1994 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ORLOV (UDDANNELSES-, SABBAT- OG BØRNEPASNINGSORLOV)

§ 1

I lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 15. april 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes som stk. 2-5

»Stk. 2. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og udøvelse af selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i stk. 1, nr. 1 og 3.

Stk. 3. En person, der deltager i en uddannelse, der samtidig er lønarbejde, kan ikke opnå orlov til denne uddannelse.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at personer under 25 år i særlige tilfælde kan opnå orlov til uddannelse, hvis de indgår i en kollektiv aftale om jobrotation på en arbejdsplads.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at en ledigs adgang til orlov til uddannelse i særlige tilfælde kan gøres betinget af, at den ledige har modtaget dagpenge i en vis periode før orlovens start.«

2. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Arbejdsministeren kan endvidere efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om, at der ikke kan opnås uddannelsesorlov til uddannelser eller til uddannelsesperioder, hvor der er ret til løn fra en arbejdsgiver.«

3. § 6, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

4. § 7 affattes således

» § 7. En beskæftiget dagpengeberettiget lønmodtager over 25 år, der er medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse ved orlovens start og bevarer medlemskabet af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse i hele orlovsperioden, kan opnå orlov til sabbat i sammenhængende perioder af mindst 13 ugers varighed og højst 1 år.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå orlov, at lønmodtageren har haft beskæftigelse i mindst 3 år inden for de sidste 5 år, og at orloven aftales med arbejdsgiveren.

Stk. 3. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og udøvelse af selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i stk. 2.«

5. I § 8, stk. 1-3, ændres »80 pct.« til: »70 pct.«

6. I § 8 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. For orlovsydelse, der udbetales fra og med den 1. april 1997, nedsættes det i stk. 1-3 nævnte beløb til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

7. § 9, stk. 1, affattes således

»Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til sabbat, at arbejdsgiveren forpligter sig til at ansætte en ledig i orlovsperioden. Den ledige, der skal have mindst 52 ugers forudgående ledighed inden for de seneste 65 uger, skal ansættes med mindst samme timetal som lønmodtageren, der går på orlov. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ledige der kan ansættes som afløsere i orlovsperioden.«

8. § 10 affattes således

» § 10. Personer med børn i alderen 0-8 år kan opnå orlov til at passe egne børn i sammenhængende perioder af en varighed på mindst 13 uger og højst 52 uger.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå orlov, at beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.

Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå orlov, at den ledige ved orlovens start enten er berettiget til ydelse ved ledighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp efter lov om social bistand.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at en forsikret ledigs adgang til orlov til børnepasning i særlige tilfælde gøres betinget af, at den ledige har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i en vis periode før orlovens start.«

9. Efter § 10 indsættes

» § 10 a. Er det barn, der giver orlovsmuligheden, i alderen 0-2 år, kan der i orlovsperioden for dette barn ikke benyttes offentligt dagtilbud. Er det barn, der giver orlovsmuligheden, i alderen 3-8 år, kan der i orlovsperioden for dette barn højst benyttes halvdagsplads i offentligt dagtilbud.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan barnet benytte offentligt dagtilbud, hvis kommunalbestyrelsen inden eller under orloven træffer beslutning om, at barnet skal søge offentligt dagtilbud, jf. lov om social bistand.«

10. § 11, stk. 1, affattes således

»Beskæftigede lønmodtagere har ret til orlov fra arbejdet til at passe egne børn i en sammenhængende periode på 13 uger. Der er dog ret til orlov i op til 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1 år på tidspunktet for orlovens begyndelse.«

11. § 15 affattes således

» § 15. Orlovsydelsen udgør til fuldtidsforsikrede et beløb svarende til 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10 uger før orloven i gennemsnit har været beskæftigede 24 timer ugentligt eller derover, udgør et beløb svarende til 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Orlovsydelsen til deltidsforsikrede og til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i stk. 2 nævnte beskæftigelseskrav, udgør 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, som forud for orloven har været fuldtidsbeskæftigede med samtidigt lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed, udgør et beløb svarende til 70 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis hvert af beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 5. Orlovsydelsen til deltidsforsikrede lønmodtagere, som ikke opfylder betingelserne for fuldtidsforsikring, og som forud for orloven har været fuldtidsbeskæftigede med samtidigt lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed, udgør et beløb svarende til 70 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis hvert af beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 6. Orlovsydelsen til ikkeforsikrede fuldtidsbeskæftigede personer udgør et beløb svarende til 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 7. Orlovsydelsen til ikkeforsikrede deltidsbeskæftigede personer udgør et beløb svarende til 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 8. Orlovsydelsen til kontanthjælpsmodtagere svarer til den kontanthjælp, som kontanthjælpsmodtageren på orlov er berettiget til, dog maksimalt 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 9. For orlovsydelse, der udbetales fra og med den 1. april 1997, nedsættes det i stk. 1-8 nævnte beløb til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 10. Har en arbejdsgiver i henhold til § 11 a benyttet sin adgang til at udsætte en lønmodtagers retmæssige adgang til børnepasningsorlov, sker udbetalingen af orlovsydelse med det beløb, som ville være udbetalt, såfremt orloven ikke var blevet udsat.

Stk. 11. Socialministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren nærmere regler om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, herunder om afgrænsningen af personkredsen og beregningen af orlovsydelsen.

Stk. 12. Socialministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren endvidere nærmere regler om fradrag for arbejde og indtægter i orlovsydelsen for ikkeforsikrede.«

12. Kapitel 5 ophæves.

13. § 17 affattes således

» § 17. Orlov til børnepasning begrænses ikke af udnyttelse af orlovsordninger efter kapitel 2 og 3.

Stk. 2. En person kan højst anvende orlov til uddannelse og orlov til sabbat i samlet 1 år inden for en periode på 5 år, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. En ledig med ret til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan anvende orlov til uddannelse i 2 år i forbindelse med den 7-årige ydelsesperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af perioderne i stk. 2 og stk. 3.«

14. § 19 affattes således

» § 19. Orlovsydelsen udbetales til den person, der er på orlov.

Stk. 2. For beskæftigede lønmodtagere kan orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under orloven. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger orlovsydelsen.

Stk. 3. Arbejdsgiveren kan supplere orlovsydelsen med et aftalt beløb, uden at der sker fradrag i orlovsydelsen, jf. stk. 8.

Stk. 4. Der kan kun modtages orlovsydelse efter en af orlovsordningerne ad gangen.

Stk. 5. Modtages der offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning, kan der ikke samtidig modtages orlovsydelse.

Stk. 6. Hvor der er ret til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, kan der ikke oppebæres orlovsydelse.

Stk. 7. Der kan ikke udbetales orlovsydelse til en person, som ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse. Der kan endvidere ikke udbetales orlovsydelse til en person, som forsørges på institution.

Stk. 8. Ved en arbejdsløshedskasses udbetaling af orlovsydelse foretages fradrag i ydelsen efter regler fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 9. Kommunernes udgifter til orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere refunderes med 50 pct. af staten.«

15. § 21 affattes således

» § 21. Arbejdsformidlingen administrerer orlovsordningerne og har pligt til at underrette arbejdsløshedskasserne og kommunerne om forhold af betydning for udbetaling af orlovsydelsen.

