1994 LSF 97 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE OG LOV OM ERSTATNINGSANSVAR (ÆNDRING AF REGULERINGSBESTEMMELSER M.V.)

§ 1

I lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade, som ændret ved lov nr. 1125 af 22. december 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 41, stk. 6, ændres »280.500 kr.« til: »293.000 kr.«

2. § 42, stk. 1, affattes således

»De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3-5, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.«

3. § 42, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør hvert år inden udgangen af oktober måned, hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. januar.«

4. I § 53, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Betalingsforpligtelsen for statslige sager efter § 6, stk. 3, påhviler staten og ikke de enkelte statsinstitutioner.«

5. I § 53, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Bidrag til administrationen af sager efter lovens § 6, stk. 3, kan beregnes som et samlet beløb, der fordeles på forsikringsselskaberne, staten og de kommuner, der i medfør af lovens § 45 ikke har tegnet forsikring.«

6. I § 71 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. I sager, der er omfattet af stk. 2, reguleres de i §§ 28, 30 og 37, stk. 3-5, nævnte beløb hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb. De i medfør af § 42, stk. 3, fastsatte reguleringer finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

7. I § 72, stk. 1, ændres »den 1. januar 1993 til 260,8 pct.« til: »den 1. april 1995 til 272,3 pct.«

8. I § 72 indsættes som nyt stk. 2

»Stk. 2. Løbende ydelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade forhøjes fra den 1. april 1995 til 104,4 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 1

I lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade, som ændret ved lov nr. 1125 af 22. december 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 41, stk. 6, ændres »280.500 kr.« til: »293.000 kr.«

2. § 42, stk. 1, affattes således

»De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3 - 5, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1.januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.«.

3. § 42, stk. 3, affattes således

»Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør hvert år inden udgangen af oktober måned, hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. januar.«.

4. I § 53, stk. 1, tilføjes som 2. pkt.

»Betalingsforpligtelsen for statslige sager efter § 6, stk. 3, påhviler staten og ikke de enkelte statsinstitutioner.«

5. I § 53, stk. 2, tilføjes som 2. pkt.

»Bidrag til administrationen af sager efter lovens § 6, stk. 3, kan beregnes som et samlet beløb, der fordeles på forsikringsselskaberne, staten og de kommuner, der i medfør af lovens § 45 ikke har tegnet forsikring.«.

6. I § 71 indsættes efter stk. 3 som nyt stk.

» Stk. 4. I sager, der er omfattet af stk. 2, reguleres de i §§ 28, 30 og 37, stk. 3-5, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb. De i medfør af § 42, stk. 3, fastsatte reguleringer finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

7. I § 72, stk. 1, ændres »den 1. januar 1993 til 260,8 pct« til: »den 1. april 1995 til 272,3 pct.«.

8. I § 72 indføjes som nyt stk. 2

» Stk. 2. Løbende ydelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade forhøjes fra den 1. april 1995 til 104,4 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 3 og 4.

§ 1

I lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade, som ændret ved lov nr. 1125 af 22. december 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 41, stk. 6, ændres »280.500 kr.« til: »293.000 kr.«.

§ 2

I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændring

§ 2

I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændring

1. § 15, stk.1, affattes således

»De i § 3, § 4, stk.1, § 7, stk. 3, og § 13, stk.1, 2. pkt., nævnte beløb reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb, for de i § 3, 1.pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.«

§ 2

I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændring

1. § 15, stk.1, affattes således

»De i § 3, § 4, stk.1, § 7, stk. 3, og § 13, stk. 1, 2. pkt., nævnte beløb reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb, for de i § 3, 1. pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. januar 1995, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. De i § 42, stk. 1, og § 71, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og nr. 6, nævnte reguleringer sker første gang 1. april 1995 med udgangspunkt i de beløb, der er fastsat med virkning for perioden 1. april 1994 - 31. marts 1995.

