1994 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RETTENS PLEJE I GRØNLAND (MASSEMEDIERNES KILDEBESKYTTELSE)

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

Ad § 1

I lov om rettens pleje i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984, som senest ændret ved lov nr. 151 af 31. marts 1993, foretages følgende ændringer

1. Kapitel 2, § 16 , affattes således

» § 16. Redaktøren og redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel i skriftet, når kilden eller forfatteren ikke er navngivet. De har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling, når fotografen eller fremstilleren ikke er navngivet, eller hvem billedet forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når dette ikke fremgår af teksten.

Stk. 2. Redaktøren og redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, der er bragt i en udsendelse, når kilden eller forfatteren ikke er navngivet. De har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring om identiteten af unavngivne medvirkende, der har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres, når der er truffet rimelige forholdsregler til at skjule identiteten.

Stk. 3. Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre, der i kraft af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller deres tilknytning til radio- og fjernsynsforetagendet eller til fremstillingen af vedkommende udsendelse har fået kendskab til kildens, forfatterens eller den medvirkendes identitet.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelser for de massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i medieansvarsloven.«

§ 1

I lov om rettens pleje i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984, som senest ændret ved lov nr. 151 af 31. marts 1993, foretages følgende ændringer

1. Kapitel 2, § 16 , affattes således

» § 16. Redaktøren og redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel i skriftet, når kilden eller forfatteren ikke er navngivet. De har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling, når fotografen eller fremstilleren ikke er navngivet, eller hvem billedet forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når dette ikke fremgår af teksten.

Stk. 2. Redaktøren og redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, der er bragt i en udsendelse, når kilden eller forfatteren ikke er navngivet. De har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring om identiteten af unavngivne medvirkende, der har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres, når der er truffet rimelige forholdsregler til at skjule identiteten.

Stk. 3. Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre, der i kraft af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller deres tilknytning til radio- og fjernsynsforetagendet eller til fremstillingen af vedkommende udsendelse har fået kendskab til kildens, forfatterens eller den medvirkendes identitet.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for de massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i medieansvarsloven.«

2. I kapitel 2, § 18, 1. pkt., ændres »§§ 14-16« til: »§ 14 og § 15«.

3. Efter kapitel 2, § 18, indsættes

» § 18 a. Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, kan landsdommeren pålægge de i § 16 nævnte personer vidnepligt, såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.

Stk. 2. Landsdommeren kan ligeledes pålægge de i § 16 nævnte personer vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af kriminallovens § 29, stk. 1 og 2. Dette gælder dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.«

§ 1

I lov om rettens pleje i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984, som senest ændret ved lov nr. 151 af 31. marts 1993, foretages følgende ændringer

1. Kapitel 2, § 16 , affattes således

» § 16. Redaktøren og redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel i skriftet, når kilden eller forfatteren ikke er navngivet. De har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling, når fotografen eller fremstilleren ikke er navngivet, eller hvem billedet forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når dette ikke fremgår af teksten.

Stk. 2. Redaktøren og redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, der er bragt i en udsendelse, når kilden eller forfatteren ikke er navngivet. De har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring om identiteten af unavngivne medvirkende, der har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres, når der er truffet rimelige forholdsregler til at skjule identiteten.

Stk. 3. Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre, der i kraft af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller deres tilknytning til radio- og fjernsynsforetagendet eller til fremstillingen af vedkommende udsendelse har fået kendskab til kildens, forfatterens eller den medvirkendes identitet.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelser for de massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i medieansvarsloven.«

2. I kapitel 2, § 18, 1. pkt., ændres »§§ 14-16« til: »§ 14 og § 15«.

3. Efter kapitel 2, § 18, indsættes

» § 18 a. Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, kan landsdommeren pålægge de i § 16 nævnte personer vidnepligt, såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring, og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.

Stk. 2. Landsdommeren kan ligeledes pålægge de i § 16 nævnte personer vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af kriminallovens § 29, stk. 1-2. Dette gælder dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.«

Bilag 2

I dette bilag er gengivet bestemmelsen om vidnefritagelse i retsplejelovens § 172

» § 172. Redaktøren og redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel i skriftet, når kilden eller forfatteren ikke er navngivet. De har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling, når fotografen eller fremstilleren ikke er navngivet, eller hvem billedet forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når dette ikke fremgår af teksten.

Stk. 2. Redaktøren og redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, der er bragt i en udsendelse, når kilden eller forfatteren ikke er navngivet. De har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring om identiteten af unavngivne medvirkende, der har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres, når der er truffet rimelige forholdsregler til at skjule identiteten.

Stk. 3. Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre, der i kraft af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller deres tilknytning til radio- og fjernsynsforetagendet eller til fremstillingen af vedkommende udsendelse har fået kendskab til kildens, forfatterens eller den medvirkendes identitet.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelser for de massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i medieansvarsloven.

Stk. 5. Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, kan retten dog pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.

Stk. 6. Retten kan ligeledes pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 152- 152c. Dette gælder dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.«

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af justitsministeren.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af justitsministeren.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget skal ses på baggrund af, at medieansvarsloven forventes sat i kraft i Grønland ved kongelig anordning i løbet af 1995 med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger, jf. herved medieansvarslovens § 59.

Hjemmestyret har udtrykt ønske om, at der i tilknytning hertil gennemføres en ændring af reglerne om massemediernes kildebeskyttelse i lov om rettens pleje i Grønland, således at disse regler så vidt muligt kommer til at svare til retsplejelovens § 172 som affattet ved § 56 i lov nr. 348 af 6. juni 1991 (medieansvarsloven).

