1994 LSF 124 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VÆKSTFONDEN OG LIGNINGSLOVEN

§ 1

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 888 af 26. oktober 1994, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, affattes således

»VækstFondens formål tilgodeses gennem medfinansiering af især små og mellemstore virksomheders omkostninger til gennemførelse af perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter inden for følgende områder

1) Forskning og udvikling af produkter, produktionsmetoder eller serviceydelser.

2) Markedsudvikling.

3) Kompetenceudvikling.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. VækstFondens formål tilgodeses endvidere gennem medfinansiering af mindre virksomheders investeringer i væsentlige kapacitetsudvidelser.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

3. § 2, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Medfinansiering til forskning og udvikling og til markedsudvikling skal ved kommerciel udnyttelse tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til markedsrenten. Medfinansiering til kompetenceudviklingsprojekter skal altid tilbagebetales. Tilbagebetalingen og tilskrivningen af renter til kompetenceudviklingsprojekter skal senest påbegyndes efter 2 år. Medfinansiering til forprojekter skal ikke tilbagebetales. Medfinansiering til forskning og udvikling og til markedsudvikling kan også ydes som garantier, som pålægges en risikopræmie. Medfinansieringen af kapacitetsudvidelser kan alene ydes som garanti for betaling af lån, og garantien gives i form af en selvskyldnerkaution fra VækstFonden.«

§ 1

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 888 af 26. oktober 1994 foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, affattes således

»VækstFondens formål tilgodeses gennem medfinansiering af især små og mellemstore virksomheders omkostninger til gennemførelse af perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter inden for følgende områder

1) Forskning og udvikling af produkter, produktionsmetoder eller serviceydelser.

2) Markedsudvikling.

3) Kompetenceudvikling.«

2. § 2, stk. 5, affattes således

»Stk. 5 Medfinansiering til forskning og udvikling og markedsudvikling skal ved kommerciel udnyttelse tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til markedsrenten. Medfinansiering til kompetenceudviklingsprojekter skal altid tilbagebetales, dog tilskrives der først renter på et niveau svarende til markedsrenten efter projektperiodens afslutning. Medfinansiering til forprojekter skal ikke tilbagebetales. Medfinansiering til forskning og udvikling og til markedsudvikling kan også ydes som garantier, som pålægges en risikopræmie.«

3. § 3, stk. 1, affattes således

»Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 6 andre medlemmer. Formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af erhvervsministeren for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange. Et medlem repræsenterer Erhvervsministeriet med henblik på at sikre koordineringen med det øvrige erhvervsfremmesystem. Blandt de øvrige medlemmer udpeges 3 efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. Bestyrelsen sammensættes af personer med bred erhvervsmæssig indsigt og med kendskab til de særlige problemer, der knytter sig til små og mellemstore virksomheder.«

4. § 3, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

5. I § 3 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Bestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Erhvervsministeriets medlem af bestyrelsen kan begære en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

6. § 4 affattes således

»§ 4. Erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser for fondens virksomhed, herunder bestemmelser for fondens tilknytning til det øvrige erhvervsfremmesystem og bestemmelser om proceduren for fondens overordnede prioritering af indsatsområder.«

§ 1

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 888 af 26. oktober 1994, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, affattes således

»VækstFondens formål tilgodeses gennem medfinansiering af især små og mellemstore virksomheders omkostninger til gennemførelse af perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter inden for følgende områder

1) Forskning og udvikling af produkter, produktionsmetoder eller serviceydelser.

2) Markedsudvikling.

3) Kompetenceudvikling.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. VækstFondens formål tilgodeses endvidere gennem medfinansiering af mindre virksomheders investeringer i væsentlige kapacitetsudvidelser.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

3. § 2, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Medfinansiering til forskning og udvikling og til markedsudvikling skal ved kommerciel udnyttelse tilbagebetales og forrentes på et niveau svarende til markedsrenten. Medfinansiering til kompetenceudviklingsprojekter skal altid tilbagebetales. Tilbagebetalingen og tilskrivningen af renter til kompetenceudviklingsprojekter skal senest påbegyndes efter 2 år. Medfinansiering til forprojekter skal ikke tilbagebetales. Medfinansiering til forskning og udvikling og til markedsudvikling kan også ydes som garantier, som pålægges en risikopræmie. Medfinansieringen af kapacitetsudvidelser kan alene ydes som garanti for betaling af lån, og garantien gives i form af en selvskyldnerkaution fra VækstFonden.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 313 af 17. marts 1995, foretages følgende ændringer

1. Efter § 7 C indsættes

»§ 7 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles medfinansiering som nævnt i § 2, stk. 6, 1. pkt., i lov om VækstFonden som lån.«

2. I § 27 B, stk. 1, ændres »følgende tilskud m.v.« til: »følgende tilskud«.

3. § 27 B, stk. 1, nr. 8, ophæves.