Stk. 2. Ansøgning om orlov indgives til arbejdsformidlingen, der træffer afgørelse om bevilling af orlov. Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af orlov, hvis betingelserne for orloven ikke længere er til stede.

Stk. 3. Orlovsydelsen til medlemmer af en arbejdsløshedskasse udbetales af kassen. Orlovsydelsen til personer, der modtager kontanthjælp, og til ikkeforsikrede udbetales af kommunen. Kommunen kan indhente oplysninger om orlovsansøgerens økonomiske forhold, herunder i elektronisk form, fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser.

Stk. 4. Staten yder forskud eller refusion til udbetaling af orlovsydelserne fra statsanerkendte arbejdsløshedskasser efter reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. Arbejdsformidlingen kan yde arbejdsgivere bistand i forbindelse med indgåelse af orlovsaftaler, ansættelse af ledige i orlovsstillinger samt bistand til virksomheders uddannelsesplanlægning m.v.

Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler efter stk. 1 og stk. 2, herunder regler om arbejdsløshedskassernes opgaver, lediges og selvstændige erhvervsdrivendes meddelelse til arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskasserne og kommunerne om afholdelse af orlov og meddelelse om indgåelse af orlovsaftaler.

Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter endvidere regler om beskæftigelseskravet i § 2 og § 7 og om beregning af orlovsydelsen efter § 6, § 8 og § 15.«

16. Efter § 21 indsættes

»Klageadgang

§ 1

I lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 15. april 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes som stk. 2-6

»Stk. 2. Det er en betingelse for orlov til en selvstændig erhvervsdrivende, der søger orlov fra en virksomhed, som videreføres af ægtefællen, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden med et tilsvarende antal timer som den selvstændige erhvervsdrivende. Der kan ikke udbetales orlovsydelse for den del af orlovsperioden, hvor der ikke er ansat en afløser.

Stk. 3. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og udøvelse af selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i stk. 1, nr. 1 og 3.

Stk. 4. En person, der deltager i en uddannelse, der samtidig er lønarbejde, kan ikke opnå orlov til denne uddannelse.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at personer under 25 år i særlige tilfælde kan opnå orlov til uddannelse, hvis de indgår i en kollektiv aftale om jobrotation på en arbejdsplads.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at en ledigs adgang til orlov til uddannelse i særlige tilfælde kan gøres betinget af, at den ledige har modtaget dagpenge i en vis periode før orlovens start.«

2. I § 3, stk. 2 indsættes som 2. pkt.

»Arbejdsministeren kan endvidere efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om, at der ikke kan opnås uddannelsesorlov til uddannelser eller til uddannelsesperioder, hvor der er ret til løn fra en arbejdsgiver.«

3. § 6, stk. 5 ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

4. § 7 affattes således

» § 7. En beskæftiget dagpengeberettiget lønmodtager over 25 år, der er medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse ved orlovens start og bevarer medlemskabet af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse i hele orlovsperioden, kan opnå orlov til sabbat i sammenhængende perioder af mindst 13 ugers varighed og højst 1 år.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå orlov, at lønmodtageren har haft beskæftigelse i mindst 3 år inden for de sidste 5 år, og at orloven aftales med arbejdsgiveren.

Stk. 3. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og udøvelse af selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i stk. 2.«

5. I § 8 stk. 1-3 ændres »80 pct.« til: »70 pct.«

6. I § 8 indsættes som stk. 4

» Stk. 4. For orlovsydelse, der udbetales fra og med den 1. april 1997, nedsættes det i stk. 1-3 nævnte beløb til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

7. § 9, stk. 1 affattes således

»Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til sabbat, at arbejdsgiveren forpligter sig til at ansætte en ledig i orlovsperioden. Den ledige, der skal have mindst 52 ugers forudgående ledighed inden for de seneste 65 uger, skal ansættes med mindst samme timetal som lønmodtageren, der går på orlov. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ledige der kan ansættes som afløsere i orlovsperioden.«

8. § 10 affattes således

» § 10. Personer med børn i alderen 0-8 år kan opnå orlov til at passe egne børn i sammenhængende perioder af en varighed på mindst 13 uger og højst 52 uger.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå orlov, at beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.

Stk. 3. Det er en betingelse for orlov til en selvstændig erhvervsdrivende, der søger orlov fra en virksomhed, som videreføres af ægtefællen, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden med et tilsvarende antal timer som den selvstændige erhvervsdrivende. Der kan ikke udbetales orlovsydelse for den del af orlovsperioden, hvor der ikke er ansat en afløser.

Stk. 4. Det er en betingelse for at opnå orlov, at den ledige ved orlovens start enten er berettiget til ydelse ved ledighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp efter lov om social bistand.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at en forsikret ledigs adgang til orlov til børnepasning i særlige tilfælde gøres betinget af, at den ledige har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i en vis periode før orlovens start.«

9. Efter § 10 indsættes

» § 10a. Er det barn, der giver orlovsmuligheden, i alderen 0-2 år, kan der i orlovsperioden for dette barn ikke benyttes offentligt dagtilbud. Er det barn, der giver orlovsmuligheden, i alderen 3-8 år, kan der i orlovsperioden for dette barn højst benyttes halvdagsplads i offentligt dagtilbud.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan barnet benytte offentligt dagtilbud, hvis kommunalbestyrelsen inden eller under orloven træffer beslutning om, at barnet skal søge offentligt dagtilbud, jf. lov om social bistand.«

10. § 11, stk. 1 affattes således

»Beskæftigede lønmodtagere har ret til orlov fra arbejdet til at passe egne børn i en sammenhængende periode på 13 uger. Der er dog ret til orlov i op til 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1 år på tidspunktet for orlovens begyndelse.«

11. § 15 affattes således

» § 15. Orlovsydelsen udgør til fuldtidsforsikrede et beløb svarende til 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10 uger før orloven i gennemsnit har været beskæftigede 24 timer ugentligt eller derover, udgør et beløb svarende til 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Orlovsydelsen til deltidsforsikrede og til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i stk. 2 nævnte beskæftigelseskrav, udgør 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, som forud for orloven har været fuldtidsbeskæftigede med samtidigt lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed, udgør et beløb svarende til 70 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis hver af beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 5. Orlovsydelsen til deltidsforsikrede lønmodtagere, som ikke opfylder betingelserne for fuldtidsforsikring, og som forud for orloven har været fuldtidsbeskæftigede med samtidigt lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed, udgør et beløb svarende til 70 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis hver af beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 6. Orlovsydelsen til ikkeforsikrede fuldtidsbeskæftigede personer udgør et beløb svarende til 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 7. Orlovsydelsen til ikkeforsikrede deltidsbeskæftigede personer udgør et beløb svarende til 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 8. Orlovsydelsen til kontanthjælpsmodtagere svarer til den kontanthjælp, som kontanthjælpsmodtageren på orlov er berettiget til, dog maksimalt 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 9. For orlovsydelse, der udbetales fra og med den 1. april 1997, nedsættes det i stk. 1-8 nævnte beløb til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 10. Har en arbejdsgiver i henhold til § 11a benyttet sin adgang til at udsætte en lønmodtagers retmæssige adgang til børnepasningsorlov, sker udbetalingen af orlovsydelse med det beløb, som ville være udbetalt, såfremt orloven ikke var blevet udsat.

