1994 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND (REGNSKAB, REVISION, TILSYN, PLACERINGSREGLER, REPRÆSENTANTSKAB) (repræsentantskab)

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, affattes således

»Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,

a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet, eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe,

b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer,

c) personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode.«

2. Efter »Kapitel IV Ydelser ved dødsfald« indsættes som ny underoverskrift før § 11

»Ægtefælleydelse«.

3. Før § 11 a indsættes som ny underoverskrift

»Børneydelse«.

4. Før § 12 indsættes som ny underoverskrift

»Overgangsydelse«.

5. Før § 13 indsættes som ny underoverskrift

»Kapitaliseret ægtefællepension m.v.«

6. I § 17 a, stk. 3, udgår ordene »samt om klage over afgørelser om udbetaling. Der kan herunder fastsættes regler om, at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed«.

7. Kapitel VI affattes således

»Kapitel VI

Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, affattes således

» § 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,

a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe.

b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, eller i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer.

c) personer, der er opsagt og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode.«

2. Efter »Kapitel IV Ydelser ved dødsfald« indsættes som ny underoverskrift før § 11: »Ægtefælleydelse«.

3. Før § 11a indsættes som ny underoverskrift: »Børneydelse«.

4. Før § 12 indsættes som ny underoverskrift: »Overgangsydelse«.

5. Før § 13 indsættes som ny underoverskrift: »Kapitaliseret ægtefællepension mv.«

6. I § 17a, stk 3, udgår ordene: »samt om klage over afgørelser om udbetaling. Der kan herunder fastsættes regler om, at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed«.

7. Kapitel VI affattes således

»Kapitel VI

Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, affattes således

»Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,

a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet, eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe,

b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer,

c) personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode.«

2. Efter »Kapitel IV Ydelser ved dødsfald« indsættes som ny underoverskrift før § 11

»Ægtefælleydelse«.

3. Før § 11 a indsættes som ny underoverskrift

»Børneydelse«.

4. Før § 12 indsættes som ny underoverskrift

»Overgangsydelse«.

5. Før § 13 indsættes som ny underoverskrift

»Kapitaliseret ægtefællepension m.v.«

6. I § 17 a, stk. 3, udgår ordene »samt om klage over afgørelser om udbetaling. Der kan herunder fastsættes regler om, at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed«.

7. Kapitel VI affattes således

»Kapitel VI

Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser

§ 2

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer

»5) ved tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til de i nr. 2, 3 og 4 omhandlede,»

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

2. I § 2, stk. 1, nr. 5, udgår ordene »arbejdsformidling og«.

3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9

»9) ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl der og efter at have haft ophold der i 5 år.«

4. § 4, stk. 1, affattes således

»Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne.«

5. § 6, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes

» Stk. 2. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver

1) obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige ejendomsvurdering,

7) udlån til kommuner til arealerhvervelse,

8) udlån til andelsselskaber,

9) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF,

10) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

11) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

12) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

13) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

14) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund samt forskning og udvikling,

15) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-14.

Stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive børsmæglervirksomhed.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv.

Stk. 6. Højst 35 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 9-15, jf. dog § 6 a, stk. 6 og 8.

Stk. 7. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.

Stk. 8. Højst 1 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 14.

Stk. 9. Højst 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 15, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 10. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 15.«

6. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. Der må ikke blandt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 6, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 6, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 6, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på fondens samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 6, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 6, stk. 2, nr. 9, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 5, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 6, stk. 3 og 4, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 6, stk. 5, 8 og 9, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.«

7. I § 7 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.«

8. Kapitel 5 affattes således

»Kapitel 5

Regnskab, revision og tilsyn

§ 2

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer

»5) Ved tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til de i nr. 2, 3 og 4 omhandlede.«

Nr. 5-7 bliver herefter 6-8.

2. I § 2, stk. 1, nr. 5, udgår ordene: »arbejdsformidling og«.

3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9

»9) Ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl der, og efter at have haft ophold der i 5 år.«

4. § 4, stk. 1, affattes således

»Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne.

5. § 6, stk. 2-6 ophæves og i stedet indsættes

» Stk. 2. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentlige tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige ejendomsvurdering,

7) udlån til kommuner til arealerhvervelse,

8) udlån til andelsselskaber,

9) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF,

10) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

11) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

12) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

13) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

14) aktiviteter vedr. efterforskning og udvinding i den danske undergrund samt forskning og udvikling,

15) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-14.

Stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive børsmæglervirksomhed.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv.

Stk. 6. Højst 35 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 9-15, jf. dog § 6a, stk. 6 og 8.

Stk. 7. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.

Stk. 8. Højst 1 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 14.

Stk. 9. Højst 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 15 og per debitor højst 1 pct.

Stk. 10. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 15.«

6. Efter § 6 indsættes

»§ 6a. Der må ikke blandt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 6, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 6, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1-2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 6, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på fondens samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 6, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 6, stk. 2, nr. 9, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 5, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk 1-2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-2.

Stk. 9. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 6, stk. 3 og 4, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 6, stk. 5, 8 og 9 henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.«

7. I § 7 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.«

8. Kapitel 5 affattes således

»Regnskab, revision og tilsyn

§ 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,

a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet;

b) danske lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget i udlandet for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe.

2. Efter »Kapitel IV Ydelser ved dødsfald« indsættes som ny underoverskrift før § 11: »Ægtefælleydelse«.

§ 2

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer

»5) Ved tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til de i nr. 2, 3 og 4 omhandlede.«

Nr. 5-7 bliver herefter 6-8.

§ 2. En lønmodtager, for hvem der er indbetalt beløb i medfør af dyrtidsindbetalingsloven, kan forlange udbetaling af beløbet med tillæg af, hvad der er tilskrevet lønmodtagerens konto i medfør af § 7,

1) når lønmodtageren er fyldt 60 år,

2) ved tilkendelse af førtidspension efter § 14 i lov om social pension,

3) ved overgang til at oppebære aktuel egenpension efter regler for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og for kommunale tjenestemænd samt efter regler for ansatte i stillinger, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver rettigheder som lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension,

4) ved overgang til at oppebære alders- eller invalidepension fra en privat, godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til kollektiv overenskomst, regulativ m.v.,

5) ved overgang til efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6) ved tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevnen på 50 pct. eller derover i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven eller anden dertil svarende lov, dansk eller fremmed, eller

7) ved flytning til udlandet for at tage varig bopæl der.

2. I § 2, stk. 1, nr. 5, udgår ordene: »arbejdsformidling og«.

§ 2, stk. 1 - - -

5) ved overgang til efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9

»9) Ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl der, og efter at have haft ophold der i 5 år.«

4. § 4, stk. 1, affattes således

»Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne.

§ 2

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer

»5) Ved tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til de i nr. 2, 3 og 4 omhandlede.«

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

2. I § 2, stk. 1, nr. 5, udgår ordene »arbejdsformidling og«.

3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9

»9) Ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl der, og efter at have haft ophold der i 5 år.«

4. § 4, stk. 1, affattes således

»Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne.«

5. § 6, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes

» Stk. 2. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige ejendomsvurdering,

7) udlån til kommuner til arealerhvervelse,

8) udlån til andelsselskaber,

9) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF,

10) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

11) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

12) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

13) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

14) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund samt forskning og udvikling,

15) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-14.

Stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive børsmæglervirksomhed.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv.

Stk. 6. Højst 35 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 9-15, jf. dog § 6 a, stk. 6 og 8.

Stk. 7. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.

Stk. 8. Højst 1 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 14.

Stk. 9. Højst 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 15, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 10. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 15.«

6. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. Der må ikke blandt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 6, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 6, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 6, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på fondens samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 6, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 6, stk. 2, nr. 9, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 5, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 6, stk. 3 og 4, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 6, stk. 5, 8 og 9, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.«

7. I § 7 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.«

8. Kapitel 5 affattes således

»Kapitel 5

Regnskab, revision og tilsyn

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 1995.

Stk. 2. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er udpeget for tiden indtil 31. marts 1995, forlænges til 30. april 1995.

Stk. 3. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udpeges pr. 1. maj 1995, udløber som hidtil pr. 31. marts, jf. § 1, nr. 24.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Igennem de senere år er der opbygget et behov for en revision af lovgivningen om ATP og LD på en række områder af til dels administrativ som af teknisk karakter.

