i forbindelse med de forebyggende helbredsundersøgelser efter § 4 søge at indhente samtykke til, at lægen videregiver oplysninger om barnets helbredsforhold til den kommunale sundhedstjeneste.

Stk. 2. Den kommunale sundhedstjeneste skal søge at indhente samtykke til, at den kommunale sundhedstjeneste videregiver oplysninger om barnets helbredsforhold til barnets alment praktiserende læge.

§ 15. Den alment praktiserende læge skal i forbindelse med de forebyggende helbredsundersøgelser efter § 4 søge at indhente samtykke til, at lægen videregiver oplysninger om barnets helbredsforhold til den kommunale sundhedstjeneste.

Stk. 2. Den kommunale sundhedstjeneste skal søge at indhente samtykke til, at den kommunale sundhedstjeneste videregiver oplysninger om barnets helbredsforhold til barnets alment praktiserende læge.

§ 15. Den alment praktiserende læge skal i forbindelse med de forebyggende helbredsundersøgelser efter § 4 søge at indhente samtykke til, at lægen videregiver oplysninger om barnets helbredsforhold til den kommunale sundhedstjeneste.

Stk. 2. Den kommunale sundhedstjeneste skal søge at indhente samtykke til, at den kommunale sundhedstjeneste videregiver oplysninger om barnets helbredsforhold til barnets alment praktiserende læge.

§ 16. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal sikre en koordination af indsatsen vedrørende børns og unges sundhedsforhold i forbindelse med varetagelse af opgaverne i henhold til denne lov.

§ 16. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal sikre en koordination af indsatsen vedrørende børn og unges sundhedsforhold i forbindelse med varetagelse af opgaverne i henhold til denne lov.

§ 16. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal sikre en koordination af indsatsen vedrørende børns og unges sundhedsforhold i forbindelse med varetagelse af opgaverne i henhold til denne lov.

§ 17. Kommuner, amtskommuner og alment praktiserende læger er forpligtet til at afgive oplysninger om virksomheden i medfør af denne lov til de centrale sundhedsmyndigheder efter regler fastsat af sundhedsministeren.

§ 17. Kommuner, amtskommuner og alment praktiserende læger er forpligtet til at afgive oplysninger om virksomheden i medfør af denne lov til de centrale sundhedsmyndigheder efter regler fastsat af sundhedsministeren.

§ 17. Kommuner, amtskommuner og alment praktiserende læger er forpligtet til at afgive oplysninger om virksomheden i medfør af denne lov til de centrale sundhedsmyndigheder efter regler fastsat af sundhedsministeren.

§ 18. Ydelser efter denne lov er vederlagsfri.

Stk. 2. Udgifter efter §§ 2, 4, 6, 7 og 8 afholdes af bopælskommunen. Ydelser, der tilbydes i henhold til § 11, stk. 2, afholdes af den kommune, hvor skolen er beliggende.

Stk. 3. Udgifter til ydelser efter § 3 afholdes af bopælsamtskommunen.

§ 18. Ydelser efter denne lov er vederlagsfri.

Stk. 2. Udgifter efter §§ 2, 4, 6, 7 og 8 afholdes af bopælskommunen. Ydelser, der tilbydes i henhold til § 11, stk. 2, afholdes af den kommune, hvor skolen er beliggende.

Stk. 3. Udgifter til ydelser efter § 3 afholdes af bopælsamtskommunen.

§ 18. Ydelser efter denne lov er vederlagsfri.

Stk. 2. Udgifter efter §§ 2, 4, 6, 7 og 8 afholdes af bopælskommunen. Ydelser, der tilbydes i henhold til § 11, stk. 2, afholdes af den kommune, hvor skolen er beliggende.

Stk. 3. Udgifter til ydelser efter § 3 afholdes af bopælsamtskommunen.

§ 19. Sundhedsministeren kan tillade, at kommunen eller amtskommunen i en forsøgsperiode varetager sine opgaver efter regler, der fraviger denne lovs bestemmelser.

Stk. 2. Ved forsøgene skal lægges afgørende vægt på hensynet til børnenes og de unges sundhed, retssikkerhed og velfærd.

§ 19. Sundhedsministeren kan tillade, at kommunen eller amtskommunen i en forsøgsperiode varetager sine opgaver efter regler, der fraviger denne lovs bestemmelser.

Stk. 2. Ved forsøgene skal lægges afgørende vægt på hensynet til børnenes og de unges sundhed, retssikkerhed og velfærd.

§ 19. Sundhedsministeren kan tillade, at kommunen eller amtskommunen i en forsøgsperiode varetager sine opgaver efter regler, der fraviger denne lovs bestemmelser.

Stk. 2. Ved forsøgene skal lægges afgørende vægt på hensynet til børnenes og de unges sundhed, retssikkerhed og velfærd.

