1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED (199412K00082) | DK

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

Kapitel 1 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

Kapitel 1 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

Kapitel 1 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

Kapitel 1

Lovens område

Postvæsenets virksomhed

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

Kapitel 1 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

§ 1. Ved postvirksomhed forstås i denne lov erhvervsmæssig postbefordring af adresserede breve og andre adresserede forsendelser, der vejer op til 20 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

§ 1. Ved postvirksomhed forstås i denne lov erhvervsmæssig postbefordring af adresserede breve og andre adresserede forsendelser, der vejer op til 20 kg.

Stk. 2. Postbefordring omfatter indsamling, transport og omdeling af de i stk. 1 nævnte forsendelser.

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

§ 1. Ved postvirksomhed forstås i denne lov erhvervsmæssig postbefordring af adresserede breve og andre adresserede forsendelser, der vejer op til 20 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

§ 1. Ved postvirksomhed forstås i denne lov erhvervsmæssig postbefordring af adresserede breve og andre adresserede forsendelser, der vejer op til 20 kg.

Stk.2. Postbefordring omfatter indsamling, transport og omdeling af de i stk. 1 nævnte forsendelser.

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

§ 1. Postvæsenet skal besørge: 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

§ 1. Postvæsenet skal besørge

1) adresserede breve og blindeforsendelser (brevforsendelser),

2) adresserede pakker og

3) dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter.

Stk. 2. Brevforsendelser skal kunne besørges rekommanderet eller for breves vedkommende med angiven værdi.

Stk. 3. Pakker skal kunne besørges rekommanderet eller med angiven værdi.

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

§ 1. Ved postvirksomhed forstås i denne lov erhvervsmæssig postbefordring af adresserede breve og andre adresserede forsendelser, der vejer op til 20 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

§ 1. Ved postvirksomhed forstås i denne lov erhvervsmæssig postbefordring af adresserede breve og andre adresserede forsendelser, der vejer op til 20 kg.

Stk. 2. Postbefordring omfatter indsamling, transport og omdeling af de i stk. 1 nævnte forsendelser.

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

Kapitel 2 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

Kapitel 2

Befordringspligt og eneret

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

Kapitel 2 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

Kapitel 2

Befordringspligt og eneret

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

Kapitel 2 indeholder en generel beskrivelse af den forpligtelse, der påhviler staten m.h.t. at sikre såvel private som erhvervsmæssige efterspørgere a 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

Kapitel 2 indeholder en generel beskrivelse af den forpligtelse, der påhviler staten m.h.t. at sikre såvel private som erhvervsmæssige efterspørgere afpostale tjenesteydelser en landsdækkende postservice til en ensartet pris og på et højt kvalitetsniveau. Kapitlet indeholder tillige en beskrivelse af statens eneret på postområdet.

At staten fortsat har eneret på befordring af visse forsendelser er en konsekvens af, at staten har pligt til at sikre en landsdækkende befordring af breve, pakker og blade til ensartede priser og på højt kvalitetsniveau.

I forbindelse med vedtagelsen af dette lovforslag agtes vægtgrænsen for adresserede breve omfattet af eneretten nedsat til 250 gram. Denne liberalisering forventes ikke at reducere statens muligheder for at opretholde den nuværende landsdækkende postservice.

Der er således ved afgrænsningen af eneretten lagt vægt på, at denne også på længere sigt skal være af et sådant omfang, at den kan skabe økonomisk grundlag for en universel postservice til ensartede priser og af høj kvalitet, således som der er tradition for i Danmark, samt sikre opretholdelsen af et passende fintmasket posthusnet. Eneretten bør imidlertid ikke række udover, hvad der er nødvendigt for at sikre opfyldelsen af statens samfundsmæssige forpligtelser på postområdet.

Til § 2

Bestemmelsen indeholder en beskrivelse af, i hvilket omfang staten er forpligtet til at sikre landsdækkende postbefordring til såvel private som erhvervsmæssige efterspørgere af postale tjenesteydelser. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 10 og de dertil knyttede bemærkninger, hvorefter befordringspligten ved tildeling af koncession vil blive overdraget til Post Danmark.

Postvæsenets befordringspligt omfatter i dag følgende forsendelser

1) adresserede breve og blindeforsendelser,

2) adresserede pakker og

3) dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter.

Denne forpligtelse og afgrænsningen heraf ved hjælp af vægtgrænser og fysiske mål, som i dag er indeholdt i administrativt fastsatte forskrifter, foreslås opretholdt uændret.

Ifølge § 2 i bekendtgørelse nr. 10 af 5. januar 1989 om benyttelse af Postvæsenet er der tillige befordringspligt m.h.t adresseløse forsendelser, herunder bl.a. forskellige former for kommercielle forsendelser, reklamemateriale, offentlig information m.v.

Denne administrativt fastsatte udvidelse af den egentlige befordringspligt foreslås ikke opretholdt, idet befordring af adresseløse forsendelser i dag er blevet et typisk konkurrenceprodukt og dermed en tjeneste, som Postvæsenet udbyder i fuld konkurrence med andre operatører.

Den allerede eksisterende konkurrence på dette marked forventes i sig selv at sikre afsenderne af adresseløse forsendelser mulighed for befordring af disse, også til mere tyndt befolkede områder, til en pris, som står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved udbringning i de pågældende områder.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 2 og stk. 3 i den gældende postlov. Imidlertid er der en produktudvikling i gang på dette felt. Bestemmelsen er derfor ingen hindring for, at koncessionshaveren udvikler nye produkter til erstatning for de i bestemmelsen omtalte tillægsydelser.

Til stk. 3

Befordringspligten vedrører statens forpligtelse til befordring af breve efter Verdenspostkonventionen, samt forpligtelsen til befordring af pakker i henhold til Verdenspostforeningens pakkeoverenskomst, som Danmark har tilsluttet sig. Forpligtelsen til at modtage breve og pakker som angivet gælder i det omfang, modtagerlandet har tilsluttet sig aftalerne om udveksling af de pågældende ydelser.

Til stk. 4

Bestemmelsen indeholder en definition af befordringspligten. Terminologien moderniseres i forhold til postlovens § 14.

Til stk. 5

Adgangen til at begrænse postomdelingen i landdistrikterne vil som hidtil kun blive benyttet i helt særlige tilfælde, idet det er regeringens målsætning, at det er vigtigt at sikre en normal postbetjening i landdistrikterne.

Ifølge § 4 i bekendtgørelse om benyttelse af Postvæsenet kan Postvæsenet gøre undtagelse for udbringning i landdistrikter

1) når der er tale om særlig afsides eller utilgængelige steder og

2) for pakker, når særlige forhold taler for det.

Dette regelsæt foreslås videreført.

Til stk. 6

Forsendelser omfattet af befordringspligten er i dag afgrænset af følgende vægtgrænser: Adresserede indenlandske breve 1000 gram (breve til udlandet 2000 gram, jf. Verdenspostkonventionen), blindeforsendelser 7 kilo, adresserede pakker 20 kilo og dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter 500 gram. Disse vægtgrænser foreslås, i lighed med de hidtidige grænser m.h.t. fysiske mål for de indleverede forsendelser, videreført.

Til § 3

Konkurrencen inden for postsektoren, og dermed også antallet af operatører, er, som tidligere nævnt forøget betragteligt i de senere år. Hertil kommmer, at EU-grønbogen, lægger op til en omfattende liberalisering af postsektoren inden for EU. Selv om grønbogens mange forslag endnu ikke er omsat i konkrete retsakter, må der forventes øget konkurrence på markedet for postale tjenesteydelser.