Behovet skyldes også de ændringer, der løbende er sket i forsikrings- og pensionslovgivningens regler om regnskab, revision, tilsyn og kapitalanbringelse.

Fra begyndelsen har der nemlig været tilstræbt en vis parallelitet med disse regelsæt med de forskelle, som de to fondes særlige karakter tilsagde.

Der er også i de senere år blevet større opmærksomhed omkring spørgsmålet om regnskab og tilsyn, som man oprindelig i meget høj grad enten har overladt til de to fonde selv at tilrettelægge eller har tilrettelagt uden detaljeret regelgrundlag. På dette område anbefalede en arbejdsgruppe nedsat mellem Arbejdsministeriet og Industriministeriet (Erhvervsministeriet) en række ændringer i 1989.

Endvidere er der gennem årene blevet stillet en række spørgsmål til fortolkningen af rækkevidden af forskellige bestemmelser i de to love, navnlig fra Finanstilsynet, Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, senest i Statsrevisorernes konklusioner til beretning nr. 9, 1993.

Fremdeles afspejler sammensætningen af ATP's og LD's ledelse ikke den udvikling, der har fundet sted siden 1964.

Endelig er der forskellige behov for justering af de to love.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Arbejdsministeriet, Industri- og Samordningsministeriet (Erhvervsministeriet) og Finanstilsynet har udarbejdet grundlaget for regelændringerne.

De foreslåede ændringer vedrørende regnskab og revision bygger på rapporten om det finansielle tilsyn med ATP og LD fra 1989.

Der er for tiden nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en revisionsbekendtgørelse for forsikringsselskaber og pensionskasser. Som følge af de på dette område ændrede forhold er der i det foreliggende forslag lagt op til, at regnskabsbekendtgørelserne for ATP og LD udbygges med specifikke revisionsbestemmelser efter den endelige revisionsbekendtgørelse for forsikringsselskaber med de ændringer, der kan vise sig nødvendige og/eller hensigtsmæssige fondenes karakter taget i betragtning.

For så vidt angår de aktuarmæssige opgaver i ATP samt tilsynet på dette område foreslås en ændring i ATP-lovens § 18 i overensstemmelse med anbefalingerne i Koktvedgaard-rapporten (Redegørelse til Finanstilsynet om liberaliseringsmuligheder vedrørende det aktuarmæssige tilsyn med livsforsikringsvirksomheder, 1991), og de som følge heraf gennemførte ændringer i lov om forsikringsvirksomhed. Den tidligere godkendelsesprocedure foreslås afløst af en anmeldelsesprocedure. Endvidere foreslås, at Finanstilsynet løbende kan ajourføre bestemmelserne på området i takt med en eventuel udvikling på området for livsforsikringsselskaber og pensionskasser.

Det bemærkes, at spørgsmålet om aktuar ikke tilsvarende er relevant for LD, som ikke bygger på forsikringstekniske beregninger.

Endvidere er det fundet hensigtsmæssigt at foreslå ændringer af placeringsbestemmelserne for de to fonde. Dette sker med baggrund i de fortolkningsproblemer, der har vist sig med det nugældende regelgrundlag, herunder vedrørende

- rubricering af pantebreve

- investering i udenlandske værdipapirer og

- rækkevidden af placeringsbestemmelserne

i takt med løbende ændringer i regelgrundlaget for forsikringsselskaber og pensionskasser, som regelgrundlaget for ATP og LD oprindeligt bygger på.

Der tages således udgangspunkt i det regelsæt, der finder anvendelse for forsikringsselskaber og pensionskasser fra den 1. juli 1994, som følge af implementeringen af de nyeste EU-direktiver på dette område. Heri er indarbejdet de for fondene specifikke placeringsbestemmelser, som for LD er

- udlån til kommuner til arealerhvervelse

- udlån til andelsselskaber og

- aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund samt forskning og udvikling.

For ATP's vedkommende er der tale om følgende særlige bestemmelser

- udlån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til ATP

- aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund samt forskning og udvikling og

- investering i datterselskab, som har til formål at tilbyde administrative ydelser vedrørende pensionsforvaltning.

Efter de for fondene gældende regler skal mindst 65 pct. af aktiverne være placeret i aktiver, der anses for særligt sikre (guldrandede aktiver). Denne procentgrænse, og det hidtidige princip på dette område opretholdes ved de foreliggende forslag.

Enkeltrisikoen på 2(3) pct. opretholdes ligeledes ved de foreliggende forslag.

Derimod medfører anvendelsen af placeringsbestemmelserne for forsikringsselskaber og pensionskasser en række yderligere risikobegrænsninger, herunder

- enkeltrisikobegrænsning på grunde og bygninger til 5 pct. af aktiverne

- enkeltrisikobegrænsning på obligationsudstedere til 40 pct af aktiverne,

- enkeltrisikobegrænsning på indskud i kreditinstitutter til 10 pct af aktiverne.

Rigsrevisionen har stillet spørgsmål til rækkevidden af enkeltrisikobegrænsningen på en enkelt virksomhed eller sammenhørende virksomheder. Det er vanskeligt at opstille præcise kriterier herfor. Om bestemmelsen i lov om forsikringsvirksomhed hedder det i bemærkningerne: »Om investeringer i forskellige juridiske enheder udgør en samlet risiko afgøres efter samme praksis, som anvendes i forbindelse med engagementbegrebet indenfor pengeinstitutsektoren, jf. bank- og sparekasselovens § 23, stk. 1. Koncernforbundne virksomheder anses således altid for at udgøre en samlet risiko.«

Det samme gør sig gældende for ATP og LD og der er derfor ikke medtaget nogen bestemmelse herom.

Med hensyn til principperne for værdiansættelse af de to fondes aktiver foreslås der en bestemmelse om, at arbejdsministeren fastsætter nærmere regler herfor. Arbejdsministeren vil i samarbejde med ATP, LD og Finanstilsynet udarbejde bekendtgørelser herom. I denne forbindelse vil man tage udgangspunkt i Statsrevisorernes anmodning om, at der så vidt mulig for ATP og LD anvendes samme værdiansættelsesprincipper.

Der er ikke i det foreliggende forslag sat grænser for fondenes valutaeksponering eller renteeksponering. Sidstnævnte er heller ikke for tiden reguleret for forsikringsselskaber og pensionskasser, mens der er etableret direktivbestemte regler for valutamæssig overensstemmelse mellem aktiver og passiver for forsikringsselskaber og pensionskasser (kongruens).

Det foreslås imidlertid, at de to fondes bestyrelser fastsætter nærmere regler om fondenes valutakurs- og renterisici.

Med hjemmel i de foreslåede bestemmelser i § 25b, stk. 3 og 4, og § 25d, stk. 4 i ATP-loven og § 8a, stk. 3 og 4, og § 9b, stk. 1 i LD-loven vil der blive udstedt bekendtgørelser om revision og regnskab for hver af de to fonde. Bekendtgørelserne vil blive udarbejdet af Finanstilsynet.

For så vidt angår revisionsområdet vil der blive taget udgangspunkt i revisionsbekendtgørelsen for forsikringsselskaber, der p.t. er under revision.

Med hensyn til regnskabsbekendtgørelsen vil der blive taget udgangspunkt i det gældende regelsæt for forsikringsselskaber og pensionskasser, som de to fonde allerede i dag anvender som grundlag for deres regnskabsregler.

Endelig foreslås, at der gives ATP og LD mulighed for at oprette datterselskaber, der kan drive børsmæglervirksomhed svarende til, hvad der er gældende for forsikringsselskaber og pensionskasser.

Sammensætningen af ATP's repræsentantskab har været uændret siden vedtagelse af loven i 1964. Denne sammensætning blev foreslået i Tillægspensionsudvalgets betænkning nr. 341 fra 1963.

Strukturen på arbejdsmarkedet har siden da ændret sig således at flere og flere af de faglige organisationer tilslutter sig hovedorganisationerne, og samtidig er der hovedorganisationer, der ikke er direkte repræsenteret, men skal udpeges af ministeren, det drejer sig om Akademikernes Centralorganisation (AC) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Endvidere er kommuner og amter underrepræsenteret. En revurdering af repræsentantskabets sammensætning findes derfor hensigtsmæssig.

