1994 LSF 81 FORSLAG TIL LOV OM POST DANMARK

Kapitel 1

Post Danmarks formål, opgaver, ledelse og etablering

Kapitel 1

Post Danmarks formål, opgaver, ledelse, og etablering

Kapitel 1

Post Danmarks formål, opgaver, ledelse og etablering

§ 1. Post Danmarks formål er at drive postvirksomhed. Virksomheden kan udbyde andre tjenester inden for distributions- og kommunikationssektoren. Desuden kan Post Danmark via posthusnettet drive anden virksomhed med henblik på at understøtte det landsdækkende posthusnet, jf. dog § 3.

Stk. 2. Post Danmark kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder og selskaber og indgå samarbejdsaftaler og lign. i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.

Stk. 3. Virksomheden drives på forretningsmæssigt grundlag.

§ 1. Post Danmarks formål er at drive postvirksomhed. Virksomheden kan udbyde andre tjenester inden for distributions- og kommunikationssektoren. Desuden kan Post Danmark via posthusnettet drive anden virksomhed med henblik på at understøtte det landsdækkende posthusnet, jf. dog § 3.

Stk. 2. Post Danmark kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder og selskaber og indgå samarbejdsaftaler o.lign. i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.

Stk. 3. Virksomheden drives på forretningsmæssigt grundlag.

§ 1. Post Danmarks formål er at drive postvirksomhed. Virksomheden kan udbyde andre tjenester inden for distributions- og kommunikationssektoren. Desuden kan Post Danmark via posthusnettet drive anden virksomhed med henblik på at understøtte det landsdækkende posthusnet, jf. dog § 3.

Stk. 2. Post Danmark kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder og selskaber og indgå samarbejdsaftaler og lign. i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.

Stk. 3. Virksomheden drives på forretningsmæssigt grundlag.

Kapitel 2

Regnskabsmæssige forhold, optagelse af lån, offentlighed m.v.

Kapitel 2

Regnskabsmæssige forhold, optagelse af lån, offentlighed m.v.

Kapitel 2

Regnskabsmæssige forhold, optagelse af lån, offentlighed m.v.

§ 2. Trafikministeren meddeler efter § 10 i lov om postvirksomhed koncession til Post Danmark.

Stk. 2. Koncessionens vilkår fastsættes efter reglerne i § 11 i lov om postvirksomhed.

§ 2. Trafikministeren meddeler efter § 10 i lov om postvirksomhed koncession til Post Danmark.

Stk. 2. Koncessionens vilkår fastsættes efter reglerne i § 11 i lov om postvirksomhed.

§ 2. Trafikministeren meddeler efter § 10 i lov om postvirksomhed koncession til Post Danmark.

Stk. 2. Koncessionens vilkår fastsættes efter reglerne i § 11 i lov om postvirksomhed.

Kapitel 3

Tilsyn og straf

Kapitel 3

Tilsyn og straf

Kapitel 3

Tilsyn og straf

§ 3. Post Danmark er forpligtet til med eneret for GiroBank A/S at stille de til enhver tid værende posthuse, herunder faste anlæg og løsøre samt tilknyttet personale, til rådighed for udførelsen af finansielle serviceydelser. Denne forpligtelse gælder også over for tredjemand, som GiroBank A/S måtte have indgået aftale med om udførelsen af de pågældende ydelser.

Stk. 2. Post Danmark er uanset det i stk. 1 anførte berettiget til efter aftale med GiroBank A/S selv eller ved tredjemand at udføre finansielle serviceydelser, når dette sker i overensstemmelse med formålet i § 1, stk. 1.

Stk. 3. Post Danmark er berettiget til betaling for de i stk. 1 anførte ydelser.

Stk. 4. Den, der virker i Post Danmark, må ikke give uvedkommende oplysninger om andres benyttelse af finansielle tjenesteydelser, eller lejlighed til selv at skaffe sig sådan oplysning.

Stk. 5. Hemmeligholdelsespligten efter stk. 4 vedvarer, efter at den pågældendes virke i Post Danmark er ophørt.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4 og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med udførelse af finansielle serviceydelser, der udføres efter aftale med Post Danmark, jf. stk. 2.

§ 3. Post Danmark er forpligtet til med eneret for GiroBank A/S at stille de til enhver tid værende posthuse, herunder faste anlæg og løsøre samt tilknyttet personale, til rådighed for udførelsen af finansielle serviceydelser. Denne forpligtelse gælder også over for trediemand, som GiroBank A/S måtte have indgået aftale med om udførelsen af de pågældende ydelser.

Stk. 2. Post Danmark er, uanset det i stk. 1, anførte, berettiget til efter aftale med GiroBank A/S selv eller ved trediemand at udføre finansielle serviceydelser, når dette sker i overensstemmelse med formålet i § 1, stk. 1.

Stk. 3. Post Danmark er berettiget til betaling for de i stk. 1 anførte ydelser.

Stk. 4. Den, der virker i Post Danmark, må ikke give uvedkommende oplysninger om andres benyttelse af finansielle tjenesteydelser, eller lejlighed til selv at skaffe sig sådan oplysning.

Stk. 5. Hemmeligholdelsespligten efter stk. 4, vedvarer efter, at den pågældendes virke i Post Danmark er ophørt.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4 og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på den, som iøvrigt er eller har været beskæftiget med udførelse af finansielle serviceydelser, der udføres efter aftale med Post Danmark, jf. stk. 2.

§ 3. Post Danmark er forpligtet til med eneret for GiroBank A/S at stille de til enhver tid værende posthuse, herunder faste anlæg og løsøre samt tilknyttet personale, til rådighed for udførelsen af finansielle serviceydelser. Denne forpligtelse gælder også over for tredjemand, som GiroBank A/S måtte have indgået aftale med om udførelsen af de pågældende ydelser.

Stk. 2. Post Danmark er uanset det i stk. 1 anførte berettiget til efter aftale med GiroBank A/S selv eller ved tredjemand at udføre finansielle serviceydelser, når dette sker i overensstemmelse med formålet i § 1, stk. 1.

Stk. 3. Post Danmark er berettiget til betaling for de i stk. 1 anførte ydelser.

Stk. 4. Den, der virker i Post Danmark, må ikke give uvedkommende oplysninger om andres benyttelse af finansielle tjenesteydelser, eller lejlighed til selv at skaffe sig sådan oplysning.

Stk. 5. Hemmeligholdelsespligten efter stk. 4 vedvarer, efter at den pågældendes virke i Post Danmark er ophørt.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4 og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med udførelse af finansielle serviceydelser, der udføres efter aftale med Post Danmark, jf. stk. 2.

Kapitel 4

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Kapitel 4

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Kapitel 4

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 4. Post Danmark etableres som en selvstændig offentlig virksomhed.

Stk. 2. Post Danmark ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Trafikministeren udpeger 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formanden og næstformanden. Ministeren udpeger bestyrelsesmedlemmerne for en periode på 2 år. Ministeren kan til enhver tid afsætte de af ham udpegede medlemmer.

Stk. 3. Medarbejderne vælger 3 medlemmer til bestyrelsen. Reglerne i aktieselskabsloven om valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse finder anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsens formand er forpligtet til at orientere ministeren om sager af væsentlig betydning.

§ 4. Post Danmark etableres som en selvstændig offentlig virksomhed.

Stk. 2. Post Danmark ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Trafikministeren udpeger 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formanden og næstformanden. Ministeren udpeger bestyrelsesmedlemmerne for en periode på 2 år. Ministeren kan til enhver tid afsætte de af ham udpegede medlemmer.

Stk. 3. Medarbejderne vælger 3 medlemmer til bestyrelsen. Reglerne i aktieselskabsloven om valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse finder anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsens formand er forpligtet til at orientere ministeren om sager af væsentlig betydning.

§ 4. Post Danmark etableres som en selvstændig offentlig virksomhed.

Stk. 2. Post Danmark ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Trafikministeren udpeger 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formanden og næstformanden. Ministeren udpeger bestyrelsesmedlemmerne for en periode på 2 år. Ministeren kan til enhver tid afsætte de af ham udpegede medlemmer.

Stk. 3. Medarbejderne vælger 3 medlemmer til bestyrelsen. Reglerne i aktieselskabsloven om valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse finder anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsens formand er forpligtet til at orientere ministeren om sager af væsentlig betydning.

§ 5. Aktieselskabslovens kapitel 9 om ledelse, herunder bestemmelserne om børsnoterede selskaber i § 51, stk. 3, og § 56, stk. 5, og kapitel 16 om erstatning gælder for Post Danmark med de ændringer, der følger af denne lovs § 4, stk. 2 og stk. 4, samt § 5, stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren udøver i Post Danmark de beføjelser, der efter aktieselskabslovens kapitel 9 og kapitel 16 tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær. Aktieselskabslovens § 59 finder ikke anvendelse for Post Danmark.

Stk. 3. Ministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen vedtægter for Post Danmark. Ministeren kan efter drøftelse med bestyrelsen foretage ændringer i vedtægterne.

Stk. 4. I Post Danmark afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde. Ministeren fastlægger i vedtægterne nærmere bestemmelser om virksomhedsmødets indhold og kompetence.

§ 5. Aktieselskabslovens kapitel 9 om ledelse, herunder bestemmelserne om børsnoterede selskaber i § 51, stk. 3, og § 56, stk. 5, og kapitel 16 om erstatning gælder for Post Danmark, med de ændringer, der følger af denne lovs § 4, stk. 2 og stk. 4, samt § 5, stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren udøver i Post Danmark de beføjelser, der efter aktieselskabslovens kapitel 9 og kapitel 16 tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær. Aktieselskabslovens § 59 finder ikke anvendelse for Post Danmark.

Stk. 3. Ministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen vedtægter for Post Danmark. Ministeren kan efter drøftelse med bestyrelsen foretage ændringer i vedtægterne.

Stk. 4. I Post Danmark afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde. Ministeren fastlægger i vedtægterne nærmere bestemmelser om virksomhedsmødets indhold og kompetence.

§ 5. Aktieselskabslovens kapitel 9 om ledelse, herunder bestemmelserne om børsnoterede selskaber i § 51, stk. 3, og § 56, stk. 5, og kapitel 16 om erstatning gælder for Post Danmark med de ændringer, der følger af denne lovs § 4, stk. 2 og stk. 4, samt § 5, stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren udøver i Post Danmark de beføjelser, der efter aktieselskabslovens kapitel 9 og kapitel 16 tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær. Aktieselskabslovens § 59 finder ikke anvendelse for Post Danmark.

Stk. 3. Ministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen vedtægter for Post Danmark. Ministeren kan efter drøftelse med bestyrelsen foretage ændringer i vedtægterne.

Stk. 4. I Post Danmark afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde. Ministeren fastlægger i vedtægterne nærmere bestemmelser om virksomhedsmødets indhold og kompetence.

§ 6. Post Danmark overtager driften af postvæsenet med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige postvæsenets rettigheder og forpligtelser.

Stk. 2. Tinglysning af virksomhedens rettigheder efter stk. 1 kan ske på grundlag af denne lov.

Stk. 3. Post Danmarks formue holdes adskilt fra statens formue.

Stk. 4. Post Danmark disponerer selv over anlægs- og driftsmidler.

Stk. 5. Statstjenestemænd i Post Danmark er omfattet af tjenestemandslovgivningen.

Stk. 6. Trafikministeren kan bemyndige Post Danmark til at træffe de afgørelser, der efter tjenestemandslovgivningen henhører under ministeren.

Stk. 7. Post Danmark kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå aftaler, der angår ansættelsesvilkår for tjenestemænd i Post Danmark.

Stk. 8. Post Danmark indbetaler et af finansministeren fastsat pensionsbidrag til staten, for så vidt angår statstjenestemænd i Post Danmark.

Stk. 9. Post Danmark kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår for ikketjenestemandsansatte i Post Danmark.

§ 6. Post Danmark overtager driften af Postvæsenet med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige Postvæsenets rettigheder og forpligtelser.

Stk. 2. Tinglysning af virksomhedens rettigheder efter stk. 1 kan ske på grundlag af denne lov.

Stk. 3. Post Danmarks formue holdes adskilt fra statens formue.

Stk. 4. Post Danmark disponerer selv over anlægs- og driftsmidler.

Stk. 5. Statstjenestemænd i Post Danmark er omfattet af tjenestemandslovgivningen.

Stk. 6. Trafikministeren kan bemyndige Post Danmark til at træffe de afgørelser, der efter tjenestemandslovgivningen henhører under ministeren.

Stk. 7. Post Danmark kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå aftaler, der angår ansættelsesvilkår for tjenestemænd i Post Danmark.

Stk. 8. Post Danmark indbetaler et af finansministeren fastsat pensionsbidrag til staten for så vidt angår statstjenestemænd i Post Danmark.

Stk. 9. Post Danmark kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår for ikke-tjenestemandsansatte i Post Danmark.

§ 6. Post Danmark overtager driften af postvæsenet med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige postvæsenets rettigheder og forpligtelser.

Stk. 2. Tinglysning af virksomhedens rettigheder efter stk. 1 kan ske på grundlag af denne lov.

Stk. 3. Post Danmarks formue holdes adskilt fra statens formue.

Stk. 4. Post Danmark disponerer selv over anlægs- og driftsmidler.

Stk. 5. Statstjenestemænd i Post Danmark er omfattet af tjenestemandslovgivningen.

Stk. 6. Trafikministeren kan bemyndige Post Danmark til at træffe de afgørelser, der efter tjenestemandslovgivningen henhører under ministeren.

Stk. 7. Post Danmark kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå aftaler, der angår ansættelsesvilkår for tjenestemænd i Post Danmark.

Stk. 8. Post Danmark indbetaler et af finansministeren fastsat pensionsbidrag til staten, for så vidt angår statstjenestemænd i Post Danmark.