Der er derfor behov for en klar og entydig afgrænsning af eneretten, som skal sikre mod omgåelse af denne samt tjene som middel til at minimere tvistigheder mellem koncessionshaveren og andre udbydere af postale tjenesteydelser.

Den foreslåede afgrænsning af eneretten som omfattende breve af ethvert indhold, når dette er lagt i en konvolut eller lignende emballering og ligger inden for visse af ministeren fastsatte grænser m.h.t vægt, pris og fysiske mål, skal desuden ses i sammenhæng med ønsket om at undgå opbygning af unødige kontrolforanstaltninger, navnlig med henblik på forsendelsernes indhold.

Dette »konvolut-kriterium« vil tillige være udgangspunktet for fortolkningen af, i hvilket omfang nyudviklede tjenester anses for at henhøre under eneretsområdet. Kriteriet vil, eksempelvis vedrørende såkaldt elektronisk post, indebære, at håndteringen af den elektroniske post i form af printning, kuvertering, adressering m.v. udgør en del af det liberaliserede område. Den eventuelle efterfølgende postbefordring af det færdige produkt vil derimod være omfattet af eneretten, såfremt slutproduktet er et adresseret brev.

Til adresserede breve henregnes, foruden de i stk. 1, nr. 1 nævnte forsendelser, skriftlige meddelelser, herunder postkort, med et individuelt indhold. Dette supplerende kriterium for afgrænsningen af eneretten er nødvendigt, da forsendelser af individuel karakter ellers ville kunne befordres uden om staten, hvis forsendelsen distribueredes uden brug af konvolut eller lignende emballering.

Den foreslåede afgrænsning af eneretten medfører, at følgende i dag kendte forsendelser er liberaliserede og dermed kan omdeles af andre end staten: 1) adresserede breve, der falder uden for den af ministeren fastsatte afgrænsning, jf. stk. 6, 2) kurerpost, jf. stk.7, 3) adresseløse forsendelser, 4) adresserede kataloger, brochurer, blade og andre forsendelser med et ensartet og trykt indhold, når de ikke er lagt i en konvolut eller lignende emballering, jf. dog stk. 2, samt 5) adresserede pakker.

Opregningen af tjenesteydelser, der kan udbydes af andre operatører end staten, er ikke udtømmende.

Til stk. 2

Af praktiske - bl. a. vejrmæssige - grunde bør adresserede kataloger, brochurer, blade og andre forsendelser med et ensartet, trykt indhold også kunne omdeles af andre end staten i emballeret stand. Det er i givet fald en forudsætning, at der anvendes gennemsigtig emballage, f.eks. plastfolie, idet afsender normalt vil afstå fra at fremsende individuelle meddelelser med eller i en forsendelse, hvis indholdet i kraft af gennemsigtig emballage er synligt.

Det vil som hidtil være muligt at forsyne adresserede kataloger, brochurer, blade m.v. med omslag i form af mavebælte, korsbånd eller lignende, uden forsendelserne får karakter af konvolutemballerede forsendelser.

Til stk. 3

Statens eneret omfatter også postbefordring på dansk område af adresserede breve, der sendes fra afsendere i Danmark til udlandet og fra udlandet til adressater i Danmark.

Private operatører kan transportere indkommende udlandspost til Danmark og overgive det til koncessionshaveren med henblik på omdeling her i landet på almindelige vilkår.

Til stk. 4

Ministeren bemyndiges til at begrænse eller ophæve statens eneret på postbefordring af adresserede breve fra afsendere i Danmark til udlandet.

Det er regeringens opfattelse, at en eventuel begrænsning eller ophævelse af eneretten på udlandsområdet alene bør gælde den udgående udlandspost, d.v.s. den post, der sendes fra Danmark til udlandet.

Det er derimod ikke hensigtsmæssigt at gennemføre en liberalisering af adgangen til at omdele den indkommende udlandspost, d.v.s. den post, der sendes fra andre lande til omdeling i Danmark, idet det ville indebære en risiko for, at eneretten blev omgået. Det ville være særdeles vanskeligt at kontrollere, at eneretten vedrørende omdeling af indenlandske breve ikke blev krænket i forbindelse med andre operatørers omdeling af tilsvarende breve fra udlandet til modtagere i Danmark.

En eventuel udnyttelse af bemyndigelsen forudsætter, at der er opnået enighed om et omkostnings- og kvalitetsbaseret betalingssystem (terminalafgifter). Som nævnt sigtes der mod indgåelse af en aftale om et sådant betalingssystem med de øvrige EU- medlemsstater.

Til stk. 5

Eneretten omfatter hvert af de 3 led, der er indeholdt i definitionen af postbefordring.

Til stk. 6

Ministeren bemyndiges til at foretage en nærmere afgrænsning af adresserede breve omfattet af § 3, stk. 1 og stk. 3.

Som tidligere nævnt agter ministeren allerede nu, som et led i tilpasningen af den danske lovgivning til den forventede fællesskabspolitik på postområdet, at nedsætte vægtgrænsen for indenlandske samt grænseoverskridende forsendelser, der er omfattet af eneretten, fra henholdsvis 1000 og 2000 gram til 250 gram. Den anførte vægtgrænse på 250 gram skønnes at udgøre et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for, at koncessionshaver kan varetage sine samfundsmæssige forpligtelser i henhold til koncessionen.

Den supplerende afgrænsning af eneretsområdet med en prisgrænse er begrundet med, at eneretsområdet alene skal omfatte basisydelserne, hvorimod tjenester, der indebærer ekstraordinære ydelser, f.eks. med hensyn til befordringstid og afleveringsvilkår, bør falde uden for eneretsområdet.

Prisgrænsen fastsættes ikke som et bestemt beløb i kroner og ører, idet dette ville nødvendiggøre en løbende justering under hensyn til den generelle prisudvikling i samfundet. Prisgrænsen vil derfor blive fastlagt som en faktor ganget med taksten for breve i et vist vægtinterval. På indeværende tidspunkt er det tanken - efter lovforslagets vedtagelse - at fastsætte en prisgrænse svarende til taksten for et brev afførste vægtsats ganget med faktoren 6 for indenlandske breve. Hvis der i EU-regi fastsættes en prisfaktor for breve, der sendes til udlandet, fastsætter ministeren regler herom, jf. § 9 i dette lovforslag.

Eftersom EU-politikken på postområdet endnu ikke er konkretiseret i form af retsakter, er det ikke på nuværende tidspunkt muligt med sikkerhed at forudsige, hvilket omfang og hvilken udformning den kommende EU-liberalisering af postområdet konkret vil få. Det kan således ikke udelukkes, at eneretten senere vil skulle afgrænses efter en lavere vægt- og/eller prisgrænse end den, der her er foreslået. Bestemmelsen giver derfor ministeren mulighed for på et senere tidspunkt at foretage yderligere sænkninger af de på nuværende tidspunkt foreslåede vægt- og prisgrænser.

Til stk. 7

Kurerpost blev liberaliseret ved en ændring af postloven, jf. § 7a. I bemærkningerne til den pågældende paragraf er angivet følgende karakteristika: - Hasteforsendelse fra dør til dør. - Forsendelsen garanteres af operatøren med et ansvar for manglende rettidig opfyldelse. - Hver enkelt forsendelse er under operatørens kontrol med mulighed for til ethvert tidspunkt at opspore forsendelsen og omdirigere den. - Adressatens kvittering for modtagelsen. - Private firmaers udførelse af kurerpostvirksomhed sker uden Postvæsenets mellemkomst. Denne fortolkning vil fortsat være gældende.