Nr. 9-13 bliver herefter nr. 8-12.

4. § 27 C ophæves.

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1128 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 7 C indsættes

»§ 7 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles medfinansiering som nævnt i § 2, stk. 5, 1. pkt., i lov om VækstFonden, som lån.«.

2. I § 27 B, stk. 1, ændres »følgende tilskud m.v.« til: »følgende tilskud«.

3. § 27 B, stk. 1, nr. 8, ophæves.

Nr. 9-13 bliver herefter nr. 8-12.

4. § 27 C ophæves.

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 313 af 17. marts 1995, foretages følgende ændringer

1. Efter § 7 C indsættes

»§ 7 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles medfinansiering som nævnt i § 2, stk. 6, 1. pkt., i lov om VækstFonden som lån.«

2. I § 27 B, stk. 1, ændres »følgende tilskud m.v.« til: »følgende tilskud«.

3. § 27 B, stk. 1, nr. 8, ophæves.

Nr. 9-13 bliver herefter nr. 8-12.

4. § 27 C ophæves.

§ 3

Stk. 1. Erhvervsministeren fastsætter efter samråd med skatteministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. § 2 har virkning for tilsagn om medfinansiering i form af tilskud fra VækstFonden og medfinansiering i form af lån fra VækstFonden med betinget tilbagebetalingspligt, der gives fra lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Erhvervsministeren fastsætter efter samråd med skatteministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden. § 1 nr. 3, 4 og 5 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. § 2 har virkning for tilsagn om medfinansiering i form af tilskud fra VækstFonden og medfinansiering i form af lån fra VækstFonden med betinget tilbagebetalingspligt, der gives fra lovens ikrafttrædelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ændring af VækstFondsloven

Baggrund

Med finansloven for 1995 er der foretaget en række omprioriteringer af de virksomhedsrettede erhvervsfremmeordninger. Der er tale om en ny prioritering, der forbedrer virksomhedernes rammebetingelser, mens tilskudsordninger til virksomhederne i form af tidsbegrænsede programmer nedtones. I forbindelse hermed og som led i bestræbelserne på at forenkle erhvervsfremmesystemet foreslår Regeringen, at VækstFondens anvendelsesområde udvides, således at VækstFonden i højere grad bliver et sted virksomhederne kan henvende sig for at få medfinansiering til risikobetonede og perspektivrige udviklingsprojekter.

Regeringen nedsatte i juli 1994 et udvalg, der fik til opgave at udarbejde forslag til udvidelse og ændring af VækstFondens anvendelsesområde og vurdere behovet for organisatoriske ændringer. Følgende ministerier har deltaget i udvalget: Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Forskningsministeriet, Finansministeriet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og Økonomiministeriet.

VækstFonden er oprettet ved lov nr. 937 af 27. december 1991 om Dansk Erhvervsudviklingsfond. Loven er senere ændret ved lov nr. 257 af 6. maj 1993. Ved lovændringen i 1993 blev fondens navn ændret fra Dansk Erhvervsudviklingsfond til VækstFonden.

VækstFonden har en statslig indskudskapital på 2 mia. kr. Renterne af denne indskudskapital og en del af selve indskudskapitalen kan anvendes til aktiv medfinansiering. Bestyrelsen for fonden skal dog i forvaltningen af fondens midler sigte mod, at indskudskapitalen som minimum bevares intakt.

Lovforslaget

Fonden kan i dag støtte risikobetonede udviklingsprojekter med et teknologisk eller markedsmæssigt sigte.

Langt hovedparten af medfinansieringen forrentes fra udbetalingstidspunktet og skal tilbagebetales i tilfælde af kommerciel succes.

Lovforslaget indeholder forslag om, at der fortsat skal kunne gives medfinansiering til forsknings- og udviklingsprojekter og markedsudviklingsprojekter. Der vil fortsat blive stillet krav om, at forsknings- og udviklingsprojekterne skal have en nyhedsværdi og være perspektivrige, ligesom der kun kan ydes medfinansiering til projekter, som ikke uden fondens medvirken ville kunne forventes gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af medfinansieringen. Det foreslås, at kravet om, at projekterne skal have et teknologisk sigte ophæves som en ufravigelig betingelse for, at der kan ydes medfinansiering.