Stk. 11. Socialministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren nærmere regler om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, herunder om afgrænsningen af personkredsen og beregningen af orlovsydelsen.

Stk. 12. Socialministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren endvidere nærmere regler om fradrag for arbejde og indtægter i orlovsydelsen for ikkeforsikrede.«

12. Kapitel 5 ophæves.

13. § 17 affattes således

» § 17. Orlov til børnepasning begrænses ikke af udnyttelse af orlovsordninger efter kapitel 2 og 3.

Stk. 2. En person kan højst anvende orlov til uddannelse og orlov til sabbat i samlet 1 år inden for en periode på 5 år, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. En ledig med ret til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan anvende orlov til uddannelse i 2 år i forbindelse med den 7-årige ydelsesperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af perioderne i stk. 2 og stk. 3.«

14. § 19 affattes således

» § 19. Orlovsydelsen udbetales til den person, der er på orlov.

Stk. 2. For beskæftigede lønmodtagere kan orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under orloven. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger orlovsydelsen.

Stk. 3. Arbejdsgiveren kan supplere orlovsydelsen med et aftalt beløb, uden at der sker fradrag i orlovsydelsen, jf. stk. 8.

Stk. 4. Der kan kun modtages orlovsydelse efter en af orlovsordningerne ad gangen.

Stk. 5. Modtages der offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning, kan der ikke samtidig modtages orlovsydelse.

Stk. 6. Hvor der er ret til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, kan der ikke oppebæres orlovsydelse.

Stk. 7. Der kan ikke udbetales orlovsydelse til en person, som ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse. Der kan endvidere ikke udbetales orlovsydelse til en person, som forsørges på institution.

Stk. 8. Ved en arbejdsløshedskasses udbetaling af orlovsydelse foretages fradrag i ydelsen efter regler fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 9. Kommunernes udgifter til orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere refunderes med 50 pct. af staten.«

15. § 21 affattes således

» § 21. Arbejdsformidlingen administrerer orlovsordningerne og har pligt til at underrette arbejdsløshedskasserne og kommunerne om forhold af betydning for udbetaling af orlovsydelsen.

Stk. 2. Ansøgning om orlov indgives til Arbejdsformidlingen, der træffer afgørelse om bevilling af orlov. Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af orlov, hvis betingelserne for orloven ikke længere er til stede.

Stk. 3. Orlovsydelsen til medlemmer af en arbejdsløshedskasse udbetales af kassen. Orlovsydelsen til personer, der modtager kontanthjælp, og til ikkeforsikrede udbetales af kommunen. Kommunen kan indhente oplysninger om orlovsansøgerens økonomiske forhold, herunder i elektronisk form, fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser.

Stk. 4. Staten yder forskud eller refusion til udbetaling af orlovsydelserne fra statsanerkendte arbejdsløshedskasser efter reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. Arbejdsformidlingen kan yde arbejdsgivere bistand i forbindelse med indgåelse af orlovsaftaler, ansættelse af ledige i orlovsstillinger samt bistand til virksomheders uddannelsesplanlægning m.v.

Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler efter stk. 1 og stk. 2, herunder regler om arbejdsløshedskassernes opgaver, lediges og selvstændige erhvervsdrivendes meddelelse til Arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskasserne og kommunerne om afholdelse af orlov og meddelelse om indgåelse af orlovsaftaler.

Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter endvidere regler om beskæftigelseskravet i § 2 og § 7 og om beregning af orlovsydelsen efter § 6, § 8 og § 15.«

16. Efter § 21 indsættes

»Klageadgang

§ 1

I lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 15. april 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes som stk. 2-5

»Stk. 2. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og udøvelse af selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i stk. 1, nr. 1 og 3.

Stk. 3. En person, der deltager i en uddannelse, der samtidig er lønarbejde, kan ikke opnå orlov til denne uddannelse.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at personer under 25 år i særlige tilfælde kan opnå orlov til uddannelse, hvis de indgår i en kollektiv aftale om jobrotation på en arbejdsplads.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at en ledigs adgang til orlov til uddannelse i særlige tilfælde kan gøres betinget af, at den ledige har modtaget dagpenge i en vis periode før orlovens start.«

2. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Arbejdsministeren kan endvidere efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om, at der ikke kan opnås uddannelsesorlov til uddannelser eller til uddannelsesperioder, hvor der er ret til løn fra en arbejdsgiver.«

3. § 6, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

4. § 7 affattes således

» § 7. En beskæftiget dagpengeberettiget lønmodtager over 25 år, der er medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse ved orlovens start og bevarer medlemskabet af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse i hele orlovsperioden, kan opnå orlov til sabbat i sammenhængende perioder af mindst 13 ugers varighed og højst 1 år.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå orlov, at lønmodtageren har haft beskæftigelse i mindst 3 år inden for de sidste 5 år, og at orloven aftales med arbejdsgiveren.

Stk. 3. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og udøvelse af selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i stk. 2.«

5. I § 8, stk. 1-3, ændres »80 pct.« til: »70 pct.«

6. I § 8 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. For orlovsydelse, der udbetales fra og med den 1. april 1997, nedsættes det i stk. 1-3 nævnte beløb til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

7. § 9, stk. 1, affattes således

»Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til sabbat, at arbejdsgiveren forpligter sig til at ansætte en ledig i orlovsperioden. Den ledige, der skal have mindst 52 ugers forudgående ledighed inden for de seneste 65 uger, skal ansættes med mindst samme timetal som lønmodtageren, der går på orlov. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ledige der kan ansættes som afløsere i orlovsperioden.«

8. § 10 affattes således

» § 10. Personer med børn i alderen 0-8 år kan opnå orlov til at passe egne børn i sammenhængende perioder af en varighed på mindst 13 uger og højst 52 uger.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå orlov, at beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.

Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå orlov, at den ledige ved orlovens start enten er berettiget til ydelse ved ledighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp efter lov om social bistand.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at en forsikret ledigs adgang til orlov til børnepasning i særlige tilfælde gøres betinget af, at den ledige har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i en vis periode før orlovens start.«

9. Efter § 10 indsættes

» § 10 a. Er det barn, der giver orlovsmuligheden, i alderen 0-2 år, kan der i orlovsperioden for dette barn ikke benyttes offentligt dagtilbud. Er det barn, der giver orlovsmuligheden, i alderen 3-8 år, kan der i orlovsperioden for dette barn højst benyttes halvdagsplads i offentligt dagtilbud.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan barnet benytte offentligt dagtilbud, hvis kommunalbestyrelsen inden eller under orloven træffer beslutning om, at barnet skal søge offentligt dagtilbud, jf. lov om social bistand.«

10. § 11, stk. 1, affattes således

»Beskæftigede lønmodtagere har ret til orlov fra arbejdet til at passe egne børn i en sammenhængende periode på 13 uger. Der er dog ret til orlov i op til 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1 år på tidspunktet for orlovens begyndelse.«