Til § 4

Bestemmelsen svarer til § 6, stk. 1 og stk. 2 i den gældende postlov. Der er derimod ikke behov for en bestemmelse svarende til stk. 3, og den er derfor udeladt.

Til § 5

Bestemmelsen er en ændring i forhold til § 9 i den gældende postlov, hvorefter det er forbudt personer og virksomheder hjemmehørende her i landet at indlevere brevforsendelser til postbesørgelse i et andet land til adressater her i landet.

Reglerne i Verdenspostkonventionen på dette område er ændret således, at staten kan afvise at modtage sådanne forsendelser til postbefordring under visse betingelser.

Ifølge konventionen har modtagerlandet ret til at opkræve sædvanlige indenrigstakster for befordring af disse forsendelser enten fra afsenderen eller, hvis dette ikke er muligt, fra postvæsenet i det land, hvorfra forsendelsen er afsendt.

Hvis hverken afsenderen eller postvæsenet i afsenderlandet er villige til at betale de krævede takster, har postvæsenet i modtagerlandet ret til enten at returnere forsendelserne til postvæsenet i afsenderlandet og kræve refusion af forsendelsesomkostningerne, eller behandle dem i henhold til sine interne regler, hvilket i praksis ofte vil indebære, at de bliver behandlet som uanbringelige forsendelser.

Til § 6

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 11 i den gældende postlov. En postkasse defineres i denne bestemmelse via sin funktion, d.v.s. at staten har eneret til at etablere indsamlingssteder ved gade, vej eller andre steder, hvor offentligheden har adgang.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til § 40, stk. 1 i den gældende postlov, men er begrænset til udgivelsen af frimærker.

Det forudsættes, at koncessionshaveren, jf. § 10, tillige kan lade kort, konvolutter og lignende, der er fremstillet af private, forsyne med frimærkepåtryk eller andet frankopåtryk.

Til § 8

Bestemmelsen er omformuleret i forhold til postlovens § 10, men der er ikke tale om nogen realitetsændring. GiroBank A/S har i henhold til nævnte paragraf tilladelse til at anvende det kronede posthorn som kendetegn, og koncessionshaver, jf. § 10 og § 11, nr.10 i dette lovforslag, foreslås at få både ret og pligt til at benytte det kronede posthorn som kendetegn.

Til § 9

Som tidligere nævnt har EU-kommissionen endnu ikke fremlagt konkrete forslag til, hvilke regler der skal gælde på postområdet.

Det er derfor vanskeligt at forudsige, hvordan den pågældende EU-regulering mere konkret vil blive udformet. § 9 vil give ministeren bemyndigelse til, inden for rammerne af dette lovforslag, at gennemføre den pågældende EU-regulering i dansk ret.

Såfremt den pågældende EU-regulering imod forventning måtte vise sig at føre til f.eks. en afgrænsning af eneretsområdet, som ikke harmonerer med den i § 3 foreslåede, eller andre tiltag, som ikke kan rummes inden for dette lovforslag, vil efterfølgende lovændringer være påkrævet.

Til kapitel 3

I kapitel 3 fastlægges rammerne for den koncessionsordning, det er hensigten at etablere. Koncessionen tildeles den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark. I koncessionen beskrives de samfundsmæssige forpligtelser og rettigheder, som Post Danmark overtager, samt vilkårene herfor. At der kun skal være een koncessionshaver skyldes, at markedet ikke er så stort, at det vil være rentabelt at opbygge en ny konkurrerende infrastruktur, som er nødvendig for at kunne opfylde den til eneretten knyttede befordringspligt.

Til § 10

Til stk. 1

Bestemmelsen bemyndiger ministeren til ved koncession at overdrage statens eneret i.h.t § 3, stk. 1 og stk. 3, § 6, § 7 og § 8. Koncessionen gives til den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark.

Koncessionen vil blive meddelt med virkning fra lovens ikrafttræden.

Koncessionen kan ikke overdrages, men koncessionshaveren kan gøre brug af underentreprenører i forbindelse med udførelsen af tjenesteydelser, der er underlagt befordringspligt, jf. stk. 2. Koncessionshaveren har dog fortsat ansvaret for, at koncessionen overholdes.

Til stk. 2

Koncessionshaveren overtager samtidig med tildelingen af koncessionen statens befordringspligt i henhold til § 2. Eneretten og befordringspligten er således knyttet uløseligt sammen.

Befordringspligten indebærer en forpligtelse for koncessionshaveren til at opretholde en effektiv landsdækkende service for så vidt angår indsamling, transport og omdeling af de i § 2 nævnte forsendelser. Disse omfatter både forsendelsestyper, som koncessionshaveren har eneret på befordring af, og forsendelsestyper, der udbydes i konkurrence med andre udbydere af postale tjenesteydelser.

I en bekendtgørelse udfærdiget med hjemmel i § 2, stk. 6 vil ministeren ved vægt og fysiske mål afgrænse de forsendelser, der er omfattet af befordringspligten. Det foreslås, at afgrænsningen svarer til den nugældende.

Til stk. 3

Koncessionen kan ændres, hvis koncessionshaveren og trafikministeren er enige herom. Bortset herfra kan koncessionen kun ændres i de i stk. 3 angivne tilfælde.

Bestemmelsen sikrer, at sådanne ændringer kan ske, uden at staten af den grund ifalder økonomisk ansvar over for koncessionshaveren, uanset at de økonomiske vilkår for koncessionshaverens virksomhed herved forrykkes.

Det skal dog altid ved indskrænkninger af eneretten påses, at der stedse er en sådan sammenhæng mellem enerettens udstrækning og koncessionshaverens befordringspligt, at indtægterne fra eneretsområdet giver koncessionshaveren tilstrækkeligt økonomisk grundlag til at sikre en opfyldelse af befordringspligten i form af en landsdækkende service til ensartede priser og af høj kvalitet.

Til § 11

Til nr. 1

Service- og kvalitetsmålsætningerne for Postvæsenet er i dag ikke lovfæstede, men fastsat af virksomheden selv med udgangspunkt i markedets krav og reflekteret i anmærkningerne til afsnittet om Post- og Telegrafvæsenet i finansloven, jf. senest finansloven for 1994, § 27.11.21, tekstanmærkning nr. 1.

De konkrete servicemål for udbringning af breve, som finansloven henviser til, fremgår af tabellerne på de enkelte postkasser landet over. De senest fastsatte kvalitetsmål i relation til dette serviceniveau er, at 97% af de forsendelser, der er indleveret rettidigt med henblik på omdeling næste hverdag, bør opnå omdeling som lovet. Kvalitetsmålet for økonomibreve er, at 97% bør være omdelt senest 3 hverdage efter indlevering, for økonomibreve indleveret torsdag eller fredag dog 4 hverdage. Servicemålet for pakkebefordring er dag-til-dag befordring mellem alle byer (undtagen til Bornholm). Kvalitetsmålet i relation til dette serviceniveau er, at 99% af de indleverede pakker omdeles rettidigt til kunderne.

De nuværende service- og kvalitetsmål foreslås som udgangspunkt videreført af koncessionshaveren.

