1994 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (MISBRUG AF DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMSTER)

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 5 C indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Vederlag for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af rentebærende fordringer kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.«

2. I § 5 D indsættes efter 2. pkt.

»Provisioner m.v. som nævnt i § 5, stk. 3, fordeles over låneperioden uanset størrelsen.«

3. Efter § 5 E indsættes

» § 5 F. Såfremt en fordring er erhvervet for lånte midler og renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner, præmier eller andre udgifter vedrørende lånet ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte i væsentligt omfang ejer fordringer som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Erhvervelse af fordringer for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit sidestilles med låneoptagelse.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.«

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 5 C indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Vederlag for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af rentebærende fordringer kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.«

2. I § 5 D indsættes efter 2. punktum: »Provisioner m.v. som nævnt i § 5, stk. 3, fordeles over låneperioden uanset størrelsen.«

3. Efter § 5 E indsættes

» § 5 F. Såfremt en fordring er erhvervet for lånte midler, og renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner, præmier eller andre udgifter vedrørende lånet ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte i væsentlig omfang ejer fordringer som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Erhvervelse af fordringer for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit sidestilles med låneoptagelse.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.«

§ 1

Nr. 1

Ligningslovens § 5 C omhandler den skattemæssige behandling af vederlag for vedhængende renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer. Ved erhvervelse af rentebærende fordringer skal køber normalt betale sælger et beløb svarende til den rente, der er optjent på den pågældende fordring i perioden fra den seneste termin til afviklingstidspunktet. Til gengæld for vederlaget modtager køber hele renten ved den førstkommende termin. Efter ligningslovens § 5 C kan køber fradrage vederlaget i det indkomstår, hvor erhvervelsen sker. Til gengæld medregnes den tilhørende rente uden nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor den forfalder.

Det foreslåede stk. 3 til § 5 C medfører, at der ikke gives fradrag for vederlag for vedhængende renter af en udenlandsk fordring, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at afkastet af den pågældende fordring slet ikke kan beskattes her i landet.

Nr. 2

Efter de gældende regler i ligningslovens § 5 D skal renteindtægter og renteudgifter altid fordeles over den periode, de vedrører, når der skal beregnes lempelse for udenlandsk skat. Herved sikres, at de nedslagsberettigende udenlandske renteindtægter opgøres på nettobasis. Derimod fradrages stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende i forfaldsåret, medmindre de overstiger 2,5 pct. af lånets hovedstol. Ved store lånearrangementer kan 2,5 pct. af lånets hovedstol, der straks kan fradrages, udgøre betydelige beløb. Ved at optage lånet den sidste dag i året kan for denne del opnås et brud på nettoprincippet, således at der i det efterfølgende år opnås nedslag på grundlag af et større beløb end den reelle nettoindtægt. Det foreslås derfor, at § 5 D udvides, således at alle stiftelsesprovisioner på lån, der vedrører udenlandske renteindtægter, altid fordeles over hele låneperioden.

Nr. 3

Den foreslåede § 5 F skal kun omfatte fradrag for udgifter vedrørende et lån, som er anvendt til optagelse af udenlandske fordringer, hvis afkast ikke kan beskattes her i landet.

Efter den foreslåede bestemmelse afskæres fradragsret for de samme udgifter, som er omfattet af den gældende bestemmelse i ligningslovens § 5 E om lån til erhvervelse af visse udenlandske aktier. Det medfører, at der ikke gives fradrag for renteudgifter, kurstab, stiftelsesprovisioner, løbende provisioner, præmier eller andre udgifter vedrørende lånet.

Som afkast af en udenlandsk fordring anses både renter og gevinster på fordringen, som er skattepligtige efter kursgevinstloven.

For at undgå, at bestemmelsen omgås ved at indskyde et eller flere selskaber mellem den danske skatteyder, som har optaget et lån, og den udenlandske skyldner, foreslås det i stk. 2, at reglen også finder anvendelse for udgifter til erhvervelse af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer fordringer, hvis afkast ikke kan beskattes som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det er dog en betingelse, at selskabet i væsentligt omfang ejer de fordringer, som er omfattet af forslaget. Som udgangspunkt vil besiddelse af disse fordringer blive anset som væsentlig, hvis værdien heraf udgør omkring 25 pct. af selskabets samlede nettoformue (egenkapital). Ved opgørelsen af egenkapital anvendes de regnskabsmæssige værdier og ikke de skattemæssige værdier.