11. § 15 affattes således

» § 15. Orlovsydelsen udgør til fuldtidsforsikrede et beløb svarende til 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10 uger før orloven i gennemsnit har været beskæftigede 24 timer ugentligt eller derover, udgør et beløb svarende til 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Orlovsydelsen til deltidsforsikrede og til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i stk. 2 nævnte beskæftigelseskrav, udgør 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, som forud for orloven har været fuldtidsbeskæftigede med samtidigt lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed, udgør et beløb svarende til 70 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis hvert af beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 5. Orlovsydelsen til deltidsforsikrede lønmodtagere, som ikke opfylder betingelserne for fuldtidsforsikring, og som forud for orloven har været fuldtidsbeskæftigede med samtidigt lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed, udgør et beløb svarende til 70 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis hvert af beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 6. Orlovsydelsen til ikkeforsikrede fuldtidsbeskæftigede personer udgør et beløb svarende til 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 7. Orlovsydelsen til ikkeforsikrede deltidsbeskæftigede personer udgør et beløb svarende til 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 8. Orlovsydelsen til kontanthjælpsmodtagere svarer til den kontanthjælp, som kontanthjælpsmodtageren på orlov er berettiget til, dog maksimalt 70 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 9. For orlovsydelse, der udbetales fra og med den 1. april 1997, nedsættes det i stk. 1-8 nævnte beløb til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 10. Har en arbejdsgiver i henhold til § 11 a benyttet sin adgang til at udsætte en lønmodtagers retmæssige adgang til børnepasningsorlov, sker udbetalingen af orlovsydelse med det beløb, som ville være udbetalt, såfremt orloven ikke var blevet udsat.

Stk. 11. Socialministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren nærmere regler om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, herunder om afgrænsningen af personkredsen og beregningen af orlovsydelsen.

Stk. 12. Socialministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren endvidere nærmere regler om fradrag for arbejde og indtægter i orlovsydelsen for ikkeforsikrede.«

12. Kapitel 5 ophæves.

13. § 17 affattes således

» § 17. Orlov til børnepasning begrænses ikke af udnyttelse af orlovsordninger efter kapitel 2 og 3.

Stk. 2. En person kan højst anvende orlov til uddannelse og orlov til sabbat i samlet 1 år inden for en periode på 5 år, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. En ledig med ret til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan anvende orlov til uddannelse i 2 år i forbindelse med den 7-årige ydelsesperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af perioderne i stk. 2 og stk. 3.«

14. § 19 affattes således

» § 19. Orlovsydelsen udbetales til den person, der er på orlov.

Stk. 2. For beskæftigede lønmodtagere kan orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under orloven. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger orlovsydelsen.

Stk. 3. Arbejdsgiveren kan supplere orlovsydelsen med et aftalt beløb, uden at der sker fradrag i orlovsydelsen, jf. stk. 8.

Stk. 4. Der kan kun modtages orlovsydelse efter en af orlovsordningerne ad gangen.

Stk. 5. Modtages der offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning, kan der ikke samtidig modtages orlovsydelse.

Stk. 6. Hvor der er ret til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, kan der ikke oppebæres orlovsydelse.

Stk. 7. Der kan ikke udbetales orlovsydelse til en person, som ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse. Der kan endvidere ikke udbetales orlovsydelse til en person, som forsørges på institution.

Stk. 8. Ved en arbejdsløshedskasses udbetaling af orlovsydelse foretages fradrag i ydelsen efter regler fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 9. Kommunernes udgifter til orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere refunderes med 50 pct. af staten.«

15. § 21 affattes således

» § 21. Arbejdsformidlingen administrerer orlovsordningerne og har pligt til at underrette arbejdsløshedskasserne og kommunerne om forhold af betydning for udbetaling af orlovsydelsen.

Stk. 2. Ansøgning om orlov indgives til arbejdsformidlingen, der træffer afgørelse om bevilling af orlov. Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af orlov, hvis betingelserne for orloven ikke længere er til stede.

Stk. 3. Orlovsydelsen til medlemmer af en arbejdsløshedskasse udbetales af kassen. Orlovsydelsen til personer, der modtager kontanthjælp, og til ikkeforsikrede udbetales af kommunen. Kommunen kan indhente oplysninger om orlovsansøgerens økonomiske forhold, herunder i elektronisk form, fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser.

Stk. 4. Staten yder forskud eller refusion til udbetaling af orlovsydelserne fra statsanerkendte arbejdsløshedskasser efter reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. Arbejdsformidlingen kan yde arbejdsgivere bistand i forbindelse med indgåelse af orlovsaftaler, ansættelse af ledige i orlovsstillinger samt bistand til virksomheders uddannelsesplanlægning m.v.

Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler efter stk. 1 og stk. 2, herunder regler om arbejdsløshedskassernes opgaver, lediges og selvstændige erhvervsdrivendes meddelelse til arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskasserne og kommunerne om afholdelse af orlov og meddelelse om indgåelse af orlovsaftaler.

Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter endvidere regler om beskæftigelseskravet i § 2 og § 7 og om beregning af orlovsydelsen efter § 6, § 8 og § 15.«

16. Efter § 21 indsættes

»Klageadgang

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. Aftaler om orlov til sabbat kan ikke løbe længere end til udgangen af marts 1999.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. Aftaler om orlov til sabbat kan ikke løbe længere end til udgangen af marts 1999.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. Aftaler om orlov til sabbat kan ikke løbe længere end til udgangen af marts 1999.

§ 3

Stk. 1. For orlov til børnepasning finder de hidtil gældende regler om udbetaling af orlovsydelse i § 15, stk. 1-6, fortsat anvendelse,

1) hvis orloven er påbegyndt inden den 23. november 1994,

2) hvis orloven er bevilget inden den 23. november 1994,

3) hvis ansøgningen om orlov er indgivet til arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen inden den 23. november 1994,

4) hvis orloven er varslet eller aftalt med arbejdsgiveren inden den 23. november 1994 og ansøgningen er indgivet til arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen inden den 1. januar 1995 og orloven påbegyndes senest den 31. januar 1995.

Stk. 2. For en orlovsansøger, der ikke er omfattet af stk. 1, og som påbegynder orloven inden den 1. januar 1995, finder § 15, stk. 1-8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, anvendelse ved udbetaling af orlovsydelse fra og med den 1. januar 1995.

Stk. 3. Har en arbejdsgiver i henhold til § 11 a benyttet sin adgang til at udsætte en lønmodtagers retmæssige adgang til børnepasningsorlov, sker udbetalingen af orlovsydelse dog med det beløb, som ville være udbetalt, såfremt orloven ikke var blevet udsat.

Stk. 4. § 11, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, har virkning for orlov, der er varslet over for arbejdsgiveren efter den 23. november 1994, såfremt arbejdsformidlingen ikke ved lovens ikrafttræden har bevilget orloven.

§ 3

Stk. 1. For orlov til børnepasning finder de hidtil gældende regler om udbetaling af orlovsydelse i § 15, stk. 1-6, fortsat anvendelse

1) hvis orloven er påbegyndt inden den 23. november 1994,

2) hvis orloven er bevilget inden den 23. november 1994,

3) hvis ansøgningen om orlov er indgivet til Arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen inden den 23. november 1994,

4) hvis orloven er varslet eller aftalt med arbejdsgiveren inden den 23. november 1994, og ansøgningen er indgivet til Arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen inden den 1. januar 1995, og orloven påbegyndes senest den 31. januar 1995.