I koncessionen vil Post Danmark blive forpligtet til årligt at udarbejde en redegørelse om virksomhedens service- og kvalitetsmål såvel for eneretsområdet som for de konkurrenceprodukter, der er underlagt befordringspligt. Redegørelsen fremsendes til ministeren.

Det vil ligeledes indgå i koncessionsvilkårene, at ministeren kan kræve ændringer i de fastsatte mål.

Såfremt der foreligger væsentlige mangler med hensyn til koncessionshaverens opfyldelse af kvalitetsmålene, kan ministeren pålægge Post Danmark at iværksætte foranstaltninger med henblik på at forbedre kvaliteten af de postale tjenesteydelser.

Ministeriet skal sikre, at koncessionshaveren får foretaget periodiske repræsentative målinger vedrørende overholdelsen af de fastlagte kvalitetsmål. Målingerne skal udføres af en anden end koncessionshaveren, og resultaterne af målingerne offentliggøres. Koncessionshaveren afholder udgifterne til disse målinger.

De generelle forretningsbetingelser vil udover service- og kvalitetsmål bl.a. omfatte erstatningsregler for de pågældende tjenesteydelser samt regler for brugernes - d.v.s. også konkurrenternes - adgang til at benytte sig af de postale tjenesteydelser, der er omfattet af befordringspligten. De konkrete forretningsbetingelser fastsættes af Post Danmark inden for rammerne af de i koncessionen fastsatte vilkår.

Til nr. 2

Taksterne fastsættes af koncessionshaveren. Takstniveauet for indenlandske breve omfattet af eneretten og for dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter godkendes af trafikministeren i samråd med finansministeren. Til brug for godkendelsen af takstniveauet udarbejdes for indenlandske forsendelser på eneretsområdet en prisloftsmodel. Modellen består i, at taksterne reguleres med den procentvise udvikling i bruttoprisindekset (forbrugerprisindekset) med fradrag af 1 procentpoint. Opgørelsen tager udgangspunkt i den seneste takstforhøjelse for brevporto i 1992. På grundlag af de i dag foreliggende opgørelser forventes den næste takstforhøjelse på brevområdet tidligst at finde sted i 1998. Dette princip indføres for at give forbrugerne en garanti for, at der ikke sker vilkårlige forhøjelser på eneretsområdet, samt for at sikre, at virksomheden til stadighed har et incitament til at effektivisere driften. Posttilsynet fører tilsyn med, at prisloftsmodellen overholdes.

Hidtil har taksterne for befordring af dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter i princippet været reguleret årligt i takt med forbrugerprisindekset. Den ordning agtes videreført.

Den konkrete reguleringsmodel for takstfastsættelsen på eneretsområdet samt for dag-, uge- og månedsblade fastsættes af ministeren i samråd med finansministeren. Den hidtidige ordning om portofri befordring af blindeforsendelser videreføres.

Taksterne for forsendelser til udlandet samt til Færøerne og Grønland fastsættes af koncessionshaveren.

Til nr. 3

Det nuværende kommercielt baserede samarbejde mellem Postvæsenet og GiroBank A/S om den fælles benyttelse af posthusnettet, som blev fastlagt ved lov nr. 323 af 31. maj 1991, videreføres, idet Post Danmark vil kunne indgå aftale med GiroBank A/S, der rækker ud over den gældende aftaleperiode, der udløber med udgangen af 1997.

Posthusnettets udstrækning og serviceforhold er ikke nogen given størrelse, og har ved flere lejligheder været genstand for politisk drøftelse, herunder bl.a. i Folketingets Trafikudvalg.

Senest tilsluttede Trafikudvalget sig i oktober 1992 at lade den daværende kommunikationsministers redegørelse af 6. juli 1992 vedrørende retningslinier for posthusnettets fremtidige struktur og serviceniveau danne grundlag for Postvæsenets fremtidige dispositioner vedrørende posthusnettet.

Redegørelsen understregede behovet for at udvikle nye forretningsområder til posthusnettet, således at de generelle servicekrav til Postvæsenet, herunder kravet om et landsdækkende posthusnet, kunne opfyldes på et forretningsmæssigt sundt grundlag. Uanset en forstærket indsats på dette område var redegørelsens konklusion imidlertid også, at det ikke kunne forventes, at de nye forretningsområder i økonomisk henseende kunne opveje det fortsatte kraftige fald i kontante ind- og udbetalinger. Redegørelsen konkluderede derfor videre, at der fortsat var behov for tilpasning af filialstrukturen med henblik på at muliggøre lønsom drift af posthusnettet.

Postvæsenet havde i den forbindelse allerede forud for afgivelsen af rapporten udviklet et postbutikkoncept med henblik på opfyldelse af kundernes behov for personlig postbetjening også i mindre lokalområder. Redegørelsen gav anledning til visse justeringer af postbutikkonceptet, bl.a. med henblik på at sikre, at postbutikkernes åbningstid i størst mulig udstrækning kom til at svare til den øvrige forretnings åbningstid, og at der i øvrigt skete en udvidelse af postbutikkernes kompetence, så disse i videre udstrækning end hidtil kunne håndtere forsendelser til udlandet. Den fortsat nødvendige tilpasning af posthusnettet skulle ifølge redegørelsen ske efter nærmere retningslinier fastlagt i denne.

Det er derfor hensigten i koncessionen at pålægge koncessionshaveren en gang om året at udarbejde en redegørelse om filialforholdene med angivelse af den hidtidige udvikling samt hovedprincipperne for den fremtidige udvikling. Redegørelsen vil skulle fremsendes til ministeren, der, såfremt overordnede hensyn nødvendiggør dette, vil være berettiget til at kræve ændringer af de af virksomheden fastsatte principper for posthusnettets udvikling.

Eventuelle krav herom fra ministerens side vil ikke kunne udløse erstatningskrav mod staten fra hverken koncessionshaverens eller GiroBank A/S' side.

Til nr. 4

Der tænkes her primært på opfyldelse af de handicappedes behov for postale tjenesteydelser. Som eksempel kan nævnes blindeforsendelser.

Til nr. 5

Det vil blive indføjet i koncessionsvilkårene, at brugerne skal sikres ensartede vilkår for adgangen til at benytte sig af de postale tjenesteydelser, der er omfattet af befordringspligten. Storkunderabatter og lignende skal gives på ikke-diskriminerende vilkår, og andre udbydere af postale tjenesteydelser skal i det omfang, de ønsker at benytte tjenesteydelser omfattet af koncessionshaverens befordringspligt, have samme mulighed som andre brugere for at opnå storkunderabatter m.v.

Post Danmarks regnskaber opgøres efter reglerne i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. Virksomheden skal således opgøre sit regnskab på samme måde som konkurrenterne med de fordele, det giver med hensyn til håndtering af investeringer (afskrivninger), krav til egenkapital og bevarelse af denne m.v. Post Danmarks regnskaber revideres og påtegnes af Rigsrevisor som medrevisor, den statsautoriserede revisor samt af den interne revisionschef.

Konkurrencelovens §§ 11-14 er gældende for den del af Post Danmarks virksomhed, der ikke er omfattet af en eneret eller underlagt befordringspligt, jf. § 11, stk. 4 i Forslag til Lov om Post Danmark.

Ministeren fastsætter efter drøftelse med Konkurrencerådet regler for virksomhedens regnskabsføring, der bl.a. skal sikre følgende

1) Overholdelse af principper for retvisende regnskabsføring.