Stk. 3. Reguleringen af de i § 3, § 4, stk. 1, § 7, stk. 3, og § 13, stk.1, 2. pkt., i erstatningsansvarsloven nævnte beløb sker første gang den 1. april 1995 med udgangspunkt i de beløb, som er fastsat med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. april 1994 - 31. marts 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Loven træder i kraft den 31. januar 1995, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. De i § 42, stk. 1, og § 72, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og nr. 6, nævnte reguleringer sker første gang 1. april 1995 med udgangspunkt i de beløb, der er fastsat med virkning for perioden 1. april 1994 - 31. marts 1995.

Stk. 3. Reguleringen af de i § 3, § 4, stk.1, § 7, stk. 3, og § 13, stk.1, 2. pkt., i erstatningsansvarsloven nævnte beløb sker første gang den 1. april 1995 med udgangspunkt i de beløb, som er fastsat med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. april 1994 - 31. marts 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Nye reguleringsbestemmelser

Efter de gældende regler i lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade reguleres beløbene i loven »med samme procent, som ugelønnen er steget eller faldet i forhold til april kvartal 1991. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i april kvartal ganget med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid.«

I lov om erstatningsansvar, lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september 1986, reguleres tilsvarende ud fra den beregnede ugeløn.

Danmarks Statistik har oplyst, at man ikke længere beregner den pågældende ugeløn.

Det er derfor nødvendigt at udarbejde et nyt grundlag for regulering af de 2 nævnte loves satser og erstatninger m.v. Det nye reguleringsgrundlag skal benyttes allerede fra næste regulering, der skal finde sted pr. 1. april 1995.

Det foreslås, at den fremtidige regulering tager udgangspunkt i lov nr. 385 af 13. juni 1990 med senere ændringer om en satsreguleringsprocent.

Efter denne lov offentliggøres hvert år en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent, ud fra hvilke en række beløb, bl.a. sociale ydelser, reguleres.

Det foreslås at benytte tilpasningsprocenten med et tillæg på 2,0. Denne løsning indebærer, at reguleringerne som hidtil følger lønningerne på arbejdsmarkedet og svarer til princippet i anden lovgivning, herunder retsplejeloven. Der er tale om en kumulativ regulering.

Tilpasningsprocenten er i lov om en satsreguleringsprocent beskrevet således: »for hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som afvigelsen mellem den procentvise årslønsudvikling og 2,0. Årslønsudviklingen beregnes som den konstaterede udvikling i arbejderes og funktionærers bruttolønninger (ekskl. bidrag til arbejdsmarkedspensioner) to år forud for det pågældende finansår fratrukket en procentandel svarende til procentstørrelsen af lønmodtagerens egne arbejdsmarkedsbidrag i det pågældende finansår.«

Som følge af overgangen til regulering af satserne og erstatningerne m.v. efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade samt af beløbene efter erstatningsansvarsloven med udgangspunkt i tilpasningsprocenten foreslås det samtidig, at reguleringerne fra 1996 finder sted pr. 1. januar i stedet for som hidtil pr. 1. april.

2. Tydeliggørelse af § 53 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsens hjemmel til at opkræve den statslige andel af bidraget for administrationen af sager efter lovens § 6, stk. 3, tydeliggøres, så det klart fremgår, at den statslige andel kan opkræves som et samlet beløb fra staten ved Socialministeriet, uden at der skal foretages en fordeling af disse bidrag på de enkelte statsinstitutioner. Som statsinstitutioner henregnes efter loven institutioner, der er omfattet af statens fritagelse for pligt til at afgive risikoen efter loven, jf. § 45.

Administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget

1. Nye reguleringsbestemmelser

Ændringen af reguleringsgrundlaget i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og erstatningsansvarsloven forventes ikke at indebære administrative konsekvenser.