Med det foreliggende forslag lægges der op til, at alle repræsentanterne i repræsentantskabet skal udpeges direkte af organisationer og offentlige myndigheder, således at den hidtidige bestemmelse om, at arbejdsministeren skal udpege 6 af de 30 medlemmer ophæves.

Endvidere foreslås der en udvidelse af ATP's bestyrelse.

Bestyrelsen for LD er sammensat af de 15 lønmodtagerrepræsentanter i ATP's repræsentantskab samt 6 fra de offentlige myndigheder. Der er ikke foreslået ændringer heri.

Det bemærkes, at det af kommissoriet for udvalget vedrørende mere demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger m.v. fremgår, at udvalget skal overveje modeller for at give medlemmerne i ATP og LD direkte adgang til at udpege repræsentanter til repræsentantskab og bestyrelse.

ATP's ankenævn har i konkrete afgørelser fastslået, at personer der modtager rådighedsløn/ventepenge eller som er blevet opsagt og fritstillet ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet i ATP-lovens forstand. Efter at personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge mv. er blevet berettigede til ATP-bidrag af, lønnen i en sådan periode, foreslås det, at personer der modtager rådighedsløn eller som er blevet opsagt og fritstillet også bliver berettigede til ATP-bidrag af lønnen i en sådan periode.

Endvidere har Grønlands hjemmestyre anmodet om, at personer, der permanent flytter til Grønland, får mulighed for at få deres indestående i LD udbetalt. Det foreslås, at personer, der flytter til Grønland eller Færøerne, kan få deres indestående udbetalt.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Høring

Lovforslaget har været udsendt i høring hos

Finansministeriet, Skatteministeriet, Erhvervsministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Indenrigsministeriet, Finanstilsynet, Justitsministeriet, Økonomiministeriet, ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FR-Fællesrepræsentationen, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Post og Giroforening, Sammenslutningen af FirmaFunktionærer, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Danske Andelsselskaber, Det kooperative Fællesforbund, Dansk Familielandbrug, De danske Landboforeninger, Grønlands Hjemmestyre, Rigsombudsmanden på Færøerne, Den danske Aktuarforening, Generaldirektoratet for P & T.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget vil indebære administrative konsekvenser for ATP og LD i forbindelse med tilrettelæggelse af deres regnskabsmæssige og revisionsmæssige arbejde. Dette vil være en engangsomlægning.

Herudover vil der for ATP være tale om, at der skal opkræves bidrag for personer for hvem, der hidtil ikke har skullet betales ATP-bidrag og for LD's vedkommende, at der nu skal udbetales indestående til flere kontoindehavere. Der vil endvidere kunne blive tale om et øget gebyr til Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets tilsyn med de to fonde. Gebyret udredes af fondene.

Endelig vil der være økonomiske udgifter for staten og (amts)kommunerne i forbindelse med forslaget om rådighedsløn. Udgiften hertil kan skønsmæssigt anslås til 1 mill kr årligt.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at få erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 2, stk. 1)

Ændringen er til dels redaktionel, men sikrer samtidig, at EU-forordning 1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere kan opfyldes. I den forbindelse ændres kriteriet for at være omfattet af ordningen under beskæftigelse hos danske virksomheder mv. i udlandet fra at være et krav om dansk statsborgerskab til at være et krav om, at man skal være udsendt fra Danmark.

Endelig har ATP's ankenævn i kendelser fastslået, at personer, der modtager rådighedsløn/ventepenge eller som er blevet opsagt, og som modtager fuld løn i opsigelsesperioden og er blevet fritstillet, ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet i lovens forstand. Efter ændringen af ATP-loven, hvorefter personer, der modtager dagpenge nu også er berettiget til bidrag til ATP, findes det naturligt, at personer, der modtager rådighedsløn eller er blevet opsagt og fritstillet og som i disse perioder modtager løn også fortsat i denne periode er berettiget til bidrag. Løn skal i denne sammenhæng forstås som enhver ydelse, der i princippet beregnes og udbetales løbende fx månedsvis, hvorimod beløb, der i princippet beregnes og udbetales som en engangsydelse, ikke medfører ret til bidrag.

Til nr. 2-5 (§§ 11, 11a, 12 og 13)

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 6 (§ 17a, stk. 3)

Efter at ATP har overtaget udbetalingen af de private arbejdsgiveres kompensationsbeløb fra toldvæsenet, er denne bestemmelse overflødig, idet det fremgår af lovens § 28, stk. 1, litra d, at afgørelser kan indbringes for ATP's ankenævn.

Til nr. 7 (§ 18 og § 19)

I overensstemmelse med anbefalingerne i Koktvedgaard-rapporten er der for forsikringsselskaber og pensionskasser etableret et anmeldelsessystem for forsikringsplaner til afløsning af det tidligere godkendelsessystem. En tilsvarende ændring er indsat i nærværende lovforslag.

Med forslaget til § 18 præciseres, at der skal udarbejdes regler for fordeling af overskud, og at sådanne regler er en integreret del af forsikringsplanen.

Efter den gældende lovs § 19 har bestyrelsen en pligt til mindst hvert 3. år at lade udarbejde og til Finanstilsynet indsende en aktuarmæssig statusopgørelse. Imidlertid er det fundet hensigtsmæssigt at stille krav om udarbejdelse og indsendelse af årlige statusopgørelser, idet Finanstilsynets indseende med ATP dermed vil blive øget. ATP vil med indsendelse af årlige statusopgørelser være underlagt samme krav, som gælder for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Det tilføjes, at ATP af hensyn til regnskabsaflæggelsen allerede i dag udarbejder årlige statusopgørelser.

Ifølge den gældende lovs § 19, stk. 2 skal ledelsen af ATP, såfremt indtægterne overstiger de beregnede pensionsudgifter, overveje at anvende overskuddet helt eller delvist til forhøjelse af pensionsbeløbene. Denne bestemmelse foreslås ophævet og erstattet af en bestemmelse, hvori det fastslås, at overskuddet skal anvendes til forhøjelse af de aktuelle og fremtidige pensionsbeløb. Med henblik på at sikre en jævn udvikling i pensionsbeløbene forudsættes det, at der kan foretages henlæggelser til en bonusudjævningsreserve, som alene kan anvendes til fordel for aktuelle og fremtidige pensionister.

Til nr. 8 (§ 21, stk. 2 og 3)

Med henblik på at sikre, at sammensætningen af ATP's repræsentantskab svarer til forholdene på arbejdsmarkedet og dermed til bidragyderne til ATP, foreslås at der sker en ændring af sammensætningen af repræsentantskabet, som ikke har været ændret i sin sammensætning siden lovens vedtagelse i 1964. Siden da har tendensen været, at flere og flere forbund melder sig ind i en hovedorganisation, sådan at arbejdsministeren de senere år har måttet udpege repræsentanter for meget små forbund for at opfylde sin forpligtigelse til at udpege medlemmer uden for kredsen af de faste medlemmer. Dette skal naturligvis sammenholdes med at selv når store forbund har meldt sig ind i en hovedorganisation, har dette ikke ført til udvidelse af antallet af denne organisations medlemmer.

Endvidere er det urimeligt, at organisationer som AC og FA ikke har faste pladser i ledelsen.

Endelig har det offentlige arbejdsmarked, navnlig på arbejdsgiversiden været stærkt underrepræsenteret i ledelsen.

Det foreslås, at bestemmelsen om, at arbejdsministeren direkte udpeger 3 lønmodtagerrepræsentanter og 3 arbejdsgiverrepræsentanter bortfalder, og at det i stedet for bliver arbejdsmarkedets hovedorganisationer og de offentlige arbejdsgiver, der nu udpeger repræsentanterne.

Til nr. 9 (§ 21, stk. 5)

Ændringen er en præcisering af udpegelsesproceduren.

Til nr. 10 (§ 21, stk. 6)

Dette stykke udgår som en konsekvens af ændringen af stykke 2 og 3.

Til nr. 11 (§ 23, stk. 1)

ATP's bestyrelse består i dag af 10 medlemmer samt en formand.