Stk. 9. Post Danmark kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår for ikketjenestemandsansatte i Post Danmark.

§ 7. Post Danmark betaler for den i § 6, stk. 1, nævnte overdragelse kontant 2,6 mia kr. til staten senest den 1. juli 1995. Den resterende del af Postvæsenets nettoaktiver indskydes af staten som ansvarlig egenkapital (apportindskud).

Stk. 2. Fra Post Danmark udloddes et årligt udbytte til staten, der efter indstilling fra bestyrelsen fastsættes af trafikministeren efter drøftelse med finansministeren.

§ 7. Post Danmark betaler for den i § 6, stk. 1, nævnte overdragelse kontant 2,6 mia kr. til staten senest den 1. juli 1995. Den resterende del af Postvæsenets nettoaktiver indskydes af staten som ansvarlig egenkapital (apportindskud).

Stk. 2. Fra Post Danmark udloddes et årligt udbytte til staten, der efter indstilling fra bestyrelsen fastsættes af trafikministeren efter drøftelse med finansministeren.

§ 7. Post Danmark betaler for den i § 6, stk. 1, nævnte overdragelse kontant 2,6 mia kr. til staten senest den 1. juli 1995. Den resterende del af Postvæsenets nettoaktiver indskydes af staten som ansvarlig egenkapital (apportindskud).

Stk. 2. Fra Post Danmark udloddes et årligt udbytte til staten, der efter indstilling fra bestyrelsen fastsættes af trafikministeren efter drøftelse med finansministeren.

§ 8. Reglerne for aktieselskaber i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., herunder bestemmelserne om børsnoterede aktieselskaber i § 51 a, § 56, stk. 3, § 61 e, stk. 3, 2. pkt., og § 62, stk. 1, 2. pkt., gælder for Post Danmark med de ændringer, der følger af stk. 2 og stk. 3.

Stk. 2. Trafikministeren udøver i Post Danmark de beføjelser, der efter årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær. Bestemmelserne i årsregnskabslovens § 2 a, stk. 1, og § 2 c, stk. 1, samt § 52 finder ikke anvendelse for Post Danmark.

Stk. 3. Post Danmarks regnskaber revideres efter årsregnskabslovens regler af rigsrevisor og en statsautoriseret revisor. Den statsautoriserede revisor vælges af trafikministeren efter indstilling fra bestyrelsen, og valget gælder for et år ad gangen. Der kan ske genvalg.

Stk. 4. Rigsrevisor reviderer endvidere Post Danmarks regnskaber efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 5. Det reviderede årsregnskab forelægges ministeren til godkendelse.

§ 8. Reglerne for aktieselskaber i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., herunder bestemmelserne om børsnoterede aktieselskaber i § 51a, § 56, stk. 3, § 61 e, stk. 3, 2. pkt., og § 62, stk. 1, 2. pkt., gælder for Post Danmark, med de ændringer, der følger af stk. 2 og stk. 3.

Stk. 2. Trafikministeren udøver i Post Danmark de beføjelser, der efter årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær. Bestemmelserne i årsregnskabslovens § 2 a, stk. 1, og § 2 c, stk. 1, samt § 52 finder ikke anvendelse for Post Danmark.

Stk. 3. Post Danmarks regnskaber revideres af rigsrevisor og en statsautoriseret revisor. Den statsautoriserede revisor vælges af trafikministeren efter indstilling fra bestyrelsen, og valget gælder for et år ad gangen. Der kan ske genvalg.

Stk. 4. Det reviderede årsregnskab forelægges ministeren til godkendelse.

§ 8. Reglerne for aktieselskaber i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., herunder bestemmelserne om børsnoterede aktieselskaber i § 51 a, § 56, stk. 3, § 61 e, stk. 3, 2. pkt., og § 62, stk. 1, 2. pkt., gælder for Post Danmark med de ændringer, der følger af stk. 2 og stk. 3.

Stk. 2. Trafikministeren udøver i Post Danmark de beføjelser, der efter årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær. Bestemmelserne i årsregnskabslovens § 2 a, stk. 1, og § 2 c, stk. 1, samt § 52 finder ikke anvendelse for Post Danmark.

Stk. 3. Post Danmarks regnskaber revideres efter årsregnskabslovens regler af rigsrevisor og en statsautoriseret revisor. Den statsautoriserede revisor vælges af trafikministeren efter indstilling fra bestyrelsen, og valget gælder for et år ad gangen. Der kan ske genvalg.

Stk. 4. Rigsrevisor reviderer endvidere Post Danmarks regnskaber efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 5. Det reviderede årsregnskab forelægges ministeren til godkendelse.

§ 9. Post Danmark kan med sikkerhed i egen formue optage lån.

§ 9. Post Danmark kan med sikkerhed i egen formue optage lån.

§ 9. Post Danmark kan med sikkerhed i egen formue optage lån.

§ 10. Post Danmark skal tegne de for virksomheden nødvendige lovpligtige forsikringer.

§ 10. Post Danmark skal tegne de for virksomheden nødvendige lovpligtige forsikringer.

§ 10. Post Danmark skal tegne de for virksomheden nødvendige lovpligtige forsikringer.

§ 11. Post Danmark skal anmeldes og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter efter drøftelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nærmere bestemmelser om anmeldelsens og registreringens indhold og tidspunkt samt om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kompetence i forbindelse hermed.

Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af stk. 2, kan der fastsættes bestemmelser om løbende dagbøder og straf i form af bøde for Post Danmarks overtrædelse af bestemmelserne.

Stk. 4. Konkurrencelovens §§ 11-14 gælder for den del af Post Danmarks virksomhed, som ikke er omfattet af en eneret eller underlagt en befordringspligt.

Stk. 5. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder ikke for den virksomhed, der udøves af Post Danmark.

Stk.6. Sagsakter vedrørende omdannelse af postvæsenet til Post Danmark er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 11. Post Danmark skal anmeldes og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen., jf. stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter efter drøftelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nærmere bestemmelser om anmeldelsens og registreringens indhold og tidspunkt, samt om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kompetence i forbindelse hermed.

Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af stk. 2, kan der fastsættes bestemmelser om løbende dagbøder og straf i form af bøde for Post Danmarks overtrædelse af bestemmelserne.

Stk. 4. Konkurrencelovens §§ 11-14 gælder for den del af Post Danmarks virksomhed, som ikke er omfattet af en eneret eller underlagt en befordringspligt.

Stk. 5. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder ikke for den virksomhed, der udøves af Post Danmark.

Stk.6. Sagsakter vedrørende omdannelse af Postvæsenet til Post Danmark er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 11. Post Danmark skal anmeldes og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter efter drøftelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nærmere bestemmelser om anmeldelsens og registreringens indhold og tidspunkt samt om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kompetence i forbindelse hermed.

Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af stk. 2, kan der fastsættes bestemmelser om løbende dagbøder og straf i form af bøde for Post Danmarks overtrædelse af bestemmelserne.

Stk. 4. Konkurrencelovens §§ 11-14 gælder for den del af Post Danmarks virksomhed, som ikke er omfattet af en eneret eller underlagt en befordringspligt.

Stk. 5. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder ikke for den virksomhed, der udøves af Post Danmark.

Stk.6. Sagsakter vedrørende omdannelse af postvæsenet til Post Danmark er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 12. Post Danmark kan efter trafikministerens godkendelse oprette en landsdækkende modtagerdatabase over postmodtagere.

Stk. 2. Til brug ved ajourføringen af modtagerdatabasen kan indhentes relevante oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige registre.

Stk. 3. Lov om offentlige myndigheders registre finder i øvrigt anvendelse for modtagerdatabasens nærmere oprettelse og drift.

§ 12. Post Danmark kan efter trafikministerens godkendelse oprette en landsdækkende modtagerdatabase over postmodtagere.

Stk. 2. Til brug ved ajourføringen af modtagerdatabasen kan indhentes relevante oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige registre.

Stk. 3. Lov om offentlige myndigheders registre finder iøvrigt anvendelse for modtagerdatabasens nærmere oprettelse og drift.

§ 12. Post Danmark kan efter trafikministerens godkendelse oprette en landsdækkende modtagerdatabase over postmodtagere.

Stk. 2. Til brug ved ajourføringen af modtagerdatabasen kan indhentes relevante oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige registre.

Stk. 3. Lov om offentlige myndigheders registre finder i øvrigt anvendelse for modtagerdatabasens nærmere oprettelse og drift.

§ 13. Trafikministeren fører tilsyn med, at Post Danmark overholder denne lov, jf. dog § 8, stk. 1, § 11, stk. 4, og § 12, stk. 3.

Stk. 2. Post Danmark skal på begæring stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for trafikministeren.

§ 13. Trafikministeren fører tilsyn med, at Post Danmark overholder denne lov, jf. dog § 8, stk. 1, § 11, stk. 4, og § 12, stk. 3.

Stk. 2. Post Danmark skal på begæring stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for trafikministeren.

§ 13. Trafikministeren fører tilsyn med, at Post Danmark overholder denne lov, jf. dog § 8, stk. 1, § 11, stk. 4, og § 12, stk. 3.

Stk. 2. Post Danmark skal på begæring stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for trafikministeren.

§ 14. Overtrædelse af de i § 5, stk. 1, nævnte bestemmelser i aktieselskabslovens

1) § 53, stk. 1, om bestyrelsesmedlemmers og direktionsmedlemmers pligt til at give meddelelse til bestyrelsen om deres beholdning, erhvervelse eller afhændelse af aktier og anparter inden for samme koncern,

2) § 53, stk. 3, om forbud mod deltagelse i spekulationsforretninger vedrørende aktier og anparter i selskaber inden for samme koncern,

3) § 54 om ledelsen af selskabets anliggender,

4) § 55 om pligten for bestyrelsen i et moderselskab til at underrette et datterselskabs bestyrelse, når et koncernforhold er etableret, og

5) § 56, stk. 2, om formandens pligt til at indkalde til bestyrelsesmøder samt direktørers ret til at være til stede under bestyrelsesmøde,

straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd og revisorer samt deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv for Post Danmark har fået kundskab om.

§ 14. Overtrædelse af de i § 5, stk. 1, nævnte bestemmelser i aktieselskabslovens

1) § 53, stk. 1, om bestyrelsesmedlemmers og direktionsmedlemmers pligt til at give meddelelse til bestyrelsen om deres beholdning, erhvervelse eller afhændelse af aktier og anparter inden for samme koncern,

2) § 53, stk. 3, om forbud mod deltagelse i spekulationsforretninger vedrørende aktier og anparter i selskaber indenfor samme koncern,

3) § 54 om ledelsen af selskabets anliggender,

4) § 55 om pligten for bestyrelsen i et moderselskab til at underrette et datterselskabs bestyrelse, når et koncernforhold er etableret, og

5) § 56, stk. 2, om formandens pligt til at indkalde til bestyrelsesmøder samt direktørers ret til at være til stede under bestyrelsesmøde,

straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd og revisorer samt deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv for Post Danmark har fået kundskab om.

§ 14. Overtrædelse af de i § 5, stk. 1, nævnte bestemmelser i aktieselskabslovens

1) § 53, stk. 1, om bestyrelsesmedlemmers og direktionsmedlemmers pligt til at give meddelelse til bestyrelsen om deres beholdning, erhvervelse eller afhændelse af aktier og anparter inden for samme koncern,

2) § 53, stk. 3, om forbud mod deltagelse i spekulationsforretninger vedrørende aktier og anparter i selskaber inden for samme koncern,

3) § 54 om ledelsen af selskabets anliggender,

4) § 55 om pligten for bestyrelsen i et moderselskab til at underrette et datterselskabs bestyrelse, når et koncernforhold er etableret, og

5) § 56, stk. 2, om formandens pligt til at indkalde til bestyrelsesmøder samt direktørers ret til at være til stede under bestyrelsesmøde,

straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd og revisorer samt deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv for Post Danmark har fået kundskab om.

§ 15. Loven træder i kraft to uger efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Samtidig hermed ophæves lov nr. 307 af 10. juni 1976 om styrelsen af Post- og Telegrafvæsenet.

Stk. 2. Lovens § 4, stk. 1, § 6, stk. 1, og § 8 har virkning fra 1. januar 1995.

Stk. 3. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 10.

§ 15. Loven træder ikraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Samtidig hermed ophæves lov nr. 307 af 10. juni 1976 om styrelsen af Post- og Telegrafvæsenet.

Stk. 2. Lovens § 4, stk. 1, § 6, stk. 1, og § 8 har virkning fra 1. januar 1995.

Stk. 3. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 10.

§ 15. Loven træder i kraft to uger efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Samtidig hermed ophæves lov nr. 307 af 10. juni 1976 om styrelsen af Post- og Telegrafvæsenet.

Stk. 2. Lovens § 4, stk. 1, § 6, stk. 1, og § 8 har virkning fra 1. januar 1995.

Stk. 3. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 10.

§ 16. Medarbejdernes valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. § 4, stk. 3, skal finde sted inden 1. juli 1995.

Stk. 2. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 49, stk. 7, om, at de bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne, udpeges blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet, finder ikke anvendelse ved valg efter stk. 1.

Stk. 3. Indtil valg kan finde sted efter stk. 1, udpeger ministeren efter indstilling fra medarbejderorganisationerne 3 medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 16. Medarbejdernes valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. § 4, stk. 3, skal finde sted inden 1. juli 1995.

Stk. 2. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 49, stk. 7, om, at de bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne, udpeges blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet, finder ikke anvendelse ved valg efter stk. 1.

