1994 LSF 105 FORSLAG TIL LOV OM TEKNOLOGIRÅDET
Table of Provisions (41)
Statutory Text (41 Articles)
§ 1. Teknologirådet er en selvejende institution, hvis formål er
1) at følge den teknologiske udvikling,
2) at gennemføre udredninger og helhedsvurderinger af teknologiens muligheder og konsekvenser for samfundet og den enkelte borger,
3) at foranstalte selvstændig teknologivurdering og
4) at formidle resultatet af sit arbejde til Folketinget og til samfundets øvrige politiske beslutningstagere samt til den danske befolkning med henblik på at støtte og fremme en folkelig teknologidebat.
Stk. 2. Rådet vælger selv sine vurderingsmetoder, idet der lægges vægt på metoder, som inddrager individuelle repræsentanter for befolkningen direkte i vurderingerne.
Stk. 3. Rådet følger den teknologiske udvikling nationalt såvel som internationalt og foretager formidling af oplysninger om andre landes aktiviteter om teknologivurdering og teknologivurderingsmetoder.
§ 1. Teknologirådet er en selvejende institution, hvis formål er
1) At følge den teknologiske udvikling,
2) at gennemføre udredninger og helhedsvurderinger af teknologiens muligheder og konsekvenser for samfundet og den enkelte borger,
3) at foranstalte selvstændig teknologivurdering, og

§ 2. Teknologirådet består af en bestyrelse og et repræsentantskab. Til rådet knyttes et sekretariat.

§ 3. Bestyrelsen for Teknologirådet består af en formand og 10 medlemmer, der beskikkes af forskningsministeren. Forskningsministeren udpeger formanden og 3 medlemmer. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i fællesskab. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra de statslige forskningsråd i fællesskab.
Stk. 2. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlem af rådets bestyrelse.
Stk. 3. Formanden og bestyrelsens medlemmer beskikkes for en periode af 3 år. Genbeskikkelse kan finde sted en gang.
Stk. 4. Bestyrelsen vælger en næstformand af sin midte.
§ 3. Bestyrelsen for Teknologirådet består af en formand og 10 medlemmer, der beskikkes af forskningsministeren. Forskningsministeren udpeger formanden og 3 medlemmer. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i fællesskab. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra de statslige forskningsråd i fællesskab.
Stk. 2. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlem af rådets bestyrelse.
Stk. 3. Formanden og bestyrelsens medlemmer beskikkes for en periode af 3 år. Genbeskikkelse kan finde sted en gang.
Stk. 4. Bestyrelsen vælger en næstformand af sin midte.
§ 3. Bestyrelsen for Teknologirådet består af en formand og 10 medlemmer, der beskikkes af forskningsministeren. Forskningsministeren udpeger formanden og 3 medlemmer. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i fællesskab. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra de statslige forskningsråd i fællesskab.
Stk. 2. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlem af rådets bestyrelse.
Stk. 3. Formanden og bestyrelsens medlemmer beskikkes for en periode af 3 år. Genbeskikkelse kan finde sted en gang.
Stk. 4. Bestyrelsen vælger en næstformand af sin midte.
§ 4. Bestyrelsen fastlægger selv Teknologirådets arbejdsopgaver. Rådet er rådgivende både for Folketinget og for regeringen, som kan foreslå rådet at tage konkrete emner op til vurdering og debat.
Stk. 2. Rådets bestyrelse fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 5. Forskningsministeriet nedsætter i tilknytning til bestyrelsen et repræsentantskab på højst 50 medlemmer.