Det foreslås at udvide bestyrelsen med yderligere 2 medlemmer fra den offentlige sektor, henholdsvis en arbejdsgiverrepræsentant, repræsenterende Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt en lønmodtagerrepræsentant, repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

Til nr. 12 (§ 23, stk. 2)

Ændringen er en præcisering af udpegelsesproceduren.

Til nr. 13 (§ 23, stk. 4)

Ændringen er af redaktionel karakter som følge af ændring af § 26.

Til nr. 14 (§ 24a)

ATP har forsikringsmæssige funktioner, som svarer til de funktioner, som et livsforsikringsselskab og en tværgående pensionskasse har. Det er derfor hensigtsmæssigt, at aktuarens rolle bliver lovfæstet på samme måde, som det er sket for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Herigennem understreges, at aktuaren har nogle selvstændige kontrolopgaver med dertil hørende rettigheder og pligter. Bestemmelsen svarer til § 89 i lov om forsikringsvirksomhed.

Til nr. 15 (§ 25)

Ændringen er af redaktionel karakter, idet der er sket en omnummerering af den hidtidige § 25a til § 25.

Til nr. 16 (Kapitel VIIa)

Forslaget er af redaktionel karakter for at lette overskueligheden i loven.

Til nr. 17 (§ 25a)

Årsregnskabet skal sammensættes af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt.

ATP's praksis er i overensstemmelse hermed. Men hvor det i dag er op til ATP's bestyrelse at udarbejde regnskabsregler, er det anset for rigtigst, at rammerne for årsregnskabets udarbejdelse fastlægges uden for institutionen. De overordnede regnskabsregler er på denne baggrund lovfæstet i lovforslaget, medens Finanstilsynet er tillagt hjemmel til administrativt at fastsætte de detaljerede regnskabskrav.

Til nr. 18 (§ 25b, § 25c og § 25d)

Ved § 25b indføres bestemmelser om det retvisende billede, den såkaldte generalklausul, således at det samlede årsregnskab giver læseren et rigtigt helhedsindtryk af ATP's stilling og udvikling.

Arbejdsministeren fastsætter efter bestemmelsen i § 25b, stk. 8 bestemmelser vedrørende værdiansættelse af fondens aktiver. Hermed opfyldes et ønske fra Finanstilsynet, Forsikringsrådet og Statsrevisorerne.

Disse regler vil blive fastsat i tæt samarbejde med Finanstilsynet og med inddragelse af ATP. På forsikrings- og pensionsområdet følger de forskellige selskaber og kasser i dag til dels meget forskellige principper.

For obligationernes vedkommende synes der dog i dag at være samling om det såkaldte »matematiske opskrivningsprincip«, som indebærer, at markedsbestemte kursændringer ikke tillægges betydning.

For fast ejendom er der betydelige forskelle m.h.t. anvendelsen af henholdsvis den offentlige vurdering, anskaffelsesprisen eller noget tredje. Fast ejendom spiller dog en mindre rolle i det samlede billede.

Endelig er der for aktiernes vedkommende stor forskel på i hvilket omfang kursændringer skal slå igennem i årets værdiansættelser. De modstående hensyn er her på den ene side at undgå for store »skjulte reserver« ved at kursstigninger kun med en vis forsinkelse slår igennem i værdiansættelsen og dermed udtrykkeligt kommer de forsikrede tilgode. På den anden side tilstræbes der ofte en nogenlunde jævn udvikling også sådan at kurstab - fx oven på et år med store kursstigninger - ikke slår igennem med direkte nedskrivninger af pensionstilsagn eller lignende.

Der er ikke i den gældende lov fastsat bestemmelser vedrørende revisionens udførelse. Disse er i stedet fastsat i regnskabsregler godkendt af bestyrelsen.

Med lovforslagets § 25c og § 25d præciseres revisors rolle i lovteksten. Bestemmelserne forstærker revisors position som offentlighedens garant og giver nogle forpligtigelser og beføjelser. Der skabes med bestemmelserne en parallelitet over til, hvad der gælder for revisionen på det øvrige finansielle område, herunder for forsikringsselskaber og pensionskasser.

Finanstilsynet foreslås herudover tillagt hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser om revisionens gennemførelse. Dette er ligeledes i overensstemmelse med regelgrundlaget på det øvrige finansielle område.

Til nr. 19 og 20 (§ 26, stk. 2-12, og § 26a)

Der har ikke på grundlag af de senere års ændringer i placeringsreglerne for forsikringsselskaber og pensionskasser fundet tilsvarende ændringer sted i regelgrundlaget for ATP. Af hensyn til de fortolkningsproblemer, der kan opstå på denne baggrund, er det fundet hensigtsmæssigt med lovforslaget at tilvejebringe en parallelitet over til de regler, der gælder for forsikringsselskaber og pensionskasser, jf. senest lov nr. 363 af 18. maj 1994. Der er dog med lovforslaget bibeholdt de for fonden gældende særlige placeringsmuligheder, herunder udlån til arbejdsgivere samt aktiviteter vedr. efterforskning og udvinding i den danske undergrund.

Efter de for fonden gældende regler skal mindst 65 pct. af aktiverne være placeret i aktiver, der anses for særligt sikre (guldrandede aktiver). Denne procentgrænse og det hidtidige princip på dette område opretholdes ved lovforslaget. Det gør ligeledes enkeltrisikogrænsen på 2(3) pct.

Derimod medfører paralleliseringen til de for pensionskasser og livsforsikringsselskaber gældende placeringsbestemmelser nogle supplerende risikobegrænsninger, herunder en enkeltrisikobegrænsning på grunde og bygninger på 5 pct. af fondens aktiver, enkeltrisikobegrænsning på obligationsudstedere på 40 pct af aktiverne og enkeltrisikobegrænsning på indskud i kreditinstitutter på 10 pct. af aktiverne.

Terminologien i placeringsbestemmelserne er fastlagt således, at disse omfatter samtlige fondens aktiver. Dette skyldes, at udtrykket fondsmidler i de gældende placeringsbestemmelser har kunnet forstås som fondens balance excl. evt. gældsposter. Da fonden ikke har nogen egenkapital til at opfange investeringstab, er det fundet rigtigst at præcisere, at placeringsbestemmelserne omfatter samtlige fondens aktiver.

I stk. 5 foreslås, at ATP får adgang til at oprette et fuldt ud ejet datterselskab, som skal kunne drive børsmæglervirksomhed. Forslaget skal ses i lyset af den generelle liberalisering af børsmarkedet, der er behov for, og som for tiden drøftes i Erhvervsministeriets Børsudvalg.

Med forslaget ligestilles ATP på dette punkt med forsikringsselskabet og pensionskasser, der allerede i medfør af § 6a i lov om Forsikringsvirksomhed har mulighed for at drive børsmæglervirksomhed gennem et datterselskab.

Det pålægges i lovforslaget fondens bestyrelse at fastsætte nærmere bestemmelser om fondens valutakurs- og renterisici. Disse er væsentlige risikoområder, hvoraf kun valutakursrisici (kongruens) er delvist regelfastsat i placeringsbestemmelserne for forsikringsselskaber og pensionskasser med baggrund i særbestemmelser i EU-direktiver, der kan tillade fravigelse af bestemmelserne i EU's kapitalliberaliseringsdirektiv (88/361/EØF). Bestyrelsens fastlæggelse af bestemmelser for de nævnte risici må ske på baggrund af placeringsbestemmelserne i øvrigt.

Til nr. 21 (§§ 27, 27a, 27b, 27c, 27d og 27e)

Forslaget indebærer en redaktionel ændring af § 27 og § 27a, idet disse to paragraffer er blevet opsplittet i flere af hensyn til en klarere fremstilling af tilsynsforpligtelsen for ATP.

Samtidig er der foretaget en ophævelse af § 27, stk. 6, og § 27a, stk. 2, hvorefter det af repræsentantskabet godkendte reviderede årsregnskab indsendes til arbejdsministeren henholdsvis Finanstilsynet. Disse bestemmelser er i stedet indsat i § 25a, stk. 3. Endelig er den gældende bestemmelse i § 27, stk. 7, om at reglerne i lov om tilsyn med pensionskasser ikke gælder for ATP, ophævet.

