1994 LSF 127 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TELETERMINALUDSTYR(* 1)

§ 1

I lov nr. 230 af 8. april 1992 om teleterminaludstyr foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om satellitjordstations- og

teleterminaludstyr«.

2. I § 1 og § 2 indsættes efter »teleterminaludstyr«: »og satellitjordstationsudstyr«.

3. § 2, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.

4. Efter § 5 indsættes

»§ 5 a. Forskningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af omkostninger ved administration af loven og administrative forskrifter udstedt i medfør af denne, herunder kan der fastsættes gebyrer for godkendelse, tilsyn og kontrol.«

5. § 6, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

§ 1

I lov nr. 230 af 8. april 1992 om teleterminaludstyr, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om satellitjordstations- og

teleterminaludstyr.«.

2. I § 1 og § 2 indsættes efter »teleterminaludstyr«: »og satellitjordstationsudstyr.«.

3. § 2, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.

4. Efter § 5 indsættes

»§ 5a. Forskningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af omkostninger ved administration af loven og administrative forskrifter udstedt i medfør af denne, herunder kan der fastsættes gebyrer for godkendelse, tilsyn og kontrol.«.

5. § 6, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

A. De gældende regler

Teleterminaludstyrsområdet har siden slutningen af 1970'erne undergået en liberaliseringsproces og i midten af 1980'erne blev det besluttet at gennemføre en yderligere liberalisering, således at teleterminaludstyr frit kunne forhandles og installeres under forudsætning af at udstyret opfyldte visse tekniske krav. I dag er området fuldstændigt liberaliseret. Med Folketingets vedtagelse af lov nr. 230 af 8. april 1992 om teleterminaludstyr blev Rådets direktiv af 29. april 1991 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse implementeret. Loven bemyndiger forskningsministeren til at fastsætte nærmere regler om teleterminaludstyr.

Bemyndigelsen er udnyttet gennem udstedelsen af en bekendtgørelse om teleterminaludstyr jf. bekendtgørelse nr. 737 af 13. august 1994. Det fremgår af denne bekendtgørelse, at teleterminaludstyr kun kan markedsføres, sælges eller udleveres hvis udstyret er godkendt og korrekt mærket. Der fastsættes endvidere en række krav som teleterminaludstyret skal opfylde.

B. Baggrunden for lovforslaget

Formålet med forslaget er dels at skabe grundlag for gennemførelse her i landet af Rådets direktiv 93/97/EØF af 29. oktober 1993 om supplering af direktiv 91/263/EØF af 29. april 1991 for så vidt angår satellitjordstationsudstyr (i det følgende benævnt »satellitdirektivet«), dels at præcisere den hjemmelsmæssige baggrund for gebyrbetalingen på området. Direktiv 93/97/EØF er optrykt som bilag til lovforslaget.

Satellitdirektivet omfatter satellitjordstationsudstyr. Satellitjordstationsudstyr er udstyr, som kan anvendes til at sende, sende og modtage eller til kun at modtage radiokommunikationssignaler, som formidles via satellit eller andre rumbaserede systemer. Satellitjordstationsudstyr, der er bestemt til at blive anvendt som en del af en medlemsstats offentlige telenet (infrastrukturen) er ikke omfattet af direktivet.

Satellitjordstationsudstyret kan enten være bestemt eller ikke bestemt til jordbaseret tilslutning til det offentlige telenet.

Ved »jordbaseret tilslutning til det offentlige telenet« forstås en tilslutning til det offentlige telenet, som ikke omfatter noget rumsegment (satellit).

I Europa-Kommissionens grønbog om en fælles politik for satellitkommunikation i Det Europæiske Fællesskab (Komm. (90) 490) foreslås indførelse af gensidig anerkendelse af typegodkendelser for satellitjordstationsudstyr som en af de vigtige forudsætninger bl.a. for etablering af et EU-marked for satellitjordstationsudstyr.

Ved direktiv 91/263/EØF (i det følgende benævnt »terminaldirektivet«) blev der indført fuld gensidig anerkendelse af typegodkendelser for teleterminaludstyr. Teleterminaludstyr er udstyr, der er bestemt til at blive tilsluttet det offentlige telenet. Terminaldirektivet blev implementeret i Danmark ved lov nr. 230 af 8. april 1992 om teleterminaludstyr.

Satellitjordstationsudstyr kan være teleterminaludstyr, jf. ovenfor, hvorfor det er fundet hensigtsmæssigt at regulere satellitjordstationsudstyr efter reglerne i terminaldirektivet.

Der er imidlertid ikke udtrykkeligt fastsat i terminaldirektivet, at det finder anvendelse på satellitjordstationsudstyr. Det er derfor i satellitdirektivet fundet påkrævet at fastslå, at de retningslinier, der er fastlagt i terminaldirektivet for teleterminaludstyr, også finder anvendelse på satellitjordstationsudstyr.

Satellitdirektivet træder i kraft den 1. maj 1995. Medlemsstaterne skal senest samme dato have truffet de nødvendige foranstaltninger til satellitdirektivets gennemførelse.

Lovforslaget indeholder ikke i sig selv bestemmelser om, hvilke krav der skal gælde for satellitjordstationsudstyr. Dette skyldes, at bemyndigelsesbestemmelserne i lov om teleterminaludstyr, der giver forskningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om teleterminaludstyr, anses for tilstrækkelige. Med lovforslagets vedtagelse vil bemyndigelsen udover teleterminaludstyr tillige finde anvendelse på satellitjordstationsudstyr. Der vil således blive opstillet regler for satellitjordstationsudstyr om bl.a. bemyndigede organer, mærkning, dokumentation for opfyldelsen af »de væsentlige krav« ved en godkendelse, om intern produktionskontrol m.m.

