1994 LSF 102 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (FORBEDRING AF LEJERES RETSSTILLING VED EKSPROPRIATION)

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juli 1994, foretages følgende ændring

Efter § 85 indsættes

» § 85 a. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, litra b, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til en erstatningsbolig, jf. dog § 85 c. Det samme gælder, hvis opsigelse sker på grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation. En lejer af et værelse til beboelse, som ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor, har samme ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboligen. Den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig.

§ 1

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juli 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 85 indsættes

» § 85 a. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, litra b, som følge af ekspropriation har lejeren ret til en erstatningsbolig, jf. dog § 85 c. Det samme gælder, hvis opsigelse sker på grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation. En lejer af et værelse til beboelse, som ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor, har samme ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboligen. Den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig.

§ 1

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juli 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 85 indsættes

» § 85 a. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, litra b, som følge af ekspropriation har lejeren ret til en erstatningsbolig, jf. dog § 85 c. Det samme gælder, hvis opsigelse sker på grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation. En lejer af et værelse til beboelse, som ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor, har samme ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboligen. Den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig.

§ 1

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juli 1994, foretages følgende ændring

Efter § 85 indsættes

» § 85 a. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, litra b, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til en erstatningsbolig, jf. dog § 85 c. Det samme gælder, hvis opsigelse sker på grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation. En lejer af et værelse til beboelse, som ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor, har samme ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboligen. Den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om leje

Folketingsåret 1978-79

Sp. 5476, 6787, 11237,, 11587.

A 2401, B 1009, C 481.

Loven stadfæstet 8. juni 1979.

(Lovtidende nr. 237).

Folketingsåret 1981-82

Sp. 63, 710.

A 53.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling)

Sp. 373, 641, 5554, 5653.

A 919, B 295, C 205.

Loven stadfæstet 28. april 1982.

(Lovtidende nr. 170).

A 5169, B 1709, C 793.

Loven stadfæstet 9. juni 1982.

(Lovtidende nr. 296).

Folketingsåret 1982-83

Sp. 1570, 1734, 3248, 3753.

A 1181, B 783, C 175.

Loven stadfæstet 22 december 1982.

(Lovtidende nr. 706).

Folketingsåret 1983-84

Sp. 74, 465, 2796, 3318.

A 145, B 121 og 185, C 149.

Loven stadfæstet 21. december 1983.

(Lovtidende nr. 609).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 933, 1524, 4321, 4824.

A 1505, B 311, C 173.

Loven stadfæstet 9. maj 1984.

(Lovtidende nr. 194).

Sp. 3104, 3610.

A 3499.

Folketingsåret 1984-85

Sp. 374, 883, 3606, 3895.

A 617, B 189, C 105.

Loven stadfæstet 19. december 1984.

(Lovtidende nr. 618).

Sp. 1860, 2990.

A 1341.

Sp. 1861, 2991.

A 1365.

Folketingsåret 1985-86

Sp. 5475.

Sp. 6920, 7341, 11007, 12260.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 300).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 822, 1292, 3195, 3309.

Loven stadfæstet 3. december 1986.

(Lovtidende nr. 797).

Sp. 1152, 12011, 12640, 12877.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 376).

Folketingsåret 1987-88

Sp. 5282, 3633, 6465, 9484.

B 619.

Sp. 6896, 9070.

A 4341.

Sp. 7593, 9088.

A 4505.

Sp. 9741.

A 5237.

Folketingsåret 1988-89

Sp. 98, 397, 3588, 4323.

A 541, B 325 og 533, C 403.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 828).

Sp. 98, 1200, 3575, 4323.

A 557, B 327 og 537, C 405.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 831).

Sp. 6248, 7269, 10161, 10948.

A 4814, B 1441 og 2239, C 1175.

Loven stadfæstet 7. juni 1989.

(Lovtidende nr. 365).

Sp. 10986.

A 5905.

Folketingsåret 1989-90

Sp. 4784, 5457.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 72, 400, 5465, 5892.

A 429, B 527.

Loven stadfæstet 7. marts 1990.

(Lovtidende nr. 138).

Folketingsåret 1990-91

Sp. 903, 1631, 4076, 4520.

A 1999, B 287.

Loven stadfæstet 16. april 1991.

(Lovtidende nr. 234).

Sp. 6096, 6398, 6790, 7246.

A 6411, B 1465, C 1687.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 378).

Folketingsåret 1991-92

Sp. 777, 1381, 4140, 4568.

A 1225, B 141, C 181.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 931).

Sp. 3423, 4279, 4799.

A 2575.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 934).

Sp. 9623, 10046, 10304.

A 6633.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380).

Sp. 9886, 10122, 10447, 10630.

A 6721, B 2575, C 1349.

Loven stadfæstet 24. juni 1992.

(Lovtidende nr. 475).

Folketingsåret 1992-93

Sp. 3185, 3448, 3816, 4153.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1048).

Sp. 7016, 7573, 8629, 9020.

A 8003, B 1171, C 1165.

Loven stadfæstet 6. maj 1993.

(Lovtidende nr. 254).

Folketingsåret 1993-94

Sp. 539, 764, 4176, 4377.

A 385, B 401, C 423.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1070).

Sp. 1263, 2057, 3764, 4149.

A 1009, B 277, C 135.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1072).

Sp. 2281, 3438, 7901, 8321.

A 1711, B 629, C 639.

Loven stadfæstet 6. april 1994.

(Lovtidende nr. 221).

Sp. 5237, 6213, 7902, 8321.

A 6039, B 645, C 641.