Det valgte nye reguleringsgrundlag indebærer, at de fremtidige reguleringer ligger så tæt på de nuværende som muligt. Overgangen til det nye reguleringsgrundlag vil dog indebære en forskydning med hensyn til perioden, der ligger til grund for reguleringen.

Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Det skønnes, at en gennemførelse af lovforslaget vil medføre, at reguleringen af satser og erstatninger vil blive ca. 1,1 pct. mindre pr. år i årene 1995 til 1997 i forhold til den nuværende reguleringsmetode.

I modsat retning trækker en forøget udgift for staten som følge af, at der er stillet forslag om, at ydelser og satser med virkning fra 1996 skal reguleres 1. januar og ikke som nu 1. april.

De følgende bemærkninger vedrører udelukkende statens besparelse som følge af lovforslaget til udgifterne til erstatninger m.v. i de kommende år.

På de dele af lovforslaget, som vedrører ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, vil der ligeledes være en besparelse for forsikringsselskaberne.

Økonomiske bemærkninger for staten

En ændring af reguleringsbestemmelserne, så årslønssatser, ydelser m.v. med virkning fra 1. april 1995 reguleres efter tilpasningsprocenten med et tillæg på 2,0, skønnes at medføre en mindre besparelse for både staten og forsikringsselskaberne i 1995 og de følgende år.

Det foreslåede reguleringsgrundlag er et udtryk for årslønsudviklingen i lighed med det hidtidige lønindeks, som nu er afskaffet. Den væsentligste forskel er, at der fremover vil blive taget hensyn til arbejdsmarkedsbidraget ved reguleringen. Det betyder, at den stigning, der er aftalt i arbejdsmarkedsbidraget fra 5 til 6 pct. 1. januar 1995, fra 6 til 7 pct. 1. januar 1996 og fra 7 til 8 pct. 1. januar 1997 vil blive fratrukket reguleringen af satser og ydelser i de kommende år. Det er forudsat, at der ikke sker stigninger i arbejdsmarkedsbidraget efter den 1. januar 1997.

Et reguleringsgrundlag, så stigninger i arbejdsmarkedsbidraget påvirker ydelserne i nedadgående retning, kendes allerede i dag for de sociale ydelser, som reguleres efter lov om en satsreguleringsprocent.

Den del af forslaget, som vedrører en ændret regulering, skønnes isoleret set at medføre en besparelse for staten på 1,2 mio. kr. i 1995, 1,6 mio. kr. i 1996 og 1,6 mio. kr. i 1997 (PL-1995). Herudover får staten en besparelse på de ydelser, som udbetales forskudsvis, og som hvert år fordeles på forsikringsselskaberne, staten og de selvforsikrede kommuner. Denne besparelse modsvares imidlertid af en tilsvarende mindre refusionsindtægt året efter.

Fra 1998 skønnes den ændrede regulering samlet set kun at have helt minimale økonomiske konsekvenser.

Den del af forslaget, som medfører, at satser og ydelser fremover skal reguleres pr. 1. januar og ikke som nu pr. 1. april skønnes at medføre en merudgift for staten på ca. 0,5 mio. kr. i 1996 og hvert af de kommende år (PL-1995). Der vil også være en merudgift på de refusionsbelagte konti, men merudgiften vil her blive modsvaret af en tilsvarende højere refusionsindtægt året efter.

Det er ikke muligt at skønne over forsikringsselskabernes besparelse ved en gennemførelse af lovforslaget.

I lighed hermed kan der ikke skønnes over de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Lov om erstatningsansvar. Følgerne af den ændrede regulering af beløbene i erstatningsansvarsloven vil svare til ændringen i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

2. Tydeliggørelse af § 53 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

Tydeliggørelsen af hjemmelen for opkrævning af administrationsbidrag indebærer ikke administrative eller økonomiske konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Bestemmelserne indfører et ny reguleringsgrundlag. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1.