Stk. 2. For en orlovsansøger, der ikke er omfattet af stk. 1, og som påbegynder orloven inden den 1. januar 1995, finder § 15, stk. 1-8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, anvendelse ved udbetaling af orlovsydelse fra og med den 1. januar 1995.

Stk. 3. Har en arbejdsgiver i henhold til § 11a benyttet sin adgang til at udsætte en lønmodtagers retmæssige adgang til børnepasningsorlov, sker udbetalingen af orlovsydelse dog med det beløb, som ville være udbetalt, såfremt orloven ikke var blevet udsat.

Stk. 4. § 11, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, har virkning for orlov, der er varslet over for arbejdsgiveren efter den 23. november 1994, såfremt Arbejdsformidlingen ikke ved lovens ikrafttræden har bevilget orloven.

§ 3

Stk. 1. For orlov til børnepasning finder de hidtil gældende regler om udbetaling af orlovsydelse i § 15, stk. 1-6, fortsat anvendelse,

1) hvis orloven er påbegyndt inden den 23. november 1994,

2) hvis orloven er bevilget inden den 23. november 1994,

3) hvis ansøgningen om orlov er indgivet til arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen inden den 23. november 1994,

4) hvis orloven er varslet eller aftalt med arbejdsgiveren inden den 23. november 1994 og ansøgningen er indgivet til arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen inden den 1. januar 1995 og orloven påbegyndes senest den 31. januar 1995.

Stk. 2. For en orlovsansøger, der ikke er omfattet af stk. 1, og som påbegynder orloven inden den 1. januar 1995, finder § 15, stk. 1-8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, anvendelse ved udbetaling af orlovsydelse fra og med den 1. januar 1995.

Stk. 3. Har en arbejdsgiver i henhold til § 11 a benyttet sin adgang til at udsætte en lønmodtagers retmæssige adgang til børnepasningsorlov, sker udbetalingen af orlovsydelse dog med det beløb, som ville være udbetalt, såfremt orloven ikke var blevet udsat.

Stk. 4. § 11, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, har virkning for orlov, der er varslet over for arbejdsgiveren efter den 23. november 1994, såfremt arbejdsformidlingen ikke ved lovens ikrafttræden har bevilget orloven.

§ 4

Stk. 1. For orlov til sabbat finder de hidtil gældende regler om udbetaling af orlovsydelse i § 8, stk. 1-3, fortsat anvendelse,

1) hvis orloven er påbegyndt inden den 23. november 1994,

2) hvis orloven er bevilget inden den 23. november 1994,

3) hvis ansøgningen om orlov er indgivet til arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen inden den 23. november 1994,

4) hvis orloven er aftalt med arbejdsgiveren inden den 23. november 1994 og ansøgningen er indgivet til arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen inden den 1. januar 1995 og orloven påbegyndes senest den 31. januar 1995.

Stk. 2. For en orlovsansøger, der ikke er omfattet af stk. 1, og som påbegynder orloven inden den 1. januar 1995, finder § 8 med de ændringer, der følger af denne lovs § 1, nr. 5 og 6, anvendelse ved udbetaling af orlovsydelse fra og med den 1. januar 1995.

Stk. 3. Ved aftaler om orlov til sabbat, der er godkendt af arbejdsformidlingen inden den 1. januar 1995, gælder betingelsen om, at den ledige skal have 52 ugers forudgående ledighed, jf. § 9, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, ikke ved besættelse af orlovsstillingen.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Stk. 1. For orlov til sabbat finder de hidtil gældende regler om udbetaling af orlovsydelse i § 8, stk. 1-3 fortsat anvendelse

1) hvis orloven er påbegyndt inden den 23. november 1994,

2) hvis orloven er bevilget inden den 23. november 1994,

3) hvis ansøgningen om orlov er indgivet til Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen inden den 23. november 1994,

4) hvis orloven er aftalt med arbejdsgiveren inden den 23. november 1994, og ansøgningen er indgivet til Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen inden den 1. januar 1995, og orloven påbegyndes senest den 31. januar 1995.

Stk. 2. For en orlovsansøger, der ikke er omfattet af stk. 1, og som påbegynder orloven inden den 1. januar 1995, finder § 8, med de ændringer, der følger af denne lovs § 1, nr. 5 og 6, anvendelse ved udbetaling af orlovsydelse fra og med den 1. januar 1995.

Stk. 3. Ved aftaler om orlov til sabbat, der er godkendt af Arbejdsformidlingen inden den 1. januar 1995, gælder betingelsen om, at den ledige skal have 52 ugers forudgående ledighed, jf. § 9, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, ikke ved besættelse af orlovsstillingen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 435 af 30. juni 1993 om orlov (Folketingstidende 1992-93, FF sp. 8340, 8771, 11401 og 12018; tillæg A, sp. 8853; tillæg B, sp. 2021 og 3343; tillæg C, sp. 1815) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 269 af 15. april 1994.

Med lov om orlov, der trådte i kraft den 1. januar 1994, blev der som et led i den samlede reform af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i en forsøgsperiode indført adgang til uddannelses- sabbat- og børnepasningsorlov. Ifølge loven skal der senest med udgangen af 1995 tages stilling til, om orlovsordningerne skal fortsætte og i hvilken form.

Ifølge lov om orlov kan Arbejdsformidlingen ikke godkende aftaler om orlov til sabbat efter den 31. december 1994, og godkendte aftaler kan ikke løbe længere end til udgangen af 1995. Forsøgsperioden for uddannelses- og børnepasningsorlov er et år længere, idet der efter loven ikke kan etableres ordninger, der løber længere end til udgangen af 1996.

Uddannelsesorloven bidrager afgørende til den nødvendige dygtiggørelse af arbejdsstyrken, og børnepasningsorloven har vist et stort behov for at forældre kan få mulighed for at tilbringe mere tid sammen med deres børn.

Med forslaget fortsætter uddannelsesorloven og børnepasningsorloven ud over 1996.

Regeringen vil i 1995 søge gennemført en voksen- og efteruddannelsesreform baseret på hovedprincipperne i rapporten fra 4-partsudvalget. Sigtet er at skabe et enklere system omfattende både de beskæftigede og ledige, der giver gode rammer for udbygning af indsatsen frem mod år 2000. Der skal skabes mere efterspørgselsorienterede styringsprincipper, baseret på frit optag samt taxametertilskud og kursusafgifter, der differentieres efter uddannelsernes målgruppe og indhold. Der sigtes på, at reformen skal træde i kraft den 1. januar 1996. Orlovsydelsen ved uddannelsesorlov opretholdes på denne baggrund på 100 pct. af dagpengebeløbet.

For at sikre en konjunkturtilpasning af tilgangen til børnepasningsorloven foretages en række justeringer af ordningen. Begge forældre har fortsat mulighed for ved aftale eller kombination af ret og aftale at få op til 52 ugers børnepasningsorlov for hvert barn mellem 0-8 år. Hvis barnet ikke er fyldt 1 år på tidspunktet for starten af orloven, har begge forældre som lønmodtagere fortsat ret til 26 ugers orlov. Det vil sige, at der kan sammensættes et retsbaseret orlovsforløb på 24 ugers barselorlov samt 26 ugers retmæssig børnepasningsorlov til den ene forælder og 26 ugers retmæssig børnepasningsorlov til den anden forælder. Det er en forudsætning, at børnepasningsorlov påbegyndes i umiddelbar tilslutning til barselorlov. Forældrene kan holde børnepasningsorlov i forlængelse af hinanden eller helt eller delvis samtidig. Hvis en lønmodtager først ønsker at udnytte retten til børnepasningsorlov, når barnet er fyldt 1 år, indskrænkes denne forælders ret til 13 uger.