Loven stadfæstet 6. april 1994.

(Lovtidende nr. 222).

Sp. 9296, 9490, 11448, 12301.

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 418).

Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11951.

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 419).

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. august 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 60 indsættes som ny paragraf

»§ 60 a. Til husstande, der har ret til flyttegodtgørelse efter § 85 b i lov om leje, yder kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger.

Stk. 2. Lånet er rente- og afdragsfrit. Lånet forfalder ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset. Udlejeren indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med låntageren.«

2. § 73, stk. 1, affattes således

»Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger efter §§ 55-57, 60 a, 64 b, 66 og 67 kan påklages til det sociale ankenævn, jf. dog §§ 10, stk. 2 og 3, 23, stk. 3, 42, stk. 2, og 51.«

3. § 75, stk. 4, 1. pkt., affattes således

»Af de udlånsmidler, der er fornødne til lån efter §§ 60 a, 66 og 67, stilles 100 pct. til kommunens rådighed af staten.«

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. august 1994, indsættes i § 73, stk. 1, efter »§§ 55-57«: », § 64 b«.

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. august 1994, indsættes i § 73, stk. 1, efter »§§ 55-57«: », § 64 b«.

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. august 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 60 indsættes som ny paragraf

»§ 60 a. Til husstande, der har ret til flyttegodtgørelse efter § 85 b i lov om leje, yder kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger.

Stk. 2. Lånet er rente- og afdragsfrit. Lånet forfalder ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset. Udlejeren indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med låntageren.«

2. § 73, stk. 1, affattes således

»Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger efter §§ 55-57, 60 a, 64 b, 66 og 67 kan påklages til det sociale ankenævn, jf. dog §§ 10, stk. 2 og 3, 23, stk. 3, 42, stk. 2, og 51.«

3. § 75, stk. 4, 1. pkt., affattes således

»Af de udlånsmidler, der er fornødne til lån efter §§ 60 a, 66 og 67, stilles 100 pct. til kommunens rådighed af staten.«

Bilag 3

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte

Folketingsåret 1990-91

Sp. 1932, 2877, 6775, 7233, A 3453, B 989.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 365).

Folketingsåret 1991-92

Sp. 3541, 3630, 4291, 4808.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 935).

Sp. 9307, 9623, 10046, 10304, A 6633, B 1495.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380).

Sp. 8724, 9802, 10619, 11140, A 6395, B 1527.

Loven stadfæstet 24. juni 1992.

(Lovtidende nr. 476).

Folketingsåret 1992-93

Sp. Sp. 1960, 2728, 3813, 4151.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1044).

Sp. 9182, A 10137, 9759, B 2103, 11198, 11228.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 441).

Sp. 9358, A 10327, 10259, B 3121, 11528, B 3357, 12024.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 449).

Folketingsåret 1993-94

Sp. 798, 3220, 3468, A 349, B .

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1068).

Sp. 3595, 6208, 6255, A 2063, B 509.

Loven stadfæstet 14. februar 1994.

(Lovtidende nr. 110).

Sp. 5468, 6224, 8324.

A 6237.

Sp. 5468, 6224, 8324, 8440.

Loven stadfæstet 27. april 1994.

(Lovtidende nr. 281).

Sp. 9296, 9490, 11498, 12301.

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 418).

Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11952.

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 419).

Efter 2. behandling den 14. marts 1995

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2. § 1 finder anvendelse på opsigelser, der sker efter den 30. juni 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2. § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. § 1 finder anvendelse på opsigelser, der sker efter den 30. juni 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Hensigten med nærværende forslag til ændring af lejeloven er at forbedre beboelseslejeres retsstilling ved ekspropriation.

Ved 1. behandlingen i Folketinget den 24. februar 1994 af forslag til folketingsbeslutning (B 56) om forbedring af retsstillingen for grundejere og lejere i forbindelse med ekspropriation meddelte trafikministeren, at regeringen ville se nærmere på lejernes retsstilling ved ekspropriation med henblik på at sikre lejere, der bliver opsagt på grund af ekspropriation, samme rettigheder og retsstilling som lejere, der bliver opsagt på grund af byfornyelse eller sanering.

På denne baggrund blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Trafikministeriet, Kommunernes Landsforening og Bygge- og Boligstyrelsen, som skulle udarbejde forslag til regler vedrørende lejernes retsstilling ved ekspropriation. Nærværende forslag er udarbejdet på grundlag af arbejdsgruppens opdrag. Der henvises til arbejdsgruppens redegørelse af november 1994.

Efter de gældende bestemmelser i lejeloven kan lejeforhold opsiges, når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes. En lejer, der driver erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, kan kræve erstatning for opsigelsen. Lejeloven indeholder derimod ikke hjemmel til, at beboelseslejere kan kræve erstatning. Heller ikke reglerne om ekspropriation giver beboelseslejere ret til erstatning, idet lejeren ikke ved opsigelsen mister nogen rettighed og derfor ikke kan siges at lide noget tab.

Beboelseslejere har heller ikke krav på at få tilbudt en erstatningsbolig ved opsigelse, fordi den pågældende ejendom skal rives ned, medmindre der opføres en ny beboelsesejendom på grunden, og der sker udleje af lejligheder i den nyopførte ejendom. Ved opsigelse i forbindelse med ekspropriationsbeslutninger, som omfatter udlejningsejendomme, har lejerne således ikke efter lejeloven krav på at få tilbudt anden bolig.