Stk. 3. Indtil valg kan finde sted efter stk. 1, udpeger ministeren efter indstilling fra medarbejderorganisationerne 3 medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Regeringen, Venstre og Det Konsertive Folkeparti er med tilslutning fra Socialistisk Folkeparti enige om at ændre Postvæsenets konkurrencemæssige situation ved at omdanne statsvirksomheden til en selvstændig offentlig virksomhed på særlige vilkår. Enigheden mellem regeringen og de nævnte partier er udtrykt i en politisk aftale af den 21. november 1994. Aftalen vedlægges som bilag til dette lovforslag. Aftalen indebærer en ændring af Postvæsenets konkurrencemæssige situation ved at omdanne statsvirksomheden til en selvstændig offentlig virksomhed på særlige vilkår.

Hensigten med nærværende lovforslag er i forlængelse af den ovenfor anførte aftale at fastlægge de lovgivningsmæssige rammer for Postvæsenets omdannelse til en selvstændig offentlig virksomhed ved navn »Post Danmark«.

Postvæsenets fremtidige organisation har gennem længere tid været genstand for overvejelser. Det skyldes, at behovet for at ændre Postvæsenets organisatoriske status trænger sig stadig stærkere på, såvel af konkurrencemæssige grunde som af regulatoriske grunde.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med Forslag til Lov om postvirksomhed og skal desuden ses i lyset af EU's grønbog og Rådets resolution af 7. februar 1994 om udvikling af EU's posttjenester, og de tilpasninger af den danske lovgivning, som udmøntningen af EU-reguleringen må forventes at nødvendiggøre, specielt hvad angår et forventet krav om adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver.

A. De gældende regler

Det nuværende lovgrundlag for Postvæsenet organisation er lov af 10. juni 1976 om styrelsen af Post- og Telegrafvæsenet (FT 1975-76: 4969, 6352; A 3043) samt cirkulære nr . 92 af 10. juni 1991 om Post- og Telegrafvæsenets organisation. Postvæsenets opgaver er nærmere defineret i postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 356 af 25. maj 1989, som er ændret ved lov nr. 323 af 31. maj 1991, samt bekendtgørelse nr. 10 af 5. januar 1989 om benyttelse af Postvæsenet.

Det følger af lov om styrelsen af Post- og Telegrafvæsenet, at Postvæsenet styres af en generaldirektør, der har den øverste ledelse såvel med hensyn til driften som med hensyn til forberedelse og gennemførelse af nye anlæg. Det følger endvidere af loven, at generaldirektøren som departementschef står umiddelbart under trafikministeren. Generaldirektoratet, hvorunder Postvæsenet hører, indgår således som et departement i et almindeligt underordnelsesforhold set i forhold til trafikministeren.

Postvæsenet drives i dag som en statsvirksomhed og opgør derfor sit regnskab efter lov om statens regnskabsvæsen. Postvæsenet er iøvrigt omfattet af det offentligretlige reglesæt, der gælder for statslige forvaltningsenheder.

Med hensyn til omfanget af Postvæsenets opgaver fremgår det af postlovens § 1, at Postvæsenet har befordringspligt på en række ydelser. Der tilkommer envidere Postvæsenet en eneret på besørgelse af adresserede breve, jf. postlovens kapitel 2. Befordringspligten og eneretten er nærmere afgrænset i bekendtgørelse om benyttelse af Postvæsenet. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til Forslag til Lov om postvirksomhed.

Postvæsenet er, jf. postlovens § 2, mod betaling forpligtet til med eneret for GiroBank A/S at stille de til enhver tid værende posthuse, herunder faste anlæg og løsøre, samt tilknyttet personale til rådighed for udførelsen af finansielle serviceydelser.

Herudover kan Postvæsenet, efter ministeren bestemmelse, påtage sig andre opgaver, der kan indgå som et naturligt led i Postvæsenets virksomhed, jf. postlovens § 3.

B. Baggrunden for aftalen om etablering af Post Danmark

Kravene til Postvæsenet er i de senere år skærpet betragteligt. Postvæsenet møder en stigende og stadig skarpere konkurrence på næsten alle områder af sin virksomhed.

Stigende konkurrence, ny teknologi og ændrede forbrugsmønstre har skabt behov for at undersøge alternative organisationsformer til den nuværende statsvirksomhedsmodel.

Den skærpede konkurrence mærkes i alle højt udviklede lande, og udfordringen tages op på forskellig vis. Nogle lande etablerer meget selvstændige statsvirksomheder, mens andre lande etablerer aktieselskaber.

Postvæsenet står således overfor en række udfordringer, som gør det påkrævet at ændre den fremtidige organisatoriske status. Der er særligt to hovedovervejelser

Postvæsenet har brug for at kunne handle mere kommercielt, end den nuværende statsvirksomhedsmodel muliggør. Postvæsenet opererer i dag på et marked, hvor der er fuld konkurrence, et marked, hvor der er konkurrence, men hvor Postvæsenet samtidig har befordringspligt (pakke- og bladområdet) og et marked, hvor Postvæsenet har eneret. Omkring 40 pct. af Postvæsenets indtægter, skabes i dag på markeder, hvor der er konkurrence. Denne procentsats vil blive forøget de kommende år.

Selv på eneretsområdet er Postvæsenet udsat for voksende konkurrence. Det skyldes bl.a. fremkomsten af nye former for elektronisk kommunikation, hvor man må forvente, at nye elektroniske kommunikationsmidler vil tage stadig større markedsandele fra brevene, da de i en række sammenhænge er hurtigere, mere fleksible og billigere. På lidt længere sigt vil EDI (elektronisk dokumentoverførsel) og elektronisk post via netværk, datanet og satellitsystemer skabe nye muligheder for kommunikation, der nødvendiggør betydelige ændringer i Postvæsenets produktudbud, således at virksomheden til stadighed fremstår som en moderne og tidssvarende kommunikations- og distributionsvirksomhed, til gavn for borgere og erhvervsliv.

Efter den gældende postlov er der begrænsninger i Postvæsenets mulighed for at indføre nye tjenester samt at tilpasse henholdsvis udvide eksisterende tjenester med nye tillægstjenester. Postloven giver hjemmel til, at Postvæsenet kan indføre nye tjenester, der kan indgå som »et naturligt led i Postvæsenets virksomhed«, men der er set eksempler på, at der er opstået langvarige drøftelser om Postvæsenet adgang til i praksis at gøre brug af denne hjemmel. Disse drøftelser har uundgåeligt virket forsinkende på indførelsen af nye tjenester til skade for virksomhedens konkurrenceevne.

Det vil fremover være af afgørende betydning for Postvæsenets konkurrenceevne, at Postvæsenet gives de friheder, der er nødvendige for at kunne begå sig i konkurrencen med inden- og udenlandske postvirksomheder, både hvad angår den styringsmæssige, økonomiske og opgavemæssige side.

Kundernes behov for kommunikationsydelser vil, som tidligere nævnt, ændre karakter, bl.a. som følge af teknologiske forandringer. For at Postvæsenet også fremover kan udbyde tidssvarende kommunikationsydelser, er der behov for, at virksomheden uden forsinkelse kan udvide og forny sit produktsortiment, primært ved nye aktivitetsområder. Postvæsenet har brug for hurtigt at kunne omstille sig og reagere på markedssignalerne.

Postvæsenet skal desuden, for at kunne begå sig i konkurrencen med multinationale virksomheder med solidt kapitalgrundlag og stor kommerciel og teknologisk opfindsomhed, have mulighed for at kunne indgå forpligtende samarbejde med andre inden- og udenlandske virksomheder, erhverve aktier, oprette datterselskaber m.m.

Det er også af afgørende betydning for Postvæsenet, at virksomheden bliver adskilt fra staten. Postvæsenet har behov for at blive løsnet fra det statslige bevillingssystem, således at virksomheden kan følge de regnskabsregler, der gælder på det private område. Herved gives virksomheden de nødvendige frihedsgrader til at langtidsplanlægge og at investere, når det er lønsomt. Desuden vil det, når virksomheden opgør sit regnskab efter årsregnskabsloven, i langt højere grad være muligt at sammenligne virksomhedens regnskaber med konkurrenternes regnskaber, hvilket konkurrenterne har efterlyst gennem flere år.

Eftersom Postvæsenet skal kunne handle mere kommercielt, bør Postvæsenet også påtage sig en egenrisiko. Virksomheden skal således selv hæfte for lån og andre forpligtelser, både af hensyn til skatteborgerne og af hensyn til ligestilling med konkurrenterne.

Det er endvidere vigtigt for virksomheden, at den får mulighed for i langt højere grad end hidtil at styre lønudgifterne i virksomheden. Lønudgifterne udgør idag hovedparten af Postvæsenets driftsudgifter.

Et andet hensyn, der bør tages i forbindelse med en omdannelse af Postvæsenet, er hensynet til det forventede krav, der med baggrund i grønbogen om udvikling i posttjenester, forventes at komme fra EU om adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver.

Der er ved den indgåede aftale om omdannelse og modernisering af Postvæsenet opnået enighed om, at Postvæsenet omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed, hvis formue er adskilt fra statsformuen. Virksomheden får navnet Post Danmark. Virksomheden ledes af en bestyrelse, der udpeges af trafikministeren. Trafikministeren udøver, som repræsentant for staten, de ejerbeføjelser, der normalt tilkommer et aktieselskabs generalforsamling, jf. bestemmelserne i lov om aktieselskaber og lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. Ministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen vedtægter for Post Danmark.

Post Danmark vil ledelsesmæssigt og regnskabsmæssigt blive sidestillet med et aktieselskab. Virksomheden skal aflevere et årligt udbytte til staten. Virksomheden vil med sikkerhed i egen formue være beføjet til at optage lån, inden for en i vedtægterne nærmere fastsat låneramme. Virksomheden skal, inden for den i nærværende lovforslag beskrevne formålsbestemmelse, drive virksomhed på forretningsmæssigt grundlag.

Post Danmark fastlægger, indenfor rammer godkendt af Finansministeriet, selv løn- og ansættelsesvilkårene for ansatte i Post Danmark, herunder en kollektiv virksomhedsoverenskomst for Post Danmark.

For at give Post Danmark og konkurrenterne ens vilkår, bliver Post Danmark som udgangspunkt omfattet af skattelovgivningens almindelige regler. Dette indebærer, at Post Danmark bliver skattepligtig efter selskabsskattelovens bestemmelser. Dog tilfalder skatten af Post Danmarks virksomhed alene staten. Dette forudsætter ændring af selskabsskatteloven m.v. Skatteministeren vil snarest muligt fremsætte de fornødne forslag til ændring af selskabsskatteloven m.v., således at skattepligten efter selskabsskatteloven indtræder samtidig med, at loven har virkning for Post Danmark. Post Danmark vil tillige skulle betale registreringsafgift og ejendomsskat samt vil skulle tegne de nødvendige lovpligtige forsikringer.

Post Danmark vil efter virksomhedens karakter antagelig falde uden for lovgivningen om statens byggeri. Post Danmark kan med henblik på vedligeholdelse af bygninger samt gennemførelse af nyt byggeri og byggesager iøvrigt, ansætte den nødvendige faglige arbejdskraft, som, mod betaling og under overholdelse af konkurrenceretlige grundsætninger, kan udføre tilsvarende opgaver for andre end Post Danmark, svarende til Postvæsenets hidtidige praksis for så vidt angår den selvstændige byggeadministration.

Ministeren tildeler, jf. lovforslagets § 2 og Forslag til Lov om postvirksomhed § 10, virksomheden koncession til udnyttelse af statens eneret til befordring af adresserede breve inden for en af ministeren nærmere fastsat vægtgrænse, der påtænkes fastsat til 250 gram. Tillige vil eneretten blive afgrænset af en prisgrænse. Der henvises til Forslag til Lov om postvirksomhed § 3, stk. 6. Samtidig hermed overtager virksomheden statens befordringspligt til de i samme lovforslags § 2 definerede forsendelser. Befordringspligt og eneret er således uløseligt knyttet sammen. Der vil i tilknytning til koncessionen blive fastsat forskellige vilkår, som virksomheden skal opfylde, herunder regnskabsmæssige krav, der bl.a. skal sikre, at det fornødne datagrundlag er til stede, således at det kan vurderes om reglerne for lige konkurrencevilkår er overholdt (forbud mod konkurrenceforvridende krydssubsidiering). Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 10 og § 11 i Forslaget til Lov om postvirksomhed, og til § 11, stk. 4 i dette lovforslag, hvoraf det fremgår, at Post Danmark på det rene konkurrenceområde vil være omfattet af konkurrencelovgivningens almindelige regler.

C. EU-grønbogen om udvikling af det indre marked for posttjenester

Den 11. juni 1992 offentliggjorde EU-kommissionen en grønbog om udvikling af det indre marked for posttjenester. Denne grønbog er foreløbig mundet ud i en Rådsresolution af 7. februar 1994 om udvikling af Fællesskabets posttjenester. I resolutionen er bl.a. angivet, at adskillelse mellem myndighedsfunktion og de driftsmæssige opgaver skal sikres i alle medlemsstater.

Dette forventede krav fra EU er søgt opfyldt i nærværende lovforslag.