2. Lovforslagets baggrund og indhold

2.1. Ved lov nr. 348 af 6. juni 1991 om medieansvar blev der gennemført en ny og moderniseret lovgivning om de ansvarsmæssige forhold på medieområdet, og der skete samtidig en ændring af retsplejelovens § 172 om vidnefritagelse for journalister m.fl. (kildebeskyttelse).

Ved ændringen af retsplejeloven blev den tidligere bestemmelse i retsplejelovens § 172, stk. 1, afløst af de nugældende bestemmelser i § 172, stk. 1-4. Disse bestemmelser afgrænser dels kredsen af vidnefritagne personer, dels hvilke kilder og hvilket stof, der er omfattet af bestemmelsen. Den daværende bestemmelse i retsplejelovens § 172, stk. 2, blev samtidig afløst af de nugældende bestemmelser i § 172, stk. 5-6, der angiver begrænsningerne i kildebeskyttelsen. Retsplejelovens § 172 er medtaget som bilag 2 til dette lovforslag.

2.2. Den grønlandske retsplejelovs regler om vidner er i hovedtræk bygget over den danske retsplejelovs regler herom, men således at en række detailbestemmelser er udeladt.

Den grønlandske retsplejelov kap. 2, § 16, svarer til den tidligere bestemmelse i retsplejelovens § 172, stk. 1.

Derimod har man ikke i den grønlandske retsplejelov en bestemmelse, der fuldstændig svarer til den tidligere bestemmelse i retsplejelovens § 172, stk. 2. Bestemmelsens modstykke skal findes i kap. 2, § 18, der har følgende ordlyd

» § 18. Landsdommeren kan i de i §§ 14-16 nævnte tilfælde bestemme, at vidneforklaring skal afgives, når dette må antages at ville være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller for samfundet findes at berettige til en fravigelse fra de anførte regler. Dette gælder dog ikke, hvis forklaringen vil udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd, og ej heller hvis nægtelsen af at give samtykke efter § 14, stk. 1, er begrundet med hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter.«

2.3. Bestemmelserne i retsplejelovens § 172, stk. 1-4, foreslås på denne baggrund overført til den grønlandske retsplejelov, således at § 16 i lov om rettens pleje i Grønland affattes i overensstemmelse med de pågældende bestemmelser i retsplejeloven.

Derimod kan bestemmelserne i retsplejelovens § 172, stk. 5 og 6, om begrænsningerne i kildebeskyttelsen ikke uden videre overføres til den grønlandske retsplejelov, idet de blandt andet bygger på et strafferammekriterium, jf. herved stk. 5 om sager, der angår lovovertrædelser, som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover. Det bemærkes herved, at den grønlandske kriminallov ikke hjemler straffe, men indeholder en almindelig hjemmel til anvendelse af forskellige »foranstaltninger«, jf. kriminallovens § 85.

Det foreslås derfor, at spørgsmålet om begrænsninger i kildebeskyttelsen reguleres i en ny bestemmelse, § 18 a, der svarer til retsplejelovens § 172, stk. 5-6, men således at strafferammekriteriet udgår, og henvisningen til straffelovens §§ 152-152 c ændres til en henvisning til de relevante bestemmelser i den grønlandske kriminallov (§ 29, stk. 1-2). Dette nødvendiggør en konsekvensændring i § 18.

3. Lovforslaget økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

4. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring i Grønlands Hjemmestyre samt hos landsdommeren og politimesteren i Grønland.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter forslaget ændres § 16 i lov om rettens pleje i Grønland, således at den herefter svarer til bestemmelserne i retsplejelovens § 172, stk. 1-4. Samtidig indsættes en ny § 18 a, der svarer til retsplejelovens § 172, stk. 5-6, dog således at strafferammekriteriet udgår, og henvisningen til straffelovens §§ 152-152 c ændres til en henvisning til de relevante bestemmelser i den grønlandske kriminallov (§ 29, stk. 1-2). Dette nødvendiggør en konsekvensændring i § 18.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.

Til § 2

Det foreslås, at tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af justitsministeren. Derved kan man sikre en koordinering mellem ikraftsættelsen af medieansvarsloven for Grønland og ændringen af den grønlandske retsplejelov.

§ 16. Redaktører, redaktionssekretærer og journalister ved et her i riget trykt periodisk skrift har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er forfatter eller kilde til en i skriftet optaget unavngiven artikel eller meddelelse. Det samme gælder andre, der i kraft af deres tilknytning til vedkommende skrift, trykkeri, nyhedsbureau eller forlag har fået kendskab til forfatternes eller kildens identitet.

2. I kapitel 2, § 18, 1. pkt., ændres »§§ 14-16« til: »§ 14 og § 15«.

§ 18. Landsdommeren kan i de i §§ 14- 16 nævnte tilfælde bestemme, at vidneforklaring skal afgives, når dette må antages at ville være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller for samfundet findes at berettige til en fravigelse fra de anførte regler. Dette gælder dog ikke, hvis forklaringen vil udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd, og ej heller hvis nægtelsen af at give samtykke efter § 14, stk. 1, er begrundet med hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter.

3. Efter kapitel 2, § 18 indsættes

» § 18 a. Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, kan landsdommeren pålægge de i § 16 nævnte personer vidnepligt, såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.

Stk. 2. Landsdommeren kan ligeledes pålægge de i § 16 nævnte personer vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af kriminallovens § 29, stk. 1-2. Dette gælder dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.«

Ingen

Nr LSF 118

Forslag til Lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland (Massemediernes kildebeskyttelse)

Fremsat af justitsministeren (Bjørn Westh)

den 18. januar 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 9. februar 1995

Lov nr. 118 af 21/02/1995