Sabbatorloven tjener et vigtigt formål ved at medvirke til at skabe rotation og cirkulation på arbejdsmarkedet. Det foreslås derfor, at forsøget med sabbatorlov fortsætter indtil udgangen af marts 1999. Sabbatorlovsforløb skal mindst være på 13 uger og kan højst være på 1 år. For at styrke indsatsen mod langtidsledigheden fastsættes der et krav om, at den ledige, der ansættes som afløser for personen på sabbatorlov, skal have været ledig i 52 uger inden for 65 uger forud for ansættelsen som afløser.

Både ved børnepasningsorlov og sabbatorlov sker der samtidig en tilpasning af ydelsesniveauet, idet orlovsydelsen nedsættes fra 80 pct. til 70 pct. af den højeste dagpengesats. Nedsættelsen sker med virkning fra lovens fremsættelse i Folketinget, idet der dog gennemføres en række overgangsbestemmelser af hensyn til de orlovsansøgere, der har indrettet sig i berettiget forventning om at kunne modtage en ydelse på 80 pct. af dagpengesatsen.

Fra og med den 1. april 1997 nedsættes orlovsydelsen til børnepasningsorlov og sabbatorlov yderligere fra 70 pct. til 60 pct. af den maksimale dagpengesats. For børnepasningsorlov kan justeringer af ordningen dog aftales i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet op til overenskomsten 1997.

Forslaget indeholder samtidig en række ændringer af teknisk og administrativ karakter som følge af de hidtidige erfaringer med orlovsordningerne. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Det skønnes, at gennemsnitsbestanden af orlovspersoner ved en videreførelse af de gældende regler vil være ca. 70.000 i 1995, hvoraf 45.000 er børnepasningsorlov, 22.000 er uddannelsesorlov og 3.000 er sabbatorlov.

Ved lovforslagets gennemførelse forudsættes, at tilgangen til børnepasningsorlov bliver reduceret med ca. 15 pct. i forhold til den hidtil forventede tilgang i 1995 som følge af nedsættelsen af ydelsen fra 80 pct. til 70 pct. af højeste dagpengebeløb. På baggrund heraf kan det skønnes, at gennemsnitsbestanden af personer på børnepasningsorlov i 1995 falder med ca. 3.000 til i alt ca. 42.000.

Videreførelsen af sabbatordningen med de foreslåede skærpede betingelser og ydelsesnedsættelsen fra 80 pct. til 70 pct. skønnes at medføre en betydelig reduktion i tilgangen til ordningen i forhold til 2. halvår 1994. Bestanden af personer på sabbatorlov skønnes derfor at være væsentligt reduceret ved udgangen af 1995 i forhold til indgangen til 1995.

Uddannelsesorlovsydelsen fastholdes efter lovforslaget på højeste dagpengesats efter 1. april 1995. Det skønnes ikke at påvirke tilgangen i 1995 til uddannelsesorlov.

Den samlede bruttobesparelse på orlovsordningerne i 1995 kan isoleret set opgøres til ca. 160 mill. kr.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

De nye bestemmelser om børnepasningsorlov medfører, at ordningen baseres mere på aftaleprincippet end i dag. Det medfører bedre planlægningsmuligheder i virksomhederne på kort sigt. Endvidere forlænges uddannelsesorlovssatsen på 100 pct. af dagpengebeløbet. Da det er den af orlovsordningerne, der er mest rettet mod virksomhedernes konkurrenceevne, må dette skønnes at påvirke erhvervenes økonomi i positiv retning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 2, stk. 2-6)

Det foreslås med stk. 2, at der altid skal ansættes en afløser for orlovspersonen, når orlovspersonen er beskæftiget i en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen under orloven. Baggrunden for bestemmelsen er, at det i dette tilfælde reelt ikke vil være muligt at sikre, at pågældende også rent faktisk holder op med at arbejde i virksomheden under orloven. Forslaget skal således sikre, at orlovsydelsen ikke kommer til at virke som erhvervsstøtte.

Det foreslås med stk. 3, at der indsættes en bestemmelse om, at støttet beskæftigelse/udøvelse af selvstændig virksomhed ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvorefter det er en betingelse, at beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende skal have haft tre års forudgående beskæftigelse inden for de seneste fem år for at få uddannelsesorlov. Med bestemmelsen sikres paralellitet med hensyn til, hvilke former for beskæftigelse, der berettiger til udbetaling af ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om orlov.

Forslaget i stk. 4 indebærer, at personer, der er påbegyndt en uddannelse med løn, ikke kan tage uddannelsesorlov som lønmodtagere til uddannelsen.

Med forslaget i stk. 5 gives der mulighed for, at arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan gives uddannelsesorlov til personer under 25 år. Der skal være tale om tilfælde, hvor der ved kollektiv aftale etableres et større jobrotationsprojekt på en arbejdsplads, og hvor de ansatte deltager i uddannelse og erstattes af afløsere. Hvis en mindre del af deltagerne, der indgår i den kollektive aftale er under 25 år, vil de i særlige tilfælde kunne opnå uddannelsesorlov.

For at undgå, at en beskæftiget lønmodtager, hvis arbejdsgiver ikke ønsker at indgå aftale om uddannelsesorlov, siger sit arbejde op for at gå på orlov som ledig, gives der i stk. 6 adgang til, at arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om forudgående ledighed som betingelse for bevilling af uddannelsesorlov i særlige tilfælde. Det vil således være muligt at fastsætte en bestemmelse om, at en ledig, der har sagt sit arbejde op for at gå på uddannelsesorlov som ledig, skal have været ledig og tilmeldt Arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager formidlingen af arbejdskraft på det pågældende område og have modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en vis nærmere fastsat periode.

Til nr. 2 (§ 3, stk. 2)

Med denne bestemmelse åbnes der mulighed for, at arbejdsministeren sammen med undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der ikke kan fås uddannelsesorlov til blandt andet erhvervsuddannelser, hvortil der er knyttet løn. Baggrunden for bemyndigelsesbestemmelsen er, at der kan blive behov for at regulere adgangen til at opnå orlov til uddannelser, hvortil der er knyttet en løn, og hvor uddannelsen derfor allerede giver et forsørgelsesgrundlag. Hvis bemyndigelsen anvendes, vil reglerne om uddannelsesorlov på dette område blive parallelle med reglerne om voksenuddannelsesstøtte, hvor der ikke er adgang til støtte i perioder, hvor der er ret til løn fra et praktiksteds side.

Til nr. 3 (§ 6)

Der henvises til de almindelige bemærkninger om, at ydelsesniveauet ved uddannelsesorlov fortsætter på 100 pct. efter den 1. april 1995.

Til nr. 4 (§ 7)

Der indføres en bestemmelse om, at et sabbatorlovsforløb skal være på mindst 13 uger i sammenhæng.

Ligesom ved uddannelsesorlov indføres der en bestemmelse om, at støttet arbejde ikke kan indgå ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Der henvises til bemærkningerne under nr. 1.