Til nr. 22 (§ 30, stk. 2)

Efter at personer der modtager arbejdsløshedsdagpenge også er ATP bidragspligtige findes det hensigtsmæssigt at arbejdsløshedskasserne på lige fod med andre, der indbetaler ATP-bidrag også skal stille oplysninger til rådighed for ATP og ATP's ankenævn.

Til nr. 23 (§ 32, stk. 2)

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 24 (§ 42)

Udpegning af medlemmer til ATP's repræsentantskab sker årligt ved at 1/3 af medlemmer er på valg. I forbindelse med ændringen af repræsentantskabets sammensætning, fastlægges her, at arbejdsministeren skal fastsætte afgangsordenen for det således ændrede repræsentantskab.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 2, stk. 1, nr. 4)

Det foreslås, at der kan ske udbetaling til personer, der fortsat er bosiddende i Danmark, men som modtager en udenlandsk pension. Der kan i denne forbindelse nævnes tyskere i Sønderjylland, der modtager tjenestemandspension fra Tyskland, fordi de har arbejdet ved en tysk skole, kirke eller anden institution for de tysksindede i Sønderjylland.

Til nr. 2 (§ 2, stk. 1, nr. 5)

Forslaget er af redaktionel karakter.

Til nr. 3 (§ 2, stk. 1, nr. 9)

Forslaget opfylder et ønske fra Grønlands Hjemmestyre. Reglen skal tillige gælde for Færøerne.

Til nr. 4 (§ 4, stk. 1)

Forslaget om i lovteksten at anføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes både af en bestyrelse og en direktør, er en klargøring af de faktiske forhold og svarer til, hvad der er gældende i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til nr. 5 og 6 (§ 6, stk. 2-10 og § 6a)

Der har ikke på grundlag af de senere års ændringer i placeringsreglerne for forsikringsselskaber og pensionskasser fundet tilsvarende ændringer sted i regelgrundlaget for LD. Af hensyn til de fortolkningsproblemer, der kan opstå på denne baggrund, er det fundet hensigtsmæssigt med lovforslaget at tilvejebringe en parallelitet over til de regler, der gælder for forsikringsselskaber og pensionskasser. Der er dog med lovforslaget bibeholdt de for LD gældende særlige placeringsmuligheder, herunder udlån til andelsselskaber samt aktiviteter vedr. efterforskning og udvinding i den danske undergrund.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 19 og 20.

Til nr. 7 (§ 7, stk. 2)

Den årlige tilskrivning sker en gang årligt på grundlag af LD's overskud i det forløbne regnskab. Til konti, der udbetales i årets løb, foretages også en tilskrivning på basis af det forventede overskud. Med forslaget præciseres den gældende retstilstand.

Til nr. 8 (Kapitel 5)

Årsregnskabet skal som foreslået i § 8 sammensættes af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. LD's praksis er i overensstemmelse hermed. Men hvor det i dag er op til LD's bestyrelse i samarbejde med fondens revisorer at fastsætte regnskabsregler, er det anset for rigtigst, at rammerne for årsregnskabets udarbejdelse fastlægges uden for institutionen. De overordnede regnskabsregler er på denne baggrund lovfæstet i lovforslaget, mens Finanstilsynet er tillagt hjemmel til administrativt at fastsætte de detaljerede regnskabskrav.

Ved § 8a indføres bestemmelser om det retvisende billede, den såkaldte generalklausul, således at det samlede årsregnskab giver læseren et rigtigt helhedsindtryk af LD's stilling og udvikling.

Arbejdsministeren fastsætter efter bestemmelsen i § 8a, stk. 8 bestemmelser vedrørende værdiansættelse af fondens aktiver. Disse regler vil blive fastsat i tæt samarbejde med Finanstilsynet og med inddragelse af LD.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 17 og 18.

Der er ikke i den gældende lov fastsat bestemmelser vedrørende revisionens udførelse.

Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt med lovforslaget i §§ 9, 9a og 9b, at præcisere revisors rolle i lovteksten. Bestemmelserne forstærker revisors position som offentlighedens garant og giver nogle forpligtelser og beføjelser. Der skabes med bestemmelserne en parallelitet over til, hvad der gælder for revisionen på det øvrige finansielle område, herunder for forsikringsselskaber og pensionskasser.

Finanstilsynet foreslås herudover tillagt hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser om revisionens gennemførelse. Dette er ligeledes i overensstemmelse med reglerne på det øvrige finansielle område.

Den eksisterende lovs bestemmelse i § 9 om, at det godkendte og reviderede årsregnskab skal indsendes til arbejdsministeren er omhandlet af den nye § 8, stk. 4.

Med bestemmelsen i § 10, stk. 1, præciseres det, at Finanstilsynet fører et regnskabs- og investeringsmæssigt tilsyn. Herved tydeliggøres, at det ikke er Finanstilsynets opgave at føre tilsyn med og tage stilling til spørgsmål om tidspunkt for udbetaling, administrative spørgsmål mv.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 1995.

Stk. 2. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er udpeget for tiden indtil 31. marts 1995, forlænges til 30. april 1995.

Stk. 3. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udpeges pr. 1. maj 1995, udløber som hidtil pr. 31. marts, jf. § 1, nr. 24.

§ 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse på 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for tre år ad gangen. Af de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne.

5. § 6, stk. 2-6 ophæves og i stedet indsættes

» Stk. 2. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentlige tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige ejendomsvurdering,

7) udlån til kommuner til arealerhvervelse,

8) udlån til andelsselskaber,

9) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF,

10) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

11) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

12) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

13) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

14) aktiviteter vedr. efterforskning og udvinding i den danske undergrund samt forskning og udvikling,

15) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-14.

Stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive børsmæglervirksomhed.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv.

Stk. 6. Højst 35 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 9-15, jf. dog § 6a, stk. 6 og 8.

Stk. 7. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.

Stk. 8. Højst 1 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 14.

Stk. 9. Højst 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 15 og per debitor højst 1 pct.

Stk. 10. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 15.«

Kapitel 5

Revision og tilsyn

§ 6. - - -

Stk. 2. Midlerne skal anbringes på følgende måde

a) i obligationer eller fondsaktiver udstedt eller garanteret af den danske stat eller af danske kommuner;

b) i obligationer, fondsaktiver, indeksobligationer eller indeksregulerede fondsaktiver udstedt af danske kreditforeninger og hypotekforeninger eller af finansieringsinstitutter, der er godkendt af staten;

c) som indestående i danske banker eller sparekasser;

d) i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de under litra a)-c) nævnte;

e) i faste ejendomme, som fonden ejer, dog i intet tilfælde ud over fire femtedele af den offentlige vurdering til ejendomsværdi;

f) som udlån til kommuner til arealerhvervelse og

g) som udlån til andelsselskaber.

Stk. 3. Af midlerne kan dog indtil 35 pct. anbringes således

a) til erhvervelse af fast ejendom;

b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund samt til forskning og udvikling, tilsammen ikke over 1 pct. af fondsmidlerne;

c) på anden måde.

Stk. 4. Fondens samlede anbringelse af midler efter stk. 3, litra c, i en enkel virksomhed må ikke overstige 2 pct. af fondsmidlerne. Tilsvarende gælder for fondens samlede anbringelse af midler hos virksomheder, mellem hvilke der er en sådan forbindelse, at anbringelserne udgør en samlet risiko for fonden.

Stk. 5. Begrænsningen efter stk. 4 udgør 3 pct. af fondsmidlerne, når der er tale om placering i en virksomhed, der er hjemmehørende og børnoteret i et land, der er omfattet af zone A, jf. bilag A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mill. kr.

Stk. 6. Fondens anbringelse af midler efter stk. 3, litra c, i en enkelt virksomhed må endvidere ikke tage et sådant omfang, at fonden alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som de ejer fuldt ud, kan udøve en ejers indflydelse eller i øvrigt kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som fonden ejer fuldt ud, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for fonden selv.

6. Efter § 6 indsættes

»§ 6a. Der må ikke blandt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 6, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 6, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1-2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 6, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på fondens samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 6, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 6, stk. 2, nr. 9, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 5, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk 1-2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-2.

Stk. 9. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 6, stk. 3 og 4, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 6, stk. 5, 8 og 9 henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.«

7. I § 7 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.«

8. Kapitel 5 affattes således

»Regnskab, revision og tilsyn

§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.