Stk. 2. Repræsentantskabet sammensættes sådan
1) 1 medlem udpeges af hvert af de statslige forskningsråd,
2) 1 medlem udpeges af Erhvervsudviklingsrådet,
3) 2 medlemmer udpeges af Dansk Folkeoplysnings Samråd,
4) 1 medlem udpeges af Forbrugerrådet,
5) 1 medlem udpeges af Ligestillingsrådet,
6) 1 medlem udpeges af Danmarks Naturfredningsforening,
7) 1 medlem udpeges af Friluftsrådet,
8) 1 medlem udpeges af Mellemfolkeligt Samvirke,
9) 1 medlem udpeges af Højskoleforeningen,
10) 5 medlemmer udpeges af Landsorganisationen i Danmark,
11) 5 medlemmer udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening,
12) 2 medlemmer udpeges af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
13) 1 medlem udpeges af Akademikernes Centralorganisation,
14) 1 medlem udpeges af Dansk Industri,
15) 1 medlem udpeges af Landbrugsraadet,
16) 1 medlem udpeges af Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
17) 1 medlem udpeges af Det godkendte Teknologiske Servicesystem,
18) 1 medlem udpeges af Kræftens Bekæmpelse,
19) 1 medlem udpeges af De Samvirkende Invalideorganisationer,
20) 1 medlem udpeges af Økologisk Råd,
21) 1 medlem udpeges af Dansk Ungdoms Fællesråd,
22) 1 medlem udpeges af Københavns Kommune,
23) 1 medlem udpeges af Frederiksberg Kommune,
24) 1 medlem udpeges af Amtsrådsforeningen i Danmark,
25) 1 medlem udpeges af Kommunernes Landsforening,
26) 1 medlem udpeges af Finansrådet.
Stk. 3. Ud over de i stk. 2 nævnte medlemmer udpeger Forskningsministeriet højst 9 medlemmer, som er kyndige i den moderne teknologi og dens muligheder, og som er brugere af den moderne teknologi, samt eventuelt andre personer med interesse for området.
Stk. 4. Forskningsministeriets udpegning efter stk. 3 sker efter drøftelse med bestyrelsen for at sikre, at alle væsentlige interesser bliver repræsenteret.

8) 1 medlem udpeges af Mellemfolkelig Samvirke,
9) 1 medlem udpeges af Højskoleforeningen,
10) 5 medlemmer udpeges af Landsorganisationen i Danmark,
11) 5 medlemmer udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening,
12) 2 medlemmer udpeges af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
13) 1 medlem udpeges af Akademikernes Centralorganisation,
14) 1 medlem udpeges af Dansk Industri,
15) 1 medlem udpeges af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
16) 1 medlem udpeges af Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
17) 1 medlem udpeges af Det godkendte Teknologiske Servicesystem,
18) 1 medlem udpeges af Kræftens Bekæmpelse,
19) 1 medlem udpeges af De Samvirkende Invalideorganisationer,
20) 1 medlem udpeges af Økologisk Råd,
21) 1 medlem udpeges af Dansk Ungdoms Fællesråd,
22) 1 medlem udpeges af Københavns Kommune,
23) 1 medlem udpeges af Frederiksberg Kommune,
24) 1 medlem udpeges af Amtsrådsforeningen i Danmark,
25) 1 medlem udpeges af Kommunernes Landsforening,
Stk. 3. Udover de i stk. 2, nævnte medlemmer udpeger Forskningsministeriet højst 10 medlemmer, som er kyndige i den moderne teknologi og dens muligheder, og som er brugere af den moderne teknologi samt eventuelt andre personer med interesse for området.
Stk. 4. Forskningsministeriets udpegning efter stk. 3, sker efter drøftelse med bestyrelsen for at sikre, at alle væsentlige interesser bliver repræsenteret.
§ 5. Forskningsministeriet nedsætter i tilknytning til bestyrelsen et repræsentantskab på højst 50 medlemmer.