Til nr. 3

Efter gældende lovgivning reguleres satserne og erstatningerne efter loven pr. 1. april. I konsekvens af det ændrede reguleringsgrundlag ændrer bestemmelsen reguleringsdatoen til 1.januar med virkning fra 1. januar 1996, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen, der indfører en overgangsordning for 1995, hvor reguleringen gennemføres pr. 1. april. Samtidig ændres det tidspunkt, hvor Chefen for Arbejdsskadestyrelsen skal bekendtgøre de ændrede satser m.v.

Til nr. 4

Det tydeliggøres, at betalingsforpligtelsen for statslige sager, hvor arbejdsgiver ikke kan udpeges, jf. § 6, stk. 3, påhviler staten og ikke de enkelte statsinstitutioner.

Til nr. 5

Ved forslaget tydeliggøres Arbejdsskadestyrelsens adgang til at beregne bidrag til administrationen af sager efter § 6, stk.3, samlet med efterfølgende fordeling. Der henvises til forslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til nr. 6

Ved forslaget ændres reguleringsgrundlaget også for tidligere lovgivning på arbejdsskadeforsikringsområdet. Der er tale om en konsekvensændring af forslaget til nyt reguleringsgrundlag i § 1. Der henvises til forslagets almindelige bemærkninger pkt. 1.

Til nr. 7 og 8

Ved forslaget opreguleres og nulstilles de løbende erstatninger, der udbetales efter loven. Der er tale om en konsekvensændring af forslaget til nyt reguleringsgrundlag. Der henvises derfor til forslagets almindelige bemærkninger pkt. 1.

Til § 2

Bestemmelsen indfører et ny reguleringsgrundlag. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. januar 1995.

Til § 3, stk. 2, bemærkes, at første regulering sker med udgangspunkt i de beløb, der er fastsat i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse af 7. januar 1994. Den første regulering finder sted den 1. april 1995 med virkning for perioden 1. april 1995 til 31. december 1995.

Til § 3, stk. 3, bemærkes, at første regulering sker med udgangspunkt i de beløb, der er fastsat i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 150 af 3. marts 1994. Den første regulering finder sted den 1. april 1995 med virkning for de skader, der indtræder i perioden 1. april 1995 til 31. december 1995.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 15, stk. 1, affattes således

»De i § 3, § 4, stk.1, § 7, stk. 3, og § 13, stk.1, 2. pkt., nævnte beløb reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb, for de i § 3, 1. pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.«

§ 15. De i § 3, § 4, stk. 1, § 7, stk. 3, og § 13, stk. 1, 2. pkt., nævnte beløb reguleres årligt med samme procent, som ugelønnen for april kvartal er steget eller faldet i forhold til april kvartal 1983. Reguleringen har virkning fra den følgende 1. april. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inde for håndværk og industri i hele landet i april kvartal ganget med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb, for de i § 3, 1. pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Stk. 2. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.

Stk. 3. Erstatning og godtgørelse fastsættes på grundlag af de beløb, der i henhold til stk. 1 var gældende på tidspunktet for skadens indtræden.

§ 41.

. . .

Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af erstatning for tab af erhvervsevne som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-5, med forholdet mellem 280.500 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da arbejdsskaden indtraf.

2. § 42, stk. 1, affattes således

»De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3 - 5, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.«.

3. § 42, stk. 3, affattes således

»Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør hvert år inden udgangen af oktober måned, hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. januar.«.

§ 42. De i §§ 33, 35 og 41, stk. 3 - 5, nævnte beløb reguleres med samme procent, som ugelønnen er steget eller faldet i forhold til april kvartal 1991. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i april kvartal ganget med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.

Stk. 2. Grundlønnen, jf. § 41, stk. 6, reguleres med samme procent som de beløb, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør hvert år inden udgangen af januar måned, hvilke ændringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. april.

Stk. 4. Ved fastsættelsen af løbende erstatningsydelse, kapitalerstatning samt godtgørelsesbeløb beregnes erstatningen og godtgørelsen, som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsens tidspunkt.