§ 8 a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets direktør eller bestyrelse.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.

§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller i et eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.

§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller i et eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.

§ 8. Fondens regnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en skal være statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.

§ 8 a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets direktør eller bestyrelse.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.

§ 8a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets direktør eller bestyrelse.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.

§ 8a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets direktør eller bestyrelse.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.

§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være statsautoriseret. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 9 a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

§ 9 b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.

§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være statsautoriseret. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være statsautoriseret. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 9. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af bestyrelsen til arbejdsministeren.

§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være statsautoriseret. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 9 a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

§ 9 b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.

§ 9a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

§ 9a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

§ 9b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.

§ 9b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.

§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter §§ 6 og 6 a.

Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.

Stk. 4. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6 a. Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«

§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter § 6 og § 6a.

Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.

Stk. 4. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6a. Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter § 6 og § 6a.

Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.

Stk. 4. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6a. Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

§ 10. Finanstilsynet fører tilsyn med fonden, herunder fondens anbringelse af midler efter § 6.

Stk. 2. Fonden indsender det reviderede årsregnskab, som bestyrelsen har godkendt efter § 9, til Finanstilsynet.

Stk. 3. Tilsynet er berettiget til at afkræve fonden og Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Tilsynet anser for fornøden. Tilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 4. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter fonden om beretningens indhold.

Stk. 5. Finanstilsynet kan give fonden påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Tilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af fondsmidler sker i overensstemmelse med § 6. Tilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 6. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i henhold til stk. 1-5 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af fonden.

Stk. 7. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven kan indbringes for Industriministerets Erhvervsankenævn senest 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Efter 2. behandling den 23. marts 1995

§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter §§ 6 og 6 a.

Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.

Stk. 4. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6 a. Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«

§ 11 a. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet udgør for hvert barn under 18 år en gang den pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, som medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte beløb udbetales til værgen for det eller de berettigede børn.

Stk. 4. For engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

4. Før § 12 indsættes som ny underoverskrift: »Overgangsydelse«.

§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1. juli 1925 - 30. juni 1941, som dør den 1. juli 1992 eller senere, et engangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevendes 62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder, jf. stk. 4.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født senest den 30. juni 1931, udgør 15 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem den 1. juli 1992 har optjent ret til. For medlemmer født i perioden 1. juli 1931 - 30. juni 1941 aftrappes procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den 1. juli 1941 eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel III. Er den efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den forudgående bidragsbetaling.

Stk. 5. For engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

5. Før § 13 indsættes som ny underoverskrift: »Kapitaliseret ægtefællepension mv.«

§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, som er født senest den 30. juni 1925, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. juli 1930 eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. juli 1992, udbetales der ved den efterlevendes 62. år et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 3. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 beregnes som den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der svarer til enten halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller halvdelen af den egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indbetalte bidrag og bonustilskrivning.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk. 5. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension, jf. kapitel III). Er den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året beregnet på grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.

Stk. 6. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 udbetales på betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.

6. I § 17a, stk 3, udgår ordene: »samt om klage over afgørelser om udbetaling. Der kan herunder fastsættes regler om, at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed«.

§ 17 a. - - -

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregning og udbetaling af beløb samt om klage over afgørelser om udbetaling. Der kan herunder fastsættes regler om, at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

7. Kapitel VI affattes således

»Kapitel VI

Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde en forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens forsikringstekniske beregningsgrundlag samt regler (bonusregulativ) for anvendelse af overskud til forhøjelse af de aktuelle og fremtidige pensioner.

Stk. 2. Forsikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde en forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens forsikringstekniske beregningsgrundlag samt regler (bonusregulativ) for anvendelse af overskud til forhøjelse af de aktuelle og fremtidige pensioner.

Stk. 2. Forsikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde en forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens forsikringstekniske beregningsgrundlag samt regler (bonusregulativ) for anvendelse af overskud til forhøjelse af de aktuelle og fremtidige pensioner.

Stk. 2. Forsikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.

§ 18. Ledelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde en forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens forsikringstekniske beregningsgrundlag.

Stk. 2. Forsikringsplan - og ændringer heri - skal godkendes aktuarmæssigt af Finanstilsynet.

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde en forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens forsikringstekniske beregningsgrundlag samt regler (bonusregulativ) for anvendelse af overskud til forhøjelse af de aktuelle og fremtidige pensioner.

Stk. 2. Forsikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.

§ 19. Hvert år foretages en aktuarmæssig opgørelse over status for Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den anmeldte forsikringsplan.

Stk. 2. Såfremt status giver grundlag herfor, skal der ske en forhøjelse af de aktuelle og de fremtidige pensioner.

Stk. 3. Såfremt status giver grundlag for en nedsættelse af pensionsbeløbene, skal bestyrelsen fremkomme med en indstilling til arbejdsministeren om at nedsætte pensionerne for fremtidige pensionister efter § 4 a.«

8. § 21, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.

1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.

1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25

10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark.

1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.«

9. § 21, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.«

10. § 21, stk. 6, ophæves.

11. § 23, stk. 1, affattes således

»Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab.«

12. § 23, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.«

13. I § 23, stk. 4, udgår ordene », litra d«.

14. Efter § 24 indsættes

» § 24 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser.

Stk. 2. Nægter Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslået aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor godkendelse nægtes. Søger Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 19. Hvert år foretages en aktuarmæssig opgørelse over status for Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den anmeldte forsikringsplan.

Stk. 2. Såfremt status giver grundlag herfor, skal der ske en forhøjelse af de aktuelle og de fremtidige pensioner.

Stk. 3. Såfremt status giver grundlag for en nedsættelse af pensionsbeløbene, skal bestyrelsen fremkomme med en indstilling til arbejdsministeren om at nedsætte pensionerne for fremtidige pensionister efter § 4a.«

8. § 21, stk. 2 og 3, affattes således

» Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.

1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.

1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25

10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark.

1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.«

9. § 21, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.«

10. § 21, stk. 6, ophæves.

11. § 23, stk. 1, affattes således

» § 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter, repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab.«

12. § 23, stk. 2 affattes således

» Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.«

13. I § 23, stk. 4, udgår ordene: »,litra d«.

14. Efter § 24 indsættes

» § 24a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser.

Stk. 2. Nægter Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslået aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor godkendelse nægtes. Søger Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-2 nævnte forhold.

§ 19. Hvert år foretages en aktuarmæssig opgørelse over status for Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den anmeldte forsikringsplan.

Stk. 2. Såfremt status giver grundlag herfor, skal der ske en forhøjelse af de aktuelle og de fremtidige pensioner.

Stk. 3. Såfremt status giver grundlag for en nedsættelse af pensionsbeløbene, skal bestyrelsen fremkomme med en indstilling til arbejdsministeren om at nedsætte pensionerne for fremtidige pensionister efter § 4a.«

§ 19. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal lade foretage regelmæssige aktuarmæssige opgørelser over status for Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den godkendte forsikringsplan. Sådanne opgørelser skal foretages, så ofte bestyrelsen skønner det nødvendigt, dog mindst hvert tredie år.

Stk. 2. Såfremt det ved disse opgørelser viser sig, at indtægterne overstiger de beregnede pensionsudgifter, skal ledelsen overveje at anvende overskuddet helt eller delvist til forhøjelse af pensionsbeløbene. Ved vurderingen af, om en sådan forhøjelse bør gennemføres, skal der tages hensyn til den skete prisudvikling samt udviklingen i landets og befolkningens økonomiske forhold.

Stk. 3. Såfremt det ved opgørelserne viser sig, at de beregnede pensionsudgifter overstiger indtægterne, skal ledelsen fremkomme med en indstilling til arbejdsministeren om at nedsætte pensionsbeløbene for fremtidige tillægspensionister efter § 4 a.

8. § 21, stk. 2 og 3, affattes således

» Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.

1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.

1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25

10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark.

1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.«

§ 19. Hvert år foretages en aktuarmæssig opgørelse over status for Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den anmeldte forsikringsplan.

Stk. 2. Såfremt status giver grundlag herfor, skal der ske en forhøjelse af de aktuelle og de fremtidige pensioner.