Stk. 2. Repræsentantskabet sammensættes sådan
1) 1 medlem udpeges af hvert af de statslige forskningsråd,
2) 1 medlem udpeges af Erhvervsudviklingsrådet,
3) 2 medlemmer udpeges af Dansk Folkeoplysnings Samråd,
4) 1 medlem udpeges af Forbrugerrådet,
5) 1 medlem udpeges af Ligestillingsrådet,
6) 1 medlem udpeges af Danmarks Naturfredningsforening,
7) 1 medlem udpeges af Friluftsrådet,
8) 1 medlem udpeges af Mellemfolkeligt Samvirke,
9) 1 medlem udpeges af Højskoleforeningen,
10) 5 medlemmer udpeges af Landsorganisationen i Danmark,
11) 5 medlemmer udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening,
12) 2 medlemmer udpeges af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
13) 1 medlem udpeges af Akademikernes Centralorganisation,
14) 1 medlem udpeges af Dansk Industri,
15) 1 medlem udpeges af Landbrugsraadet,
16) 1 medlem udpeges af Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
17) 1 medlem udpeges af Det godkendte Teknologiske Servicesystem,
18) 1 medlem udpeges af Kræftens Bekæmpelse,
19) 1 medlem udpeges af De Samvirkende Invalideorganisationer,
20) 1 medlem udpeges af Økologisk Råd,
21) 1 medlem udpeges af Dansk Ungdoms Fællesråd,
22) 1 medlem udpeges af Københavns Kommune,
23) 1 medlem udpeges af Frederiksberg Kommune,
24) 1 medlem udpeges af Amtsrådsforeningen i Danmark,
25) 1 medlem udpeges af Kommunernes Landsforening,
26) 1 medlem udpeges af Finansrådet.
Stk. 3. Ud over de i stk. 2 nævnte medlemmer udpeger Forskningsministeriet højst 9 medlemmer, som er kyndige i den moderne teknologi og dens muligheder, og som er brugere af den moderne teknologi, samt eventuelt andre personer med interesse for området.
Stk. 4. Forskningsministeriets udpegning efter stk. 3 sker efter drøftelse med bestyrelsen for at sikre, at alle væsentlige interesser bliver repræsenteret.
§ 6. Repræsentantskabets medlemmer beskikkes for 3 år med mulighed for genbeskikkelse.
Stk. 2. Teknologirådets bestyrelse fastsætter repræsentantskabets forretningsorden.
Stk. 3. Repræsentantskabet indkaldes til to årlige møder. Bestyrelsen kan deltage i møderne, som ledes af bestyrelsens formand, der også er formand for repræsentantskabet.
Stk. 4. Forskningsministeren og medlemmerne af et af Folketinget nedsat udvalg kan deltage i repræsentantskabets møder.
Stk. 5. Repræsentantskabets opgave er at tjene som forum for en åben debat om aktuelle emner med relation til teknologivurdering, herunder fremsætte ideer og forslag til nye initiativer samt drøfte rådets gennemførte initiativer.

Stk. 4. Forskningsministeren og medlemmerne af Folketingets Forskningsudvalg kan deltage i repræsentantskabets møder.
Stk. 5. Repræsentantskabets opgave er at tjene som et forum for en åben debat om aktuelle emner med relation til teknologivurdering, herunder fremsætte ideer og forslag til nye initiativer samt drøfte rådets gennemførte initiativer.
§ 6. Repræsentantskabets medlemmer beskikkes for 3 år med mulighed for genbeskikkelse.
Stk. 2. Teknologirådets bestyrelse fastsætter repræsentantskabets forretningsorden.
Stk. 3. Repræsentantskabet indkaldes til to årlige møder. Bestyrelsen kan deltage i møderne, som ledes af bestyrelsens formand, der også er formand for repræsentantskabet.
Stk. 4. Forskningsministeren og medlemmerne af et af Folketinget nedsat udvalg kan deltage i repræsentantskabets møder.
Stk. 5. Repræsentantskabets opgave er at tjene som forum for en åben debat om aktuelle emner med relation til teknologivurdering, herunder fremsætte ideer og forslag til nye initiativer samt drøfte rådets gennemførte initiativer.
§ 7. Rådets formand ansætter en sekretariatsleder til at forestå et sekretariat, som skal varetage sekretariatsopgaverne for bestyrelsen og for repræsentantskabet.

§ 8. Teknologirådet aflægger en gang om året en beretning til Folketinget og offentligheden om rådets aktiviteter.
§ 8. Teknologirådet aflægger en gang om året en beretning til Folketingets Forskningsudvalg og offentligheden om rådets aktiviteter.
§ 8. Teknologirådet aflægger en gang om året en beretning til Folketinget og offentligheden om rådets aktiviteter.
§ 9. Rådets rammebevilling fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Bestyrelsen forestår prioriteringen af rådets opgaver og bevillingens administration.
Stk. 3. Rådet følger statens almindelige regler for regnskabsaflæggelse og revision.