§ 20. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1) lov nr. 409 af 13. juni 1973 om sundhedsplejerskeordninger,

2) lov om skolelægeordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 430 af 16. august 1974, og

3) lov nr. 236 af 30. april 1946 om lægeundersøgelser af børn.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af de i stk. 2 nævnte love forbliver dog i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 20. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1) lov om sundhedsplejerskeordninger, jf. lov nr. 409 af 13. juni 1973,

2) lov om skolelægeordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 430 af 16. august 1974 og

3) lov om lægeundersøgelser af børn, jf. lov nr. 236 af 30. april 1946.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af de i stk. 2 nævnte love forbliver dog i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 20. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1) lov nr. 409 af 13. juni 1973 om sundhedsplejerskeordninger,

2) lov om skolelægeordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 430 af 16. august 1974, og

3) lov nr. 236 af 30. april 1946 om lægeundersøgelser af børn.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af de i stk. 2 nævnte love forbliver dog i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget

Langt hovedparten af børn og unge vokser op under gode - og for de flestes vedkommende endda særdeles gode - rammer med en høj grad af livskvalitet og uden helbredsproblemer.

Der er imidlertid en mindre gruppe børn og unge, som ikke har en god opvækst, og som ikke får tilstrækkelig gavn af de almindelige sundhedstilbud.

Formålet med lovforslaget er dels at styrke og forbedre indsatsen over for de svagest stillede børn og unge, dels at forbedre de forebyggende sundhedsordninger i forhold til alle børn og unge.

Forbedringen tilvejebringes ved at styrke den generelle sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats og skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige sundhedstilbud samt ved at styrke den individorienterede indsats.

Forslaget erstattter lov om lægeundersøgelser af børn, lov om skolelægeordning og lov om sundhedsplejerskeordninger.

Forslaget medfører følgende større ændringer i forhold til de gældende regler

* en lægeundersøgelse flyttes fra førskolealderen til skolealderen som en udskolingsundersøgelse,

* kommunerne får pligt til ved kommunalt ansat læge og sundhedsplejerske m.fl. at rådgive og vejlede daginstitutioner og dagplejen generelt om børns sundhed og trivsel, og

* for børn med særlige behov skal kommunerne etablere tværfaglige grupper, hvor et medlem får ansvar for at koordinere indsatsen.

Herudover indebærer forslaget en sammenskrivning og sproglig modernisering.

2. Lovforslagets baggrund

De gældende love om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge har det hovedsigte gennem undersøgelse af alle børn og unge at identificere de mest udsatte og tilbyde dem særlig hjælp.

De gældende love er alle af ældre dato. Lov om lægeundersøgelser af børn er fra 1946, lov om skolelægeordning fra 1972 og lov om sundhedsplejerskeordninger fra 1973. Livsstil og levekår har ændret sig væsentligt i de sidste 20-30 år. Tidligere havde børn og unges helbredsproblemer en ganske anderledes karakter end i dag, hvor især psykosomatiske sygdomme og trivselsmæssige problemer har en langt mere fremtrædende plads.

Mange ressourcer er i dag sat ind på at løse problemerne for de børn og unge, der udgør »de svagest stillede børn og unge«. Der satses på forebyggende, støttende og behandlende indsatser.

Alligevel konkluderer Regeringens Børneudvalg i sin handlingsplan for de svagest stillede børn og unge, februar 1994, at det, der er gjort, har været for lidt virkningsfuldt. Børneudvalget pegede bl.a. på denne baggrund på behovet for en revision af lovgrundlaget for de forebyggende sundhedsordninger.

Sundhedsministeriet afholdt den 28. februar 1994 en konference om fremtidens sundhedsordninger for børn med det sigte at frembringe inspiration og ideer til revisionen af lovgrundlaget og af indholdet af ordningerne. På konferencen fremkom ikke ønsker om en radikal omlægning af de gældende principper for ordningerne. Mange deltagere pegede imidlertid på behovet for større sammenhæng og kontinuitet i ordningerne og på behovet for en øget og bedre indsats for de svagest stillede børn og unge.

3. Lovforslagets hovedindhold

Forslaget bygger på fire hovedprincipper

a) Generelle sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger.

b) Ydelser til alle børn og unge.

c) Særlig indsats over for de svagest stillede børn og unge.

d) Konsulentfunktioner i forhold til daginstitutioner, dagplejen, skoler m.v. om børns sundhed og trivsel og sundhedstilstanden på institutionerne.

Med lovforslaget fastsættes en fælles politisk og administrativ ramme, der giver mulighed for en bedre tilrettelæggelse og koordinering af det forebyggende sundhedsarbejde.

Ad a.

Kommuner og amtskommuner bliver i medfør af dette lovforslag forpligtet til i de kommunale redegørelser og de amtskommunale sundhedsplaner, der skal udarbejdes i henhold til sygesikringslovens kapitel 6 a, at redegøre for, hvilke generelle sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger man har planlagt for at sikre børn og unge en sund opvækst.

Samtidig bliver kommuner og amtskommuner forpligtet til at koordinere indsatsen vedrørende børn og unges sundhedsforhold.

Ad b.

Alle børn bør som udgangspunkt have samme tilbud, men de opfølgningsmæssige konsekvenser vil være forskellige alt efter behov. Formålet med ordningerne er derfor at opspore børn og unge med fysiske, psykiske eller sociale problemer, som bør have tilbud om en særlig indsats.