Inden for traditionel fremstillingsvirksomhed vil perspektivrige og risikobetonede projekter meget ofte samtidig have en teknologisk nyhedsværdi. Derimod kan det også ud fra det overordnede formål om at styrke erhvervslivets udviklingspotentiale være ønskeligt at støtte perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter, f.eks. inden for serviceområdet, fordi projekterne kan have en nyhedsværdi, selv om der ikke er tale om teknologisk nyhedsværdi.

Lovforslaget indeholder forslag om, at VækstFonden som noget nyt fremover skal kunne støtte kompetenceudviklingsprojekter inden for områder af aktuel betydning for erhvervsudviklingen. Der er tale om projekter, som har en nyhedsværdi i forhold til virksomheden, og som er risikobetonede, fordi der er stor usikkerhed om, hvorvidt projekterne på længere sigt kan bidrage til at give virksomheden et kvalitativt løft med hensyn til at forbedre effektiviteten i virksomheden. Denne type udviklingsprojekter er medtaget ud fra en betragtning om, at der er mange forhold, der har betydning for en virksomheds udvikling og konkurrenceevne. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på virksomhedens produkt i snæver forstand. Der kan nævnes andre forhold, som også kan have betydning for konkurrenceevnen, f.eks ledelse, organisationsudvikling, medarbejderudvikling, kvalitetsudvikling, indførelse af ny teknologi, design og virksomhedssamarbejde. Ved vurderingen af de enkelte projekter lægges vægt på om miljø- og energiforhold indgår som en del af projektet. Der gives fortsat kun medfinansiering til projekter, som ikke uden fondens medvirken ville kunne forventes gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af fondens medfinansiering.

Medfinansieringen til kompetenceudviklingsprojekter skal altid tilbagebetales, fordi det anses for at være praktisk umuligt isoleret at måle effekten af et kompetenceudviklingsprojekt på en virksomheds omsætning. Støtten til kompetenceudviklingsprojekter består i, at lånene gøres rente- og afdragsfrie i projektperioden. Medfinansieringen til forskning og udvikling og markedsudvikling skal fortsat tilbagebetales i tilfælde af kommerciel succes.

Således som VækstFondens anvendelsesområde herefter er defineret, kan der inden for visse områder være en risiko for, at den samme projekttype kan få støtte fra flere forskellige ordninger, f.eks. ordninger med et miljø- eller energipolitisk sigte. I det omfang dette er tilfældet, skal der foretages en koordinering, således at ordningerne virker supplerende i forhold til hinanden, og således at den samme virksomhed ikke modtager støtte til et projekt fra flere forskellige myndigheder.

Endelig foreslås det, at VækstFondens bestyrelse udvides med to medlemmer, hvoraf det ene medlem skal være fra Erhvervsministeriet, som får til opgave at sikre koordineringen med det øvrige erhvervsfremmesystem. Erhvervsministeriets medlem får adgang til at forelægge principielle spørgsmål for erhvervsministeren. Udvidelsen betyder også, at der bliver mulighed for at inddrage ekspertise inden for fondens nye anvendelsesområde.

Ændring af ligningsloven

Formålet med § 2 er ved en bestemmelse i ligningsloven at fastsætte, at den medfinansiering, som VækstFonden yder til virksomheder i form af lån, der er betinget tilbagebetalingspligtige, i skattemæssig henseende skal behandles som lån.

Gældende regler

VækstFonden kan yde medfinansiering til risikobetonede projekter. Medfinansiering, der betegnes som lån, eftergives hvis virksomheden beslutter ikke at udnytte projektresultatet kommercielt og i stedet afstår disse til VækstFonden.

Ved kommerciel succes med projektet tilbagebetales lånet derimod. Lånet forrentes på et niveau svarende til markedsrenten. Tilbagebetalingen foregår ved, at virksomheden betaler en vis andel af projektets omsætning som royalty til VækstFonden.

VækstFondens medfinansiering, der tilbagebetales i tilfælde af kommerciel succes, betragtes skatteretligt som tilskud.

Den skatteretlige vurdering bygger på, at forpligtelsen for støttemodtageren til at tilbagebetale den støtte, der i dag betegnes som lån, først indtræder på det tidspunkt, hvor det viser sig, om virksomheden opnår succes med det projekt, hvortil VækstFonden har givet støtte. Indtil dette tidspunkt anses lånet for at være en suspensivt betinget gæld, idet der kun skal ske tilbagebetaling, hvis betingelsen om kommerciel succes opfyldes.