D. Lovforslagets indhold

Post Danmarks formål og opgaver beskrives, idet det fremgår, at Post Danmark har til formål at drive postvirksomhed. Det er endvidere fastsat, at Post Danmark kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder og selskaber, indgå samarbejdsaftaler o.lign., og at virksomheden skal drives på forretningsmæssigt grundlag. Post Danmark meddeles koncession på statens eneret og befordringspligt, jf. også bestemmelserne i § 10 og § 11 i Forslag til Lov om postvirksomhed, og det fremgår, at Post Danmarks forpligtelser i forhold til GiroBank A/S består uændret. Post Danmark etableres som en selvstændig offentlig virksomhed, hvor trafikministeren udpeger bestyrelsen. Forholdet imellem minister og bestyrelse fastlægges bl.a. ved, at kapitlerne i aktieselskabsloven vedrørende ledelse overføres på Post Danmark. Desuden fastslås i lovforslaget Post Danmarks overtagelse af Postvæsenets aktiver og passiver og hvorledes overdragelsen finansieres. Årsregnskabslovens regler finder anvendelse for Post Danmark. Det fremgår, at Post Danmark er beføjet til at optage lån med sikkerhed i egen formue, og at Post Danmark, der ikke længere vil være omfattet af statens selvforsikring, er forpligtet til at tegne nødvendige lovpligtige forsikringer. Ministeren fastsætter efter drøftelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nærmere regler vedrørende Post Danmarks anmeldelse og indsendelse af oplysninger til styrelsen. Post Danmark vil på områder, hvor der er fuld konkurrence, være omfattet af konkurrencelovens § 11-14. Samtidig undtages Post Danmarks virksomhed fra lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningslov og lov om Folketingets Ombudsmand. Post Danmark får endvidere hjemmel til at oprette en landsdækkende modtagerdatabase over postmodtagere. Trafikministeren fører tilsyn med, at Post Danmark overholder loven. Tilsynet med de fra andre love overførte bestemmelser føres dog af de efter den pågældende lovgivning kompetente myndigheder. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende, idet visse af lovens bestemmelser får virkning fra 1. januar 1995.

E. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende: Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Økonomiministeriet, Boligministeriet, Statsministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Arbejdsministeriet, Udenrigsministeriet, GiroBank A/S, Rigsrevisionen og Postvæsenet.

F. Økonomiske og administrative konsekvenser

De bevillingsmæssige konsekvenser af omlægningen vedrører finansåret 1994 og 1995.

Post Danmark overtager samtlige aktiver og passiver i Postvæsenet. Som kompensation for overførslen af de samlede aktiver i Postvæsenet modtager staten fra Post Danmark som betaling for goodwill et kontant beløb på 2,6 mia kr. senest den 1. juli 1995. Den resterende del af Postvæsenets nettoaktiver indskydes af staten som ansvarlig egenkapital. Der vil skulle udarbejdes en revideret åbningsbalance vedrørende Post Danmarks etablering.

Post Danmark kan påbegynde sin virksomhed på grundlag af en foreløbig åbningsbalance, f.eks. pr. 1. januar 1995, selvom de eksakte åbningsværdier m.v. først vil foreligge, når statsregnskabet for Postvæsenet for 1994 i princippet er afsluttet (ca. 1. marts 1995), og åbningsbalancen kan foreligge i en endelig og revideret form (ca. 1. april 1995).

Postvæsenets tilgodehavender hos staten vedrørende optjent feriegodtgørelse og tilgodehavende frihed for 1994 ialt 580 mio kr. dækkes af den af P & T optjente opsparing, og beløbet indgår derfor i likviditeten for Post Danmark. Resten af denne opsparing ialt ca. 800 mio kr. ultimo 1994 tilfalder staten. Optjent feriegodtgørelse samt tilgodehavende frihed vil fremover skulle afholdes af Post Danmark.

Post Danmark vil årligt skulle betale et udbytte til staten. Det årlige udbytte skal sikre staten et afkast af den indskudte kapital, der er sammenlignelig med en aktieinvestering, når der tages hensyn til, at også værditilvæksten tilfalder staten som ejer af virksomheden. Udbyttet er ikke skattemæssigt fradragsberettiget. Det vil fremgå af vedtægterne for Post Danmark, at beløbets størrelse på indstilling fra bestyrelsen, vil blive fastlagt af trafikministeren efter drøftelse med finansministeren.

For 1995 opgøres Post Danmarks udbytte til staten under hensyn til de særlige forhold i forbindelse med omdannelsen som 3 pct. af virksomhedens egenkapital dog mindst en trediedel af overskuddet før skat. For årene 1996 og 1997 opgøres virksomhedens udbytte til staten som 6 pct. af egenkapitalen dog mindst en trediedel af overskuddet før skat.

De statslige merindtægter i forbindelse med etablering af Post Danmark udgør i alt i perioden 1995 - 1998 ca. 3.290 mill. kr.

- Engangsprovenu på 2.600 mill. kr. ved etablering af Post Danmark

- Selskabsskat og lønsumsafgift i perioden 1995 - 1998 giver i alt ca. 690 mill. kr.

De statslige merudgifter i perioden 1995 - 1998 udgør i alt ca. 4.368 mill. kr.

- Tabt nettotal på -4.633,6 mill. kr. med fradrag af løbende udbytte, der i perioden 1995 - 1998 er anslået til at give i alt ca. 482 mill. kr.

- Overførsel af nettoaktiver bogført på statsregnskabet på ca. -217 mill. kr.

Hertil kommer statslige udgifter på 580 mill. kr. i 1994 som betaling for, at Post Danmark overtager statens forpligtelser vedr. feriepenge og tilgodehavende frihed for 1994. Beløbet optages på forslag til tillægsbevillingslov (TB) for 1994 på § 28, Trafikministeriet, og der redegøres for, at beløbet på 580 mill. kr. tages af P & T's opsparing.

Taksterne på eneretsområdet forudsættes reguleret med den procentvise udvikling i bruttoprisindekset (forbrugerprisindekset) med fradrag af 1 procentpoint. Opgørelsen heraf tager udgangspunkt i den seneste takstforhøjelse for brevporto i 1992. På grundlag af de i dag foreliggende opgørelser forventes den næste takstforhøjelse på brevområdet tidligst at finde sted i 1998. På bladområdet forudsættes taksterne som hidtil reguleret med, hvad der svarer til den almindelige pris- og lønudvikling (efter forbrugerprisindekset), efter godkendelse af trafikministeren.

Lovforslagets gennemførelse vil få den administrative konsekvens, at Generaldirektoratet for P & T nedlægges. De departementale og myndigheds- mæssige opgaver på postområdet overføres til Trafikministeriet.

G. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

H. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det vil muliggøre en hurtigere tilpasning til erhvervslivets efterspørgsel efter nye eller ændrede posttjenester.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

Formålsbestemmelsen er udvidet i forhold til den eksisterende postlov. De serviceydelser og produkter, som Postvæsenet beskæftiger sig med i dag vil således umiddelbart være omfattet.

Bestemmelsen er udvidet for at sikre, at Post Danmark opnår en sådan grad af kommerciel bevægelsesfrihed, at virksomhedens ledelse har mulighed for at iværksætte de forretningsmæssige initiativer, der måtte være nødvendige for at kunne opfylde kundernes behov og for at kunne begå sig i konkurrencen på distributions- og kommunikationsmarkedet.

For at understøtte det landsdækkende posthusnet, vil Post Danmark endvidere få adgang til at indføre andre tjenester, som efterspørges af kunderne, og som kan udbydes via posthusnettet enten af Post Danmark selv, eller i samarbejde med andre. Det nuværende samarbejde med GiroBank videreføres.

Bestemmelsen giver ikke Post Danmark adgang til at ændre karakter fra at være en postvirksomhed til en anden type virksomhed, jf. definitionen i § 1 i Forslag til Lov om postvirksomhed.

Det vil være et krav, at indførelsen af nye tjenester ikke fører til, at der sker konkurrenceforvridende krydssubsidiering fra eneretsområdet til konkurrenceområdet. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 8, stk. 1, og stk. 4, samt bemærkningerne til forslag til lov om postvirksomhed § 11, nr. 5.

Til stk. 2

Henvisningen til stk. 1 understreger, at Post Danmark ved de i stk. 2 nævnte tiltag, skal holde sig formålsbestemmelsen for øje. Post Danmark kan oprette datterselskaber på et privatretligt grundlag.

Post Danmark og Post Danmarks datterselskaber vil endvidere være beføjet til at blive medejer af eller indgå joint-venture-aftaler med andre virksomheder. Post Danmark og Post Danmarks datterselskaber er også beføjet til at benytte underentreprenører - herunder indgå aftaler om franchising.

Da Post Danmark forventes at skulle gøre sig gældende i international sammenhæng, er det en afgørende forudsætning, at der er mulighed for at indgå i et gensidigt forpligtende samarbejde med andre virksomheder både i national og i international sammenhæng.

Til § 2

En afgørende del af Post Danmarks virksomhed er knyttet til den koncession, som trafikministeren meddeler virksomheden, jf. § 10 i Forslag til Lov om postvirksomhed.

Koncessionen vil give Post Danmark ret til at udnytte statens eneret til landsdækkende postbefordring af adresserede breve inden for en af ministeren nærmere fastsat vægtgrænse, der påtænkes fastsat til 250 gram. Tillige vil eneretten blive afgrænset af en prisgrænse. Post Danmark vil til gengæld blive pålagt statens befordringspligt på adresserede breve samt andre adresserede forsendelser med et ensartet, trykt indhold, der ikke er emballeret, som f.eks. kataloger og brochurer op til 1 kg , dag- uge- og månedsblade samt tidsskrifter til og med 500 gram, adresserede pakker til og med 20 kg. Eneret og befordringspligt er således uløseligt knyttet sammen.

I koncessionen er der desuden fastsat andre vilkår for overtagelse af eneretten, bl.a. for så vidt angår overholdelse af regnskabsmæssige- og konkurrencemæssige forhold.

Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 10 og § 11 i Forslag til Lov om postvirksomhed.

Til § 3

Til stk.1.

Bestemmelsen svarer til den tidligere postlov § 2, stk. 1 og korresponderer med § 6, stk. 1 i lov om GiroBank. GiroBanks rettigheder og forpligtelser efter lov om GiroBank berøres ikke af dette lovforslag.

Den nuværende kommercielt baserede samarbejdsaftale mellem Postvæsenet og GiroBank, der er gældende indtil 31.12.1997 om den fælles benyttelse af posthusnettet videreføres. Post Danmark vil kunne indgå aftale med GiroBank A/S om ændringer og udbygning af samarbejdsaftalen, herunder aftaler der rækker ud over den nuværende aftaleperiodes længde.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ændret i.f.h.t den gældende postlov, idet »undtagelsesvis« er udgået og der er tilføjet »og i overensstemmelse med formålet i § 1, stk. 1«. Dette skyldes, at Post Danmark ikke bør være begrænset med hensyn til indførelse af finansielle serviceydelser, når det sker efter aftale med GiroBank og i overensstemmelse med formålsbestemmelsen i § 1, stk. 1.

Udøvelsen af denne bestemmelse sker under respekt af forsikrings- og banklovgivningen, og de godkendelsesordninger, der er fastlagt heri. Bestemmelsen skal således ikke ses som en særlig hjemmel for Post Danmark til at drive selvstændig bank- eller forsikringsvirksomhed.

Bestemmelsen korresponderer med § 6, stk. 2 i lov om GiroBank.

Til stk. 3

Bestemmelsens 2. pkt. er ændret i forhold til den gældende postlovs § 2, stk. 3, idet sidste pkt. om, at betalingen skal give Postvæsenet dækning for omkostningerne forbundet med ydelsernes levering samt en rimelig fortjeneste er udgået. At forholdet til GiroBank er fuldt ud forretningsmæssigt fremgår af § 1, stk. 3. Det er ikke hermed hensigten umiddelbart at ændre ved den betalingsordning, der i dag er aftalt mellem Postvæsenet og GiroBank for så vidt angår almindelige ind- og udbetalinger.

Samarbejdet mellem Postvæsenet og GiroBank er allerede kommercielt baseret. I dag skal betalingen fra GiroBank give Postvæsenet dækning for omkostningerne forbundet med ydelsernes levering samt en rimelig fortjeneste. Grundet formuleringen i § 1, stk. 3, om, at Post Danmark drives på forretningsmæssigt grundlag, kan afregningsmåden fremover indrettes efter, hvad der af parterne må anses for mest hensigtsmæssigt i forhold til de udførte forretninger. Post Danmark vil f.eks. være berettiget til at udføre bankforretninger for GiroBank efter aftale om provisionsbetaling. Post Danmark vil på denne måde få et mere forretningsmæssigt forhold til de forretninger, der udføres for GiroBank, fremfor alene at være baseret på et meget forenklet forretningsprincip, jf. ovenfor (dækning af omkostningerne samt en rimelig fortjeneste). Det er ikke tanken, at Post Danmark skal drive egentlig bankvirksomhed, og hæfte for udlån, kautionere eller lignende, jf. også de tidligere bemærkninger herom.

Den hidtil gældende samarbejdsaftale mellem GiroBank og Postvæsenet vil fortsætte uændret, idet Post Danmark indtræder i stedet for Postvæsenet. Aftalens bestemmelser om etablering af voldgift i tilfælde af retstvister mellem parterne vedrørende fortolkning af aftalens bestemmelser vil fortsat være gældende. Ministerens tilsyn efter § 13, stk. 1, vil ikke ændre på disse forhold.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i postlovens § 12, stk. 3.

Til stk. 5

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i postlovens § 12, stk. 3.

Til stk. 6

Bestemmelsen er præciseret i forhold til den gældende bestemmelse i postlovens § 12, stk. 3, idet der nu udtrykkeligt er anført, at trediemand, som Post Danmark har indgået aftale med om udførelse af finansielle tjenesteydelser, også er omfattet af tavshedspligten.

Overtrædelse af tavshedspligten i stk. 4, 5 og 6 er straffebelagt i straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.

Til § 4

Til stk. 1

Bestemmelsen fastslår, at Post Danmark etableres som en selvstændig offentlig virksomhed ledet af en bestyrelse. Hermed forventes et kommende krav fra EU om adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver opfyldt. Det er desuden hensigten med etableringen, at Post Danmark skal agere selvstændigt inden for de i lovgivningen, koncessionen og vedtægterne fastlagte rammer. Herved får Post Danmark mulighed for at planlægge virksomhedens udvikling på lang sigt samt at drive virksomheden efter forretningsmæssige principper.