Det fremgår af arbejdsgruppens redegørelse, at det kun er forekommet i få tilfælde, at beboelseslejere efter ekspropriation ikke selv har kunnet eller villet skaffe sig en anden bolig, og i disse tilfælde har kommunerne rent faktisk tilvejebragt erstatningsboliger.

For at mindske generne for de berørte lejere foreslås det via ændringer i lejeloven at sikre disse en egentlig ret til erstatningsbolig og flyttegodtgørelse.

Nærværende forslag indebærer således, at lejere af beboelseslejligheder vil få et egentligt krav på en erstatningsbolig og på flyttegodtgørelse, når de siges op, fordi ejendommen eksproprieres. Det samme foreslås som ved byfornyelse at skulle gælde lejere af såkaldte klubværelser - det vil sige værelser, som ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Efter lejeloven kan en lejer opsiges med 3 måneders varsel, når udlejeren kan dokumentere, at nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at lejeren må fraflytte. Bestemmelsen gælder også erhvervslejemål.

Ved opsigelse af en lejer, der driver erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, kan der gives lejeren erstatning for opsigelse.

En del lejere vil således, hvis et erhvervslejemål opsiges, herunder ved ekspropriation, have krav på erstatning efter lejeloven.

Selv om en erhvervslejer ikke er erstatningsberettiget efter lejeloven, kan lejeren være erstatningsberettiget på grund af lejekontrakten.

Der er eksempler på mindre værksteder, der ikke har været berettiget til erstatning ved ekspropriation.

Det er derfor foreslået, at der til erhvervslejere kan ydes godtgørelse i forbindelse med opsigelse som følge af ekspropriation på tilsvarende måde, som der kan ydes godtgørelse til erhvervslejere i forbindelse med opsigelse som følge af gennemførelsen af en beslutning efter byfornyelsesloven.

Retten til erstatningsbolig og flyttegodtgørelse foreslås at skulle gælde, uanset hvem der eksproprierer - det vil sige, uanset om det er staten, en amtskommune, en primærkommune eller et selskab, som varetager funktioner, der falder inden for det offentliges interessesfære, f. eks. telefonselskaberne.

Hvis ejendommen rives ned eller bygges om til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation, men hvor gennemførelsen sker uden ekspropriation, f.eks. fordi anlægsmyndigheden i forvejen ejer ejendommen, foreslås det at give lejerne de samme rettigheder, som hvis ejendommen rent faktisk var blevet eksproprieret, idet lejerne i sådanne ejendomme ikke skal stilles ringere end lejerne i eksproprierede ejendomme.

Da kommunerne allerede efter den gældende lovgivning i et vist omfang råder over - eller har adgang til at skaffe sig rådighed over - lejligheder både i den almennyttige boligsektor og i den private udlejningssektor, foreslås at overlade til kommunerne at tilbyde lejerne erstatningsbolig. Erstatningsboligen skal være af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr.

I forbindelse med større anlægsarbejder vil det ikke kunne udelukkes, at det kan forekomme, at der f.eks. skal eksproprieres et stort antal udlejningsejendomme i en kommune, hvor det ikke er muligt for kommunalbestyrelsen at tilvejebringe det nødvendige antal erstatningsboliger gennem de muligheder, der i dag findes i lovgivningen.

Derfor forudsættes, at anlægsmyndigheden forud for vedtagelsen af større anlægsarbejder kontakter kommunalbestyrelsen i den berørte kommune for at afklare, om kommunen vil kunne tilvejebringe erstatningsboligerne. Hvis ikke kommunen ser sig i stand til at løse problemet, må Folketingets opmærksomhed henledes på problemet, således at der i anlægsloven for det pågældende anlæg kan tages stilling til, hvordan de nødvendige erstatningsboliger kan tilvejebringes.

Det foreslås endvidere at overlade til kommunerne at beregne og udbetale flyttegodtgørelsen. Flyttegodtgørelse foreslås ydet til de faktiske udgifter, som er forbundet med en flytning, f.eks. udgifter til flytning af møbler og telefon. Udgifterne skal efter kommunens skøn være rimelige, og de skal tillige være dokumenterede.

Endelig foreslås at lade anlægsmyndigheden afholde de udgifter, som er forbundet med disse forslag. Lovforslaget er dog ikke til hinder for, at anlægsmyndigheden i de situationer, hvor ekspropriationsomkostningerne efter den gældende lovgivning afholdes eller kan afholdes af en anden end anlægsmyndigheden, aftaler med denne anden part, at den pågældende tillige afholder udgifterne efter nærværende forslag.

For at gøre det nye regelsæt så enkelt som muligt at administrere er der ikke foreslået klageadgang, bortset fra erhvervslejeres adgang til at klage over godtgørelsens størrelse. Lejerne vil således ikke kunne indbringe kommunens tilbud om erstatningsbolig og kommunens beregning af flyttegodtgørelse for anden administrativ myndighed. Forslaget begrænser ikke de almindelige kommunale tilsynsmyndigheders kompetence.

Uden sammenhæng i øvrigt er i lovforslaget desuden medtaget en mindre præciserende udvidelse af klageadgangen i boligstøtteloven, så denne omfatter samtlige relevante afgørelser.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Efter forslaget skal anlægsmyndigheden refundere de udgifter, som de foreslåede ændringer medfører for kommunerne, herunder administrationsudgifterne. Det er ikke muligt præcist at angive størrelsen af disse udgifter, idet udgifterne naturligvis vil bero på omfanget af de fremtidige anlægsarbejder og af beliggenheden heraf.