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 5 C indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Vederlag for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af rentebærende fordringer kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.«

» § 5 C. Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos den, der er forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori handelen afvikles. De til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne renter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der fordeler renteudgifter og renteindtægter på den måde, der er nævnt i § 5, stk. 5.

2. I § 5 D indsættes efter 2. punktum: »Provisioner m.v som nævnt i § 5, stk. 3, fordeles over låneperioden uanset størrelsen.«

» § 5 D. Ved opgørelsen af renteindkomst, som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, skal renteindtægter og renteudgifter, som vedrører renteindkomsten, fordeles over den periode, renteindtægten og renteudgiften vedrører. Hvis anden kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, ikke forfalder i samme år som den udgift, der vedrører indkomsten, skal udgiften uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, henføres til forfaldsåret for indkomsten.«

3. Efter § 5 E indsættes

» 5 F. Såfremt en fordring er erhvervet for lånte midler og renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner, præmier eller andre udgifter vedrørende lånet ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte i væsentlig omfang ejer fordringer, som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Erhvervelse af fordringer for lånte midler efter stk. 1. anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit sidestilles med låneoptagelse.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.«

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 23. juni 1994, indsættes efter § 6 B

» § 6 C. Tab på fordringer kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.«

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 23. juni 1994, indsættes efter § 6 B

» § 6 C. Tab på fordringer kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.«

§ 2

Den foreslåede ny bestemmelse i kursgevinstlovens § 6 C går ud på, at der ikke gives fradrag for tab på en fordring, hvis den modsvarende renteindtægt eller kursgevinst på fordringen ikke kan medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dette gælder uanset de øvrige bestemmelser i kursgevinstloven om fradrag for tab. Den ny bestemmelse vil f.eks. medføre, at der ikke gives fradrag for tab ved indfrielse af en fordring, som er erhvervet til en kurs over pari, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at renter eller kursgevinster på fordringen ikke kan medregnes ved opgørelse af skattepligtig indkomst.

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 23. juni 1994, indsættes efter § 6 B

» § 6 C. Tab på fordringer kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for udgifter og tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994.

Stk. 3. Såfremt vedhængende renter af en fordring som nævnt i § 1, nr. 1, forfalder efter den 30. november 1994, fordeles vederlaget over perioden mellem erhvervelsen af fordringen og renternes forfaldstidspunkt.

Stk. 4. Udgifter i forbindelse med lån som nævnt i § 1, nr. 3, der ikke er indfriet inden den 30. november 1994, fordeles over den periode, de vedrører.

Stk. 5. Tab på fordringer omfattet af § 2, der er erhvervet inden den 30. november 1994 og afstås efter dette tidspunkt, fordeles over den periode, tabet vedrører.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for udgifter og tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994.

Stk. 3. Såfremt vedhængende renter af en fordring som nævnt i § 1, nr. 1, forfalder efter den 30. november 1994, fordeles vederlaget over perioden mellem erhvervelsen af fordringen og renternes forfaldstidspunkt.

Stk. 4. Udgifter i forbindelse med lån som nævnt i § 1, nr. 3, der ikke er indfriet inden den 30. november 1994, fordeles over den periode, de vedrører.

Stk. 5. Tab på fordringer omfattet af § 2, der er erhvervet inden den 30. november 1994 og afstås efter dette tidspunkt, fordeles over den periode, tabet vedrører.

Bemærkninger til lovforslaget

Formålet med lovforslaget er at imødegå skattearbitrage ved udnyttelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne til at opnå vilkårligt store fradrag.

Efter lovforslaget kan en skattepligtig person eller selskab m.fl. ikke få fradrag for vederlag for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af en rentebærende fordring, såfremt Danmark som følge af reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke kan beskatte afkastet fra fordringen efter almindelige danske regler. Endvidere gives der ikke fradrag for renteudgifter m.v. på et lån, som er anvendt til erhvervelse af en fordring, såfremt Danmark ikke kan beskatte afkastet af fordringen efter almindelige danske regler. Tilsvarende kan der heller ikke opnås fradrag for tab på fordringer, såfremt renteindtægterne på fordringen ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Efter de almindelige skatteregler indrømmes der fradrag for renteudgifter af lån, uanset hvad lånet er anvendt til.

Der indrømmes endvidere fradrag for vederlag for vedhængende renter i de tilfælde, hvor en skattepligtig køber en fordring med en vedhængende rente. Til gengæld skal erhververen medregne hele renten ved førstkommende termin ved indkomstopgørelsen.