Det følger af Post Danmarks etablering som en selvstændig offentlig virksomhed, at Post Danmark i retlig henseende bliver en fuldgyldig juridisk person. Af andre særlige offentlige enheder, der har selvstændig juridisk status, kan nævnes Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Københavns Havn og Danmarks Nationalbank. Post Danmark vil som en juridisk enhed kunne optræde selvstændigt i ethvert retsforhold - under respekt af de i lovgivningen og koncessionen fastsatte begrænsninger og inden for de rammer, der vil fremgå af vedtægterne for Post Danmark.

Til stk. 2 og stk. 3

Antallet af bestyrelsesmedlemmer er fastsat til 9, hvoraf ministeren udpeger 6 medlemmer og medarbejderne 3 medlemmer. Ministeren udpeger bestyrelsesmedlemmerne ud fra samfunds-, bruger- og erhvervsmæssige hensyn, herunder personer med internationale og kommercielle forudsætninger. Trafikministeriet og Finansministeriet er hver repræsenteret med et medlem.

Ministerens udpegning af bestyrelsesmedlemmer gælder for 2 år. Ministeren kan til enhver tid afsætte de af ham udpegede medlemmer. Det siger sig selv, at en afsættelse må have undtagelsens karakter. Det vil følge af vedtægterne, at bestyrelsesmedlemmerne kan genudpeges.

Medarbejderrepræsentanterne vælges efter reglerne i lov om aktieselskaber (aktieselskabsloven), der fastslår en valgperiode på 4 år. Dette svarer til det, der er foreskrevet i lov om Københavns Havn, hvor aktieselskabslovens regler ligeledes er anvendt ved valget af medarbejderrepræsentanter. Aktieselskabslovens bestemmelse i § 49, stk. 7, om, at medarbejderrepræsentanterne kun kan vælges blandt de medarbejdere, der i hele sidste år har været ansat i selskabet fraviges, jf. overgangsbestemmelsen i § 16, stk. 2. Endvidere fraviges jf. § 4, stk. 3, 1. pkt., og § 16, stk. 1, tidskravet i aktieselskabslovens § 49, stk. 2, der fastslår, at medarbejderne først har krav på valg af medarbejderrepræsentanter efter 3 år. I en overgangsperiode indtil valg har fundet sted - og højest indtil 1. juli 1995, vil ministeren udpege medarbejderrepræsentanterne til bestyrelsen efter indstilling fra medarbejderorganisationerne, jf. overgangsbestemmelsen i § 16, stk. 3. Dette skyldes, at der vil gå nogen tid førend valg af medarbejderrepræsentanter er praktisk muligt.

Til stk. 4

Ved sager af »væsentlig betydning« kan nævnes sager, som må formodes at have en væsentlig økonomisk eller politisk interesse, herunder sager, som kan medføre væsentlige samfundsmæssige eller samfundsøkonomiske virkninger.

Til § 5

Til stk. 1

Bestemmelserne fra aktieselskabslovens kapitel 9 om ledelse finder anvendelse - med de undtagelser, tilføjelser og præciseringer, der følger af nærværende lov eller vedtægterne. Aktieselskabslovens kapitel 9 er overført på ledelsen af Post Danmark under hensyn til, at Post Danmark i stort omfang vil være underkastet de samme vilkår (opgavemæssigt, regnskabsmæssigt, lånemæssigt og skattemæssigt), som normalt gælder for private virksomheder, der drives i aktieselskabsform. Ledelsen får herved tilnærmelsesvis de samme relationer til ejeren, som ledelsen i en større privat virksomhed normalt har, og ledelsen får endvidere mulighed for at benytte de samme styringsinstrumenter ved den daglige drift af virksomheden, som større private virksomheder normalt anvender.

Aktieselskabslovens kapitel 16 (erstatning) er overført på ledelsen af virksomheden, og de relevante straffebestemmelser fra aktieselskabsloven er også overført, jf. lovforslagets § 14, stk. 2 og stk. 3, fordi ledelsen herved i stort omfang vil være underkastet de ansvarsregler, der normalt gælder for ledelsen i private virksomheder. De overførte ansvars- og strafferegler i årsregnskabsloven finder også anvendelse, jf. lovforslagets § 8, stk. 1. Herudover gælder borgerlig straffelov.

Bestemmelserne om børsnoterede selskaber i aktieselskabslovens kapitel 9, § 51, stk. 3, om forbud mod arbejdende bestyrelsesformand, og § 56, stk. 5, om minimumskrav til bestyrelsens forretningsorden, er også overført på virksomheden. Disse bestemmelser er bl.a. overført fordi de svarer til de bestemmelser, som forventes at komme til at gælde for statslige aktieselskaber, jf. det forslag til ændring af aktieselskabslov og årsregnskabslov, der for tiden er under udarbejdelse.

Til stk. 2

Der forekommer i de overførte bestemmelser fra aktieselskabsloven udtryk, som ikke umiddelbart giver mening, når de anvendes på en selvstændig offentlig virksomhed. Derfor er der i lovteksten indført nærmere forklaringer.

Til stk. 3

Ministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen vedtægter for Post Danmark. Ministeren kan - efter forudgående drøftelse med bestyrelsen - foretage ændringer i vedtægterne. Det vil fremgå af vedtægterne, at drøftelsen af vedtægtsændringer som det normale skal ske på det årlige virksomhedsmøde eller eventuelt på et ekstraordinært virksomhedsmøde. Dette gælder tilsvarende for så vidt angår udpegning af bestyrelsesmedlemmer.

Vedtægterne udarbejdes som tidligere nævnt med udgangspunkt i aktieselskabslovens krav til vedtægters indhold. For overskuelighedens skyld vil der i vedtægterne blive gentaget relevante bestemmelser både fra aktieselskabslovens kapitel 9, fra årsregnskabsloven samt fra nærværende lov. Vedtægterne skal iøvrigt ses som en præcisering og uddybning af ledelsens rolle og ansvar, og skal betragtes som ministerens (på vegne af ejeren - staten) instruks til bestyrelsen.

Til stk. 4

Ved afholdelse af virksomhedsmødet (generalforsamlingen) vil der blive taget højde for årsregnskabslovens bestemmelser, således at tidsfrister, godkendelseskompetence m.v. i forbindelse med den årlige regnskabsaflæggelse overholdes.

Til § 6

Til stk. 1

Bestemmelsen fastslår, at Post Danmark overtager samtlige Postvæsenets (statens) aktiver og passiver og indtræder i samtlige Postvæsenets rettigheder og pligter. Da Post Danmark etableres som en selvstændig juridisk enhed og agerer uden statens økonomiske hæftelse eller garanti, er der tale om et debitorskifte.

Samtlige Postvæsenets aktiver, det være sig fast ejendom, løsøre, rettigheder, goodwill m.v., og samtlige Postvæsenets passiver og forpligtelser af enhver art overtages af Post Danmark. Post Danmark indtræder således i alle Postvæsenets kontrakter og andre retsforhold. Post Danmark skal respektere alle vilkår i de af Postvæsenet indgåede kontrakter, overenskomster, lejeaftaler m.v.

Der vil skulle udarbejdes en revideret åbningsbalance vedrørende Post Danmarks etablering. Post Danmark kan påbegynde sin virksomhed f.eks. pr. 1. januar 1995, selvom de eksakte åbningsværdier m.v. først vil foreligge, når statsregnskabet for Postvæsenet for 1994 i princippet er afsluttet (ca. 1. marts 1995), og åbningsbalancen kan foreligge i en endelig og revideret form (ca. 1. april 1995).

Til stk. 2

Efter stk. 2 kan Post Danmarks indtræden i alle rettigheder over Postvæsenets faste ejendomme tinglyses på grundlag af denne lov og således ske uden yderligere oprettelse af dokumenter.

Til stk. 3

Post Danmarks formue holdes adskilt fra statens formue. Dette er en afgørende forudsætning for, at Post Danmark kan agere som en selvstændig juridisk enhed. Post Danmarks formue vil i udgangspositionen bestå af de nettoaktiver, som overdrages fra Postvæsenet, som statens indskud i Post Danmark.

Til stk. 4

Formuleringen er medtaget i lovteksten for at understrege, at ministeren ikke har instruktionsbeføjelse over for bestyrelsen, og derved ikke har kompetence til at pålægge bestyrelsen at udføre eller undlade bestemte handlinger.

De ovenfor nævnte betragtninger om ministerens manglende instruktionsbeføjelse gør sig også gældende m.h.t Post Danmarks likviditets- og aktivforvaltning. Post Danmark kan således på linie med private virksomheder vælge at opkøbe aktier, obligationer m.v. for at placere sin formue på den mest hensigtsmæssige måde. Placeringen sker under sædvanligt bestyrelsesansvar, jf. aktieselskabslovens kapitel 16, hvorved tab på særlige risikofyldte dispositioner kan medføre erstatningsansvar for bestyrelsesmedlemmer og direktion.

På det årlige virksomhedsmøde vil bestyrelsen, jf. vedtægterne, blandt andet være forpligtet til at aflægge beretning om Post Danmarks drift i det forløbne år, herunder orientere om forventede væsentlige tiltag af politisk eller økonomisk interesse i det kommende år, samt orientere om bestyrelsens forventninger til resultaterne for de kommende år.

Ministeren kan stille spørgsmål og fremsætte forslag på virksomhedsmødet i overensstemmelse med normale ejerbeføjelser.

Til stk. 5

Ved omdannelsen af Postvæsenet til Post Danmark fortsætter medarbejderne deres ansættelsesforhold i Post Danmark med bevarelse af de for dem gældende rettigheder og pligter.

Ved forslaget præciseres, at tjenestemandslovgivningen finder anvendelse for statstjenestemænd i Post Danmark.

Lovforslaget indebærer derfor ingen ændringer i de ca. 17.000 statstjenestemænds løn- og ansættelsesvilkår, idet de pågældende fortsat er omfattet af tjenestemandsloven, tjenestemandspensionsloven og øvrig gældende tjenestemandslovgivning. Statstjenestemændenes adgang til naturligt avancement forringes ikke ved etableringen af Post Danmark

Til stk. 6

Trafikministeren kan bemyndige Post Danmark til at træffe de afgørelser, der efter tjenestemandslovgivningen henhører under ministeren. Dette gælder dog ikke for så vidt angår behandlingen af sager om afsked efter tjenestemandslovens § 26. Med hensyn til forholdet til forvaltningsloven og offentlighedsloven m.v. henvises til bemærkningerne til § 11, stk. 5.

Sager om kollektive tjenesteforseelser behandles i Tjenestemandsretten, jf. tjenestemandslovens § 53. Reglen om lønforskrivning i tjenestemandslovens § 57, hvorefter tjenestemænd kan give transport på løn til låneinstitutter, gælder uændret for tjenestemænd i Post Danmark.

Løn- og ansættelsesvilkår for statstjenestemænd i Post Danmark fastsættes som for andre tjenestemænd i henhold til tjenestemandslovens §§ 45-47. Post Danmark overtager Postvæsenets rettigheder og pligter i henhold til lokalaftaler indgået med hjemmel i tjenestemandslovens § 45, stk. 2.

Til stk. 7

Det foreslås, at Post Danmark efter finansministerens nærmere bestemmelse kan indgå aftaler om ansættelsesvilkår for tjenestemænd i Post Danmark. Denne bestemmelse indebærer, at finansministeren kan delegere kompetencen direkte til Post Danmark.

Til stk. 8

Det forhold, at de ansatte tjenestemænd i Post Danmark er omfattet af tjenestemandspensionslovgivningen, indebærer, at staten har pensionsforpligtelsen overfor de pågældende tjenestemænd.

Efter tjenestemandslovens § 31, stk. 2, skal der forud for enhver uansøgt afsked, indhentes udtalelse fra Finansministeriet om tjenestemandens krav på pension. Det gælder også ved afsked på grund af arbejdsmangel, stillingsnedlæggelse el.lign., hvor statstjenestemænd har krav på rådighedsløn eller ventepenge, jf. tjenestemandslovens § 32, og derefter eventuelt en løbende pension. I sådanne tilfælde skal hele udgiften til rådighedsløn eller ventepenge afholdes af Post Danmark, mens staten betaler den eventuelle efterfølgende pension.

For de ansatte tjenestemænd skal Post Danmark løbende indbetale et pensionsbidrag til staten, svarende til det bidrag, der med hjemmel i de årlige finanslove betales af statsinstitutioner, og som for tiden er fastsat til 15% af den pensionsgivende løn.

Retningslinier for administration på tjenestemandspensionsområdet vil fortsat gælde for Post Danmark. Sådanne retningslinier kan eventuelt suppleres med de nødvendige tilpasninger, som følger af Finansministeriets rolle som pensionsgiver for tjenestemænd i Post Danmark.

Til stk. 9

Det foreslås, at Post Danmark efter finansministerens nærmere bestemmelse kan indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår for ikke-tjenestemandsansatte i Post Danmark. Bestemmelsen tænkes navnlig anvendt således, at finansministeren efter drøftelse med Post Danmarks ledelse og trafikministeren fastlægger de overordnede principper for løn- og ansættelsesvilkårene, herunder rammerne for Post Danmarks forhandlinger om indgåelse af en virksomhedsoverenskomst.

Det vil i forlængelse heraf i vedtægterne for Post Danmark blive fastsat, at virksomheden ikke kan indmeldes i en privat arbejdsgiverorganisation.

Til § 7

Til stk. 1

Post Danmark overtager Postvæsenets nuværende nettoaktiver.

I forbindelse med etableringen af Post Danmark på de her nævnte vilkår, indbetaler virksomheden til staten et beløb på kontant 2,6 mia kr. senest den 1. juli 1995 som betaling for goodwill. Den resterende del af Postvæsenets nettoaktiver indskydes af staten som ansvarlig egenkapital. Der er i denne forbindelse taget hensyn til, at virksomheden i udgangspositionen får en tilfredsstillende soliditet og driftsøkonomi.