§ 10. Ved udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Teknologirådet og repræsentantskabet finder lov nr. 157 af 24. april 1985 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner og lignende anvendelse.

§ 11. Forskningsministeren fører tilsyn med rådet, herunder med rådets administration og anbringelse af midler. Regnskabet skal revideres af Rigsrevisionen.
Stk. 2. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af bestyrelsen til forskningsministeren.
Stk. 3. Forskningsministeren og Rigsrevisionen kan til enhver tid afkræve bestyrelsen enhver oplysning, som ministeren og Rigsrevisionen anser for fornøden. Forskningsministeren og Rigsrevisionen skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med rådets bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt.
Stk. 4. Rigsrevisionen kan til enhver tid foretage revision og regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det nødvendige materiale i øvrigt findes.
§ 11. Forskningsministeren fører tilsyn med rådet, herunder med rådets administration og anbringelse af midler. Regnskabet skal revideres af Rigsrevisionen.
Stk.2. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af bestyrelsen til forskningsministeren.
Stk.3. Forskningsministeren og Rigsrevisionen kan til enhver tid afkræve bestyrelsen enhver oplysning, som ministeren og Rigsrevisionen anser for fornøden. Forskningsministeren og Rigsrevisionen skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med rådets bøger, regnskaber og virksomhed iøvrigt.
Stk.4. Rigsrevisionen kan til enhver tid foretage revision og regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det nødvendige materiale iøvrigt findes.
§ 11. Forskningsministeren fører tilsyn med rådet, herunder med rådets administration og anbringelse af midler. Regnskabet skal revideres af Rigsrevisionen.
Stk. 2. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af bestyrelsen til forskningsministeren.
Stk. 3. Forskningsministeren og Rigsrevisionen kan til enhver tid afkræve bestyrelsen enhver oplysning, som ministeren og Rigsrevisionen anser for fornøden. Forskningsministeren og Rigsrevisionen skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med rådets bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt.
Stk. 4. Rigsrevisionen kan til enhver tid foretage revision og regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det nødvendige materiale i øvrigt findes.
§ 12. Hvis Teknologirådet nedlægges, overtager statskassen rådets rettigheder og forpligtelser.
§ 12. Hvis Teknologirådet nedlægges, overtager statskassen rådets rettigheder og forpligtelser.
§ 12. Hvis Teknologirådet nedlægges, overtager statskassen rådets rettigheder og forpligtelser.
§ 13. Loven træder i kraft den 1. august 1995.
Stk. 2. Lov om et teknologinævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 30. december 1989, ophæves.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 13. Loven træder i kraft den 1. august 1995.
Stk. 2. Lov nr. 272 af 6. juni 1985 om et teknologinævn ophæves.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
A. De gældende regler
De gældende regler for Teknologinævnet er fastsat ved lov nr. 272 af 6. juni 1985 med senere ændringer, jf. lovbekg. nr. 925 af 30. december 1989.
Hensigten med loven var at oprette et af statsmagten uafhængigt nævn til vurdering af ny teknologi. Nævnet består af 15 medlemmer inklusive formanden, og alle beskikkes for en periode på indtil 3 år.
Undervisningsministeren, nu forskningsministeren, foranlediger nævnet nedsat og beskikker medlemmerne, som bliver udpeget af organisationer, der er teknologikyndige eller brugere af den moderne teknologi.
Ifølge loven nedsættes efter hvert folketingsvalg et særligt folketingsudvalg på 9 medlemmer til at følge nævnets arbejde og sikre dets uafhængighed. Dette udvalg udpeger 4 medlemmer til nævnet, hvoraf det ene beskikkes til formand.
Teknologinævnet beslutter, hvilke teknologiske emner og problemer, der skal undersøges nærmere, og beder kyndige journalister, forskere eller andre foretage en undersøgelse af og udarbejde en redegørelse for problemstillingerne. Disse udredninger offentliggøres og danner ofte grundlag for den offentlige debat. Undertiden ses debatten i medierne og undertiden er debatten bred og folkelig, idet også de folkelige oplysningsforbund deltager med økonomisk støtte fra Teknologinævnet.