Stk. 3. Såfremt status giver grundlag for en nedsættelse af pensionsbeløbene, skal bestyrelsen fremkomme med en indstilling til arbejdsministeren om at nedsætte pensionerne for fremtidige pensionister efter § 4 a.«

8. § 21, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.

1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.

1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25

10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark.

1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.«

9. § 21, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.«

10. § 21, stk. 6, ophæves.

11. § 23, stk. 1, affattes således

»Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab.«

12. § 23, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.«

13. I § 23, stk. 4, udgår ordene », litra d«.

14. Efter § 24 indsættes

» § 24 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser.

Stk. 2. Nægter Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslået aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor godkendelse nægtes. Søger Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 21. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25 a

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

1 efter indstilling af finansministeren,

1 efter indstilling af indenrigsministeren efter samråd med Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune,

3 af arbejdsministeren efter samråd med arbejdsgiverorganisationer, der ikke er tilknyttet ovennævnte arbejdsgivergrupper.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25 a

9 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark, hvoraf en skal repræsentere lønmodtagere inden for butiks-, handels- og kontorvirksomhed, en skal repræsentere lønmodtagere inden for landbrugsområdet, og en skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,

2 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, hvor en skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark,

3 af arbejdsministeren efter samråd med lønmodtagerorganisationer, der ikke er tilsluttet Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd eller FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark.

9. § 21, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.«

§ 21. - - -

Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for tre år ad gangen, jf. dog § 42. Genvalg kan finde sted.

10. § 21, stk. 6, ophæves.

§ 21. - - -

Stk. 6. Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der ønsker at komme i betragtning ved arbejdsministerens udpegning af henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerepræsentanter i henhold til stk. 2 og 3, retter henvendelse herom til arbejdsministeren inden en af denne fastsat frist.

11. § 23, stk. 1, affattes således

» § 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter, repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab.«

§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 10 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25 a

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

1 efter indstilling af finansministeren,

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark,

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab og

1 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter, repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

12. § 23, stk. 2 affattes således

» Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.«

§ 23. - - -

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

13. I § 23, stk. 4, udgår ordene: »,litra d«.

§ 23. - - -

Stk. 4. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26, stk. 4, litra d. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra ATP's øvrige regnskab. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.

14. Efter § 24 indsættes

» § 24a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser.

Stk. 2. Nægter Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslået aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor godkendelse nægtes. Søger Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-2 nævnte forhold.

§ 24 b. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder sin forsikringsplan. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forsikringsplan.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet, herunder den i § 19, stk. 1, nævnte aktuarmæssige opgørelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3 nævnte forhold.«

15. § 25 affattes således

» § 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«

16. Efter § 25 indsættes

»Kapitel VII a

Årsregnskab og revision«.

17. § 25 a affattes således

» § 25 a. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter repræsentantskabets godkendelse af årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos repræsentantskabet.«

18. Efter § 25 a indsættes i kapitel VII a

» § 25 b. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

§ 24. Direktøren forestår den daglige administration af Arbejdsmarkedets Tillægspension under ansvar over for bestyrelsen.

15. § 25 affattes således

» § 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssig skæv sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede, der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«

§ 24 b. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder sin forsikringsplan. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forsikringsplan.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet, herunder den i § 19, stk. 1, nævnte aktuarmæssige opgørelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3 nævnte forhold.«

15. § 25 affattes således

» § 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«

16. Efter § 25 indsættes

»Kapitel VII a

Årsregnskab og revision«.

17. § 25 a affattes således

» § 25 a. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter repræsentantskabets godkendelse af årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos repræsentantskabet.«

18. Efter § 25 a indsættes i kapitel VII a

» § 25 b. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

§ 24b. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder sin forsikringsplan. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forsikringsplan.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet, herunder den i § 19, stk. 1, nævnte aktuarmæssige opgørelse.«

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3 nævnte forhold.'

15. § 25 affattes således

» § 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssig skæv sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede, der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«

16. Efter § 25 indsættes

»Kapitel VII a

Årsregnskab og revision

17. § 25a affattes således

» § 25a. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller i et eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter repræsentantskabets godkendelse af årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos repræsentantskabet.«

18. Efter § 25a indsættes i Kapitel VIIa

» § 25b. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

§ 24b. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder sin forsikringsplan. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forsikringsplan.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet, herunder den i § 19, stk. 1, nævnte aktuarmæssige opgørelse.«

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3 nævnte forhold.'

§ 25 c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være statsautoriseret. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 25 d. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.«

19. § 26, stk. 2-7, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF,

8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

12) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund samt forskning og udvikling,

13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-12.

Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500 kr. Lånene ydes gennem banker og sparekasser til den for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 5. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive børsmæglervirksomhed.

Stk. 6. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.

Stk. 8. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4 og 5, jf. dog § 26 a, stk. 7 og 9.

Stk. 9. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.

Stk. 10. Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12.

Stk. 11. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 13, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 12. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.«

20. Efter § 26 indsættes i kapitel VIII

» § 26 a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4-6, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26, stk. 7, 10 og 11, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.«

21. Kapitel IX affattes således

»Kapitel IX

Tilsyn

§ 25. Regnskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal revideres af mindst to regnskabskyndige revisorer, hvoraf mindst en skal være statsautoriseret revisor. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

16. Efter § 25 indsættes

»Kapitel VII a

Årsregnskab og revision

17. § 25a affattes således

» § 25a. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller i et eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter repræsentantskabets godkendelse af årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos repræsentantskabet.«

§ 25 a. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.

18. Efter § 25a indsættes i Kapitel VIIa

» § 25b. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

§ 25 c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være statsautoriseret. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 25 d. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.«

19. § 26, stk. 2-7, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF,

8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

12) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund samt forskning og udvikling,

13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-12.

Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500 kr. Lånene ydes gennem banker og sparekasser til den for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 5. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive børsmæglervirksomhed.

Stk. 6. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.

Stk. 8. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4 og 5, jf. dog § 26 a, stk. 7 og 9.

Stk. 9. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.

Stk. 10. Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12.

Stk. 11. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 13, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 12. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.«

20. Efter § 26 indsættes i kapitel VIII

» § 26 a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4-6, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26, stk. 7, 10 og 11, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.«

21. Kapitel IX affattes således

»Kapitel IX

Tilsyn

§ 25c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være statsautoriseret. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 25c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst een revisor skal være statsautoriseret. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 25d. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.«

19. § 26, stk. 2-7, ophæves og i stedet indsættes

» § 26, stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentlige tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF,

8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

12) aktiviteter vedr. efterforskning og udvinding i den danske undergrund samt forskning og udvikling,

13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-12.

Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500 kr. Lånene ydes gennem banker og sparekasser til de for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra formueforvaltning, til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 5. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive børsmæglervirksomhed.

Stk. 6. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.

Stk. 8. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4-5, jf. dog § 26a, stk. 7 og 9.

Stk. 9. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.

Stk. 10. Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12.

Stk. 11. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 13 og per debitor højst 1 pct.

Stk. 12. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.«

20. Efter § 26 indsættes i Kapitel VIII

» § 26a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1-2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentlig tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk 1-2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-2.

Stk. 9. Stk. 1-2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4, 5 og 6, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26, stk. 7, 10 og 11 henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.«

21. Kapitel IX affattes således

»Kapitel IX

Tilsyn

§ 25d. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.«

19. § 26, stk. 2-7, ophæves og i stedet indsættes

» § 26, stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentlige tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF,

8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

12) aktiviteter vedr. efterforskning og udvinding i den danske undergrund samt forskning og udvikling,

13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-12.

Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500 kr. Lånene ydes gennem banker og sparekasser til de for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra formueforvaltning, til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 5. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive børsmæglervirksomhed.

Stk. 6. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.

Stk. 8. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4-5, jf. dog § 26a, stk. 7 og 9.

Stk. 9. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.

Stk. 10. Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12.

Stk. 11. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 13 og per debitor højst 1 pct.

Stk. 12. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.«

§ 26. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forvalte fondsmidlerne således, at de bliver til størst mulig gavn for tillægspensionsordningen. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning.