Værdien af den af staten indskudte egenkapital er foreløbig anslået til 2,7 mia.kr.. Postvæsenets nuværende aktiver er opgjort individuelt på grundlag af en vurdering af aktivernes handelsværdi under hensyntagen til, at aktiverne erhverves med fortsat drift for øje (d.v.s. nytteværdi).

De eksakte åbningsværdier m.v. først vil foreligge, når statsregnskabet for Postvæsenet for 1994 i princippet er afsluttet (ca. 1. marts 1995), jf. bemærkningerne til § 6, stk. 1.

Postvæsenets tilgodehavender hos staten vedrørende optjent feriegodtgørelse og tilgodehavende frihed for 1994 ialt 580 mio kr. dækkes af den af P & T optjente opsparing, og beløbet indgår derfor i likviditeten for Post Danmark. Resten af denne opsparing ialt ca. 800 mio kr. ultimo 1994 tilfalder staten. Optjent feriegodtgørelse samt tilgodehavende frihed vil fremover skulle afholdes af Post Danmark.

Til stk. 2

Det årlige udbytte skal sikre staten et afkast af den indskudte kapital, der er sammenligneligt med en aktieinvestering, når der tages hensyn til, at også værditilvæksten tilfalder staten som ejer af virksomheden. Udbyttet er ikke skattemæssigt fradragsberettiget.

For 1995 opgøres Post Danmarks udbytte til staten under hensyn til de særlige forhold i forbindelse med omdannelsen som 3 % af virksomhedens egenkapital dog mindst en trediedel af overskuddet før skat. For årene 1996 og 1997 opgøres virksomhedens udbytte til staten som 6 % af egenkapitalen dog mindst en trediedel af overskuddet før skat.

Til § 8

Til stk. 1

Det er en afgørende forudsætning for, at Post Danmark kan fungere som en selvstændig offentlig virksomhed, at virksomhedens økonomi adskilles fra finansloven og opgøres efter reglerne i årsregnskabsloven. Årsregnskabslovens regler for aktieselskaber finder således anvendelse for Post Danmark med enkelte undtagelser, jf. bemærkningerne til stk. 2 og stk. 3.

Post Danmark vil herefter kunne opgøre sit regnskab på samme måde som konkurrenterne med heraf følgende fordele med hensyn til håndtering af investeringer (afskrivninger), krav til egenkapital og bevarelse af denne m.v. Herved vil der også blive skabt den fornødne tillid til, at konkurrencen i distributions- og kommunikationssektoren udøves på lige vilkår, idet Post Danmark fremover vil virke på et regnskabsmæssigt grundlag, der muliggør, at virksomheden og dens konkurrenter i økonomisk forstand kan bedømmes efter ensartede kriterier. Post Danmarks regnskabsføring sker iøvrigt i overensstemmelse med bogføringslovens bestemmelser.

Ministeren fastsætter nærmere vilkår vedrørende overholdelse af konkurrencemæssige- og regnskabsmæssige forhold i den i henhold til lov om postvirksomhed udstedte koncession. Der vil i et til koncessionen knyttet regnskabsreglement blive fastsat bestemmelser, der sikrer, at det fornødne datagrundlag er til stede, således at det kan vurderes, om reglerne for lige konkurrencevilkår er overholdt (forbud mod konkurrenceforvridende krydssubsidering). Bestemmelserne i regnskabsreglementet vil således være et supplement til de regler, som Post Danmark skal følge efter årsregnskabsloven.

Det er som tidligere nævnt tilstræbt ved nærværende lov, at virksomhedens drift underkastes de samme vilkår, som gælder for virksomheder i privat regi. Da virksomheden imidlertid er af en betydelig størrelse og iøvrigt har en særlig offentlig interesse, er det fundet hensigtsmæssigt at supplere med nogle af de regler i årsregnskabsloven og i aktieselskabsloven, der gælder for børsnoterede selskaber.

Samme grundsynspunkt ligger til grund for det Forslag til Lov om ændring af lov om aktieselskaber og lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (statslige aktieselskaber), som regeringen påtænker at fremsætte. Hensigten er, at Post Danmark som hovedregel skal følge de samme regler, som vil skulle gælde for statslige aktieselskaber. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at der i nærværende lovforslags § 5, stk. 1 og § 8, stk. 1, overføres de relevante bestemmelser vedrørende børsnoterede selskaber fra henholdsvis aktieselskabsloven og årsregnskabsloven. Endvidere vil der i virksomhedens vedtægter blive indført de nye bestemmelser, der måtte blive tilføjet aktieselskabsloven og årsregnskabsloven ved vedtagelse af ovennævnte ændringsforslag.

Som udgangspunkt vil der således blive stillet de samme krav til Post Danmarks ledelse og årsregnskab, som stilles til børsnoterede selskaber i aktieselskabsloven og i årsregnskabsloven.

De overførte regler om børsnoterede selskaber bevirker følgende

§ 16. Medarbejdernes valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. § 4, stk. 3, skal finde sted inden 1. juli 1995.

Stk. 2. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 49, stk. 7, om, at de bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne, udpeges blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet, finder ikke anvendelse ved valg efter stk. 1.

Stk. 3. Indtil valg kan finde sted efter stk. 1, udpeger ministeren efter indstilling fra medarbejderorganisationerne 3 medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen.

Bilag

Trafikministeren

Den 21. november 1994

Aftale om omdannelse og modernisering af Postvæsenet I. Indledning

Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er med tilslutning fra Socialistisk Folkeparti enige om at ændre Postvæsenets konkurrencemæssige situation ved at omdanne statsvirksomheden til en selvstændig offentlig virksomhed på særlige vilkår.

II. Baggrund for ændringen

Stigende konkurrence, ny teknologi og ændrede forbrugsmønstre har skabt behov for at undersøge alternative organisationsformer til den nuværende statsvirksomhedsmodel.

Postvæsenet opererer i dag på et marked, hvor der er fuld konkurrence, et marked hvor der er konkurrence, men hvor Postvæsenet samtidig har befordringspligt (pakke- og bladområdet) og et marked, hvor Postvæsenet har eneret. Omkring 40 pct. af Postvæsenets indtægter, skabes idag på markeder, hvor der er konkurrence. Denne procentsats vil blive forøget de kommende år.

Men selv på eneretsområdet er Postvæsenet udsat for voksende konkurrence. Det skyldes bl.a. fremkomsten af nye former for elektronisk kommunikation, hvor man må forvente, at nye elektroniske kommunikationsmidler vil tage stadig større markedsandele fra brevene, da de i en række sammenhænge er hurtigere, mere fleksible og billigere. På lidt længere sigt kan EDI (elektronisk dokumentoverførsel) og elektronisk post via netværk, datanet og satellitsystemer udgøre en betydelig trussel mod de klassiske postkerneområder.

Postvæsenet er også under pres af regulatoriske grunde. I EU-regi foregår der nu en tilpasningsproces af de nationale postvæsener for at forberede dem overfor den kommende konkurrence. EU's debatoplæg, den såkaldte grønbog, indeholder følgende hovedpunkter

- Der vil ske en trinvis liberalisering af postområdet, ligesom det er sket på telekommunikationsområdet.

- Der vil fortsat bestå en eneret af et vist omfang, som modydelse for at opretholde den universelle tjeneste (befordringspligten).

- Der skal ske en adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver.

I en resolution vedtaget den 7. februar 1994 tilslutter Rådet sig det generelle oplæg i Kommissionens Grønbog.

III. Hvorfor ændre Postvæsenets nuværende status?

Postvæsenet står således overfor en række udfordringer, som gør det påkrævet at ændre den fremtidige organisatoriske status. Der er særligt to hovedovervejelser

1. Postvæsenet har brug for at kunne handle mere kommercielt, end den nuværende statsvirksomhedsmodel muliggør. F.eks

- Kompenserende omsætning. Kundernes behov for kommunikationsydelser vil ændre karakter, bl.a. som følge af teknologiske forandringer. For at Postvæsenet også fremover kan udbyde tidssvarende kommunikationsydelser, er der behov for, at virksomheden uden forsinkelser kan udvide og forny sit produktsortiment, primært ved nye aktivitetsområder og til gavn for kunderne.

- Fleksibilitet. Den øgede konkurrence nationalt og internationalt dikterer, hvad fremtidens Postvæsen skal overleve på: Billigere takster, differentierede og virksomhedstilpassede posttjenester, hurtigere især international postdistribution, fleksibel udbringning m.v.. Postvæsenet har brug for hurtigt at kunne omstille sig og reagere på markedssignalerne.

- Samarbejde. Postvæsenet konkurrerer i stigende grad med multinationale virksomheder med et solidt kapitalgrundlag og stor kommerciel og teknologisk opfindsomhed. For at kunne tage denne konkurrence op har Postvæsenet brug for at kunne indgå forpligtende samarbejde med andre inden- og udenlandske virksomheder, oprette datterselskaber m.m.

2. Postvæsenet har brug for at være adskilt fra staten

- Som selvstændig offentlig virksomhed på særlige vilkår vil Postvæsenet følge reglerne på det private område, f.eks. i regnskabsmæssig henseende. Postvæsenet vil således være etableret på mere lige vilkår med konkurrenterne og dermed lettere kunne afvise beskyldninger om konkurrenceforvridning.

- Postvæsenet vil fremover skulle følge årsregnskabsloven samt en særlig regnskabsinstruks, som fastsættes af ministeren bl.a. med henblik på at undgå konkurrenceforvridende krydssubsidiering. Efter overgang til årsregnskabsloven vil Postvæsenets regnskaber og konkurrenternes regnskaber kunne bedømmes efter ensartede kriterier, idet der opnås en gennemsigtighed for Postvæsenets regnskab, der er på niveau med konkurrenternes regnskaber.

- Eftersom Postvæsenet skal kunne handle mere kommercielt, påtager Postvæsenet sig også en egenrisiko. Det må Postvæsenet fremover selv hæfte for af hensyn til skatteborgerne, men også af hensyn til konkurrenterne. Som selvstændig offentlig virksomhed, på de her nævnte vilkår, hæfter Postvæsenet selv.

IV. Post Danmark

Postvæsenet står således overfor en række udfordringer, som gør det påkrævet at overveje den fremtidige organisatoriske status.

For at kunne tage konkurrencen op, herunder ved udvidelse af Postvæsenets forretningsområde, samt for at bestyrke tilliden til, at konkurrencen i postsektoren udøves på lige vilkår, er det hensigten at etablere Postvæsenet som en offentlig virksomhed på særlige vilkår.

Det indebærer bla., at

- Postvæsenet udskilles fra generaldirektoratet, der nedlægges, og hvorfra de departementale funktioner overføres til Trafikministeriets departement.

- Postvæsenet udskilles fra det statslige bevillingssystem, hvilket vil sige finansloven.

- Postvæsenet ledes af en bestyrelse, som trafikministeren udpeger.

Medarbejderne vælger repræsentanter til bestyrelsen.

- Postvæsenet udøver sin virksomhed på grundlag af en koncession.

- Postvæsenet kan tage de fornødne forretningsmæssige initiativer inden for kommunikationssektoren, herunder ved udbud af nye tjenester.

- Postvæsenet opgør sit regnskab efter årsregnskabsloven.

- Postvæsenets formue holdes adskilt fra den øvrige statsformue.

- Investeringer kan finansieres ved optagelse af lån med sikkerhed i egen formue.

I de følgende afsnit redegøres nærmere for de styringsmæssige, økonomiske og personalemæssige foranstaltninger, der gennemføres med henblik på etablering af Post Danmark.

V. Omdannelse af Postvæsenet til Post Danmark

a. Omdannelse

Omdannelse af statsvirksomheden Postvæsenet til offentlig virksomhed på særlige vilkår gennemføres ved en særskilt lov (Lov om Post Danmark), idet virksomheden benævnes Post Danmark.

Post Danmark vil fremover udøve sin virksomhed på grundlag af bestemmelserne i Lov om Post Danmark, Lov om Postvirksomhed med tilhørende bekendtgørelse, den imellem ministeren og Post Danmark indgåede koncession samt vedtægter for Post Danmark.

Lov om Post Danmark fastlægger reglerne for virksomheden, herunder hvad angår virksomhedens hjemmel til udbud af nye tjenester, oprettelse af datterselskaber, indgåelse af alliancer, lånoptagelse m.v. Loven vil endvidere kunne indeholde de fornødne henvisninger til anden lovgivning, f.eks. årsregnskabsloven.

Lov om Postvirksomhed fastlægger statens befordringspligt og eneretsområde. Loven vil tillige indeholde en bestemmelse, der bemyndiger ministeren til at overdrage befordringspligten samt eneretten til Post Danmark gennem en koncession.

b. Koncession

Post Danmark udøver sin virksomhed på grundlag af en koncession. I koncessionen fastlægges de samfundsmæssige forpligtelser og rettigheder, som Post Danmark overtager, samt vilkårene herfor.

Den samfundsmæssige forpligtelse består først og fremmest i en forpligtelse for Post Danmark til at opretholde en effektiv landsdækkende service for så vidt angår indsamling, transport og omdeling af breve, pakker og dag- uge- og månedsblade samt tidsskrifter. Til gengæld for denne befordringspligt overtager Post Danmark statens eneret. Eneret og befordringspligt er således uløseligt knyttet sammen.

I forbindelse med etableringen af Post Danmark reduceres den hidtidige vægtgrænse for breve, omfattet af Post Danmarks eneret, til 250 gram. Det vil fremgå af såvel Lov om postvirksomhed som af koncessionen.

Ministeren vil i henhold til loven være bemyndiget til at foretage en eventuel yderligere afgrænsning af Post Danmarks eneret i overensstemmelse med den kommende fællesskabspolitik. Det kan ske, uden at staten ifalder økonomisk ansvar. Det vil fremgå af såvel Lov om postvirksomhed og koncessionen. Bemyndigelsen gives under den forudsætning, at eneretten stedse vil være af et sådant omfang, at den kan skabe økonomisk grundlag for koncessionshaveren til at sikre landsdækkende postservice til rimelige og ensartede priser og af høj kvalitet.