Særligt kendte og anerkendte er de store konsensuskonferencer, som nævnet arrangerer. Ved disse konferencer kommer såvel lægmandssynspunkter som ekspertudsagn frem i debatten.
B. Baggrunden for lovforslaget
Loven var midlertidig og indeholdt en revisionsbestemmelse, hvorefter den skulle revideres i folketingsåret 1988-89. I 1988 blev lovrevisionen udskudt, og det samme skete i 1989, hvor revisionen blev udskudt til folketingsåret 1994-95.
I 1993 iværksatte Teknologinævnet, i enighed med Folketingets Udvalg vedrørende et teknologinævn, en evaluering af nævnet. Denne rapport forelå den 1. september 1993. Hensigten med evalueringen var blandt andet, at den skulle kunne danne grundlag for en anbefaling fra folketingsudvalgets side om nævnets fremtidige virke. Det viste sig imidlertid ikke muligt at nå til politisk enighed herom.
Derfor nedsatte forskningsministeren i sommeren 1994 et hurtigtarbejdende udvalg bestående af direktør Morten Knudsen (formand), docent Karen Siune og tidligere minister Nils Wilhjelm. Udvalgets kommissorium lød på at udarbejde et forslag om teknologinævnets fremtidige eksistens. Udvalget udarbejdede en rapport, men der var ikke politisk enighed om udvalgets anbefalinger.
På baggrund af evalueringsarbejdet og udvalgsarbejdet har forskningsministeren besluttet at foreslå oprettelse af et uafhængigt organ for teknologivurdering efter dette lovforslag.
Der er behov for et permanent forum til debat om teknologivurdering, og dette forum bør have en dobbelt funktion, som det nuværende teknologinævn. Det skal dels kunne få foretaget de udredninger, som er nødvendige for en konstruktiv, samfundsnyttig debat om teknologi, og dels kunne formidle resultatet af disse udredninger til befolkningen og til regering og Folketing.
Den aktivitet, der er startet ved teknologinævnets oprettelse, har været frugtbar, og i den periode nævnet har virket, har andre lande oprettet tilsvarende organer, som foretager lignende aktiviteter.
Der er behov for et internationalt samarbejde om teknologivurdering, dels om videreformidling af andre landes teknologivurderingsaktiviteter, dels om udveksling af erfaringer om udvikling af teknologivurderingsmetoder.
Det betyder, at der lægges vægt på brobygningsfunktionen til den internationale teknologivurdering og mellem eksperter, borgere og beslutningstagere. Der lægges samtidig vægt på, at rådets arbejde når ud til en bred kreds.
Det eksisterende teknologinævn har udført et godt arbejde, og er især kendt, også internationalt, for sine vellykkede konsensuskonferencer. Teknologinævnet har medvirket til, at teknologiforskrækkelsen i Danmark er blevet væsentligt reduceret siden starten af 80'erne.
Rådets bestyrelse består af en formand og 10 medlemmer. Bestyrelsens formand og 3 medlemmer udpeges af forskningsministeren. De øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling.
Rådets tilknytning til Folketinget vil derfor være sikret ved, at der etableres en forbindelse til Folketingets Forskningsudvalg og ved, at Forskningsudvalgets medlemmer kan deltage i repræsentantskabets møder.
Det er hensigten at give rådet en helt uafhængig status i lighed med, hvad der er tilfældet for øjeblikket, men uden styring af 9-mandsudvalget. Uafhængigheden sikres ved, at Teknologirådet etableres som en selvejende institution.
Ministeren har alene til opgave at udpege nogle af bestyrelsens medlemmer og at beskikke den samlede bestyrelse.
Da teknologivurdering er en diskontinuerlig proces, er der behov for en fleksibel tilpasning af teknologivurderingsorganet. Det anbefales derfor, at rådet indretter sig med et mindre sekretariat, og eventuelt anvender korttidsansatte medarbejdere, private konsulenter og forskere, hvis der er brug for det til særlige opgaver.