Til nr. 5-6 (§ 8)

Orlovsydelsen til sabbatorlov nedsættes fra 80 pct. til 70 pct. af den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede. Nedsættelsen sker for sabbatorlovsforløb, der bevilges på grundlag af ansøgning, der er indgivet efter lovforslagets fremsættelse i Folketinget, jf. bemærkningerne til overgangsbestemmelserne i § 3 og § 4.

Fra og med den 1. april 1997 nedsættes orlovsydelsen yderligere til 60 pct. af den maksimale dagpengesats.

Til nr. 7 (§ 9, stk. 1)

Kravet om, at der skal ansættes en ledig som afløser for en lønmodtager, der tager sabbatorlov, videreføres. Der indføres imidlertid et krav om, at den ledige umiddelbart forud for ansættelsen i orlovsstillingen skal have haft mindst 52 ugers forudgående ledighed inden for 65 uger.

Der gives desuden adgang til, at arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilke ledige, der kan ansættes som afløsere ved sabbatorlov.

Til nr. 8 (§ 10)

Der er til dels tale om en redaktionel ændring af bestemmelsen.

Ligesom ved uddannelsesorlov foreslås det, at der altid skal ansættes en afløser for orlovspersonen, når orlovspersonen er beskæftiget i en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen under orloven. Der henvises til bemærkningerne under nr. 1.

Adgangen til børnepasningsorlov gælder fortsat både for medlemmer af arbejdsløshedskasser og for ikkeforsikrede.

Afgrænsningen af, om en orlovsansøger skal betragtes som selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager, afgøres for et medlem af en arbejdsløshedskasse efter regler fastsat i medfør af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For ikkeforsikrede sker afgrænsningen efter reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

For at undgå, at en beskæftiget lønmodtager, der har udnyttet sin retmæssige adgang til børnepasningsorlov, og hvis arbejdsgiver ikke ønsker at indgå aftale om yderligere børnepasningsorlov, siger sit arbejde op for at gå på orlov som ledig, gives der i stk. 5 adgang til, at arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om forudgående ledighed i særlige tilfælde som betingelse for bevilling af børnepasningsorlov. Det vil således være muligt at fastsætte en bestemmelse, om at en ledig, der har sagt sit arbejde op for at gå på børnepasningsorlov som ledig, skal have været ledig og tilmeldt Arbejdsformidlingen eller den instans, der formidler arbejdskraft på det pågældende område, og have modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en vis nærmere fastsat periode.

Til nr. 9 (§ 10a)

Bestemmelsen indebærer, at det i visse situationer er muligt at anvende offentligt dagtilbud under børnepasningsorlov. Der skal være tale om situationer, hvor kommunalbestyrelsen træffer beslutning efter lov om social bistand § 33, stk. 2, nr. 1, om, at barnet skal søge dagtilbud. Beslutningen kan enten være truffet, inden forældrene får bevilget orlov eller beslutningen kan være truffet under orloven. Det er op til kommunalbestyrelsen at vurdere ud fra bestemmelser i lov om bistand om hjælpeforanstaltninger, hvorvidt hensynet til barnet taler for, at det kan benytte dagtilbud uanset forældrenes orlov.

Til nr. 10 (§ 11, stk. 1)

Der er fortsat mulighed for, at hver af forældrene kan få 52 ugers orlov pr. barn i alderen 0-8 år.

Lønmodtagere har fortsat ret til 26 ugers orlov til børnepasning, hvis orloven påbegyndes inden, barnet fylder 1 år. Hvis orloven tages på et senere tidspunkt, har lønmodtageren ret til orlov i 13 uger. Der er fortsat mulighed for at aftale orlov op til 52 uger. Det vil således være muligt for en familie at sammensætte et sammenhængende orlovsforløb bestående af barselorlov og retmæssig børnepasningsorlov op til 11/2 år pr. barn. Hver af forældrene har herudover mulighed for at aftale op til yderligere 26 ugers børnepasningsorlov.

Til nr. 11 (§ 15)

Der er til dels tale om en redaktionel ændring af bestemmelsen.

Orlovsydelsen til børnepasningsorlov nedsættes ligesom ved sabbatorlov til 70 pct. af den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede. Fra og med den 1. april 1997 nedsættes orlovsydelsen yderligere til 60 pct. af den maksimale dagpengesats. Der henvises til bemærkningerne til nr. 5-6 og til de almindelige bemærkninger.

Kommunerne vil fortsat have mulighed for at supplere ydelsen ved børnepasningsorlov med et beløb fastsat i henhold til § 69b i lov om social bistand.

Efter de gældende regler vil en deltidsforsikret lønmodtager, der arbejder på fuld tid med sideløbende lønarbejde og selvstændig virksomhed, ved orlov fra begge beskæftigelser få udbetalt orlovsydelse med satsen for deltidsforsikrede, mens en ikkeforsikret med tilsvarende beskæftigelse vil få udbetalt orlovsydelse med satsen for fuldtidsforsikrede. Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse, jf. stk. 4 og stk. 5, der sikrer, at denne gruppe kan få udbetalt orlovsydelse i overensstemmelse med pågældendes beskæftigelsesforhold. Disse bestemmelser antages kun at ville finde anvendelse i ganske få tilfælde.

Til nr. 12

§ 4

Stk. 1. For orlov til sabbat finder de hidtil gældende regler om udbetaling af orlovsydelse i § 8, stk. 1-3, fortsat anvendelse,

1) hvis orloven er påbegyndt inden den 23. november 1994,

2) hvis orloven er bevilget inden den 23. november 1994,

3) hvis ansøgningen om orlov er indgivet til arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen inden den 23. november 1994,

4) hvis orloven er aftalt med arbejdsgiveren inden den 23. november 1994 og ansøgningen er indgivet til arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen inden den 1. januar 1995 og orloven påbegyndes senest den 31. januar 1995.

Stk. 2. For en orlovsansøger, der ikke er omfattet af stk. 1, og som påbegynder orloven inden den 1. januar 1995, finder § 8 med de ændringer, der følger af denne lovs § 1, nr. 5 og 6, anvendelse ved udbetaling af orlovsydelse fra og med den 1. januar 1995.

Stk. 3. Ved aftaler om orlov til sabbat, der er godkendt af arbejdsformidlingen inden den 1. januar 1995, gælder betingelsen om, at den ledige skal have 52 ugers forudgående ledighed, jf. § 9, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, ikke ved besættelse af orlovsstillingen.

Kapitel 5 om særlige adgangskrav indeholdt en bestemmelse om, at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i en overgangsperiode frem til udgangen af 1994 kunne få orlov, selvom betingelsen i § 2 og § 7 om ret til dagpenge ikke var opfyldt. Bestemmelsen er ikke længere aktuel.

Til nr. 13 (§ 17)

Der er tale om en præcisering af, at en person samlet kun kan få sabbatorlov og uddannelsesorlov i et år inden for en periode på 5 år, idet ledige dog kan få uddannelsesorlov i 2 år inden for den 7-årige ydelsesperiode. Der gives endvidere mulighed for, at arbejdsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes den samlede periode med orlov den 5-årige og 7-årige periode skal opgøres.

Til nr. 14 (§ 19)

§ 19 er indholdsmæssigt ændret på en række punkter.