Koncessionen vil tillige indeholde bestemmelser om regnskabsmæssige krav (herunder krav, der forhindrer konkurrenceforvridende krydssubsidiering), takstfastsættelse på eneretsområdet, posthusnettets omfang, opfyldelse af særlige brugergruppers krav, herunder handicappedes behov, service- og kvalitetsmål m.m. I Lov om Post Danmark fastsættes udbyttekrav til virksomheden samt vilkårene for overtagelsen af Postvæsenets nettoaktiver.

c. Bestyrelse

Antallet af medlemmer i bestyrelsen er fastsat til 9, hvoraf ministeren udpeger 6 medlemmer og medarbejderne 3 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges ud fra samfunds-, bruger- og erhvervsmæssige hensyn, herunder personer med internationale og kommercielle forudsætninger. Trafikministeriet og Finansministeriet er hver repræsenteret med et medlem. Bestyrelsen vælges for en periode af 2 år. Ministeren kan afsætte de af ham udpegede medlemmer af bestyrelsen.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at de i denne aftale indeholdte hensigter og vilkår for Post Danmark's drift sikres fuldt ud.

Bestyrelsen ansætter en direktion og kan også afskedige direktionen for virksomheden. Der fastlægges vedtægter for virksomheden, som godkendes af ministeren.

Bestyrelsen fastlægger budgettet. Ministeren godkender regnskabet.

d. Takstområdet

Taksterne fastsættes af Post Danmark. Takstniveauet på eneretsområdet og på bladområdet godkendes af ministeren i samråd med finansministeren.

Taksterne på eneretsområdet reguleres efter en på forhånd fastsat »prisloftsmodel«. Prisloftsmodellen består i, at taksterne ikke må stige mere end stigningerne i henhold til et givent prisindeks, minus en fastsat procentsats. Dette princip indføres for at give forbrugerne en garanti for, at der ikke sker vilkårlige forhøjelser på eneretsområdet, samt for at sikre, at virksomheden til stadighed har et incitament til at effektivisere driften.

Den konkrete reguleringsmodel for takstfastsættelsen på eneretsområdet samt på bladområdet fastsættes af ministeren i samråd med finansministeren.

e. Bevillingsmæssige forhold

Virksomheden overtager Postvæsenets nuværende nettoaktiver.

I forbindelse med etableringen af Post Danmark på de her nævnte vilkår, indbetaler virksomheden til staten et beløb på 2,6 mia. kr. som kompensation for overtagelsen af Post Danmarks nettoaktiver, herunder goodwill. Der er i denne forbindelse også taget hensyn til, at virksomheden i udgangspositionen skal have en tilfredsstillende soliditet.

Den resterende del af Postvæsenets nettoaktiver indskydes af staten som ansvarlig egenkapital (apportindskud) i Post i Danmark.

Postvæsenets tilgodehavender hos staten vedrørende optjent feriegodtgørelse og tilgodehavende frihed for 1994 ialt 580 mio. kr. dækkes af den af P&T optjente opsparing, og beløbet indgår derfor i likviditeten for Post Danmark. Resten af denne opsparing ialt ca. 800 mio. kr. tilfalder staten. Optjent feriegodtgørelse samt tilgodehavende frihed vil fremover skulle afholdes af Post Danmark.

Fra Post Danmark udloddes et årligt udbytte til staten, der efter indstilling fra bestyrelsen fastsættes af trafikministeren, efter drøftelse med finansministeren. Det årlige udbytte skal sikre staten et afkast af den indskudte kapital, der er sammenligneligt med en aktieinvestering, når der tages hensyn til, at også værditilvæksten tilfalder staten som ejer af virksomheden. Udbyttet er ikke skattemæssigt fradragsberettiget. Det vil fremgå af vedtægterne for Post Danmark, at beløbets størrelse på indstilling af bestyrelsen, vil blive fastlagt af trafikministeren efter drøftelse med finansministeren.

For 1995 opgøres Post Danmarks udbytte til staten, under hensyn til de særlige forhold i forbindelse med omdannelsen, som 3 % af virksomhedens egenkapital dog mindst en trediedel af overskuddet før skat. For årene 1996 og 1997 opgøres virksomhedens udbytte til staten som 6 % af egenkapitalen dog mindst en trediedel af overskuddet før skat.

For at kompensere Post Danmark for udgifterne ved de kunstigt lave takster på bladområdet videreføres den pr. 1/1/94 iværksatte tilskudsordning.

Post Danmarks regnskaber revideres, foruden af virksomhedens interne revisor, af en statsautoriseret revisor samt af Rigsrevisor som medrevisor.

Der fastsættes af ministeren regler for virksomhedens regnskabsføring, der primært skal sikre følgende

- Overholdelse af principper for retvisende regnskabsføring.

- Lige konkurrencevilkår (forbud mod konkurrenceforvridende krydssubsidiering).

Konkurrencerådet vil blive inddraget, forud for fastsættelsen af reglementets bestemmelser. I øvrigt vil den virksomhed, som Post Danmark udøver, og som ikke er omfattet af en eneret eller er underlagt en befordringspligt, være omfattet af §§ 11 - 14 i konkurrenceloven. Det betyder, at Post Danmark vil være ligestillet med private virksomheder i forhold til Konkurrencerådet, når der er tale om områder, som ligger uden for enerets- henholdsvis området for befordringspligt.

Overholdelsen af reglementets bestemmelser vil blive påset af tilsynsmyndigheden (Trafikministeriet). Tilsynsmyndigheden skal have virksomhedens årsregnskab forelagt til kommentering, til brug for ministerens endelige stillingtagen.

Ved indsendelsen af den reviderede udgave af årsregnskabet til trafikministeren foranlediger Post Danmark fremsendt en erklæring fra virksomhedens statsautoriserede revisor om, at virksomhedens regnskabsføring er sket i overensstemmelse med det af ministeren givne reglement.

Ministerens endelige stillingtagen til regnskabet vil bero på en afvejning af hensynet til dels statens ejerinteresse i virksomheden, dels regulatoriske krav om bl.a. forbud mod konkurrenceforvridende krydssubsidiering.

f. Udbytteforhold

Der tilstræbes en normal udbyttepraksis, som sikrer en rimelig balance mellem ejerens afkastkrav og virksomhedens konsolideringsbehov. Det konkrete udbyttekrav fastsættes af ministeren i samråd med finansministeren.

Post Danmark indbetaler selskabsskat efter Selskabsskatteloven og således, at den skat, virksomheden skal udrede, alene tilfalder staten.

Post Danmark indbetaler pensionsbidrag til staten for de nuværende statstjenestemænd.

g. Personaleforhold

Den foreslåede model indebærer ikke ændringer i ansættelsesformen for de nuværende statstjenestemænd og overenskomstansatte medarbejdere. Post Danmark overtager således samtlige rettigheder og forpligtelser i forhold til gældende aftaler og overenskomster indgået af Postvæsenet.

Post Danmark fastlægger, indenfor rammer godkendt af Finansministeriet, selv løn- og ansættelsesvilkårene for ansatte i Post Danmark, herunder en kollektiv virksomhedsoverenskomst for Post Danmark.

h. Relationerne til GiroBank A/S aftalen

Det nuværende kommercielt baserede samarbejde mellem Postvæsenet og GiroBank om den fælles benyttelse af posthusnettet videreføres, idet Post Danmark vil kunne indgå aftale med GiroBank A/S, der rækker ud over aftaleperiodens længde.

i. Gennemførelse af aftalens bestemmelser

Straks efter denne aftales indgåelse forudsættes følgende initiativer iværksat

1. Ministeren fremsætter forslag til Lov om Postvirksomhed samt forslag til Lov om Post Danmark til ikrafttræden pr. 1. januar 1995, eller snarest derefter.

2. Ministeren fremsender samtidigt hermed aktstykke til Finansudvalget med henblik på at stifte virksomheden og at opnå hjemmel til overførsel af Postvæsenets nettoaktiver til Post Danmark på de i aftalen beskrevne vilkår pr. 1. januar 1995. Såfremt loven vedtages efter den 1. januar 1995, vil omdannelsen af Postvæsenet i regnskabsmæssig og skattemæssig forstand ske med tilbagevirkende kraft til den nævnte dato.

3. Ministeren udpeger efter drøftelse med forligsparterne en bestyrelse for Post Danmark.

Afsluttende bemærkninger

Med de foreslåede ændringer er det hensigten at skabe nogle tidssvarende rammer for Postvæsenet med henblik på, at virksomheden, på baggrund af lovgivningen og koncessionen, kan fungere på markedsmæssige vilkår i konkurrence med private operatører til gavn for borgere og erhvervsliv.

De i aftalen indeholdte vilkår for Post Danmark kan tages op til nærmere vurdering, såfremt en af parterne måtte ønske det. Dette vil under alle omstændigheder ske efter 3 år, hvor erfaringerne med den nye virksomhedsmodel kan opgøres og yderligere udvikling af modellen overvejes.

Efter 2. behandling den 27. januar 1995

§ 51 a foreskriver, at der skal gives oplysning om det samlede honorar for det forløbne regnskabsår til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, samt til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Endvidere skal det oplyses, hvor stor en del af dette honorar, der angår andre ydelser end revision.

§ 56, stk. 3 indeholder supplerende krav til årsberetningen, idet årsberetningen bl.a. skal indeholde omtale af

1) årets resultat i forhold til den forventede udvikling, som selskabet i årets løb har offentliggjort, og begrundelse for resultatets afvigelse i forhold hertil og

2) de ledelseserhverv, som selskabets bestyrelse- og direktionsmedlemmer beklæder i andre danske aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.

§ 61 e, stk. 3, 2. pkt. angiver, at ny revisor skal vælges på en ekstraordinær generalforsamling inden 8 dage efter revisors meddelelse om sin fratræden.

Ifølge § 62, stk. 1, 2. pkt. skal årsregnskabet indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks efter godkendelse og senest fem måneder efter regnskabsårets udgang. Er den vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.

Endelig påtænkes det at fastsætte i vedtægterne for Post Danmark, at Post Danmark skal sende et eksemplar af årsregnskabet til de af pressens repræsentanter, der anmoder herom. Dette sker af hensyn til den brede samfundsinteresse, der vil være om Post Danmark, og for at øge gennemsigtigheden med hensyn til virksomhedens forhold. Der vil ikke være offentlig adgang til Post Danmarks virksomhedsmøder (generalforsamlinger).

Til stk. 2

Der henvises til bemærkningerne til § 5, stk. 2. At § 2 a, stk. 1, og § 2 c, stk. 1 ikke finder anvendelse på Post Danmark har også baggrund i de bestemmelser, der forventes at blive gennemført for statslige aktieselskaber. Dette medfører, at Post Danmark ikke kan undlade at udarbejde delkoncernregnskab og ikke kan undlade at udarbejde koncernregnskab i medfør af undtagelsesbestemmelsen for mindre koncerner.

Til stk. 3

Post Danmarks regnskaber revideres af rigsrevisor og en statsautoriseret revisor samt af virksomhedens interne revisor. Rigsrevisor er medrevisor som følge af Post Danmarks status som en selvstændig offentlig virksomhed, svarende til forholdene for et 100 % statsligt ejet aktieselskab. Af vedtægterne vil det fremgå, at der etableres en intern revision, hvor revisionschefen ansættes af bestyrelsen.

Til stk. 4

Trafikministeriet skal have virksomhedens årsregnskab forelagt til kommentering til brug for ministerens godkendelse. Det reviderede årsregnskab, der påtegnes af rigsrevisor som medrevisor, den statsautoriserede revisor samt den interne revisionschef, forelægges til ministerens endelige godkendelse på det årlige virksomhedsmøde i henhold til vedtægternes bestemmelser herom. Samtidig med indsendelse af det reviderede årsregnskab til ministeren foranlediger Post Danmark fremsendt en erklæring fra virksomhedens statsautoriserede revisor om, at virksomhedens regnskabsføring og forretningsvirksomhed er sket i overensstemmelse med det af ministeren fastsatte regnskabsreglement med tilhørende konkurrenceretlige retningslinier, jf. bemærkninger til stk. 1.

Ministerens godkendelse af det reviderede årsregnskab tager i første omgang sigte på at vurdere regnskabet i henhold til årsregnskabslovens bestemmelser samt hensynet til statens ejerinteresse. Såfremt overholdelse af det af ministeren fastsatte regnskabsreglement med tilhørende konkurrenceretlige retningslinier giver anledning til påtale fra den statsautoriserede revisors side, vil ministerens reaktion herpå ske i form af et krav om en redegørelse fra bestyrelsen om, hvad virksomheden agter at gøre for at leve op til reglementets bestemmelser. Subsidiært kan ministeren vælge at gøre brug af de i lov om postvirksomhed § 13, stk. 2 anførte sanktioner.

Til § 9

En afgørende forudsætning for, at Post Danmark kan drives på forretningsmæssigt grundlag, er, at virksomheden har mulighed for at finansiere den daglige drift og eventuel manglende likviditet gennem kassekredit eller låntagning på linie med private virksomheder. Ministeren fastsætter, efter drøftelse med finansministeren, nærmere rammer i vedtægterne for virksomhedens adgang til låntagning. Låntagning sker med sikkerhed i Post Danmarks egen formue, og staten hæfter ikke for de af Post Danmark optagne lån. Når låntagningen sker med sikkerhed i Post Danmarks egen formue, er der ikke tale om statslån.

Til § 10

Post Danmark vil ikke være omfattet af statens selvforsikring, idet statens hæftelse bortfalder. Post Danmark skal derfor kunne forsikre sig på linie med private virksomheder - og vil være underlagt de samme lovbestemte forsikringskrav, hvad angår forsikring af ansatte, ansvarsforsikringer på køretøjer m.v.