Stk. 5. Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

4. I § 53, stk. 1, tilføjes som 2. pkt.

»Betalingsforpligtelsen for statslige sager efter § 6, stk. 3, påhviler staten og ikke de enkelte statsinstitutioner.«

5. I § 53, stk. 2, tilføjes som 2. pkt.

»Bidrag til administrationen af sager efter lovens § 6, stk. 3, kan beregnes som et samlet beløb, der fordeles på forsikringsselskaberne, staten og de kommuner, der i medfør af lovens § 45 ikke har tegnet forsikring.«.

§ 53. Forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt kommuner og statsinstitutioner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, jf. § 45, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og opkrævningen heraf.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

6. I § 71 indsættes efter stk.3 som nyt stk.

» Stk. 4. I sager, der er omfattet af stk. 2, reguleres de i §§ 28, 30 og 37, stk. 3-5, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb. De i medfør af § 42, stk. 3, fastsatte reguleringer finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 71. Samtidig ophæves lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Stk. 2. Lov om arbejdsskadeforsikring anvendes dog fortsat på

1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før denne lovs ikrafttræden, og

2) erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før denne lovs ikrafttræden.

Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 2, anvendes denne lovs §§ 43, 44, 54 og 55 i stedet for §§ 39, 40, 53 og 54 i lov om arbejdsskadeforsikring

1) ved omsætning af løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb,

2) ved udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb,

3) ved høring af sagens parter og

4) ved aktindsigt og klageadgang for sagens parter og arbejdsgiveren.

Stk. 4. I sager, der er omfattet af lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer, som blev ophævet ved den i stk. 1 nævnte lov med bemærkning om, at loven fortsat anvendes på ulykkestilfælde, der er indtrådt før den 1. april 1978, anvendes denne lovs § 34, stk. 1, og § 43, stk. 1, i stedet for § 34, stk. 4, og § 36, stk. 1 og 2, i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde

1) ved genoptagelse til revision af invaliditetserstatningen og

2) ved omsætning af årlig invaliditetserstatning til kapitalbeløb.

Stk. 5. Personer, der er fyldt 67 år, og som modtager løbende erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, kan forlange, at erstatningen, efter at den er nedsat efter ulykkesforsikringslovens § 32, stk. 4, eller § 39, stk. 6, bliver omsat til et kapitalbeløb.

Stk. 6. Fristen, inden for hvilken den i stk. 5 nævnte omsætning af løbende erstatning til kapital kan ske, fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen, der ligeledes fastsætter regler for omsætning af rente til efterladte.

7. I § 72, stk. 1, ændres »den 1. januar 1993 til 260,8 pct« til: »den 1. april 1995 til 272,3 pct.«.

8. I § 72 indføjes som nyt stk. 2

» Stk. 2. Løbende ydelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade forhøjes fra den 1. april 1995 til 104,4 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 3 og 4.

§ 72. Rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde samt løbende ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1. januar 1993 til 260,8 pct. af den rente eller løbende ydelse, der svarer til grundlønnen. Renterne og de løbende ydelser reguleres efter denne lov § 42.

Stk. 2. For efterladte, der som følge af skadelidtes død efter denne lovs ikrafttræden har krav på erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde eller lov om arbejdsskadeforsikring, beregnes og reguleres erstatningen på grundlag af den årsløn, der svarer til det efter stk. 1 fastsatte rente- eller ydelsesbeløb.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer, der er tegnet efter §§ 55, 58, 59 og 74 i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

Ingen

Nr LSF 97

Forslag til Lov om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatningsansvar (Ændring af reguleringsbestemmelser m.v.)

Fremsat af socialministeren (Karen Jespersen)

den 7. december 1994

Vedtaget ved tredjebehandling den 27. januar 1995

Lov nr. 73 af 01/02/1995