Såfremt man kan opnå fradrag for udgifter, f.eks. rentefradrag eller fradrag for provisioner, der finansierer tilsvarende skattefri indtægter, kan man opnå vilkårligt store fradrag ved at låne tilstrækkeligt store beløb. Herved kan skatten af anden indkomst fjernes.

De fleste danske dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande er udformet på den måde, at Danmark og det andet land deler beskatningen af renter, som betales af en skyldner i det andet land (kildestaten) til en fordringshaver, som er hjemmehørende i Danmark (bopælsstat). Overenskomsten har en bestemmelse om, at kildestaten må beskatte renten, men højst med en aftalt procentsats af rentens bruttobeløb. Overenskomsten har dernæst en bestemmelse, som medfører, at Danmark som bopælsstat også må beskatte renten, men skal nedsætte den danske skat med den skat, som er betalt i kildestaten, dog højst den forholdsmæssige del af den danske skat, som falder på den udenlandske rente.

Ved lov nr. 426 af 25. maj 1993 blev det præciseret i ligningslovens § 33 F, at den udenlandske indtægt, der berettiger til lempelse efter denne metode, skal nedsættes med de udgifter, der er forbundet med den lempelsesberettigede indtægt. Samtidig blev der gennemført en regel i § 5 D om periodisering af renteudgifter. Det vil sige, at når renteudgifterne skal fragå i den udenlandske rente, for hvilken der skal beregnes nedslag i skatten, bliver nedslaget nul, hvis nettoindtægten er nul. Herved modvirkes spekulation i balanceoppustning. Dog sker der ikke periodisering af udgifter til stiftelsesprovision for lån, såfremt de ikke overstiger 2,5 pct. af lånets hovedstol.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Brasilien har imidlertid en særlig bestemmelse om, at renter, som hidrører fra gældsbeviser eller obligationer m.v. udstedt af den brasilianske stat, kun kan beskattes i Brasilien, selvom de bliver udbetalt til personer eller selskaber, der er fuldt skattepligtige til Danmark. Det vil sige, at den brasilianske renteindtægt på statsobligationer ganske enkelt ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, således at der ikke skal beregnes nogen lempelse for udenlandsk skat. I så fald er renteudgifter m.v på lånet afholdt for at erhverve de skattefri renteindtægter fuldt fradragsberettigede. Som følge af denne asymmetri kan man ved at låne tilstrækkeligt store beløb opnå vilkårligt store rentefradrag.

Det foreslås derfor at ændre ligningslovens § 5 C, således at der ikke gives fradrag for udgifter til vederlag for vedhængende renter ved erhvervelse af en udenlandsk rentebærende fordring, hvis det modsvarende afkast af fordringen som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke kan beskattes her i landet.

I ligningslovens § 5 F foreslås en ny regel, som bestemmer, at der ikke gives fradrag for udgifter for lån, som er anvendt til erhvervelse af fordringer, hvis det modsvarende afkast af fordringen som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke kan beskattes her i landet. Det skal også gælde i de tilfælde, hvor Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke kan beskatte renteafkastet af fordringen, selvom overenskomsten ikke hindrer Danmark i at beskatte en eventuel kursgevinst.

Den foreslåede regel i § 5 F skal kun gælde i de tilfælde, hvor der er optaget et lån, som ikke står i realistisk forhold til låntagerens øvrige økonomiske forhold, så der ikke er tvivl om, at der er tale om renter af lån til skattespekulation.

Endvidere foreslås, at ved opgørelsen af udenlandsk renteindkomst, som berettiger til skattelempelse efter ligningslovens § 33 eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal alle provisioner uanset størrelsen i forhold til hovedstolen periodiseres.

Endelig foreslås en ny regel i kursgevinstlovens § 6 C, hvorefter tab på fordringer, f.eks fordi de er erhvervet til en kurs over pari som følge af en påtrykt rente over markedsrenten, ikke kan fradrages, hvis renter eller kursgevinster ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ved skattereformen blev det princip tilstræbt, at indkomster uanset art som udgangspunkt skulle beskattes ens. Dette princip tillige med en række målrettede indgreb mod bestemmelser, der har været anvendt til skatteomgåelse, har betydet, at spekulationen i beskatningssystemet er blevet mærkbart reduceret.

Ovennævnte principper tilstræbes også, når der er tale om dispositioner på tværs af grænserne. De seneste forslag herom er L 162 fra folketingsåret 1993-94 om misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster i forbindelse med udbytte, samt L 35 (international beskatning) fremsat i denne samling.

Bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster kan medføre, at Danmark ikke kan beskatte indtægter, som ellers ville være skattepligtige. Det forhold, at Danmark har en lang række dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvoraf en væsentlig del er indgået før valutaliberaliseringen og således afspejler et internationalt økonomisk samkvem væsentligt forskelligt fra det aktuelle, betyder imidlertid, at skattesystemet udsættes for pres ved hjælp af spekulation i dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Skatteministeriet forhandler hele tiden nye aftaler, men dels er der stor tilgang af nye lande, med hvilke der ønskes indgået nye dobbeltbeskatningsoverenskomster, dels er en ny- eller genforhandling ofte særdeles langsommelig.

Dette i kombination med antallet af overenskomster på over 50 betyder, at det fortsat er nødvendigt at foretage indgreb mod nye spekulationsarrangementer i takt med, at de dukker op.

Det vil med de mange forskelligartede og indbyrdes modstridende hensyn, der varetages ved hjælp af skattesystemet, næppe være muligt helt at standse strømmen af nye spekulative transaktioner, hvis økonomisk rentabilitet alene er begrundet gennem udnyttelse af skattereglerne.

Imidlertid er det regeringens intention fortsat at gribe ind over for skattearbitrage, hvorved skatteydere vilkårligt kan afgøre størrelsen af deres egen skat.

Provenumæssige bemærkninger

De skattearrangementer, som lovforslaget skal omfatte, er formentlig først ved at blive påbegyndt. Lovforslaget vil modvirke et fremtidigt og antageligt stigende provenutab som følge af denne form for skattespekulation.

Administrative bemærkninger

Lovforslaget skønnes kun at vedrøre et forholdsvis begrænset antal skattepligtige. Gennemførelsen af forslaget skønnes derfor ikke at få nævneværdige administrative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske bemærkninger

Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

EU-retlige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige konsekvenser.

Specielle bemærkninger

§ 3

Lovforslaget får virkning for udgifter og tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994. I forbindelsen med ikrafttrædelsen periodiseres de udgifter, som efter lovforslaget ikke længere kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige, at udgifter, der efter periodiseringen vedrører tiden efter den 30. november 1994, ikke kan fradrages.

Såfremt vedhængende renter på en erhvervet fordring forfalder efter lovforslagets fremsættelse, fordeles vederlaget herfor over perioden mellem erhvervelsen af fordringen og renternes forfaldstidspunkt. Udgifter i forbindelse med lån, der klart er anvendt til erhvervelse fordringer med skattefrit afkast, der ikke er indfriet inden den 30. november 1994, fordeles over den periode, de vedrører. Det vil sige, at f.eks forudfaldne renter skal fordeles over hele låneperioden, og der kan herefter ikke opnås fradrag for den del, der vedrører tiden efter den 30. november 1994. Tilsvarende fordeles tab på fordringer med skattefrit afkast, der er erhvervet inden den 30. november 1994 og afstås efter dette tidspunkt, over den periode, tabet vedrører.

§ 5 F gælder for udgifter vedrørende et lån til erhvervelse af fordringer på en udenlandsk skyldner. Det afgørende er, om en fremmed stat, Færøerne eller Grønland anses som kildestat for afkastet af fordringen efter reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

En fremmed stat, Færøerne eller Grønland anses efter en dansk dobbeltbeskatningsoverenskomst typisk som kildestat, hvis skyldneren er hjemmehørende der, eller hvis skyldneren er hjemmehørende i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland i henhold til en dansk overenskomst, selvom skyldneren er hjemmehørende i Danmark i henhold til dansk lovgivning. Endelig anses en fremmed stat, Færøerne eller Grønland som kildestat, hvis skyldneren er hjemmehørende her i landet efter dansk skattelovgivning, men efter en dansk overenskomst har et fast driftssted eller et fast sted i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, hvortil fordringen er knyttet.

Bestemmelsen i § 5 F kan kun anvendes for renteudgifter af et lån, som klart er anvendt til direkte eller indirekte erhvervelse af udenlandske fordringer, eller som står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som skyldnerens øvrige virksomhed betinger, jf. stk. 3. Opnåelse af usædvanlig kredit sidestilles med låneoptagelse. Efter stk. 4 kan fradragsbegrænsningen mod den skattepligtiges påstand kun gennemføres efter ligningsrådets nærmere bestemmelse. Der kan henvises til praksis vedrørende kursgevinstlovens § 7 A, aktieavancebeskatningslovens § 2 c samt ligningslovens § 5 E.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Ingen

Nr LSF 88

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 30. november 1994

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. december 1994

Lov nr. 1121 af 21/12/1994