Der er således, uanset at støtten hidtil i VækstFondsloven har været betegnet som lån, reelt tale om tilskud. Disse tilskud er skattepligtige på udbetalingstidspunktet efter skattelovgivningens almindelige regler.

I foråret 1993 blev der ved lov nr. 257 af 6. maj 1993 gennemført forbedringer af den skattemæssige behandling af medfinansiering fra VækstFonden.

Disse regler indebærer, at virksomhederne ved indkomstopgørelsen kan straksafskrive et beløb i anskaffelsesåret, i det omfang udgiften til afskrivningsberettigede formuegoder er betalt ved ydelser fra VækstFonden.

Endvidere blev der gennemført regler, der giver mulighed for at vente med at indtægtsføre ydelser fra VækstFonden. Det gælder de tilfælde, hvor ydelser fra VækstFonden gives i det ene indkomstår, men hvor de fradragsberettigede udgifter, som ydelserne skal dække, først afholdes i det næste indkomstår. I disse tilfælde kan virksomhederne vente med at indtægtsføre ydelsen til det tidspunkt, hvor udgiften afholdes.

De gennemførte regler betyder i realiteten, at virksomheden ikke får nogen skattebetaling af ydelsen, idet de sikrer tidsmæssigt sammenfald med fradragsretten for de udgifter, som ydelsen dækker.

Ved en eventuel tilbagebetaling af et lån med betinget tilbagebetalingspligt ved kommerciel succes vil virksomheden have fradragsret efter statsskattelovens § 6 for det fulde beløb, inklusive renter, der tilbagebetales til VækstFonden, ud fra et driftsomkostningssynspunkt.

Den skattemæssige behandling af VækstFondens medfinansiering i form af betinget tilbagebetalingspligtige lån som tilskud indebærer, at

- virksomheder, der tilbagebetaler tilskuddet, belastes i det indkomstår, hvori tilskuddet udbetales, af en skat, som der så gives fradrag for i takt med tilbagebetalingen af tilskuddet til VækstFonden, og at

- virksomheder, der af VækstFonden får eftergivet tilskuddet, betaler skatten på udbetalingstidspunktet i stedet for på eftergivelsestidspunktet.

Det er fremført, at denne skattemæssige behandling indebærer, at en række projekter, som burde være blevet realiseret ved VækstFondens medvirken, ikke bliver realiseret.

Lovforslaget

Det foreslås ved en bestemmelse i ligningsloven at fastsætte, at VækstFondens medfinansiering i form af lån, der er betinget tilbagebetalingspligtige, i skattemæssig henseende skal behandles på samme måde som almindelige lån.

VækstFondens lån med betinget tilbagebetalingspligt har karakteristika, der er knyttet til et lån. Der oprettes således en låneaftale, og der tilskrives renter fra udbetalingstidspunktet. VækstFondens lån afviger fra almindelige lån derved, at tilbagebetalingen er betinget.

Lovforslaget indebærer, at det beløb, som VækstFonden udbetaler til virksomheden, ikke bliver beskattet på udbetalingstidspunktet ligesom en almindelig låntager heller ikke beskattes af et udbetalt låneprovenu.

Såfremt virksomheden ved kommerciel succes med projektet skal tilbagebetale det modtagne lån til VækstFonden, har den ikke fradrag for det tilbagebetalte beløb, dog bortset fra den del heraf, der er renter, svarende til hvad der gælder for en låntager ved tilbagebetaling af lån.

Med den foreslåede ændring af den skattemæssige behandling af VækstFondens medfinansiering i form af lån, der er betinget tilbagebetalingspligtige, opnår virksomheden en likviditetsprofil efter skat svarende til den, som virksomheden ville have haft, hvis VækstFonden i stedet havde ydet virksomheden et egentligt lån.

Såfremt VækstFonden på grund af virksomhedens manglende kommercielle succes med projektet yder virksomheden gældseftergivelse, behandles den gældseftergivelse, virksomheden modtager, efter de gældende regler for behandling af gevinst på gæld. Dette medfører i en række tilfælde, at der enten sker beskatning af gældseftergivelsen, eller at virksomhedens adgang til at fremføre underskud begrænses. De skattemæssige konsekvenser af gældseftergivelsen indtræder dog først på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Som konsekvens af den ændrede skattemæssige behandling af lån fra VækstFonden med betinget tilbagebetalingspligt foreslås det at afskaffe den i 1993 indførte regel om straksafskrivning, i det omfang udgiften er betalt ved ydelser fra VækstFonden. Ligeledes foreslås den særlige periodiseringsregel for ydelser fra VækstFonden afskaffet. Baggrunden for indførelsen af disse regler er faldet bort ved den ændrede skattemæssige behandling af lån fra VækstFonden med betinget tilbagebetalingspligt.