Rådet får tildelt en rammebevilling af samme størrelse som den, der tildeles det nuværende teknologinævn, dog sådan, at der til større udredningsarbejder eller lignende, som er særligt ressourcekrævende, bør gives særbevillinger. Eventuelle ønsker herom afgøres ved prioriteringen i forbindelse med de årlige finanslove. Rådet vil eventuelt kunne modtage gaver, og det vil kunne søge offentlige og private midler fra fonde og ministerier.
Rådet skal frit kunne iværksætte teknologivurderingsopgaver, som det ikke vil være naturligt at gennemføre i andet regi som f.eks. Det Etiske Råd, Transportrådet og andre. Der bør derfor foretages en afgrænsning af arbejdsopgaverne, så der ikke sker en overlapning.
C. Lovens administrative og økonomiske
konsekvenser
I forhold til finanslovforslaget for 1995 medfører lovforslaget en merudgift i 1995 på 4,4 mio. kr. udover den bevilling på 5,6 mio. kr., der er afsat på FFL 95. Forskningsministeriet afholder denne udgift inden for de fastlagte rammer. De følgende år fastlægges bevillinger på de årlige finanslove.
Loven forventes ikke at have administrative konsekvenser, da rådet, som det nuværende nævn, opretter sit eget sekretariat og afholder udgifterne af den tildelte bevilling.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Stk. 1 og 2
I § 1 fastlægges det nye råds konstitution som en selvejende institution og i navnet er betegnelsen nævn udskiftet med råd, da det stemmer bedre overens med rådets opgaver. Formålet er som i den gældende lov om et teknologinævn at etablere et uafhængigt organ, som skal sikre, at der i det danske samfund foregår en oplyst debat om moderne teknologi. Erfaringerne med Teknologinævnet, har vist, at der er et behov for et sådant organ, og det foreslås derfor, at Teknologirådet oprettes som et permanent råd.
Rådet skal sikre, at den teknologidebat, som ønskes fremmet, skal foregå på et veloplyst grundlag. Rådet skal derfor som det nuværende nævn, indhente oplysninger om udviklingen indenfor teknologiområdet, foretage de nødvendige udredninger og vurderinger og sørge for at formidle disse resultater til såvel Folketing og regering som til samfundets borgere iøvrigt.
Rådet har frihed til selv at vælge sine arbejdsmetoder, men de metoder, som Teknologinævnet har anvendt, herunder konsensuskonferencerne, har vundet anderkendelse. Der lægges vægt på, at såkaldt almindelige mennesker deltager i arbejdet.
Stk. 3
Denne regel er ny. Rådet skal ikke blot følge teknologiens og teknologivurderingens udvikling inden for landets grænser, men også følge den udvikling, som foregår i udlandet. Det anses for at være en meget vigtig opgave for rådet at følge den internationale udvikling og lære af denne. Herved sker i praksis ingen ændring, idet det nuværende Teknologinævn i stigende grad har engageret sig i samarbejdet med tilsvarende organer i andre lande.
Til § 2
Bestemmelsen fastlægger Teknologirådets struktur. Forskellen fra Teknologinævnet ligger i, at rådet er et todelt organ bestående af en bestyrelse og et repræsentantskab.
Et sekretariat knyttes til rådet for at foretage almindelige sekretariatsopgaver, herunder konference- og informationsarbejde samt tilrettelæggelse af udredningsarbejder. For så vidt angår udarbejdelse af egentlige udredninger, indgår bestyrelsen kontrakter med forskere, journalister, private konsulenter og lignende med særlig kompetence på området.
Til § 3
Stk. 1
Lovforslagets § 3 er ny. Heri fastlægges proceduren ved oprettelsen af rådets bestyrelse. Formanden og 3 medlemmer udpeges og beskikkes af forskningsministeren i deres personlige egenskab. De øvrige 7 medlemmer beskikkes efter indstilling fra folkeoplys ningen, forskningsverdenen, arbejdsmarkedet og de kommunale organisationer. Derved søger man at sikre indflydelse for den bredest mulige kreds af interessenter.
Ministeren sammensætter endvidere bestyrelsen, så de vigtigste kompetenceområder er dækket. Det vil for tiden sige miljø og energi, tele- og informationsteknologi, bioteknologi, materialeteknologi, samt teknologi og samfund.