Regelsættet om godkendelsessystemet og kravene til udstyret m.m. vil i stor udstrækning være identisk med det gældende regelsæt for teleterminaludstyr, hvorfor der henvises til bemærkningerne til lov om teleterminaludstyr, jf. Folketingstidende 1992, Tillæg A, spalte 3899 ff.

Med lovforslaget foretages endvidere en justering og præcisering af gebyr- og straffebestemmelserne jf. nedenfor.

C. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser

De administrative og økonomiske konsekvenser vil svare til lov om teleterminaludstyr, hvorfor der henvises til bemærkninger til lov om teleterminaludstyr jf. Folketingstidende 1992, Tillæg A, spalte 3909.

Telestyrelsen vil kunne opkræve gebyrer for udgifter forbundet med arbejdet med administrationen af loven, administrative forskrifter samt godkendelse, tilsyn og kontrol, for udstyr der ikke tilsluttes det offentlige telenet.

I overensstemmelse med hjemlerne i § 2, stk. 5 i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 474 af 1. juni 1994, i § 6 i lov om offentlig mobilkommunikation, jf. lovbekendtgørelse nr. 473 af 1. juni 1994, eller i § 9 i lov om offentlig personsøgning, jf. lov nr. 371 af 18. maj 1994, betaler netoperatørerne Telestyrelsens udgifter i forbindelse med udarbejdelse af administrative forskrifter, det nationale og internationale specifikationsarbejde på telekommunikationsområdet, generelle godkendelsesforhold samt arbejdet i tilknytning til forvaltningsområdet, herunder vedrørende forskellige udviklingsopgaver for udstyr der tilsluttes det offentlige telenet.

Vedrørende gebyrspørgsmålet i øvrigt henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 3 og 4.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ikke væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

D. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring i Statsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet og Erhvervsministeriet. Endvidere er en række organisationer, der er repræsenteret i Telerådet blevet hørt.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med lovforslaget er det hensigten at de gældende regler i lov om teleterminaludstyr også skal finde anvendelse på satellitjordstationsudstyr.

Den foreslåede ændring af overskriften er derfor indsat for at skabe nødvendig klarhed over lovens anvendelsesområde.

Til nr. 2

Ad § 1 og § 2

Efter lovforslaget bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler for det danske godkendelsessystems opbygning og funktion, for de krav, der fremover skal være opfyldt for satellitjordstationsudstyr, samt for de foranstaltninger, der i øvrigt knytter sig hertil. Der vil således blive opstillet regler om bl.a. bemyndigede organer, mærkning, dokumentation for opfyldelse af »de væsentlige krav« ved en godkendelse, om intern produktionskontrol m.m. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor.

Til nr. 3

Ved indsættelse af § 5a om forskningsministerens adgang til at fastsætte regler om gebyrer til dækning af omkostninger ved administration af loven og administrative forskrifter udstedt i medfør af denne, herunder for godkendelse, tilsyn og kontrol er det ud fra systematiske hensyn fundet hensigtsmæssigt at ophæve § 2, nr. 3 hvorefter ministeren kan fastsætte regler om betaling i forbindelse med godkendelse, tilsyn og kontrol. Der er tale om en uændret videreførelse af praksis på området. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 4

Bestemmelsen foreslås indsat med henblik på at videreføre den hidtidige gebyrpolitik. Der er tale om en præcisering af den hjemmelsmæssige baggrund for opkrævning af betaling i forbindelse med godkendelse, tilsyn og kontrol, der er tilvejebragt i lovens § 2, nr. 3.

Af bemærkningerne til § 2, nr. 3 i lov om teleterminaludstyr, jf. Folketingstidende, Tillæg A spalte 3909, fremgår det at der bliver opkrævet betaling for arbejdet med godkendelse, tilsyn og kontrol. Det er overladt til de involverede organer at opkræve betaling for arbejdet i forbindelse med godkendelse, tilsyn og kontrol. I dag er Telestyrelsen, Dansk Standard og DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik bemyndigede organer i henhold til teleterminaldirektivet. Telestyrelsen tager betaling for omkostninger i forbindelse med egentlig markedskontrol. Udgifter til markedskontrol, hvor det viser sig, at udstyret opfylder de fastsatte krav, dækkes ved opkrævning af årlige gebyrer hos de selskaber, der driver telenet omfattet af ene- eller særrettigheder.

Samtidig præciseres at Telestyrelsen i overensstemmelse med hidtidig praksis i gebyrerne indregner udgifter forbundet med de opgaver Telestyrelsen påtager sig i forbindelse med godkendelsesprocedurerne, herunder det internationale arbejde og udarbejdelsen af administrative forskrifter (bekendtgørelser m.v.) for udstyr der ikke tilsluttes det offentlige telenet. Der henvises i øvrigt til afsnit C i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Bestemmelsen foreslås indsat med det formål at bringe loven i fuld overensstemmelse med den nyeste praksis med hensyn til udformningen af straffebestemmelser. Hermed sikres tillige overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser i anden lovgivning vedrørende telekommunikationsområdet.

Til § 2

Loven træder i kraft den 1. maj 1995. Satellitdirektivet træder i kraft samme dato.

RÅDETS DIREKTIV 93/97/EØF

af 29. oktober 1993

om supplering af direktiv 91/263/EØF for så vidt angår

satellitjordstationsudstyr

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 93/97/EØF, EFT 1993 L 290 s.1.

Nr LSF 127

Forslag til Lov om ændring af lov om teleterminaludstyr(* 1)

Fremsat af forskningsministeren (Frank Jensen)

den 18. januar 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 28. marts 1995

Lov nr. 255 af 19/04/1995