Administrative, statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser

VækstFonden har en indskudskapital på 2 mia. kr. Fonden er etableret som en uafhængig fond, der hverken er omfattet af statens bevillingssystem eller af statens bestemmelser med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår m.v. I forhold til den generelle forvaltningsret betragtes fonden som en del af den offentlige forvaltning. Der foreslås ikke ændringer af disse forhold. Lovforslaget skønnes derfor ikke at have administrative konsekvenser for den offentlige forvaltning.

Provenuemæssige konsekvenser

Forslaget om at ændre den skattemæssige behandling af VækstFondens medfinansiering i form af lån, der er betinget tilbagebetalingspligtige, vil medføre et provenutab på indkomstskatten.

Provenutabet vil dog ikke være varigt, idet det umiddelbare bortfald af skat for virksomhederne i forbindelse med VækstFondens udbetaling af disse lån modsvares af, at der ved tilbagebetaling til VækstFonden ikke længere vil være fradragsret for det lånte beløb, ligesom der vil finde beskatning sted i forbindelse med eftergivelse af det lånte beløb.

Det skønnes, at provenutabet vil være ca. 30 mill. kr. for indkomståret 1995, ca. 60 mill. kr. i 1996 og ca. 70 mill. kr. i 1997. Herefter vil det årlige provenutab aftage for helt at bortfalde i indkomståret 2002. Det er lagt til grund, at VækstFondens årlige tilsagnsniveau for denne type lån fremover er godt 200 mill. kr. årligt, og at afgivne tilsagn udmøntes i betalinger på 40 pct. samme år som tilsagnet gives, samt 40 pct. hhv. 20 pct. i de to efterfølgende år, mens lånene herefter tilbagebetales over 5 år.

Det er endvidere lagt til grund, at stort set alle tilsagn i 1995 vil blive givet efter, at EU-Kommissionen har godkendt statsstøtteelementerne i loven, således at der er fuld provenuevirkning i indkomståret 1995.

Den foreslåede ophævelse af adgangen til straksafskrivning efter ligningslovens § 27 B, stk. 1, nr. 8, skønnes at indbringe det offentlige et beskedent årligt merprovenu, der dog vil bortfalde i takt med, at de anskaffede driftsmidler mv. afskrives efter de almindelige regler. Det skønnes, at en andel på 10 pct. af VækstFondens samlede fremtidige udlån svarende til årlige tilsagn på ca. 30 mill. kr vil blive anvendt til anskaffelse af afskrivningsberettigede driftsmidler mv.

Den foreslåede ophævelse af ligningslovens § 27 C vil indbringe et beskedent merprovenu i indkomstårene 1995 - 1997.

Samlet skønnes lovforslaget at medføre et provenutab for stat og kommuner på ca. 25 mill. kr. i indkomståret 1995, hvoraf den kommunale andel vil være ca. 3 mill. kr..

Virkningen for finansåret 1995 skønnes til et provenutab på ca. 15 mill. kr.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Udvidelsen af anvendelsesområdet betyder ikke i sig selv nogen ændring i de midler, der kan anvendes til medfinansiering af virksomhedernes udviklingsprojekter. Det anses for at være en fordel for virksomhederne, at VækstFonden i højere grad bliver et sted virksomhederne kan henvende sig og få medfinansiering til risikobetonede udviklingsprojekter. Det anses også for at være en fordel for virksomhederne, at der bliver mulighed for at kombinere forsknings- og udviklingsprojekter og markedsudviklingsprojekter med kompetenceudviklingsprojekter. Ændringen af den skattemæssige behandling af den medfinansiering, som VækstFonden yder som lån, der tilbagebetales i tilfælde af kommerciel succes indebærer en likviditetslettelse for virksomhederne i forbindelse med udbetalingen af medfinansieringen.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indebærer en udvidelse af VækstFondens anvendelsesområde med kompetenceudviklingsprojekter. Da der ved vurderingen af disse projekter skal lægges vægt på, at miljø- og energiforhold indgår som en del af projektet kan lovforslaget bidrage til en højnelse af det generelle miljøbeskyttelsesniveau.