Inden beskikkelsen sender ministeren sit forslag til bestyrelsens samlede sammensætning til høring i Folketingets Forskningsudvalg.
For at rådet skal kunne have den nødvendige gennemslagskraft, er det vigtigt, at bestyrelsen sammensættes bredt.
Stk. 2
Bestemmelsen svarer til begrænsningen i nugældende lovs § 3. stk. 5, dog har man ikke ønsket at forhindre medlemmer af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd i at blive medlem af rådet.
Stk. 3
Både formanden og rådets medlemmer beskikkes for en periode af 3 år med mulighed for genbeskikkelse en gang. Det svarer til beskikkelsesperioden for medlemmerne af teknologinævnet og findes at være en passende periode. Efter de første 3 år vil det være hensigtsmæssigt, om kun ca. halvdelen af medlemmerne genbeskikkes for at sikre, at ikke alle medlemmer går af på en gang. Derved sikres kontinuiteten.
Stk. 4
Bestyrelsen vælger en næstformand af sin midte. Heri er ingen ændring i forhold til Teknologinævnet.
Til § 44
Som det nuværende Teknologinævn skal Teknologirådet være rådgivende for både Folketing og regering, som også kan være aktiv og selv foreslå rådet at tage konkrete opgaver op til vurdering og behandling. Rådet vælger dog selv, hvordan det prioriterer og tilrettelægger sit arbejde, og det er ikke under instruktion fra Folketinget eller regeringen.
Det er vigtigt, at der er en nær kontakt mellem Teknologirådet og Folketinget. Rådets bestyrelse skal derfor mindst en gang årligt afholde møde med det eller de folketingsudvalg, som behandler emner og problemstillinger for hvilke teknologivurdering har betydning.
Rådets bestyrelse fastsætter selv sin forretningsorden, i lighed med nugældende lovs § 3 stk. 6.
Til § 5
Denne bestemmelse er en ændring i forhold til gældende ret, idet den konstituerer repræsentantskabet, som er et nyt organ. For at sikre den brede folkelige debat og sikre, at så mange forskellige interessegrupper som muligt kan komme til orde, nedsætter ministeriet et stort repræsentantskab på højst 50 medlemmer.
I lovforslaget er nævnt dels de interessegrupper, som i loven om et teknologinævn har ret til at udpege medlemmer til nævnet, dels yderligere interessegrupper med interesse for området.
Efter den gældende ordning udpeger forskningsrådene i fællesskab 3 medlemmer til nævnet. Ifølge lovforslaget får de hver ret til at udpege et medlem til repræsentantskabet. I gældende lov udpeger Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab et medlem. Ifølge lovforslaget får de ret til hver at udpege et medlem . De øvrige organisationer får hver ret til at udpege et medlem, dog sådan at Landsorganisatioen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening hver udpeger 5 og Dansk Folkeoplysnings Samråd får ret til at udpege 2 medlemmer, som det er tilfældet i loven om et teknologinævn. Kredsen af udpegningsberettigede er ifølge lovforslaget udvidet betydeligt.
De øvrige medlemmer udpeges derefter af Forskningsministeriet, og det sker efter en drøftelse med rådets bestyrelse for at sikre, at alle væsentlige interesser og synspunkter bliver repræsenteret.
Folketingets udvalg om et teknologinævn nedlægges, og kan derfor ikke udpege medlemmer, som det gør ifølge gældende ordning.
Til § 6
Til stk. 1
Repræsentantskabets beskikkelsesperiode er som bestyrelsens 3 år, men her er ikke sat begrænsning på, hvor mange gange medlemmerne kan genbeskikkes.
Til stk. 2 og 3
Repræsentantskabet holder ifølge loven 2 årlige møder. For at sikre, at repræsentantskab og bestyrelse optræder som en enhed, ledes repræsentantskabets møder af bestyrelsens formand, og i hans fravær af næstformanden. Bestyrelsens formand er Teknologirådets formand, og derfor også formand for repræsentantskabet. Det er også bestyrelsen, der udarbejder forretningsordenen for repræsentantskabet, og den har ansvaret for at forberede og afholde de 2 årlige repræsentantskabsmøder. Bestyrelsens medlemmer kan deltage i repræsentantskabets møder, men de er ikke medlemmer af repræsentantskabet.