Fortsætter arbejdsgiveren med at udbetale den sædvanlige løn under orloven, og overstiger lønnen orlovsydelsen, udbetales orlovsydelsen til arbejdsgiveren, jf. stk. 2. Udbetaler arbejdsgiveren under orloven en løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, er der ikke tale om sædvanlig løn, uanset at lønnen svarer til den løn, der blev udbetalt under det almindelige ansættelsesforhold. Arbejdsgiveren vil derfor ikke i disse tilfælde kunne få udbetalt orlovsydelsen.

Det vil, jf. stk. 3, fortsat være muligt for en arbejdsgiver at supplere orlovsydelsen med et beløb, uden at der sker fradrag i orlovsydelsen.

Med den nye formulering i stk. 5 sikres, at enhver anden form for offentlig forsørgelsesydelse medfører, at der ikke kan udbetales orlovsydelse. Efter den hidtidige formulering var det f. eks. muligt at modtage social pension samtidig med orlovsydelse, hvis man i kraft af en beskyttet beskæftigelse var blevet berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Kontanthjælp efter § 37 i lov om social bistand er som en offentligt forsørgelsesydelse nu omfattet af bestemmelsen i stk. 5. Det er herefter præciseret, at en modtager af orlovsydelse ikke er afskåret fra at søge om kontanthjælp i særlige tilfælde, f.eks. til dækning af udgifter til sygebehandling, medicin el. lign. eller hjælp til nødvendige merudgifter til pasning af et handicappet barn i hjemmet, herunder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i begrænset omfang.

Der vil fortsat skulle foretages fradrag i orlovsydelsen for arbejde og indtægter, som orlovspersonen har i perioden, hvor pågældende modtager orlovsydelse.

Det sikres endvidere med det nye stk. 7, at der ikke vil kunne udbetales orlovsydelse under fængselsophold m.v., svarende til, hvad der gælder for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge.

Der er desuden foretaget redaktionelle ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 15 (§ 21)

Der er til dels tale om en redaktionel ændring af bestemmelsen.

Der indføres mulighed for, at Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en orlovsbevilling, hvis betingelserne for orloven ikke længere er til stede. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en person på uddannelsesorlov ophører med at følge uddannelsen.

Der indføres endvidere en adgang til, at arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilket tidspunkt Arbejdsformidlingen kan bevilge orlov, hvornår Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en orlovsbevilling, og om opgørelsen af beskæftigelseskravet i § 2 og § 7.

Bestemmelsen i stk. 3, 2. pkt., giver kommunerne adgang til at benytte det kommunale kontrolregister ved udbetaling af orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og ikkeforsikrede beskæftigede, således at risikoen for fejludbetalinger mindskes. Bestemmelsen er en parallel til § 17 i lov om social bistand.

Til nr. 16 (§ 21a)

Der har hidtil ikke været hjemmel i lov om orlov til for højere instans at indbringe afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v., der træffes af kommunen, når det drejer sig om kontanthjælpsmodtagere, ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige erhvervsdrivende. En arbejdsløshedskasses afgørelse om udbetaling af orlovsydelse kan påklages til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Af hensyn til en ensartet behandling af borgerne foreslås det at indsætte en hjemmel i loven, der muliggør påklage af kommunens afgørelser om orlovsydelse til højere myndighed. Da Arbejdsmarkedets Ankenævn er ankeinstans i sager, der vedrører forsikrede personer, foreslås det, at det bliver dette nævn - og ikke det sociale ankenævn - der behandler afgørelser, der træffes efter lov om orlov, hvad enten det drejer sig om forsikrede eller ikkeforsikrede personer, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, hvor det sociale ankenævn i forvejen behandler sager om kontanthjælp. Afgørelser, der vedrører kontanthjælpsmodtagere, henvises derimod til klagesystemet i lov om social bistand, da orlov til børnepasning ikke er en ubetinget ret for kontanthjælpsmodtagere under 25 år. Desuden beregnes såvel orlovsydelsen som eventuelle fradrag i henhold til reglerne i lov om social bistand. Dette gælder, uanset om kontanthjælpsmodtagerne er forsikrede eller ej.

Det bemærkes, at § 69b i lov om social bistand fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens muligheder for at give et supplerende tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes for det sociale ankenævn, jf. lovens § 15, stk. 1.

Der gives endvidere adgang til, at Arbejdsformidlingens afgørelser om tilbagekaldelse af en bevilling kan påklages til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Til § 2

Lovændringen træder i kraft den 1. januar 1995.

Aftaler om sabbatorlov kan ikke løbe længere end til udgangen af marts 1999.

Til § 3 og § 4

Der er fastsat en række overgangsbestemmelser af hensyn til de ansøgere, der har søgt børnepasningsorlov og sabbatorlov i forventning om at ville få udbetalt en orlovsydelse svarende til 80 pct. af den maksimale dagpengesats under hele orlovsforløbet.

Tidspunktet for denne lovs fremsættelse i Folketinget er som udgangspunkt afgørende for, om en orlovsansøger vil kunne få udbetalt orlovsydelsen med 70 pct. eller 80 pct. af den højeste dagpengesats efter lovens ikrafttræden. Har orlovsansøgeren indgivet ansøgningen inden fremsættelsen, udbetales orlovsydelsen med 80 pct. i hele orlovsperioden.

Hvis orlovsansøgeren endnu ikke har indgivet ansøgning om børnepasningsorlov, men orloven er varslet eller aftalt med arbejdsgiveren inden lovens fremsættelse, udbetales orlovsydelsen med 80 pct., hvis ansøgningen indgives inden lovens ikrafttræden, og orloven påbegyndes senest den 31. januar 1995.

Efter 2. behandling den 14. december 1994

§ 21 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. til ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige erhvervsdrivende kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. De afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet efter bestemmelser fastsat i medfør af § 15, stk. 11, kan indbringes for det sociale ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i lov om social bistand.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. til forsikrede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige kan indbringes for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Direktørens afgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Arbejdsformidlingens afgørelser om tilbagekaldelse af en bevilling af orlov kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

17. § 22, stk. 2 og 3, ophæves.

§ 21 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. til ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige erhvervsdrivende kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. De afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet efter bestemmelser fastsat i medfør af § 15, stk. 11, kan indbringes for det sociale ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i lov om social bistand.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. til forsikrede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige kan indbringes for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Direktørens afgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Arbejdsformidlingens afgørelser om tilbagekaldelse af en bevilling af orlov kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

17. § 22, stk. 2 og 3, ophæves.

§ 21a. Kommunalbestyrelsens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. til ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige erhvervsdrivende kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. De afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet efter bestemmelser fastsat i medfør af § 15, stk. 11, kan indbringes for det sociale ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i lov om social bistand.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. til forsikrede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige kan indbringes for Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Direktørens afgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Arbejdsformidlingens afgørelser om tilbagekaldelse af en bevilling af orlov kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

17. § 22, stk. 2 og 3 ophæves.

Ingen

Nr LSF 79

Forslag til Lov om ændring af lov om orlov (Uddannelses-, sabbat- og børnepasningsorlov)

Fremsat af arbejdsministeren (Jytte Andersen)

den 23. november 1994

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. december 1994

Lov nr. 1084 af 21/12/1994