Til § 11

Til stk. 1

Bestemmelsen er indføjet for at der ikke skal herske tvivl om, at oplysninger vedrørende Post Danmarks forhold skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og være offentlige tilgængelige i samme omfang, som normalt er gældende for oplysninger om aktieselskaber.

Til stk. 2

På grund af virksomhedens særlige status, er det dog ikke muligt direkte at overføre aktieselskabslovens bestemmelser for så vidt angår anmeldelse og registrering af aktieselskaber. Ministeren vil efter drøftelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejde bekendtgørelse om Post Danmarks anmeldelse og registrering i denne styrelse, således at bekendtgørelsen kan træde i kraft samtidig med loven. Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet med baggrund i de krav, der stilles til aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens kapitel 19 og bekendtgørelse om anmeldelse m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for aktie- og anpartsselskaber.

Post Danmark vil uanset ovennævnte forhold umiddelbart være pligtig at følge årsregnskabslovens bestemmelser om indsendelse af oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og styrelsen vil umiddelbart have den i årsregnskabslovens foreskrevne kompetence og sanktionsbeføjelser, såfremt Post Danmark ikke overholder de fra årsregnskabslovens overførte bestemmelser. Dette følger af, at årsregnskabsloven i sin helhed finder anvendelse på Post Danmark, jf. lovforslagets § 8, stk. 1.

Til stk. 3

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge aktieselskaber, der ikke opfylder kravene om indsendelse af oplysninger, løbende dagbøder. Og der kan i visse tilfælde endvidere pålægges straf i form af bøde. Det er fundet hensigtsmæssigt, at der i vidt omfang er mulighed for at etablere tilsvarende sanktionsbestemmelser i omhandlede bekendtgørelse.

Til stk. 4

Efter konkurrencelovens § 2 omfatter lovens tilsyns- og sanktionssystem ikke erhvervsvirksomheder, hvis udøvelse i henhold til særlig hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige, i det omfang de pågældende forhold er offentligt reguleret. En sådan virksomhed er i stedet alene omfattet af konkurrencelovens § 15, hvorefter Konkurrencerådet kan rette henvendelse til vedkommende offentlige myndighed og påpege mulige skadelige virkninger for konkurrencen.

Postvæsenet har hidtil været omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 15 også vedrørende områder, hvor Postvæsenet driver virksomhed i konkurrence med andre. Der har i enkelte tilfælde været fremsat klager til Postvæsenets ledelse eller til Konkurrencerådet over, at Postvæsenet på disse områder har handlet i strid med konkurrencelovens grundprincipper, bl.a. derved at der er foretaget en krydssubsidiering af konkurrenceområdet med midler, der stammer fra monopolområdet.

Generaldirektoratet har i sit tilsyn med udøvelsen af Postvæsenet tilstræbt at overholde konkurrencelovens principper, men det skønnes rimeligt, at tilsynsopgaver på dette område henlægges til Konkurrencerådet, hvorved Post Danmark sidestilles med andre erhvervsvirksomheder, når virksomheden optræder uden for de områder, hvor det er tillagt en eneret, eller er pålagt en befordringspligt. En ligestilling med private virksomheder vil også sikre Post Danmark en klageadgang til Konkurrenceankenævnet, således at virksomheden ikke er henvist til at forholde sig til en henstilling efter § 15, der offentliggøres, men som der ikke i øvrigt er retsmidler imod.

På områder, hvor koncessionshaveren har eneret eller befordringspligt, er det ikke tanken at ændre konkurrencemyndighedernes beføjelser efter konkurrencelovens § 15. Dette skyldes, at trafikministeren i kraft af sin tilsynsfunktion over for Post Danmark kan pålægge virksomheden at efterleve bl.a. regnskabsreglementets bestemmelser. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at underlægge virksomheden to tilsynsmyndigheder, men Trafikministeriet vil inddrage Konkurrencerådet forud for fastlæggelsen af de retningslinier, der skal gælde for forholdet mellem Post Danmarks aktiviteter på konkurrenceområdet og på eneretsområdet. Såfremt der ved implementeringen af de pågældende regler, skulle opstå konkurrenceretlige problemer, vil Konkurrencerådet påny blive inddraget.

Til stk. 5

Post Danmark vil i kraft af sin status som selvstændig offentlig virksomhed oprettet ved lov, være omfattet af de nævnte love. Da Post Danmark har karakter af en driftsvirksomhed, og da konkrete sager iøvrigt ofte må forventes omfattet af undtagelsesbestemmelserne i offentlighedslov og forvaltningslov, er det naturligt generelt at undtage Post Danmarks virksomhed fra de nævnte love.

Undtagelsen gælder Post Danmarks virksomhed. Borgernes interesser er varetaget ved de regler i årsregnskabsloven, der er overført, således at Post Danmarks årsregnskab m.v. er offentlig tilgængeligt, og ved, at der i kraft af trafikministerens tilsynspligt, jf. dette lovforslags § 13, stk. 1, og Forslag til Lov om postvirksomhed § 12, er mulighed for at klage til trafikministeren over Post Danmarks eventuelle manglende overholdelse af henholdsvis denne lov og den i medfør af lov om postvirksomhed meddelte koncession. Ved ministerens udøvelse af sin tilsynsbeføjelse vil offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om folketingets ombudsmand fortsat finde anvendelse.

For så vidt angår sager vedrørende de ansatte i virksomheden, vil Post Danmark være omfattet af bestemmelserne i forvaltningsloven, offentlighedsloven samt lov om Folketingets Ombudsmand.

Til stk. 6

Ifølge Finansministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 17. september 1990 er sager og dokumenter vedrørende privatisering og salg af statslige aktiver i forbindelse hermed undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen. Da bekendtgørelsen ikke omfatter omdannelse af Postvæsenet til Post Danmark, er der af praktiske grunde indsat en bestemmelse herom i selve lovforslaget, således at udstedelse af en bekendtgørelse med hjemmel i offentlighedslovens § 3, stk. 1, er ufornødent. Det tilføjes, at virksomhedens overgang til regnskabsføring efter årsregnskabsloven indebærer, at Post Danmark vil være omfattet af de regler, der i øvrigt gælder for aktieselskaber vedrørende bl.a. indsendelse af regnskabsmæssige oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, herunder hvad angår kravet om offentliggørelse af årsregnskab. Endvidere vil ministeren, jf. stk. 2, med udgangspunkt i de bestemmelser, der gælder for aktieselskaber fastsætte regler for Post Danmarks anmeldelse og registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til § 12

Post Danmark vil i betragtning af sin status som selvstændig offentlig virksomhed oprettet ved lov, være omfattet af lov om offentlige myndigheders registre. Derfor skal de registre, som Post Danmark opretter, godkendes af trafikministeren.

Modtagerdatabasen er en landsdækkende adressedatabase, der ønskes etableret for at forbedre ajourføringen af postadresser og for at rationalisere arbejdsgangene i tilknytning til adressering af forsendelser. Databasen vil således blive brugt til at kontrollere adresselister for fejl, inden de anvendes til adressering af forsendelser, til at fjerne fejl i flyttemeddelelser, til reklamationsbehandling, til maskinel sortering af forsendelser, til fakturering samt til planlægning af postbudenes omdelingsruter.

Oprettelse af modtagerdatabasen har stor betydning for kvaliteten og effektiviteten i postbefordringen - og dermed også for Post Danmarks mulighed for at opfylde den landsdækkende befordringspligt på tilfredsstillende måde.

Det vil ikke være tilladt at benytte modtagerdatabasen i forbindelse med udøvelse af tjenester, der ikke relaterer sig til den landsdækkende befordringspligt. Det vil således ikke være muligt for Post Danmark at benytte databasen i markedsføringsøjemed. Dette vil fremgå af registerforskrifterne for modtagerdatabasen.

Registertilsynet har henstillet, at der etableres lovhjemmel, forinden registeret oprettes.

Til stk. 2

Der påtænkes indhentet oplysninger fra Det Centrale Personregister og Det Centrale Erhvervsregister. Databasen vil indeholde følgende oplysninger om privatpersoner: Navn, adresse, kommune, amt, stilling, telefonnummer og personnummer.

Personnummeret i modtagerdatabasen vil ikke blive brugt eller figurere overfor afsender eller modtager, men vil udelukkende blive anvendt som en teknisk edbmæssig nøgle til brug ved den maskinelle overførsel af oplysninger om navn og adresse fra det Centrale Personregister til Post Danmarks modtagerdatabase.

Til stk. 3

Uanset at Post Danmark har lovhjemmel til, med trafikministerens godkendelse, at oprette det nævnte register, skal Registertilsynet på sædvanlig vis efter lov om offentlige myndigheders registre afgive udtalelse om oprettelsen og registerforskrifterne. Det vil også være Registertilsynet, der har tilsynet med Post Danmarks overholdelse af forskrifterne, og lov om offentlige myndigheders registre vil iøvrigt finde anvendelse.

Registeret og registerets formål vil kunne ændres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Bestemmelsen skal ikke på noget tidspunkt forstås indsnævrende i forhold til den almindelige registerlovgivning.

Til § 13

Til stk. 1

Bestemmelsen understreger, at trafikministeren har tilsynet med, at Post Danmark overholder lovens bestemmelser. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører dog tilsyn med, at Post Danmark overholder årsregnskabslovens bestemmelser. Dette følger af henvisningen til § 8, stk. 1, hvor årsregnskabslovens bestemmelser er overført, herunder Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kompetence. Det følger af henvisningen til § 11, stk. 4, at tilsynet med, at Post Danmark overholder de fra konkurrenceloven overførte bestemmelser, tilkommer Konkurrencerådet. Endelig fremgår det af henvisningen til § 12, stk. 3, at Registertilsynet over for Post Danmark har sine sædvanlige beføjelser efter lov om offentlige myndigheders registre.

Det følger heraf, at Post Danmark også skal overholde de oplysningsforpligtelser, der følger af de ovenfor omtalte love.

Hvad angår Post Danmarks overholdelse af den jf. § 2 meddelte koncession, vil trafikministeren føre tilsyn efter reglerne i lov om postvirksomhed §§ 12 og 13.

Til § 14

Til stk. 1

Visse af de overførte bestemmelser fra aktieselskabslovens kapitel 9 er straffebelagt i denne lov. De nævnte bestemmelser svarer til de bestemmelser fra aktieselskabslovens kapitel 9, som er straffebelagt i aktieselskabslovens § 161. Bestemmelserne er straffebelagt i denne lov, fordi det ikke er muligt direkte at overføre straffebestemmelsen i aktieselskabslovens § 161 til nærværende lov.

Der er i straffebestemmelsen kort anført, hvad de overførte bestemmelser fra aktieselskabsloven omhandler.

Til stk. 2

Bestemmelsen er en straffebelagt tavshedspligtbestemmelse, der skal forstås på samme måde som bestemmelsen i aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsens anvendelsesområde er således det samme som i aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 2. pkt., bortset fra, at der i denne lov ikke er medtaget repræsentanter og granskningsmænd, fordi reglerne i aktieselskabsloven om repræsentanter og granskningsmænd ikke er overført på Post Danmark.

Til § 15

Til stk. 1

I henhold til denne bestemmelse træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Til stk. 2

Af praktiske grunde er det fastsat, at § 4, stk. 1, § 6, stk. 1 og § 8 får virkning fra 1. januar 1995.

Det skyldes, at der ved etableringen af Post Danmark skal foretages en opgørelse af Postvæsenets aktiver. Tilsvarende skal der ske en afslutning af Postvæsenets regnskaber efter statsregnskabet med henblik på, at der kan udarbejdes en revideret åbningsbalance, efter årsregnskabslovens bestemmelser.

Da Postvæsenet er en stor virksomhed, og da et regnskab efter statsregnskabet og et regnskab efter årsregnskabsloven opbygges efter forskellige principper, er det i sig selv en omfattende proces at afslutte Postvæsenets regnskab for at kunne udarbejde en retvisende åbningsbalance efter årsregnskabsloven. Processen vil imidlertid kunne forenkles ganske væsentligt, såfremt opgørelsen af Postvæsenets regnskaber og værdien af aktiverne i virksomheden sker ved afslutning af statsregnskabet for 1994, d.v.s. pr. 31. december 1994, idet der derved opnås en entydig afgrænsning af Postvæsenets regnskab efter statsregnskabet.

De ovenfor nævnte bestemmelser får derfor virkning fra 1. januar 1995. Dette vil tillige indebære, at virksomhedens skattepligt efter selskabsskatteloven indtræder med virkning fra 1. januar 1995.

Til stk. 3

Trafikministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af § 10 , idet Post Danmark muligvis ikke kan nå at tegne relevante forsikringer mellem lovens vedtagelse og lovens ikrafttræden. Derfor kan Post Danmark i en kortere periode blive nødt til at være selvforsikrende.

Til § 16

Til stk. 1 og stk. 2

Det er nødvendigt at undtage fra de nævnte bestemmelser i aktieselskabsloven for at kunne få gennemført valg af medarbejderrepræsentanter allerede i 1995. Tidskravet i § 49, stk. 2, om at medarbejderne først har krav på valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen efter 3 år er således fraveget. Ligeledes fraviges kravet i aktieselskabslovens § 49, stk. 7, om, at de bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne, udpeges blandt de medarbejdere, der hele sidste år før valget har været ansat i selskabet.

Til stk. 3

Indtil valget er gennemført, hvilket skal ske inden 1. juli 1995, udpeger Trafikministeren efter indstilling fra medarbejderorganisationerne de 3 medarbejderrepræsentanter, således at bestyrelsen er fuldtallig allerede fra Post Danmarks etablering.

Ingen

Nr LSF 81

Forslag til Lov om Post Danmark

Fremsat af trafikministeren (Jan Trøjborg)

den 24. november 1994

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. januar 1995

Lov nr. 88 af 08/02/1995