2) At det fornødne datagrundlag er til stede, således at det kan vurderes om reglerne for lige konkurrencevilkår er overholdt (forbud mod konkurrenceforvridende krydssubsidiering).

Krydssubsidiering fra eneretsområdet til rene konkurrenceområder, hvor koncessionshaveren ikke er pålagt befordringspligt, må ikke finde sted.

Krydssubsisiering fra eneretsområdet til de områder, der er pålagt befordringspligt, men hvor de pågældende forsendelsesarter iøvrigt kan udbydes af andre end koncessionshaveren, må ikke række videre end opretholdelsen af det landsdækkende udbud af de pågældende tjenester til en ensartet pris og på et højt kvalitetsniveau nødvenddiggør og må ikke give anledning til konkurrenceforvridning.

Overholdelse af reglementets bestemmelser vil blive påset af Trafikministeriet, der skal have virksomhedens årsregnskab forelagt til kommentering til brug for ministerens endelige godkendelse. Samtidig med indsendelsen af det reviderede årsregnskab til ministeren foranlediger Post Danmark, at der fremsendes en erklæring fra virksomhedens statsautoriserede revisor til ministeriet om, at virksomhedens regnskabsføring og forretningsvirksomhed er sket i overensstemmelse med det af ministeren godkendte reglement med tilhørende konkurrenceretlige retningslinier.

Til nr. 6

Postvæsenet deltager i dag i arbejdet i de internationale samarbejdsorganisationer på postområdet. Det er Verdenspostforeningen (UPU), EU m.v. Denne praksis ønskes videreført.

Til nr. 7

Koncessionshaveren skal også fremover efterleve forpligtelser i henhold til bindende beslutninger truffet af UPU samt andre aftaler indgået af den danske stat i UPU-regi samt aftaler indgået i andre internationale organisationer af mellemstatslig karakter. Statens forpligtelse efter Verdenspostkonventionen til at befordre breve fra afsendere i Danmark til udlandet og fra udlandet til modtagere i Danmark er lovfæstet i § 2, stk. 3. Det samme gælder statens forpligtelse til at befordre pakker efter den i bemærkningerne til § 2, stk. 3 omtalte pakkeoverenskomst. Statens forpligtelser vedrørende disse produkter overføres således til koncessionshaveren på grundlag af § 10, stk. 2 i dette lovforslag. Efterlevelse af øvrige forpligtelser i henhold til andre vedtagelser indgået i det internationale samarbejde i UPU-regi betragtes ikke som en del af den lovfæstede befordringspligt i § 2.

Til nr. 8

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at kunne pålægge koncessionshaveren at gennemføre det planlægningsarbejde og træffe de foranstaltninger, som til enhver tid måtte være påkrævet med henblik på opretholdelse af postbefordring under ekstraordinære forhold.

Til nr. 9

Ministeren skal godkende det årlige frimærkeprogram.

Til nr. 10

Koncessionshaveren bliver forpligtet til at anvende det kronede posthorn som kendetegn. Bestemmelsen forpligter tillige eksempelvis postbutikker til at anvende det kronede posthorn.

Til nr. 11

Bestemmelsen danner grundlag for via koncessionen at videreføre de nuværende forpligtelser til befordring af forsendelser til Færøerne og Grønland.

Til § 12

I forbindelse med vedtagelsen af dette lovforslag oprettes en selvstændig tilsynsmyndighed under Trafikministeriet, der kaldes Posttilsynet.

Trafikministeren fastlægger de nærmere regler om Posttilsynets virke.

Til § 13

Ministeren har i medfør af sin tilsynsbeføjelse, jf. § 12, adgang til at tage sager vedrørende koncessionshaverens overholdelse af koncessionen op. Ministeren kan i den forbindelse til enhver tid afkræve koncessionshaveren en redegørelse om de pågældende forhold.

Ministeren kan endvidere påtale forhold vedrørende koncessionshaverens opfyldelse af de forpligtelser, der er indeholdt i koncessionen.

Sanktionen nævnt i stk. 2 skyldes, at der kan være behov for en hurtig reaktionsmulighed.

Til § 14

De gældende betingelser for befordring til nedsat takst af dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter, agtes videreført i den bekendtgørelse, ministeren udsteder med hjemmel i stk. 2. Reglerne kan ændres af ministeren efter drøftelse med de berørte brancheorganisationer.

Det er hensigten, at Posttilsynet skal føre tilsyn med, at reglerne overholdes. Hvis koncessionshaveren er i tvivl om, hvorvidt et blad er omfattet af bladtilskudsordningen, overgives sagen til Posttilsynets afgørelse, der kan indbringes for trafikministeren.

Til stk. 3

Som følge af de særligt lave bladtakster, som har været praksis igennem de senere år, påføres Postvæsenet et betragteligt økonomisk tab ved bladdistribution. Med henblik på at give et mere retvisende billede af Postvæsenets drift er der fra og med finanslov 1994 etableret en tilskudsordning for Postvæsenets underskud ved bladdistribution. Tilskuddet optages som en udgift i Generaldirektoratet for P&T og en tilsvarende indtægt i Postvæsenet. Ved Postvæsenets omdannelse til Post Danmark videreføres denne tilskudsordning, således at der fra Trafikministeriet ydes et tilskud til Post Danmark svarende til det beregnede underskud ved bladbefordringen.

Ved beregningen af underskuddet ved bladdistribution medtages de direkte indtægter og omkostninger samt særbestemte kapacitetsomkostninger principielt svarende til den metode, der er anvendt ved opgørelsen af underskuddet i finansloven. Dette betyder, at opgørelsen af underskuddet baseres på den resultatopgørelse, der i regnskabsmæssig sammenhæng betegnes som dækningsbidrag II. Det forudsættes iøvrigt, at beregningerne baseres på Post Danmarks produktøkonomiregnskab, hvis principper fastsættes i det regnskabsreglement, som af ministeren fastsættes for virksomheden. Beregningerne baseres iøvrigt på, at der hvert tredie år startende med 1995 foretages en samlet beregning af et grundbeløb på grundlag af den nævnte metodik, hvorefter beregningen de efterfølgende to år baseres på en regulering af tilskuddet i forhold til mængden af blade og forbrugerprisindekset.

Endvidere fastsætter ministeren for en treårsperiode et produktivitetsudviklingskrav til bladbefordringen. Tilskuddet reduceres hvert år med dette krav.

Såfremt bladportoen årligt reguleres i en anden takt end forbrugerprisudviklingen, reguleres tilskuddet tillige med et beløb svarende til differencen i portoprovenu forstået som forskellen mellem det faktiske provenu og det provenu, som ville være opnået, hvis bladportoen havde fulgt forbrugerprisudviklingen.

Til kapitel 4

Kapitlet indeholder regler for postbefordring m.v.

Til § 15

Postvæsenets erstatningspligt for almindelige breve og pakker er hidtil fastlagt i postloven samt i bekendtgørelsen om benyttelse af Postvæsenet.

Postvæsenet yder efter den gældende postlov ikke erstatning ved forsinkelse eller bortkomst af almindelige brevforsendelser. For almindelige pakker er der fastlagt visse begrænsninger med hensyn til erstatningens størrelse ved bortkomst eller indholdsbeskadigelse, og der ydes ikke erstatning i tilfælde af forsinkelse.