Som det fremgår af bemærkningerne til nr. 3 forudsættes bestyrelsen at have indsigt i bl.a. miljø- og energiforhold. Det forventes derfor generelt, at miljø- og energimæssige overvejelser i relevant omfang vil ingå i vurderingen af de enkelte projekter.

Lovforslaget har været i høring hos følgende

Akademiet for de tekniske Videnskaber

Amtsrådsforeningen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening

Danmarks Fiskeriforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Handel og Service

Dansk Industri

Dansk Metal

Det Danske Handelskammer

Entreprenørforeningen

Erhvervsudviklingsrådet

Finansrådet

Forskningspolitisk Råd

Frederiksberg Kommune

HOREFA

Håndværksrådet

Ingeniørforbundene i Danmark

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Landbrugsrådet

Landsorganisationen i Danmark

Specialarbejderforbundet i Danmark

Turismens Fællesråd

VækstFonden

Boligministeriet

Finansministeriet

Forskningsministeriet

Justitsministeriet

Landbrugs- og Fiskeriministeriet

Miljø- og Energiministeriet

Skatteministeriet

Udenrigsministeriet

Økonomiministeriet

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I henhold til den gældende lovs § 2 kan der ydes medfinansiering til risikobetonede forsknings- og udviklingsprojekter (punkt 1) . I henhold til bekendtgørelse om VækstFondens virke (bekendtgørelse nr. 686 af 23. august 1993) er det en betingelse, at forsknings- og udviklingsprojekterne skal have en teknologisk nyhedsværdi.

Kravet om teknologisk nyhedsværdi har hidtil afskåret fonden fra at støtte projekter inden for servicesektoren, f.eks. på turistområdet, som havde en nyhedsværdi, men som dog ikke kunne betegnes som teknologisk. Det foreslås, at kravet om, at projekterne skal have et teknologisk sigte, ophæves som en ufravigelig betingelse for, at der kan ydes støtte. Fonden får derfor mulighed for også at støtte perspektivrige forsknings- og udviklingsprojekter inden for serviceområdet, f.eks. udvikling af nye forretningskoncepter. Samtidig præciseres, at projekterne både skal være perspektivrige og have en nyhedsværdi. Dette betyder, at der ikke kan ydes medfinansiering til den naturlige videreudvikling af et produkt, produktionsmetode eller serviceydelse.

Støtten til forsknings- og udviklingsaktiviteter omfatter herefter støtte til

- Forprojekter (feasibilitystudier), som har til formål at undersøge om en ide kan formuleres som et realistisk projekt.

- Forsknings- og udviklingsaktiviteter, der tager sigte på at udvikle nye eller stærkt forbedrede produkter, produktionsmetoder eller serviceydelser.

Det nuværende krav i § 5 i bekendtgørelsen om VækstFondens virke om, at der skal foreligge en veldokumenteret og sammenhængende udviklingsplan, som bl.a. sandsynliggør, at forsknings-og udviklingsprojektet kan gennemføres og gøres lønsomt, opretholdes.

Der foretages ikke nogen ændringen for så vidt angår markedsudviklingsprojekter (punkt 2). I henhold til § 2 i den gældende lov og § 2 i bekendtgørelsen om VækstFondens virke kan der ydes medfinansiering til små og mellemstore virksomheders introduktion på nye markeder. Det vil også fortsat være et krav, at der foreligger en veldokumenteret og sammenhængende markedsføringsplan, som bl.a. sandsynliggør, at projektet kan gennemføres og gøres lønsomt. Der kan fortsat både ydes medfinansiering til forprojekter og egentlige projekter.

Den gældende lov giver ikke mulighed for at støtte kompetenceudviklingsprojekter (punkt 3).