Efter de seneste erfaringer med større anlægsarbejder (Øresundsforbindelsen) skønnes konsekvenserne dog at blive af begrænset omfang. De fleste af de lejere, som berøres af Øresundsforbindelsen, har således selv sørget for at finde anden bolig, og kun ca. 10 anmodede kommunen om hjælp. Det forhold, at der indføres en egentlig ret til erstatningsbolig, vil dog antagelig fremover forøge det antal lejere, som kommunerne må skaffe erstatningsbolig til.

Selve tilvejebringelsen og anvisningen af erstatningsboliger medfører som udgangspunkt ikke merudgifter for kommunen bortset fra evt. øgede administrationsudgifter. I forbindelse med anvisning af boliger, som er stillet til kommunens rådighed efter lov om boligbyggeri eller lov om kommunal anvisning, kan der dog i enkelte tilfælde blive tale om dækning af lejetab. Herved forstås den leje, som kommunen kan blive nødt til at betale for den periode, der går fra det tidspunkt, hvor kommunen har fået stillet en bolig til rådighed, til det tidspunkt, hvor den anviste lejer overtager boligen. Desuden kan kommunen rent undtagelsesvis blive nødt til at købe anvisningsret efter lov om kommunal anvisning specielt til det her omhandlede formål. Forslaget vil i en sådan situation tillige betyde merudgifter for staten, idet staten fuldt ud refunderer kommunernes udgifter til godtgørelse efter lov om kommunal anvisningsret op til nærmere angivne beløbsgrænser.

Kommunen skal efter lov om boligbyggeri og lov om kommunal anvisningsret garantere for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. I de tilfælde, hvor kommunen må betale istandsættelsesudgifterne, er der i et vist omfang tale om en ren kommunal udgift, idet der efter de nævnte love kun ydes statsrefusion for istandsættelsesudgifter for så vidt angår flygtninge. Kommunen vil ikke kunne få sådanne efterfølgende udgifter til istandsættelse refunderet af anlægsmyndigheden.

Hvis man lægger til grund, at udgiften til flyttegodtgørelse ved ekspropriation vil beløbe sig til det samme beløb som udgiften til flyttegodtgørelse efter byfornyelsesloven, vil denne del af forslaget dreje sig om i gennemsnit en udgift på skønsmæssigt 10.000-12.000 kr. pr. lejemål. Det kan dog ikke udelukkes, at lejemål, der eksproprieres efter anden lovgivning, gennemsnitligt er større end lejemål, der byfornyes, og i så fald vil flyttegodtgørelserne efter nærværende lovforslag formentlig blive lidt højere end de 10.000-12.000 kr. pr. lejemål.

For så vidt angår erhvervslejemål, er det ikke muligt at skønne over de udgiftsmæssige konsekvenser, idet disse vil bero på antallet og arten af erhvervslejemål, der måtte blive omfattet.

De administrative konsekvenser består hovedsagelig af det arbejde, som knytter sig til kommunernes fremskaffelse af erstatningsboliger og den efterfølgende kontakt med lejerne både i relation til tilbudsproceduren og til beregningen og udbetalingen af flyttegodtgørelserne samt godtgørelse til erhvervslejere. Hertil kommer det arbejde, som vedrører refusionen af kommunernes udgifter, og som vil berøre både kommunerne og anlægsmyndigheden. De administrative konsekvenser for kommunerne under et forventes således som udgangspunkt at blive meget begrænsede, men vil dog afhænge af i hvilket omfang loven vil blive bragt i anvendelse.

Miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at få hverken miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Til § 85 a

Det foreslås at give lejere af beboelseslejligheder ret til en erstatningsbolig, når lejemålet opsiges, fordi den pågældende ejendom eksproprieres. Det samme foreslås for lejere af såkaldte klubværelser (det vil sige lejere af enkeltværelser, hvor lejeren er beskyttet mod opsigelse efter lejelovens regler). Opsigelse i tilfælde af ekspropriation sker efter lejelovens § 83, litra b, hvorefter et lejeforhold kan opsiges, når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes. Retten til erstatningsbolig foreslås at skulle gælde, uanset hvem der eksproprierer og - som udgangspunkt - uanset efter hvilken lovgivning der eksproprieres. Der vil herefter skulle tilbydes erstatningsbolig til de lejere, som i fremtiden vil blive opsagt forud for etableringen af f.eks. større vejanlæg, uanset om det er staten, et amtsråd eller en kommunalbestyrelse, som eksproprierer.

Efter forslaget vil lejere, der bor i ejendomme, som rives ned eller bygges om for at opfylde et ekspropriationsberettiget formål, også have krav på erstatningsbolig, selv om den pågældende ejendom ikke eksproprieres, f.eks. fordi den er købt i fri handel af den myndighed, der ellers ville kunne ekspropriere.

Det foreslås endvidere at overlade pligten til at anvise erstatningsboliger til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den pågældende ejendom er beliggende, idet kommunalbestyrelsen efter den gældende lovgivning har mulighed for at tilvejebringe erstatningsboliger i såvel almennyttigt som privat udlejningsbyggeri.

Efter lov om boligbyggeri kan kommunalbestyrelsen kræve, at et almennyttigt selskab stiller indtil hver fjerde ledige lejlighed/ungdomsbolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver/unges boligsociale problemer. Herudover kan kommunalbestyrelsen og selskabet aftale, at selskabet stiller ledige lejligheder/ungdomsboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af sådanne opgaver.