Baggrunden for disse begrænsninger i Postvæsenets erstatningspligt for almindelige brevforsendelser og pakker er bl.a., at disse forsendelser har karakter af masseforsendelser, der indleveres via postkasser eller som masseindleveringer. Dette gør det i praksis vanskeligt for Postvæsenet at kontrollere, hvornår skader opstår i forbindelse med håndteringen af disse forsendelser, og gør det dermed også vanskeligt at minimere risikoen herfor.

Bestemmelsen giver koncessionshaveren mulighed for - inden for regler, som fastlægges af ministeren - i de generelle forretningsbetingelser for derespektive postale tjenesteydelser, der er underlagt befordringspligt, at fastsætte bindende begrænsninger i erstatningspligten. Der vil fortsat være mulighed for - mod forhøjet betaling - at sende breve og pakker med særlig garanti mod bortkomst, forsinkelse m.v. med deraf følgende krav på erstatning.

For rene konkurrenceprodukter vil de nødvendige begrænsninger i Post Danmarks erstatningspligt blive fastlagt i forretningsvilkår, som forpligter kunderne efter almindelige aftaleretlige regler.

Til § 16

Bestemmelsen svarer til § 22 i den gældende postlov.

Til § 17

Bestemmelsen sigter på en videreførelse af den hidtidige regulering af forholdene vedrørende opstilling af husbrevkasser.

Bestemmelserne om opstilling af husbrevkasser blev indsat i postloven ved lov nr. 131 af 31. marts 1971. Formålet var at opnå besparelser i omdelingstjenesten. Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at dette kun vedrørte nybyggeri.

Ved lov nr. 51 af 9. februar 1983 blev bestemmelserne ændret, så reglen om opstilling af husbrevkasse ved det enkelte fritidshus kom til at gælde for alle fritidshuse, uanset opførelsestidspunkt.

I lovforslaget er ordene »nybygninger med flere end tre afleveringssteder i hver opgang« samt »nyopførte villaer og rækkehuse« slettet. Der er ikke tale om nogen realitetsændringer i forhold til de gældende bestemmelser. Koncessionshaveren vil således også fremover alene kunne kræve opstillet husbrevkasseanlæg for etageejendomme med flere end tre afleveringssteder (husstande, kontorer m.v.), når byggetilladelsen er udstedt efter den 1. januar 1974, ligesom koncessionshaveren alene vil kunne kræve husbrevkasser opstillet ved indgangen til den enkelte parcel ved villaer og rækkehuse med byggetilladelse udstedt efter den 1. januar 1973. Det forekommer imidlertid misvisende på nuværende tidspunkt at betegne alle disse bygninger som »nybyggeri«.

Til stk. 4

I dag udleveres forsendelser til forskellige enheder under samme virksomhed eller institution normalt samlet på eet sted, når enhederne er placeret inden for et afgrænset område. Det drejer sig eksempelvis om forsendelser til et hospital eller en læreanstalt, der består af flere bygninger, der ikke kan identificeres ved offentligt anerkendt gadenavn og nummer, og som derfor ikke har en selvstændig adresse. Denne praksis foreslås videreført. Koncessionshaveren kan tilbyde virksomheder m.v., der ønsker postforsendelserne afleveret i forskellige enheder inden for et afgrænset område, denne service, men mod ekstrabetaling til koncessionshaveren.

Til § 18

Bestemmelsen er en delvis videreførelse af § 21 i den gældende postlov.

Postvæsenet har i dag aftaler med transportører om, at disse skal medbringe forsendelser omfattet af befordringspligten til og fra de ved de respektive ruter liggende posthuse og udvekslingssteder. Som det fremgår af, § 6, stk. 1 i det samtidigt fremsatte lovforslag om Post Danmark, overtager virksomheden samtlige rettigheder og forpligtelser fra Postvæsenet.

Bestemmelsen tager derfor alene sigte på de tilfælde, hvor de eksisterende aftaler opsiges, eller hvor der er behov for nye aftaler, og enighed ikke kan opnås.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 21, stk. 2 i den gældende postlov.

Til § 19

Bestemmelsen erstatter postlovens § 28 om uanbringelige forsendelser.

I takt med den stigende liberalisering på postområdet - specielt nedsættelse af vægtgrænsen for de af eneretten omfattede breve - er der behov for regler om koncessionshavers behandling af forsendelser, der befordres af andre operatører, men som fejlagtigt kommer koncessionshaver i hænde. Det forventes, at der vil komme flere fejlindleveringer af returpost - specielt til postkasser.

Forsendelser, der efter operatørens omdeling returneres til koncessionshaver, vil blive håndteret forskelligt afhængig af, om der er indgået aftale mellem koncessionshaveren og afsenderen eller operatøren om returnering eller anden viderebefordring af de pågældende forsendelser og vilkårene - herunder betalingen - herfor.

Foreligger en aftale, vil koncessionshaveren som hovedregel viderebefordre forsendelserne til rette modtager eller modtagerens nye adresse, hvor dette er muligt, og returnere øvrige forsendelser til afsenderen eller operatøren. Eventuelle aftaler vil skulle indgås på almindelige forretningsmæssige vilkår. I tilfælde, hvor der ikke er indgået sådanne aftaler, behandles forsendelserne som uanbringelige.

Til stk. 3

Hidtil har der ikke været regler om postvirksomheders - bortset fra Postvæsenets - behandling af uanbringelige forsendelser.

Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler bl.a. om fremlysning af uanbringelige forsendelser samt eventuelt bortsalg eller destruktion af disse.

Til § 20

Kommuner kan efter almindelige offentligretlige retsgrundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse normalt ikke lovligt udføre eller bidrage økonomisk til løsning af opgaver, som det påhviler statslige myndigheder at varetage.

Bestemmelsen er derfor indsat for at give kommunerne en videre adgang til mod betaling at udføre postale tjenesteydelser, således at der eksempelvis kan etableres samdrift mellem et postkontor og et folkebibliotek, hvor det findes hensigtsmæssigt.

Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at kommunerne skal yde støtte til koncessionshaverens udførelse af postale tjenesteydelser.

Denne bestemmelse ændrer ikke ved statens pligt til at sikre den landsdækkende postbefordring.

Til kapitel 5

Anvendelsesområdet for reglerne om posthemmelighed og poståbning udvides, således at de også gælder for den, der virker i en postvirksomhed.

Til § 21

Postvæsenet har altid behandlet relationerne til kunderne fortroligt. Derfor har alle ansatte i Postvæsenet underskrevet et livsvarigt tavshedsløfte. På baggrund af liberaliseringen i postsektoren foreslås det, at bestemmelserne om tavshedspligt i den gældende postlov også omfatter den, der har sit virke i en postvirksomhed.

Til stk. 3

En postvirksomhed kan gøre brug af underentreprenører i forbindelse med postbefordringen. Derfor udvides anvendelsesområdet for tavshedspligten til også at gælde for den, der efter aftale med en postvirksomhed udfører postbefordring, samt ansatte hos den pågældende.

Til § 22

Liberaliseringen af postsektoren - ikke mindst den påtænkte nedsættelse af vægtgrænsen for de af eneretten omfattede breve til 250 gram - gør det påkrævet, at Postvæsenets lovbestemte adgang til uden retskendelse at åbne uanbringelige forsendelser udvides til at gælde for postvirksomheder generelt. Bestemmelsen omfatter både breve og pakker. At pakker er omfattet af bestemmelsen skyldes bl.a., at en meddelelse kan foreligge på anden måde end som almindelig skrift. En diskette eller andre meddelelser med et individuelt indhold kan eksempelvis sendes som pakke afhængig af vægt eller dimensioner.

