1994 LSF 83 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. (RÅDGIVERANSVAR) (rådgiveransvar)

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 12. april 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Ved en forbruger forstås i denne lov en person, der handler med et pengeinstitut med henblik på at modtage ydelser, der hovedsagelig er bestemt til ikkeerhvervsmæssig anvendelse for vedkommende.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

2. Efter kapitel 11 indsættes som nyt kapitel

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Problemer vedrørende pengeinstitutters rådgivning i forbindelse med finansielle transaktioner har allerede givet anledning til en lovændring, nemlig forbud mod lånefinansiering af køb af pengeinstituttets egne obligationer. Denne lovændring er næppe tilstrækkelig til at løse alle problemer.

F.eks. er det et voksende problem, at pengeinstutter på grund af udviklingen af finansielle supermarkeder ikke altid er neutrale rådgivere, men kan have egen interesse i bestemte løsninger, som ikke nødvendigvis er i forbrugerens interesse.

Dertil kommer, at hvis forbrugeren lider tab på grund af fejl fra pengeinstituttets side, kan forbrugeren klage til branchens klagenævn, men der er en stigende tendens til, at pengeinstutterne ikke retter sig efter afgørelser herfra.

Der er derfor brug for en præcisering af forbrugerens rettigheder i lighed med den præcisering af forbrugeres rettigheder i forbindelse med handel med fast ejendom, der skete med vedtagelsen af lov om omsætning af fast ejendom, L 225, folketingsåret 1992-93, Folketingstidende 1992-93, Folketingets forhandlinger, sp. 6561, 7107, 11655 og 12032, Till. A, sp. 7707, Till. B, sp. 1939 og Till. C, sp. 19051.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I § 1, stk. 5, foreslås indsat en bestemmelse, der definerer lovforslagets forbrugerbegreb. Definitionen er udformet i overensstemmelse med den almindelige civilretlige forbrugeraftaledefinition i forbrugeraftalelovens § 1, stk. 2 og 3, købelovens § 4 a, stk. 1, og kreditaftalelovens § 1, stk. 1 og 3.

Lovforslaget indebærer, at tillige personer, der handler med et pengeinstitut i erhvervsmæssigt øjemed i visse situationer, kan betragtes som forbrugere efter lovforslagets bestemmelser. Dette gælder f.eks. for mindre erhvervsvirksomheder, hvor der er en sammenblanding af virksomhedens økonomi og indehaverens privatøkonomi.

Til nr. 2

I § 48 a, stk. 1, foreslås det, at pengeinstuttet gøres forpligtet til skriftligt at underrette forbrugeren, hvis pengeinstituttet f.eks. på grund af finansielle forbindelser har en særlig interesse i en given finansiel transaktion.

I stk. 2 foreslås det, at pengeinstituttet bliver forpligtet til skriftligt at underrette forbrugeren, hvis instituttet fra anden side modtager vederlag for formidling af en ydelse.

Det præciseres i stk. 3, at hvis kunden lider tab på grund af en finansiel transaktion, og hvis pengeinstituttet har en særlig interesse i den pågældende transaktion, påhviler det pengeinstituttet at bevise, at det handlede i forbrugerens interesse og ikke på nogen måde tilsidesatte sine pligter.

I stk. 4 præciseres det, at i tilfælde af forkerte beregninger til skade for forbrugeren er pengeinstituttet forpligtet til at yde godtgørelse til forbrugeren. Bestemmelsen er parallel til den tilsvarende bestemmelse i lov om omsætning af fast ejendom.

Til nr. 3

Lovforslaget indebærer, at pengeinstutterne kan straffes, såfremt instituttet ikke overholder de foreslåede bestemmelser i § 48 a om skriftlig meddelelse til forbrugeren om de nævnte forhold. Herudover indeholder bestemmelsen en konsekvensrettelse.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Kapitel 11 a

Forbrugerbeskyttelse

§ 48 a. Har et pengeinstitut en særlig interesse i, at en transaktion foretages eller foretages på en bestemt måde, skal pengeinstituttet skriftligt gøre forbrugeren bekendt hermed.

Stk. 2. Modtager et pengeinstitut provision eller vederlag for formidling eller fremskaffelse af en ydelse fra en bestemt leverandør, skal pengeinstituttet skriftligt gøre forbrugeren bekendt med dette samt med størrelsen af vederlaget eller provisionen.

Stk. 3. Lider en forbruger tab som følge af, at et pengeinstitut tilsidesætter sine pligter, skal pengeinstituttet yde forbrugeren erstatning efter dansk rets almindelige regler. Har forbrugeren fulgt et råd fra et pengeinstitut, som har en særlig interesse heri, jf. stk. 1 og 2, påhviler det pengeinstuttet at godtgøre, at det har opfyldt sine pligter.

Stk. 4. Har et pengeinstitut i forbindelse med rådgivning af en forbruger til skade for forbrugeren foretaget en forkert beregning og er forbrugeren i god tro og gennemføres transaktionen på grundlag af den forkerte beregning, har forbrugeren krav på rimelig godtgørelse af forskellen mellem den forkerte og en korrekt beregning. Dette gælder, hvad enten der er tale om rådgivning vedrørende investering, ejendomshandel, omprioritering, budgetlægning eller andre finansielle transaktioner.

3. I § 54, stk. 1, udgår efter »bestemmelserne i,»: »§ 1, stk. 3, 5 og 7« og i stedet indsættes: »§ 1, stk. 3, 6 og 8«, og efter »§§ 47-48« indsættes: », § 48 a, stk. 1 og 2«.

Ingen

Nr LSF 83

Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. (Rådgiveransvar)

Fremsat af Kjeld Rahbæk Møller (SF) Tommy Dinesen (SF) Steen Gade (SF) Jørn Jespersen (SF)

den 29. november 1994