Efter lov om kommunal anvisningsret kan kommunalbestyrelsen indgå aftale om anvisningsret til ledige lejligheder i private udlejningsejendomme mod en godtgørelse til ejeren. Denne godtgørelse refunderes indenfor visse beløbsrammer af staten. Loven trådte i kraft den 29. april 1994 og i bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det er en udmøntning af forslag nr. 12 fra regeringens byudvalg, således som dette er beskrevet i Første rapport fra byudvalget (Indenrigsministeriet, oktober 1993). Det fremgår videre af bemærkningerne, at det i rapporten fra byudvalget er forudsat, at der 2 år efter modellens indførelse foretages en vurdering af den.

Endelig kan kommunalbestyrelsen kræve anvisningsret i indeksfinansieret boligbyggeri, jf. lejelovens og boligreguleringslovens bestemmelser herom.

Kommunalbestyrelsen kan naturligvis også anvise erstatningsboliger i sine egne ejendomme.

Der findes derfor ikke grundlag for i forbindelse med retten til erstatningsbolig ved ekspropriation at indføre en særskilt hjemmel i lejeloven for kommunalbestyrelserne til at tilvejebringe boliger specielt til dette formål. Dette skal tillige ses i sammenhæng med, at antallet af lejere, som vil afvente kommunalbestyrelsens tilbud om erstatningsbolig, forventes at blive begrænset, jf. nærmere under de almindelige bemærkninger.

Den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr.

Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig. Der er dog intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen anviser en større bolig, end lejeren har krav på, hvis lejeren måtte ønske dette.

Med hensyn til beliggenhed må kommunalbestyrelsen bestræbe sig på at anvise en bolig i samme område som den fraflyttede bolig eller i samme type område. Kommunalbestyrelsen må ligeledes bestræbe sig på at anvise en bolig af samme standard som den fraflyttede.

Derimod stilles der ikke krav om, at erstatningsboligen skal være samme type bolig som den fraflyttede. En lejer i et parcelhus vil således ligesom efter byfornyelsesloven kunne genhuses i en etageejendom.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen bestræber sig på at udnytte det udbud af lejligheder, som står til kommunalbestyrelsens rådighed, på en sådan måde, at kommunalbestyrelsen kun undtagelsesvis må betale lejen i en kort periode, indtil en lejlighed overtages af den lejer, som har fået anvist den pågældende lejlighed. I disse tilfælde foreslås, at anlægsmyndigheden dækker kommunalbestyrelsens udgift til lejen, jf. den foreslåede § 85 e.

Til § 85 b

Det foreslås at give de lejere, som har ret til en erstatningsbolig efter § 85 a ret til godtgørelse af flytteudgifter. Efter den foreslåede affattelse af bestemmelsen er også lejere, som selv skaffer sig anden bolig, berettiget til flyttegodtgørelse. Hermed sikres, at lejere, som foretrækker selv at finde anden bolig, ikke bliver ringere stillet end de lejere, som vælger at afvente kommunalbestyrelsens tilbud om erstatningsbolig.

Godtgørelsen fastsættes efter samme retningslinjer som den godtgørelse, der ydes efter byfornyelsesloven. Godtgørelsen ydes således til dækning af flytteudgifter, f.eks. udgifter til flytning af møbler, telefon, dørskilt, inventar, belysning, herunder stikkontakter, antennestik, dyrepension, tilslutning af køleskab, vaskemaskine, stempelgebyr i forbindelse med lejekontraktens indgåelse m.v.

Flytteudgifterne godtgøres, såfremt de er rimelige og dokumenterede. Det er kommunalbestyrelsen, som afgør, om udgifterne er rimelige.

Det foreslås endvidere at overlade til kommunalbestyrelsen at udbetale godtgørelsen.

Endelig foreslås, at anlægsmyndigheden refunderer kommunalbestyrelsens udgifter til flyttegodtgørelse, jf. den foreslåede § 85 e.

Til § 85 c

Det foreslås at undtage lejere, som siges op i forbindelse med ekspropriation efter § 38 i beredskabsloven, fra de foreslåede bestemmelser om ret til erstatningsbolig og flyttegodtgørelse.

Efter § 38, stk. 1, i beredskabsloven kan indenrigsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, til brug for redningsberedskabet iværksætte ekspropriation af privat ejendom, herunder befordringsmidler. Efter stk. 2 kan vedkommende minister iværksætte eller, for så vidt angår ikke-statslige foranstaltninger, tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom til brug for udførelsen af civile beredskabsopgaver. Ved ekspropriation kan der erhverves ejendomsret eller brugsret eller pålægges rådighedsindskrænkninger, jf. stk. 3.

Da ekspropriation efter disse bestemmelser er atypisk i forhold til almindelige ekspropriationer, og da det kommunale indkvarterings- og forplejningsberedskab/det kommunale civile beredskab i en beredskabssituation vil drage omsorg for de pågældende lejere i lighed med den omsorg, der vil blive ydet evakuerede, foreslås, at lejere, som siges op i en sådan situation, ikke skal have ret til erstatningsbolig og flyttegodtgørelse.

Endvidere foreslås at undtage lejere, som inden lejeaftalens indgåelse er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, idet sådanne lejere allerede ved lejemålets indgåelse vil være indstillet på, at lejeperioden er begrænset til en kortere periode. Udlejere, som ved, at ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, foreslås pålagt pligt til at underrette lejeren om, at lejeren i denne situation ikke har ret til erstatningsbolig og flyttegodtgørelse. Hvis udlejeren ikke underretter lejeren herom, foreslås, at anlægsmyndigheden skal kunne forlange erstatning af udlejeren for de udgifter, som myndigheden påføres herved.

Såfremt iværksættelsen af det pågældende anlægsarbejde trækker ud, således at lejerens fraflytning ikke kræves førend mindst 5 år efter lejeforholdets påbegyndelse, foreslås dog at give lejeren ret til både erstatningsbolig og flyttegodtgørelse.