Da en lang række andre forhold end et godt produkt, produktionsmetode eller serviceydelse har betydning for en virksomheds konkurrenceevne og dermed for effektiviteten i virksomheden, foreslås det, at VækstFonden fremover får mulighed for at støtte perspektivrige og risikobetonede kompetenceudviklingsprojekter i små og mellemstore virksomheder for derved at øge det kvalitative niveau i virksomheden som sådan. Der er mange barrierer for en succesrig udnyttelse af ny viden og ny teknologi. En barriere kan være manglende ressourcer til at inddrage ekstern viden og gennemføre f.eks. virksomhedsanalyser og implementere nye processer. Mindre virksomheder savner ofte økonomisk baggrund for at iværksætte langsigtede udviklingsprojekter og har ikke mulighed for at udvikle nye værktøjer og metoder. VækstFonden får nu mulighed for at yde medfinansiering til risikobetonede projekter, hvor det er forbundet med en betydelig usikkerhed at vurdere, om en gennemførelse af projektet på længere sigt vil kunne bidrage til virksomhedens udvikling. Baggrunden for projekterne vil typisk være, at virksomhederne, i en situation hvor der skal foretages ændringer i organisation eller produktion, har behov for at få tilført ny viden og ekspertise på et givet område. Der skal foreligge en veldokumenteret og sammenhængende beskrivelse af projektet, som sandsynliggør, at projektet kan gennemføres og vil få en konstaterbar effekt. Projekterne skal have en nyhedsværdi i forhold til virksomheden og de enkelte projekter skal være af aktuel betydning for erhvervsudviklingen. Der gives derfor ikke medfinansiering til afholdelse af tilbagevendende udgifter, som er et naturligt led i virksomhedens normale drift og udvikling. Endvidere kræves, at projekterne ud fra en erhvervsmæssig betragtning skal indeholde væsentligt nyt.

Kompetenceudviklingsprojekter kan f.eks. bestå af et eller flere af følgende elementer: virksomhedsledelse og organisationsudvikling, kvalitetsudvikling, indførelse af ny teknologi, design og samarbejdsprojekter. Ved vurderingen af de enkelte projekter lægges vægt på om miljø- og energiforhold indgår som en del af projektet.

Den periode, hvori VækstFonden kan yde rente- og afdragsfrie lån, til et kompetenceudviklingsprojekt, begrænses til 2 år. Herefter skal lånet forrentes og tilbagebetales.

Til nr. 2.

I henhold til den gældende lovs § 2 skal medfinansiering til forskning og udvikling og markedsudvikling tilbagebetales i tilfælde af kommerciel succes. Denne bestemmelse opretholdes, fordi fonden skal have andel i de positive resultater af projekterne. Medfinansieringen kan også ydes som garantier, som pålægges en risikopræmie.

For kompetenceudviklingsprojekterne er det vanskeligt at vurdere, hvad effekten af projektet isoleret set har været, fordi mange andre forhold end netop kompetenceudviklingsprojektet kan have indflydelse på resultatet. Det anses derfor ikke for at være praktisk muligt at sætte effekten af projektet i direkte relation til en virksomheds omsætning. Hertil kommer, at et kompetenceudviklingsprojekt kan have positive effekter for en virksomhed, selvom der ikke nødvendigvis opnås præcist det forventede resultat. Støtten til kompetenceudviklingsprojekter gives derfor i form af lån, som er rente- og afdragsfrie i projektperioden, men som altid skal tilbagebetales, uanset om de forventede resultater opnås. Vurderingen af om der kan ydes medfinansiering sker ud fra en vurdering af det enkelte projekt. Da støtten alene består i fordelen ved, at lånet er rente- og afdragsfrit i projektperioden, ydes medfinansiering på op til 50% af projektomkostningerne.

Til nr. 3

Det foreslås, at antallet af bestyrelsesmedlemmer øges med to fra 5 til 7. Bestyrelsen skal fortsat bestå af medlemmer med bred erhvervsmæssig indsigt og kendskab til de særlige problemer, der knytter sig til små og mellemstore virksomheder, hvortil mere specifikt kommer indsigt i ledelse, afsætning, finansiering, arbejdsmarkedsforhold, teknologi, miljø- og energiforhold. Udvidelsen af anvendelsesområdet betyder et stigende behov for koordinering mellem VækstFonden og det øvrige erhvervsfremmesystem. Derfor foreslås bestyrelsen udvidet med et medlem fra Erhvervsministeriet. Koordineringen har til formål at sikre, at der arbejdes ud fra samme erhvervspolitiske strategi, at der er overensstemmelse mellem de indsatsområder, der prioriteres, og at der anvendes ensartede kriterier ved vurderingen af ansøgningerne fra virksomhederne. Det andet medlem skal som de øvrige bestyrelsesmedlemmer have bred erhvervsmæssig indsigt inden for fondens anvendelsesområde.

Til nr. 4 og 5

I henhold til den gældende lovs § 3 kan bestyrelsens afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Udvidelsen af VækstFondens anvendelsesområde betyder, at der i højere grad vil være behov for en koordinering med den øvrige erhvervsfremmeindsats. Det foreslås derfor, at Erhvervsministeriets medlem af VækstFondens bestyrelse får mulighed for at begære en sag af principiel betydning forelagt erhvervsministeren til endelig afgørelse, ligesom Erhvervsministeriets medlem af Erhvervsudviklingsrådet, Eksportfremmerådet og Bevillingsudvalget har det i henhold til erhvervsfremmeloven.