Til stk. 4 og 5
Formålet med det store repræsentantskab og dets møder er at skabe et forum for nye ideer og en åben debat om vigtige emner om ny teknologi og om teknologivurdering. Herunder aktuelle eller måske oversete problemstillinger. Repræsentantskabet skal kunne foreslå nye initiativer og drøfte og vurdere de initiativer, som rådet har gennemført siden sidste repræsentantskabsmøde.
Det er hensigten, at medlemmerne af Folketingets Forskningsudvalg skal inviteres til repræsentantskabets møder og dermed kunne påvirke og drage nytte af debatten.
Til § 7
Det er formandens opgave at ansætte en sekretariatsleder og etablere et mindre, selvstændigt sekretariat. Sekretariatslederen skal have ansvaret for rådets administrative opgaver, og for sekretariatets personale. Ifølge gældende lov ligger denne opgave hos Undervisningsministeren, nu Forskningsministeren, efter indstilling fra nævnets formand. Det bør overvejes, om sekretariatet eventuelt mest hensigtsmæssigt kan placeres samme sted som andre uafhængige råds sekretariater, for dermed at opnå en ressourcebesparelse f.eks. ved fælles servicefaciliteter.
For at sikre rådets uafhængighed af regeringen tillægges formanden for rådet det fulde administrative ansvar, som han efter behov kan delegere til sekretariatschefen. Forskningsministerens beføjelser og ansvar søges dermed begrænset til det minimum, som følger af ministeransvarlighedsloven.
Til § 8
Teknologirådet aflægger årligt en beretning som en orientering for Folketinget og offentligheden. Denne bestemmelse er næsten enslydende med nugældende lovs § 5 stk. 1.
Til § 9
Bevillingen fordeles sådan, at der anvendes ca. en trediedel til administration, en trediedel til teknologivurderingsopgaver og en trediedel til folkeoplysning og formidling.
Bestyrelsen anvender de årlige bevillinger under respekt af denne fordeling.
Forskningsministeriet udarbejder sammen med Finansministeriet en nøjere præcisering af de gældende regler for bevillingens administration og for regnskabsførelsen.
Til § 10
Bestemmelsen er en henvisning til gældende ret på ligestillingsområdet og findes i en lidt anden ordlyd i gældende lovs § 3. stk. 3.
Til § 11
Teknologirådet oprettes som en selvejende institution under Forskningsministeriet. Tilsynet ligger derfor hos forskningsministeren. Rigsrevisionen skal revidere rådets regnskab efter de gældende regler.
Til § 12
Da Teknologirådet oprettes ved lov som en selvejende institution, kan det kun nedlægges ved lov. Da midlerne til rådets drift kommer fra Forskningsministeriet, skal de tilbageføres til Forskningsministeriet, hvis institutionen nedlægges.
Til § 13
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 1995, samme dag, som loven om et teknologinævn udløber. Det vil medføre, at Folketingets 9-mandsudvalg om et teknologinævn ikke længere nedsættes ved folketingsårets begyndelse.
Hensigten er, at Teknologirådet skal afløse det nuværende teknologinævn arbejdsmæssigt.
For at sikre, at teknologivurderingsarbejdet kan videreføres uhindret af lovændringen, skønnes det nødvendigt, at Teknologirådet overtager det nuværende Teknologinævns sekretariat til 1. januar 1996. Efter denne dato træffer bestyrelsens formand beslutning om, hvordan sekretariatet skal organiseres og bemandes.
Til stk. 2
Loven om et teknologinævn skal ifølge sit indhold revideres i folketingsåret 1994-95, men foreslås herved ophævet og erstattet af Lov om Teknologirådet.
Efter 2. behandling den 24. maj 1995
§ 13. Loven træder i kraft den 1. august 1995.
Stk. 2. Lov om et teknologinævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 30. december 1989, ophæves.
Ingen
Nr LSF 105
Forslag til Lov om Teknologirådet
Fremsat af forskningsministeren (Frank Jensen)
den 15. december 1995
Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1995
Lov nr. 375 af 14/06/1995