Til § 85 d

Efter lejelovens § 83, stk. 1, litra b, jf. § 86, kan en lejer opsiges med 3 måneders varsel, når udlejeren kan dokumentere, at nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at lejeren må fraflytte. Bestemmelsen gælder også erhvervslejemål.

Efter lejelovens § 89 gælder, at ved opsigelse af en lejer, der driver erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, kan der gives lejeren erstatning for opsigelse.

En del lejere vil således, hvis et erhvervslejemål opsiges, herunder ved ekspropriation, have krav på erstatning efter lejeloven.

Selv om en erhvervslejer ikke er erstatningsberettiget efter lejeloven, kan lejeren være erstatningsberettiget på grund af lejekontrakten. Dette vil således være tilfældet, hvis lejelovens opsigelsesregler er fraveget i lejeaftalen - enten i form af et længere opsigelsesvarsel eller navnlig en længere uopsigelighedsperiode - og de aftalte opsigelsesvilkår ikke kan opfyldes i forbindelse med ekspropriationen. Lejeren vil i et sådant tilfælde efter almindelige erstatningsretlige regler være berettiget til erstatning for det tab, der lides, ved at lejeren må flytte tidligere end aftalt i lejekontrakten.

Såfremt en erhvervslejer, der ikke er omfattet af bestemmelserne i lejelovens § 89, opsiges med kontaktsmæssigt varsel i forbindelse med ekspropriation af ejendommen, vil den pågældende lejer derimod ikke være berettiget til erstatning.

Der er eksempler på mindre værksteder, der ikke har været berettiget til erstatning ved ekspropriation.

Det er derfor foreslået, at der til erhvervslejere kan ydes godtgørelse i forbindelse med opsigelse som følge af ekspropriation på tilsvarende måde, som der kan ydes godtgørelse til erhvervslejere i forbindelse med opsigelse som følge af gennemførelse af en beslutning efter byfornyelsesloven.

Til § 85 e

Det foreslås at lade anlægsmyndigheden afholde de udgifter, som følger af de foreslåede rettigheder, ligesom anlægsmyndigheden dækker de øvrige omkostninger, som er forbundet med en ekspropriation. Det drejer sig i denne sammenhæng om udgifter til tilvejebringelse og anvisning af erstatningsboliger samt udgifter til flyttegodtgørelse samt godtgørelse til erhvervslejere. Kommunalbestyrelsen vil således, når den har afholdt disse udgifter, kunne kræve, at anlægsmyndigheden refunderer udgifterne. Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne kræve, at anlægsmyndigheden dækker kommunens udgifter til administration af de foreslåede rettigheder.

Det kan dog ikke udelukkes, at de kommuner, som ikke måtte have almennyttigt boligbyggeri, kan blive nødt til at tilvejebringe erstatningsboliger efter loven om kommunal anvisningsret, og i disse - formentlig få - tilfælde kan der blive tale om, at kommunen selv må afholde udgifter til istandsættelse, når den anviste lejer fraflytter, jf. nærmere under de økonomiske og administrative konsekvenser. Ved anvisning af en almennyttig bolig vil kommunen også selv skulle betale de istandsættelsesudgifter, som kommunen garanterer for efter boligbyggeriloven.

Endvidere foreslås en bemyndigelse, hvorefter boligministeren kan fastsætte nærmere regler om flyttegodtgørelsen og godtgørelsen efter § 85 d. Bemyndigelsen tænkes kun anvendt, hvis det - mod forventning - skulle vise sig, at der opstår mange tvister mellem anlægsmyndighed og kommune om størrelsen af flyttegodtgørelsen og godtgørelsen efter § 85 d. Der vil i så fald kunne fastsættes regler for, præcis hvilke flytteudgifter lejerne vil kunne kræve godtgjort.

Endelig foreslås en bemyndigelsesbestemmelse vedrørende de administrative merudgifter, som kommunerne får ved at skulle anvise erstatningsboligerne m.v., og som anlægsmyndigheden skal refundere. Bemyndigelsen tænkes i givet fald anvendt til at fastsætte retningslinjer for størrelsen af disse administrationsudgifter, idet der dog herved vil blive taget hensyn til kommunernes forskellighed for så vidt angår muligheden for at tilvejebringe erstatningsboliger.

Til § 2

Det foreslås ved en udvidelse af lovens § 73, stk. 1, præciseret, at også kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 64 b om støtte til betaling af depositum eller lignende i privat udlejningsbyggeri, jf. lov nr. 287 af 27. april 1994 om kommunal anvisningsret, kan indbringes for det sociale ankenævn.

Til § 3

Det foreslås at lade loven træde i kraft den 1. juli 1995, således at § 1 får virkning for lejere, der siges op efter den 30. juni 1995.

Det foreslås at lade ændringen af boligstøttelovens § 73, stk. 1, træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2. § 1 finder anvendelse på opsigelser, der sker efter den 30. juni 1995.

§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligsikring, boligydelse og beboerindskudslån efter §§ 55-57 og §§ 66 og 67 kan påklages til det sociale ankenævn, jf. dog §§ 10, stk. 2 og 3, 23, stk. 3, 42, stk. 2, og 51.

§ 85 b. Lejere, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en erstatningsbolig, jf. § 85 a, har ret til godtgørelse af rimelige og dokumenterede flytteudgifter.

Stk. 2. Ansøgning om flyttegodtgørelse indgives til kommunalbestyrelsen, som beregner og udbetaler godtgørelsen.