Sundhedsplejerskeordningen foreslås opretholdt uændret. Forslagene om tværfaglige grupper og konsulentfunktion i forhold til daginstitutioner og dagplejen indebærer dog en udvidelse af sundhedsplejens opgavefelt. Med udformningen af de retlige rammer for virksomheden er det i øvrigt tilstræbt at understøtte den samordning af småbørns- og skolesundhedsplejens virksomhed, som allerede er gennemført i en række kommuner. Det er samtidig understreget, at sundhedsplejerskernes bistand til spædbørn op til 1 år normalt finder sted ved besøg i hjemmet.

I dag modtager alle børn mellem 0 og 16 år tilbud om 9 forebyggende helbredsundersøgelser hos en læge, og dette antal fastholdes efter forslaget.

De forebyggende lægeundersøgelser ved alment praktiserende læge er et meget værdifuldt element i de forebyggende ordninger for børn og unge. Børn i alderen 0-6 år modtager således i dag tilbud om 8 lægeundersøgelser, mens børn i den undervisningspligtige alder kun har krav på 1 forebyggende helbredsundersøgelse, der foregår hos skolelægen. Efter forslaget flyttes 1 helbredsundersøgelse fra førskolealderen til skolealderen i form af en udskolingsundersøgelse ved en kommunalt ansat læge. Samtidig understreges betydningen af et nært samarbejde mellem de alment praktiserende læger og den kommunale sundhedstjeneste, da ydelserne til børnene skal ses i sammenhæng.

Ad c.

En mere målrettet tidlig indsats over for børn, børnefamilier og unge, når der er behov for støtte, tilgodeses i forslaget ved etablering af tværfaglige grupper, hvori indgår personer, der i forvejen tager sig af børn og unges sundhed.

Kommunerne har allerede i dag pligt til at tage sig særligt af de svagest stillede børn og unge. Det nye ligger således i, at kommunerne med forpligtelsen til at etablere tværfaglige grupper får ansvar for at sikre sammenhæng og koordination af tilbudene til denne gruppe børn og unge. En enkelt person i gruppen bliver ansvarlig for, at der sker den nødvendige koordination, og at tiltag følges op. Det enkelte barn og dets familie får dermed en bestemt person at holde sig til.

Ad d.

Mange børn og unge tilbringer en stor del af deres tid i institutioner som vuggestuer, børnehaver, skoler osv. Med lovforslaget styrkes den generelle forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for institutioner for børn og unge ved at pålægge kommunerne ved kommunalt ansatte læger og sundhedsplejersker m.fl. at vejlede institutioner og dagplejen om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger, herunder vejledning og rådgivning af personalet om børn med særlige helbreds- og trivselsproblemer.

Konsulentfunktionen i forhold til bl.a. daginstitutionerne skal også tages som udtryk for en styrket indsats specielt i forhold til de svagest stillede børn og unge. Ved at bistå institutionspersonale med generel rådgivning om børns sundhed og trivsel herunder om sundhedstilstanden på institutionen, samt ved konkret at bistå institutionspersonalet vedrørende de børn, som personalet finder har problemer, der skal tages hånd om, styrkes indsatsen i forhold til i dag.

Embedslægeinstitutionerne rådgiver og vejleder efter anmodning dag- og døgninstitutioner om sundhedsmæssige forhold, især om bekæmpelse af smitsomme sygdomme og hygiejniske forhold. I sager om institutionernes hygiejniske forhold vil embedslægen også fungere som faglig rådgiver for den kommunalt ansatte læge og sundhedsplejerske.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget vil medføre merudgifter for kommunerne til indførelse af udskolingsundersøgelse, etablering af tværfaglige grupper og konsulentfunktion over for institutioner for børn og unge og over for dagplejen.

Sundhedsministeriet skønner, at indførelse af en pligt for kommunerne til at tilbyde udskolingsundersøgelse vil medføre en merudgift i forhold til i dag på 3,4 mio. kr. Etablering af tværfaglige grupper skønnes at medføre kommunale merudgifter på 10 mio. kr., og konsulentfunktion over for institutioner og dagplejen anslåes at medføre merudgifter i kommunerne på 8,1 mio. kr.

Herefter skønnes det, at kommunerne samlet skal have en økonomisk kompensation på 21,5 mio. kr.

Ved sammenlægning af to helbredsundersøgelser til en undersøgelse hos alment praktiserende læge opnår amtskommunerne en besparelse på 9,1 mio. kr.

Merudgifter og besparelser vil blive udlignet over bloktilskuddene.

Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekvenser.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser er drøftet med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Forhandlingerne er ikke afsluttet.

Lovforslaget har været til høring hos en lang række myndigheder og organisationer, herunder Socialministeriet, Undervisningsministeriet, de kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg kommuner, Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation, Dansk Skolelægeforening, Dansk Sygeplejeråd, Faglig Sammenslutning af Sundhedsplejersker, Skolepsykologernes Landsforening, Foreningen af Socialchefer i Danmark.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Ingen

Nr LSF 128

Forslag til Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge

Fremsat af sundhedsministeren (Yvonne Herløv Andersen)

den 18. januar 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. maj 1995

Lov nr. 438 af 14/06/1995