Til nr. 6

I henhold til den gældende lovs § 4 fastsætter erhvervsministeren nærmere bestemmelser for fondens virksomhed og tilknytning til det øvrige erhvervsfremmesystem. I forbindelse med at fonden får mulighed for at yde medfinansiering til kompetenceudviklingsprojekter inden for områder, som generelt er af aktuel betydning for erhvervsudviklingen præciseres det, at erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om fastsættelse af fondens overordnede prioritering af indsatsområder. Bestemmelsen skal sikre, at VækstFondens prioritering er i overensstemmelse med prioriteringerne af den øvrige erhvervsfremmeindsats. Herved understreges det også, at VækstFonden er en integreret del af erhvervsfremmesystemet. Bestemmelserne fastsættes i bekendtgørelsen om VækstFondens virke.

Det vil i medfør af denne bestemmelse, i bekendtgørelsen om VækstFondens virke, blive fastsat, at den periode, hvori VækstFonden kan yde rente- og afdragsfrie lån til et kompetenceudviklingsprojekt, begrænses til 2 år.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at VækstFondens medfinansiering i form af lån, der ved kommerciel succes skal tilbagebetales, jf. VækstFondslovens § 2, stk. 5, 1. pkt., i skattemæssig henseende skal behandles som lån, uanset at der reelt er tale om tilskud i skattemæssig forstand.

Den foreslåede regel indebærer, at virksomheden ikke skal beskattes af det beløb, som virksomheden får udbetalt fra VækstFonden. Såfremt virksomheden ved kommerciel succes skal tilbagebetale beløbet til VækstFonden, har virksomheden - ligesom en låntager ikke har fradrag for tilbagebetaling af hovedstolen af en gæld - ikke fradrag for tilbagebetaling af hovedstolen, men kun for den del af det tilbagebetalte beløb, der er renter.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under nr. 3 foreslåede ændring.

Til nr. 3

Efter reglerne i ligningslovens § 27 B, stk. 1, nr. 8, kan udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede formuegoder, uanset reglerne i afskrivningsloven eller skattelovgivningens almindelige regler, straksafskrives (fradrages) i den skattepligtige indkomst i anskaffelsesåret i det omfang, udgiften er betalt ved tilskud, herunder også sådanne tilskud, som efter VækstFondsloven betegnes som lån med betinget tilbagebetalingspligt.

Som konsekvens af den foreslåede ændrede skattemæssige behandling af lån fra VækstFonden foreslås bestemmelsen ophævet, idet baggrunden for indførelsen af bestemmelsen herefter er bortfaldet.

Til nr. 4.

Efter reglerne i ligningslovens § 27 C gælder, at i det omfang beløb som nævnt i ligningslovens § 27 B, stk. 1, nr. 8, tildeles virksomheden i indkomståret før det indkomstår, hvori de godkendte udgifter kan fradrages eller afskrives, kan virksomheden i stedet medregne beløbene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor disse udgifter fradrages eller afskrives.

Bestemmelsen foreslås ophævet som konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 27 B, stk. 1, nr. 8.

Til § 3

Da de foreslåede ændringer af ligningsloven og VækstFondsloven indebærer ydelse af statsstøtte i henhold til EF-Traktatens bestemmelser om statsstøtte, skal loven notificeres for EU-Kommissionen. Loven vil blive sat i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger. Bestemmelserne i § 1 nr. 3, 4 og 5 vedrørende bestyrelsen foreslås dog sat i kraft umiddelbart efter lovens ikrafttræden. Herved får de nye medlemmer mulighed for at deltage i bestyrelsens diskussioner om den prakstisk administration af fondens udvidede anvendelsesområde.

Efter 2. behandling den 31. maj 1995

§ 3

Stk. 1. Erhvervsministeren fastsætter efter samråd med skatteministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. § 2 har virkning for tilsagn om medfinansiering i form af tilskud fra VækstFonden og medfinansiering i form af lån fra VækstFonden med betinget tilbagebetalingspligt, der gives fra lovens ikrafttræden.

Ingen

Nr LSF 124

Forslag til Lov om ændring af lov om VækstFonden og ligningsloven

Fremsat af erhvervsministeren (Mimi Jakobsen)

den 18. januar 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. juni 1995

Lov nr. 366 af 14/06/1995