§ 85 c. Lejere i ejendomme omfattet af en ekspropriationsbeslutning efter § 38 i lov om civilt beredskab er ikke omfattet af §§ 85 a og 85 b. Det samme gælder lejere, som inden lejeaftalens indgåelse er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, medmindre fraflytningen først forlanges mindst 5 år efter lejeforholdets påbegyndelse.

Stk. 2. En udlejer, som ved offentlig indvarsling til besigtigelsesforretning, til åstedsforretning eller på anden måde er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, skal inden lejeaftalen indgås, skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, 2. pkt. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan anlægsmyndigheden forlange erstatning af udlejeren for de udgifter, som anlægsmyndigheden påføres herved.

§ 85 d. Opsiges en lejer, der driver erhverv fra lokaler i ejendommen, efter § 83, litra b, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til godtgørelse. Det samme gælder, hvis opsigelsen sker på grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation.

Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 ydes til dækning af

a) tab på inventar og installationer,

b) driftstab i flytteperioden,

c) flytteudgifter og

d) rimelige udgifter til sagkyndig bistand.

Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 1 nedsættes i det omfang, der ydes erstatning for ekspropriation eller efter §§ 88-90.

Stk. 4. Såfremt en lejer som omtalt i stk. 1 selv skaffer sig andre lokaler, der kan overtages inden udløbet af opsigelsesfristen, kan kommunalbestyrelsen yde en rimelig godtgørelse, der højst kan udgøre lejen for de hidtidige lejede lokaler for perioden fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen. Godtgørelsen kan tidligst ydes fra opsigelsen og kan udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte godtgørelsen efter stk. 1-3, såfremt modtageren kan foretage fradrag i sin skattepligtige indkomst for udgifter som nævnt i stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere ved udmåling af godtgørelsen tage hensyn til, om modtageren har foretaget skattemæssige afskrivninger af aktiver, hvis værdi indgår i beregningsgrundlaget for godtgørelsen.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1-3 og 5 kan indbringes for taksationsmyndighederne. Klage til taksationsmyndighederne skal være indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

§ 85 e. Anlægsmyndigheden refunderer kommunalbestyrelsens udgifter til tilvejebringelse og anvisning af erstatningsboliger samt kommunalbestyrelsens udgifter til flyttegodtgørelse og godtgørelse efter § 85 d.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af flyttegodtgørelse efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d og om fastsættelsen af de administrative udgifter, som følger af kommunalbestyrelsens pligt til at anvise erstatningsbolig efter § 85 a og til at beregne og udbetale flyttegodtgørelsen efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d.«.

§ 85 b. Lejere, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en erstatningsbolig, jf. § 85 a, har ret til godtgørelse af rimelige og dokumenterede flytteudgifter.

Stk. 2. Ansøgning om flyttegodtgørelse indgives til kommunalbestyrelsen, som beregner og udbetaler godtgørelsen.

§ 85 c. Lejere i ejendomme omfattet af en ekspropriationsbeslutning efter § 38 i beredskabsloven er ikke omfattet af §§ 85 a og 85 b. Det samme gælder lejere, som inden lejeaftalens indgåelse er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, medmindre fraflytningen først forlanges mindst 5 år efter lejeforholdets påbegyndelse.

Stk. 2. En udlejer, som ved offentlig indvarsling til besigtigelsesforretning, til åstedsforretning eller på anden måde er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, skal, inden lejeaftalen indgås, skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, 2. pkt. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan anlægsmyndigheden forlange erstatning af udlejeren for de udgifter, som anlægsmyndigheden påføres herved.

§ 85 d. Opsiges en lejer, der driver erhverv fra lokaler i ejendommen, efter § 83, litra b, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til godtgørelse. Det samme gælder, hvis opsigelsen sker på grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation. Lejeren har dog kun ret til godtgørelse, i det omfang virksomheden videreføres, og det dokumenteres, at der er lidt et tab, der ikke med rimelighed kunne være undgået.

Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 ydes til dækning af

a) tab på inventar og installationer,

b) driftstab i flytteperioden,

c) flytteudgifter og

d) rimelige udgifter til sagkyndig bistand.

Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 1 nedsættes i det omfang, der ydes erstatning for ekspropriation eller efter §§ 88-90.

Stk. 4. Såfremt en lejer som omtalt i stk. 1 selv skaffer sig andre lokaler, der kan overtages inden udløbet af opsigelsesfristen, kan kommunalbestyrelsen yde en rimelig godtgørelse, der højst kan udgøre lejen for de hidtidige lejede lokaler for perioden fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen. Godtgørelsen kan tidligst ydes fra opsigelsen og kan udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1-3 kan indbringes for de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder. Klage til taksationsmyndighederne skal være indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

§ 85 e. Anlægsmyndigheden refunderer kommunalbestyrelsens udgifter til tilvejebringelse og anvisning af erstatningsboliger samt kommunalbestyrelsens udgifter til flyttegodtgørelse og godtgørelse efter § 85 d.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af flyttegodtgørelse efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d og om fastsættelsen af de administrative udgifter, som følger af kommunalbestyrelsens pligt til at anvise erstatningsbolig efter § 85 a og til at beregne og udbetale flyttegodtgørelsen efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d.«

§ 85 c. Lejere i ejendomme omfattet af en ekspropriationsbeslutning efter § 38 i beredskabsloven er ikke omfattet af §§ 85 a og 85 b. Det samme gælder lejere, som inden lejeaftalens indgåelse er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, medmindre fraflytningen først forlanges mindst 5 år efter lejeforholdets påbegyndelse.