Til stk. 3

Ministeren vil fastsætte regler om, under hvilke betingelser åbningen af forsendelserne kan foregå. Det vil blive præciseret, at forsendelserne kun kan åbnes og undersøges af personer, der er specielt udpeget dertil af chefen for den pågældende virksomhed. De udpegede vil skulle underskrive en erklæring, hvorved de lover ikke at ville meddele uvedkommende noget, som ved denne virksomhed er kommet til deres kundskab. Ordningen vil være en videreførelse af de regler, der i dag gælder for Postvæsenets undersøgelse af uanbringelige forsendelser.

Klager over manglende overholdelse af reglerne vil kunne indbringes for Posttilsynet.

Til kapitel 6

I kapitlet omtales anmeldelsespligten m.v.

Til § 23

Med det foreliggende lovforslag sker der som tidligere nævnt for første gang en egentlig regulering af den virksomhed, der udføres af andre udbydere af postale tjenesteydelser end koncessionshaveren. Der indføres anmeldelsespligt for ejere af postvirksomheder, der befordrer adresserede breve og andre adresserede forsendelser, der vejer op til 20 kg. Anmeldelsespligten er begrundet i, at ansatte i postvirksomheder får lov til at åbne forsendelser i visse tilfælde, jf. § 22, hvorfor et vist tilsyn med sektoren er påkrævet. På den anden side har ministeriet ikke på det foreliggende grundlag fundet anledning til at indføre en egentlig godkendelsesordning. Anmeldelsespligten er tillige begrundet med, at der i Sverige er indført en anmeldelsesordning, og at den tyske regering har besluttet at indføre en licensordning for postvirksomheder. Hvis Danmark ikke havde nogen form for registrering, kunne det frygtes, at mindre seriøse operatører valgte at operere fra Danmark.

Udtrykket virksomhed omfatter erhvervsvirksomheder og erhvervsdrivende, uanset om virksomheden drives i selskabsform eller på anden måde.

I henhold til stk. 2 vil postvirksomhederne bl.a. skulle give oplysning om, hvorledes de vil administrere tavshedsløfterne fra de ansatte, jf. § 22.

Posttilsynet behandler de modtagne anmeldelser og overvåger, at de oplysninger, der er omfattet af anmeldelsespligten, fremsendes af de pågældende virksomheder.

Til § 24

Bestemmelsen er indføjet for at skabe klare ansvarsforhold på postmarkedet, således at det er tydeligt for enhver, hvem der har ansvaret for postbefordring af den enkelte forsendelse. Bestemmelsens hovedsigte er således at nedbringe mængden af breve, der - selv om brevene er omdelt af andre end koncessionshaveren - af modtagerne søges returneret til afsender via koncessionshaveren.

Det er den person eller virksomhed, som kunden har kontraheret med om postbefordringen, der har ansvaret for forsendelsen, og som dermed skal sørge for, at denne umiddelbart efter indsamlingen påføres oplysning om, hvem der har ansvaret for befordringen.

Til kapitel 7

Kapitlet omhandler kontrol- og straffebestemmelser.

Til § 25

Da eneretten som tidligere nævnt er grundlaget for, at koncessionshaveren forpligtes til at sikre en landsdækkende postservice af høj kvalitet og til ensartede priser til både private og til erhvervskunder, er det vigtigt, at eneretten respekteres. Derfor er kontrolbestemmelsen indføjet.

Kontrollen kan udføres uden retskendelse, idet den er et led i Posttilsynets administrative kontrol med, at eneretten ikke krænkes.

Såfremt Posttilsynet får mistanke om, at der foreligger en krænkelse af eneretten, vil sagen blive behandlet efter retsplejelovens bestemmelser.

Til § 26

Stk. 1, nr. 1 og nr. 2, svarer til bestemmelserne i postlovens § 59.

Det er fundet naturligt, at også overtrædelse af statens eneret til udstedelse af frimærker bliver strafsanktioneret i denne lov, jf. stk.1, nr. 3.

Stk.1, nr. 4, er ny og er en konsekvens af, at staten meddeler koncession, jf. § 10.

Stk. 1, nr. 5 og nr. 6, er nye bestemmelser.

Til § 27

Bestemmelsen udvider anvendelsesområdet for straffelovens § 152 og §§ 152d-f, som omhandler den tavshedspligt, der påhviler personer, der virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, til også at omfatte den, der virker i en postvirksomhed. Den, der indgår aftale med en postvirksomhed om udførelse af postbefordring, er ligeledes omfattet af bestemmelsen. På tilsvarende måde udvides anvendelsesområdet for straffelovens § 153, der drejer sig om den situation, hvor nogen, der virker i Postvæsenets tjeneste, ulovligt åbner, tilintetgør eller underslår forsendelser eller understøtter en anden i sådan adfærd.

Til kapitel 8

Kapitlet omhandler ikrafttræden og overgangsbestemmelser.

Til § 29

At reglerne vedrørende andre postvirksomheder først får senere virkning for disse end for Post Danmark, skyldes praktiske forhold, idet disse virksomheder ikke hidtil har været omfattet af regulering vedrørende deres postvirksomhed. Der er derfor behov for i samarbejde med branchen at overveje udformningen af denne regulering nøje, således at der bliver tale om regler, der belaster de berørte virksomheder mindst muligt. Den nærmere implementering af disse regler vil derfor ske i tæt samarbejde med de berørte virksomheder.

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

Kapitel 2 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

Kapitel 2

Postvæsenets eneret

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

Kapitel 2 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

Kapitel 2

Befordringspligt og eneret

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

§ 2. Staten er forpligtet til at sikre landsdækkende postbefordring af følgende forsendelser: 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

§ 2. Staten er forpligtet til at sikre landsdækkende postbefordring af følgende forsendelser

1) Adresserede breve, jf. § 3, stk. 1.

2) Andre adresserede forsendelser med et ensartet, trykt indhold, der ikke er emballeret, f.eks. kataloger og brochurer.

3) Dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter.

4) Adresserede pakker.

5) Blindeforsendelser.

Stk. 2. Indenlandske adresserede breve og pakker skal kunne befordres rekommanderet eller med angiven værdi.

Stk. 3. Pligten til at befordre adresserede forsendelser til og fra udlandet omfatter - med de ændringer, der følger af internationale overenskomster - breve, blindeforsendelser samt pakker fra afsendere i Danmark til udlandet og fra udlandet til modtagere i Danmark. Breve og pakker skal kunne sendes med angiven værdi. Breve skal tillige kunne sendes rekommanderet.

Stk. 4. Befordringspligten omfatter indsamling ved postkasser, jf. § 6, ved posthuse og postbutikker m.v., transport og omdeling af forsendelser.

Stk. 5. Trafikministeren kan bestemme, at postomdelingen til enkelte modtagere eller grupper af modtagere i landdistrikter begrænses.

Stk. 6. Ministeren fastsætter regler om vægtgrænser og fysiske mål for de forsendelser, der er nævnt i stk. 1 og stk. 3.

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

§ 2. Staten er forpligtet til at sikre landsdækkende postbefordring af følgende forsendelser: 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

§ 2. Staten er forpligtet til at sikre landsdækkende postbefordring af følgende forsendelser

1) Adresserede breve, jf. § 3, stk. 1.

2) Andre adresserede forsendelser med et ensartet, trykt indhold, der ikke er emballeret, f.eks. kataloger og brochurer.

3) Dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter.

4) Adresserede pakker.

5) Blindeforsendelser.

Stk. 2. Indenlandske adresserede breve og pakker skal kunne befordres rekommanderet eller med angiven værdi.

Stk. 3. Pligten til at befordre adresserede forsendelser til og fra udlandet omfatter - med de ændringer, der følger af internationale overenskomster - breve, blindeforsendelser samt pakker fra afsendere i Danmark til udlandet og fra udlandet til modtagere i Danmark. Breve og pakker skal kunne sendes med angiven værdi. Breve skal tillige kunne sendes rekommanderet.

Stk. 4. Befordringspligten omfatter indsamling ved postkasser, jf. § 6, ved posthuse og postbutikker m.v., transport og omdeling af forsendelser.

Stk. 5. Trafikministeren kan bestemme, at postomdelingen til enkelte modtagere eller grupper af modtagere i landdistrikter begrænses.

Stk. 6. Ministeren fastsætter regler om vægtgrænser og fysiske mål for de forsendelser, der er nævnt i stk. 1 og stk. 3.

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

§ 2. Postvæsenet er forpligtet til med eneret for GiroBank A/S at stille de til enhver tid værende posthuse, herunder faste anlæg og løsøre, samt tilk 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

§ 2. Postvæsenet er forpligtet til med eneret for GiroBank A/S at stille de til enhver tid værende posthuse, herunder faste anlæg og løsøre, samt tilknyttet personale til rådighed for udførelsen af finansielle serviceydelser. Denne forpligtelse gælder også over for tredjemand, som GiroBank A/S måtte have indgået aftale med om udførelsen af de pågældende ydelser.

Stk. 2. Postvæsenet er uanset det i stk. 1 anførte berettiget til efter aftale med GiroBank A/S undtagelsesvis selv eller ved tredjemand at udføre finansielle serviceydelser jf. § 3, stk. 1.

Stk. 3. Postvæsenet er berettiget til betaling for de af stk. 1 omfattede ydelser. Betalingen skal give postvæsenet dækning for omkostningerne forbundet med ydelsernes levering samt en rimelig fortjeneste.

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

§ 2. Staten er forpligtet til at sikre landsdækkende postbefordring af følgende forsendelser: 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

§ 2. Staten er forpligtet til at sikre landsdækkende postbefordring af følgende forsendelser

1) Adresserede breve, jf. § 3, stk. 1.

2) Andre adresserede forsendelser med et ensartet, trykt indhold, der ikke er emballeret, f.eks. kataloger og brochurer.

3) Dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter.

4) Adresserede pakker.

5) Blindeforsendelser.

Stk. 2. Indenlandske adresserede breve og pakker skal kunne befordres rekommanderet eller med angiven værdi.

Stk. 3. Pligten til at befordre adresserede forsendelser til og fra udlandet omfatter - med de ændringer, der følger af internationale overenskomster - breve, blindeforsendelser samt pakker fra afsendere i Danmark til udlandet og fra udlandet til modtagere i Danmark. Breve og pakker skal kunne sendes med angiven værdi. Breve skal tillige kunne sendes rekommanderet.

Stk. 4. Befordringspligten omfatter indsamling ved postkasser, jf. § 6, ved posthuse og postbutikker m.v., transport og omdeling af forsendelser.

Stk. 5. Trafikministeren kan bestemme, at postomdelingen til enkelte modtagere eller grupper af modtagere i landdistrikter begrænses.

Stk. 6. Ministeren fastsætter regler om vægtgrænser og fysiske mål for de forsendelser, der er nævnt i stk. 1 og stk. 3.

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

Kapitel 3 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

Kapitel 3

Koncession

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

Kapitel 3 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

Kapitel 3

Koncession

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

Kapitel 3 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

Kapitel 3

Posthemmeligheden

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

Kapitel 3 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

Kapitel 3

Koncession

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

§ 3. Staten har eneret på postbefordring af indenlandske adresserede breve, hvorved forstås: 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

§ 3. Staten har eneret på postbefordring af indenlandske adresserede breve, hvorved forstås

1) Adresserede forsendelser uanset indhold, når dette er lagt i en konvolut eller lignende emballering.

2) Adresserede skriftlige meddelelser, herunder postkort, med et individuelt indhold.

Stk. 2. Eneretten omfatter dog ikke postbefordring af adresserede kataloger, brochurer, blade og andre forsendelser med et ensartet, trykt indhold, der er lagt i gennemsigtig emballage.

Stk. 3. Staten har endvidere eneret til postbefordring på dansk område af adresserede breve, der sendes fra afsendere i Danmark til udlandet og fra udlandet til adressater i Danmark.

Stk. 4. Trafikministeren kan fastsætte regler om begrænsning eller ophævelse af eneretten til postbefordring på dansk område af adresserede breve, der sendes fra afsendere i Danmark til udlandet.

Stk. 5. Eneretten på postbefordring af adresserede breve omfatter indsamling, transport og omdeling af disse.

Stk. 6. Ministeren fastsætter regler om vægt- og prisgrænser samt fysiske mål for de i stk. 1 og stk. 3 nævnte forsendelser.

Stk. 7. Kurerpost er ikke omfattet af eneretten.

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

§ 3. Staten har eneret på postbefordring af indenlandske adresserede breve, hvorved forstås: 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

§ 3. Staten har eneret på postbefordring af indenlandske adresserede breve, hvorved forstås

1) Adresserede forsendelser uanset indhold, når dette er lagt i en konvolut eller lignende emballering.

2) Adresserede skriftlige meddelelser, herunder postkort, med et individuelt indhold.

Stk. 2. Eneretten omfatter dog ikke postbefordring af adresserede kataloger, brochurer, blade og andre forsendelser med et ensartet, trykt indhold, der er lagt i gennemsigtig emballage.

Stk 3. Staten har endvidere eneret til postbefordring på dansk område af adresserede breve, der sendes fra afsendere i Danmark til udlandet og fra udlandet til adressater i Danmark.

Stk. 4. Trafikministeren kan fastsætte regler om begrænsning eller ophævelse af eneretten til postbefordring på dansk område af adresserede breve, der sendes fra afsendere i Danmark til udlandet.

Stk. 5. Eneretten på postbefordring af adresserede breve omfatter indsamling, transport og omdeling af disse.

Stk. 6. Ministeren fastsætter regler om vægt- og prisgrænser samt fysiske mål for de i stk. 1 og stk. 3 nævnte forsendelser.

Stk. 7. Kurerpost er ikke omfattet af eneretten.

Lovforslag som fremsat 1994 82 Valid

§ 3. Kommunikationsministeren kan fastsætte regler om, at postvæsenet besørger småpakker, omdeler adresseløse forsendelser, forsikrer forsendelser ud 1994 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM POSTVIRKSOMHED Open official source

§ 3. Kommunikationsministeren kan fastsætte regler om, at postvæsenet besørger småpakker, omdeler adresseløse forsendelser, forsikrer forsendelser ud over den angivne værdi, opkræver pengebeløb ved udlevering af brevforsendelser og pakker, indkasserer fordringer samt udfører andre opgaver, der kan indgå som et naturligt led i postvæsenets virksomhed.

Stk. 2. I tilslutning til disse regler giver ministeren bestemmelser om, i hvilket omfang postvæsenet er ansvarlig for forretninger, der udføres i henhold til stk. 1.

Forsendelser til og fra udlandet