Stk. 2. Fondsmidlerne skal anbringes på følgende måde

a) i obligationer eller fondsaktiver udstedt eller garanteret af den danske stat eller af danske kommuner;

b) i obligationer, fondsaktiver, indeksobligationer eller indeksregulerede fondsaktiver udstedt af danske kreditforeninger og hypotekforeninger eller af finansieringsinstitutter, der er godkendt af staten;

c) som indestående i danske banker eller sparekasser;

d) i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de under litra a)-c) nævnte, og

e) i faste ejendomme, som fonden ejer, dog i intet tilfælde ud over fire femtedele af den offentlige vurdering til ejendomsværdi.

Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes som lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog aldrig ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500 kr. Lånene ydes gennem banker og sparekasser til den for disse institutioner sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 4. Af midlerne kan indtil 35 pct. anbringes således

a) til erhvervelse af fast ejendom;

b) til aktiviteter vedrørende efterforskning og udvindig i den danske undergrund samt til forskning og udvikling, tilsammen ikke over 1 pct. af fondsmidlerne;

c) til indskud i en investeringsforening godkendt af det offentlige, til køb af aktier i et investeringsselskab godkendt af det offentlige og i øvrigt til køb af aktier, garantiandele, konvertible eller udbyttegivende gældsbreve samt til anbringelse i risikoprægede aktiver, f.eks. i form af erhvervsobligationer, certifikater eller ejerkapital i og udlån til erhvervsvirksomheder.

d) i et aktieselskab, som fonden ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra formueforvaltning, til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et eventuelt salg af ydelser fra fonden til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 5. Fondens samlede anbringelse af midler efter stk. 4, litra c, i en enkelt virksomhed må ikke overstige 2 pct. af fondens samlede fondsmidler. Tilsvarende regler gælder for fondens samlede anbringelse af midler hos virksomheder, mellem hvilke der er en sådan forbindelse, at anbringelserne udgør en samlet risiko for fonden.

Stk. 6. Begrænsningen efter stk. 5 udgør 3 pct. af fondens samlede fondsmidler, når der er tale om placering i en virksomhed, der er hjemmehørende og børsnoteret i et land, der er omfattet af zone A, jf. bilag A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mill. kr.

Stk. 7. Fondens anbringelse af midler efter stk. 4, litra c, i en enkelt virksomhed må endvidere ikke tage et sådant omfang, at fonden alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de ejer fuldt ud, kan udøve en ejers indflydelse eller i øvrigt kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som fonden ejer fuldt ud, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for fonden selv.

20. Efter § 26 indsættes i Kapitel VIII

» § 26a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1-2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentlig tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk 1-2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-2.

Stk. 9. Stk. 1-2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4, 5 og 6, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26, stk. 7, 10 og 11 henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.«

21. Kapitel IX affattes således

»Kapitel IX

Tilsyn

§ 27. Finder Finanstilsynet på baggrund af den i § 19, stk. 1, omhandlede aktuarmæssige opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Tillægspension på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.

§ 27 a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af fondsmidler efter § 26.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsender det reviderede årsregnskab, som repræsentantskabet har godkendt efter § 22, stk. 1, til Finanstilsynet.

Stk. 3. Tilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som tilsynet anser for fornøden. Tilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 4. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som tilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af fondsmidler sker i overensstemmelse med § 26. Tilsynet afgiver en årlig beretning.

Stk. 5. Til dækning af udgifter ved Finanstilsynets tilsyn i henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

22. I § 30, stk. 2, indsættes efter »arbejdsskadeforsikringer«: »,arbejdsløshedskasser«.

§ 27. Finder Finanstilsynet på baggrund af den i § 19, stk. 1, omhandlede aktuarmæssige opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Tillægspension på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.

§ 27 a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midlerne efter §§ 26 og 26 a.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med §§ 26 og 26 a.

§ 27 b. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

§ 27 c. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsministeren.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere på baggrund af en gennemgang af den i § 19, stk. 1, nævnte opgørelse afgive en særskilt indberetning til arbejdsministeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om indberetningens indhold.

§ 27 d. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 27 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

22. I § 30, stk. 2, indsættes efter »arbejdsskadeforsikringer«: », arbejdsløshedskasser«.

23. I § 32, stk. 2, ændres »og § 264 b« til: »jf. § 152 e«.

24. § 42 affattes således

» § 42. Arbejdsministeren fastsætter efter høring af repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanterne.«

§ 27 a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midlerne efter §§ 26 og 26 a.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med §§ 26 og 26 a.

§ 27 b. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

§ 27 c. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsministeren.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere på baggrund af en gennemgang af den i § 19, stk. 1, nævnte opgørelse afgive en særskilt indberetning til arbejdsministeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om indberetningens indhold.

§ 27 d. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 27 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

22. I § 30, stk. 2, indsættes efter »arbejdsskadeforsikringer«: », arbejdsløshedskasser«.

23. I § 32, stk. 2, ændres »og § 264 b« til: »jf. § 152 e«.

24. § 42 affattes således

» § 42. Arbejdsministeren fastsætter efter høring af repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanterne.«

§ 27. Finder Finanstilsynet på baggrund af den i § 19, stk. 1, omhandlede aktuarmæssige opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Tillægspension på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.

§ 27. Finder Finanstilsynet på baggrund af den i § 19, stk. 1, omhandlede aktuarmæssige opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Tillægspension på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.

§ 27. De af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til § 19, stk. 1, foretagne aktuarmæssige opgørelser skal sendes til Finanstilsynet. Opgørelserne skal foretages af en af tilsynet godkendt aktuar.

Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som tilsynet anser for fornøden til den aktuarmæssige bedømmelse af ordningen. Tilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 3. Efter at Finanstilsynet har gennemgået opgørelsen, jf. stk. 1, afgiver tilsynet indberetning herom til arbejdsministeren og underretter Arbejdsmarkedets Tillægspension om indberetningens indhold.

Stk. 4. Finder Finanstilsynet, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver tilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i henhold til stk. 1-4 fastsætter arbejdsministeren efter samråd med industriministeren et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af repræsentantskabet i medfør af § 22, stk. 1, til arbejdsministeren.

Stk. 7. Reglerne om tilsyn med pensionskasser gælder ikke for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 27a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midlerne efter § 26 og § 26a.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med § 26 og § 26a.

§ 27a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midlerne efter § 26 og § 26a.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med § 26 og § 26a.

§ 27b. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Finanstilsynet anser fornødent. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

§ 27b. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Finanstilsynet anser fornødent. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

§ 27c. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsministeren.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere på baggrund af en gennemgang af den i § 19, stk. 1, nævnte opgørelse afgive en særskilt indberetning til arbejdsministeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om indberetningens indhold.

§ 27c. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsministeren.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere på baggrund af en gennemgang af den i § 19, stk. 1, nævnte opgørelse afgive en særskilt indberetning til arbejdsministeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om indberetningens indhold.

§ 27d. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 27d. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 27e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

22. I § 30, stk. 2, indsættes efter »arbejdsskadeforsikringer«: »,arbejdsløshedskasser«.

23. I § 32, stk. 2, ændres »og § 264b« til: »jf. § 152e«.

24. § 42 affattes således

» § 42. Arbejdsministeren fastsætter efter høring af repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanterne.«

§ 27e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

§ 30. - - -

Stk. 2. Offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer samt arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer skal på begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og ankenævnet enhver oplysning, som er af betydning for afgørelsen af pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.

23. I § 32, stk. 2, ændres »og § 264b« til: »jf. § 152e«.

§ 32. - - -

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer samt ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension er under ansvar efter borgerlig straffelov § 152 og § 264 b, forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

24. § 42 affattes således

» § 42. Arbejdsministeren fastsætter efter høring af repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanterne.«

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, affattes således

» § 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,

a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe.

b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, eller i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer.

c) personer, der er opsagt og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode.«

§§ 42-43. (Overgangsbestemmelser, udeladt).

Kapitel IV

Ydelser ved dødsfald

3. Før § 11a indsættes som ny underoverskrift: »Børneydelse«.

Kapitel IX

Tilsyn

Kapitel VI

Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser

Kapitel VIII

Fondsanbringelse

Ingen

Nr LSF 98

Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Regnskab, revision, tilsyn, placeringsregler, repræsentantskab)

Fremsat af arbejdsministeren (Jytte Andersen)

den 8. december 1994

Vedtaget ved tredjebehandling den 28. marts 1995

Lov nr. 252 af 19/04/1995