1994 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME (OPHÆVELSE AF GRUNDSKYLD FOR ERHVERVSEJENDOMME M.V.)

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som senest ændret ved lov nr. 1084 af 22. december 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Der svares ikke kommunal grundskyld af ejendomme, der efter vurderingsrådets bestemmelse må anses for benyttet til erhvervsmæssige formål.

Stk. 4. Hvis kun en del af en ejendom anvendes til erhvervsmæssige formål, omfatter bestemmelsen i stk. 3 alene den del af grundværdien, der kan henføres til dette formål.

Stk. 5. Hvis en ejendom som følge af ændring i anvendelsen overgår til eller ophører med at skulle svare grundskyld efter bestemmelserne i stk. 3 og 4, sker dette med udgangen af det kvartal, hvori ændringen efter vurderingsrådets bestemmelse anses at have fundet sted.«

2. I § 2, stk. 1, ændres »jf. § 1, stk. 2« til: »jf. § 1, stk. 2-4«.

3. § 5, stk. 2 og 3, ophæves.

4. § 6 A ophæves.

5. I § 7, stk. 1, litra b, udgår »landbrug,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 145 (1993-94) fremsat af Fremskridtspartiet den 12. januar 1994, jf. Folketingstidende 1993-94, forhandlingerne sp. 4478, 6165, 10403 og 10884, tillæg A sp. 5597 og tillæg B sp. 1143.

Lovforslagets formål

Lovforslagets hovedsigte er at ændre lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (ejendomsskatteloven) således, at der ikke skal betales ejendomsskat af jord, der anvendes til erhvervsmæssige formål.

Lovforslagets baggrund

Lovforslagets formål er at lette erhvervslivet for en skattebyrde og dermed skabe bedre vilkår for virksomhederne, styrke konkurrenceevnen og beskæftigelsen m.v.

Dansk erhvervsliv har igennem mange år haft svære økonomiske kår. Årsagen er bl.a. virksomhedernes mange og alt for høje omkostninger, som gør produkterne mindre konkurrencedygtige på såvel hjemmemarkedet som på det internationale marked.

En konkurrenceforbedring kan bl.a. ske gennem ophævelser af nogle af de omkostninger, der ligger på erhvervslivet som et tungt åg. Skatter på produktionsapparatet frarøver produktionen kapital, som kunne have været brugt til investeringer i maskiner og arbejdspladser m.v.

En ophævelse af grundskylden på erhvervsjord er en af de mange lettelser i skattebyrden for virksomhederne, som er nødvendige for at forbedre dansk erhvervslivs konkurrenceevne, og som på sigt kan føre til en øget beskæftigelse til gavn for alle i det danske samfund.

Også for landbruget vil forslaget få særlig betydning. Grundskylden er en væsentlig omkostning for landbruget og dræner landbruget for kapital, der kunne have været anvendt bedre i produktionen eller til nedbringelse af gæld og dermed en styrkelse af konsolideringen. Det er fuldstændig urimeligt med særbeskatning på produktionsmidlerne, når der f.eks. heller ikke er skat på maskiner i andre dele af erhvervslivet.

Landbruget står over for mange nye udfordringer. Landbruget skal tilpasses GATT-aftalen, EU's landbrugspolitik stiller stadig stigende krav, nemlig nye miljøkrav - både nationale og fra EU. Andre danske særbyrder og et til stadighed voksende og kvælende bureaukrati og papirvælde nødvendiggør, at erhvervet lettes for en række gamle skatter og krav, når nye indføres. En række af de her nævnte udfordringer er ligeledes sammenfaldende med det øvrige erhvervslivs.

En kommende hjælp til erhvervslivet og landbruget kan komme i form af støtte og tilskud eller som foreslået her gennem fjernelse af jordskatten.

Forslagsstillerne er ikke i tvivl om, at en fjernelse af jordskatten er et bedre instrument at bruge som hjælp til erhvervene i krise frem for direkte eller indirekte støtte og tilskud.

Erhvervslivet og landbruget er gennem de senere år blevet pålagt store byrder i bl.a. miljøinvesteringer, men lettelserne er det så som så med.

En lettelse i virksomhedernes og landejendommenes samlede skat kunne være medvirkende til, at flere virksomheder og landbrug vil kunne klare sig bedre.

Det at bevare virksomhederne og sikre beskæftigelsen tæller vel lige så meget i disse arbejdsløshedstider som at skabe grundlag for etablering af nye arbejdspladser.

Arbejdsløshedens størrelse, virksomhedernes konkurrenceevne og landbrugets problemer m.v. tilsiger alt sammen, at Folketinget skal gå nye veje i et forsøg på at hjælpe de vareproducerende erhverv.

Indgåelse af GATT-aftalen er uden tvivl på mange områder et gode for dansk erhvervsliv, herunder for landbruget. Men konkurrencen vil givetvis blive skærpet som følge af aftalen, og derfor drejer det sig om, at Folketinget aktivt følger op på aftalen ved bl.a. at fjerne en række af de særskatter, som erhvervslivet og landbruget belastes med. Erhvervslivets og landbrugets omstillingsproces til et friere verdensmarked nødvendiggør mærkbare lettelser i skattebyrderne.

Den nuværende regering har i den periode, den har siddet, fået gennemført adskillige reformer. Forslagsstillerne savner forslag om, hvordan erhvervslivet lettes for og ikke blokkes for omkostninger, så tilværelsen for vore vareproducerende erhverv bliver bedre.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Med denne bestemmelse indsættes i § 1 tre nye bestemmelser, hvorved kommunernes adgang til at påligne grundskyld af erhvervsejendommes grundværdi efter fradrag for forbedringer afskaffes med virkning fra og med skatteåret 1996. Bestemmelsen gælder tillige amtskommunerne.

I stk. 3 fastsættes, at der af ejendomme, der efter vurderingsrådets bestemmelse må anses for benyttet til erhvervsmæssige formål, ikke svares kommunal grundskyld.

Erhvervsejendomme omfatter ejendomme, der anvendes erhvervsmæssigt til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed, samt ejendomme, der anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, skovbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, bortset fra de afgiftspligtige grundværdier, der særskilt er fastsat for stuehuse med tilhørende grund og have.

Ubebyggede ejendomme, bortset fra ubebyggede landbrugsarealer, omfattes ikke af denne bestemmelse uanset den planlagte anvendelse.

I stk. 4 fastsættes, at hvis kun en del af en ejendom anvendes til erhvervsmæssige formål, omfatter afskaffelse af grundskylden alene den del af grundværdien, der kan henføres til dette formål.

I stk. 5 fastsættes, at hvis en ejendom som følge af ændring i anvendelsen overgår til eller ophører med at skulle svare grundskyld efter bestemmelserne i stk. 3 og 4, sker dette med udgangen af det kvartal, hvori ændringen efter vurderingsrådets bestemmelse anses at have fundet sted.

Til § 2

De foreslåede ændringer i ejendomsbeskatningen skal have virkning fra og med skatteåret 1996.

Herved får amter og kommuner god lejlighed til at indarbejde forslagets økonomiske virkninger i budgetterne for skatteåret 1996.

Forslagsstillerne er dog åbne over for et andet ikrafttrædelsestidspunkt.

Ingen

Nr LSF 84

Forslag til Lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Ophævelse af grundskyld for erhvervsejendomme m.v.)

Fremsat af Niels Højland (FP) Aage Brusgaard (FP) Jan Køpke Christensen (FP) Annette Just (FP) Pia Kjærsgaard (FP) Poul Nødgaard (FP)

den 30. november 1994