Stk. 2. En udlejer, som ved offentlig indvarsling til besigtigelsesforretning, til åstedsforretning eller på anden måde er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, skal, inden lejeaftalen indgås, skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, 2. pkt. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan anlægsmyndigheden forlange erstatning af udlejeren for de udgifter, som anlægsmyndigheden påføres herved.

§ 85 d. Opsiges en lejer, der driver erhverv fra lokaler i ejendommen, efter § 83, litra b, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til godtgørelse. Det samme gælder, hvis opsigelsen sker på grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation. Lejeren har dog kun ret til godtgørelse, i det omfang virksomheden videreføres, og det dokumenteres, at der er lidt et tab, der ikke med rimelighed kunne være undgået.

Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 ydes til dækning af

a) tab på inventar og installationer,

b) driftstab i flytteperioden,

c) flytteudgifter og

d) rimelige udgifter til sagkyndig bistand.

Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 1 nedsættes i det omfang, der ydes erstatning for ekspropriation eller efter §§ 88-90.

Stk. 4. Såfremt en lejer som omtalt i stk. 1 selv skaffer sig andre lokaler, der kan overtages inden udløbet af opsigelsesfristen, kan kommunalbestyrelsen yde en rimelig godtgørelse, der højst kan udgøre lejen for de hidtidige lejede lokaler for perioden fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen. Godtgørelsen kan tidligst ydes fra opsigelsen og kan udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1-3 kan indbringes for de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder. Klage til taksationsmyndighederne skal være indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

§ 85 e. Anlægsmyndigheden refunderer kommunalbestyrelsens udgifter til tilvejebringelse og anvisning af erstatningsboliger samt kommunalbestyrelsens udgifter til flyttegodtgørelse og godtgørelse efter § 85 d.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af flyttegodtgørelse efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d og om fastsættelsen af de administrative udgifter, som følger af kommunalbestyrelsens pligt til at anvise erstatningsbolig efter § 85 a og til at beregne og udbetale flyttegodtgørelsen efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d.«

§ 85 b. Lejere, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en erstatningsbolig, jf. § 85 a, har ret til godtgørelse af rimelige og dokumenterede flytteudgifter.

Stk. 2. Ansøgning om flyttegodtgørelse indgives til kommunalbestyrelsen, som beregner og udbetaler godtgørelsen.

§ 85 c. Lejere i ejendomme omfattet af en ekspropriationsbeslutning efter § 38 i beredskabsloven er ikke omfattet af §§ 85 a og 85 b. Det samme gælder lejere, som inden lejeaftalens indgåelse er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, medmindre fraflytningen først forlanges mindst 5 år efter lejeforholdets påbegyndelse.

Stk. 2. En udlejer, som ved offentlig indvarsling til besigtigelsesforretning, til åstedsforretning eller på anden måde er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, skal inden lejeaftalen indgås, skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, 2. pkt. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan anlægsmyndigheden forlange erstatning af udlejeren for de udgifter, som anlægsmyndigheden påføres herved.

§ 85 d. Opsiges en lejer, der driver erhverv fra lokaler i ejendommen, efter § 83, litra b, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til godtgørelse. Det samme gælder, hvis opsigelsen sker på grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation.

Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 ydes til dækning af

a) tab på inventar og installationer,

b) driftstab i flytteperioden,

c) flytteudgifter og

d) rimelige udgifter til sagkyndig bistand.

Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 1 nedsættes i det omfang, der ydes erstatning for ekspropriation eller efter §§ 88-90.

Stk. 4. Såfremt en lejer som omtalt i stk. 1 selv skaffer sig andre lokaler, der kan overtages inden udløbet af opsigelsesfristen, kan kommunalbestyrelsen yde en rimelig godtgørelse, der højst kan udgøre lejen for de hidtidige lejede lokaler for perioden fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen. Godtgørelsen kan tidligst ydes fra opsigelsen og kan udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte godtgørelsen efter stk. 1-3, såfremt modtageren kan foretage fradrag i sin skattepligtige indkomst for udgifter som nævnt i stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere ved udmåling af godtgørelsen tage hensyn til, om modtageren har foretaget skattemæssige afskrivninger af aktiver, hvis værdi indgår i beregningsgrundlaget for godtgørelsen.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1-3 og 5 kan indbringes for de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder. Klage til taksationsmyndighederne skal være indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

§ 85 e. Anlægsmyndigheden refunderer kommunalbestyrelsens udgifter til tilvejebringelse og anvisning af erstatningsboliger samt kommunalbestyrelsens udgifter til flyttegodtgørelse og godtgørelse efter § 85 d.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af flyttegodtgørelse efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d og om fastsættelsen af de administrative udgifter, som følger af kommunalbestyrelsens pligt til at anvise erstatningsbolig efter § 85 a og til at beregne og udbetale flyttegodtgørelsen efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d.«.

§ 85 b. Lejere, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en erstatningsbolig, jf. § 85 a, har ret til godtgørelse af rimelige og dokumenterede flytteudgifter.

Stk. 2. Ansøgning om flyttegodtgørelse indgives til kommunalbestyrelsen, som beregner og udbetaler godtgørelsen.

Ingen

Nr LSF 102

Forslag til Lov om ændring af lov om leje og lov om individuel boligstøtte (Forbedring af lejeres retsstilling ved ekspropriation)

Fremsat af boligministeren (Ole Løvig Simonsen)

den 14. december 1994

Vedtaget ved tredjebehandling den 21. marts 1995

Lov nr. 204 af 29/03/1995